Skriftlig fremsættelse (11. august 2020)

Tilhører sager:

Aktører:


    BE8487

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l208/20191_l208_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (11. august 2020)
    Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om engangstilskud til modtagere af
    forsørgelsesydelser
    (Lovforslag nr. L 208)
    Som led i aftalen af 15. juni 2020 om udfasning af hjæl-
    pepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer, skal der
    udbetales et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. til ydel-
    sesmodtagere. Formålet med engangstilskuddet er at styrke
    samfundsøkonomien gennem et øget privat forbrug.
    Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der vedrører
    indførelse af et engangstilskud, således at det ved lov fast-
    sættes, at der vil blive udbetalt et skattefrit engangstilskud
    på 1.000 kr. til borgere, der for april 2020 modtog en af de
    offentlige forsørgelsesydelser, der foreslås omfattet af ord-
    ningen.
    Engangstilskuddet udbetales automatisk af Arbejdsmar-
    kedets Tillægspension og uden ansøgning til alle ydelses-
    modtagere inden for personkredsen, hvis de har en Nem-
    Konto. Tilskuddet vil ikke få betydning for offentlige ydel-
    ser og er beskyttet mod kreditorforfølgning op til udbeta-
    lingstidspunktet. Det forventes, at hovedparten af den beret-
    tigede personkreds har modtaget engangstilskuddet i oktober
    2020.
    Personer, der ikke modtager engangstilskuddet pga.
    eventuelle fejl i datagrundlaget har mulighed for at henven-
    de sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension fra den 1. no-
    vember 2020 til den 28. februar 2021 og få udbetalt tilskud-
    det mod fremvisning af dokumentation for modtaget ydelse
    for april 2020.
    Der indføres ikke en klageadgang, da engangstilskuddet
    udbetales efter objektive kriterier, hvor det let kan konstate-
    res, om der er ret til ydelsen.
    På grund af den ekstraordinære situation er der behov for,
    at lovforslaget hastebehandles. Det forudsætter en række
    dispensationer fra reglerne i Folketingets forretningsorden.
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 26. august 2020.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 208 Folketinget 2019-20
    Beskæftigelsesmin.,
    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/13095
    BE008487