Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af udlændingelo-
ven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge) vedlægges
en kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar.
Karen Hækkerup
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Folketinget
1240 København K
Udlændingeafdelingen
Dato: 26. februar 2014
Kontor: Asyl- og Visumkontoret
Sagsbeh: Ane Røddik Christensen
Sagsnr.: 2013-960-0020
Dok.: 1033478
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
L 141 Bilag 1
Offentligt (01)


Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
L 141 Bilag 1
Offentligt (01)


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af ud-
lændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygt-
ninge).
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndighe-
der og organisationer mv.:
Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedste-
forældre for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Flygtningehjælp, Dan-
ske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark,
DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Direktoratet for Kriminalforsor-
gen, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet,
Flygtninge Under Jorden, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færø-
ernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Indvandrerråd-
givningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjene-
ste, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Vestre Landsret, Østre Lands-
ret, samtlige byretter, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Retssikkerheds-
fonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minori-
teter, SOS mod Racisme, UNHCR og Ægteskab Uden Grænser.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Rigspolitiet, Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Flygtnin-
Udlændingeafdelingen
Dato: 21.februar 2014
Kontor: Asyl- og Visumkontoret
Sagsbeh: Ane Røddik Christensen
Sagsnr.: 2013-960-0020
Dok.: 1033300
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
L 141 Bilag 1
Offentligt (01)
2
genævnet, SOS mod Racisme, Advokatrådet, Børnerådet, Rigsadvokaten,
Retspolitisk Forening, UNHCR1
, Refugees Welcome, Røde Kors, Bedste-
forældre for Asyl, Den Katolske Kirke i Danmark, Dansk Flygtningehjælp,
Rådet for Etniske Minoriteter, Institut for Menneskerettigheder og Datatil-
synet.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,
der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.
2. Generelle bemærkninger
Rigspolitiet, Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter,
Flygtningenævnet, Advokatrådet, Rigsadvokaten og Datatilsynet har
ikke bemærkninger til udkastet til lovforslag.
Børnerådet bakker op om det nye lovforslag, der vil betyde, at integrati-
onspotentialet tillægges mindre betydning, når der træffes beslutning om
asyl.
Retspolitisk Forening kan støtte lovforslagets overordnede formål.
Bedsteforældre for Asyl hilser det meget velkommen, at den tidligere re-
gerings særlige kriterium om integrationspotentiale i forbindelse med ud-
vælgelse af flygtninge nu forlades i overensstemmelse med regerings-
grundlaget, der slog fast, at alle kvoteflygtninge skal have lige mulighed
for at komme til Danmark.
Rådet for Etniske Minoriteter finder det opløftende, at man ændrer ved
kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge, og fastslår, at der skal tages
udgangspunkt i, hvad Danmark kan tilbyde den pågældende flygtning,
sammenholdt med flygtningens konkrete behov og forventninger, således
at der etableres en varig løsning for den enkelte.
Institut for Menneskerettigheder finder, at den foreslåede ændring af
kriterierne er en forbedring af situationen for kvoteflygtninge.
SOS mod Racisme er grundlæggende enige i udkastet til lovforslag og
finder det meget positivt, at man vil ophæve betingelserne om flygtninges
integrationspotentiale.
1
UNHCR fremsendte den 23. januar 2014 et høringssvar til lovforslaget. På baggrund af
efterfølgende drøftelser mellem UNHCR og Justitsministeriet fandt UNHCR anledning til
at fremkomme med et uddybende høringssvar af 14. februar 2014. Nærværende hørings-
oversigt vedrører det senest fremsendte høringssvar fra UNHCR.
3
Røde Kors er positiv over for lovudkastet, som indebærer, at det nuvæ-
rende integrationspotentialekriterium fra 2005 ophæves, og anerkender be-
hovet for, at der opstilles subsidiære kriterier for udvælgelsen. De foreslå-
ede kriterier stemmer godt overens med UNHCR's anbefaling om, at mod-
tagerlandene fokuserer på samfundets forudsætninger og styrker, når de
skal foretage udvælgelse. Dette forpligter dog tilsvarende det danske sam-
fund til løbende at sikre relevante tilbud og faciliteter til målgruppen.
Dansk Flygtningehjælp finder ikke subsidiære kriterier nødvendige, men
finder de nu foreslåede kriterier mere relevante end de eksisterende og hil-
ser derfor forslaget om disse ændringer velkommen.
Refugees Welcome finder det meget positivt, at man gør op med den tid-
ligere vurdering efter integrationspotentiale, og ser en fornuft i at forsøge
at udvælge dem, der af forskellige grunde vil have en bedre chance for at
få et godt liv i Danmark end i andre genbosættelseslande, herunder
LBGTI-personer, politisk aktive personer og personer, der tilhører en
gruppe, som allerede er veletableret i Danmark. Refugees Welcome anbe-
faler, at man udvider antallet af pladser til syge og handicappede.
Retspolitisk Forening finder, at Danmark bør kunne påtage sig at genbo-
sætte flere end ca. 500 kvoteflygtninge pr. år, herunder i forbindelse med-
særlige krisesituationer.
Lovudkastet berører ikke kvotens størrelse eller fordelingen af kvoten,
herunder andelen af hastepladser og pladser til personer med særligt be-
handlingskrævende sygdomme.
UNHCR anerkender, at det fremgår af lovudkastet, at genbosætning byg-
ger på humanitære betragtninger, og at forslaget lægger vægt på at tilbyde
en god modtagelse og integrationsmuligheder for kvoteflygtninge.
UNHCR byder afskaffelsen af integrationspotentialekriteriet velkommen.
Uanset at det ville have været at foretrække, at kriteriet ikke blev erstattet
af andre udvælgelseskriterier, finder UNHCR det positivt, at udkastet fo-
kuserer på det modtagende samfunds integrationskapacitet. UNHCR be-
mærker, at bemærkningerne til udkastet forstås således, at det foreslåede
kriterium ikke vil blive anvendt diskriminerende eller på anden vis ramme
sårbare flygtninge med særlige beskyttelsesbehov.
2.1. Særligt om de foreslåede kriterier
Dansk Flygtningehjælp støtter muligheden for at kunne fravige kriterier-
4
ne af hensyn til familiens enhed og foreslår, at det også gøres muligt, hvis
der vurderes at være et særligt behov for at tilbyde genbosætning på grund
af en uholdbar situation opholdslandet.
Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at en person uanset
udvælgelseskriterierne kan tilbydes genbosætning af hensyn til familiens
enhed, men at denne undtagelse bør udvides til ligeledes at gælde særligt
udsatte personer.
Som det fremgår af pkt. 2.3.5. i bemærkningerne i lovforslaget, træffes be-
slutningen om at tilbyde en flygtning genbosætning i Danmark ud fra en
konkret og individuel vurdering af samtlige relevant forhold. Det forudsæt-
tes således, at kriterierne anvendes fleksibelt, således at faktorer, som iso-
leret set taler imod at tilbyde genbosætning, kan opvejes af andre, tungtve-
jende faktorer. Som eksempel er det nævnt i bemærkningerne, at hensynet
til familiens enhed kan udgøre et sådant tungtvejende element, men også
andre omstændigheder kan indgå i vurderingen med en sådan vægt, at der
bør tilbydes genbosætning, uanset at andre kriterier måtte tale for det
modsatte. Det vil efter omstændighederne kunne være særlige behov på
grund af en uholdbar situation i opholdslandet.
Røde Kors henviser til de i bemærkningerne nævnte eksempler på grup-
per, som Danmark umiddelbart vurderes at være særligt kvalificeret til at
håndtere, og anfører, at Røde Kors er enig i dette perspektiv, herunder i at
de fremhævede grupper ikke er udtømmende angivet, og i at det i be-
mærkningerne forudsættes, at anvendelsen af de foreslåede kriterier bliver
fleksibel og tilpasses den konkrete flygtningelejr, hvorfra der skal ske ud-
vælgelse.
