L 207 - svar på spm. 19 om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der jf. ministerens svar på spørgsmål 12 og 16 sikrer klageadgangen, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spørgsmål 19 BEU.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l207/spm/19/svar/1681999/2231428.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
14. august 2020
J.nr. 2020 - 5846
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Jette Gottlieb
Jette.Gottlieb@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. august 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
19 (L 207), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gott-
lieb.
Spørgsmål nr. 19:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der jf. ministerens svar
på spørgsmål 12 og 16 sikrer klageadgangen?”
Svar:
Som jeg har nævnt i mit svar på spørgsmål 12 til L 207, kan man klage til den
myndighed, der udbetaler den konkrete ydelse, hvis man mener, at udbetalingen af
feriemidler fejlagtigt har påvirket en given ydelse. L 207 ændrer ikke ved denne
mulighed.
Personer, der mener, at udbetalingen af feriemidler har medført fradrag i en ydelse
er derfor allerede sikret ret til at henvende sig og bede om en genberegning, hvis de
er af den opfattelse, at der er sket modregning med urette.
Et ændringsforslag til lovforslaget, der sikrer klageadgang, over afgørelsen om den
førtidige udbetaling, vil kunne formuleres således:
Ӯndringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgo-
dehavende feriemidler, SU-loven og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion (Førtidig udbetaling af feriemidler og udvidelse af Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions opgavevaretagelse)
Til § 1
1) Nr. 7 og 8 udgår.
[Regel om at klager over afgørelse om førtidigt udbetalte feriemidler ikke
kan påklages til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension udgår]
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 207 endeligt svar på spørgsmål 19
Offentligt
2
Bemærkninger
Til nr. 1
Forslaget vil medføre, at klage, begrundelse for afgørelse og genvurderingen over-
sendes til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis klageren ikke får
fuldt ud medhold i sin klage til Arbejdsmarkedets Tillægspension.”
***
Jeg skal til det ønskede ændringsforslag generelt bemærke, at det er muligt at på-
klage afgørelsen om den førtidige udbetaling til ATP, som vil genbehandle sagen.
Jeg skal i den sammenhæng gøre opmærksom på, at der med den førtidige udbeta-
ling er tale om et aconto-beløb, som er beregnet ud fra A-indkomst. Beløbet vil
derfor i en række tilfælde skulle justeres i de resterende tilgodehavende feriemidler,
som fortsat indestår i fonden, i enten op- eller nedadgående retning.
Den endelige afgørelse om udbetaling af de resterende tilgodehavende feriemidler
vil kunne påklages til Ankenævnet for ATP.
Jeg lægger derfor op til at fastholde suspenderingen af klageadgangen.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard