LIU alm. del - svar på MFU spm. 67 om, hvilke regler der gælder for barselsorlov, i det tilfælde hvor to mænd adopterer et barn fra fødslen eksempelvis fra en surrogatmor, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: LIU alm. del (Spørgsmål 67)
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Adressat: beskæftigelsesministeren
- Stiller/MFU: Jan E. Jørgensen
Svar på spm. 67 - LIU alm. del.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/liu/spm/67/svar/1683484/2234066.pdf
Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 24. august 2020 J.nr. 2020 - 5414 Folketingets Ligestillingsudvalg lov@ft.dk Jan E. Jørgensen Jan.E@ft.dk Ligestillingsudvalget har i brev af 7. juli 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 67 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem af Ligestil- lingsudvalget Jan E. Jørgensen (V) (MFU). Spørgsmål nr. 67: ”Vil ministeren redegøre for, hvilke regler der gælder for barselsorlov, i det til- fælde hvor to mænd adopterer et barn fra fødslen eksempelvis fra en surrogatmor?” Svar: Jeg har i mit svar lagt til grund, at den ene af de to mænd er biologisk far til det barn, som fødes af en surrogatmor, og som derefter ønskes adopteret. Barselsloven giver en mor, en far og en medmor ret til fravær i forbindelse med graviditet og fødsel, og adoptanter ret til fravær i forbindelse med adoption. Efter barselsloven vil den mand, som er biologisk far til barnet, og hvor faderska- bet er fastslået, have ret til fædre- og forældreorlov. Surrogatmoderen vil efter bar- selsloven have ret til barsels- og forældreorlov. Barselsloven giver derimod ikke ret til fravær til den mandlige partner/ægtefælle til den biologiske far. Barselslovens regler følger børnelovens regler for, hvem der anses for at være ret- lige forældre til et barn. Børneloven hører under Social- og Indenrigsministeren. Adoptanters ret til fravær er betinget af, at der er tale om en adoption, der er for- midlet af en organisation, der er godkendt efter adoptionsloven, eller en privat fremmedadoption gennemført efter tilladelse fra Ankestyrelsen. Dette følger af bar- selslovens § 8. Det bemærkes afslutningsvist, at adoptionsloven indeholder visse regler om steds- barnsadoption, som ligeledes hører under Social- og Indenrigsministeren. Venlig hilsen Peter Hummelgaard Ligestillingsudvalget 2019-20 LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 67 Offentligt