Pressemeddelelse fra Urani Naamik, NOHA og Vedvarende Energi om råstofudvinding i Grønland

Side 1 af 3
PRESSEMEDDELELSE
Narsaq, Nuuk, København og Aarhus, d. 21. august 2020
Ødelæggelsen af Grønlands miljø er begyndt
Torsdag d. 13. august udsendte Ministeren for Erhverv og Mineralske Råstoffer en pressemeddelelse, hvoraf
det fremgik, at det australske mineselskab Tanbreez Mining Greenland A/S har fået tilladelse til at udvinde
mineraler ved Killavaat Alannguat / Kringlerne i Sydgrønland [1]. Udnyttelsestilladelsen er baseret på syv år
gammelt høringsmateriale, der ikke indeholder den senest opdaterede rapport om vurderingen af
mineprojektets virkning miljøet (VVM). Materialet omfatter heller ikke planerne for et kemisk
separationsanlæg med et dagligt forbrug på op til 2000 tons svovlsyre, som myndighederne ønsker, bliver
en del af projektet.
I den senere tid er ansøgningerne om minelicenser i Grønland steget markant. I 2019 var der ca. 70 større
efterforsknings- og udnyttelsestilladelser, der samlet beløber sig til mange tusind kvadratkilometer.
Halvdelen finder man i det sydligste Grønland, der er ke dt so ”G ø la ds b ødku v”, fordi det omfatter
næsten alt det grønlandske landbrugsland. To store mineprojekter skiller sig her ud: Det kontroversielle
uran/sjældne jordarter mineprojekt i Kuannersuit/Kvanefjeld, som indeholder verdens næststørste
beholdning af uran og langt den største mængde thorium. Og sjældne jordarter mineprojektet ved Killavaat
Alannguat / Kringlerne, der af ejeren, det australske selskab Tanbreez Mining Greenland A/S, hævdes at
have den største beholdning af sjældne jordarter i verden [2]. Begge er højt beliggende åbne miner.
”My digheder e har godke dt et i eprojekt, uden det på forhånd er klarlagt, hvilke mineralforekomster
det i deholder, og hvor store de er”, udtaler Mariane Paviasen, forkvinde for Foreningen URANI NAAMIK /
Nej til uran i Narsaq. ”Både Tanbreez og myndighederne beskriver mineralforekomsterne i Killavaat
Alannguat, som enorme, når de markedsfører projektet overfor internationale investorer, men i forbindelse
med vurderingen af projektets indvirkning på miljøet kategoriseres det som meget mindre. Tanbreez har
også indrømmet, at der findes uran på mineområdet, men det er ikke omtalt i høringsmaterialet”. [3]
Mest usædvanligt er, at Råstofstyrelsen har givet en udnyttelsestilladelse uden først at godkende en
udnyttelses- eller nedlukningsplan for mineprojektet [4]. Tanbreez har fået en frist til udgangen af 2022 til
at få godkendt planerne.
”Der er desværre ikke tvivl om, at den udskudte udnyttelses- og aktivitetsplan relaterer sig til det kemiske
separatio sa læg, so y digheder e ger e vil have til Grø la d”, udtaler Hans Pedersen fra
VedvarendeEnergi. ”He sigte med separationsanlægget er at forøge skatteindtægterne for mineprojektet
Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del - Bilag 68
Offentligt
Side 2 af 3
uanset omkostningerne for miljøet. Man må spørge sig selv, om hensigten med at udstede en
udnyttelsestilladelse uden en godkendt udnyttelses- og nedlukningsplan er at gøre det sværere på et senere
tidspunkt at standse mineprojektet af miljøhensyn uden at påføre den grønlandske stat et
erstatningsansvar? I hvert fald er beslutningen højst usædvanlig”. [5]
I forhold til, hvad Råstofloven kræver, er det syv år gamle høringsmateriale stærkt mangelfuldt. Det
fremgår tydeligt af høringssvarene fra KANUKOKA – De Grønlandske Kommuners Landsforening,
Kommuneqarfik Sermersooq og DTU Vindenergi. Kommuneqarfik Sermersooq (nabokommunen til
Kommune Kujalleq, hvor mineprojektet er placeret) sk ive di ekte, at a ”e bekymret over, at (VVM-
hovedrapporten) er blevet bedømt til at være dækkende af Naturstyrelsen for Råstoffer, DCE (Nationalt
Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet) og Naturinstituttet uden nogen form for
bagg u ds ate iale”. Avata , WWF og G ee peace har lignende indvendinger [6].
”Med beslut i ge o at give e ud yttelsestilladelse på så mangelfuldt et grundlag, sænkes
miljøstandarderne så meget, at det bliver vanskeligt at forestille sig, at mineprojekter i fremtiden vil blive
afvist på grund af egative ko sekve ser for iljøet”, udtaler Erik Jensen, talsmand for Foreningen URANI
NAAMIK / Nej til uran i Nuuk. ”I et arktisk kli a ka iljøødelæggelser e blive per a e te, fordi ature i
forvejen er meget sårbar, så den udvikling, der nu sættes i ga g, ka ikke rulles tilbage”.
