Betænkning afgivet 14/8-20
Tilhører sager:
Aktører:
Betænkning L 208
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l208/bilag/5/2231587.pdf
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. august 2020 Betænkning over Forslag til lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser [af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)] 1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedta- ges ved 3. behandling. Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3. be- handling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behand- ling. 2. Ændringsforslag Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæfti- gelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-3 og 5. Nye Borgerliges medlem af udvalget har stillet ændringsfor- slag nr. 4. 3. Indstillinger Et flertal i udvalget (S, V, RV, SF, EL, KF og ALT) ind- stiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stille- de ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod ændringsfor- slag nr. 4. Et mindretal i udvalget (DF og NB) indstiller lovforsla- get til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag. Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1-3 og 5. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 4. Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin- gen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Politiske bemærkninger Venstre Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Danmark står i en meget alvorlig økonomisk situation. Ledighedskøen er på kort tid vokset med over 40.000, og mange danskere risikerer at miste deres arbejde. Samtidig viser de seneste BNP-tal fra Danmarks Statistik, at BNP tog et historisk fald i 2. kvartal 2020. Der er tale om, at BNP-indikatoren peger på et fald i BNP på hele 7,4 pct. i 2. kvartal 2020. Det er et markant større fald end under finanskrisen, og det understre- ger alvoren af den situation, dansk økonomi står i. Derfor er Venstres holdning den, at vi skal gøre, hvad vi kan for at holde hånden under dansk økonomi og danske ar- bejdspladser. Derfor valgte Venstre også at gå med i aftalen fra den 15. juni, der bl.a. understøtter danske arbejdspladser og dansk økonomi i den nuværende krise. Venstre fik en række markante indrømmelser, og noterer bl.a. følgende med tilfredshed. Det blev aftalt, at tre uger af danskernes indefrosne ferie- penge bliver udbetalt i forhold til udspillet på 2 uger fra re- geringen, og samtidig indeholder aftalen den forudsætning, at udbetalingen af de resterende feriepenge bliver drøftet til efteråret. V noterer også med tilfredshed, at det er frivilligt, hvorvidt man som dansker ønsker at få sine feriepenge ud- betalt nu eller vil vente til et senere tidspunkt. V sikrede desuden en ambitiøs indsats for danske eks- portvirksomheder, herunder etablering af genstartteam og et forbedret FoU-fradrag. V har styrket den internationale mar- kedsføring af dansk turisme. V har sikret støtte til dansk luftfart, herunder regionale lufthavne og flyruter internt i Danmark. V sikrede også midler til initiativer, der skal sætte skub i den danske turisme- og oplevelsesindustri. V er samlet set tilfreds med aftalen. V må dog også med beklagelse konstatere, at aftalen også indeholder et engangstilskud til alle ydelsesmodtagere på Til lovforslag nr. L 208 Folketinget 2019-20 AX024954 Beskæftigelsesudvalget 2019-20 L 208 Bilag 5 Offentligt 1.000 kr. Her havde V gerne set en anden model, hvor f.eks. arbejdsløse udlændinge ikke præmieres med 1.000 kr. ekstra i et engangsbeløb. Dansk Folkeparti Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det for- kert at udbetale 1.000 kr. skattefrit til flygtninge og indvan- drere. Disse midler ville være brugt bedre på øget hjemsen- delse af flygtninge. Efter Dansk Folkepartis mening skulle man i stedet have givet folkepensionister og førtidspensionister skattefritagel- se af pensionen resten af 2020. Socialistisk Folkeparti Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær- ker, at lovforslaget medfører, at borgere, der modtager for- mueafhængige ydelser, risikerer at blive modregnet i 2022. SF understreger derfor, at det er en retssikkerhedsmæssig nødvendighed fra myndighedernes side at sørge for klar og tydelig information og vejledning til borgere, der modtager formueafhængige ydelser. SF opfordrer ministeren til at gå i dialog med Udbetaling Danmark og alle andre relevante myndigheder om tydelig vejledning til borgerne om doku- mentationskravet. Enhedslisten Enhedslistens medlemmer af udvalget er tilfredse med, at der med dette lovforslag er tænkt på alle de mennesker i Danmark, der ikke har ret mange penge. De får nu 1.000 kr. skattefrit til forbrug, og disse penge skal ikke modregnes no- gen steder. 1.000 kr. er ikke noget stort beløb, og EL kunne ønske sig, at beløbet var betydeligt højere. Men der er ingen tvivl om, at beløbet luner, og at modtagerne kan bruge hver eneste krone, og at en stor del af engangstilskuddene vil bli- ve omsat til forbrug. Derudover bemærker Enhedslisten og- så det kursskifte, der er sket siden sidste finanskrise, hvor den økonomiske krisehåndtering ramte syge, arbejdsløse, pensionister og studerende. Dette er også udtryk for, at man ikke tager fra dem, der har mindst. Enhedslisten kan selvføl- gelig støtte forslaget. 5. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Til § 1 Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget: 1) I stk. 1, nr. 16, ændres »Tabt arbejdsfortjeneste vedrø- rende børn med nedsat funktionsevne« til: »Hjælp til dæk- ning af tabt arbejdsfortjeneste«. [Sproglig præcisering, så bestemmelsen svarer til ordlyden i § 42 i lov om social service] 2) Stk. 1, nr. 23, affattes således: »23) Skoleydelse efter § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsud- dannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018, eller skoleydelse efter § 66 t, stk. 1, i lov om er- hvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 2020.« [Lovteknisk korrektion] 3) I stk. 1 indsættes som nr. 29: »29) Godtgørelse m.v. efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om Ar- bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgø- relse nr. 187 af 9. marts 2020, når den pågældende ik- ke har fået fradrag heri for løn for april 2020 fra en udenlandsk arbejdsgiver.« [Tilføjelse af ydelse, der giver ret til engangstilskud] Af et mindretal (NB), tiltrådt af et mindretal (DF): 4) Som stk. 3 indsættes: »Stk. 3. Engangstilskud udbetales alene til danske stats- borgere.« [Målretning af tilskud til danske statsborgere] Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget: Til § 4 5) I stk. 1 indsættes som nr. 7: »7) Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for godtgørelse m.v. nævnt i § 1, stk. 1, nr. 29.« [Tilføjelse til kreds af myndigheder som skal afgive oplys- ninger om målgruppen til Arbejdsmarkedets Tillægspen- sion] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Af lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 16, fremgår det, at perso- ner, der i april 2020 helt eller delvis modtog »Tabt arbejds- fortjeneste vedrørende børn med nedsat funktionsevne efter § 42 i lov om social service« er omfattet af Arbejdsmarke- dets Tillægspensions udbetaling af et engangstilskud på 1.000 kr. Det foreslås, at bestemmelsens formulering ændres til »Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service«. Med den foreslåede ændring foreslås en præcisering af formuleringen i den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 16, således at den svarer til ordlyden i § 42 i lov om social service, hvoref- ter kommunalbestyrelsen under en række nærmere angivne betingelser skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortje- neste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk- tionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Til nr. 2 Det fremgår af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 23, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle udbetale et en- gangstilskud på 1.000 kr. til personer, der for april 2020 helt eller delvis modtog skoleydelse efter § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. ja- nuar 2020, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april. Her- med menes skoleydelse til elever i fgu-baseret erhvervsud- 2 dannelse, jf. § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 2020, og skoleydelse til elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgø- relse nr. 282 af 18. april 2018. Ved lov nr. 745 af 8. juni 2018 ændrede produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse navn til fgu-baseret erhvervsuddannelse. Med ændringsforslaget foreslås det tydeliggjort, at Ar- bejdsmarkedets Tillægspension vil skulle udbetale et en- gangstilskud på 1.000 kr. til personer, der for april 2020 helt eller delvist modtog skoleydelse efter § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018 (dvs. skoleydelse i produktionsskolebaseret er- hvervsuddannelse) eller skoleydelse efter § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 2020 (dvs. skoleydelse i fgu-baseret erhvervsuddan- nelse). Der er udelukkende tale om en lovteknisk korrektion. Til nr. 3 Det fremgår af det fremsatte lovforslags § 1, stk. 1, at Ar- bejdsmarkedets Tillægspension vil skulle udbetale et en- gangstilskud på 1.000 kr. til personer, der for april 2020 helt eller delvis modtog en af de nævnte forsørgelsesydelser i det fremsatte lovforslags § 1, stk. 1, nr. 1-28. Godtgørelse og til- læg til godtgørelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til visse elever under erhvervsuddannelse, jf. § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, er ikke nævnt i denne oplistning. Efter § 11, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses- bidrag yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag godtgørelse til elever i hovedforløbet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervs- uddannelser, når eleverne er optaget i en erhvervsuddannel- ses hovedforløb på grundlag af praktik i udlandet. Godtgø- relsen udgør samme beløb, som en arbejdsgiver efter § 5, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er beret- tiget til at modtage som lønrefusion for den pågældende elev, dvs. godtgørelsen svarer til den lønrefusion, som en ar- bejdsgiver med en uddannelsesaftale ville have været beret- tiget til at få fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i for- bindelse med elevens skoleophold under en erhvervsuddan- nelse. Det fremgår af § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannel- ser, at en skole kan optage elever uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, hvis eleven har gennem- ført grundforløbets 2. del og de eventuelt forudgående sko- leperioder i hovedforløbet, og eleven er eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i praktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen. Når en elev optages i en erhvervsuddannelses hovedforløb (dvs. i Danmark) på grundlag af praktik i udlandet efter § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, foreligger der således ikke en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, der kan modtage lønrefusion efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi- drag. Efter § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses- bidrag kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi- drag beslutte at give tillæg til godtgørelsen efter stk. 1. Den samlede godtgørelse må dog højst udgøre et beløb, der sva- rer til fuld elevløn. Efter § 11, stk. 3, i lov om Arbejdsgiver- nes Uddannelsesbidrag fastsætter bestyrelsen for Arbejdsgi- vernes Uddannelsesbidrag retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen. Hjemlen er anvendt til at udstede bekendtgø- relse nr. 498 af 19. maj 2017 om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og bekendtgørelsens §§ 2 og 3 vedrører elever uden uddannelsesaftale. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag økonomisk støtte med henblik på prakti- kuddannelse i virksomheder i udlandet til elever under ud- dannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser, der har afsluttet erhvervsuddannelsens grundforløb. Bl.a. ydes der økonomisk støtte i form af godtgørelse under skoleophold i Danmark på erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Det er en betingelse, at det faglige udvalg eller skolen på forhånd har givet tilsagn om sidestillelse af beskæftigelsen i udlandet med en dansk praktikuddannelse, jf. § 2, stk. 3. Efter bekendtgørelsens § 3 yder Arbejdsgivernes Uddan- nelsesbidrag til de elever, som er nævnt i § 2, stk. 1, og som ikke har tilsagn om sidestillelse af beskæftigelsen i udlandet med en dansk praktikuddannelse, obligatorisk godtgørelse under skoleophold på erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Efter bekendtgørelsens § 16, stk. 1, ydes obligatorisk godtgørelse under skoleophold på en erhvervsuddannelses hovedforløb til de elever, der er nævnt i § 2, stk. 1, og § 3, hvis der foreligger bekræftelse fra skolen på, at eleven er optaget på skoleophold på en erhvervsuddannelses hoved- forløb. Beskæftigelsen i udlandet skal være af passende va- righed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i praktikuddannelsen i erhvervs- uddannelsen. Eleven skal selv ansøge Arbejdsgivernes Ud- dannelsesbidrag om godtgørelse, jf. § 16, stk. 2. Efter be- kendtgørelsens § 16, stk. 4, er elever, der er omfattet af be- kendtgørelsens § 2, stk. 1, og som modtager obligatorisk godtgørelse under samme betingelser berettiget til at modta- ge tillæg til godtgørelsen. For elever, der modtager løn fra en udenlandsk virksomhed under skoleophold i Danmark, kan løn, godtgørelse og tillæg til godtgørelse fra Arbejdsgi- vernes Uddannelsesbidrag tilsammen ikke overstige dansk elevløn, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 5. Med ændringsforslaget foreslås det, at der udbetales en- gangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget godtgørelse eller tillæg til godtgørelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, når den pågældende ikke har fået fra- drag heri for løn for april 2020 fra en udenlandsk arbejdsgi- ver. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget godtgørelse eller tillæg til godtgørelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, når disse personer ikke har modtaget løn fra en udenlandsk arbejdsgiver for april 2020. Det vil si- ge, at elever, der modtager løn fra en udenlandsk virksom- 3 hed under skoleophold i Danmark, ikke vil være berettiget til engangstilskuddet. Det fremsatte lovforslag vil indebære, at udbetalingen af engangstilskuddet først og fremmest vil ske automatisk på grundlag af data, således som de er registreret i de relevante registre på et nærmere bestemt tidspunkt i 2020, hvoraf det vil fremgå, hvilke personer der har modtaget en ydelse for en eller flere dage for april 2020. Henset til, at elever kan ansøge om godtgørelse og tillæg til godtgørelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i op til 4-6 måneder efter afslutningen af et skoleophold på en er- hvervsuddannelses hovedforløb, jf. § 21, stk. 3 og 4, i be- kendtgørelse nr. 498 af 19. maj 2017, bemærkes det særligt, at det fremsatte lovforslags § 2, stk. 4, vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor en elev på grund af manglende ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller igangværende sagsbehandling i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (end- nu) ikke har modtaget godtgørelse m.v. for april 2020 på tidspunktet for den automatiske udbetaling af det foreslåede engangstilskud. Efter § 2, stk. 4, kan personer, der pr. 1. no- vember 2020 ikke har modtaget engangstilskud efter det fremsatte lovforslags § 1, ansøge om engangstilskuddet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Personen skal dokumen- tere at være omfattet af det fremsatte lovforslags § 1 og an- vise en nemkonto. Ansøgningen om engangstilskud skal væ- re modtaget hos Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 28. februar 2021. Med andre ord vil en person, som ikke har fået udbetalt godtgørelse eller tillæg til godtgørelse for april 2020 senest den 28. februar 2021, ikke være berettiget til engangstilskud. Dette gælder også det tilfælde, hvor per- sonen måtte få udbetalt godtgørelse eller tillæg til godtgørel- se for april 2020 efter den 28. februar 2021. Til nr. 4 Det foreslås, at engangstilskuddet alene udbetales til dan- ske statsborgere. Til nr. 5 Det fremgår af det fremsatte lovforslags § 4, stk. 1, hvil- ke myndigheder og institutioner der har pligt til at afgive op- lysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension om person- numre for personer omfattet af det fremsatte lovforslags § 1. Det fremgår videre af det fremsatte lovforslags § 4, stk. 3, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter en frist for fremsendelse af oplysninger efter stk. 1. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er ikke nævnt i det fremsatte lovforslags § 4, stk. 1. Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil have pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarke- dets Tillægspension for personer, der uden fradrag for løn fra en udenlandsk arbejdsgiver modtager godtgørelse og/ eller tillæg til godtgørelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. ændringsforslag nr. 3 om indsættelse af et nyt nr. 29 i det fremsatte lovforslags § 1, stk. 1. Disse oplysninger er nødvendige for at kunne ud- betale engangstilskuddet automatisk til denne målgruppe. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Arbejdsgi- vernes Uddannelsesbidrag har pligt til at videregive person- numre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der uden fradrag for løn fra en udenlandsk arbejdsgiver modtager godtgørelse og/eller tillæg til godtgørelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi- drag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Arbejdsgi- vernes Uddannelsesbidrag af egen drift – dvs. uden begæ- ring fra Arbejdsmarkedets Tillægspension – har pligt til at udsøge målgruppen og videregive oplysningerne med de re- levante personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der herefter udbetaler engangstilskuddet til den berettigede personkreds for engangstilskuddet. Ændringsforslaget indebærer en tilføjelse til det fremsatte lovforslags § 4, stk. 1. Det fremgår af det fremsatte lovfor- slags § 4, stk. 5, at der til brug for udsøgningen i medfør af det fremsatte lovforslags § 4, stk. 1, 2 og 4, vil blive behand- let oplysninger om ydelsestype og personnummer for de personer, som vil være omfattet af det fremsatte lovforslags § 1. Ændringsforslaget vil dermed indebære, at der også til brug for udsøgningen i medfør af ændringsforslaget vil blive behandlet oplysninger om ydelsestype og personnummer for de personer, som vil være omfattet af den foreslåede æn- dring af det fremsatte lovforslags § 1, jf. ændringsforslag nr. 3. Ændringsforslaget vil dermed indebære, at Arbejdsgiver- nes Uddannelsesbidrag til brug for udsøgningen af den be- rettigede personkreds vil skulle behandle, herunder samkøre, almindelige, ikkefølsomme personoplysninger om ydelses- type og fortrolige oplysninger om personnumre på de perso- ner, der er omfattet af den foreslåede ændring af det frem- satte lovforslags § 1, jf. ændringsforslag nr. 3, og videregive personnumrene for de ydelsesmodtagere, som vil være be- rettiget til engangstilskuddet, til Arbejdsmarkedets Tillægs- pension. 6. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 11. august 2020 og var til 1. behandling den 12. august 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudval- get. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud- valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin- gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høringssvar Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 30. juli 2020 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag 328. Den 7. juli 2020 sendte beskæftigelsesministeren hø- ringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla- get. 4 Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mini- steren har besvaret. Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA) Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 48 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42 Dansk Folkeparti (DF) 16 Radikale Venstre (RV) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Alternativet (ALT) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4 5