Svar på spm. nr. S 1602: Vil udenrigsministeren svare på, om Udenrigsministeriet har igangsat initiativer, der har til formål at lave rejsevejledninger, der tager højde for de enkelte landes regionale forskelle i smittetryk?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Til: Jeppe Kofod
- Spørger: Michael Aastrup Jensen
- Minister: udenrigsministeren
Besvarelse af S 1602.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s1602/svar/1682351/2232146.pdf
Folketingets Lovsekretariat Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 0 2020- 15248 BBB 17. august 2020 Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1602 stillet den 7. august 2020 af Michael Aastrup Jensen (V) til udenrigsministeren. Spørgsmål Vil udenrigsministeren svare på, om Udenrigsministeriet har igangsat initiativer, der har til formål at lave rejsevejledninger, der tager højde for de enkelte landes regionale forskelle i smittetryk? Svar Det er afgørende for regeringen, at danskerne kan være trygge, når de rejser, og at vi ikke importerer smitte hjem til Danmark. Særligt på et tidspunkt, hvor smittetallet i Danmark desværre er stigende. Rejsende udgør en risiko, og det må der tages højde for. Som det fremgår af mit svar på S 1601 har regeringen for de øvrige nordiske lande indført en særlig regional mekanisme, hvor regioner med lavt smittetal kan holdes åbne, selvom landet som helhed er i karantæne. I tæt dialog med andre relevante myndigheder ser Udenrigsministeriet aktuelt på, om der kan etableres det fornødne grundlag for en regional tilgang også uden for Norden. Det vil bl.a. kræve, at det vurderes sundhedsmæssigt forsvarligt, hvilket bl.a. fordrer tilgængelighed af valide data på smittespredning og testning på regionalt niveau. Hastværk må ikke forhindre en betryggende løsning på tværs af relevante myndigheder. Med venlig hilsen Jeppe Kofod Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk 2019-20 S 1602 endeligt svar , S 1602 endeligt svar Offentligt