”Killavaat Alannguat ligger klods op ad Kujataa UNESCO Verdensarvområdet”, udtaler Niels Henrik Hooge
f a NOAH F ie ds of the Ea th De a k’s u a g uppe. ”Hvorfor er der ikke blevet lavet en
konsekvensanalyse af mineprojektets indvirkning på verdensarvområdet og hvorfor er projektet ikke blevet
forelagt UNESCO til vurdering i overensstemmelse med retningslinjerne for gennemførelsen af Verdensarv-
konventionen, før udnyttelsestilladelsen blev givet?” [7]
Link til høringshjemmesiden for Killavaat Alannguat mineprojektet:
https://naalakkersuisut.gl/en/Hearings/Hearing-Archive/2013/Tanbreez
For nærmere oplysninger, kontakt:
Foreningen URANI NAAMIK/NEJ TIL URAN i Narsaq: Mariane Paviasen, tlf.: +299 25 01 69, e-mail:
marianenarsaq(at)gmail.com
Foreningen URANI NAAMIK/NEJ TIL URAN i Nuuk: Erik Jensen, tlf.: +299 27 63 37, e-mail:
erikjensen1967(at)icloud.com
Nuup Kangerluata Ikinngutai /Nuuk Fjords Venner: Piitannguaq Tittussen, tlf.: +299 52 06 57, e-mail:
piti(at)email.com
NOAH Friends of the Earth Denmark (http://noah.dk/urangruppe/): Niels Henrik Hooge, tlf.: +45 21 83 79
94, e-mail: nielshenrikhooge(at)yahoo.dk og Palle Bendsen, tlf.: +45 30 13 76 95, e-mail: pnb(at)ydun.net
VedvarendeEnergi (www.ve.dk): Hans Pedersen, tlf.: +45 51 92 24 14, e-mail: pedersen(at)ve.dk
Noter:
[1] Pressemeddelelse fra Naalakkersuisoq for Erhverv og Mineralske Råstoffer, Jens-Frederik Nielsen, 13/8
2020: kortlink.dk/naalakkersuisut/27ukm
[2] I 2013 vurderede myndighederne, at Killavaat Alannguat indeholder mere end 4,3 milliarder tons malm.
Mineralerne vil blive udvundet fra to åbne minebrud, hvoraf det ene ligger i 450 meters højde. Se: Jørn
Side 3 af 3
Skov Nielsen: Status for Råstofaktiviteter, Præsentation, Departementet for Erhverv, Råstoffer og
Arbejdsmarked, Slide 13, 2013: kortlink.dk/docplayer/27ukp
[3] I 2015 fandt Tanbreez uran på licensområdet ved foden af Killavaat Alannguat, få kilometer fra
Qaqortoq og søgte Naalakkersuisut om tilladelse til at efterforske radioaktive mineraler, jf. Sermitsiaq:
Tanbreez vil efterforske uran, 16/4 2015: kortlink.dk/sermitsiaq/27ukq
[4] Ifølge Råstoflovens § 38 skal en rettighedshaver, der vil foretage udnyttelse af mineraler, udarbejde en
plan for udnyttelsen og dermed forbundne aktiviteter og foranstaltninger (en udnyttelsesplan) og en plan
for aktiviteter og foranstaltninger med videre i forbindelse med indstilling af udnyttelsen og nedlukning af
eventuelle anlæg (en nedlukningsplan). Planerne skal godkendes af myndighederne inden
rettighedshaveren iværksætter udnyttelse eller dermed forbundne aktiviteter og foranstaltninger, jf. også §
19. Link til Råstofloven: http://lovgivning.gl/lov?rid=%7B4F8B6CD0-3E04-4476-A332-2A814FBA35A1%7D
[5] Det kemiske separationsanlæg er beskrevet i en teknisk analyse i annekset til et juridisk responsum fra
et Københavnsk advokatfirma fra 2015, der skulle se på, hvordan man kunne forøge skatteindtægterne fra
mineprojektet, hvis der blev opført et sådant anlæg. Den tekniske analyse blev foretaget af et amerikansk
konsulentfirma, TRU Group Inc.: kortlink.dk/naalakkersuisut/27ukr
[6] Høringssvarene påpeger bl.a. stor usikkerhed med hensyn til den årlige mineralproduktion og minens
reelle levetid (Greenpeace), at vand forurenet af bly og andre tungmetaller vil sprede sig til elve og fjorde
fra det planlagte opbevaringspot for tailings og gråbjerg i Fostersø (KANUKOKA, Kommuneqarfik
Sermersooq, Greenpeace, WWF), forurening med fluor (DCE/GN, WWF, Avataq) og mangelfuld validering
og vurdering af støv- og partikelspredningen (KANUKOKA, Kommuneqarfik Sermersooq, DTU Vindenergi,
WWF). Iflg. Kommuneqarfik Sermersooq vil minedriften forøge støvindholdet for Narsaq med 43 pct. og
Qaqortoq med 9 pct. Støvet vil foruden bly indeholde uran, thorium, zink, arsen og andre skadelige stoffer.
Iflg. Kommuneqarfik Sermersooq vil minedriften også skade landbruget i området. Mineprojektets
udledning af CO2 (sådan som projektet er beskrevet i høringsmaterialet) svarer til 3.5 pct. af Grønlands sml.
udledninger i 2012.
[7] Truslerne mod Kujataa er beskrevet i World Heritage Watch Report 2020 (s. 80-84). Rapporten omtaler
verdensarv i fare over hele verden. Link til rapporten: kortlink.dk/world-heritage-watch/27ukt