L 207 - svar på spm. 6 om borgere der modtager forsørgelsesydelser og indkomstafhængige offentlige ydelser af egen drift skal kontakte de relevante myndigheder og dokumentere, at midlerne netop er de udbetalte feriemidler for at undgå at blive modregnet i ydelse, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spørgsmål 6 til L 207.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l207/spm/6/svar/1681850/2231009.pdf
Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 14. august 2020 J.nr. 2020 - 5846 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Karsten Hønge karsten.honge@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. august 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 6 (L 207), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge. Spørgsmål nr. 6: ”Er det korrekt forstået, at borgere der modtager forsørgelsesydelser og indkomst- afhængige offentlige ydelser ved udbetaling af feriemidler efterfølgende af egen drift skal kontakte de relevante myndigheder og dokumentere, at midlerne netop er de udbetalte feriemidler for at undgå at blive modregnet i ydelse?” Svar: Ydelser, som alene er afhængig af personens indkomst, som fx SU og dagpenge, vil automatisk blive udeholdt. For personer, der modtager formueafhængige ydelser, fx boligstøtte eller helbreds- tillæg, vil beløbet indgå i slutligningen for skatteåret 2020, hvis det ikke er forbrugt inden udgangen af 2020. Disse oplysninger lægges som udgangspunkt til grund for formueopgørelsen i 2022, herunder den årlige formueopgørelse pr. 1. januar 2022 i forbindelse med udbetaling af en række ydelser. Beløbet vil således kunne påvirke en persons ret til en ydelse eller udmålingen af den. I disse tilfælde kan borgeren anmode den udbetalende myndighed om at se bort fra de førtidigt udbetalte feriemidler. I disse situationer er der pligt til at dokumentere, at man har modtaget en førtidig udbetaling af feriemidler. Venlig hilsen Peter Hummelgaard Beskæftigelsesudvalget 2019-20 L 207 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt