3. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    L 84.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L84/bilag/6/1339334.pdf

    Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 00. februar 2014
    3. udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker
    m.m. og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde
    (Brug af folkekirkens kirker til ikkekirkelige formål, oprettelse af udvalg om kirkegårde samt registrering og afregistrering af
    gravminder m.v.)
    [af ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 27. november 2013 og var
    til 1. behandling den 5. december 2013. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Kirkeudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og kirkeministeren sendte den 1. juli 2013
    dette udkast til udvalget, jf. KIU alm. del - bilag 43. Den 26.
    november 2013 sendte kirkeministeren de indkomne hø-
    ringssvar og et notat herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 9 spørgsmål til kirkeministeren til
    skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget [] indstiller lovforslaget til vedtagelse
    med de stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget [] indstiller lovforslaget til for-
    kastelse, men stemmer dog for de stillede ændringsforslag
    Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at i forhold til gæl-
    dende ret må kirkerummet kun bruges til kirkelige formål.
    Det vil Kirkeministeriet lave om på med lovforslaget, sådan
    at kirkerummet efter en tilladelse fra biskoppen skal kunne
    bruges til ikkekirkelige formål. Det er DF imod. Kirkerne er
    bygget til at afholde gudstjeneste, og lovforslaget vidner om
    en tiltagende mangel på respekt og pietetsfølelse i forhold til
    kirkerummets særlige karakter. Der er en klar og god grund
    til, at den bestående lovgivning påbyder at eventuelle arran-
    gementer ud over gudstjeneste, dåb, bryllup og begravelse
    skal være kirkelige, da den bestående lovgivning netop er
    båret af en pietetsfølelse og respekt for, at kirken helt grund-
    læggende er et gudstjenesterum, og at alt, hvad der foregår
    der, skal tjene til evangeliets forkyndelse og til Guds ære.
    DF er klar over, at der i lovforslaget er indføjet en passus
    om, at de eventuelle ikkekirkelige arrangementer ikke må
    stride mod kirkerummets karakter. På den anden side har
    Kirkeministeriet adspurgt af DF, jf. spørgsmål 2 ikke villet
    angive rammer eller begrænsninger i forhold til de ikkekir-
    kelige arrangementers karakter. DF værner normalt nidkært
    om menighedsrådets selvbestemmelsesret, da folkekirken er
    det enkelte sogn og den enkelte sognekirke, og menigheds-
    rådet er den myndighed, der repræsenterer sognene. På den
    anden side er den bestående lovgivning angående kirkerum-
    mets brug klar, entydig og båret af respekt for kirkerummets
    karakter. DF ser ingen grund til at lave lovningen om og
    frygter, når der ikke er indført nogen begrænsning, at Guds
    hus i værste fald gøres til en røverkule (jf. Matthæusevan-
    geliet 21, 19). På denne baggrund stemmer Dansk Folkepar-
    tis medlemmer af udvalget imod lovforslaget ved 3. behand-
    ling. DF stemmer dog for ændringsforslagene 1 og 2 ved 2.
    behandling.
    Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2013-14
    Journalnummer
    DokumentId
    Kirkeudvalget 2013-14
    L 84 Bilag 6
    Offentligt (01)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af kirkeministeren, tiltrådt af <>:
    Til titlen
    1) Titlen affattes således:
    »Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folke-
    kirkens kirker m.m., lov om folkekirkens
    kirkebygninger og kirkegårde og lov om folkekirkens
    økonomi
    (Brug af folkekirkens kirker til ikkekirkelige formål, op-
    rettelse af udvalg om kirkegårde samt
    registrering og afregistrering af gravminder m.v.)«
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
    Ny paragraf
    2) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
    »§ 01
    I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr.
    753 af 25. juni 2013, foretages følgende ændring:
    1. § 11, stk. 2, nr. 4, affattes således:
    »4) Udgifter til den sagkyndige medvirken samt registre-
    ring og afregistrering, der er nævnt i lov om folkekir-
    kens kirkebygninger og kirkegårde § 21, stk. 2 og 3 og
    § 22 a, stk. 2 og 3.««
    [Hjemmel til, at der af fællesfonden kan afholdes udgifter til
    den sagkyndige medvirken og afregistrering]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Der er tale om en ændring af lovforslagets titel på bag-
    grund af den foreslåede ændring af § 11, stk. 2, nr. 4, i lov
    om folkekirkens økonomi.
    Til nr. 2
    Det følger af § 11, stk. 2, nr. 4, i lov om folkekirkens
    økonomi, at der af fællesfonden kan afholdes udgifter, der
    vedrører lokale kirkelige aktiviteter, herunder udgifter til
    den sagkyndige medvirken og registrering, der er nævnt i
    lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 21, stk.
    2 og 3.
    Af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6 (vedrøren-
    de § 22 a i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegår-
    de) fremgår det, at under hensyntagen til formålet med regi-
    strering af gravminder, er bestemmelsen udformet således,
    at en beslutning om afregistrering af et gravminde skal træf-
    fes efter den samme procedure, som loven foreskriver, når et
    gravminde registreres.
    Ved ændringsforslaget foreslås det, som en konsekvens
    af sammenhængen mellem proceduren for henholdsvis regi-
    strering og afregistrering af gravminder, at der tillige skabes
    en klar hjemmel til, at der af fællesfonden kan afholdes ud-
    gifter til den sagkyndige medvirken og afregistrering, der er
    nævnt i § 22 a, stk. 2 og 3.
    Lovforslaget indebærer således, at der skabes hjemmel
    til, at der af fællesfonden kan afholdes udgifter til den sag-
    kyndige medvirken og afregistrering, helt parallelt med den
    gældende mulighed for, at der af fællesfonden kan afholdes
    udgifter til den sagkyndige medvirken og registrering, jf.
    den gældende bestemmelse i § 11, stk. 2, nr. 4, i lov om fol-
    kekirkens økonomi.
    Karen J. Klint (S) fmd. Flemming Møller Mortensen (S) Poul Andersen (S) Leif Lahn Jensen (S) Ole Hækkerup (S)
    Orla Hav (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Marlene Borst Hansen (RV) Camilla Hersom (RV) Jeppe Mikkelsen (RV)
    Pernille Vigsø Bagge (SF) Eigil Andersen (SF) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Rosa Lund (EL) Per Clausen (EL)
    Erling Bonnesen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Bertel Haarder (V) Birgitte Josefsen (V) Flemming Damgaard Larsen (V)
    Kristian Pihl Lorentzen (V) Søren Pind (V) Hans Christian Schmidt (V) Christian Langballe (DF) Morten Marinus (DF)
    Marie Krarup (DF) Søren Espersen (DF) Mette Bock (LA) nfmd. Per Stig Møller (KF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    2
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    3
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 84
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke
    2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Ændringsforslag, fra kirkeministeren
    4 1. udkast til betænkning
    5 2. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 84
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om udlejning af kirker til andre formål end gudstjenester omfat-
    ter udlejning af selve kirkerummet, eller er der alene tale om udlejning
    af birum i kirken, til ministeren for ligestilling og kirke, og ministe-
    rens svar herpå
    2 Spm. om ministeren vil give en række repræsentative eksempler på
    formål, der kunne tillades og ligeledes give eksempler på udlejnings-
    formål, som ministeren finder ligger klart uden for rammerne for ud-
    lejning af kirkers kirkerum, til ministeren for ligestilling og kirke, og
    ministerens svar herpå
    3 Spm. om, hvordan ministeren som minimum mener, at et menigheds-
    råd i forbindelse med udlejning af lokaler, herunder evt. selve kirke-
    rummet, skal sikre sig i forhold til værdierne i kirken, herunder de
    umistelige værdier, gravmæler, alterkalk, kunstnerisk udsmykning
    mv., til ministeren for ligestilling og kirke, og ministerens svar herpå
    4 Spm. om ministeren vil klargøre, om der kræves såvel vagtordninger
    som tegning af særlige forsikringer af kirker, der vil udleje kirkerum
    og andre rum, til ministeren for ligestilling og kirke, og ministerens
    svar herpå
    5 Spm. om ministeren vil klargøre, om kirkelige handlinger, f.eks. be-
    gravelser vil have forrang for udlejning, til ministeren for ligestilling
    og kirke, og ministerens svar herpå
    6 Spm. om ministeren vil give overordnede retningslinjer for prissætnin-
    gen af udlejningen, til ministeren for ligestilling og kirke, og ministe-
    rens svar herpå
    7 Spm. om det er meningen med L 84, at der skal ske nedlæggelser af
    kirkegårde og en deraf følgende centralisering, til ministeren for lige-
    stilling og kirke, og ministerens svar herpå
    8 Spm. om der er flere kremeringer, som ikke fylder så meget i forhold
    til jordbegravelser, til ministeren for ligestilling og kirke, og ministe-
    rens svar herpå
    9 Spm. om, hvad vil veje tungest i forhold til en nedlægningstruet kirke-
    gård, til ministeren for ligestilling og kirke, og ministerens svar herpå
    4