DER-formandsendens konklusioner fra videokonference for medlemmerne af DER 19. august 2020

Tilhører sager:

Aktører:


DER-formandsendens konklusioner fra videokonference for medlemmerne af DER 19. august 2020

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/upn/bilag/200/2233514.pdf

Council of the EU
PRESS
DA
KONKLUSIONER
542/20
19.8.2020
Konklusioner fra Det Europæiske Råds formand efter
videokonference mellem medlemmerne af Det Europæiske
Råd den 19. august 2020
Hviderusland
1. Medlemmerne af Det Europæiske Råd drøftede situationen i Hviderusland efter præsidentvalget den 9. august.
2. EU har fulgt udviklingen i Hviderusland meget tæt og med stigende bekymring. Valget den 9. august var hverken frit eller
retfærdigt, og vi anerkender derfor ikke resultatet.
3. Befolkningen i Hviderusland har ret til at bestemme over deres fremtid. Medlemmerne af Det Europæiske Råd udtrykker
deres tydelige solidaritet med befolkningen i Hviderusland i deres stærke ønske om at udøve deres grundlæggende
demokratiske rettigheder.
4. Medlemmerne af Det Europæiske Råd fordømmer den uforholdsmæssige og uacceptable vold, som statsmyndighederne
anvender over for fredelige demonstranter. Vold skal undgås, og alle ulovligt tilbageholdte skal omgående og
betingelsesløst løslades. Aktører fra civilsamfundet og oppositionen, der deltager i drøftelser om politisk overgang, skal
beskyttes mod vilkårlige anholdelser og vold. EU forventer en fuldstændig og gennemsigtig efterforskning af alle påståede
overgreb.
5. EU vil om kort tid indføre sanktioner over for et betydeligt antal enkeltpersoner, der er ansvarlige for vold, undertrykkelse og
forfalskning af valgresultater.
6. De seneste års fremskridt i forholdet mellem EU og Hviderusland er i fare. Enhver yderligere forværring af situationen vil
indvirke på vores forbindelser og få negative konsekvenser.
7. Vi opfordrer de hviderussiske myndigheder til at finde en vej ud af krisen ved standsning af volden, deeskalering og en
inklusiv national dialog. Kun en fredelig og demokratisk proces understøttet af uafhængige og frie medier samt et stærkt
civilsamfund kan give varige løsninger. Alle parter, herunder tredjelande, bør støtte en sådan proces.
8. Vi vil fortsat følge situationen nøje og er rede til at bidrage til bestræbelserne på at afslutte krisen på fredelig vis. EU støtter
fuldt ud OSCE's forslag om dialog i Hviderusland og er rede til at yde bistand for at fremme dem.
Det østlige Middelhavsområde
1. Situationen i det østlige Middelhavsområde og forbindelserne med Tyrkiet blev bragt op af nogle medlemsstater. Vi er i
stigende grad betænkelige ved de øgede spændinger og understreger det presserende behov for deeskalering.
2. Vi gav udtryk for vores fulde solidaritet med Grækenland og Cypern og mindede om og bekræftede vores tidligere
konklusioner om de ulovlige boreaktiviteter. Vi blev enige om at vende tilbage til disse spørgsmål på mødet i september. Alle
muligheder vil blive lagt frem.
Mali
1. Hændelserne i Mali vækker dyb bekymring og kan have en destabiliserende indvirkning på hele regionen og på
bekæmpelsen af terrorisme. EU opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af fanger og genoprettelse af retsstaten.
2. EU arbejder i fuld koordination sammen med afrikanske og internationale partnere og støtter ECOWAS' indsats på at finde
en løsning i overensstemmelse med forhåbningerne hos den maliske befolkning.
Press office - General Secretariat of the Council
Rue de la Loi 175 - B-1048 BRUSSELS - Tel.: +32 (0)2 281 6319
press@consilium.europa.eu - www.consilium.europa.eu/press
Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20
UPN Alm.del - Bilag 200
Offentligt


Følgeskrivelse til DER-formandsendens konklusioner fra videokonference for medlemmerne af DER 19. august 2020

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/upn/bilag/200/2233513.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og medlemmerne af Det Udenrigspolitiske Nævn
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2020-1125 EKN 20. august 2020
KONKLUSIONER
Videokonference for medlemmerne af Det Europæiske Råd den 19.
august 2020
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges formanden
for Det Europæiske Råds konklusioner fra videokonference for med-
lemmerne af Det Europæiske Råd den 19. august 2020, 542/20.
Jeppe Kofod
Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20
UPN Alm.del - Bilag 200
Offentligt