Røde Kors anerkender samtidig, at det kan være relevant at udvælge flygt-
ninge, hvis behov svarer til eksisterende kommunale faciliteter og tilbud,
for at Danmarks forudsætninger udnyttes bedst muligt. Det kan eksempel-
vis være bestemte boligformer eller konkrete integrationsprojekter og erfa-
ringer. Røde Kors peger på, at dette kriterium nødvendigvis må gå hånd i
hånd med, at Danmark løbende justerer sine integrationstilbud og facilite-
ter, så de imødekommer målgruppernes behov.
Den Katolske Kirke i Danmark foreslår, at personer, der er udsatte på
grund af deres religion, tilføjes til eksemplerne på persongrupper, som
Danmark aktuelt og generelt har gode forudsætninger for at modtage, som
fremgår af bemærkningerne til lovudkastet. Baggrunden for forslaget er, at
Danmark er et tolerant land over for religiøse mindretal, at det er muligt at
5
praktisere sin religion åbent og frit i Danmark, og at et stort antal religio-
ner er repræsenteret i Danmark.
Som det fremgår af pkt. 2.3.3. i bemærkningerne til lovforslaget, er det ik-
ke muligt at opstille en udtømmende liste over grupper eller kategorier af
personer, som generelt bør prioriteres, navnlig fordi det danske samfunds
forudsætninger for at modtage flygtninge kan ændre sig over tid. De nævn-
te grupper er alene eksempler, og det er således ikke udelukket, at andre
grupper, herunder personer, der er forfulgt på grund af deres religion, kan
udgøre en prioriteret gruppe.
Dansk Flygtningehjælp finder ikke flygtningens forventninger egnet som
kriterium for udvælgelse. Dansk Flygtningehjælp finder det uhensigtsmæs-
sigt og urimeligt at lade urealistiske forventninger og manglende villighed
til at starte forfra med ny uddannelse eller arbejde udgøre et negativt krite-
rium.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det sikres, at ansøgeren i
forbindelse med udvælgelsen har en viden om forholdene i Danmark, så
den pågældende træffer sine beslutninger på et velinformeret grundlag.
UNHCR forstår forslaget således, at flygtningenes forventninger ikke kan
være afgørende for udvælgelsen.
Efter lovforslaget skal flygtningens eventuelle forventninger til opholdet i
Danmark kunne indgå i vurderingen af, om genbosætning må forventes at
indebære en varig forbedring af den pågældendes livssituation. Det forud-
sættes således, at der foretages en samlet vurdering, og at flygtningens
forventninger ikke i sig selv vil kunne medføre, at den pågældende ikke til-
bydes genbosætning. Desuden vil der fortsat afholdes interviews med den
enkelte flygtning som led i udvælgelsesprocessen, og det vil i den forbin-
delse påhvile den danske delegation at bringe flygtningen ud af eventuelle
vildfarelser om et fremtidigt ophold i Danmark. Hertil kommer, at der
fortsat vil afholdes kurser for de udvalgte kvoteflygtninge forud for afrej-
sen til Danmark med henblik på at ruste disse bedst muligt til et liv i Dan-
mark. Bemærkningerne i lovforslaget er præciseret i overensstemmelse
med ovenstående i forhold til det udkast, som har været sendt i høring.
UNHCR foreslår, at de danske myndigheder indgår i en drøftelse med
UNHCR i sager, hvor det foreslåede kriterium eventuelt vil føre til, at en
flygtning ikke tilbydes genbosætning i Danmark.
Lovforslaget forudsætter, at det nuværende velfungerende samarbejde
6
mellem de danske myndigheder og UNHCR fortsætter, og Justitsministeri-
et lægger vægt på, at der fortsat vil være en tæt dialog med UNHCR om de
spørgsmål, der løbende måtte opstå, herunder i forbindelse med udvælgel-
sen.
SOS mod Racisme er skeptiske over for, om den foreslåede bestemmelse
vil blive misbrugt, således at en kommune f.eks. kan fravælge visse grup-
per af økonomiske årsager.
Dansk Flygtningehjælp finder en god og kontinuerlig dialog mellem Ud-
lændingestyrelsen og kommunerne nødvendigt, men at det samtidig er af-
gørende, at der ikke sker fravalg af konkrete flygtninge på grund af enkelt-
kommuners specifikke tilkendegivelser om, hvem de mener at kunne mod-
tage på et givent tidspunkt.
Kommunerne spiller en central rolle i forbindelse med genbosætning og
opgaven med at sikre, at kvoteflygtningens ophold i Danmark bliver vel-
lykket. Det forudsættes i pkt. 2.3.4. i bemærkningerne til lovforslaget, at
Udlændingestyrelsen fortsat orienterer kommunerne om, hvilke kvoteflygt-
ninge der kan forventes at skulle fordeles i kommunerne i det kommende
år, således at kommunerne opfordres til at tilkendegive eventuelle særlige
tilbud, som de kan give kvoteflygtninge. Det er i den forbindelse vigtigt, at
dialogen mellem Udlændingestyrelsen og kommunerne styrkes, således at
det danske samfunds forudsætninger udnyttes bedst muligt. Det forudsæt-
tes, at den styrkede dialog mellem Udlændingestyrelsen og kommunerne
skal anvendes positivt til at udvælge flygtninge, der matcher kommunernes
tilbud. Det er imidlertid ikke hensigten, at kommunerne på den baggrund
skal kunne afvise at modtage visse kvoteflygtninge. Bemærkningerne i lov-
forslaget er præciseret i overensstemmelse med ovenstående i forhold til
det udkast, som har været sendt i høring.
SOS mod Racisme anfører, at der ikke ses at være nogen reel begrundelse
for, at der ved udvælgelse af kvoteflygtninge skal lægges vægt på hensynet
til folkesundheden, og at bestemmelsen ikke skal bruges som gummipara-
graf for at udelukke flygtninge, der lider af bestemte infektioner, således at
de syge lades i stikken i flygtningelejrene.
Børnerådet finder det stærkt kritisabelt, at mennesker kan få afvist deres
anmodning om ophold alene på grund af smitsom sygdom.
Retspolitisk Forening anfører, at ordet ”varig” og sidste punktum om
hensynet til folkesundheden bør udgå af det foreslåede § 8, stk. 4, således
at der ikke er tvivl om, at integrationskriteriet opgives. Desuden finder for-
7
eningen, at Danmark bør kunne påtage sig at genbosætte flere end ca. 500
kvoteflygtninge pr. år, herunder i forbindelse medsærlige krisesituationer.
Lovforslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til
gældende praksis for så vidt angår inddragelse af hensynet til folkesund-
heden. Justitsministeriet finder det imidlertid mest hensigtsmæssigt, at den
nuværende praksis fremgår direkte af lovteksten. Kriteriet vil således fort-
sat alene blive anvendt i helt særlige tilfælde, hvor den særligt smitsomme
sygdom vil kunne udgøre en trussel mod folkesundheden. Det i sig selv, at
en person lider af en særligt smitsom sygdom, vil således ikke kunne be-
grunde afslag, såfremt sygdommen ikke udgør en risiko for folkesundhe-
den. Det bemærkes i øvrigt, at personer med særligt smitsomme sygdomme
fortsat vil kunne tilbydes genbosætning under den såkaldte ”Twenty or
More”-ordning.
For så vidt angår ordet ”varig” i forslaget til § 8, stk. 4, skal det ses i lyset
af, at genbosætning af flygtninge i Danmark sker med henblik på varigt
ophold og derfor bør vurderes ud fra et langsigtet perspektiv.
3. Lovforslaget
I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget ingen indholdsmæssige
ændringer, men der er foretaget enkelte sproglige præciseringer.