Svar på spm. nr. S 1586: Mener ministeren, at det er nødvendigt at fremkomme med initiativer, som har til formål at imødegå det pres til sex, som mange især løst ansatte kvinder oplever grundet magtstrukturer i deres arbejdsmiljø, og hvordan mener ministeren, at problemet skal løses?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Til: Mogens Jensen
- Spørger: Birgitte Bergman
- Minister: ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Svar S 1586.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/S1586/svar/1681619/2230618.pdf
Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 12. august 2020 J.nr. 2020 - 5781 Folketingets Lovsekretariat lov@ft.dk Birgitte Bergman Birgitte.Bergman@ft.dk Folketingsmedlem Birgitte Bergman (KF) har den 4. august 2020 stillet følgende spørgsmål nr. S 1586, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1586: ”Mener ministeren, at det er nødvendigt at fremkomme med initiativer, som har til formål at imødegå det pres til sex, som mange især løst ansatte kvinder oplever grundet magtstrukturer i deres arbejdsmiljø, og hvordan mener ministeren, at pro- blemet skal løses?” Svar: Jeg vil gerne starte med at slå fast, at seksuel chikane på arbejdspladsen er uaccep- tabelt. Ligesom seksuel chikane i resten af samfundet heller ikke på nogen måde er acceptabelt. Derfor gør de høje tal fra Trygfondens tryghedsmåling, hvor kvinder oplever at blive presset til sex, også stort indtryk på mig. Psykisk arbejdsmiljø, herunder seksuel chikane, er et prioriteret område i arbejds- miljøindsatsen. Samtlige partier i Folketinget står bag en ændring af ligebehand- lingsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2019, som netop har til formål at styrke indsatsen mod seksuel chikane på arbejdspladsen. I den forbindelse blev godtgørel- sen for seksuel chikane hævet i gennemsnit med en tredjedel, og det blev præcise- ret, at en fri omgangstone på arbejdspladsen ikke kan undskylde seksuel chikane. I 2019 udarbejdede Arbejdstilsynet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter en ny vejledning om krænkende handlinger på arbejdspladsen, der også omfatter mob- ning og seksuel chikane. Vejledningen oplyser arbejdspladserne om, hvad der for- stås med krænkende handlinger, herunder seksuel chikane, hvordan det kan fore- bygges og hvordan man kan få hjælp, fx via Arbejdstilsynets Hotline. I efteråret 2019 gennemførte arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet også kam- pagnen ”Hvor går grænsen” der handlede om at forebygge seksuel chikane på ar- bejdspladsen. Der er således allerede igangsat en række tiltag, der skal bidrage med at forebygge, at seksuel chikane forekommer, og hvad der kan gøres, hvis der alligevel skulle op- stå en situation med seksuel chikane. 2019-20 S 1586 endeligt svar , S 1586 endeligt svar Offentligt 2 Politiske initiativer kan dog ikke stå alene. Lovgivningen på området er klar, og ar- bejdsgiverne har ansvaret for at forebygge seksuel chikane og reagere, hvis de bli- ver bekendt med, at det forekommer. Jeg mener, at man på de enkelte arbejdspladser skal være meget opmærksom på omgangstonen og kulturen, og om den måde, medarbejderne omgås hinanden på, kan opleves krænkende. Vi skal udvise respekt for hinanden og sikre en kultur, hvor magtforhold ikke misbruges. Derfor vil jeg i første omgang også bede Arbejdsmiljørådet om at drøfte problem- stillingen, herunder om ansatte kan sikres bedre mod seksuel chikane på arbejds- pladserne. Jeg vil bede Arbejdsmiljørådet om at afrapportere til mig efterfølgende. Venlig hilsen Peter Hummelgaard