Fremsat den 11. august 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 11. august 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser
Ret til engangstilskud
§ 1. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et en-
gangstilskud på 1.000 kr. til personer, der for april 2020 helt
eller delvist modtog en af følgende forsørgelsesydelser:
1) Hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet efter §§
22-25 a, 27 eller 27 b i lov om aktiv socialpolitik.
2) Ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller kapitel 6
b i lov om aktiv socialpolitik.
3) Revalideringsydelse eller tilskud til forsørgelse til re-
validender, der modtager støtte i form af tilskud eller
rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, jf.
§§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, efter kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik.
4) Ledighedsydelse efter kapitel 7 i lov om aktiv social-
politik.
5) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedag-
penge eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse
om sygedagpenge til søfarende.
6) Barselsdagpenge og ferieydelse mv. fra Udbetaling
Danmark efter barselsloven eller fra Søfartsstyrelsen
efter bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfaren-
de.
7) Arbejdsløshedsdagpenge efter § 55 eller feriedagpen-
ge efter § 75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
8) Folkepension efter kapitel 2 i lov om social pension.
9) Førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension
eller kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension m.v.
10) Seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pen-
sion.
11) Efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v.
12) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
13) Fleksløntilskud efter §§ 123 og 124 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
14) Delpension efter lov om delpension.
15) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat
arbejdsevne efter §§ 126 eller 136 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
16) Tabt arbejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat
funktionsevne efter § 42 i lov om social service.
17) Plejevederlag ved pasning af nærtstående med handi-
cap eller alvorlig sygdom efter § 118 i lov om social
service.
18) Plejevederlag ved pasning af døende i eget hjem efter
§ 119, stk. 1, jf. § 120, i lov om social service.
19) Skoleydelse efter § 17 i lov om produktionsskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017.
20) Skoleydelse efter § 3, stk. 3, eller § 5, stk. 3, i lov om
erhvervsgrunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
738 af 20. juni 2016.
21) Skolepraktikydelse efter § 66 k, stk. 1, i lov om er-
hvervsuddannelser.
22) Skoleydelse efter § 45, stk. 1, i lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse.
23) Skoleydelse efter § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsud-
dannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar
2020, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april.
24) Elevstøtte efter regler fastsat i medfør af § 27, stk. 4, i
lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
25) Uddannelsesstøtte efter regler fastsat i medfør af § 16,
stk. 1, i lov om maritime uddannelser.
26) Stipendium efter § 7, stk. 1, nr. 1, i SU-loven, eller til-
lægsstipendium sammen med slutlån efter § 7, stk. 3
eller 4, i SU-loven.
27) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om
statens voksenuddannelsesstøtte.
28) Kompensation efter § 8 i lov om seniorjob.
Stk. 2. Der kan maksimalt udbetales ét engangstilskud ef-
ter stk. 1 til samme person.
Udbetaling og sagsoplysning mv.
§ 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler uden an-
søgning engangstilskud til ydelsesmodtagere, der er beretti-
Lovforslag nr. L 208 Folketinget 2019-20
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/13095
BE008486
get efter denne lovs § 1, og som har en NemKonto. Modta-
gere af engangstilskuddet får meddelelse om afgørelsen via
udbetalingsmeddelelsen fra det finansielle institut, hvor bor-
geren har anvist en konto som NemKonto, jf. 1. pkt.
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension anmoder perso-
ner omfattet af § 1, som ikke har en NemKonto, om at anvi-
se en sådan konto med henblik på udbetaling af engangstil-
skuddet. Anmodningen sendes via Digital Post eller ved al-
mindeligt brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR,
når personen er undtaget fra Digital Post.
Stk. 3. Udbetaling Danmark orienterer i årsbrevet til mod-
tagere af førtidspension, seniorpension eller folkepension
med bopæl i udlandet om retten til engangstilskud og anmo-
der disse personer om at anvise en NemKonto med henblik
på udbetaling af engangstilskuddet.
Stk. 4. Personer, der pr. 1. november 2020 ikke har mod-
taget engangstilskud efter § 1, kan ansøge om engangstil-
skuddet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Personen
skal dokumentere at være omfattet af § 1 og anvise en Nem-
Konto. Ansøgningen om engangstilskud skal være modtaget
hos Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 28. februar
2021.
§ 3. Engangstilskuddet er skattefrit.
Stk. 2. Engangstilskuddet indgår ikke i tildelingen af, be-
regningen af eller medfører fradrag i forsørgelsesydelser el-
ler andre indkomstafhængige offentlige ydelser for ydelses-
modtageren eller dennes ægtefælle, samlever eller hus-
standsmedlemmer. Der kan ses bort fra engangstilskuddet til
og med år 2022. En person, der har modtaget engangstil-
skud, har pligt til at dokumentere at have modtaget engangs-
tilskud i forbindelse med ansøgning og beregning af en of-
fentligt ydelse, hvori engangstilskuddet ikke skal indgå.
§ 4. Følgende myndigheder og institutioner har pligt til at
afgive oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension om
personnumre for personer omfattet af § 1:
1) Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for ydel-
ser nævnt i § 1, nr. 1-11, 13 og 15.
2) Søfartsstyrelsen for sygedagpenge og barselsdagpenge
nævnt i § 1, nr. 5 og 6, efter reglerne for udbetaling til
søfarende.
3) Udbetaling Danmark for ferieydelse som nævnt i § 1,
nr. 6, samt ydelser nævnt i § 1, nr. 12 og 14.
4) Uddannelsesinstitutionerne for ydelser nævnt i § 1, nr.
19, 21, 22, 23, 24 og 25.
5) Kommunerne for ydelser nævnt i § 1, nr. 17, 20 og 28.
6) Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte for
ydelser nævnt i § 1, nr. 26 og 27.
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension indhenter nød-
vendige oplysninger som nævnt i § 1, nr. 16 og 18, fra ind-
komstregistret, hvortil Arbejdsmarkedets Tillægspension har
terminaladgang.
Stk. 3. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fast-
sætter en frist for fremsendelse af oplysninger efter stk. 1.
Stk. 4. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsø-
ger målgruppen, jf. stk. 1, nr. 1, på grundlag af data i uge 33
i 2020 fra kommunerne, arbejdsløshedskasserne og Udbeta-
ling Danmark, der er indberettet til styrelsens Statistiske Da-
tavarehus, jf. bekendtgørelse om det fælles it-baserede data-
grundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelses-
området. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan
udtrække data en anden uge, hvis data ikke kan udtrækkes i
uge 33.
Stk. 5. Der vil til brug for udsøgningen i medfør af stk. 1,
2 og 4 blive behandlet oplysninger om ydelsestype og per-
sonnummer for de personer, som er omfattet af § 1.
Stk. 6. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler fra
CPR oplysninger om navn og adresse på de personer i mål-
gruppen, der ikke har en NemKonto, til brug for meddelel-
sen efter § 2, stk. 2.
§ 5. Engangstilskud, som er udbetalt til en person, der ik-
ke er berettiget til tilskuddet efter § 1, skal ikke betales tilba-
ge, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder
fejl i udsøgningsdata, jf. § 4, og det uberettigede beløb er op
til 3000 kr.
§ 6. Engangstilskud kan hverken overdrages eller gøres til
genstand for retsforfølgning frem til udbetalingstidspunktet.
Stk. 2. Engangstilskud kan ikke anvendes til modregning
med eventuelle private eller offentlige krav.
Administration og finansiering
§ 7. Udbetaling af engangstilskud administreres af Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension.
§ 8. Staten afholder udgifterne til engangstilskud efter
denne lov.
Stk. 2. Staten afholder alle udgifter til Arbejdsmarkedets
Tillægspensions administration af opgaverne efter denne
lov.
§ 9. Arbejdsmarkedets Tillægspension har pligt til at vi-
deregive statistiske oplysninger om udbetaling af engangstil-
skud til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Klageadgang
§ 10. Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter
denne lov kan ikke påklages til anden administrativ myndig-
hed.
Ikrafttrædelse
§ 11. Loven træder i kraft den 26. august 2020.
Territorial gyldighed
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Engangstilskud til ydelsesmodtagere
2.1.1 Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Ret til engangstilskud
2.1.2.2. Udbetaling og administration
2.1.2.3. Afgørelsesbegrebet
2.2. Klageadgang
2.2.1. Gældende regler
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Placering af opgaven hos Arbejdsmarkedets Tillægspension
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser
4.2 Implementeringskonsekvenser
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venst-
re, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti og Alternativet blev den 15. juni 2020 enige om,
at der skal gives et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. til
ydelsesmodtagere. Tilskuddet skal ikke påvirke ydelsesmod-
tageres offentlige ydelser i øvrigt. Det fremgår af aftalen, at
engangstilskuddet skal udbetales senest i oktober 2020.
Aftalen om et engangstilskud til ydelsesmodtagere er en
del af de stimuli-initiativer, som blev aftalt i forbindelse
med udfasningen af hjælpepakker som følge af genåbningen
af samfundet efter nedlukningen på baggrund af COVID-19.
Lovforslaget indeholder den lovgivningsmæssige udmønt-
ning af den del af aftalen, der vedrører udbetaling af et en-
gangstilskud til ydelsesmodtagere.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Engangstilskud til ydelsesmodtagere
2.1.1. Gældende ret
Reglerne om udbetaling af offentlige indkomstoverførsler
er reguleret i en række love, som fastsætter kriterierne for
ret til de enkelte ydelser. Ydelserne har meget forskellig ka-
rakter alt efter indholdet af den enkelte ordning. Nedenfor
gennemgås de enkelte ydelser, som udløser retten til det
foreslåede engangstilskud.
(1) Efter § 11, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, yder kommu-
nen bl.a. hjælp i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydel-
se, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. Af
den gældende regel i § 11, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik
fremgår det, at det er en betingelse for at få hjælpen, at ansø-
geren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i
form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, at æn-
dringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at
skaffe det nødvendige til sin eller familiens forsørgelse
samt, at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser. De
ændringer, der kan begrunde hjælp, skal være udefra kom-
mende ændringer, som både kan være forudsete og uforud-
sete.
Efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik udbetaler kommu-
nen selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse til personer, der ikke opfylder opholdskravet om lov-
ligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste
10 år og kravet om at have haft ordinær beskæftigelse her i
riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæf-
tigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, men i
øvrigt opfylder betingelserne for at kunne modtage uddan-
nelseshjælp eller kontanthjælp.
Af §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at
uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år
uden en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager
uddannelseshjælp, mens personer, som er fyldt 30 år, og
3
jobparate og aktivitetsparate personer under 30 år med en
erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontant-
hjælp.
Efter § 25 a i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen
yde op til 1 måneds engangshjælp til en person, indtil perso-
nen har ret til en hel måneds selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og
indtil ansøgeren får udbetalt selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp.
Det fremgår af § 27 i lov om aktiv socialpolitik, at hjæl-
pen udgør et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes
en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensi-
onen, til personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i
lov om arbejdsløshedsforsikring mv., og som ikke kan få so-
cial pension på grund af betingelserne om optjening. Perso-
nen skal opfylde betingelserne om lovligt ophold her i riget i
sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og ordinær be-
skæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer
til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de se-
neste 10 år.
Efter § 27 b i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen
yde op til 12 måneders sammenhængende hjælp til personer,
der tager fast bopæl her i landet, og som modtager førtids-
pension fra Færøerne eller Grønland. Hjælpen kan dog ikke
ydes efter, at der er truffet afgørelse om et andet forsørgel-
sesgrundlag.
(2) Efter § 68 i lov om aktiv socialpolitik udbetales der
ressourceforløbsydelse til personer, der er visiteret til et res-
sourceforløb efter kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Et ressourceforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse
efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik er en ordning for
personer, der har komplekse problemer ud over ledighed,
der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter lov om en
aktivbeskæftigelsesindsats eller efter lov om aktiv socialpo-
litik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en
kombination af indsats efter lov om en aktivbeskæftigelses-
indsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.
Efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik, udbetales ressour-
ceforløbsydelse til personer, der har ret til et jobafklarings-
forløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydel-
se efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik er en ordning
for personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen syg-
dom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få for-
længet sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge,
jf. § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge. Det
betyder, at målgruppen for jobafklaringsforløb vil være per-
soner, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf.
§ 7 i lov om sygedagpenge, og som ved revurderingen efter
§ 24 eller senere ikke vil kunne få forlænget sygedagpenge-
ne efter en af forlængelsesreglerne i § 27 i lov om sygedag-
penge.
Personer, der deltager i et ressourceforløb eller et jobaf-
klaringsforløb, har ikke mulighed for at frasige sig ressour-
ceforløbsydelsen eksempelvis af hensyn til mulighederne for
familiesammenføring eller opholdstilladelse.
(3) Efter kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik modtager
personer, der er visiteret til revalidering efter kapitel 21 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, hjælp i form af revalide-
ringsydelse efter mindste overenskomstmæssige praktik-,
elev- eller lærlingeløn eller mindste overenskomstmæssige
løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende
arbejde.
Revalidender, der modtager støtte i form af tilskud eller
rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, jf. §§
147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan
modtage tilskud til forsørgelsen i op til 6 måneder, hvis der
er behov for det, jf. § 73 j i lov om aktiv socialpolitik. Beho-
vet skal fremgå af en forretningsmæssig forsvarlig plan for
etablering af den selvstændige virksomhed.
(4) Efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik udbetales der le-
dighedsydelse til personer, der er i fleksjob efter kapitel 20 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Målgruppen er perso-
ner, der har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsev-
nen.
Det betyder, at personen skal have så varige og væsentlige
begrænsninger i arbejdsevnen, at det medfører, at den på-
gældende hverken aktuelt eller på sigt kan opnå eller fast-
holde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet,
heller ikke efter de sociale kapitler i overenskomsterne.
(5) Efter lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
107 af 2. februar 2020, udbetales der sygedagpenge til syge-
meldte personer, herunder lønmodtagere, selvstændige og
ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge, der opfylder lo-
vens betingelser for ret til sygedagpenge.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra
arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge (re-
fusion), som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kom-
munen vedrørende samme arbejdsforhold. I sager, som er
omfattet af bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende,
er det Søfartsstyrelsen, som udbetaler sygedagpenge under
sygefravær.
(6) Efter barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2.
februar 2020, udbetales der dagpenge til forældre med til-
knytning til arbejdsmarkedet under fravær i forbindelse med
graviditet, fødsel og adoption, herunder midlertidig place-
ring, og pasning af alvorligt syge børn.
Derudover kan der f.eks. efter loven udbetales ferieydelse.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær fra arbej-
det, er berettiget til at få udbetalt de dagpenge (refusion),
som lønmodtageren ellers ville have ret til fra Udbetaling
Danmark vedrørende samme arbejdsforhold. I sager, som er
omfattet af bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfaren-
de, er det Søfartsstyrelsen, som udbetaler dagpenge under
fraværet.
(7) Efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, kan et
4
medlem, der har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge
i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år med mulig-
hed for forlængelse i et år, hvis personen har arbejdet 962 ti-
mer i ledighedsperioden. Ret til dagpenge opnås efter 1 års
medlemskab af en a-kasse og opfyldelse af indkomst- og be-
skæftigelseskrav.
Efter § 75 h, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., optjener et medlem af en a-kasse ret til feriedagpenge
på grundlag af perioder, hvor a-kassen har udbetalt arbejds-
løshedsdagpenge eller feriedagpenge til medlemmet.
Det følger videre af § 75 h, stk. 2, i loven, at et medlem
optjener ret til feriedagpenge på grundlag af perioder, for
hvilke medlemmet har fået udbetalt dagpenge i henhold til
lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, men ikke har
optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.
(8-10) Der ydes folkepension, seniorpension eller førtids-
pension (ny ordning) efter lov om social pension samt før-
tidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-
delig og almindelig førtidspension m.v. (gammel ordning).
Personer, der er omfattet af den gamle ordning, har fået til-
kendt ydelser efter denne ordning efter regler gældende før
2003. Der er således ikke nye personer, der bliver omfattet
af den gamle ordning, som derfor er under udfasning.
Efter kapitel 2 i lov om social pension kan der udbetales
folkepension til personer, som har nået folkepensionsalde-
ren, og som i øvrigt opfylder betingelserne herfor, jf. kapitel
1 og kapitel 5 i lov om social pension.
Efter kapitel 3 i lov om social pension og kapitel 2 i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., er førtidspension en varig forsørgelses-
ydelse for personer i alderen 18 år til folkepensionsalderen,
der har fået den tilkendt som følge af varigt nedsat arbejds-
evne (ny ordning) eller erhvervsevne (gammel ordning), og
som i øvrigt opfylder betingelserne herfor, jf. kapitel 1 og 5
i lov om social pension samt lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Efter kapitel 3 a i lov om social pension er seniorpension
en varig forsørgelsesydelse for personer, som har højst 6 år
til folkepensionsalderen, og som ikke har nået folkepensi-
onsalderen. Det er en betingelse, at personen har haft en
langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet på mindst 20-25
års beskæftigelse, og at personen har en arbejdsevne, der er
varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste
job, jf. § 26 a i lov om social pension. Det er desuden en be-
tingelse, at personen opfylder de generelle betingelser for ret
til social pension, jf. kapitel 1 og kapitel 5 i lov om social
pension.
(11) Efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. udbetales der efterløn til personer, der er medlemmer af
en a-kasse, og som i en længere årrække har indbetalt et
særligt efterlønsbidrag. Efterløn er en tilbagetrækningsord-
ning, der giver mulighed for at trække sig helt eller delvis
tilbage fra arbejdsmarkedet efter gældende regler 4 år før
folkepensionsalderen.
(12) Efter lov om fleksydelse udbetales der fleksydelse til
personer, der er visteret til fleksjob, og som har indbetalt et
særskilt efterlønsbidrag og eller fleksydelsesbidrag i en læn-
gere årrække. Fleksydelse er en efterlønslignende ordning,
der giver personer, som er visteret til fleksjob, mulighed for
at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet
efter gældende regler 4 år før folkepensionsalderen.
(13) Efter § 123 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
udbetales der fleksløntilskud til personer, der er berettiget til
fleksjob efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Målgruppen er personer, der har varige og væsentlige
begrænsninger i arbejdsevnen. Det betyder, at personen skal
have så varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen,
at det medfører, at den pågældende hverken aktuelt eller på
sigt kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vil-
kår på arbejdsmarkedet, heller ikke efter de sociale kapitler i
overenskomsterne.
Efter § 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbe-
tales der ligeledes flekslønstilskud til personer, der modtager
løn under ferie, ferieydelse, feriegodtgørelse, løn under syg-
dom eller barsel samt syge- eller barselsdagpenge.
Personer, der ikke får udbetalt løn under sygdom eller bar-
sel, men som modtager sygedagpenge eller barselsdagpenge,
får suppeleret dagpengene med fleksløntilskud, således at
dagpenge og fleksløntilskud tilsammen udgør 98 pct. af ar-
bejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.
(14) Efter lov om delpension udbetales delpension til løn-
modtagere og personer med anden erhvervsindtægt end løn-
indtægt, der har 4 år eller mindre til folkepensionsalderen,
hvis de nedsætter deres arbejdstid. Delpension er betinget af
en længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet. Delpen-
sion beregnes i forhold til nedsættelsen af arbejdstiden. Del-
pensionister, som er selvstændigt erhvervsdrivende, skal ha-
ve nedsat arbejdstiden i den selvstændige virksomhed til
18½ timer om ugen.
(15) Efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
udbetales der støtte i form af et tilskud til selvstændigt er-
hvervsdrivende tilkendt fra den 1. januar 2013 efter en ræk-
ke nærmere betingelser. Selvstændigt erhvervsdrivende har
mulighed for at få tilbud om støtte i form af tilskud, hvis de-
res arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i forhold til
arbejdet i den selvstændige virksomhed. Vurderingen af, om
arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat i virksomheden,
hviler på de samme hensyn som ved tilkendelse af fleksjob
for lønmodtagere.
Efter § 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbe-
tales der støtte i form af tilskud til personer, der driver selv-
stændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på
grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt
ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virk-
somhed. Tilskuddet skal være bevilget senest den 31. de-
cember 2012.
(16) Efter § 42 i lov om social service udbetales der tabt
arbejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat funktionsev-
ne til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år
med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af
5
den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og
at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller fade-
ren, der passer det.
(17) Efter § 118 i lov om social service udbetaler kommu-
nalbestyrelsen løn til personer med tilknytning til arbejds-
markedet, der ønsker orlov for at passe nærtstående med be-
tydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbre-
delig, lidelse i hjemmet. Ansættelsen sker op til 6 måneder
med mulighed for forlængelse på op til 3 måneder. Ydelsen
er betinget af, at alternativet til pasning er et døgnophold
uden for hjemmet eller plejebehovet svarer til et fuldtidsar-
bejde.
(18) Efter § 119, stk. 1, i lov om social service er perso-
ner, som passer nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
efter ansøgning berettiget til plejevederlag efter § 120. Ydel-
sen er betinget af, at hospitalsbehandling efter en lægelig
vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand
ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sy-
gehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el.lign. Det er
endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etab-
leringen af plejeforholdet.
En arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under dennes fra-
vær fra arbejde i forbindelse med pasningen af en døende ef-
ter § 119, stk. 1, i lov om social service, således at den an-
satte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er efter § 119, stk. 2, i
lov om social service berettiget til at få udbetalt det beløb,
som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag
efter § 120, stk. 1, i lov om social service.
(19) Efter § 30, stk. 9, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 afslut-
ter deltagere, der før den 1. august 2019 har påbegyndt ud-
dannelse eller aktivitet efter lov om produktionsskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, uddannelsen el-
ler aktiviteten efter de hidtil gældende regler. Selvom lov
om produktionsskoler er ophævet, finder den således anven-
delse for deltagere, der før den 1. august 2019 har påbegyndt
uddannelse eller aktivitet efter lov om produktionsskoler,
herunder i forhold til skoleydelse. Det medfører, at deltager-
ne får udbetalt en skoleydelse efter § 17 i lov om produkti-
onsskoler.
(20) Efter § 30, stk. 9, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 afslut-
ter elever, der før den 1. august 2019 har påbegyndt en ud-
dannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016, uddannelsen ef-
ter de hidtil gældende regler. Selvom lov om erhvervsgrund-
uddannelse m.v. er ophævet, finder den således anvendelse
for elever, der før den 1. august 2019 har påbegyndt uddan-
nelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., herunder i
forhold til skoleydelse. Det medfører, at elever, der deltager
i erhvervsgrunduddannelsens skoleperioder, modtager sko-
leydelse, jf. § 5, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelser
m.v. Herudover modtager elever, der deltager i erhvervs-
grunduddannelsens praktikdel på en værkstedsskole, skole-
ydelse, jf.§ 3, stk. 3.
(21) Efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser ud-
betales der skolepraktikydelse til personer, der er i skole-
praktik, dog ikke til elever, der modtager løn fra en arbejds-
giver, eller arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, hjælp i
kontanthjælpssystemet, revalideringsydelse eller anden of-
fentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger.
(22) Efter § 45, stk. 1, i lov om institutioner for forbered-
ende grunduddannelse udbetales der skoleydelse til elever
på forberedende grunduddannelse, der udløser statstilskud
til en institution for forberedende grunduddannelse.
(23) Efter § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser ud-
betales der skoleydelse til elever, der deltager i fgu-baseret
erhvervsuddannelse, dog ikke til elever, der modtager anden
offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, el-
ler til elever, som modtager løn fra en arbejdsgiver på
grundlag af en uddannelsesaftale. Tilsvarende gælder for så
vidt angår elever, der deltager i produktionsskolebaseret er-
hvervsuddannelse, som var betegnelsen før, lov nr. 745 af 8.
juni 2018 om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om
Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksen-
undervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om
individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophæ-
velse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om
kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler
og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser.
(24) Efter § 27, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser kan børne- og undervisningsministeren efter forhandling
med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere i
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser har ret til elev-
støtte m.m. Der er fastsat regler i bekendtgørelse nr. 1133 af
15. december 2003 om Træningsskolens arbejdsmarkedsud-
dannelser (TAMU), hvorefter der udbetales elevstøtte til
deltagere i TAMU. Både dagelever og døgnelever har ret til
elevstøtte.
(25) Det følger af § 16, stk. 1, i lov om maritime uddan-
nelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, at
uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om understøttelse fra staten til studerende på uddannelsesin-
stitutioner, kurser m.v., som er omfattet af loven.
Uddannelsesstøtteordningen for visse maritime uddannel-
ser er herefter reguleret i bekendtgørelse nr. 1596 af 15. de-
cember 2016 om ophold og betaling for ophold på skole-
hjem på maritime uddannelsesinstitutioner, betaling for be-
klædning, udlån af uniform og undervisningsmaterialer, del-
tagerbetaling til visse kurser samt forskellige former for un-
derstøttelse til deltagere ved visse maritime grund- og efter-
uddannelser m.m.
Det følger af bekendtgørelsens § 8, at der kan ydes uddan-
nelsesstøtte til deltagere på følgende uddannelser, der udby-
des efter lov om maritime uddannelser: 1) Den grundlæg-
gende maritime uddannelses afsluttende emner som skibsas-
sistent. 2) Skibsassistentuddannelsen for personer med er-
hvervsuddannelse. 3) Kurser efter § 7. 4) Uddannelsen til
skibskok. Uddannelsesstøtten ydes på betingelse af, at delta-
gerne ikke samtidig får løn eller anden ydelse fra en arbejds-
giver eller en arbejdsløshedskasse.
6
(26) Statens Uddannelsesstøtte (SU) reguleres af SU-lo-
ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017 med
senere ændringer, og bekendtgørelse nr. 1515 af 13. decem-
ber 2017 med senere ændringer (SU-bekendtgørelsen).
SU gives til ungdomsuddannelse og til videregående ud-
dannelse eller privat uddannelse indtil opnået kandidatgrad.
SU udbetales med et beløb pr. kalendermåned (støttemåned)
i et kalenderår (støtteåret) og gives som udgangspunkt til
uddannelse i Danmark. SU kan endvidere under visse betin-
gelser gives til uddannelse i udlandet.
De grundlæggende betingelser, som den uddannelsessø-
gende skal opfylde for at få ret til SU, fremgår af SU-lovens
kapitel 1.
Den uddannelsessøgende skal f.eks. være indskrevet på og
gennemgå en uddannelse, der er godkendt som SU-beretti-
gende, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det er også en betingelse
for at modtage SU, at den uddannelsessøgendes skattepligti-
ge indkomst i et støtteår ikke overstiger et nærmere angivet
beløb, det såkaldte årsfribeløb eller uddannelsesfribeløb.
Overstiger egenindkomsten års- eller uddannelsesfribeløbet
i et støtteår, vil der efter støtteårets udgang blive rejst krav
om tilbagebetaling af for meget udbetalt SU. Dette følger af
SU-lovens kapitel 6.
SU gives som stipendium, studielån og slutlån, jf. SU-lo-
vens § 7, stk. 1.
Sammen med stipendium og studielån eller sammen med
slutlån gives et stipendium som tillæg til uddannelsessøgen-
de i videregående uddannelse eller i erhvervsuddannelse,
som på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsæt-
telse har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påta-
ge sig erhvervsarbejde, jf. SU-lovens § 7, stk. 3.
Sammen med stipendium og studielån eller sammen med
slutlån gives et stipendium som tillæg til uddannelsessøgen-
de, der er enlige forsørgere eller forsørgere, som bor sam-
men med en uddannelsessøgende, der modtager SU, eller en
person, der modtager uddannelseshjælp efter § 23 i lov om
aktiv socialpolitik, jf. SU-lovens § 7, stk. 4.
(27) Det følger af § 12, stk. 1 og 2, i lov om statens vok-
senuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. ja-
nuar 2020 (SVU-loven), at statens voksenuddannelsesstøtte
(SVU) gives som tilskud til dækning af den uddannelsessø-
gendes leveomkostninger for en periode, der svarer til den
normerede uddannelsestid, og at SVU kan gives til uddan-
nelse i sammenlagt mindst 1 uge omregnet til heltid og sam-
menlagt højst i de perioder, der er nævnt i lovens § 5, stk. 1,
og § 9, stk. 1. Efter SVU-lovens § 5, stk. 1, kan SVU gives
til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddan-
nelse inden for et samlet støttesystem (klippekort til uddan-
nelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse) på
højst 40 uger omregnet til heltid. SVU til videregående ud-
dannelse gives efter et begrænset støttesystem på højst 40
uger på heltid, jf. SVU-lovens § 9, stk. 1.
Det fremgår af SVU-lovens § 13, stk. 1-3, at SVU bereg-
nes som et beløb pr. uge afhængigt af hvilken type uddan-
nelse, den uddannelsessøgende gennemgår.
Foruden udbetaling direkte til den uddannelsessøgende
kan der ske udbetaling af SVU til dennes arbejdsgiver i de
tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fort-
sætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen,
forudsat at lønnen mindst svarer til SVU, og at der er truffet
aftale om udbetaling af tilskud til deltagerbetaling efter
SVU-lovens § 7 til arbejdsgivere, der betaler for undervis-
ningen. Dette følger af SVU-lovens § 13, stk. 8.
(28) Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis
dagpengeperiode er udløbet tidligst 5 år før efterlønsalderen,
har ret til ansættelse i et seniorjob i medlemmets bopæls-
kommune, når dagpengeperioden er udløbet. Det er en be-
tingelse for retten til et seniorjob, at medlemmet ved fortsat
medlemskab af og indbetaling af efterlønsbidrag til en ar-
bejdsløshedskasse vil kunne opfylde anciennitetskravet for
efterløn, når medlemmet når efterlønsalderen.
Hvis kommunen efter § 8 i lov om seniorjob ikke ansætter
en person i et seniorjob inden for en række tidsfrister, der er
fastsat i loven, skal kommunen betale personen en kompen-
sation. Kompensationen svarer til det beløb, som personen
fik i dagpengesats på tidspunktet, hvor dagpengeretten blev
opbrugt.
Ret til udbetaling af en offentlig ydelse eller et tilskud,
f.eks. engangstilskud, vil for borgeren være en fordring.
Borgerne, herunder de ovenfor nævnte ydelsesmodtagere,
kan som udgangspunkt råde over sine ejendele, herunder
fordringer, ved at foretage formueretlige dispositioner sås-
om at overdrage det pågældende aktiv til en tredjemand. En
overdragelse af fordringer kan dog være udelukket, hvilket
er tilfældet i mange love, der regulerer udbetalinger af be-
løb, der udbetales til særlige formål, der vil forspildes, hvis
beløbet ikke effektivt udbetales til den pågældende person.
En persons kreditorer kan som udgangspunkt søge sig fyl-
destgjort i de aktiver, som personen frit kan råde over, her-
under fordringer. En række aktiver, herunder fordringer, er
dog ved lov friholdt for kreditorernes adgang til retsforfølg-
ning. Bl.a. indeholder retsplejelovens §§ 511 og 512 forbud
mod udlæg i visse fordringer, f.eks. krav på underholdsbi-
drag (§ 512, stk. 2).
For så vidt angår muligheden for modregning med eventu-
elle private eller offentlige krav gælder, at fordringer, herun-
der krav mod det offentlige, som udgangspunkt kun anven-
des til modregning, hvis en række betingelser er opfyldt.
Der skal foreligge gensidighed, hvorved forstås, at modreg-
neren skal have et krav (der betegnes modfordring) mod ho-
vedmanden, der tilsvarende skal have et krav (der betegnes
hovedfordring) mod modregneren. Mod- og hovedfordring
skal være afviklingsmodne, hvorved forstås, at modfordrin-
gen skal være forfalden, mens frigørelsestiden for hovedfor-
dringen skal være indtrådt. Mod- og hovedfordring skal væ-
re udjævnelige, dvs. af samme art (typisk penge). Endelig
skal modfordringen være retskraftig. Modregning kan dog
være udelukket, hvis dette er bestemt ved lov.
Modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, er desuden reguleret af lov om ind-
7
drivelse af gæld til det offentlige, der i §§ 7-9 a indeholder
regler om modregning.
For så vidt angår offentlige myndigheders mulighed for at
kræve ydelser, der er udbetalt ved en fejl, tilbagebetalt, inde-
holder de fleste ydelseslove regler om, at personen, der
modtager en ydelse eller et tilskud, har oplysningspligt og i
øvrigt skal betale en ydelse eller et tilskud tilbage, hvis det
er modtaget uberettiget mod bedre vidende.
Hvis der ikke fastsættes regler om tilbagebetaling, vil fejl-
udbetalinger skulle baseres på obligationsrettens almindeli-
ge uskrevne grundsætning om tilbagesøgning (condictio in-
debiti). Efter grundsætningen om condictio indebiti kan den,
der ved en fejl har betalt en ydelse, som den pågældende ik-
ke var forpligtet til at betale, efter omstændighederne kræve
ydelsen tilbagebetalt. Vurderingen af, om beløbet kan kræ-
ves tilbagebetalt, afhænger bl.a. af, om modtageren uberetti-
get har modtaget ydelsen mod bedre vidende.
Der eksisterer ikke i dag et skattefrit engangstilskud til
ydelsesmodtagere, som er helt eller delvist offentligt forsør-
gede via en offentlig indkomstoverførsel for april måned
2020.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslåede engangstilskud skal øge forbrugsmulighe-
derne for ydelsesmodtagere, herunder familier med lave ind-
komster i form af overførselsindkomster. Formålet er at sti-
mulere dansk økonomi, der er under pres efter nedlukningen
af det danske samfund som følge af udbruddet af CO-
VID-19. Engangstilskuddet målrettes med forslaget generelt
til modtagere af offentlige forsørgelsesydelser og har til for-
mål at stimulere forbruget hurtigst muligt. Det foreslås der-
for, at der udbetales et engangstilskud til personer, som har
modtaget en offentlig forsørgelsesydelse helt eller delvist
for april 2020.
Det indebærer, at der skal have været en udbetaling af en
ydelse, til hel eller delvis forsørgelse i april 2020. En per-
son, som ikke har modtaget en udbetaling for april 2020
f.eks. som følge af, at ydelsen er blevet indtægtsreguleret på
baggrund af egne eller eventuel en ægtefælle eller samlevers
indtægt, er derfor ikke omfattet af målgruppen.
Der foreslås en bagudrettet afgrænsning af målgruppen for
engangstilskuddet for at sikre, at registerdata så vidt muligt
er opdaterede, og at efterregistreringer indgår.
Det foreslås, at det er den ydelse, som personen har mod-
taget helt eller delvist for april 2020, der skal lægges til
grund for afgørelsen af, om en person skal have udbetalt en-
gangstilskud.
Forslaget vil således omfatte personer, som for perioden
fra og med den 1. april til og med den 30. april 2020 helt el-
ler delvist har modtaget en af de ydelser, som er nævnt i § 1.
Det har ikke betydning for retten til tilskuddet, hvornår ydel-
sen for april er blevet udbetalt. En udbetaling, der vedrører
april 2020, som f.eks. er sket i maj 2020, vil således give ret
til engangstilskuddet.
Det foreslås, at engangstilskuddet udbetales automatisk af
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
kan træffe afgørelse efter ansøgning om, hvorvidt ansøgeren
er berettiget til engangstilskuddet, hvis det viser sig, at en
person, som har modtaget en af de nævnte ydelser for april
2020, ikke har fået udbetalt engangstilskuddet ved den auto-
matiske udbetaling. Engangstilskuddet udbetales i disse sag-
er på grundlag af dokumentation fra borgeren.
Det foreslås, at der fastsættes en særregel, som medfører,
at engangstilskuddet helt generelt ikke skal indgå i beregnin-
gen af eller medføre fradrag i forsørgelsesydelser eller andre
indkomstafhængige offentlige ydelser til personen selv eller
til dennes eventuelle ægtefælle, samlever eller husstands-
medlemmer frem til og med år 2022.
Hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2020 har
brugt engangstilskuddet, som dermed stadig indestår på bor-
gerens NemKonto, vil beløbet indgå i skattemyndighedernes
slutligning for skatteåret 2020. Disse oplysninger lægges
som udgangspunkt til grund for formueopgørelsen i 2022,
herunder den årlige formueopgørelse 1. januar 2022 i for-
bindelse med udbetaling af en række ydelser, f.eks. pension
og boligstøtte. Hvis engangstilskuddet ikke forbruges, vil
det forøge formuen og vil kunne påvirke retten til ydelser.
Derfor foreslås det, at borgeren kan anmode den relevante
myndighed om at se bort fra engangstilskuddet i forbindelse
ansøgning om en ydelse eller i forbindelse med den årlige
formueopgørelse frem til udgangen af 2022.
Efter denne dato vil engangstilskuddet kunne påvirke ud-
betalingen af visse ydelser, hvis tilskuddet ikke er anvendt
til forbrug, idet det efter denne dato vil kunne betragtes som
formue.
Videre foreslås det, at krav på engangstilskud hverken
skal kunne overdrages eller gøres til genstand for retsfor-
følgning, hverken af offentlige eller private kreditorer, frem
til udbetalingstidspunktet. Det foreslås videre, at kravet på
engangstilskuddet ikke skal kunne anvendes til modregning
med eventuelle private eller offentlige krav.
Hvis der i strid med det foreslåede forbud skulle blive ind-
gået en aftale om overdragelse af kravet på engangstilskud-
det, vil en sådan aftale være ugyldig. Det samme vil gælde
en ensidig tilkendegivelse (løfte) om overdragelse.
Engangstilskuddet vil være beskyttet mod retsforfølgning
frem til det faktiske udbetalingstidspunkt, hvor pengene ind-
går på ydelsesmodtagerens konto, hvorefter ydelsesmodta-
geren vil kunne disponere over beløbet, ligesom ydelses-
modtagernes eventuelle kreditorer fra dette tidspunkt vil
kunne foretage retsforfølgning mod beløbet.
Det foreslås videre, at kravet på engangstilskuddet ikke
skal kunne anvendes til modregning med eventuelle private
eller offentlige krav.
Forslaget om forbud mod modregning og retsforfølgning
omfatter såvel private som offentlige kreditorer.
8
2.1.2.1 Ret til engangstilskud
Det foreslås, at der udbetales et engangstilskud til modta-
gere af en af følgende ydelser, idet disse ydelser kan karak-
teriseres som forsørgelsesydelser:
– Hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet efter §§
22-25 a, 27 eller 27 b i lov om aktiv socialpolitik.
– Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller res-
sourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
– Revalideringsydelse eller tilskud til forsørgelse til reva-
lidender, der modtager støtte i form af tilskud eller rente-
frit lån til at etablere selvstændig virksomhed.
– Ledighedsydelse.
– Sygedagpenge.
– Barselsdagpenge.
– Arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge.
– Folkepension.
– Førtidspension.
– Seniorpension.
– Efterløn.
– Fleksydelse.
– Fleksløntilskud.
– Delpension.
– Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat ar-
bejdsevne.
– Tabt arbejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat
funktionsevne.
– Plejevederlag ved pasning af nærtstående med handicap
eller alvorlig sygdom.
– Plejevederlag ved pasning af døende i eget hjem.
– Skoleydelse på produktionsskoleforløb (gammel ord-
ning).
– Skoleydelse til elever på erhvervsgrunduddannelse
(gamle ordning).
– Skolepraktikydelse til eud-elever.
– Skoleydelse til FGU-elever.
– Skoleydelse til elever, der deltager i fgu-baseret er-
hvervsuddannelse.
– Elevstøtte til deltagere i TAMU.
– Uddannelsesstøtte til visse maritime uddannelser.
– SU-stipendie.
– Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).
– Kompensation efter lov om seniorjob.
Det foreslås, at det alene er grundlæggende forsørgelses-
ydelser, der udbetales til borgeren selv, som giver ret til en-
gangstilskuddet.
Personer, som modtager løn, og hvor det er arbejdsgiver-
ne, der har ret til refusion eller tilskud, vil ikke modtage en-
gangstilskuddet, idet disse ikke selv – men derimod arbejds-
giveren – har modtaget en ydelse.
Ud over de tilfælde, hvor arbejdsgiveren modtager syge-
dagpenge og barselsdagpenge som refusion, vil personer i
fleksjob på gammel ordning, og visse personer under jobaf-
klaringsforløb, som modtager fuld løn fra arbejdsgiveren,
ikke være omfattet af målgruppen for engangstilskuddet, da
det også i disse tilfælde er en arbejdsgiver, der får ydelsen
udbetalt, mens den ansatte modtager fuld løn og ikke en for-
sørgelsesydelse.
Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), der udbetales
som refusion til arbejdsgiver, og hvor personen får alminde-
lig løn fra arbejdsgiveren, vil heller ikke være omfattet af
forslaget. Tilsvarende vil personer i løntilskud, herunder
pensionister i løntilskud, som modtager løn, heller ikke at
være en del af målgruppen.
Modtagere af boligstøtte eller børnestilskud vil ikke alene
af den grund kunne modtage tilskuddet, idet disse ydelser
ikke kan karakteriseres som forsørgelsesydelser. Hjælp i
særlige tilfælde eller efterlevelseshjælp efter lov om aktiv
socialpolitik er enkeltstående udbetalinger og kan heller ik-
ke karakteriseres som forsørgelsesydelser.
En integrationsgrunduddannelse (et igu-forløb) er et tids-
begrænset, ordinært ansættelsesforløb med reducerede løn-
satser. Praktikdelen tæller med som ordinær beskæftigelse i
beskæftigelseskravet ved ansøgning om permanent opholds-
tilladelse og arbejdsløshedsdagpenge. Personer i igu-forløb
modtager løn og ikke en forsørgelsesydelse og er derfor ikke
omfattet af målgruppen.
Det foreslås, at der alene kan udbetales ét engangstilskud
pr. ydelsesmodtager. Ydelsesmodtagere, som modtager flere
forskellige ydelser for april 2020, vil således kun modtage ét
engangstilskud på 1.000 kr.
De ydelsesmodtagere, som er omfattet af ordningen, vil
modtage et skattefrit engangstilskud, uanset om de har bo-
pæl i Danmark eller i udlandet på tidspunktet for udbetalin-
gen af ydelsen for april 2020 eller på udbetalingstidspunktet
for engangstilskuddet.
2.1.2.2. Udbetaling og administration
Administrationsmodellen skal understøtte, at tilskuddet så
vidt muligt kan udbetales i oktober 2020.
Det foreslås derfor, at engangstilskuddet så vidt muligt
udbetales automatisk på baggrund af registerdata og uden
ansøgning fra ydelsesmodtageren. Da gruppen af berettigede
ydelsesmodtagere også vil bestå af borgere med særlige be-
hov, f.eks. funktionsnedsættelser, misbrug m.v., vil en auto-
matisk udbetaling endvidere sikre, at alle berettigede ydel-
sesmodtagere modtager engangstilskuddet, uanset hvilken
situation de befinder sig i. Dette vil ligeledes muliggøre, at
udbetalingerne så vidt muligt kan ske i oktober 2020.
Det foreslås, hvor det er muligt, at den berettigede person-
kreds udsøges af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring, der har oplysninger om en del af målgrupperne via Sty-
relsens Statistiske Datavarehus og det statistiske datavarehus
på beskæftigelsesområdet. De udsøgte personnumre sendes
til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der herefter udbetaler
ydelsen uden yderligere sagsbehandling.
Det foreslås, at engangstilskuddet udbetales på grundlag
af data, således som de er registreret i de relevante registre i
uge 33 i 2020, hvoraf det vil fremgå hvilke personer, der har
modtaget en ydelse for en eller flere dage for april 2020.
Den forskudte udsøgning på 3 måneder sikrer, at registerda-
ta så vidt muligt er opdaterede, og at efterregistreringer ind-
går i dataudtrækket. På den måde sikres det, at så mange ef-
terregistreringer som muligt om udbetaling af ydelser for
9
april 2020 medtages som grundlag for en automatisk udbeta-
ling til målgruppen for engangstilskuddet. Derudover tyde-
liggør bestemmelsen på baggrund af hvilke oplysninger og
på hvilket udsøgningstidspunkt af disse oplysninger, borge-
ren vil få ydelsen udbetalt automatisk.
Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering vil dog
kunne anvende data i en anden uge, hvis der f.eks. opstår
tekniske udfordringer med at anvende data fra uge 33.
Det foreslås endvidere, at fastlæggelse af den berettigede
personskreds sker ved, at øvrige relevante statslige myndig-
heder, kommuner og uddannelsesinstitutioner videresender
de relevante personnumre, som er udsøgt for de forskellige
målgrupper, til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor det
ikke er muligt for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring at udsøge målgruppen via tilgængelige data i Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bør ikke ud-
søge data fra egne registre, hvis målgruppen ikke kan udsø-
ges tilstrækkeligt præcist. Det foreslås derfor, at oplysninger
om den målgruppe, der modtager SU-stipendier og Statens
Voksenuddannelsesstøtte, udsøges af Styrelsen for Instituti-
oner og Uddannelsesstøtte.
Derudover vil det være nødvendigt, at uddannelsesinstitu-
tioner får pligt til at videresende oplysninger med de rele-
vante personnumre om modtagere af skoleydelse til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, idet denne målgruppe ikke
kan udsøges via centrale registre.
Oplysninger om modtagere af tabt arbejdsfortjeneste, ple-
jevederlag ved pasning af nærtstående med handicap eller
alvorlig sygdom og visse typer af skoleydelse findes alene i
kommunernes sagsbehandlingssystemer og vil derfor kun
kunne indhentes derfra.
Det foreslås i forlængelse af dette, at Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering kan udmelde en nærmere frist
for, hvornår personnumrene på de berettigede ydelsesmodta-
gere senest skal være sendt til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, ligesom Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring i samråd med Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
stille krav til, hvordan oplysningerne teknisk skal opgøres
og sendes.
Oplysninger om tabt arbejdsevne vedrørende børn med
nedsat funktionsevne og plejevederlag ved pasning af døen-
de i eget hjem findes i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister. For at understøtte en simpel og automati-
seret model for dataindsamling foreslås det, at Arbejdsmar-
kedets Tillægspension selv indhenter personnumre for mod-
tagere af tabt arbejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat
funktionsevne og plejevederlag ved pasning af døende i eget
hjem efter lov om social service fra indkomstregistret via
terminaladgang.
Engangstilskuddet udbetales så vidt muligt automatisk in-
den udgangen af oktober 2020.
Det foreslås, at udbetaling af engangstilskuddet knyttes op
på en betingelse om, at en modtager skal have en NemKon-
to. De personer, der ikke har fået udbetalt engangstilskud-
det, fordi de ikke har en NemKonto, vil kunne anvise en
konto som NemKonto enten ved at benytte deres Nemid på
nemkonto.dk eller via banken. Disse personer vil herefter
kunne ansøge om engangstilskuddet hos Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Det foreslås, at i de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Til-
lægspension ikke kan udbetale tilskuddet på grund af, at per-
sonen ikke har en NemKonto, vil Arbejdsmarkedets Til-
lægspension via Digital Post give meddelelse til personen
om muligheden for at få engangstilskuddet udbetalt, hvis
personen anviser en NemKonto. Meddelelsen sendes ved al-
mindeligt brev til borgerens bopælsadresse ifølge CPR til
personer, der ikke er omfattet af, eller som er fritaget fra Di-
gital Post.
Desuden foreslås det, at Udbetaling Danmark i årsbrevet
til modtagere af førtidspension, seniorpension eller folke-
pension med bopæl i udlandet orienterer om muligheden for
at få udbetalt engangstilskud.
Herudover vil der være information til målgrupperne på
f.eks. borger.dk og Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Re-
krutterings hjemmeside om tilskuddet således, at personer i
målgruppen vil kunne henvende sig til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, hvis de ikke har fået engangstilskuddet ud-
betalt.
For personer, der henvender sig, kan Arbejdsmarkedets
Tillægspension oplyse personen om, hvorvidt den manglen-
de udbetaling skyldes, at personens personnummer ikke
fremgår af de datasæt, der ligger til grund for udbetaling til
målgruppen, eller om det skyldes en manglende NemKonto.
Arbejdsmarkedets Tillægspension gennemfører efter 1. no-
vember 2020 udbetalinger til personer, der først anviser en
NemKonto efter, den første udbetaling har fundet sted.
For de personer, der har modtaget en ydelse for april
2020, men som ikke har fået udbetalt engangstilskuddet
f.eks. som følge af datafejl, foreslås det videre, at disse per-
soner kan henvende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension
og anmode om at få engangstilskuddet udbetalt. Det er en
forudsætning for at få tilskuddet udbetalt, at personen kan
dokumentere, at personen for april måned 2020 fik udbetalt
en af de nævnte ydelser. Det kan være i form af en kopi af et
kontoudtog fra banken eller en udbetalingsmeddelelse. Det
betyder, at personer, der har modtaget en ydelse for april
2020 uden at få udbetalt engangstilskud automatisk, ved
henvendelse kan rette op på eventuelle fejl i data og modta-
ge engangstilskuddet, hvis de i øvrigt opfylder betingelser-
ne, herunder at de har anvist en NemKonto til udbetalingen.
Det foreslås, at der fastsættes en tidsgrænse for, hvor læn-
ge der kan ansøges om engangstilskud hos Arbejdsmarke-
dets Tillægspension vedrørende eventuelle fejl i data m.v.
Det foreslås således, at der kan ansøges om udbetaling af
engangstilskud efter de automatiske udbetalinger er gen-
nemført og i tre måneder derefter. Det vil sige fra den 1. no-
vember 2020 til og med den 28. februar 2021.
Det foreslås, at der fastsættes en objektiv regel om, at en-
gangstilskud, som er udbetalt til en person, der ikke er beret-
tiget til tilskuddet, ikke skal betales tilbage, hvis udbetalin-
gen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgnings-
10
data, og det beløb, som er modtaget uberettiget, er op til
3000 kr.
Forslaget hænger sammen med forslaget til § 4, hvorefter
udbetalingen fra Arbejdsmarkedets Tillægspension som ud-
gangspunkt sker på baggrund af data, som Arbejdsmarke-
dets Tillægspension indhenter fra de relevante myndigheder,
og som i et vist omfang findes i tilgængelige registre.
Forslaget indebærer, at der ikke skal ske tilbagebetaling af
engangstilskuddet, hvis fejlen medfører udbetalinger på op
til 3000 kr., selv om ydelsesmodtageren ikke var berettiget
til udbetalingen, hvis fejlen f.eks. skyldes en fejl hos Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med udbetalin-
gen eller en fejl i de data, som Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension har indhentet fra andre myndigheder i forbindelse
med udbetalingen, jf. forslaget til § 4. Hvis en myndigheds-
fejl medfører, at ydelsesmodtageren ikke har fået udbetalt
ydelsen automatisk, jf. forslaget til § 2, har borgeren ret til at
få beløbet efterbetalt. Der henvises til bemærkningerne til §
2, stk. 2.
Med forslaget vil Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke
skulle vurdere, om ydelsesmodtageren har modtaget ydelsen
mod bedre vidende ved myndighedsfejl, f.eks. fordi ydelses-
modtageren vidste, at vedkommende ikke havde ret til en af
de ydelser for april måned, der er en betingelse for at være
en del af målgruppen for ydelsen. I andre tilfælde vil de
uskrevne regler om condictio indebiti være gældende. Det
betyder, at i de tilfælde, hvor der ikke er tale om en myndig-
hedsfejl i forbindelse med udbetalingen, skal det bl.a. vurde-
res, om modtageren har modtaget engangstilskuddet mod
bedre vidende. Da ydelsen som udgangspunkt udbetales au-
tomatisk på baggrund af oplysninger om offentlige forsør-
gelsesydelser, der er modtaget for april, vurderes det, at mu-
ligheden for fejludbetalinger, som skyldes fejloplysninger
fra borgeren, vil være minimal.
2.1.2.3. Afgørelsesbegrebet
Beskæftigelsesministeriet har overvejet, hvordan den fore-
slåede administrationsmodel skal vurderes i forhold til de
forvaltningsretlige regler om afgørelser, herunder hvorvidt
selve udsøgningen af målgruppen i sig selv udgør en forvalt-
ningsretlige afgørelse.
Forvaltningsloven gælder for behandling af sager, hvori
der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyn-
dighed.
Om en given beslutning falder ind under afgørelsesbegre-
bet er afgørende for, om hovedparten af forvaltningslovens
partsrettigheder om f.eks. partsaktindsigt, partshøring, be-
grundelse og klagevejledning skal iagttages i forbindelse
med, at myndigheden træffer den pågældende beslutning.
Det fremgår af forarbejderne til forvaltningsloven, at der
med udtrykket ”truffet afgørelse” sigtes til udfærdigelse af
retsakter, dvs. udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad der
er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde, jf. Folke-
tingstidende 1985-86, tillæg A, spalte. 115 f.
Afgrænsningen af afgørelsesbegrebet sker generelt i prak-
sis ud fra en vurdering af, om der er tale om en udtalelse fra
en offentlig myndighed:
– Som ensidigt fastsætter hvad der er eller skal være gæl-
dende ret
– Som er rettet mod borgere eller juridiske personer
– Som er truffet på offentligretligt grundlag
– Som afslutter sagen
Afgrænsning af afgørelsesbegrebet giver undertiden an-
ledning til tvivl i relation til faktisk forvaltningsvirksomhed
og i relation til procesledende beslutninger.
Det er særligt afgrænsningen mellem afgørelser og proce-
sledende beslutninger, der er relevant i forbindelse med de
(automatiske) beslutninger, der træffes i forbindelse med ad-
ministrationen og udbetalingen af engangstilskuddet.
Når det skal vurderes, om en beslutning under en sags be-
handling er en selvstændig afgørelse eller en procesledende
beslutning, må der navnlig lægges vægt på, om den pågæl-
dende beslutning i sig selv afslutter en sag, jf. ”Forvalt-
ningsret” af Niels Fenger, s. 90, 1. udgave, 2018. Således
udgør en myndigheds beslutning om, at en sag skal tages
under behandling, ikke en afgørelse, men en procesledende
beslutning, jf. FOB 1992.363.
Omvendt har en myndigheds beslutning om at afvise at ta-
ge en sag under behandling karakter af en afgørelse i for-
valtningslovens forstand, når myndigheden i øvrigt kan træf-
fe afgørelse i sager af den pågældende karakter.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering og øvrige relevante
myndigheders udsøgning af personer i målgruppen for en-
gangstilskuddet – hvor det på grundlag af registerdata objek-
tivt konstateres, om en person helt eller delvist for april
2020 modtog en offentlig forsørgelsesydelse – ikke har ka-
rakter af en forvaltningsretlig afgørelse i forhold til de en-
kelte personer, der indgår i udsøgningen.
Selve udsøgningen, hvor et stort antal personer automatisk
sorteres fra, fordi de ikke har modtaget ydelser for april
2020, vurderes at have karakter af en procesledende beslut-
ning i forhold til de enkelte personer, der indgår i den auto-
matiske udsøgning.
Ministeriet har herved navnlig lagt vægt på, at der er tale
om en automatisk udbetaling, hvor borgerne som udgangs-
punkt ikke selv skal henvende sig til myndighederne og sø-
ge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betin-
gelserne er opfyldt, og at der er tale om objektive betingel-
ser, der konstateres på grundlag af registerdata.
Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at der i forhold til
den gruppe personer, der sorteres fra i udsøgningen, fordi de
ifølge registerdata ikke opfylder de objektive betingelser, ik-
ke træffes en beslutning, der afslutter sagen. Der er således
efter forslaget mulighed for, at personer fra den ”frasortere-
de” gruppe retter henvendelse til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og ansøger om at modtage engangstilskuddet.
Konsekvensen af en sådan ansøgning vil være, at Arbejds-
markedets Tillægspension skal behandle dokumentationen
og tage stilling til om der kan udbetales engangstilskud.
11
Som nævnt ovenfor lægges der med lovforslaget også op
til at tydeliggøre, at personer, der mener, at de på anden vis
(end det, der fremgår af registrene, og som fører til automa-
tisk udbetaling) kan dokumentere, at de opfylder de objekti-
ve betingelser, har mulighed for at ansøge om engangstil-
skuddet.
Alle beslutninger om udbetaling af engangstilskuddet, der
træffes på grundlag af registerdata, afslutter sagen og vil
dermed være afgørelser i forvaltningslovens forstand.
Da der er tale om begunstigende afgørelser, der er baseret
på objektive kriterier, er det Beskæftigelsesministeriets vur-
dering, at den automatiske udbetaling kan ske uden partshø-
ring, begrundelse og klagevejledning.
Det foreslås dog, at modtagere af engangstilskuddet får
besked om udbetalingen om afgørelsen via udbetalingsmed-
delelsen fra det finansielle institut, hvor borgeren har anvist
en konto som NemKonto. Det vurderes at være ubetænke-
ligt, at det finansielle institut giver denne meddelelse, da in-
stituttet ikke vil kunne påvirke selve afgørelsen om udbeta-
ling af ydelsen, og denne form for inddragelse af en privat
virksomhed ikke vil kunne medføre et tab af rettigheder for
borgeren. Det vil fortsat være Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, der som myndighedsansvarlig vil skulle stå inde for
den afgørelse, der er truffet. Af samme årsag er det vurde-
ringen, at der ikke er tale om delegation, der kræver lov-
hjemmel, hvis modtageren af engangstilskuddet via det fi-
nansielle institut, hvor borgeren har en konto, der er blevet
anvist af borgeren som NemKonto, får meddelelse om udbe-
taling af ydelsen.
Da det forvaltningsretlige udgangspunkt er, at den ansvar-
lige myndighed skal meddele borgeren afgørelsen direkte,
foreslås det imidlertid, at der skabes lovhjemmel til, at det er
det finansielle institut, der i stedet giver borgeren meddelel-
se om afgørelsen.
Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle træffe afgø-
relse i forbindelse med en ansøgning om engangstilskud,
som skal begrundes, hvis ansøgningen ikke kan imødekom-
mes, f.eks. fordi borgeren ikke er omfattet af målgruppen.
Ansøgere, der er i målgruppen, som ikke har en NemKonto,
vil blive oplyst om, at de kan få udbetalt tilskuddet, hvis de
anviser en sådan konto.
2.2. Klageadgang
2.2.1. Gældende regler
Det er et kriterie for udbetalingen af engangstilskuddet, at
personerne helt eller delvist modtog en af de ydelser, der
fremgår af lovforslagets § 1, for april 2020. Der er i forhold
til disse ydelser klageadgang i det omfang, at det følger af
øvrig lovgivning. F.eks. er der i forhold til kontanthjælps-
reglerne i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik klageadgang
til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter lov om aktiv
socialpolitik, jf. lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der ikke er
behov for at etablere en klageadgang i forhold til engangstil-
skuddet, idet afgørelsen er baseret på objektive kriterier, der
let kan konstateres og dokumenteres, og idet personen der-
med vil have et retskrav på tilskuddet, hvis personen indgår
i målgruppen og dokumentation herfor forelægges for Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås derfor, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions
afgørelser efter loven ikke kan påklages til anden admini-
strativ myndighed.
Det gælder både klager over en udbetaling og klager over
manglende udbetaling. Personer, som ikke får udbetalt en-
gangstilskud automatisk, har mulighed for at ansøge om til-
skuddet efter forslaget til § 2, stk. 4.
Der vil således heller ikke kunne klages over et afslag på
en ansøgning om tilskuddet efter forslaget til § 2, stk. 4.
Det skal i øvrigt bemærkes, at selve udsøgningen af den
berettigede personkreds, jf. forslaget til § 1, ikke udgør en
forvaltningsretlig afgørelse, men et processkridt, og at det
derfor ifølge de forvaltningsretlige regler ikke kan påklages.
Der henvises til afsnit 2.1.2.3. om afgørelsesbegrebet oven-
for.
2.3 Placering af opgaven hos Arbejdsmarkedets
Tillægspension
2.3.1. Gældende ret
Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer i dag en
række offentlige udbetalinger for staten og kommunerne,
hvor udbetalingerne er understøttet digitalt og sker på bag-
grund af registerbaserede data.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udbetaling af engangstilskuddet skal være enkelt at admi-
nistrere, og administrationen skal sikre, at udbetaling af til-
skud sker til berettigede personer, der for april 2020 helt el-
ler delvis modtog offentlige forsørgelsesydelser.
Udbetaling af engangstilskuddet skal ske uden ansøgning
og skal i størst muligt omfang kunne understøttes digitalt og
baseres på registerbaserede data om forhold, der har betyd-
ning for afgrænsningen af berettigede personer i den rele-
vante periode.
Det foreslås, at opgaven med udbetaling af engangstilskud
administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension og under
Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse.
Forslaget indebærer, at engangstilskud udbetales med ad-
ministrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension på omkostningsdækket basis. Det indebærer, at Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension skal have dækket alle direk-
te og indirekte omkostninger, herunder ethvert økonomisk
tab, forbundet med opgaven med udbetaling af engangstil-
skud fra staten.
12
Det foreslås, at staten finansierer Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions omkostninger med at varetage administratio-
nen af engangstilskuddet.
Det foreslås endvidere, at staten skal afholde udgifterne til
engangstilskud efter loven.
3. Behandling af personoplysninger og forholdet til
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679
af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direk-
tiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov om sup-
plerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af persono-
plysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (da-
tabeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018.
De grundlæggende principper for behandling af persono-
plysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og gæl-
der for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af
forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at personoplys-
ninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsig-
tig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelig-
hed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal ind-
samles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke
må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse
formål (»formålsbegrænsning«), og at personoplysninger
behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for
de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse
mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt
tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af
passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger
(»integritet og fortrolighed«).
Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger
fremgår af forordningens artikel 6. Der kan blandt andet ske
behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er
nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhvi-
ler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra
c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udfø-
relse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarli-
ge har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne
opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om be-
handling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c) og
e), ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og
andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behand-
ling.
Forordningens artikel 14 indeholder regler om oplysnings-
pligt for den dataansvarlige, når oplysninger ikke er indsam-
let hos den registrerede.
Det fremgår af forordningens artikel 14, stk. 1, at den da-
taansvarlige, hvis oplysningerne ikke er indsamlet hos den
registrerede, skal give den registrerede de oplysninger, der
følger af bestemmelsens litra a–f. Den registrerede skal bl.a.
have besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet
med behandlingen, om eventuelle modtagere af oplysninger-
ne m.v. Derudover følger det af forordningens artikel 14,
stk. 2, at der skal gives en række yderligere oplysninger, der
er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig be-
handling.
Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4,
ikke anvendelse, hvis en indsamling eller videregivelse er
udtrykkelig fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale
ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter
passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes
legitime interesser.
Lovforslaget indebærer, at der vil ske behandling, herun-
der indsamling og samkøring, af oplysninger om personer,
der modtager en offentlig forsørgelsesydelse helt eller del-
vist for april 2020.
Det foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring og de øvrige relevante myndigheder, jf. forslaget til § 4,
udsøger den relevante målgruppe for engangstilskuddet fra
relevante registre og videregiver oplysninger herom i form
af personnumre på de berettigede ydelsesmodtagere til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension.
Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse i § 4 er i
overensstemmelse med principperne i databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 5 om bl.a. formålsbegrænsning, ansvar-
lighed og proportionalitet.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Styrelsen
for Institutioner og Uddannelsesstøtte og de øvrige myndig-
heder vil skulle udsøge målgruppen for engangstilskud fra
eksisterende registre med oplysninger, der oprindeligt er
indhentet til et andet formål.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhenter
oplysninger om personnumre for ydelsesmodtagere med
henblik på statistisk brug og i visse tilfælde videre sagsbe-
handling hos andre myndigheder.
Tilsvarende findes oplysninger om, hvilke personer der
har modtaget forsørgelsesydelser, hos Styrelsen for Instituti-
oner og Uddannelsesstøtte, i Udbetaling Danmarks og kom-
munernes sagsbehandlingssystemer, og hos uddannelsesin-
stitutioner, idet oplysninger om personnummer og ydelse
anvendes til at udbetale de relevante ydelser.
Det vurderes ikke at være uforeneligt med det oprindelige
formål, at oplysninger om personnumre for borgere, som
modtager en relevant ydelsestype, genanvendes til at yde et
engangstilskud til målgruppen, da der er tale om en ret til et
tilskud, der er betinget, at personen har modtaget en ydelse.
Arbejdsmarkedets Tillægspension vil viderebehandle op-
lysningerne om personnummer og i visse tilfælde oplysnin-
ger om bopælsoplysninger fra CPR for at kunne sende med-
delelse til borgere, der ikke har en NemKonto.
Oplysninger fra CPR-registret anvendes generelt til mange
formål af forskellige myndigheder og kan videregives efter
reglerne i kapitel 8 i lov om Det Centrale Personregister.
Desuden kan offentlige myndigheder i overensstemmelse
med databeskyttelseslovens § 11 behandle oplysninger om
13
personnummer med henblik på entydig identifikation eller
som journalnummer.
Den foreslåede behandling af personnumre er nødvendig
for at kunne fremsøge den berettigede personkreds, herunder
give besked til den del af målgruppen, der ikke har en Nem-
Konto, og vil dermed sikre, at alle berettigede personer au-
tomatisk får udbetalt et engangstilskud uden, at personkred-
sen selv skal ansøge om tilskuddet. Det skal sikre, at en-
gangstilskuddet bliver udbetalt til alle de berettigede perso-
ner.
Beskæftigelsesministeriet vurderer på baggrund af en gen-
nemgang af Justitsministeriets tjekliste ved udarbejdelse af
nationale særregler for behandling af almindelige persono-
plysninger, at myndighedernes udsøgning af oplysninger om
de relevante ydelsesmodtagere er nødvendig for at overhol-
de en retlig forpligtelse, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, mens der
med Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af
ordningen vil være tale om behandling af personoplysnin-
ger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som
er blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra
e.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den fore-
slåede bestemmelse i § 4 vil udgøre en national særregel for
behandling af ikke-følsomme personoplysninger, og at den-
ne ligger inden for det nationale råderum for at fastsætte en
retlig forpligtelse for de relevante myndigheder, jf. artikel 6,
stk. 1, litra c, og præcisere, at der er tale om varetagelse af
en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse i forordningens artikel 6, stk.
1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2.
Det er i forlængelse heraf Beskæftigelsesministeriets vur-
dering, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler
om, hvornår behandlingen af oplysninger om modtagere af
offentlige forsørgelsesydelser er lovlig, og for at sikre trans-
parens om behandlingen.
Reglerne er specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige
og fortrolige, men ikke-følsomme oplysninger om personer,
der modtager en række nærmere afgrænsede ydelser, jf. for-
slaget til § 1. Der er også foretaget en afgræsning af, hvilke
oplysninger der vil blive behandlet, og hvilke myndigheder,
der behandler dem.
Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at den
foreslåede behandling af personoplysninger er proportional,
jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b,
sidste pkt., og artikel 5, stk. 1, litra c.
I den foreslåede bestemmelse i § 4 er det udtrykkeligt fast-
sat, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal behandle spe-
cifikke personoplysninger, som er modtaget fra andre myn-
digheder.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de
nævnte afgrænsninger, jf. forslagets § 4, fastsættes passende
foranstaltninger til beskyttelse af de registreredes legitime
interesser.
Det er derudover ministeriets vurdering, at den foreslåede
indsamling af oplysninger er omfattet af undtagelsen til op-
lysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end
den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14,
stk. 5, litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i
medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende
foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime
interesser.
De myndigheder, som udsøger målgruppen, jf. forslaget til
§ 4, vil være dataansvarlige for de personoplysninger, som
udsøges, mens Arbejdsmarkedets Tillægspension vil være
dataansvarlig for de personoplysninger, som indhentes fra
myndighederne mv. og eventuelt fra borgere med henblik på
udbetaling af engangstilskuddet efter forslaget til §§ 1 og 2.
Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven forudsættes i øvrigt at vil blive iagttaget i forbin-
delse med de nævnte behandlinger af personoplysninger,
herunder i forbindelse med behandling af oplysninger om
ydelsesmodtagere.
Der henvises til forslaget til § 4 og bemærkningerne hertil.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed samlet set at
medføre offentlige merudgifter før tilbageløb på 2,2 mia. kr.
i 2020 inklusiv udgifter til administration. Hertil skønnes at
være udgifter til administration i 2021 på 0,7 mio. kr. Udbe-
talingen af engangstilskuddet til ydelsesmodtagere admini-
streres af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Staten finansie-
rer de administrative omkostninger til Arbejdsmarkedets
Tillægspension og udbetalingen af engangstilskuddet. For-
slaget vil endvidere have økonomiske konsekvenser for Ud-
betaling Danmark.
Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regioner-
ne. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal for-
handles med kommunerne.
Forslaget forventes samlet set at medføre offentlige mer-
udgifter efter tilbageløb på 1.707 mio. kr. i 2020 og 0,7 mio.
kr. i 2021 inklusiv udgifter til administration hos Arbejds-
markeds Tillægspension.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vedrørende
2020 vil blive indarbejdet i lov om tillægsbevilling for 2020.
Tabel 3.1. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Mio. kr., 2020 pl 2020 2021 2022 2023 2024
Staten 2.207,1 0,7 0,0 0,0 0,0
-Implementering og administration 7,1 0,7 0,0 0,0 0,0
14
-Engangstilskud til ydelsesmodtagere 2.200,0 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt – før tilbageløb 2.207,1 0,7 0,0 0,0 0,0
I alt – efter tilbageløb 1.707,1 0,7 0,0 0,0 0,0
Note: Der er foretaget afrundinger
Forslaget om udbetaling af et engangstilskud på 1.000 kr.
skønnes med betydelig usikkerhed at omfatte ca. 2,2 mio.
personer der i eller for april 2020 helt eller delvist modtog
en offentlig forsørgelsesydelse for april måned i 2020.
Det skønnes på den baggrund, at der vil blive udbetalt 2,2
mia. kr. i engangstilskud til ydelsesmodtagere, jf. tabel 3.2.
Staten finansierer udgifterne til ydelsen. Forslaget skønnes
at svække de offentlige finanser i 2020 med ca. 1,7 mia. kr.
efter tilbageløb.
Det skønnes, at modtagere af engangstilskuddet vil forbru-
ge 70 pct. af de overførte penge i 2020. Forslaget forventes
derved at øge det private forbrug med 1,6 mia. kr.
Tabel 3.2. Ydelsesmæssige konsekvenser af lovforslaget
Mia. kr., 2020 pl 2020 2021 2022 2023 2024
Staten 2,2 0,0 0,0 0,0 0,0
-Engangstilskud til ydelsesmodtagere 2,2 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt – før tilbageløb 2,2 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt – efter tilbageløb 1,7 0,0 0,0 0,0 0,0
Note: Der er foretaget afrundinger
Den foreslåede skattefritagelse er neutral over for de of-
fentlige finanser, da engangstilskuddet er fastsat under for-
udsætning om skattefritagelse. Skattefritagelsen medfører
endvidere ingen umiddelbar provenuvirkning, da der ikke er
tale om en skattefritagelse af en eksisterende skattepligtig
ydelse. Engangstilskuddet vil dog medføre et øget tilbageløb
i form af moms og afgifter, der skønnes til 0,5 mia. kr., sva-
rende til 23 pct. af de umiddelbare merudgifter til engangs-
tilskuddet. Skattefritagelsen har karakter af en skatteudgift
på 0,8 mia. kr., svarende til værdien af indkomstbeskatning
af engangstilskuddet, såfremt det var skattepligtigt. Skatte-
fritagelsen har ingen konsekvenser for kommuner og regio-
ner.
4.2. Implementeringskonsekvenser
Udbetalingen af engangstilskuddet til ydelsesmodtagere
administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension. På bag-
grund af oplysninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension
skønnes det med betydelig usikkerhed, at udmøntningen af
modellen for udbetaling af engangstilskuddet til ydelses-
modtagere samlet set vil medføre administrative merudgifter
i omegnen af 7,5 mio. kr. i 2020 og 2021 i Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, jf. tabel 3.3.
Staten finansierer Arbejdsmarkedets Tillægspensions fak-
tiske udgifter til udbetaling af engangstilskuddet til ydelses-
modtagere.
Udbetalingen vil ske på baggrund af en udsøgning fra bl.a.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med cpr-num-
re på de borgere, der er berettiget til tilskuddet. Der afsættes
250.000 kr. til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
til spørgsmålshåndtering mv. såfremt der kommer spørgs-
mål fra borgere, Arbejdsmarkedets Tillægspension eller øv-
rige myndigheder, jf. tabel 3.3.
Det bemærkes, at udsøgningen af den del af målgruppen,
som ikke kan udtrækkes på baggrund af allerede tilgængelig
data i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sker
ved, at øvrige myndigheder videresender de relevante oplys-
ninger på de forskellige målgrupper til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Forslaget medfører, at kommunerne skal udsøge og levere
data til Arbejdsmarkedets Tillægspension i forhold til 2 mål-
grupper, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 5.
Forslaget har ingen implementeringskonsekvenser for re-
gionerne. Forslaget vil endvidere have økonomiske konse-
kvenser for Udbetaling Danmark.
Tabel 3.3. Administrative konsekvenser
Mio. kr., 2020 pl 2020 2021 2022 2023 2024
Staten 7,1 0,7 0,0 0,0 0,0
Arbejdsmarkedets Tillægspension –
Administrationsomkostninger 6,8 0,7 0,0 0,0 0,0
15
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering –
Henvendelser mv. 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt 7,1 0,7 0,0 0,0 0,0
Note: Der er foretaget afrundinger
Lovforslaget er udarbejdet efter de syv principper for digi-
taliseringsklar lovgivning, idet udbetaling af tilskuddet sker
automatisk og som udgangspunkt uden ansøgning fra borge-
ren. Retten til udbetaling af tilskuddet er baseret på objektivt
konstaterbare kriterier om ret til en social ydelse på et givet
tidspunkt til en entydigt formuleret målgruppe, og udbetalin-
gen sker så vidt muligt automatisk på baggrund af genbrug
af data fra de relevante myndigheder som f.eks. Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering, Udbetaling Danmark
m.v. Lovforslaget lever således op til princip 1 om enkle og
klare regler og princip 3 om automatisk sagsbehandling. Det
er nødvendigt at definere hvilke registre, der skal danne
grundlag for retten til engangstilskuddet, og det er derfor ik-
ke hensigtsmæssigt at formulere lovforslaget teknologineu-
tralt.
Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 4 om ens-
artede begreber og genbrug af data, da udsøgningen af mål-
gruppen vil ske på baggrund af eksisterende data i registre.
Forslaget lever derudover op til princip 5 om sikker data-
håndtering, idet myndighederne og institutionerne i forvejen
foretager sikker databehandling af store mængder data og i
øvrigt vil skulle overholde de databeskyttelsesretlige regler,
herunder krav til it-sikkerhed.
Dataunderstøttelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension
vil delvist basere sig på Arbejdsmarkedets Tillægspensions
eksisterende it-systemer, og udbetalingerne vil skulle ske til
NemKonto. Dermed lever forslaget også op til princip 6 om
anvendelse af offentlig infrastruktur.
Lovforslaget indeholder regler om behandling af persono-
plysninger. Der er i konkret udformede lovbestemmelser ta-
get stilling til, hvilke data der skal indhentes til brug for ud-
søgning af målgruppen og administration af tilskuddet, og
der er redegjort for de databeskyttelsesretlige regler. Endvi-
dere er der taget stilling til betydningen af den automatisere-
de udbetaling for borgerne, og det er sikret, at de borgere,
der er omfattet af målgruppen, men ikke får udbetalt tilskud-
det automatisk, kan ansøge om tilskuddet hos Arbejdsmar-
kedets Tillægspension, der herefter på baggrund af doku-
mentation fra borgeren skal træffe afgørelse om, hvorvidt
borgeren har ret til engangstilskuddet.
For så vidt angår princip 7 om forebyggelse af snyd og
fejl for borgere, der ansøger om engangstilskuddet, er der
ikke lagt op til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal fo-
retage kontrol af, om borgeren for april 2020 har modtaget
en ydelse, idet dokumentation fra borgeren i form af en kopi
af f.eks. en udbetalingsmeddelelse må anses for at være til-
strækkeligt.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske og administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget skønnes at have begrænsede administrative kon-
sekvenser for borgerne, idet tilskuddet i overvejende grad
vil blive udbetalt automatisk. Forslaget vil således alene
medføre administrative konsekvenser for borgere, der vil
skulle ansøge om tilskuddet, og for de borgere, der ikke har
en NemKonto, som vil skulle anvise en sådan. Det er pri-
mært borgere i udlandet, der i dag ikke har anvist en Nem-
Konto. Derudover vil der for de borgere, der ikke anvender
tilskuddet til forbrug i løbet af 2020, kunne være tilfælde,
hvor borgeren selv vil skulle anmode den udbetalende myn-
dighed om at se bort fra engangstilskuddet i forbindelse med
ansøgning om en ydelse eller i forbindelse med den årlige
formueopgørelse frem til udgangen af 2022.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. juli 2020
til den 27. juli 2020 været i høring hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Akademisk Arkitektfor-
ening, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændi-
ge (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskade-
foreningen AVS, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psy-
kiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks
Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Han-
dicapforbund, Dansk Magisterforening, Dansk Retspolitisk
Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advoka-
ter, Danske A-kasser, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasi-
er – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier,
Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Dan-
ske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF
& VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Patienter, Dan-
ske Regioner, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Danske
SOSU-skoler – Bestyrelserne, Danske SOSU-skoler, Dan-
ske Studerendes Fællesråd, Datatilsynet, Den Uvildige Kon-
sulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handica-
16
pråd, DI, Djøf, Det Faglige Hus, Erhvervsskolernes Elevor-
ganisation, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation, FGU Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af Danske
Lægestuderende, Foreningen af Kommunale Social-, Sund-
heds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, For-
sikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR -
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, HK-Kommunal,
Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder,
Jobrådgivernes Brancheforening, KL, KMD, Kommunernes
Revision, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af førtidspensioni-
ster, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LAP -
Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribruge-
re, Lederne, Lægeforeningen, Lærerstuderendes Landskreds,
Marstal Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Mød-
rehjælpen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Pædagogstu-
derendes Landssammenslutning, Red Barnet, Retssikker-
hedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter,
Rådet for psykisk sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for
Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Danske Socialrådgi-
verstuderende, Sammenslutningen Unge med Handicap
(SUHM), SAND, SIND, Sundhedskartellet, Svendborg Sø-
fartsskole, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning,
Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter (hvis ja, angiv om-
fang, hvis nej anfør ingen)
Negative konsekvenser/
merudgifter (hvis ja, angiv omfang,
hvis nej anfør ingen)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Stat:
Ingen
Kommuner:
Ingen.
Regioner:
Ingen
Stat:
2020: 2,2 mia. kr. før skat
2021: 0,0
2022: 0,0
2023: 0,0
Kommuner:
Ingen
Regioner:
Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Stat:
2020: 7,1 mio. kr. før skat
2021: 0,7 mio. kr. før skat
2022: 0,0
2023: 0,0
2024: 0,0
Kommuner:
Kommunerne skal sende oplysnin-
ger for personer, der for april 2020
modtog plejevederlag efter § 118 i
lov om social service og skoleydel-
se efter § 3, stk. 3 eller § 5, stk. 3, i
lov om erhvervsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. ja-
nuar 2017 samt kompensation efter
§ 8 i lov om seniorjob, jf. § 1, nr.
28.
Regioner:
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
17
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen
Begrænsede konsekvenser for de
borgere, der skal ansøge om til-
skuddet eller som skal anvise en
NemKonto for at få tilskuddet ud-
betalt.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Der findes ikke gældende regler om et engangstilskud til
ydelsesmodtagere.
Det foreslås i § 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
udbetaler et engangstilskud til ydelsesmodtagere på 1.000
kr. til personer, der for april 2020 helt eller delvist modtog
en række forsørgelsesydelser, jf. oplistningen i nr. 1-28.
Det følger således af bestemmelsen, at de nævnte ydelses-
modtagere helt eller delvist skal have modtaget en ydelse for
april 2020. Det er således ikke udbetalingstidspunktet, der er
afgørende for retten til engangstilskuddet, men at ydelses-
modtageren for april 2020 har haft ret til en ydelse, uanset
hvornår den er blevet udbetalt. En udbetaling af ydelse for
april 2020, som sker efter april 2020, vil således også give
ret til tilskuddet. En udbetaling i april for andre perioder vil
omvendt ikke give ret til engangstilskuddet, f.eks. en forsin-
ket udbetaling for marts 2020.
De enkelte ydelser, der giver ret til tilskuddet, jf. nr. 1-28,
beskrives overordnet i de almindelige bemærkninger, hvortil
der henvises.
Det foreslås i § 1, nr. 1, at der udbetales et engangstilskud
på 1.000 kr., der er skattefrit, til personer, der for april 2020
helt eller delvist har modtaget hjælp til forsørgelse i kontant-
hjælpssystemet efter §§ 22-25 a, 27 eller 27 b lov om aktiv
socialpolitik.
Det betyder, at der udbetales engangstilskud til personer,
som for april 2020 har modtaget selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontant-
hjælp eller engangshjælp.
Forslaget indebærer, at personer, der deltager i forrevali-
dering med bevarelse af det hidtidige forsørgelsesgrundlag,
jf. § 71, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik i form af selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannel-
ses- eller kontanthjælp, vil blive berettiget til engangstil-
skuddet på 1.000 kr.
Forslaget indebærer endvidere, at personer, som på grund
af lønindtægter ikke modtager kontanthjælp m.v. for april
2020, ikke vil blive berettiget til engangstilskuddet på 1.000
kr. Ligeledes vil en ægtefælle, der ikke modtager uddannel-
ses- eller kontanthjælp som følge af den anden ægtefælles
indtægter og ægtefælleberegningen efter § 30, jf. § 26 i lov
om aktiv socialpolitik for april 2020, ikke opfylde betingel-
sen om at modtage hjælp og dermed ikke opfylde betingel-
serne for at modtage engangstilskuddet.
Det foreslås i § 1, nr. 2, at der udbetales engangstilskud til
personer, som for april 2020 har modtaget ressourceforløbs-
ydelse efter kapitel 6 a eller kapitel 6 b i lov om aktiv social-
politik. Det gælder alene personer, der har modtaget ydel-
sen. Deltagelse i et ressourceforløb er således ikke tiltrække-
ligt til at modtage dette tilskud.
Det foreslås i § 1, nr. 3, at der udbetales engangstilskud til
personer, som for april 2020 har modtaget revaliderings-
ydelse efter kapital 6 c i lov om aktiv socialpolitik. Det vil
være de revalidender, der modtager revalideringsydelse efter
§ 71 i lov om aktiv socialpolitik, der kan modtage engangs-
tilskuddet.
Revalidender, der modtager selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv so-
cialpolitik under revalidering i stedet for revalideringsydel-
se, vil være omfattet af målgruppen for engangstilskuddet.
Tilsvarende gælder forrevalidender, der bevarer deres hidti-
dige forsørgelsesgrundlag under forrevalidering. Disse per-
soner vil via deres hidtidige ydelse være omfattet målgrup-
pen for engangstilskuddet.
Revalidender, der får hjælp til etablering af selvstændig
virksomhed efter §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, kan modtage tilskud til forsørgelsen, hvis der
er behov for det, jf. § 73 j i lov om aktiv socialpolitik. Disse
revalidender, som således får tilskud til forsørgelse efter ka-
pital 6 c i lov om aktiv socialpolitik, vil også kunne modtage
engangstilskuddet. Det er ikke muligt at udsøge disse reva-
lidender, som derfor vil skulle henvende sig til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension og ansøge om engangstilskud, jf. for-
slaget til § 2, stk. 4.
Det foreslås i § 1, nr. 4, at der udbetales engangstilskud til
personer, som for april 2020 har modtaget ledighedsydelse.
Det gælder også personer, der har modtaget ledighedsydelse
efter § 74, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.
18
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales
engangstilskud, til personer som for april 2020 har modtaget
ledighedsydelse.
Det foreslås i § 1, nr. 5, at der udbetales engangstilskud til
personer, som helt eller delvist for april 2020 modtog syge-
dagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge eller
fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om sygedagpenge
til søfarende.
Det skal bemærkes, at det alene er personer, som har fået
udbetalt sygedagpenge for april 2020 fra kommunen som
myndighed, som vil få udbetalt engangstilskuddet. Har kom-
munen i stedet for udbetaling af sygedagpenge til den syge-
meldte udbetalt refusion til dennes arbejdsgiver, som følge
af, at arbejdsgiveren har udbetalt løn under sygefraværet, vil
den sygemeldte således ikke være berettiget til engangstil-
skuddet.
Har den sygemeldt ikke fået udbetale sygedagpenge for
april 2020 fra kommunen, f.eks. på grund af manglende
medvirken eller afholdelse af ferie, vil personen heller ikke
være berettiget til engangstilskuddet.
Sygemeldte, som har fået udbetalt sygedagpenge for april
2020 fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om sygedag-
penge til søfarende, er berettiget til engangstilskuddet. Har
Søfartsstyrelsen i stedet for udbetaling af sygedagpenge til
den sygemeldte udbetalt refusion til dennes arbejdsgiver
som følge af, at arbejdsgiveren har udbetalt løn under syge-
fraværet, vil den sygemeldte således ikke være berettiget til
engangstilskuddet.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales
engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog sy-
gedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge eller
fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om sygedagpenge
til søfarende.
Det foreslås i § 1, nr. 6, at der udbetales engangstilskud til
personer, som helt eller delvist for april 2020 modtog bar-
selsdagpenge og ferieydelse mv. fra Udbetaling Danmark
efter barselsloven eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgø-
relse om barselsdagpenge til søfarende.
Det skal bemærkes, at det alene er personer, som fra Ud-
betaling Danmark har modtaget en udbetaling for april 2020
efter reglerne i barselsloven, som vil få udbetalt engangstil-
skuddet. Har Udbetaling Danmark i stedet for udbetaling af
dagpenge efter barselsloven til en person udbetalt refusion
til dennes arbejdsgiver som følge af, at arbejdsgiveren har
udbetalt løn under fraværet, vil personen således ikke være
berettiget til engangstilskuddet.
En person, som har fået udbetalt barselsdagpenge for april
2020 fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om barsels-
dagpenge til søfarende, er berettiget til engangstilskuddet.
Har Søfartsstyrelsen i stedet for udbetaling af barselsdag-
penge til personen udbetalt refusion til dennes arbejdsgiver
som følge af, at arbejdsgiveren har udbetalt løn under fravæ-
ret, vil personen således ikke være berettiget til engangstil-
skuddet.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales
engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog bar-
selsdagpenge, herunder ferieydelse, fra Udbetaling Danmark
efter barselsloven eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgø-
relse om barselsdagpenge til søfarende.
Det foreslås i § 1, nr. 7, at der udbetales engangstilskud på
1000 kr. til personer, som for april 2020 har modtaget dag-
penge som ledige efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring. Det foreslås videre, at der udbetales engangstilskud på
1000 kr. til personer, som for april 2020 har modtaget ferie-
dagpenge efter § 75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring. Det
drejer sig om personer, som er ledige eller på barsel efter
reglerne om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales
engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog ar-
bejdsløshedsdagpenge efter § 55 eller feriedagpenge efter §
75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås i § 1, nr. 8, at der udbetales engangstilskud på
1.000 kr. til personer, som for april 2020 har modtaget fol-
kepension.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales
engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog fol-
kepension.
Folkepensionister, der har opsat pension for april 2020, jf.
kapitel 2 a i lov om social pension, og som derfor ikke får
udbetalt folkepension for april 2020, vil ikke få udbetalt en-
gangstilskuddet. Det samme gælder personer, der af andre
årsager ikke får udbetalt folkepension for april 2020 fx på
grund af indtægtsregulering, strafafsoning i fængsel eller ar-
resthus, eller hvis personen bevidst unddrager sig straffor-
følgning.
Det foreslås i § 1, nr. 9, at der udbetales engangstilskud på
1.000 kr. til personer, som for april 2020 har modtaget før-
tidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller kapi-
tel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension m.v.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales
engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog so-
cial pension efter kapitel 2 i lov om social pension eller lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
Førtidspensionister, der har fået gjort pensionen hvilende
for april 2020, jf. § 43 a i lov om social pension eller § 44 a i
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v., får ikke udbetalt engangstilskud. Det
samme gælder personer, der af andre årsager ikke får udbe-
talt førtidspension for april 2020 fx på grund af indtægtsre-
gulering, strafafsoning i fængsel eller arresthus eller hvis
personen bevidst unddrager sig strafforfølgning.
Det foreslås i § 1, nr. 10, at der udbetales engangstilskud
på 1.000 kr. til personer, som for april 2020 har modtaget
seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension.
Seniorpensionister, der har fået gjort pensionen hvilende
for april 2020 efter § 26 e i lov om social pension, får ikke
udbetalt engangstilskuddet. Det samme gælder personer, der
af andre årsager ikke får udbetalt seniorpension for april
2020 fx på grund af indtægtsregulering, strafafsoning i
19
fængsel eller arresthus eller hvis personen bevidst unddrager
sig strafforfølgning.
Det foreslås i § 1, nr. 11, at der udbetales engangstilskud
til personer, som for april 2020 har modtaget efterløn efter
kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales
engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog ef-
terløn.
Det foreslås i § 1, nr. 12, at der udbetales engangstilskud
til personer, som for april 2020 har modtaget fleksydelse ef-
ter lov om fleksydelse.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales
engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog
fleksydelse.
Det foreslås i § 1, nr. 13, at der udbetales engangstilskud,
til personer, som for april 2020 har modtaget fleksløntilskud
efter §§ 123 og 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales
engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog flek-
slønstilskud. Det gælder også personer, som er overgået til
anden ydelse, eller er i ordinær beskæftigelse.
Det foreslås i § 1, nr. 14, at der udbetales engangstilskud,
til personer, som for april 2020 har modtaget delpension ef-
ter lov om delpension efter lov om delpension.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales
engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog del-
pension. Det gælder modtagere af delpension enten som løn-
modtager eller som selvstændigt erhvervsdrivende.
Det foreslås i § 1, nr. 15, at der udbetales engangstilskud
til personer, som for april 2020 har modtaget tilskud til selv-
stændig erhvervsvirksomhed tilkendt fra den 1. januar 2013.
Det gælder også i det tilfælde, hvor virksomheden er ophørt,
men personen modtog støtten i perioden.
Det foreslås videre, at der udbetales engangstilskud til
personer, som for april 2020 har modtaget støtte i form af
tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsnin-
ger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæf-
tigelsen i den selvstændige virksomhed. Tilskuddet skal væ-
re bevilget senest den 31. december 2012.
Det foreslås i § 1, nr. 16, at der udbetales engangstilskud
til personer, som for april 2020 har modtaget tabt arbejdsfor-
tjeneste vedrørende børn med nedsat funktionsevne efter §
42 i lov om social service.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales
engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog tabt
arbejdsfortjeneste vedr. børn med nedsat funktionsevne efter
§ 42 i lov om social service.
Det foreslås i § 1, nr. 17, at der udbetales engangstilskud
til personer, som for april 2020 har modtaget plejevederlag
for pasning af nærtstående med handicap eller langvarig
sygdom efter § 118 i lov om social service.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales
engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog ple-
jevederlag for pasning af nærtstående med handicap eller
langvarig sygdom efter § 118 i lov om social service.
Det foreslås i § 1, nr. 18, at der udbetales engangstilskud
til personer, som for april 2020 har modtaget plejevederlag
for pasning af døende i eget hjem efter § 119, stk. 1, jf. §
120, i lov om social service.
Det bemærkes, at det alene er personer, som selv har fået
udbetalt plejevederlag efter § 119, stk. 1, jf. § 120, i lov om
social service for april 2020, som er berettiget til at få udbe-
talt engangstilskuddet. Har den pågældende persons arbejds-
giver i stedet fået udbetalt refusionen, jf. servicelovens §
119, stk. 2, jf. § 120, som følge af, at arbejdsgiveren har ud-
betalt løn under fraværet, vil personen således ikke være be-
rettiget til engangstilskuddet.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales
engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog ple-
jevederlag for pasning af døende i eget hjem efter § 119, stk.
1, jf. § 120, i lov om social service.
Har kommunen i stedet for udbetaling af plejevederlag til
personen selv udbetalt til arbejdsgiveren som refusion, vil
personen således ikke være berettiget til engangstilskuddet.
Det foreslås i § 1, nr. 19, at der udbetales engangstilskud
til personer, som for april 2020 har modtaget skoleydelse ef-
ter lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af
26. januar 2017, der er opretholdt for personer, der før den
1. august 2019 har påbegyndt uddannelse eller aktivitet efter
lov om produktionsskoler, jf. § 30, stk. 9, i lov nr. 745 af 8.
juni 2018.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales
engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog sko-
leydelse efter § 17 i lov om produktionsskoler. Det bemær-
kes, at lov om produktionsskoler fortsat finder anvendelse
for deltagere, der før den 1. august 2019 har påbegyndt en
uddannelse eller aktivitet efter loven.
Det foreslås i § 1, nr. 20, at der udbetales engangstilskud
til personer, som for april 2020 har modtaget skoleydelse ef-
ter lov om erhvervsgrunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 738 af 20. juni 2016, der er opretholdt for personer, der
før den 1. august 2019 har påbegyndt uddannelse efter lov
om erhvervsgrunduddannelse, jf. § 30, stk. 9, i lov nr. 745 af
8. juni 2018.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales
engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog sko-
leydelse efter § 5, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse
m.v. Det bemærkes, at lov om erhvervsgrunduddannelse
m.v. fortsat finder anvendelse for elever, der før den 1. au-
gust 2019 har påbegyndt uddannelse efter loven.
Det foreslås i § 1, nr. 21, at der udbetales engangstilskud
til personer, som for april 2020 har modtaget skolepraktik-
ydelse efter § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales
engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog sko-
lepraktikydelse efter lov om erhvervsuddannelser.
Det foreslås i § 1, nr. 22, at der udbetales engangstilskud
til personer, som for april 2020 har modtaget skoleydelse ef-
20
ter § 45, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales
engangstilskud til personer, som for april 2020 modtog sko-
leydelse efter § 45, stk. 1, i lov om institutioner for forbered-
ende grunduddannelse.
Det foreslås i § 1, nr. 23, at der udbetales engangstilskud
til personer, som for april 2020 har modtaget skoleydelse til
elever, der deltager i fgu-baseret erhvervsuddannelse efter §
66 t, stk. 1, jf. lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 51 af 22. januar 2020, jf. lovbekendtgørelse nr.
282 af 18. april 2018
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales
engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget
skoleydelse til elever, der deltager i fgu-baseret erhvervsud-
dannelse efter § 66 t, stk. 1, lov om erhvervsuddannelser, og
til personer, som for april 2020 har modtaget skoleydelse til
elever, der deltager i en produktionsskolebaseret erhvervs-
uddannelse. jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018.
Det foreslås i § 1, nr. 24, at der udbetales engangstilskud
til personer, som for april 2020 har modtaget elevstøtte efter
regler fastsat i henhold til § 27, stk. 4, i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der udbetales
engangstilskud, til TAMU-deltagere, som for april 2020
modtog elevstøtte efter regler fastsat i medfør af § 27, stk. 4,
i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
Det foreslås i § 1, nr. 25, at der udbetales engangstilskud
til personer, som for april 2020 har modtaget uddannelses-
støtte efter regler fastsat i medfør af § 16, stk. 1, i lov om
maritime uddannelser.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at uddannelsessø-
gende, som for april 2020 har modtaget uddannelsesstøtte til
visse maritime uddannelser udbudt efter lov om maritime
uddannelser, vil få udbetalt et skattefrit engangstilskud.
Det foreslås i § 1, nr. 26, at der udbetales engangstilskud
til personer, som for april 2020 har modtaget stipendium ef-
ter § 7, stk. 1, nr. 1, i SU-loven, eller tillægsstipendium sam-
men med slutlån efter § 7, stk. 3 eller 4, i SU-loven.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at uddannelsessø-
gende, som for april 2020 har modtaget SU-stipendium efter
SU-lovens § 7, stk. 1, nr. 1, og evt. tillægsstipendium efter
SU-lovens § 7, stk. 3 eller 4, vil få udbetalt et skattefrit en-
gangstilskud.
Den foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at ud-
dannelsessøgende, som for april 2020 har modtaget tillægs-
stipendium efter SU-lovens § 7, stk. 3 eller 4, sammen med
slutlån, vil få udbetalt et skattefrit engangstilskud.
Uddannelsessøgende, som for april 2020 alene har fået
udbetalt slutlån, vil med den foreslåede bestemmelse ikke
være berettigede til det skattefri engangstilskud.
Det foreslås i § 1, nr. 27, at der udbetales engangstilskud
til personer, som for april 2020 har modtaget statens voksen-
uddannelsesstøtte (SVU), efter lov om statens voksenuddan-
nelsesstøtte.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at uddannelsessø-
gende, som for april 2020 har modtaget SVU, vil få udbetalt
et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. Hvis SVU er udbe-
talt til den uddannelsessøgendes arbejdsgiver, jf. SVU-lo-
vens § 13, stk. 8, vil den uddannelsessøgende ikke have ret
til engangstilskuddet.
Det foreslås i § 1, nr. 28, at der udbetales engangstilskud
til personer, som for april 2020 har modtaget kompensation
efter § 8 i lov om seniorjob.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at personer, der får
kompensation efter kapitel 3 i lov om seniorjob, vil få udbe-
talt et skattefrit tilskud.
Forslaget til nr. 1-28 vil omfatte personer, som for perio-
den fra og med den 1. april 2020 til og med den 30. april
2020 helt eller delvist har modtaget en af de nævnte ydelser.
Det har ikke betydning for retten til tilskuddet, hvornår ydel-
sen for april er blevet udbetalt.
En udbetaling for april 2020, der f.eks. er sket i marts
2020, vil således give ret til engangstilskuddet. Som eksem-
pel kan nævnes SU, som er en forudbetalt ydelse, der nor-
malt blive udbetalt til den studerendes konto den sidste
hverdag måneden før. En udbetaling for april 2020, der sker
efter april måned, vil ligeledes give ret til engangstilskuddet.
Det kan f.eks. være en person, der har søgt om kontanthjælp
den 27. april, og hvor udbetalingen af kontanthjælp for pe-
rioden 27. – 30. april 2020 først sker i maj 2020.
Det foreslås i stk. 2, at der maksimalt kan udbetales ét en-
gangstilskud efter § 1 til samme person.
Det betyder, at en person, som f.eks. både har modtaget
SU og sygedagpenge for april 2020, alene vil være berettiget
til at modtage ét engangstilskud. Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension vil inden udbetaling så vidt muligt sikre dette, såle-
des at der kun udbetales ét tilskud, selv om borgeren for
april 2020 har modtaget modtagere flere ydelser, der giver
ret til tilskuddet.
Engangstilskuddet udbetales ikke til personer i målgrup-
pen, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden. For
så vidt angår afdøde personer vil Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension få meddelelse fra NemKonto om, at udbetalingen
ikke kan gennemføres. Engangstilskuddet tilfalder ikke boet,
selv om afdøde har modtaget en af de omfattede forsørgel-
sesydelser for april 2020 og derfor er omfattet af målgrup-
pen, jf. forslaget til § 1. Hvis dødsfaldet sker kort tid før ud-
betalingstidspunktet, og derfor ikke er blevet registret i CPR
endnu, og engangstilskuddet derfor udbetales alligevel, vil
tilskuddet ikke blive krævet tilbage fra boet.
Til § 2
Efter § 1 i bekendtgørelse af lov om offentlige betalinger
m.v. skal personer over 18 år, som i henhold til lov om Det
Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som
ikke er registreret som udrejst af Danmark, anvise en konto i
et pengeinstitut (en »NemKonto«), hvortil offentlige myn-
digheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af
pengebeløb. Det samme gælder personer under 18 år, der i
21
henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et
personnummer, og som modtager betalinger fra offentlige
myndigheder.
Efter § 22 i bekendtgørelse nr. 766 af 5. juli 2006 om
Nemkontoordningen kan borgere, som er tildelt et CPR-
nummer, men som er registreret som udrejst af Danmark,
anvise en NemKonto. Anvendelsen af sådanne Nemkonti
skal være aftalt med den udbetalende offentlige myndighed.
Efter § 34 i bekendtgørelse om Nemkontoordningen er of-
fentlige myndigheder forpligtet til at anvende Nemkontosy-
stemet i forbindelse med udbetalinger til borgere og virk-
somheder.
Hvis en borger eller en virksomhed ikke i forbindelse med
en udbetaling fra en offentlig myndighed har anvist en Nem-
Konto eller fået oprettet en specifik konto, skal den offentli-
ge myndighed sikre, at borgeren eller virksomheden får an-
vist sit tilgodehavende på anden måde, jf. § 35 i bekendtgø-
relse om Nemkontoordningen.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension uden ansøgning udbetaler engangstilskud til ydel-
sesmodtagere, der er berettiget efter denne lovs § 1, og som
har en NemKonto.
Der vil være tale om en automatisk udbetaling, hvor bor-
gerne som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til
myndigheden og søge om udbetaling og indsende dokumen-
tation for, at betingelserne er opfyldt.
Det er en betingelse for den automatiske udbetaling, at
modtageren har modtaget en af de ydelser, der er nævnt i §
1. Desuden er det en betingelse, at personen har anvist en
NemKonto. Personen har således ikke krav på at få udbetalt
beløbet til en anden konto, herunder en specifik konto, der
af personen ønskes oprettet alene til brug for udbetaling til
tilskuddet. Det gælder både personer med bopæl i Danmark
og personer, som er registret som udrejst.
Forslaget medfører, at der alene vil ske automatisk udbe-
taling til personer med en NemKonto. Det forudsættes, at
udbetalingen så vidt muligt skal finde sted inden udgangen
af oktober 2020.
Det er vurderingen, at der ikke er tale om delegation, der
kræver lovhjemmel, hvis modtageren af engangstilskuddet
via det finansielle institut, hvor borgeren har en konto, der er
blevet anvist af borgeren som NemKonto, får meddelelse
om udbetaling af ydelsen.
Da det forvaltningsretlige udgangspunkt er, at den ansvar-
lige myndighed skal meddele borgeren afgørelsen direkte,
foreslås det imidlertid, at der skabes lovhjemmel til, at det er
det finansielle institut, der i stedet giver borgeren meddelel-
se om afgørelsen.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at modtagere af engangstil-
skuddet får meddelelse om afgørelsen via udbetalingsmed-
delelsen fra det finansielle institut, der er anvist som Nem-
Konto, jf. 1. pkt.
Forslaget medfører, at det er det finansielle institut, hvor
borgeren har en konto, der er anvist som borgerens Nem-
Konto, som skal meddele borgeren afgørelse om engangstil-
skuddet.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension anmoder personer omfattet af § 1, som ikke har en
NemKonto, om at anvise en sådan konto med henblik på ud-
betaling af engangstilskuddet.
Dette sker i praksis ved, at Arbejdsmarkedet Tillægspen-
sion på baggrund af en liste over personnumre på de perso-
ner, der er berettiget til tilskud, men som ikke har en Nem-
Konto, sender en meddelelse via Digital Post med oplysning
om, at personen først kan modtage tilskuddet, hvis den på-
gældende anviser en NemKonto.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at anmodningen sendes via
Digital Post eller ved almindeligt brev til den bopælsadres-
se, der fremgår af CPR, hvis personen er undtaget fra Digital
Post. For de personer, der ikke er tilsluttet Digital Post, fin-
der Arbejdsmarkedets Tillægspension via opslag i CPR per-
sonens bopælsadresse og sender meddelelsen i et brev til
den bopælsadresse, der fremgår af CPR.
Det forventes, at udbetalingen af tilskud efter stk. 2 vil ske
ad to omgange i perioden mellem den 1. november 2020 og
den 28. februar 2021.
Forslaget skal sikre, at personer, som ikke tidligere har få-
et udbetalt engangstilskud efter § 1, og som i perioden 1. no-
vember 2020 til 28. februar 2021 anviser en NemKonto, og-
så får udbetalt tilskuddet.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at hovedparten af
ydelsesmodtagere i udlandet, som er omfattet af målgruppen
efter § 1, vil få udbetalt engangstilskuddet automatisk. Det
er en forudsætning, at borgeren har anvist en NemKonto.
Det foreslås i stk. 3, at Udbetaling Danmark i årsbrevet til
modtagere af førtidspension, seniorpension eller folkepen-
sion med bopæl i udlandet orienterer om retten til engangs-
tilskud og anmoder disse personer om at anvise en Nem-
Konto med henblik på udbetaling af engangstilskuddet. Års-
brevet forventes udsendt i november 2020.
Forslaget betyder, at pensionister med bopæl i udlandet vil
blive gjort opmærksom både efter stk. 2 og efter stk. 3 på
muligheden for at få udbetalt engangstilskud, og vil herefter
have mulighed for at reagere, hvis de fortsat ikke har modta-
get engangstilskuddet.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at personer, der pr. 1. novem-
ber 2020 ikke har modtaget engangstilskud fra Arbejdsmar-
kedets Tillægspension efter § 1 kan ansøge om engangstil-
skuddet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Forslaget medfører, at der efter ansøgning kan træffes af-
gørelse om, hvorvidt en person er omfattet af den berettige-
de personkreds for engangstilskuddet, selvom personen ikke
har modtaget en udbetaling automatisk fra Arbejdsmarke-
dets Tillægspension. Det gælder f.eks. i de situationer, hvor
der på baggrund af myndighedsfejl er fejl i registerdata ved-
rørende personen, herunder at personen f.eks. ikke fremgår
som ydelsesmodtager for april måned. Det gælder også i de
situationer, hvor personen er omfattet af den berettigede per-
sonkreds efter § 1, men ikke har modtaget udbetalingen, for-
22
di vedkommende fortsat ikke har anvist en NemKonto. I
sidstnævnte tilfælde vil Arbejdsmarkedet Tillægspension
oplyse personen om, at pågældende skal anvise en Nem-
Konto for at kunne få tilskuddet udbetalt.
Efter forslaget til stk. 2 vil personer, som ikke har modta-
get udbetalingen, fordi vedkommende ikke har anvist en
NemKonto, vil få meddelelse herom af Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Der henvises til bemærkningerne nedenfor.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at personen skal dokumentere
at være omfattet af § 1 og have anvist en NemKonto.
Dokumentationen kan f.eks. være en kopi af et kontoudtog
eller en udbetalingsmeddelelse. Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension vil træffe afgørelse på grundlag af borgerens egne
oplysninger. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil således
ikke indhente yderligere oplysninger fra de myndigheder,
som har sendt data om målgruppen, jf. forslaget til § 4.
Det er også en forudsætning for at modtage tilskuddet ef-
ter stk. 4, at tilskuddet kan udbetales til en NemKonto. Per-
sonen skal derfor oplyse, at der forud for ansøgningen er
blevet anvist en NemKonto. Personen kan anvise en konto
som NemKonto enten ved at benytte sit Nemid på nemkon-
to.dk eller via banken.
Borgeren vil ikke få en særskilt afgørelse, hvis engangstil-
skuddet udbetales til borgeren. Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension vil derimod skulle træffe afgørelse om engangstil-
skud efter stk. 4 med en begrundelse for, at tilskuddet ikke
kan udbetales, f.eks. fordi borgeren ikke har dokumenteret
at være omfattet af målgruppen eller fordi borgeren fortsat
ikke har anvist en NemKonto.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at en ansøgning skal være
modtaget hos Arbejdsmarkedet Tillægspension senest den
28. februar 2021.
Baggrunden for denne frist er et hensyn til, at der er tale
om administration af en enkelt udbetaling, som skal anven-
des til forbrug med henblik på at stimulere dansk økonomi,
og som derfor bør udbetales inden for nærmeste fremtid.
Samtidig skal modtagerne af ydelser, som kan være beretti-
get til tilskuddet, have tid til at reagere, hvis tilskuddet ikke
er blevet udbetalt automatisk. Det gælder særligt for ydel-
sesmodtagere i udlandet.
Til § 3
Det skatteretlige udgangspunkt for indkomstbeskatningen
efter statsskattelovens § 4 er, at enhver form for indtægt er
skattepligtig for modtageren. Offentlig støtte er efter gæl-
dende ret som udgangspunkt skattepligtig indkomst, med-
mindre der er særskilt hjemmel til skattefritagelse, f.eks. i
ligningsloven. Da der er tale om et nyt tilskud, er der ikke
fastsat regler om skattefritagelse af det foreslåede engangs-
tilskud til ydelsesmodtagere.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at engangstilskuddet er skattefrit.
Engangstilskuddet er fastsat ud fra en forudsætning om, at
det ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. For-
slaget medfører således, at engangstilskuddet som forudsat
bliver skattefrit for modtagerne.
Efter gældende regler i en række ydelseslove indgår ind-
komst som udgangspunkt alene i opgørelsen af borgerens
indtægt, hvis der er tale om skattepligtig indkomst. Det gæl-
der dog for hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet ef-
ter lov om aktiv socialpolitik, at alle indtægter som udgangs-
punkt trækkes fra, uanset hvordan de behandles skattemæs-
sigt.
Indeståender på borgerens bankkonti eller uforbrugte mid-
ler vil f.eks. efter lov om individuel boligstøtte og efter pen-
sionslovgivningen indgå i opgørelsen af formuen og vil i
visse tilfælde kunne påvirke borgerens ret til ydelsen eller
udmålingen heraf. Som udgangspunkt anvender myndighe-
derne i forhold til boligstøtte og pension den seneste slutlig-
ning fra skattemyndighederne i forbindelse med ansøgning
om ydelser, hvor formuen skal opgøres. For de borgere, der
løbende modtager ydelser, anvendes den seneste slutligning
typisk som udgangspunkt for formueopgørelsen. Borgeren
har dog oplysningspligt og har derfor pligt til at give myn-
dighederne besked, hvis formuen aktuelt er højere og har ret
til at få lagt den aktuelle formue til grund, hvis den er min-
dre end oplysningerne fra slutligningen. Slutligningen for
2019 vil først blive anvendt som grundlag for formueopgø-
relser, når den foreligger i år 2021, og vil blive lagt til grund
for årsopgørelsen af formue ultimo 2021 og dermed for
ydelsesudbetalinger i hele 2022.
For så vidt angår hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssy-
stemet kan kommunen ikke yde hjælp, hvis personen har
formue, der kan dække det økonomiske behov. Kommunen
ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller
20.000 kr. Herudover ser kommunen bort fra en række nær-
mere bestemte formuer.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at engangstilskuddet ikke ind-
går i tildelingen af, beregningen af eller medfører fradrag i
forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentli-
ge ydelser for ydelsesmodtageren eller dennes ægtefælle,
samlever eller husstandsmedlemmer.
Engangstilskuddet vil således hverken indgå i en eventuel
opgørelse af formue eller indtægtsgrundlag m.v. i forbindel-
se med tildelingen og beregningen m.v. af offentlige ydel-
ser.
Forsørgelsesydelser og indkomstafhængige offentlige
ydelser omfatter ud over de ydelser, som nævntes i § 1, bl.a.
også boligstøtte og børnetilskud.
Engangstilskuddet skal ikke indgå i beregningen af øko-
nomisk friplads eller i formueopgørelsen ved beregning og
udbetaling af begravelseshjælp efter sundhedsloven. En-
gangstilskuddet skal heller ikke indregnes i indkomstgrund-
laget, som ligger til grund for beregning af egenbetaling i
anbringelsessteder for børn og unge eller i boformer efter §§
107, 108, 109 og 110 i lov om social service, eller for egen-
betalingen for betaling for plejehjemsplads efter § 192 a i
lov om social service, friplejeboliger, aflastningsplads mv.
Engangstilskuddet skal ikke indgå i fastsættelsen af den tid-
ligere bruttoindtægt, som lægges til grund for beregningen
23
af ydelsen, jf. § 42, stk. 3, i lov om social service, når der
beregnes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Der er
ikke tale om en udtømmende liste over offentlige ydelser,
som engangstilskuddet ikke skal indgå i tildelingen og be-
regningen mv. af.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at der skal ses bort fra en-
gangstilskuddet til og med 2022.
Forslaget indebærer, at engangstilskuddet ikke skal indgå
i formueopgørelsen frem til udgangen af 2022, og modtager-
ne af sociale ydelser skal i denne periode selv gøre opmærk-
som på, at engangstilskuddet ikke skal indgå i tildelingen og
udmålingen af ydelser.
Hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2020 har
brugt engangstilskuddet, som dermed stadig indestår på bor-
gerens NemKonto, vil beløbet indgå i skattemyndighedernes
slutligning for skatteåret 2020. Disse oplysninger lægges
som udgangspunkt til grund for formueopgørelsen i 2022,
herunder den årlige formueopgørelse den 1. januar 2022 i
forbindelse med udbetaling af en række ydelser, f.eks. pen-
sion og boligstøtte. Beløbet vil dermed i visse tilfælde kunne
påvirke borgerens ret til en ydelse eller udmålingen heraf.
Borgeren vil i så fald kunne anmode Udbetaling Danmark
eller kommunen om at se bort fra engangstilskuddet i for-
bindelse med ansøgning om en ydelse eller i forbindelse
med den årlige formueopgørelse frem til udgangen af 2022.
Det vil f.eks. også gælde for modtagere af selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp
og kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik (herefter
kontanthjælp m.v.), at kommunen ved tildeling og udmåling
af kontanthjælp m.v. skal se bort fra det udbetalte engangs-
tilskud frem til udgangen af 2022. Dette vil gælde uanset,
om en person har været i arbejde undervejs og dermed ikke
har modtaget kontanthjælp m.v. i hele perioden.
Hvis engangstilskuddet ikke er forbrugt med udgangen af
2022, indregnes det i en kontanthjælpsmodtagers eventuelle
formue, når kommunen skal tildele og beregne kontanthjælp
m.v. og i den forbindelse skal se bort fra beløb op til 10.000
kr., for ægtefæller 20.000 kr.
Tilsvarende vil kommunen f.eks. skulle se bort fra en-
gangstilskuddet til og med udgangen af 2022 i forbindelse
med ansøgning om hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10
og efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a i lov om aktiv social-
politik, samt økonomisk hjælp efter reglerne om personligt
tillæg for folkepensionister og førtidspensionister efter reg-
lerne fra før 2003.
Forslaget indebærer således, at tilskuddet vil kunne indgå
i en beregning af modtagerens formue ved tildeling m.v. af
offentlige forsørgelsesydelser fra den 1. januar 2023, hvis
tilskuddet ikke er forbrugt inden denne dato.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at en person, der har modtaget
engangstilskud, i forbindelse med ansøgning og beregning
af en offentlig ydelse, hvori engangstilskuddet ikke skal ind-
gå, har pligt til at dokumentere at have modtaget tilskuddet.
For så vidt angår dokumentation for engangstilskuddets
udbetaling kan dette ske i form af meddelelsen om udbeta-
ling af engangstilskud. Det vil ikke være et krav, at borgeren
godtgør, at engangstilskuddet ikke er forbrugt, eller at til-
skuddet er adskilt fra anden formue, f.eks. på en særskilt
konto for at undgå, at engangstilskuddet indgår i en formue-
opgørelse.
Til § 4
Efter § 7 i lov om et indkomstregister kan kommunale og
statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og
andre få terminaladgang til indkomstregisteret i det omfang,
de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få sådan
adgang.
Det følger af § 31 i forvaltningsloven, at i det omfang en
forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en op-
lysning, skal myndigheden på begæring af en anden forvalt-
ningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af be-
tydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse,
som myndigheden skal træffe.
Efter § 31 i lov om Det Centrale Personregister kan oplys-
ninger i CPR og ældre folkeregistermateriale videregives til
en anden offentlig myndighed efter reglerne i lov om be-
handling af personoplysninger. Det følger af § 32 i lov om
Det Centrale Personregister, at hvis en offentlig myndighed
har brug for oplysninger, som er registreret i CPR, kan myn-
digheden indhente oplysningerne i CPR. Efter § 34 i lov om
Det Centrale Personregister må en myndighed kun videregi-
ve oplysninger, herunder beskyttede navne og adresser mod-
taget efter §§ 31-33, til andre offentlige myndigheder eller
private, hvis videregivelsen følger af lov eller bestemmelser
fastsat i henhold til lov eller Økonomi- og Indenrigsministe-
riet har givet tilladelse hertil.
Det foreslås i stk. 1, at følgende myndigheder og instituti-
oner har pligt til at afgive oplysninger om personnumre for
personer omfattet af § 1:
1) Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for perso-
ner, der modtager ydelser nævnt § 1, nr. 1-11, 13 og 15.
2) Søfartsstyrelsen for personer, der modtager sygedag-
penge og barselsdagpenge nævnt i § 1, nr. 5 og 6, efter
reglerne for udbetaling til søfarende.
3) Udbetaling Danmark for personer, der modtager ydel-
ser nævnt i § 1, nr. 12 og 14 samt ferieydelse som
nævnt i § 1, nr. 6.
4) Uddannelsesinstitutionerne for personer, der modtager
ydelser nævnt § 1, nr. 19, 21, 22, 23, 24 og 25.
5) Kommunerne for personer, der modtager ydelser nævnt
i § 1, nr. 17, 20 og 28.
6) Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte for per-
soner, der modtager ydelser nævnt i § 1, nr. 26 og 27.
De nævnte myndigheder og institutioner har efter bestem-
melsen af egen drift – det vil sige uden begæring fra Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension – pligt til at udsøge mål-
gruppen og videregive oplysningerne med de relevante per-
sonnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der herefter
udbetale engangstilskuddet til den berettigede personkreds
for engangstilskuddet.
24
Forslaget til stk. 1, nr. 1, medfører, at Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering har pligt til at videregive per-
sonnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer,
der modtager hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet,
ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, tilskud til for-
sørgelse under revalidering til selvstændig virksomhed, le-
dighedsydelse, sygedagpenge, barselsdagpenge, arbejdsløs-
hedsdagpenge eller feriedagpenge, folkepension, førtidspen-
sion, seniorpension, efterløn, fleksløntilskud og tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, jf. §
1, nr. 1-11, 13 og 15.
Forslaget til stk. 1, nr. 2, medfører, at Søfartsstyrelsen har
pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension for personer, der modtager barselsdagpenge og
dagpenge til søfarende, jf. § 1, nr. 5 og 6.
Forslaget til stk. 1, nr. 3, medfører, at Udbetaling Dan-
mark har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension for personer, der modtager fleksydel-
se og delpension, jf. § 1, nr. 12 og 14. Derudover har Udbe-
taling Danmark pligt til at videregive oplysninger om per-
sonnumre for personer, der modtager ferieydelse som nævnt
i § 1, nr. 6.
Forslaget til stk. 1, nr. 4, medfører, at uddannelsesinstitu-
tionerne har pligt til at videregive personnumre til Arbejds-
markedets Tillægspension for personer, der modtager skole-
ydelse på produktionsskoleforløb (gammel ordning), skole-
praktikydelse, skoleydelse på FGU, elevstøtte til TAMU-
deltagere, skoleydelse til fgu-baseret erhvervsuddannelse og
uddannelsesstøtte til visse maritime uddannelser, jf. § 1, nr.
19, 21, 22, 23, 24 og 25.
Forslaget til stk. 1, nr. 5, medfører, at kommunerne har
pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension for modtagere af plejevederlag ved pasning af
nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom efter § 118
i lov om social service, jf. § 1, nr. 17 og elever på erhvervs-
grunduddannelse (gamle ordning), der modtager skoleydel-
se, jf. § 1, nr. 20. Forslaget medfører endvidere, at kommu-
nerne har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension for modtagere af kompensation efter
§ 8 i lov om seniorjob, jf. § 1, nr. 28.
Forslaget til stk. 1, nr. 6, medfører, at Styrelsen for Insti-
tutioner og Uddannelsesstøtte har pligt til at videregive per-
sonnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer,
der modtager SU og SVU, jf. § 1, nr. 26 og 27.
Det vil være de afgivende myndigheder, jf. forslaget til nr.
1-6, der har ansvaret for at sikre, at det er den korrekte mål-
gruppe, der udsøges.
Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
indhenter de nødvendige oplysninger for personer, der mod-
tager tabt arbejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat er-
hvervsevne, som nævnt i forslaget til § 1, nr. 16, samt oplys-
ninger om personer, der modtager plejevederlag for pasning
af døende i eget hjem som nævnt i forslaget til jf. § 1, nr. 18,
i indkomstregisteret, hvortil Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion har terminaladgang.
Der skabes således hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspension kan få terminaladgang til indkomstregistret i
forhold til oplysninger om personer, der modtager tabt ar-
bejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat erhvervsevne
og personer, der modtager plejevederlag for pasning af
døende i eget hjem. Disse oplysninger er nødvendige for at
kunne udbetale engangstilskuddet til disse målgrupper.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har således ansvaret for
at sikre, at det er den korrekte målgrupper, der udsøges i
indkomstregistret, jf. forslagets § 4, stk. 2.
For en nærmere definition af den personkreds, der be-
handles oplysninger om, henvises der til de almindelige be-
mærkninger til lovforslagets § 1.
Det foreslås i stk. 3, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering fastsætter en frist for fremsendelse af oplysnin-
ger efter stk. 1. De nævnte institutioner og myndigheder, der
udsøger målgruppen, jf. stk. 1, skal således videregive op-
lysninger om personnumre for personer i målgruppen til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension inden for denne frist.
Fristen skal fastsættes således, at det på den ene side er
muligt for myndigheden at udsøge de relevante ydelsesmod-
tagere for april 2020, og at det på den anden side er muligt
for Arbejdsmarkedets Tillægspension at påbegynde udbeta-
lingen af engangstilskuddet hurtigst muligt. Fristen vil for-
venteligt blive fastsat til en dag efter lovens ikrafttræden i
uge 35 eller 36 i 2020.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering udsøger målgruppen, jf. stk. 1, nr. 1, på
grundlag af data i uge 33 i 2020 fra kommunerne, arbejds-
løshedskasserne og Udbetaling Danmark, der er indberettet
til styrelsens Statistiske Datavarehus, jf. bekendtgørelse om
det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datava-
rehus på beskæftigelsesområdet.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering skal behandle, herunder samkøre almindelige,
ikke-følsomme oplysninger om ydelsestype samt fortrolige
oplysninger om personnumre på de personer, der er omfattet
af § 1, til brug for udsøgningen af den berettigede person-
kreds.
Udsøgningen på grundlag af datagrundlaget, som det er
registreret i uge 33 i de nævnte registre, sikrer, at flest muli-
ge ydelsesmodtagere for april, jf. § 1, er blevet registreret i
de relevante registre til brug for udbetaling af engangstil-
skuddet uden ansøgning efter forslaget til § 2, stk. 1.
Oplysningerne om ydelsestype skal ikke videregives til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som ikke vil have brug
for denne oplysning i forbindelse med udbetalingen af en-
gangstilskuddet, idet Arbejdsmarkedets Tillægspension for-
udsættes kun at skulle behandle oplysninger om personnum-
mer.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering kan udtrække data en anden uge, hvis
data ikke kan udtrækkes i uge 33. Det kan f.eks. være nød-
vendigt, hvis der skulle opstå uforudsete forhindringer for at
trække data fra uge 33.
25
Det foreslås i stk. 5, at der til brug for udsøgningen i med-
før af stk. 3 og 4 vil blive behandlet oplysninger om ydelses-
type og personnummer for de personer, som er omfattet af §
1.
Forslaget indebærer, at kommunerne, Styrelsen for Institu-
tioner og Uddannelsesstøtte, uddannelsesinstitutionerne, Ud-
betaling Danmark, Søfartsstyrelsen og Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering, til brug for udsøgningen af
den berettigede personkreds, skal behandle, herunder sam-
køre almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om
ydelsestype samt fortrolige oplysninger om personnumre på
de personer, der er omfattet af § 1, og videregive person-
numrene for de ydelsesmodtagere, som er berettiget til en-
gangstilskuddet, til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
De udsøgte personnumre vil tidligst kunne sendes til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension efter lovforslagets ikrafttræ-
den, jf. forslagets § 11.
Det foreslås i stk. 6, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
til brug for meddelelser efter § 2, stk. 2, fra CPR indsamler
oplysninger om navn og adresse på de personer i målgrup-
pen, der ikke har en NemKonto.
Bestemmelsen anviser, at Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion skal finde adresser på de personer mv., der ikke har
NemKonto i CPR og f.eks. ikke eventuelle andre it-syste-
mer, der indeholder oplysninger om adresser. Indsamlingen
sker i overensstemmelse med §§ 31 og 32 i lov om Det Cen-
trale Personregister. Bestemmelsen udgør derudover en sær-
hjemmel til, at ATP kan genbruge oplysninger om adresse
fra CPR i overensstemmelse med § 34 i lov om Det Centrale
Personregister.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 3. om forholdet til databeskyttelsesforordningen og da-
tabeskyttelsesloven.
Til § 5
Det foreslås i § 5, at engangstilskud, som er udbetalt til en
person, der ikke er berettiget til tilskuddet efter § 1, ikke
skal betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndig-
hedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, jf. forslagets § 4 og
det uberettigede beløb er op til 3000 kr.
Forslaget hænger sammen med forslaget til § 4, hvorefter
udbetalingen fra Arbejdsmarkedets Tillægspension sker på
baggrund af data, som Arbejdsmarkedets Tillægspension
indhenter fra de relevante myndigheder, og som i et vist om-
fang findes i tilgængelige registre.
Forslaget indebærer, at der ikke skal ske tilbagebetaling af
engangstilskud, selv om modtageren ikke var berettiget til
tilskuddet, hvis det beløbet, som er udbetalt uberettiget, ud-
gør op til 3000 kr. f.eks. i de tilfælde, hvor fejlen skyldes en
fejl hos Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med
udbetalingen eller en fejl i de data, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension har indhentet fra andre myndigheder i for-
bindelse med udbetalingen, jf. forslaget til § 4. Grænsen på
3000 kr. skal dog samtidigt sikre, at borgere har pligt til at
tilbagebetale beløb over 3000 kr., som er modtaget uberetti-
get, i tilfælde af større datafejl. Ved fejludbetalinger over
3000 kr. kan Arbejdsmarkedets Tillægspension kræve belø-
bet tilbagebetalt i medfør af reglerne om condictio indebiti.
Hvis en myndighedsfejl medfører, at ydelsesmodtageren
ikke har fået udbetalt engangstilskuddet automatisk, jf. for-
slaget til § 2, stk. 1, kan borgeren efter ansøgning få en-
gangstilskuddet udbetalt, hvis der er den fornødne dokumen-
tation for, at borgeren helt eller delvist har modtaget en
ydelse for april 2020. Der henvises til bemærkningerne til
forslaget til § 2, stk. 4.
§ 6
Udgangspunktet er, at en person kan råde over sine ejen-
dele, herunder fordringer, ved at foretage formueretlige dis-
positioner såsom at overdrage det pågældende aktiv til en
tredjemand. En overdragelse af fordringer kan dog være
udelukket, hvilket er tilfældet i mange love, der regulerer
udbetalinger af beløb, der udbetales til særlige formål. For-
mål der vil forspildes, hvis beløbet ikke effektivt udbetales
til den pågældende person.
En persons kreditorer kan som udgangspunkt søge sig fyl-
destgjort i de aktiver, som personen frit kan råde over, her-
under fordringer. En række aktiver, herunder fordringer, er
dog ved lov friholdt for kreditorernes adgang til retsforfølg-
ning. Bl.a. indeholder retsplejelovens §§ 511 og 512 forbud
mod udlæg i visse fordringer, f.eks. krav på underholdsbi-
drag.
Fordringer, herunder krav mod det offentlige, kan som ud-
gangspunkt anvendes til modregning, hvis en række betin-
gelser er opfyldt. Der skal foreligge gensidighed, hvorved
forstås, at modregneren skal have et krav (der betegnes
modfordring) mod hovedmanden, der tilsvarende skal have
et krav (der betegnes hovedfordring) mod modregneren.
Mod- og hovedfordring skal være afviklingsmodne, hvorved
forstås, at modfordringen skal være forfalden, mens frigørel-
sestiden for hovedfordringen skal være indtrådt. Mod- og
hovedfordring skal være udjævnelige, dvs. af samme art (ty-
pisk penge). Endelig skal modfordringen være retskraftig.
Modregning kan dog være udelukket, hvis dette er bestemt
ved lov.
Modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, er desuden reguleret af lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige, der i §§ 7-9 a indeholder
regler om modregning.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at engangstilskud hverken kan
overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning.
Forslaget om forbud mod overdragelse af kravet på en-
gangstilskuddet skal sikre en effektiv udbetaling af beløbet
til ydelsesmodtageren. Forslaget medfører således, at der ik-
ke kan støttes ret på aftaler eller ensidige tilkendegivelser,
hvor en ydelsesmodtager overdrager retten til engangstil-
skuddet. Hvis der i strid med det foreslåede forbud skulle
blive indgået en aftale om overdragelse af kravet på en-
gangstilskuddet, vil en sådan aftale være ugyldig. Det
26
samme gælder en ensidig tilkendegivelse (løfte) om over-
dragelse.
Forslaget om forbud mod retsforfølgning omfatter såvel
private som offentlige kreditorer. Hvis der ikke fastsættes
regler om beskyttelse mod retsforfølgning, vil der være risi-
ko for, at ydelsesmodtagere, der har krav på engangstilskud-
det, vil skulle tåle, at tilskuddet anvendes til at betale afdrag
på gæld, og derved kan tilskuddet ikke anvendes til forbrug,
der skal stimulere dansk økonomi.
Engangstilskuddet vil være beskyttet mod retsforfølgning
frem til det faktiske udbetalingstidspunkt, hvor pengene ind-
går på ydelsesmodtagerens konto, hvorefter ydelsesmodta-
geren vil kunne disponere over beløbet, ligesom ydelses-
modtagernes eventuelle kreditorer fra dette tidspunkt vil
kunne foretage retsforfølgning mod beløbet.
Baggrunden for det foreslåede stk. 1 er, at engangstilskud-
det skal udbetales til ydelsesmodtagerne med henblik på for-
brug, der skal stimulere den danske økonomi. Dette formål
forspildes, hvis retten til engangstilskuddet f.eks. skulle bli-
ve overdraget til en kreditor, der har formået at få ydelses-
modtageren til at indgå en aftale om en sådan overdragelse,
eller hvis offentlige eller private kreditorer måtte foretage
retsforfølgning mod kravet på engangstilskuddet.
Det foreslås videre i stk. 2, at engangstilskuddet ikke kan
anvendes til modregning med eventuelle private eller offent-
lige krav.
Det vil gælde generelt, at der ikke kan ske modregning, og
det gælder alle typer af modregning for både offentlige og
private krav, herunder i modregning i engangstilskuddet for
uberettiget modtagne sociale ydelser.
Begrundelsen for at afskære adgang til modregning er øn-
sket om så vidt muligt at sikre opnåelsen af formålet med
udbetalingen af engangstilskuddet, dvs. at tilskuddet udbeta-
les, så det kan anvendes til at stimulere den danske økono-
mi.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.3.
Til § 7
Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer i dag en
række offentlige udbetalinger for staten og kommunerne,
hvor udbetalingerne er understøttet digitalt og sker på bag-
grund af registerbaserede data.
Det foreslås i § 7, at udbetaling af engangstilskud efter § 1
administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Med forslaget overlades opgaven med udbetaling af en-
gangstilskud til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Engangs-
tilskuddet udbetales således med administrativ og teknisk
bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkost-
ningsdækket basis. Det indebærer, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspension skal have dækket alle direkte og indirekte om-
kostninger, herunder ethvert økonomisk tab, forbundet med
udbetaling af engangstilskud. Når den tekniske bistand leve-
res på omkostningsdækket basis, sker det endvidere uden
avance eller risikopræmie, ligesom der ikke beregnes moms
af ydelserne.
Det bemærkes, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions
medlemmer ikke må påføres tab ved Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions samarbejde med andre lovbundne ordninger
eller varetagelse af andre lovbundne opgaver. Staten vil som
følge af dette selv skulle bære ethvert økonomisk ansvar for
tab i tilfælde af fejlagtige udbetalinger af engangstilskud,
herunder tab ved udbetalinger til personer, der ikke er beret-
tiget til at modtage engangstilskuddet. Arbejdsmarkedets
Tillægspension vil have pligt til at begrænse det økonomiske
tab og berigtige eventuelle fejl.
Til § 8
Det foreslås i § 8, stk. 1, at staten afholder udgifterne til
engangstilskuddet efter denne lov.
Forslaget til stk. 1 omfatter udgifter til selve tilskuddet.
Forlaget betyder, at det er staten, der betaler alle udgifter-
ne til engangstilskuddet.
Det foreslås i stk. 2, at staten afholder alle udgifter til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspensions administration af opgaver-
ne efter denne lov.
Forlaget betyder, at det er staten, der betaler alle admini-
strationsudgifter for den administrative og tekniske bistand,
som Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer i forbindelse
med udbetaling af engangstilskuddet.
Til § 9
Det foreslås i § 9, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har
pligt til at videregiver statistiske oplysninger om udbetaling
af engangstilskud til Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
efter anmodning f.eks. skal levere statistiske oplysninger om
antallet af modtagere af engangstilskud. Der vil ikke være
pligt til at videregive personhenførbare oplysninger efter be-
stemmelsen.
Til § 10
Engangstilskuddet er en ny ydelse, og der findes derfor ik-
ke regler om klageadgang.
Da engangstilskuddet skal administreres af Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, vil der ikke være administrativ rekurs
til staten som led i et almindeligt over/underordnelsesfor-
hold, idet Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke indgår i
det statslige hierarki. Der kan ved lov fastsættes regler om
klageadgang til ankeinstanser, f.eks. Ankestyrelsen.
De enkelte ydelseslove og en række andre særlove inde-
holder regler om klageadgang over afslag på ansøgning om
sociale ydelser. Der er bl.a. klageadgang til Ankestyrelsen
eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg for en del af de
ydelser, der er nævnt i forslaget til § 1.
27
Det foreslås i § 10, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions
afgørelser efter denne lov ikke kan påklages til anden admi-
nistrativ myndighed.
Forslaget medfører, at der ikke kan klages over Arbejds-
markedets Tillægspensions udbetaling af engangstilskud, el-
ler hvis der ikke er blevet udbetalt et engangstilskud.
Det bemærkes, at udsøgningen af den berettigede person-
kreds, jf. § 1, ikke udgør en forvaltningsretlig afgørelse,
men er et processkridt, hvorfor det ikke er muligt at påklage
dette. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 2.1.2.3. om
afgørelsesbegrebet.
Forslaget medfører også, at der ikke kan klages over et
eventuelt afslag på ansøgning om udbetaling af engangstil-
skuddet efter forslaget til § 2, stk. 4, f.eks. fordi borgeren ik-
ke har indsendt dokumentation for at have ret til en af de i §
1 nævnte ydelser for april 2020 eller ikke har anvist en
NemKonto, jf. § 2, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne
til § 2.
Klageadgangen for de bagvedliggende ydelser, for eksem-
pel klageadgang for ret til pension efter § 50 i lov om social
pension, gælder fortsat og er således ikke påvirket af, at der
ikke en klageadgang i forhold til engangstilskuddet efter
denne lov. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger om klageadgang i afsnit 2.2.
Borgeren vil fortsat kunne rette henvendelse til Folketin-
gets Ombudsmand og Datatilsynet.
Til § 11
Det foreslås, at loven træder i kraft den 26. august 2020.
Formålet er at sikre, at de data, der udsøges, jf. lovforsla-
gets § 4, kan videregives til Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion således, at udbetalingen af engangstilskuddet så vidt
muligt kan ske inden udgangen af oktober 2020.
Til § 12
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land. Baggrunden herfor er, at lovforslaget vedrører sagsom-
råder, der er overtaget af Færøerne og Grønland.
28