Fremsat den 11. august 2020 af beskæftigelsesminister (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 11. august 2020 af beskæftigelsesminister (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler, SU-loven og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
(Førtidig udbetaling af feriemidler og udvidelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse)
§ 1
I lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler, som ændret
ved § 3 i lov nr. 496 af 1. maj 2019 og § 22 i lov nr. 1559 af
27. december 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, indsættes efter »jf. § 3«: », § 15 a, stk. 2, 2.
pkt.,«
2. § 6, stk. 1, affattes således: »Arbejdsgiveren indbetaler ef-
ter indberetningen efter § 3 tilgodehavende feriemidler for
hver lønmodtager til fonden, medmindre arbejdsgiveren til-
kendegiver, at denne ønsker at beholde tilgodehavende fe-
riemidler i virksomheden, indtil de forfalder til betaling efter
§§ 8 og 9, jf. dog § 3, stk. 5, 2. pkt.«
3. I § 8, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »jf.
dog«: »§ 15 a, stk. 3, og«.
4. I § 11, stk. 1, indsættes efter »herunder om«: »indbeta-
lingstidspunkt og om«.
5. I § 12 indsættes efter »jf. dog«: »§ 15 a, stk. 2, og«.
6. Efter kapitel 5 indsættes:
»Kapitel 5 a
Førtidig udbetaling af feriemidler
§ 15 a. Fonden kan efter ansøgning fra lønmodtageren fo-
retage en førtidig udbetaling af feriemidler, der er omfattet
af § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr.
1025 af 4. oktober 2019, og optjent i perioden fra 1. septem-
ber 2019 til 31. marts 2020. Feriebetaling i forbindelse med
afholdelse af særlige fondsferiedage efter § 28 fratrækkes i
udbetalingen. Feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietil-
læg, som vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra
august til september 2019, anses for optjent i september
2019. Feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som
vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra marts til
april 2020, anses for optjent i april 2020.
Stk. 2. Førtidig udbetaling efter stk. 1 fratrækkes lønmod-
tagerens krav mod fonden på tilgodehavende feriemidler ef-
ter § 12. Forud for høring af lønmodtageren efter § 4, stk. 1,
skal fonden undersøge, om lønmodtageren har fået førtidig
udbetaling af feriemidler efter stk. 1, som skal fratrækkes
ved opgørelsen af lønmodtagerens tilgodehavende feriemid-
ler.
Stk. 3. Førtidig udbetaling efter stk. 1 og fradrag efter stk.
2 er uden betydning for arbejdsgiverens pligt til indberet-
ning, opgørelse og betaling af tilgodehavende feriemidler ef-
ter kapitel 2 og 3. Fradrag i lønmodtagerens krav på tilgode-
havende feriemidler, jf. stk. 2, skal ikke indgå i opgørelsen
af, hvad arbejdsgiveren skal indbetale til fonden.
Stk. 4. Førtidig udbetaling efter stk. 1 medregnes ved op-
gørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det
omfang den træder i stedet for ferie med løn eller feriegodt-
gørelse i feriekortordninger uden feriekasser. Udbetalingen
medregnes ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skatte-
pligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for øvrig
feriegodtgørelse. Udbetalingen som nævnt i 1. pkt. henreg-
nes til A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, og medregnes
til grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmar-
kedsbidragsloven. Kildeskattelovens § 49 B finder tilsvaren-
de anvendelse.
Stk. 5. Fonden kan kræve førtidigt udbetalte feriemidler
efter stk. 1, som modtageren ikke har krav på, tilbagebetalt.
Det er ikke en betingelse for tilbagesøgningen, at modtage-
ren ved udbetalingen er vidende om, at denne ikke har krav
på førtidig udbetaling efter stk. 1.
Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2019-20
Beskæftigelsesmin., j.nr. 2020-5536
BE008491
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1, her-
under regler for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fon-
dens administration, kontrol og tilbagesøgning.
§ 15 b. Krav på førtidig udbetaling af feriemidler efter §
15 a kan ikke anvendes til modregning med gæld.
Stk. 2. Førtidig udbetaling efter § 15 a indgår ikke i tilde-
lingen af, beregningen af eller medfører fradrag i forsørgel-
sesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser
for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever eller an-
dre husstandsmedlemmer. Der kan ses bort fra udbetalingen
til og med år 2022. En person, der har modtaget feriemidler
efter § 15 a, har pligt til at dokumentere at have modtaget
feriemidlerne i forbindelse med ansøgning og beregning af
en offentlig ydelse, hvori feriemidlerne ikke skal indgå.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a i
forhold til forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængi-
ge offentlige ydelser, jf. stk. 2.
§ 15 c. Fonden kan optage statslån til førtidig udbetaling
af feriemidler efter § 15 a.
Stk. 2. Lånet forrentes efter lovens § 7 og forrentningen
tilskrives hovedstolen.
Stk. 3. Når der sker en indbetaling af en lønmodtagers til-
godehavende feriemidler, foretages der et afdrag på lånet
svarende til de udbetalte feriemidlers forholdsmæssige andel
af de samlede tilgodehavende feriemidler for indbetalingens
tilhørende lønmodtagere. Tilskrivningen af renter for et af-
drags andel af det samlede udestående stopper på tidspunk-
tet, hvor fonden modtager den tilhørende indbetaling fra en
arbejdsgiver.
Stk. 4. Statens andel af feriemidler, der frem til 31. de-
cember 2020 er indbetalt af FerieKonto eller private ferie-
kasser til fonden, afdrages, når lønmodtagers individuelle
tilgodehavende feriemidler er opgjort. Feriemidlerne forren-
tes ikke. Dog fragår et evt. negativt afkast forholdsmæssigt i
fondens afdrag.
Stk. 5. Finansministeren fastsætter de nærmere vilkår for
låneordningen, herunder for udbetaling af lånet, opgørelse af
lånets hovedstol, renteberegningen, betalingsfrister for fon-
dens afdrag og fondens rapportering om lånet.
§ 15 d. Staten afholder alle udgifter til administration af
opgaverne efter §§ 15 a-c i Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.«
7. I § 26, 3. pkt., indsættes efter »ankenævnet for Arbejds-
markedets Tillægspension«: », jf. dog stk. 2«.
8. I § 26 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Fondens afgørelse om førtidig udbetaling af ferie-
midler, jf. § 15 a, kan ikke påklages til ankenævnet for Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension eller anden administrativ
myndighed.«
§ 2
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august
2017, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 672 af 26. maj
2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 23, stk. 3, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende ferie-
midler,«
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
2. I § 26, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»I indkomstgrundlaget fradrages førtidig udbetaling af
feriemidler efter § 15 a i lov om forvaltning og administra-
tion af tilgodehavende feriemidler.«
§ 3
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 442 af 8. maj 2018 og som senest
ændret ved § 7 i lov nr. 641 af 19. maj 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan derudover
varetage administration af ordninger og opgaver henlagt ved
anden lov.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension og helt eller del-
vis ejede dattervirksomheder kan drive anden virksomhed,
som ligger i naturlig forlængelse af opgavevaretagelsen efter
stk. 1 og 2.«
2. I § 26 b indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan igennem
en dattervirksomhed yde administrativ bistand til helejede
statslige aktieselskaber, der har til formål at rekapitalisere
visse store, samfundsbærende, danske virksomheder. Den
administrative bistand ydes på omkostningsdækket basis.«
3. I § 26 c, stk. 2, ændres »stk. 1, 2, 3 og 5« til: »stk. 1, 2, 3,
5 og 8«.
4. I § 27, stk. 1, indsættes efter »kapitlerne 6, 7 a og 8«:
»bortset fra § 26 b, stk. 8«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovti-
dende, jf. dog stk. 2, 4 og 5.
Stk. 2. § 1 træder i kraft den 1. september 2020.
Stk. 3. § 2 har virkning fra og med støtteåret 2020.
Stk. 4. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kir-
keskat for indkomståret 2020 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den bereg-
nede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2020, der følger af denne
lovs § 1, nr. 6.
2
Stk. 5. Den beregnede korrektion af den kommunale slut-
skat og kirkeskat efter stk. 4 fastsættes af social- og inden-
rigsministeren på grundlag af de oplysninger opgjort af
Skatteministeriet vedrørende indkomståret 2020, der forelig-
ger pr. 1. maj 2022.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund for forslaget
2. Lovforlagets hovedpunkter
2.1. Førtidig udbetaling af feriemidler
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Statslig lånefinansiering af førtidig udbetaling af feriemidler
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Arbejdsmarkedet Tillægspensions administration af en ny statslig fond
2.4.1 Gældende ret
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Skattemæssige konsekvenser
3.1.1.1. Beskatning af lønmodtagernes øgede rentebærende opsparing
3.1.1.2. PAL-skat vedrørende overgangsordningen
3.1.1.3. Fremrykning af indkomstskat og tilbageløb af udbetaling af feriemidler
3.1.2. Virkninger på statsgæld og renteudgifter
3.1.3. Virkning på den økonomiske aktivitet
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
6. De miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund for forslaget
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Fol-
keparti og Alternativet indgik den 15. juni 2020 en aftale om
genopretning af dansk økonomi og udfasning af hjælpepak-
ker. Der blev i den forbindelse blandt andet aftalt en frem-
rykning af udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1.
september 2019 til 31. marts 2020, svarende til op til tre
ugers ferie, og oprettelse af en statslig fond, der kan bidrage
til at rekapitalisere danske virksomheder. Dette lovforslag
skal udmønte aftalen om at fremrykke udbetaling af ferie-
midler og tilvejebringe hjemmel til, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan agere som administrator for den statsli-
ge rekapitaliseringsfond.
Den 1. september 2020 påbegyndes en ny ferieordning med
samtidighedsferie, hvor lønmodtagerne i Danmark kan af-
holde ferie i takt med at ferien optjenes.
Ved overgangen til samtidighedsferie vil lønmodtagerne ha-
ve optjent ferie, som endnu ikke er afholdt. Overgangen
kunne dermed medføre, at lønmodtagere havde op til 10
ugers ferie til gode det første år med samtidighedsferie. Af
hensyn til bl.a. arbejdsgivernes likviditet og samfundsøko-
nomien, blev der indført en overgangsordning, som indebæ-
rer, at lønmodtagernes optjente feriemidler for perioden fra
1. september 2019 til 31. august 2020 hensættes i Lønmod-
tagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (fonden) til
udbetaling, når lønmodtageren når folkepensionsalderen el-
ler af andre grunde forlader arbejdsmarkedet.
Arbejdsgivere skal frem til 31. december 2020 indberette til-
godehavende feriemidler for deres ansatte. Arbejdsgiverne
kan som udgangspunkt vælge frivilligt at indbetale de tilgo-
dehavende feriemidler til fonden eller de kan vælge at be-
holde midlerne, indtil midlerne opkræves af fonden som føl-
ge af udbetaling til lønmodtageren. Dette indebærer, at ar-
bejdsgiverne skal betale indeksering af midlerne svarende til
lønudviklingen for den periode, hvor arbejdsgiverne behol-
der midlerne i virksomhederne.
4
Aftalen om en overgangsordning byggede på flere hensyn,
herunder hensynet til arbejdsgivernes likviditet og sam-
fundsøkonomien.
I lyset af coronakrisen står det danske samfund i en ny situa-
tion, hvor der er behov for at samfundsøkonomien stimule-
res. Der er derfor indgået en bred aftale blandt Folketingets
partier om, at der kan ske delvis udbetaling af feriemidlerne
senest i oktober 2020, for hver lønmodtager, der har opspa-
ret feriemidler i perioden 1. september 2019 til 31. marts
2020, svarende til op til tre ugers ferie. Udbetalingen sker
efter ansøgning fra lønmodtageren.
Ifølge den politiske aftale skal der ikke ske modregning i
indkomstoverførsler m.v. Da SU-lovens bestemmelse om
fradrag af skattepligtig indkomst i forbindelse med opgørel-
sen af egenindkomsten og forældreindkomstgrundlaget er
udtømmende, foreslås en ændring i SU-loven for at sikre, at
førtidig udbetaling af feriemidler ikke påvirker tildelingen af
SU.
For at undgå at presse virksomhedernes likviditet i forbin-
delse med udbetalingen, vil staten mellemfinansiere den før-
tidige udbetaling af feriemidler ved at yde et lån til fonden.
I aftalen mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Fol-
keparti og Alternativet om udfasning af hjælpepakker, sti-
muli-initiativer og eksportinitiativer, er det derudover aftalt,
at der skal oprettes en statslig fond (Rekapitaliseringsfon-
den), der kan agere ”investor of last ressort”, som kan yde
investeringer til større, ellers sunde, samfundsbærende dan-
ske virksomheder, der ellers har vanskeligt ved at finde villi-
ge investorer som følge af coronakrisen. Fonden skal tilføre
en form for egenkapital og dermed sikre et tilstrækkeligt ka-
pitalgrundlag i store, ellers sunde, samfundsbærende danske
virksomheder. Fonden har behov for administrativ bistand
fra en uafhængig aktør med de fornødne faglige kompeten-
cer, og regeringen har på denne baggrund udpeget Arbejds-
markedets Tillægspension som administrator for Rekapitali-
seringsfonden, hvorfor der med lovforslaget foreslås tilveje-
bragt klar hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
via et datterselskab kan yde administrativ bistand til et stats-
ligt aktieselskab.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Førtidig udbetaling af feriemidler
2.1.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i lovens § 3, skal arbejdsgiver ind-
berette feriedage og feriebetaling optjent i indefrysningspe-
rioden 1. september 2019 til 31. august 2020 for hver enkelt
lønmodtager senest den 31. december 2020. Det er alene
lønmodtagere i ferielovens forstand, der er berettiget til til-
godehavende feriemidler. I ferieloven defineres en lønmod-
tager som en person, der modtager vederlag for personligt
arbejde i tjenesteforhold. Vederlaget vil typisk være i form
af penge, men det kan også være i form af andre goder. Fx
er direktører derfor ikke lønmodtagere i ferielovens for-
stand, i det tilfælde, direktøren ikke befinder sig i et tjene-
steforhold.
Efter lovens § 6 indbetaler arbejdsgiveren i forbindelse med
indberetningen efter § 3 tilgodehavende feriemidler for hver
lønmodtager til fonden, medmindre arbejdsgiveren overfor
fonden tilkendegiver, at denne ønsker at beholde tilgodeha-
vende feriemidler i virksomheden, indtil de forfalder til be-
taling.
Efter de gældende regler i lovens § 15 om udbetaling af til-
godehavende feriemidler, udbetaler fonden feriemidlerne til
lønmodtageren, når lønmodtageren har nået folkepensionsal-
deren, eller efter ansøgning når lønmodtageren har forladt
arbejdsmarkedet, når lønmodtageren 1) har fået tilkendt før-
tidspension, 2) har fået tilkendt seniorpension, 3) er overgået
til efterløn, 4) har fået tilkendt fleksydelse, 5) har fået udbe-
talt alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold,
og/eller 6) har taget varigt ophold i udlandet. Derudover ud-
betales tilgodehavende feriemidler ved lønmodtagers død,
eller hvis det samlede beløb, som arbejdsgiver indberetter,
ikke overstiger 1.500 kr.
Udgangspunktet er således, at fonden kun udbetaler tilgode-
havende feriemidler til lønmodtageren, når lønmodtageren
når folkepensionsalderen eller når lønmodtageren ansøger
om udbetaling i forbindelse med, at lønmodtager på anden
vis varigt forlader arbejdsmarkedet grundet eksempelvis før-
tidspension, efterløn eller varigt ophold i udlandet. Fonden
har efter gældende regler ikke pligt til at udbetale tilgodeha-
vende feriemidler før den 1. oktober 2021, dog udbetales fe-
riemidlerne til dødsboet ved lønmodtagers død allerede fra
januar 2021.
Der er dog i perioden 1. maj 2020 til 30. september 2020 ef-
ter gældende regler mulighed for tidligere udbetaling af fe-
riemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. de-
cember 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019
til 31. august 2019 har optjent mindre end 8,4 feriedage,
som fondsferiedage til brug i det forkortede ferieår fra 1.
maj 2020 til 31. august 2020.
Efter gældende regler kan fonden kræve udbetalte tilgodeha-
vende feriemidler, som lønmodtageren ikke har krav på, til-
bagebetalt. Det er en forudsætning for tilbagebetaling efter
reglerne herom, at lønmodtageren må antages at have været
i ond tro om sin ret til udbetalingen. Det kan eksempelvis
være hvis lønmodtageren modtager et højere beløb end det
af arbejdsgiver indberettede. Herudover gælder grundsæt-
ningen om condictio indebiti, hvorefter man som udgangs-
punkt kan kræve et fejlagtigt erlagt beløb tilbagebetalt fra
modtageren, hvis denne indså eller burde have indset, at be-
talingen skyldes en fejl.
Udbetaling af feriemidler medregnes efter gældende regler
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang
udbetalingen hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørel-
5
se i feriekortordninger uden feriekasser. Dette følger af pen-
sionsbeskatningslovens § 14 B, jf. lovbekendtgørelse nr. 238
af 12. marts 2020. Det vil som udgangspunkt betyde, at ud-
betalingen indgår i modtagerens indtægtsgrundlag. Hidrører
udbetalingen af feriemidlerne derimod fra feriegodtgørelse
under FerieKonto eller feriegodtgørelse fra en feriekasse, vil
udbetalingen være skattefri, da der er fratrukket skat ved
indberetningen.
Udbetalingen af feriemidlerne vil – uanset om feriemidlerne
hidrører fra ferie med løn, feriegodtgørelse i feriekortordnin-
ger uden feriekasser eller feriegodtgørelse under FerieKonto
eller feriekasse - medføre, at modtagerens formue øges ind-
til midlerne er forbrugt.
Udbetaling af tilgodehavende feriemidler vil efter gældende
regler kunne medføre fradrag i lønmodtagers eventuelle ef-
terløn eller fleksydelse.
I forhold til udbetaling af tilgodehavende feriemidler er der
en særlig undtagelse for så vidt angår folkepension (samt
varmetillæg m.v.), førtidspension på ny ordning og senior-
pension, således at udbetaling af tilgodehavende feriemidler
ikke har betydning for pensionens eller tillæggets størrelse,
jf. §§ 27, stk. 6, 29, stk. 1, nr. 9, og § 32 a, stk. 1, nr. 8, i lov
om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. sep-
tember 2019, som ændret ved lov nr. 1559 af 27. december
2019. Det samme gælder i forhold til førtidspension på gam-
mel ordning (samt varmetillæg m.v.), jf. §§ 25, stk. 1, nr. 8,
og 26, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982
af 23. september 2019.
De tilgodehavende feriemidler vedrører ferie optjent i perio-
den fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, der
som led i overgangen til den ny ferielov med samtidigheds-
ferie ikke kan afholdes eller udbetales, medmindre lønmod-
tageren er omfattet af ferielovens § 2 a om samtidighedsfe-
rie for visse lønmodtagergrupper. Forvaltningen og admini-
strationen af disse optjente feriemidler sker efter lov om for-
valtning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler er de ind-
berettede tilgodehavende feriemidler med tillæg af regule-
ring, hvorved fondens resultat tilskrives kravet. Arbejdsgi-
ver skal betale indeksering indtil arbejdsgiverens fulde ind-
betaling af tilgodehavende feriemidler for den enkelte løn-
modtager, jf. lovens § 6, stk. 3-5. Fondens resultat vedrører
den forrentning, som fonden har opnået ved kapitalforvalt-
ning af de tilgodehavende feriemidler, som er indbetalt til
fonden med fradrag af pensionsafkast og indekseringen af
de midler, som står hos arbejdsgiverne med fradrag af om-
kostninger. Dog fratrækkes eventuel udbetaling af fondsfe-
riedage efter § 28 i lønmodtagers krav på tilgodehavende fe-
riemidler. § 28 giver mulighed for tidligere udbetaling af fe-
riemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. de-
cember 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019
til 31. august 2019 har optjent mindre end 8,4 feriedage som
fondsferiedage til brug i det forkortede ferieår fra 1. maj
2020 til 31. august 2020.
Lønmodtageren kan ikke overdrage sit krav mod fonden på
tilgodehavende feriemidler. Dermed kan der ikke støttes ret
på aftaler eller ensidige tilkendegivelser, hvorved lønmodta-
geren fraskriver sig eller overdrager retten til ferie og ferie-
betaling, jf. § 23.
Der er mulighed for at klage over afgørelser truffet af fon-
den. Giver fonden ikke klageren fuldt ud medhold, sender
fonden klagen og begrundelsen for afgørelsen og genvurde-
ringen videre til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension.
Fonden er oprettet som en særskilt økonomisk enhed i Løn-
modtagernes Dyrtidsfond, som er en selvejende institution
med egen bestyrelse, udpeget af beskæftigelsesministeren.
Fonden omfattes af gældende regler for Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds regnskabsaflæggelse og anden finansiel rap-
portering. Lønmodtagernes Dyrtidsfond varetager formue-
forvaltningen af de tilgodehavende feriemidler og investerer
indbetalte midler fra arbejdsgiverne til størst mulig gavn for
de berettigede lønmodtagere. Lønmodtagernes Dyrtidsfond
driver fonden med teknisk administrativ bistand fra Arbejds-
markedets Tillægspension.
Fordringer, både krav mod det offentlige og krav mod priva-
te udbetalere, kan som udgangspunkt anvendes til modreg-
ning med gæld, hvis en række betingelser er opfyldt. Der
skal foreligge gensidighed, hvorved forstås, at modregneren
skal have et krav (der betegnes modfordring) mod hoved-
manden, der tilsvarende skal have et krav (der betegnes ho-
vedfordring) mod modregneren. Mod- og hovedfordring
skal være afviklingsmodne, hvorved forstås, at modfordrin-
gen skal være forfalden, mens frigørelsestiden for hovedfor-
dringen skal være indtrådt. Mod- og hovedfordring skal væ-
re udjævnelige, dvs. af samme art (typisk penge). Endelig
skal modfordringen være retskraftig. Modregning kan dog
være udelukket, hvis dette er bestemt ved lov.
Modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12.
januar 2015, som senest ændret ved lov nr. 814 af 9. juni
2020, kan desuden ske i udbetalinger fra staten, jf. § 8, stk.
1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der med §§
7-9 a indeholder regler om modregning.
Inddrivelsen af gæld til det offentlige varetages af restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige. Opgaven er i dag placeret
hos Gældsstyrelsen, der er en del af Skatteforvaltningen. Af
forarbejderne til lov om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge, jf. lovforslag nr. L 20, Folketingstidende 2008-09, tillæg
A, side 272, anføres i de specielle bemærkninger til § 1, at
det ”offentlige” skal forstås bredt. Fordringer, der omfattes
af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, overdrages
til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet og
6
sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. lo-
vens § 2, stk. 3, 1. pkt.
For fordringer, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, gælder ifølge lovens § 18 a, stk. 7, at foræl-
delse tidligst indtræder 3 år efter fordringens modtagelse hos
Gældsstyrelsen.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Bortset fra muligheden for udbetaling af fondsferiedage, ved
lønmodtagers død eller hvis det indberettede beløb er under
1.500 kr., er der i dag ikke mulighed for at fonden kan udbe-
tale tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren, før løn-
modtageren når folkepensionsalderen eller af andre grunde
forlader arbejdsmarkedet, medmindre lønmodtageren er om-
fattet af den dagældende ferielovs § 2 a om samtidighedsfe-
rie for visse lønmodtagergrupper.
Ordningen om udbetaling af fondsferiedage giver mulighed
for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1.
september 2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der
i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 har optjent
mindre end 8,4 feriedage til brug for det forkortede ferieår
fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.
I lyset af coronakrisen står det danske samfund i en ny situa-
tion, hvor der er behov for at samfundsøkonomien stimule-
res. Der er derfor indgået en bred aftale i Folketinget om at
udbetale en del af feriemidlerne til lønmodtagerne i efteråret
2020.
Da virksomhederne efter gældende regler først skal indbe-
rette de tilgodehavende feriemidler senest 31. december
2020, kan udbetalingen i efteråret 2020 ikke baseres på ar-
bejdsgivernes indberetninger, medmindre reglerne om ar-
bejdsgivernes indberetninger blev ændret, så arbejdsgiverne
henover sommeren 2020 skulle indberette for en del af pe-
rioden. Det er imidlertid Beskæftigelsesministeriets vurde-
ring, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis arbejdsgiverne
skal indberette af to omgange. På den baggrund vurderer
Beskæftigelsesministeriet, at udbetalingerne bør baseres på
eksisterende registeroplysninger fra eIndkomst, FerieKonto,
Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v.
For at tage højde for, at en førtidig udbetaling af feriemidler,
der er baseret på eksisterende registeroplysninger, i en lang
række tilfælde ikke vil være helt i overensstemmelse med de
af arbejdsgiveren indberettede beløb, er det Beskæftigelses-
ministeriets vurdering, at udbetalingen mest hensigtsmæs-
sigt sker efter ansøgning, hvorved der bl.a. vil kunne ind-
hentes yderligere oplysninger fra modtageren med henblik
på at sikre en så korrekt udbetaling som muligt.
Udviklingen af den tekniske løsning for den førtidige udbe-
taling af tilgodehavende feriemidler betyder desuden, at ar-
bejdsgivernes mulighed for at indbetale lønmodtagernes til-
godehavende feriemidler til fonden må udskydes nogle må-
neder.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede ordning vil der blive givet mulighed for,
at lønmodtagere kan ansøge om at få førtidig udbetaling af
feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31.
marts 2020. Perioden svarer til optjening af op til tre ugers
feriemidler. Denne mulighed gælder for alle lønmodtagere,
der har optjent tilgodehavende feriemidler efter ferieloven.
Ved den førtidige udbetaling af feriemidler stilles således ik-
ke krav om, at lønmodtageren har nået folkepensionsalderen
eller af andre grunde har forladt arbejdsmarkedet.
Førtidig udbetaling af feriemidler forudsætter med forslaget,
at lønmodtageren ansøger herom. Med forslaget vil der der-
for også være mulighed for at lade tilgodehavende feriemid-
ler for hele optjeningsperioden forblive hensat i fonden ind-
til udbetaling efter de gældende regler om udbetaling af til-
godehavende feriemidler. Det vil ikke være muligt at ansøge
om delvis udbetaling af de optjente feriemidler for perioden
1. september 2019 til 31. marts 2020. Ansøgningen vedrører
således hele perioden. Eventuel udbetaling af fondsferiedage
efter § 28 fratrækkes dog i den førtidige udbetaling. Dette
skyldes, at feriebetaling af fondsferiedage vedrører perioden
1. september 2019 til 31. december 2019, som er en del af
den periode, der udbetales efter den foreslåede ordning.
Hvis lønmodtageren ikke ansøger om feriemidlerne inden
for ansøgningsfristen, vil det alene være muligt at få udbe-
talt feriemidlerne efter § 15, medmindre betingelser for dis-
pensation er opfyldt. Dispenseres fra ansøgningsfristen vil
afgørelse om førtidig udbetaling fortsat ske på baggrund af
den foreslåede ordning.
Fonden træffer på baggrund af ansøgningen afgørelse om,
hvorvidt ansøgeren er berettiget til førtidig udbetaling af fe-
riemidler, herunder om der er tale om en lønmodtager i fe-
rielovens forstand, og om lønmodtageren er omfattet af § 48
a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4.
oktober 2019. Det er alene lønmodtagere i ferielovens for-
stand, der er berettiget til tilgodehavende feriemidler. I ferie-
loven defineres en lønmodtager som en person, der modta-
ger vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Veder-
laget vil typisk være i form af penge, men det kan også være
i form af andre goder. Direktører er derfor ikke lønmodtage-
re i ferielovens forstand, i det tilfælde, direktøren ikke befin-
der sig i et tjenesteforhold. Det skal i den forbindelse be-
mærkes, at lønmodtagere omfattet af ferielovens § 2 a er
undtaget fra ferielovens § 48 a, stk. 2. Ferielovens § 2 a ve-
drører samtidighedsferie for hushjælp eller anden medhjælp
i en privat husstand, som gennemsnitligt arbejder højst 8 ti-
mer om ugen, au-pair-personer, personer omfattet af for-
skerskatteordningen samt anden højt kvalificeret udenlandsk
arbejdskraft.
Der vil i forhold til fastlæggelse af beskatning af beløbet bli-
ve taget udgangspunkt i § 2 om opgørelse af tilgodehavende
feriemidler. Hvis førtidig udbetaling af feriemidler træder i
stedet for feriegodtgørelse under FerieKonto, eller feriegodt-
gørelse fra en feriekasse, vil udbetalingen være skattefri, da
7
der er sket beskatning ved indbetaling til FerieKonto eller
feriekasse. Hvis førtidig udbetaling træder i stedet for ferie
med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden fe-
riekasser, vil udbetalingen skulle medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Dette svarer til beskatning af
fondsferiedage efter § 28 og til den beskatning, der vil ske,
når feriemidler udbetales i anledning af lønmodtagernes af-
gang fra arbejdsmarkedet.
Den førtidige udbetaling af feriemidler for perioden 1. sep-
tember 2019 til 31. marts 2020, vil blive fastsat på baggrund
af oplysninger fra eIndkomst, FerieKonto, Arbejdsmarke-
dets Tillægspension m.v. For de lønmodtagere, hvor ar-
bejdsgiveren har foretaget indberetning af feriemidlerne til
FerieKonto eller Feriepengeinfo, vil udbetaling kunne ske
på baggrund af disse indberetninger, som de fremstår på ud-
betalingstidspunktet.
Kommunale og statslige myndigheder, anerkendte arbejds-
løshedskasser og andre kan efter § 7, stk. 1, i lov om et ind-
komstregister få terminaladgang til eIndkomst, i det omfang
de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få sådan
adgang. Denne hjemmel til adgang til de relevante oplysnin-
ger i eIndkomst findes allerede i § 20, stk. 2, i lov om for-
valtning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Den førtidige udbetaling af feriemidler vil blive fratrukket i
lønmodtagerens samlede krav på tilgodehavende feriemid-
ler, inden regulering med tilskrivning af fondens resultat.
Hvis en lønmodtager vælger at få førtidig udbetaling af de
op til tre ugers ferie, vil lønmodtagers krav på tilgodehaven-
de feriemidler derfor være op til to ugers ferie. Dog med for-
behold for de afvigelser, der opstår som følge af, at den før-
tidige udbetaling ikke sker på samme grundlag, som opgø-
relsen af de indberettede feriemidler. Den førtidige udbeta-
ling kan derfor afvige fra lønmodtagerens optjente og indbe-
rettede feriemidler i perioden 1. september 2019 til 31.
marts 2020, og som følge heraf kan de resterende op til to
ugers feriemidler efter udbetalingen også afvige fra de ind-
berettede midler for perioden 1. april til 31. august 2020.
Da de tilgodehavende feriemidler er baseret på arbejdsgivers
indberetning, mens den førtidige udbetaling baseres på op-
lysninger i eIndkomst, FerieKonto, Feriepengeinfo, Arbejds-
markedets Tillægspension m.v., vil den førtidige udbetaling
af feriemidler i en lang række tilfælde ikke være helt i over-
ensstemmelse med de af arbejdsgiveren indberettede beløb.
Hvis den førtidige udbetaling svarer til et mindre beløb end
de faktisk optjente feriemidler i perioden 1. september 2019
til 31. marts 2020, vil lønmodtagers endelige krav på tilgo-
dehavende feriemidler derfor kunne være på mere end op-
tjente feriemidler i perioden 1. april 2020 til 31. august
2020. Omvendt hvis den førtidige udbetaling svarer til et hø-
jere beløb end de faktisk optjente feriemidler i perioden 1.
september 2019 til 31. marts 2020, vil lønmodtagerens krav
være mindre end optjente feriemidler i perioden 1. april
2020 til 31. august 2020.
Hvis modtageren af førtidigt udbetalte feriemidler har fået
udbetalt midler, som modtageren ikke har krav på, kan fon-
den kræve det beløb, som er udbetalt for meget, tilbagebe-
talt. Eksempelvis hvis modtageren ikke anses som lønmod-
tager i ferielovens forstand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af
4. oktober 2019, og der derfor ikke er indberettet feriemidler
til fonden. Det kan fx skyldes, at modtageren er direktør el-
ler medejer, uden at være i et tjenesteforhold. For meget ud-
betalt kan også ske for lønmodtagere i ferielovens forstand,
hvis dele af lønnen ikke giver ret til ferie.
Det er ikke en forudsætning, at modtageren er vidende om
ikke at være berettiget til udbetalingen. Bestemmelsen giver
således videre mulighed for tilbagesøgning, end efter gæl-
dende regler samt efter grundsætningen om condictio inde-
biti, hvorefter et fejlagtigt udbetalt beløb som udgangspunkt
kan kræves tilbagebetalt, hvis modtageren indså eller burde
have indset, at betalingen skyldtes en fejl.
Tilbagesøgningen gælder kun i det tilfælde, hvor den førtidi-
ge udbetaling overstiger de samlede tilgodehavende ferie-
midler for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020.
Hvis muligt vil fonden i stedet modregne i øvrige tilgodeha-
vende feriemidler, der ikke er udbetalt. Fonden vil derfor
kun tilbagesøge hos personer, hvor der ikke er mulighed for
at modregne de for meget udbetalte midler i de samlede til-
godehavende feriemidler.
Af forarbejderne til lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige, jf. lovforslag nr. L 20, Folketingstidende 2008-09, til-
læg A, side 272, anføres i de specielle bemærkninger til § 1,
at det ”offentlige” skal forstås bredt. Gældsstyrelsen har
vurderet, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond falder ind under
dette begreb, hvorfor tilbagebetalingskrav vedrørende med
urette udbetalte feriemidler omfattes af lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige og derfor skal inddrives af Gælds-
styrelsen.
Med den foreslåede ordning, vil førtidig udbetaling af ferie-
midler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020 ik-
ke indgå i tildelingen eller udmålingen af forsørgelsesydel-
ser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser til per-
sonen selv eller andre, herunder ægtefæller og børn. Den
førtidige udbetaling vil derfor hverken have betydning for,
hvorvidt personen er berettiget til ydelser eller selve udmå-
lingen af ydelserne. Uden en særregel om, at udbetalingen
ikke skal have betydning for udbetaling af ydelser, ville ud-
betalingen kunne medføre fradrag i ydelser eller afskære
modtageren fra at være berettiget til en ydelse, da en række
offentlige ydelser, herunder kontanthjælp, SU, pension, bo-
ligstøtte, statslig elevstøtte til elever på efterskoler m.v. af-
hænger af indtægt eller formue. Der vil med forslaget ses
bort fra udbetalingen til og med år 2022.
Det bemærkes, at feriemidlerne allerede kan have haft be-
tydning for indkomstafhængige ydelser for personer, der al-
lerede er blevet beskattet, fx timelønnede, der indbetaler til
FerieKonto eller anden feriekasse samt funktionærer, hvor
arbejdsgiveren indbetaler til FerieKonto eller anden ferie-
8
kasse i forbindelse med, at lønmodtageren er er fratrådt i
overgangsåret. Den foreslåede ordning vil ikke have tilbage-
virkende kraft for lønmodtagere, der allerede er beskattet.
Forslaget herom er begrundet i, at aftalepartierne har lagt
stor vægt på, at den førtidige udbetaling i videst muligt om-
fang skal anvendes til forbrug. Hvis der sker modregning,
vil det kunne medføre, at færre ønsker at få midlerne udbe-
talt, ligesom der vil være færre penge til forbrug for modta-
gere, der mister retten til ydelser eller hvor ydelsen reduce-
res.
Beskæftigelsesministeren kan med forslaget fastsætte nær-
mere regler om førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a
i forhold til forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhæn-
gige offentlige ydelser.
Med den foreslåede ordning forventes der et stort antal an-
søgninger til fonden om udbetaling inden for en kort tidspe-
riode. Den eksisterende mulighed for at klage over fondens
afgørelser til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion er etableret ud fra en forudsætning om, at fondens ud-
betalinger sker over en lang årrække. Det eksisterende kla-
gesystem er derfor ikke indrettet til at kunne behandle et så
stort antal sager og henvendelser til ankenævnet, som førti-
dig udbetaling af feriemidler sandsynligvis måtte medføre.
Med den foreslåede ordning vil klager over udbetalingen
derfor ikke blive oversendt til ankenævnet for Arbejdsmar-
kedets Tillægspension, ligesom der ikke vil kunne klages til
anden administrativ myndighed. Der stilles samtidig ikke
krav om klagevejledning. Klager over den endelige afgørel-
se om tilgodehavende feriemidler i medfør af lovens § 12 vil
fortsat kunne oversendes til ankenævnet for Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, hvis klageren ikke får medhold hos
fonden. Den endelige afgørelse vedrører udbetalingen af
lønmodtagerens resterende feriemidler. Fradrag for førtidigt
udbetalte feriemidler vil fremgå af den endelige afgørelse.
Med den foreslåede ordning vil det af loven udtrykkeligt
fremgå, at den førtidige udbetaling af feriemidler vil være
beskyttet mod modregning med gæld. Dette betyder, at belø-
bet skal udbetales uden modregning med gæld. Der vil såle-
des ikke kunne ske modregning med gæld, der er under ind-
drivelse hos Gældsstyrelsen eller under opkrævning hos en
offentlig fordringshaver.
Det vil derimod være muligt for Gældsstyrelsen at gennem-
føre lønindeholdelse i feriemidlerne, da disse er A-ind-
komst, hvori der også skal ske indeholdelse af A-skat og ar-
bejdsmarkedsbidrag.
Med den foreslåede ordning vil beskæftigelsesministeren
fastsætte nærmere regler om førtidig udbetaling af feriemid-
ler, herunder regler for ansøgning, ansøgningsfrist, udbeta-
ling, fondens administration, kontrol og tilbagesøgning. For-
venteligt vil lønmodtagere kunne ansøge om førtidig udbeta-
ling af feriemidler indtil den 1. december 2020.
Lovforslaget indebærer desuden, at arbejdsgiverne ikke kan
indbetale lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler til
fonden i forbindelse med indberetningen, men først på et
tidspunkt herefter som fastsættes ved bekendtgørelse af be-
skæftigelsesministeren. Det forudsættes, at muligheden for
arbejdsgivernes indbetaling til fonden alene udskydes få må-
neder, til når den tekniske løsning er på plads. Det er væ-
sentligt at fastsætte fristen for ansøgning om førtidig udbeta-
ling under hensyn til fondens opgaver, herunder med at åbne
for indbetalinger og at gennemføre underretning og høring
af arbejdsgivere og lønmodtagere i starten af 2021, bl.a. så-
ledes at arbejdsgivernes indbetalingsmuligheder ikke yderli-
gere udskydes. Lovforslaget indebærer også, at arbejdsgi-
verne først i forbindelse med den første ordinære opkræv-
ning til fonden i juli og august 2021 vil skulle tilkendegive
over for fonden, hvorvidt arbejdsgiveren ønsker at beholde
tilgodehavende feriemidler i virksomheden, indtil de forfal-
der til betaling efter §§ 8 og 9.
Med lovforslaget vil staten afholde alle udgifter til admini-
stration af opgaver i forbindelse med førtidig udbetaling af
feriemidler i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond.
Der ændres i øvrigt ikke på arbejdsgivers pligt til indberet-
ning og opgørelse af tilgodehavende feriemidler, ligesom
der ikke ændres på indeksering og beskatningen af feriemid-
lerne. Ligeledes har lønmodtageren med den foreslåede ord-
ning mulighed for at undlade førtidig udbetaling af feriemid-
ler. Dermed vil lønmodtager få betalt feriemidlerne som ef-
ter gældende regler, når lønmodtageren når pensionsalderen
eller af andre grunde forlader arbejdsmarkedet.
2.2. Statslig lånefinansiering af førtidig udbetaling af ferie-
midler
2.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler i lovens § 15, indefryses værdien af
de fem ugers opsparede feriemidler indtil lønmodtageren når
folkepensionsalderen, eller af andre grunde forlader det dan-
ske arbejdsmarked. Arbejdsgivere for lønmodtagere der af-
holder ferie med løn samt arbejdsgivere, der benytter ferie-
kortordninger uden feriekasse, indbetaler de opsparede fe-
riemidler til fonden, enten ved udbetalingstidspunktet eller
frivilligt før tid, jf. lovens kapitel 3. Hvis arbejdsgiveren
indbetaler forpligtelsen til fonden, vil fonden investere mid-
lerne i værdipapirer og opnå et investeringsafkast herpå, el-
lers vil arbejdsgiverens forpligtelse blive indekseret med
lønudviklingen. Fondens investeringsafkast omfattes af den
almindelige beskatning af afkast.
Arbejdsgivere der løbende indbetaler til FerieKonto og pri-
vate feriekasser for lønmodtagere, der optjener ret til ferie-
penge, har allerede indbetalt feriemidler til indefrysning i
fonden. FerieKonto har aktuelt overført 4,4 mia. kr. til fon-
den. Indbetalingerne er løbende blevet investeret i værdipa-
pirer som en del af fondens forvaltning, ligesom fonden af
det overførte beløb løbende finansierer udbetalinger af
fondsferiedage efter § 28. Efter gældende regler omfattes fe-
9
riemidler, der indberettes og betales til fonden af FerieKonto
og private feriekasser ikke af indeksering.
Beskæftigelsesministeren har efter lovens § 11, stk. 1, hjem-
mel til at fastsætte nærmere regler for arbejdsgivernes ind-
betaling til fonden m.v.
Når en lønmodtager opnår folkepensionsalderen eller af an-
dre grunde forlader arbejdsmarkedet, indkræver fonden den
indekserede forpligtelse fra arbejdsgiveren, såfremt arbejds-
giveren ikke frivilligt har indbetalt forinden. Fonden udbeta-
ler et beløb af den samlede tilgodehavende ferieformue, sva-
rende til værdien af de tilgodehavende feriemidler forrentet
med den regulering, der som før nævnt følger af fondens in-
vesteringsafkast og indeksering baseret på den generelle
lønudvikling. Alle lønmodtagere modtager den samme for-
rentning uanset om deres arbejdsgiver frivilligt har indbetalt
førtidigt til fonden eller ej.
Det offentlige har ikke direkte økonomiske interesser i beta-
lingerne mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne, foruden
de offentlige arbejdsgiveres interesser.
Fonden har aktuelt ikke mulighed for at optage lån hos sta-
ten, da udbetalingerne af feriemidlerne udelukkende vedrø-
rer indbetalingerne fra arbejdsgiverne, og det opnåede afkast
på de finansielle markeder. Fonden har derfor ikke mulighed
for at foretage en førtidig udbetaling af feriemidler under
den gældende lovgivning, da den ikke har tilsvarende likvi-
de aktiver eller på anden vis mulighed for at anskaffe dem.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning indebærer, at fonden kan optage lån
direkte fra staten til at foretage en førtidig udbetaling af fe-
riemidler. Det foreslås at finansiere fondens anskaffelse af
midlerne til den førtidige udbetaling med statslån, da det vil
være den billigste mulighed for det offentlige til at formidle
udbetalingen.
Lånemodellen foreslås indrettet, så den afspejler de samme
vilkår som arbejdsgivernes indbetalinger. Det foreslås, at
der gives et lån fra staten til fonden til at dække det samlede
udbetalte beløb. Lånet forrentes med samme indeks for løn-
udviklingen som arbejdsgivernes forpligtelse vedrørende de
tilgodehavende feriemidler, og bliver tilskrevet hovedstolen.
Når en arbejdsgiver foretager en indbetaling vedrørende en
lønmodtager, der har fået feriemidler udbetalt førtidigt, bli-
ver der opgjort et afdrag på statens lån til fonden.
Afdraget opgøres ved for hver lønmodtager at beregne den
forholdsmæssige andel af lønmodtagerens førtidige udbeta-
ling i forhold til lønmodtagerens endeligt indberettede tilgo-
dehavende feriemidler. Når en arbejdsgiver indbetaler sin
forpligtelse til fonden, bliver den fordelt på de tilhørende
lønmodtagere, og den beregnede andel, der er førtidigt udbe-
talt, afregnes for disse lønmodtagere og overføres til staten.
Dette afdrag vil svare til statens oprindelige udlæg inklusive
forrentningen på statens lån for den pågældende lønmodta-
ger. Den ikke-udbetalte andel og tilgodehavende feriemidler
for lønmodtagere, der ikke benytter sig af ordningen, vil bli-
ve forvaltet af fonden efter gældende ret.
En lønmodtager kan have haft flere forskellige arbejdsgivere
og dermed flere forskellige indbetalinger tilknyttet sit ferie-
tilgodehavende. Fondens afregning over for staten skal ske
ved arbejdsgiverens indbetaling, uanset om lønmodtager har
flere arbejdsgivere og der ikke er afregnet af alle lønmodta-
gerens arbejdsgivere.
Når en arbejdsgiver indbetaler til fonden, ophører indekse-
ringen af feriepengeforpligtelsen. Derfor stopper tilskrivnin-
gen af renter for det tilsvarende afdrag til staten på tidspunk-
tet for arbejdsgiverens indbetaling. Ved arbejdsgiverens fri-
villige indbetaling efter § 6, stk. 5, vil arbejdsgiverens ind-
betaling til fonden falde i to trin, nemlig dels indbetalingen
og dernæst fondens opkrævning af den forholdsmæssige in-
deksering for perioden siden seneste indeksering efter § 7 og
frem til tidspunktet for indbetaling. Tilsvarende vil fondens
afdrag i disse tilfælde falde i to trin. Da der kan være en for-
sinkelse mellem indbetalingen fra arbejdsgiverne og det til-
svarende afdrag for statens andel, da fonden fx skal opgøre
hvilke lønmodtagere, midlerne omfatter, bliver denne mel-
lemperiode ikke forrentet. En forrentning af denne mellem-
periode ville medføre, at fonden skulle betale det af lønmod-
tagernes øvrige afkast.
Tilsvarende bliver afdrag vedrørende allerede indbetalte
midler, såsom midler fra FerieKonto og private feriekasser,
heller ikke tilskrevet en rente. Når fonden har opgjort hvilke
lønmodtagere, midlerne tilhører, bliver den tidligere beskr-
evne forholdsmæssige andel afregnet af disse midler og af-
draget til staten. De resterende midler forbliver i fonden og
forvaltes som tidligere. I det omfang fondens forrentning af
de allerede indbetalte midler samlet set har været negativ,
vil staten dog skulle bære sin forholdsmæssige andel af det
negative afkast.
Finansministeren fastsætter de nærmere vilkår for låneord-
ningen, herunder bl.a. udbetalingen af lånet, opgørelse af
hovedstolen, renteberegning, betalingsfrister for fondens af-
drag, og fondens rapportering om lånet m.v. Vilkårene for
låneordningen vil blive udmøntet i en låneaftale mellem Fi-
nansministeriet og fonden.
Efter gældende regler omfattes feriemidler, der indberettes
og indbetales til fonden af FerieKonto og private feriekasser
ikke af indeksering, hvorfor statens lån for disse midler hel-
ler ikke tilskrives en rente svarende til lønudviklingen. Når
en arbejdsgiver indbetaler til fonden, stopper tilskrivningen
af renter for det tilsvarende afdrag til staten på tidspunktet
for arbejdsgiverens indbetaling. Fonden afdrager den for-
holdsmæssige andel af indbetalingerne fra arbejdsgiverne
samt FerieKonto og private feriekasser på lånet fra staten,
når fonden har opgjort, hvilke lønmodtagere indbetalingen
vedrører.
10
Arbejdsgiverne vil alene blive berørt af manglende mulig-
hed for indbetaling få måneder efter det ellers skulle være
muligt. Dette vil medføre, at arbejdsgiverne ikke har mulig-
hed for at undgå indeksering, indtil indbetaling er mulig.
Foruden dette er arbejdsgiverne uberørte af modellens im-
plementering, da deres forpligtelse fortsat forfalder efter
gældende regler, og de derfor kan fortsætte med at indbetale
deres forpligtelse til fonden som tidligere.
2.3. Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse
2.3.1. Gældende ret
Arbejdsmarkedets Tillægspension er en selvejende institu-
tion med egen bestyrelse, som blev oprettet ved lov nr. 46 af
7. marts 1964 om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det
fremgår af lovens § 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
har til formål at udbetale lønmodtagere m.fl. tillægspension i
overensstemmelse med lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har sidenhen ved lov fået
udvidet sin opgaveportefølje og administrerer således i dag
mange af arbejdsmarkedets ordninger, herunder Lønmodta-
gernes Garantifond, FerieKonto, Arbejdsmarkedets Uddan-
nelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og bar-
sel.dk. Denne administration sker i form af administrativ bi-
stand på omkostningsdækket basis og i henhold til gældende
lovgivning på området, herunder i henhold til lov om Løn-
modtagernes Garantifond, ferieloven, lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag, lov om den selvejende institution
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og barselsudligningslo-
ven m.fl.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har endvidere til opgave
at stå for Udbetaling Danmarks daglige drift, ledelse og ad-
ministration, og derved på vegne af Udbetaling Danmark
varetage de opgaver vedrørende sagsbehandling, tilkendelse,
udbetaling m.v., som tillægges Udbetaling Danmark i hen-
hold til §§ 1, 1 a og 1 b, i lov om Udbetaling Danmark.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Som anført ovenfor under pkt. 2.3.1 varetager Arbejdsmar-
kedets Tillægspension i dag en lang række opgaver af væ-
sentligt omfang, som ikke fremgår af lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, der angiver Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions formål.
Det foreslås derfor, at § 1 i lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension ændres, så bestemmelsen kommer til at afspej-
le, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktuelle opgaveva-
retagelse i vidt omfang sker i henhold til anden lovgivning
end lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Herved brin-
ges formålsbestemmelsen i overensstemmelse med Arbejds-
markedets Tillægspensions opgavevaretagelse efter anden
lovgivning.
Med den foreslåede bestemmelse vil Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions formålsbestemmelse desuden i naturlig for-
længelse udvides i takt med, at det eventuelt besluttes at
henlægge nye opgaver til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås endvidere, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
og helt eller delvis ejede dattervirksomheder også får mulig-
hed for at drive virksomhed, der er forbundet med eller lig-
ger i naturlig forlængelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
ons m.v. opgavevaretagelse. Det kan fx være aktiviteter, der
understøtter opgaver, der allerede varetages af Arbejdsmar-
kedets Tillægspension m.v. eller nye opgaver, som øger ef-
fektiviteten på et givet opgaveområde. Arbejdsmarkedets
Tillægspension samt helt eller delvis ejede dattervirksomhe-
der vil således kunne udbygge sine aktiviteter i det omfang
en fornuftig udvikling af opgavevaretagelsen tilsiger dette.
Det vil således med den foreslåede bestemmelse være mu-
ligt at aftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension, at Re-
kapitaliseringsfonden kan tillægges nye opgaver ved lov,
som udnytter de hos Arbejdsmarkedets Tillægspension op-
byggede kompetencer, ekspertise, systemer mv, og herved
udvide formålsbestemmelsen. Det kræver, at der i øvrigt er
eller skabes finansiel og materiel hjemmel hertil.
Medmindre andet er bestemt ved lov, leveres Arbejdsmarke-
dets Tillægspensions opgavevaretagelse på omkostnings-
dækket basis. Dette indebærer, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspension ikke opnår en økonomisk gevinst ved opgave-
varetagelsen, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension – og
dermed medlemmerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension –
derfor heller ikke bærer det økonomiske ansvar i tilfælde af
fejl under opgavevaretagelsen. Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension har pligt til at søge at begrænse det økonomiske tab
og berigtige fejlen.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke i øvrigt på retstil-
standen i de ordninger, som allerede administreres ved lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller øvrig lovgiv-
ning.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
2.4. Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af en
ny statslig fond
2.4.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag regler om, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspension via en dattervirksomhed kan yde administrativ
bistand til et statslig aktieselskab, som fx en rekapitalise-
ringsfond. Den nye statslige fond til at rekapitalisere store,
samfundsbærende, danske virksomheder i en særlig situa-
tion etableres som et nyt statsligt aktieselskab og skal admi-
nistreres af en dattervirksomhed af Arbejdsmarkedets Til-
lægspension.
Den administrative bistand ydes på omkostningsdækket ba-
sis. Dette indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
11
ikke opnår en økonomisk gevinst ved opgavevaretagelsen,
og at Arbejdsmarkedets Tillægspension – og dermed med-
lemmerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension – derfor hel-
ler ikke bærer det økonomiske ansvar i tilfælde af fejl under
opgavevaretagelsen. Arbejdsmarkedets Tillægspension har
dog pligt til at søge at begrænse det økonomiske tab og be-
rigtige fejlen. Der indgås en aftale mellem det pågældende
datterselskab i ATP-koncernen på den ene side og det stats-
lige aktieselskab på den anden side, der regulerer den admi-
nistrative bistand nærmere.
Arbejdsmarkedets Tillægspension er omfattet af lov om of-
fentlighed i forvaltningen bortset fra §§ 11, 12 og 15-17, jf.
lovens § 3, stk. 1, nr. 1. Arbejdsmarkedets Tillægspensions
datterselskaber stiftet på privatretligt grundlag er derimod
som udgangspunkt ikke omfattet af lov om offentlighed i
forvaltningen, jf. dog § 3, stk. 1, nr. 2, §§ 4 og 5 i lov om
offentlighed i forvaltningen.
Tilsynet med aktiviteterne i et sådant datterselskab følger af
det almindelige ressortansvar for den lovgivning eller de
regler, der administreres i datterselskabet.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
I aftalen mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Fol-
keparti og Alternativet om udfasning af hjælpepakker, sti-
muli-initiativer og eksportinitiativer, er det aftalt, at der skal
oprettes en statslig fond (Rekapitaliseringsfonden), der kan
agere investor of last resort. Rekapitaliseringsfonden skal
tilføre en form for egenkapital og dermed sikre et tilstrække-
ligt kapitalgrundlag i store, ellers sunde, samfundsbærende
danske virksomheder. Fonden oprettes med henblik på at
kunne yde direkte bistand til at rekapitalisere store, sam-
fundsbærende, danske virksomheder i en særlig situation,
samtidig med at staten kan få del i en potentiel fordel, hvis
en virksomhed kommer styrket og mere værdifuld ud af
krisen.
Rekapitaliseringsfonden har behov for administrativ bistand
fra en uafhængig aktør med de fornødne faglige kompeten-
cer. Regeringen har på denne baggrund udpeget Arbejds-
markedets Tillægspension som administrator af det statslige
aktieselskab, og det foreslås derfor, at der tilvejebringes klar
hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension via et dat-
terselskab kan yde administrativ bistand til det statslige ak-
tieselskab.
Det foreslås, at den administrative bistand skal ydes på om-
kostningsdækket basis.
Det foreslås, at den administrative bistand ikke omfattes af
Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.
3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
3.1. Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige
Overgangen til den nye ferieordning med samtidighedsferie
betyder, at der indefryses op til fem ugers feriepenge, som
optjenes fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020.
For at stimulere privatforbruget og den økonomiske aktivitet
efter Coronakrisen gives der mulighed for førtidig udbeta-
ling af feriemidler optjent i perioden fra den 1. september
2019 til den 31. marts 2020, svarende til op til tre ugers fe-
rie.
Da arbejdsgiverne endnu ikke har indberettet lønmodtager-
nes feriemidler, vil udbetalingen ske på baggrund af indbe-
rettede lønoplysninger i eIndkomst-registret for optjenings-
perioden. For de lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren har
foretaget indberetning af feriemidlerne til FerieKonto eller
Feriepengeinfo, vil udbetaling kunne ske på baggrund af
disse indberetninger, som de fremstår på udbetalingstids-
punktet. Det forventes, at der senest i oktober 2020 påbe-
gyndes udbetaling af feriemidlerne. Udbetalingen af ferie-
midlerne er indkomstskattepligtige, såfremt arbejdsgiver ik-
ke allerede har indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og skat af
A-indkomst i forbindelse med indberetning til FerieKonto
eller Feriepengeinfo, hvor feriekasser udbetaler. Udbetalin-
gen af feriemidlerne modregnes ikke i indkomstoverførsler
m.v.
For at undgå at presse virksomhedernes likviditet i forbin-
delse med udbetalingen vil staten mellemfinansiere den før-
tidige udbetaling af feriemidler. Der ændres dermed ikke på
arbejdsgivernes forpligtigelse i forhold til at indbetale ferie-
midlerne. Arbejdsgiverne er fortsat forpligtigede til senest at
indbetale de tilgodehavende midler årligt i det omfang, som
lønmodtagerne når folkepensionsalderen eller af anden
grund forlader arbejdsmarkedet, og søger om at få udbetalt
feriemidlerne. De tilgodehavende feriemidler indekseres
med lønudviklingen. Indekseringen er bagudrettet, således at
den indeksering, som beskæftigelsesministeren fastsætter ef-
ter § 7, medfører en forhøjelse af tilgodehavende midler, der
står hos arbejdsgiverne på tidspunktet for fastsættelsen af in-
dekseringen, samt en forholdsmæssig indeksering af de mid-
ler, arbejdsgiverne frivilligt har indbetalt i en periode på 12
måneder forud herfor.
Det forventes, at udbetalingen af op til tre ugers feriemidler
vil udgøre ca. 59 mia. kr., svarende til ca. 39 mia. kr. efter
skat. Der er usikkerhed om størrelsen af de samlede ferie-
midler, som først endeligt afklares i forbindelse med ar-
bejdsgivernes indberetninger med frist ultimo december
2020.
En førtidig udbetaling af feriemidler vil betyde en fremryk-
ning af skatte- og afgiftsprovenu og dermed styrke den fak-
tiske saldo i det år, hvor midlerne udbetales. Der er dog tale
om, at staten låner pengene ud også for skattebetalingen.
Den fremrykkede skat vil således alene vedrøre tidligere
indbetaling til staten af fondens afdrag ved arbejdsgivernes
frivillige indbetaling af bruttomidler. Udbetalingen skønnes
at øge indtægterne fra indkomstskatter samt moms og afgif-
12
ter med godt 20 mia. kr. i 2020. Virkningen på den struktur-
elle saldo er dog begrænset i udbetalingsåret, hvor virknin-
gen på indkomstskat og tilbageløb gennem moms og afgifter
er af midlertidig karakter. Fremrykningen af skatteprovenu
vil dog isoleret set indebære en vis svækkelse af den struk-
turelle saldo i de efterfølgende år, herunder i 2025.
Forslaget vil endvidere have økonomiske konsekvenser for
Udbetaling Danmark.
De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles
med kommunerne.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vedrørende
2020 vil blive indarbejdet i lov om tillægsbevilling for 2020.
Tabel 1. Virkninger på faktisk saldo ved udbetaling af op til tre ugers feriemidler i 2020
Mio. kr. (2020-niveau) 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Varig virk-
ning
1. Fremrykning af indkomstskat
og øvrige skattemæssige virknin-
ger, jf. tabel 2
20.430 460 280 90 -20 -70 90
2. Renteudgifter til øget statsgæld -40 -50 -60 -60 -70 -70 0
3. Renteindtægter fra lån til LD 310 1.130 830 860 870 880 250
4. Administrative udgifter 26,9 8,7 2,6 2,6 2,5 3,5 0,0
Faktisk saldo i alt (1–2+3-4) 20.753 1.631 1.167 1.017 918 877 340
Anmærkning: Virkningen af fremrykning af indkomstskat m.v. er i 2020-2023 en indtægt for staten. Indtægten er i tabellen anført med positivt fortegn. Renteudgifter til øget
statsgæld har negativt fortegn idet den øgede statsgæld som følge af de aktuelt negative renter forventes at medføre negative renteudgifter frem mod 2025. De administrative
udgifter er i tabellen anført med positivt fortegn. Det er forudsat at feriemidlerne udbetales primo oktober 2020.
Udbetalingen vil øge statsgælden. Idet renterne på statsgæl-
den aktuelt er overvejende negative, forventes den øgede
statsgæld frem mod 2025 at medføre negative renteudgifter.
Samtidig vil indekseringen med lønudviklingen af den del af
feriepengeforpligtelsen, som arbejdsgiverne vælger at behol-
de som likviditet i virksomhederne, og som vedrører den
førtidige udbetaling, udgøre en positiv renteindtægt for sta-
ten.
Samlet set skønnes lovforslaget at indebære en varig forbed-
ring af de offentlige finanser i størrelsesordenen 340 mio.
kr., jf. tabel 1.
Udbetalingen til lønmodtagere, der har ferie med løn, bereg-
nes ud fra den indberettede A-indkomst inklusiv arbejds-
markedsbidrag i eIndkomst-registret for perioden fra 1. sep-
tember 2019 til 31. marts 2020, som dog på visse områder
adskiller sig fra den ferieberettigede løn. Det betyder, at der
forventes at blive udbetalt for meget i nogle situationer, og
for lidt i andre situationer. Der vil for den enkelte lønmodta-
ger derfor ske en udligning af eventuelle afvigelser i de fe-
riemidler, som fortsat henstår i fonden efter den foreslåede
engangsudbetaling. Der vil dermed ske en korrektion af evt.
afvigelser i den endelige udbetaling af de resterende inde-
frosne feriemidler. I visse tilfælde vil der skulle ske en
egentlig tilbagebetaling. Dette vil eksempelvis være tilfæl-
det, hvis der er sket førtidig udbetaling af feriemidler til en
person, der ikke er lønmodtager i ferielovens forstand, her-
under direktører og medejere m.v., der ikke er i et tjeneste-
forhold. For meget udbetalt kan også forekomme i tilfælde,
hvor lønmodtagernes indkomst helt eller delvist ikke giver
ret til feriepenge. I det omfang at det ikke er muligt at op-
kræve de beløb, hvor der er udbetalt for mange feriemidler,
vil det belaste de offentlige finanser.
Ændringerne til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
har ikke økonomiske konsekvenser eller implementerings-
konsekvenser for det offentlige.
3.1.1. Skattemæssige konsekvenser
De samlede konsekvenser for den offentlige saldo af over-
gangen til den nye ferieordning med samtidighed vurderes at
være omtrent neutrale set over hele indfasningsperioden.
Det samme gælder ved en evt. tidligere udbetaling af ferie-
midlerne.
Udbetalingen af op til tre ugers feriemidler vil imidlertid på-
virke den faktiske saldo i forhold til det hidtil forudsatte i de
enkelte indfasningsår.
3.1.1.1. Beskatning af lønmodtagernes øgede rentebærende
opsparing
Mens lønmodtagerne under den tidligere ferielov havde op-
sparing i form af tilgodehavende feriepenge med ind i det
første år som pensionist, modtager nye årgange, der indtræ-
der på arbejdsmarkedet under den nye ferieordning, deres
feriepenge tidligere. Det øger alt andet lige behovet for op-
sparing, idet det dog må formodes, at lønmodtagerne vil for-
bruge en stor del af den forøgede likviditet. En del af den
øgede likviditet for nye årgange, der indtræder på arbejds-
13
markedet under den nye ferieordning, skønnes derfor at bli-
ve opsparet i rentebærende fordringer (eller brugt til gælds-
nedbringelse). Udbetalingen af op til tre uger af feriemidler-
ne i 2020 betyder, at også årgange, der startede på arbejds-
markedet under den gamle ferieordning, kun vil have sva-
rende til to ugers opsparede feriepenge ved pensionering. En
større del af tilpasningen af den rentebærende opsparing vil
derfor ske allerede i 2020. Kapitalindkomstbeskatningen af
lønmodtagernes øgede rentebærende opsparing øges derfor i
perioden 2020-2078. Husholdningernes afkast efter skat af
den øgede opsparing vil desuden give anledning til et øget
forbrug og dermed et tilbageløb gennem moms og afgifter
m.v.
Det skønnes, at kapitalindkomstbeskatningen af lønmodta-
gernes øgede rentebærende opsparing inkl. tilbageløb øges
med 40 mio. kr. i 2020, stigende til 280 mio. kr. i 2025. På
længere sigt falder virkningen, efterhånden som de opspare-
de feriemidler også uden førtidig udbetaling ville komme til
udbetaling, for helt at bortfalde efter 2078.
3.1.1.2. PAL-skat vedrørende overgangsordningen
Det er uvist, i hvilket omfang virksomhederne vil indbetale
deres ferieforpligtigelser til fonden. I Ferielovsudvalgets be-
regninger er det antaget, at 25 mia. kr. (2014-niveau) over-
føres til fonden primo 2021, mens arbejdsgiverne forrenter
det resterende beløb med lønudviklingen. Ifølge Ferielovs-
udvalgets beregninger vil de 25 mia. kr. i fonden medføre en
årlig indtægt fra PAL-skatten på ca. 75 mio. kr. i 2021 vok-
sende til ca. 195 mio. kr. i 2050 (2014-niveau), hvorefter
provenuet aftager. Den førtidige udbetaling af op til tre
ugers feriemidler betyder, at midlerne i fonden reduceres
med omtrent 3/5, og at provenuet fra PAL-skatten mindskes
tilsvarende.
3.1.1.3. Fremrykning af indkomstskat og tilbageløb af udbe-
taling af feriemidler
Overgangen til den nye ferielov med samtidighedsferie
medfører, at lønmodtagerne får op til 25 ekstra feriedage
svarende til ca. 98 mia. kr. (2020-niveau), der indefryses og
udbetales i perioden 2021-2078 efterhånden som lønmodta-
gerne forlader arbejdsmarkedet og får feriemidlerne udbe-
talt. Heraf skønnes ca. 76 mia. kr. at være før skat-midler,
hvoraf der betales indkomstskatter (inkl. arbejdsmarkedsbi-
drag), når midlerne udbetales. De resterende ca. 22 mia. kr.
vedrører indbetalinger til FerieKonto, private feriekasser, for
timelønnede, fratrådte funktionærer m.v. og er beskattet på
indbetalingstidspunktet.
Førtidig udbetaling af feriemidlerne i 2020 medfører at be-
skatningen af feriemidlerne fremrykkes. Den førtidige udbe-
taling af feriemidler er frivillig, og den enkelte lønmodtager
kan vælge i stedet at lade feriemidlerne stå, indtil
vedkommende forlader arbejdsmarkedet. Virkningen på ind-
komstskatterne i 2020 afhænger af, hvor mange der vælger
at få feriemidlerne udbetalt.
Udbetalingen af feriemidler beskattes som personlig ind-
komst før arbejdsmarkedsbidrag. For topskatteydere udgør
marginalskatten på arbejdsindkomst 55,9 pct. i en gennem-
snitskommune (ekskl. kirkeskat), mens marginalskatten
under topskattegrænsen udgør 42,1 pct. inkl. arbejdsmar-
kedsbidrag i en gennemsnitskommune (ekskl. kirkeskat).
For personer, der er topskatteydere i 2020 med udbetaling af
feriemidlerne, og som ikke forventer at blive topskatteydere,
når de har forladt arbejdsmarkedet, vil det kunne være en
skattemæssig fordel at lade feriemidlerne stå til pensions-
tidspunktet. Fem ud af seks lønmodtagere skønnes at have
en indkomst, hvor førtidig udbetaling af tre ugers indefrosne
feriepenge i 2020 ikke beskattes med topskat. Desuden for-
ventes en stor del af de skatteydere, der er topskatteydere
som erhvervsaktive, også at være topskatteydere, når de er
gået på pension. På denne baggrund lægges det beregnings-
teknisk til grund, at alle lønmodtagere vælger at få feriemid-
lerne udbetalt i 2020.
Førtidig udbetaling af op til tre ugers feriemidler i 2020 sva-
rende til ca. 59 mia. kr. medfører, at beskatningen af ferie-
midlerne fremrykkes fra overgangsperioden 2021-2078 til
2020. Indkomstskat (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) skønnes at
udgøre knap 20 mia. kr. i 2020-niveau. I årene 2021-78 re-
duceres indkomstskatterne samlet set tilsvarende.
Den førtidige udbetaling medfører desuden øgede indtægter
fra moms og afgifter, når de udbetalte midler omsættes til
forbrug. Det er lagt til grund, at 40 pct. af udbetalingen om-
sættes til forbrug i det første år efter udbetalingen. Udbeta-
lingen af op til tre ugers tilgodehavende feriemidler i 2020
skønnes dermed kun at give anledning til et begrænset tilba-
geløb i 2020, mens en del af tilbageløbet forudsættes at for-
bedre den faktiske saldo i 2021 og i årene frem mod 2025.
Tilbageløbet påvirker ikke den strukturelle saldo.
Samlet set skønnes førtidig udbetaling af op til tre uger af de
tilgodehavende feriemidler i 2020 at øge indtægterne fra
skatter og afgifter med godt 20 mia. kr. i 2020, jf. tabel 2.
Fremrykningen skønnes samtidig at indebære en varig for-
bedring af de offentlige finanser i størrelsesordenen 90 mio.
kr.
Tabel 2. Skattemæssige virkninger på den faktiske saldo af udbetaling af indefrosne feriemidler svarende til op til
tre uger i 2020
Mio. kr. (2020-niveau) 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Varig virk-
ning
Kapitalindkomstbeskatning af lønmodtagernes
øgede rentebærende opsparing inkl. tilbageløb 40 180 210 230 250 280 60
14
Fremrykning af indkomstskat og tilbageløb af
udbetaling feriemidler vedr. overgangsåret 20.390 340 130 -70 -180 -250 100
PAL-skat af opsparede feriemidler 0 -50 -60 -80 -90 -100 -60
I alt 20.430 460 280 90 -20 -70 90
Umiddelbar virkning for kommunal indkomstskat 10.530 -610 -150 -270 -280 -290 40
Anmærkning: Beregningerne er baseret på Ferielovsudvalgets beregninger og lovforslag L 117 (2017-18).
Den strukturelle saldo påvirkes kun i mindre grad af udbeta-
lingen i udbetalingsåret, hvor virkningen på indkomstskat og
tilbageløb er af midlertidig karakter. Fremrykningen af skat-
teprovenu vil dog indebære en vis svækkelse af den struk-
turelle saldo i de efterfølgende år, herunder i 2025.
Det umiddelbare merprovenu for kommunerne skønnes at
udgøre ca. 10,5 mia. kr. i 2020. Forslaget får ingen umiddel-
bare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomst-
året 2020, da det af tidsmæssige grunde ikke har været mu-
ligt at indarbejde virkningen af forslaget i det statsgarantere-
de udskrivningsgrundlag for 2020. I den forbindelse vil der,
for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der
har valgt at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i
2020, ske en neutralisering af lovens virkning i forbindelse
med afregningen af de kommunale skatter vedrørende ind-
komståret 2020 i 2023.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner-
ne.
3.1.2. Virkninger på statsgæld og nettorenteudgifter
Da staten mellemfinansierer engangsudbetalingen, vil der
være en tilsvarende forøgelse af statsgælden, som hernæst
reduceres i takt med, at arbejdsgiverne efter gældende lov
indbetaler feriemidler til fonden, og staten modtager en for-
holdsmæssig andel heraf.
Der vil derfor være renteudgifter forbundet med udbetalin-
gen, indtil den øgede statsgæld er afdraget. Den optagne
gæld og tilbagebetalingstidspunktet vil afhænge af ordnin-
gens anvendelsesomfang, arbejdsgivernes indbetalinger,
lønindekseringen og renteudviklingen. Der er, jf. de skatte-
mæssige konsekvenser i pkt. 3.1.1.3, lagt til grund for bereg-
ningerne, at ordningen udnyttes fuldt ud. Renteudgifterne på
den øgede statsgæld afhænger af, hvornår arbejdsgiver væl-
ger at indbetale feriemidlerne til fonden. I det omfang at ar-
bejdsgiverne indbetaler tidligere, vil den øgede statsgæld
blive tilbagebetalt hurtigere, hvilket vil reducere effekternes
størrelse. Arbejdsgivernes finansieringsmuligheder kan få
betydning for i hvilken udstrækning arbejdsgiverne fremryk-
ker betalingerne til fonden i forhold til det tidspunkt, hvor
feriemidlerne forfalder til betaling.
Statens låntagning til finansiering af engangsudbetalingen
sker dog tidligere end arbejdsgivernes indbetalinger, idet ud-
betalingerne til lønmodtagerne allerede skal finansieres fra
senest oktober 2020, mens arbejdsgiverne tidligst forventes
at kunne påbegynde frivillig indbetaling i januar 2021. Hvis
det antages, at ingen arbejdsgiver indbetaler førtidigt, vil
staten tidligst modtage afdrag fra fonden i oktober 2021.
Ved eventuelle førtidige indbetalinger fra arbejdsgiverne, vil
fonden afdrage statens forholdsmæssige andel dels på indbe-
talingstidspunktet, og dels når der efterfølgende sker indbe-
taling af den forholdsmæssige indeksering.
Renteudgifterne forventes i en årrække at være negative på
grund af det negative renteniveau. Efterhånden som renteni-
veauet forventes at stige, skønnes der i en periode at være
positive renteudgifter, indtil det øgede niveau af statsgæld er
fuldt afdraget.
Arbejdsgiverne kan vælge at beholde de indefrosne ferie-
midler som likviditet i virksomheden, indtil midlerne opkræ-
ves af fonden som følge af udbetaling til lønmodtageren.
Dette indebærer, at arbejdsgiverne skal betale indeksering af
midlerne svarende til lønudviklingen for den periode, hvor
arbejdsgiverne beholder midlerne i virksomhederne. Indek-
seringen vil blive bogført som en årlig renteindtægt, selvom
den først indbetales når arbejdsgiveren afvikler sin forplig-
telse over for fonden. Størrelsen af denne renteindtægt vil
afhænge af dels anvendelsen af ordningen hos lønmodtager-
ne, dels i hvilket omfang arbejdsgiverne vælger at indbetale
førtidigt til fonden og dels den efterfølgende lønudvikling.
Der er derfor betydelig usikkerhed forbundet med skønnet.
Særligt omfanget af arbejdsgivernes frivillige indbetaling af
lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler til fonden er
usikkert. Det er lagt til grund, at arbejdsgiverne indbetaler
knap 30 mia. kr. til fonden, når det bliver muligt at foretage
frivillige indbetalinger. Hvis arbejdsgiverne foretager frivil-
lige indbetalinger i mindre omfang, vil renteindtægterne fra
indekseringen af feriepengeforpligtelsen være større end
skønnet. Hvis arbejdsgiverne vælger at indbetale hele for-
pligtelsen, bortfalder statens indtægter fra indeksering fra
2021.
3.1.3. Virkning på den økonomiske aktivitet
Muligheden for førtidig udbetaling af op til tre ugers ferie-
midler forventes at medføre en markant stimulering af pri-
vatforbruget, som skønnes at blive øget med ca. 16,5 mia.
kr. i det første år efter udbetalingen. Samlet set skønnes den
økonomiske aktivitet i Danmark øget med ca. 0,5 pct. af
BNP målt i det første år efter udbetalingen, mens beskæfti-
gelsen på kort sigt øges med ca. 7.000 personer. Det vurde-
res, at udbetaling af midlerne vil kunne skabe en højere øko-
nomisk aktivitet allerede efter den politiske aftale og før den
15
faktiske udbetaling, som følge af at lønmodtagerne kan for-
vente øgede forbrugsmuligheder.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Det vurderes med betydelig usikkerhed, at forslaget om før-
tidig udbetaling af op til tre ugers feriemidler vil medføre
administrative merudgifter i omegnen af 26,9 mio. kr. i
2020, 8,7 mio. kr. i 2021, 2,6 mio. kr. i 2022, 2,6 mio. kr. i
2023, 2,5 mio. kr. i 2024, 3,5 mio. kr. i 2025 og 1,8 mio. kr.
i 2026.
Fonden er en særskilt økonomisk enhed i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, som driver fonden med teknisk og administra-
tiv bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond varetager formueforvaltningen og den
finansielle styring og rapportering af fonden.
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal facilitere den førtidi-
ge udbetaling, herunder fremskynde udviklingen af den digi-
tale udbetalingsløsning. Forslaget om førtidig udbetaling af
op til tre ugers tilgodehavende feriemidler vil derfor medfø-
re administrative merudgifter i Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension. Arbejdsmarkedets Tillægspension arbejder på om-
kostningsdækket basis. På baggrund af oplysninger fra Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension skønnes med betydelig usik-
kerhed implementeringsomkostninger i omegnen af 9,3 mio.
kr. og driftsomkostninger for 11,5 mio. kr. i 2020. Samlet er
der således udgifter til Arbejdsmarkedets Tillægspension for
20,7 mio. kr. i 2020, 7,6 mio. kr. i 2021, 1,7 mio. kr. i 2022,
1,7 mio. kr. i 2023, 1,7 mio. kr. i 2024, 2,7 mio. kr. i 2025
og 1,7 mio. kr. i 2026.
Det skønnes endvidere på baggrund af oplysninger fra fon-
den, at den førtidige udbetaling af op til tre ugers tilgodeha-
vende feriemidler vil medføre øgede forvaltningsomkostnin-
ger hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond, svarende til 5,6 mio.
kr.
Forslaget om førtidig udbetaling af feriepenge forventes at
medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 0,6 mio. kr. i
2020, 1,1 mio. kr. i 2021, 0,9 mio. kr. pr. år i 2022-2023, 0,8
mio. kr. pr. år i 2024-2025 og 0,1 mio. kr. i 2026. Udgifter-
ne knytter sig primært til systemudvikling og i mindre grad
til vejledning i forbindelse med henvendelser til Skattefor-
valtningens kundecenter.
Derudover forventes Gældsstyrelsen at skulle varetage ind-
drivelsesopgaver i relation til fordringer vedr. tilbagebeta-
ling af feriepenge. Udgifterne hertil er forbundet med væ-
sentlig usikkerhed.
Forslaget vil endvidere have økonomiske konsekvenser for
Udbetaling Danmark.
De administrative økonomiske konsekvenser af lovforslaget
vedrørende 2020 vil blive indarbejdet i lov om tillægsbevil-
ling for 2020.
Det følger af lovens § 19, stk. 2, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions administrationsudgifter i forbindelse med de
tilgodehavende feriemidler finansieres af arbejdsgiverne, og
at Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver pengene som
en del af fællesopkrævningen.
Det følger endvidere af lovens § 18, at administrationsudgif-
ter for fonden finansieres af det afkast, som Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond genererer af de tilgodehavende feriemidler.
Lønmodtagerne afholder således de administrative omkost-
ninger hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond via et mindre af-
kast.
Staten finansierer de faktiske omkostninger til udvikling og
administration af førtidig udbetaling af feriemidlerne i Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension.
Staten finansierer parallelt hermed de faktiske meromkost-
ninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der følger af førtidig
udbetaling af op til tre uger af de tilgodehavende feriemid-
ler.
Arbejdsgiverne og lønmodtagerne pålægges således ikke en
øget udgift i forbindelse med den førtidige udbetaling af fe-
riemidlerne.
Tabel 3. Administrative økonomiske konsekvenser
Mio. kr., 2020 pl 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026
Arbejdsmarkedets Tillægspension 20,7 7,6 1,7 1,7 1,7 2,7 1,7
Lønmodtagernes Dyrtidsfond 5,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Skatteforvaltning 0,6 1,1 0,9 0,9 0,8 0,8 0,1
I alt 26,9 8,7 2,6 2,6 2,5 3,5 1,8
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 2 om, at
kommunikation skal ske digitalt, da det med lovforslaget
forventes, at borgerens ansøgning om førtidig udbetaling af
feriemidler skal ske digitalt, dog med mulighed for ansøg-
ning på blanket, der sendes til fonden. Det forventes
16
samtidig, at beregning af den førtidige udbetaling som ud-
gangspunkt vil ske automatisk på baggrund af oplysninger
fra eIndkomst, FerieKonto, Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion m.v. Fonden vil dermed foretage automatiseret behand-
ling af ansøgninger, dog med mulighed for manuel behand-
ling efter nogle nærmere angivne kriterier, der forventes
fastsat ved bekendtgørelse. Dermed er lovforslaget også i
overensstemmelse med princip 3 og 4 om automatisk sags-
behandling og genbrug af data.
Derudover er lovforslaget i overensstemmelse med princip
6, da den tekniske løsning på førtidig udbetaling af feriemid-
ler forventes baseret på borger.dk, Digital Post og med ud-
betaling til borgernes NemKonto. Offentlig infrastruktur be-
nyttes derfor i løsningen.
Der vil forventeligt fastsættes nærmere regler i bekendtgø-
relse om fondens kontrol ved førtidig udbetaling af ferie-
midler, både i forbindelse med behandling af borgerens an-
søgning og når udbetaling er afsluttet. Der vil eksempelvis
kunne fastsættes regler om manuel behandling af ansøgnin-
ger for personer med høje lønninger eller hvis de lønperio-
der, der indgår i beregningsgrundlaget, fremstår usædvanli-
ge, sådan at der kan tages hensyn til dette ved beregning af
udbetalingen. Efter afsluttet førtidig udbetaling og arbejds-
givers indberetning af de tilgodehavende feriemidler, kan
fonden tilbagesøge feriemidler, der er udbetalt til personer,
der ikke var berettiget eller hvor der er udbetalt mere end
berettiget. Lovforslaget er således også i overensstemmelse
med princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl.
De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning synes
ikke relevante.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget har i øvrigt ingen direkte konsekvenser for er-
hvervslivet. Arbejdsgiverne kan som hidtil vælge mellem at
betale værdien af deres forpligtelse til fonden eller beholde
forpligtelsen indtil lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.
Arbejdsgivernes frister for indberetning og vilkår for indbe-
talinger m.v. fortsætter som efter gældende ret. I det omfang
mulighederne for frivillig indbetaling bliver udskudt og ville
have været udnyttet af arbejdsgiverne, kan det dog medføre
en begrænset renteudgift for visse arbejdsgivere.
Det vurderes, at udbetalingen vil skabe en højere økonomisk
aktivitet, og at meldingen om udbetaling af midlerne vil ska-
be en højere økonomisk aktivitet allerede før den faktiske
udbetaling, som følge af borgernes forventning om øgede
forbrugsmuligheder, jf. afsnit 3.1.3.
Det vurderes endvidere, at de fem principper for agil, er-
hvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende
nye digitale teknologier og forretningsmodeller, herunder 1)
muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, 2) teknolo-
gineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænk-
ende og 5) sikrer brugervenlig digitalisering, ikke har betyd-
ning i forhold til denne lov.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
Den foreslåede ordning giver lønmodtagere mulighed for at
få førtidig udbetaling af feriemidler svarende til op til tre
ugers ferie. Førtidig udbetaling af feriemidler forudsætter
med forslaget, at lønmodtageren ansøger herom. Med forsla-
get vil der derfor også være mulighed for at lade tilgodeha-
vende feriemidler for hele optjeningsperioden blive i fonden
indtil udbetaling efter nugældende regler.
Den førtidige udbetaling beregnes ud fra den indberettede
A-indkomst inklusive arbejdsmarkedsbidrag i eIndkomst-re-
gistret for perioden fra 1. september 2019 til 31. marts 2020,
som dog på visse områder adskiller sig fra den ferieberetti-
gede løn. For de lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren har
foretaget indberetning af feriemidlerne til FerieKonto eller
Feriepengeinfo, vil udbetaling kunne ske på baggrund af
disse indberetninger, som de fremstår på udbetalingstids-
punktet. Der vil derfor ske en korrektion af evt. afvigelser i
den endelige udbetaling af de resterende indefrosne ferie-
midler. I visse tilfælde vil der skulle ske en egentlig tilbage-
betaling.
For lønmodtagernes ikke-udbetalte andel og tilgodehavende
feriemidler for lønmodtagere, der ikke benytter sig af ord-
ningen, er det hensigten, at modellen ikke skal påvirke afka-
stet. Dog bliver Lønmodtagernes Dyrtidsfonds omkostnin-
ger til forvaltning af fondens midler m.v., som hidtil mod-
regnet i afkastet af den tilgodehavende ferieformue. Staten
finansierer de faktiske meromkostninger til implementering
af modellen med førtidig udbetaling af feriemidler.
Ændringerne til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
6. De miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juli til den
31. juli 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne (AC), Ar-
bejdsretten, Ankenævnet for ATP, Ankestyrelsen, Arbejder-
bevægelsens Erhvervsråd, Danske A-Kasser, AK-Samvirke,
ASE, Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsmarkedets Til-
17
lægspension, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Dan-
mark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CE-
POS, Cevea, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske
Advokater, Danske A-kasser, Dansk Erhverv, Danske Re-
gioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det
Faglige Hus, Dansk Industri (DI), Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation (FH), FerieKonto, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening (FA), Finansforbundet, Finans Danmark, Frie Funkti-
onærer, Foreningen Danske Revisorer, FSR – danske reviso-
rer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere
(GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Justitia. Kommunernes
Landsforening (KL), Kommunale Tjenestemænd og Over-
enskomstansatte (KTO), Kooperationen, Kraka, Kristelig
Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRI-
FA), Landsskatteretten, Lederne, Lønmodtagernes Dyrtids-
fond (LD Fonde), Lønmodtagernes Garantifond, Medarbej-
der- og Kompetencestyrelsen, Parasollen, Skatteankestyrel-
sen, SRF Skattefaglig Forening og Sundhedskartellet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/
merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser
for det offentlige
Samlet set skønnes lovforslaget at indebære en varig forbedring
af de offentlige finanser i størrelsesordenen 340 mio. kr. I 2020
skønnes den faktiske saldo midlertidigt forbedret med ca. 20,8
mia. kr., primært som følge af fremrykning af indtægter fra
skatter og afgifter. På længere sigt aftager virkningen på de of-
fentlige finanser.
Ingen
Implementeringskonsekven-
ser for stat, kommuner og re-
gioner
Stat: Ingen
Kommune: Ingen
Regioner: Ingen
Stat: 26,9 mio kr. i
2020
8,7 mio. kr. i 2021
2,6 mio. kr. i 2022
2,6 mio. kr. i 2023
2,5 mio. kr. i 2024
3,5 mio. kr. i 2025
1,8 mio. kr. i 2026.
Kommune: Ingen
Regioner: Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Forslaget har ingen direkte økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet. Forslaget vil bidrage til at øge den økonomiske ak-
tivitet i samfundet.
Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forslaget giver lønmodtagere mulighed for at få førtidig udbe-
taling af op til tre ugers feriemidler. Lønmodtagerne skal ansø-
ge om udbetalingen af feriemidlerne. Lønmodtagerne kan væl-
ge at få udbetaling som efter gældende regler.
Ingen
18
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-
regulering /Går videre end
minimumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
Ja
Nej X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende § 4, stk. 1, i lov om forvalt-
ning og administration af tilgodehavende feriemidler, at fon-
den underretter arbejdsgiveren og efterfølgende lønmodta-
geren om de indberettede oplysninger m.v., jf. § 3 og § 28,
stk. 3, 2. pkt.
Bestemmelsen vedrører fondens underretning af arbejdsgi-
ver og lønmodtager om de feriemidler, der er indberettet for
den samlede periode fra 1. september 2019 til 31. august
2020, jf. lovens § 3, samt eventuelle allerede udbetalte ferie-
midler efter § 28. § 28 giver mulighed for tidligere udbeta-
ling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til
31. december 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar
2019 til 31. august 2019 har opsparet mindre end 8,4 ferie-
dage til brug for det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31.
august 2020.
Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, henvises til § 15 a, stk. 2, 2.
pkt., efter § 28, stk. 3, 2. pkt.
Forslaget vil medføre, at fonden i forbindelse med underret-
ning af lønmodtageren om de indberettede oplysninger, tilli-
ge skal underrette lønmodtageren om førtidig udbetaling ef-
ter § 15 a. Fonden skal således både underrette om feriemid-
ler, der er indberettet for den samlede periode fra 1. septem-
ber 2019 til 31. august 2020 og om eventuelle førtidigt ud-
betalte feriemidler efter § 15 a samt fondsferiedage efter §
28. Formålet med underretning og høring af lønmodtagerne
er at give disse indsigt i de indberettede tilgodehavende fe-
riemidler. Underretning og høring har ikke til formål at dan-
ne grundlag for indsigelse mod det beløb, der måtte være
blevet udbetalt efter § 28 om fondsferiedage og den foreslå-
ede § 15 a.
Det bemærkes, at udbetalte feriemidler efter § 28, vil blive
fratrukket inden opgørelsen af førtidig udbetaling efter § 15
a, jf. forslaget til § 1, nr. 6.
Ændringen skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 6,
hvor det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 15 a, der
indebærer, at fonden, inden arbejdsgiverens endelige indbe-
retning af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler, kan
udbetale et beløb til lønmodtageren som en førtidig udbeta-
ling af feriemidler for perioden 1. september 2019 til den 31.
marts 2020.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende § 6, stk. 1, at arbejdsgiveren i
forbindelse med indberetningen efter § 3 indbetaler tilgode-
havende feriemidler for hver lønmodtager til fonden, med-
mindre arbejdsgiveren i forbindelse med indberetningen til-
kendegiver, at denne ønsker at beholde tilgodehavende fe-
riemidler i virksomheden, indtil de forfalder til betaling efter
§§ 8 og 9, jf. dog § 3, stk. 5, 2. pkt.
Det foreslås, at § 6, stk. 1, nyaffattes, således at arbejdsgive-
ren efter indberetningen efter § 3 indbetaler tilgodehavende
feriemidler for hver lønmodtager til fonden, medmindre ar-
bejdsgiveren tilkendegiver, at denne ønsker at beholde tilgo-
dehavende feriemidler i virksomheden, indtil de forfalder til
betaling efter §§ 8 og 9, jf. dog § 3, stk. 5, 2. pkt.
Ændringen indebærer, at arbejdsgiveren ikke kan indbetale
til fonden samtidig med indberetningen, der skal ske senest
pr. 31. december 2020, men først på et tidspunkt herefter,
som fastsættes ved bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 1, nr.
6. Ændringen indebærer også, at arbejdsgiveren først i for-
bindelse med den første ordinære opkrævning skal tilkende-
give, om arbejdsgiveren ønsker at beholde tilgodehavende
feriemidler i virksomheden, jf. § 6, stk. 2 og § 8. Den første
ordinære opkrævning vil finde sted i juli og august 2021, og
tilkendegivelsen vil skulle ske på fondens hjemmeside se-
nest den 31. august 2021.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende § 8, stk. 1, 1. pkt., at fonden
hvert år inden udgangen af juli måned træffer afgørelse om,
at tilgodehavende feriemidler, som er udbetalt eller skal ud-
betales til lønmodtageren i perioden fra den 1. marts i afgø-
relsesåret og frem til udgangen af februar måned i det føl-
gende år, fordi lønmodtageren har nået folkepensionsalde-
ren, skal indbetales af arbejdsgiver til fonden senest den 1.
september i afgørelsesåret, jf. dog § 28, stk. 4.
19
Det betyder, at eventuel udbetaling af fondsferiedage efter §
28 ikke har betydning for afgørelsen. Afgørelsen træffes så-
ledes ved udbetaling efter § 15. Afgørelsen omfatter alle
indberettede tilgodehavende feriemidler, uanset om der tidli-
gere er udbetalt fondsferiedage efter § 28. Fondsferiedage
efter § 28 giver mulighed for tidligere udbetaling af ferie-
midler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december
2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31.
august 2019 har opsparet mindre end 8,4 feriedage til brug
for det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.
Det fremgår endvidere af § 8, stk. 2, 1. pkt., at fonden hvert
år inden udgangen af juli måned træffer afgørelse om, at til-
godehavende feriemidler, som i perioden fra den 1. marts i
det forudgående år og frem til udgangen af februar måned i
afgørelsesåret er blevet udbetalt til lønmodtager efter § 15,
stk. 2-4, skal indbetales af arbejdsgiver til fonden senest den
1. september i afgørelsesåret, jf. dog § 28, stk. 4.
§ 8, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt., indebærer således, at
fonden træffer afgørelse om, at arbejdsgiver skal indbetale
tilgodehavende feriemidler til fonden i forbindelse med, at
lønmodtageren når folkepensionsalderen, eller har ansøgt
om udbetaling efter at have fået tilkendt førtidspension, væ-
re overgået til seniorpension, efterløn, have fået tilkendt
fleksydelse, have fået udbetalt alderspension oprettet som
led i et ansættelsesforhold eller have taget varigt ophold i
udlandet. Afgørelsen omfatter alle indberettede tilgodeha-
vende feriemidler, uanset om der tidligere er udbetalt fonds-
feriedage efter § 28.
Det foreslås på den baggrund, at der i § 8, stk. 1, pkt., og stk.
2, 1. pkt., henvises til § 15 a, stk. 3, på samme måde, som
der efter den gældende bestemmelse henvises til § 28, stk. 4.
Bestemmelsen indebærer herefter, at fonden vil træffe afgø-
relse om, at arbejdsgiver fortsat skal indbetale tilgodehaven-
de feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31.
august 2020, når lønmodtageren når folkepensionsalderen,
har fået tilkendt seniorpension eller førtidspension, er over-
gået til efterløn, har fået tilkendt fleksydelse, har fået udbe-
talt alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold el-
ler har taget varigt ophold i udlandet, uanset om lønmodta-
geren tidligere har fået udbetalt dele af midlerne efter § 15 a
og/eller § 28. Dette skyldes, at førtidig udbetaling efter § 15
a og feriebetaling efter § 28 er uden betydning for arbejdsgi-
vers pligt til betaling af tilgodehavende feriemidler, jf. for-
slaget til § 15 a, stk. 3 og lovens § 28, stk. 4.
Arbejdsgiveren er forpligtet til at indbetale eventuelt skyldi-
ge feriemidler til fonden, når lønmodtageren når folkepensi-
onsalderen eller af andre grunde forlader arbejdsmarkedet,
og i den forbindelse ansøger om udbetaling, eller ved død,
uanset om lønmodtageren på tidspunktet for indbetaling har
et krav mod fonden. Det bemærkes, at der vil kunne være ta-
le om indbetaling af tilgodehavende feriemidler fra arbejds-
giver, hvor de tilgodehavende feriemidler allerede er udbe-
talt til lønmodtageren. Her vil arbejdsgiver skulle indbetale,
når lønmodtageren har opnået folkepensionsalderen, da løn-
modtageren ikke vil søge om udbetaling.
Ændringen skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 6,
hvor det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 15 a, der
indebærer, at fonden, inden arbejdsgiverens indberetning af
lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler, kan udbetale et
beløb til lønmodtageren som en førtidig udbetaling af ferie-
midler for perioden 1. september 2019 til den 31. marts
2020.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.
Til nr. 4
Efter den gældende § 11, stk. 1, fastsætter beskæftigelsesmi-
nisteren nærmere regler om arbejdsgiveres indbetaling af til-
godehavende feriemidler efter §§ 3, 5, 6 og 8-10, herunder
om de oplysninger, der skal ledsage indbetalingen.
Det foreslås, at bemyndigelsen i § 11, stk. 1, udvides, såle-
des at bemyndigelsesbestemmelsen tillige omfatter fastsæt-
telse af indbetalingstidspunktet for arbejdsgiveres indbeta-
ling af lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler til fon-
den. Det forudsættes, at muligheden for arbejdsgivernes ind-
betaling til fonden alene udskydes få måneder, til når den
tekniske løsning er på plads primo 2021.
Ændringen skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 2,
hvor det foreslås at ændre på tidspunktet for arbejdsgiverens
indbetaling af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler til
fonden.
Til nr. 5
Ifølge den gældende § 12 omfatter lønmodtagers krav på til-
godehavende feriemidler efter denne lov indberettede tilgo-
dehavende feriemidler, jf. § 3, med tillæg af den tilskrevne
regulering efter § 13, jf. dog § 28, stk. 3.
Lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler er såle-
des midler, som er indberettet til fonden af henholdsvis ar-
bejdsgiver, FerieKonto eller en forening, der administrerer
private feriekasser med reguleringer, dog fratrækkes feriebe-
taling efter lovens § 28, stk. 3.
Det foreslås, at der i § 12 henvises til § 15 a, stk. 2, på
samme måde, som der efter den gældende bestemmelse hen-
vises til § 28.
Forslaget vil medføre, at førtidig udbetaling af feriemidler
efter § 15 a fratrækkes i lønmodtagerens samlede krav på til-
godehavende feriemidler.
Lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler er således
tilgodehavende feriemidler for perioden 1. september 2019
til 31. august 2020 fratrukket eventuel førtidig udbetaling
efter § 15 a samt eventuel feriebetaling efter § 28. Hvis løn-
20
modtageren både har fået førtidig udbetaling, jf. forslaget til
§ 15 a og feriebetaling, jf. § 28, vil både den førtidige udbe-
taling af feriemidler og feriebetalingen skulle fratrækkes
lønmodtagers krav.
Da fondens indtræden i lønmodtagerens krav på tilgodeha-
vende feriemidler først opstår efter arbejdsgivers indberet-
ning, jf. lovens § 1, stk. 4, der skal ske senest den 31. de-
cember 2020, jf. lovens § 3, stk. 1, vil den årlige regulering
ske i forhold til de midler, der er indberettet med fradrag af
de førtidige udbetalinger efter den foreslåede § 15 a, samt
feriebetaling efter § 28 i gældende lov. Feriemidler, der ud-
betales i 2020 vil heller ikke indgå i lønmodtagernes for-
holdsmæssige andel af fondens resultat pr. 31. december
2020 efter § 13. Tilsvarende gælder for førtidig udbetaling,
hvor der er dispenseret fra ansøgningsfristen og som derfor
udbetales i 2021.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.
Til nr. 6
De gældende regler om udbetaling af tilgodehavende ferie-
midler til lønmodtageren fremgår af kapitel 5 i lov om for-
valtning og administration af tilgodehavende feriemidler.
De optjente feriemidler vedrører ferie optjent i perioden fra
den 1. september 2019 til den 31. august 2020, der som led i
overgangen til den ny ferielov med samtidighedsferie kan
som udgangspunkt først udbetales efter § 15, medmindre
lønmodtageren er omfattet af den dagældende ferielovs § 2 a
om samtidighedsferie for visse lønmodtagergrupper eller
fondsferiedage efter § 28. Fondsferiedage efter § 28 giver
mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i pe-
rioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmod-
tagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 har
opsparet mindre end 8,4 feriedage til brug for det forkortede
ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.
Forvaltningen og administrationen af disse optjente ferie-
midler sker efter lov om forvaltning og administration af til-
godehavende feriemidler, og betyder, at beløbet kommer til
udbetaling, når lønmodtageren når pensionsalderen eller af
andre grunde forlader arbejdsmarkedet, og i den forbindelse
ansøger om udbetaling, eller ved lønmodtagerens død.
Det fremgår af den gældende § 15, stk. 1, at fonden udbeta-
ler tilgodehavende feriemidler med tillæg af reguleringer ef-
ter § 13, stk. 2, til lønmodtageren, når lønmodtageren har
nået folkepensionsalderen. Lønmodtageren og fonden kan
aftale, at de tilgodehavende feriemidler udbetales på et sene-
re tidspunkt.
Derudover fremgår det af § 15, stk. 2, at fonden efter ansøg-
ning udbetaler tilgodehavende feriemidler til lønmodtagere,
der har forladt arbejdsmarkedet, når lønmodtageren 1) har
fået tilkendt førtidspension i henhold til kapitel 3 i lov om
social pension, 2) har fået tilkendt seniorpension i henhold
til kapitel 3 a i lov om social pension, 3) er overgået til efter-
løn i medfør af reglerne i kapitel 11 a i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring, 4) har fået tilkendt fleksydelse efter kapitel 2
i lov om fleksydelse, 5) har fået udbetalt alderspension op-
rettet som led i et ansættelsesforhold eller 6) har taget varigt
ophold i udlandet.
Udgangspunktet er således, at fonden udbetaler tilgodeha-
vende feriemidler til lønmodtageren, når lønmodtageren når
folkepensionsalderen eller når lønmodtageren ansøger om
udbetaling i forbindelse med, at lønmodtageren på anden vis
varigt forlader arbejdsmarkedet grundet eksempelvis førtids-
pension, efterløn eller varigt ophold i udlandet.
Fonden udbetaler endvidere tilgodehavende feriemidler,
hvis de samlede tilgodehavende feriemidler på indberet-
ningstidspunktet ikke overstiger 1.500 kr., samt til dødsboet
ved lønmodtagers død. Dette følger af § 15, stk. 3 og 4.
Efter § 15, stk. 5, har fonden ikke pligt til at udbetale tilgo-
dehavende feriemidler efter § 15 før den 1. oktober 2021.
Uanset dette skal fonden allerede fra 1. januar 2021 udbetale
tilgodehavende feriemidler til dødsboet ved lønmodtagers
død.
Det foreslås i forslaget til nyt kapitel 5 a om førtidig udbeta-
ling af feriemidler, at der gives hjemmel til, at der kan ske
førtidig udbetaling af op til tre ugers feriemidler.
Der er i kapitel 5 a taget udgangspunkt i principperne for
udbetaling af fondsferiedage efter § 28, der giver mulighed
for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i optjent i pe-
rioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmod-
tagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 har
opsparet mindre end 8,4 feriedage til brug for det forkortede
ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.
Med det foreslåede § 15 a, stk. 1, 1. pkt., kan fonden efter
ansøgning fra lønmodtageren foretage en førtidig udbetaling
af feriemidler, der er omfattet af § 48 a, stk. 2, i lov om fe-
rie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, og op-
tjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020.
Forslaget vil medføre, at der kan ske førtidig udbetaling af
feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31.
marts 2020. Perioden svarer til optjening af op til tre ugers
ferie. Lønmodtagere vil hermed kunne få førtidig udbetaling
af feriemidler svarende til op til tre ugers ferie.
Førtidig udbetaling af feriemidler forudsætter med forslaget,
at lønmodtageren ansøger herom. Med forslaget vil der der-
for også være mulighed for at lade tilgodehavende feriemid-
ler for hele optjeningsperioden forblive hensat i fonden ind-
til udbetaling efter lovens § 15. Det vil ikke være muligt at
ansøge om delvis udbetaling af de optjente feriemidler for
perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Ansøgningen
vedrører således hele perioden fra 1. september 2019 til 31.
marts 2020. De nærmere regler for ansøgning, herunder frist
for ansøgning og dispensationsadgangen vil blive fastsat i
bekendtgørelse, jf. forslaget til stk. 6. Hvis lønmodtageren
21
ikke ansøger om feriemidlerne inden for ansøgningsfristen,
vil det alene være muligt at få udbetalt feriemidlerne efter §
15, medmindre betingelser for dispensation er opfyldt. Dis-
penseres fra ansøgningsfristen vil afgørelse om førtidig ud-
betaling fortsat ske på baggrund af kapitel 5 a, og de dertil-
hørende regler fastsat ved bekendtgørelse, jf. forslaget til §
15 a, stk. 6.
Fonden træffer på baggrund af ansøgningen afgørelse om,
hvorvidt ansøgeren er berettiget til førtidig udbetaling af fe-
riemidler, herunder om der er tale om en lønmodtager i fe-
rielovens forstand, og om lønmodtageren er omfattet af § 48
a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4.
oktober 2019. Det er alene lønmodtagere i ferielovens for-
stand, der er berettiget til tilgodehavende feriemidler. I ferie-
loven defineres en lønmodtager som en person, der modta-
ger vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Veder-
laget vil typisk være i form af penge, men det kan også være
i form af andre goder. Direktører er derfor ikke lønmodtage-
re i ferielovens forstand, i det tilfælde, direktøren ikke befin-
der sig i et tjenesteforhold. Det skal i den forbindelse be-
mærkes, at lønmodtagere omfattet af ferielovens § 2 a er
undtaget fra ferielovens § 48 a, stk. 2. § 2 a vedrører hus-
hjælp eller anden medhjælp i en privat husstand, som gen-
nemsnitligt arbejder højst 8 timer om ugen, au pair-personer,
personer omfattet af forskerskatteordningen samt anden højt
kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
Der vil i forhold til fastlæggelse af beskatning af beløbet bli-
ve taget udgangspunkt i § 2 om opgørelse af tilgodehavende
feriemidler. Hvis førtidig udbetaling af feriemidler træder i
stedet for feriegodtgørelse under FerieKonto, eller feriegodt-
gørelse fra en feriekasse, vil udbetalingen være skattefri, jf.
den foreslåede § 15 a, stk. 4, da der er sket beskatning ved
indbetaling til FerieKonto eller feriekasse. Hvis førtidig ud-
betaling træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgø-
relse i feriekortordninger uden feriekasser, vil udbetalingen
skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst. Dette svarer til beskatning af feriebetaling efter den
nugældende § 28.
Det bemærkes, at lønmodtageren ikke kan overdrage sit
krav mod fonden på tilgodehavende feriemidler, herunder
førtidig udbetaling af feriemidler for perioden 1. september
2019 til 31. marts 2020. Dermed kan der ikke støttes ret på
aftaler eller ensidige tilkendegivelser, hvorved lønmodtage-
ren fraskriver sig eller overdrager retten til ferie og feriebe-
taling, jf. § 23.
Med det foreslåede § 15 a, stk. 1, 2. pkt., fratrækkes feriebe-
taling i forbindelse med afholdelse af særlige fondsferiedage
efter § 28 i udbetalingen.
Forslaget vil medføre, at hvis lønmodtageren har modtaget
feriebetaling i forbindelse med afholdelse af særlige fonds-
feriedage efter § 28, fratrækkes dette i den førtidige udbeta-
ling af feriemidler, da fondsferiemidlerne er optjent i perio-
den fra den 1. september 2019 til den 31. december 2019.
Dette skyldes, at feriebetaling efter § 28 vedrører perioden
1. september 2019 til 31. december 2019, som ligeledes er
en del af den periode, der udbetales efter forslaget til § 15 a.
Det foreslås i § 15 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., at feriegodtgørelse,
løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en lønperiode
hen over månedsskiftet fra august til september 2019, anses
for optjent i september 2019. Feriegodtgørelse, løn under fe-
rie og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over må-
nedsskiftet fra marts til april 2020, anses for optjent i april
2020.
Det betyder, at alle lønperioder, der slutter i perioden fra og
med 1. september 2019 til og med 31. marts 2020 som ud-
gangspunkt anses for optjent i den periode, der kan udbeta-
les efter den foreslåede ordning. Den foreslåede bestemmel-
se er særligt relevant for uge- eller 14-dageslønnede ansatte,
idet beløbet, såfremt feriebetalingen hen over nævnte perio-
der ikke samlet bliver fremført til lønperiodens slutdato, ad-
ministrativt vil skulle opsplittes i feriedage med et kr. beløb
optjent før 1. september 2019 og feriedage med et kr. beløb
optjent efter 1. september 2019. Tilsvarende for lønperioder
henover månedsskiftet marts og april 2020. Derimod finder
forslaget ikke anvendelse på lange lønperioder indtjent over
flere måneder, idet det vil stride mod ferielovens grundlæg-
gende princip om, at ferien optjenes i forhold til, hvornår ar-
bejdet udføres.
Beskæftigelsesministeren kan i bekendtgørelse, jf. stk. 6,
fastsætte nærmere regler om lønperioder, der skal indgå i
beregningen, fx om at ansøgere med lønperioder, der angi-
ver en optjeningsperiode fra eksempelvis 1. juli 2019 og
henover 1. september 2019, som udgangspunkt vil behand-
les manuelt, for så vidt muligt at undgå, at der udbetales for
en for lang periode.
Med det foreslåede § 15 a, stk. 2, 1. pkt., fratrækkes førtidig
udbetaling efter stk. 1 lønmodtagerens krav mod fonden på
tilgodehavende feriemidler efter § 12.
Forslaget vil medføre, at udbetaling efter forslaget stk. 1 fra-
trækkes lønmodtagerens samlede krav på tilgodehavende fe-
riemidler mod fonden efter § 12. Hvis en lønmodtager væl-
ger at få førtidig udbetaling efter forslaget til § 15 a, vil løn-
modtagers krav på tilgodehavende feriemidler efter § 12 så-
ledes som udgangspunkt bestå af feriemidler optjent i perio-
den 1. april 2020 til 31. august 2020. Dog med forbehold for
de afvigelser, der opstår som følge af, at udbetalingen efter
forslaget til § 15 a ikke sker på samme grundlag, som opgø-
relsen af tilgodehavende feriemidler, hvor sidstnævnte base-
res på arbejdsgivernes indberetninger.
Da de tilgodehavende feriemidler er baseret på arbejdsgivers
indberetning, mens den førtidige udbetaling baseret på eInd-
komst, FerieKonto, Feriepengeinfo, Arbejdsmarkedets Til-
lægspension m.v, vil den førtidige udbetaling af feriemidler
i en lang række tilfælde ikke være helt i overensstemmelse
med de af arbejdsgiveren indberettede beløb. Det bemærkes
i den forbindelse, at der ikke er krav om, at arbejdsgivers
indberetning skal være periodiseret. Indberetningen vedrører
22
for hver enkelt lønmodtager derfor samtlige tilgodehavende
feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. august
2020 hos arbejdsgiveren. Nogle arbejdsgivere indberetter
dog løbende, hvorfor indberetningerne fra disse kan være
periodiseret.
Da den førtidige udbetaling af feriemidler fratrækkes i løn-
modtagerens samlede krav på tilgodehavende feriemidler,
vil en udbetaling, der er større end det beløb, lønmodtageren
reelt har krav på for den pågældende periode betyde, at løn-
modtageren bliver modregnet i de resterende tilgodehavende
feriemidler for den øvrige del af optjeningsperioden, der går
fra 1. april 2020 til 31. august 2020. Ligeledes vil en udbeta-
ling, der er mindre end det beløb, lønmodtageren reelt har
krav på, indebære, at lønmodtagerens resterende tilgodeha-
vende i fonden vil være et højere beløb, end der faktisk er
optjent i den øvrige del af optjeningsperioden, der går fra 1.
april 2020 til 31. august 2020. Dermed kan de tilbageværen-
de tilgodehavende feriemidler svare til mere eller mindre
end de feriemidler, som lønmodtageren faktisk har optjent i
perioden 1. april 2020 til 31. august 2020.
Det foreslås i § 15 a, stk. 2, 2. pkt., at forud for høring af
lønmodtageren efter § 4, stk. 1, skal fonden undersøge, om
lønmodtageren har fået udbetalt tilgodehavende feriemidler
efter stk. 1, som skal fratrækkes ved opgørelsen af lønmod-
tagerens tilgodehavende feriemidler.
Dermed vil arbejdsgiver og lønmodtager efter § 4, stk. 1,
skulle underrettes om indberettede feriemidler efter § 3.
Lønmodtager skal derudover underrettes om, hvad der skal
fratrækkes efter § 15 a om førtidig udbetaling af feriemidler
og § 28 om fondsferiedage.
Den foreslåede bestemmelse til § 15 a, stk. 2, svarer til reg-
lerne om udbetaling af fondsferiedage, jf. lovens § 28, stk.
3.
Det foreslås i § 15 a, stk. 3, 1. pkt., at udbetaling efter stk. 1
og fradrag efter stk. 2 er uden betydning for arbejdsgiverens
pligt til indberetning, opgørelse og betaling af tilgodehaven-
de feriemidler efter kapitel 2 og 3.
Forslaget vil medføre, at udbetaling efter den foreslåede §
15 a, stk. 1, og fradrag efter den foreslåede § 15 a, stk. 2,
ikke ændrer ved arbejdsgiverens pligt til at indberette, opgø-
re og indbetale tilgodehavende feriemidler vedrørende den
pågældende lønmodtager.
Det foreslås i § 15 a, stk. 3, 2. pkt., at fradrag i lønmodtage-
rens krav på tilgodehavende feriemidler, jf. stk. 2, ikke skal
indgå i opgørelsen af, hvad arbejdsgiveren skal indbetale til
fonden.
Forslaget vil medføre, at ved opgørelsen af, hvad arbejdsgi-
veren skal indbetale til fonden, skal der ses bort fra, at der
måtte være sket fradrag i, hvad lønmodtageren har krav på
at få udbetalt som følge af en førtidig udbetaling af ferie-
midler. Det indebærer, at arbejdsgiveren vil skulle indbetale
samtlige tilgodehavende feriemidler for en lønmodtager,
selv om denne har fået førtidig udbetaling af tilgodehavende
feriemidler efter forslaget til § 15 a og/eller udbetaling af
fondsferiedage efter § 28. Det vil være fonden, der skal fore-
tage fradrag i lønmodtagerens krav på tilgodehavende ferie-
midler, jf. den foreslåede § 15 a, stk. 2.
Den foreslåede § 15 a, stk. 3, svarer til reglerne om udbeta-
ling af fondsferiedage, jf. lovens § 28, stk. 4.
Det foreslås med § 15 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., at førtidig ud-
betaling efter stk. 1 medregnes ved opgørelsen af lønmodta-
gers skattepligtige indkomst, i det omfang den hidrører fra
ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger
uden feriekasser. Udbetalingen medregnes ikke ved opgørel-
sen af lønmodtagers skattepligtige indkomst, i det omfang
den træder i stedet for øvrig feriegodtgørelse.
Forslaget vil medføre, at den førtidige udbetaling af feriemi-
der vil skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligti-
ge indkomst, hvis udbetalingen hidrører fra ferie med løn el-
ler feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser.
Hvis den førtidige udbetaling af feriemidler træder i stedet
for feriegodtgørelse under FerieKonto eller feriegodtgørelse
fra en feriekasse, vil udbetalingen derimod være skattefri, da
der er fratrukket skat ved indberetningen til FerieKonto.
Den førtidige udbetaling af feriemidler undergives således
den samme skattemæssige behandling som udbetalinger fra
fonden i forbindelse med lønmodtagerens afgang fra ar-
bejdsmarkedet.
Det foreslås med § 15 a, stk. 4, 3. pkt., at udbetalingen
nævnt i 1. pkt. henregnes til A-indkomst, jf. kildeskattelo-
vens § 43, og medregnes til grundlaget for arbejdsmarkeds-
bidrag efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Kildeskattelovens
§ 49 B finder tilsvarende anvendelse.
Forslaget vil medføre, at førtidig udbetaling af feriemidler,
der er skattepligtige vil skulle henregnes til A-indkomst, jf.
kildeskattelovens § 43. Fonden vil således med udgangs-
punkt i lønmodtagerens skattekort skulle beregne og inde-
holde A-skat i forbindelse med skattepligtige førtidige udbe-
talinger af feriemidler og indbetale A-skatten til Skattefor-
valtningen.
Der skal desuden betales arbejdsmarkedsbidrag af de skatte-
pligtige udbetalinger, svarende til at skattepligtige udbeta-
linger fra fonden i øvrigt er arbejdsmarkedsbidragspligtige.
Arbejdsmarkedsbidraget vil skulle opgøres og indeholdes af
fonden efter de samme regler for indeholdelse af arbejds-
markedsbidrag, der gælder for så vidt angår ordinære ar-
bejdsmarkedsbidragspligtige udbetalinger fra fonden i for-
bindelse med lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet,
jf. kildeskattelovens § 49 B. Det vil sige, at der vil skulle in-
deholdes arbejdsmarkedsbidrag med 8 pct. ved udbetalin-
gen. Fonden vil skulle indbetale det indeholdte arbejdsmar-
kedsbidrag til Skatteforvaltningen.
I og med, at der skal ske indeholdelse af skat og arbejdsmar-
kedsbidrag, følger det af skatteindberetningslovens § 1, at
23
udbetalingen og de indeholdte beløb vil skulle indberettes til
Skatteforvaltningen, så modtageren af udbetalingen vil kun-
ne blive godskrevet de indeholdte beløb ved sin skatteansæt-
telse.
Efter § 15, stk. 6, kan fonden kræve udbetalte tilgodehaven-
de feriemidler, som lønmodtageren ikke har krav på, tilbage-
betalt. Det er en forudsætning for tilbagebetaling efter denne
bestemmelse, at lønmodtageren må antages at have været i
ond tro om sin ret til udbetalingen. Herudover gælder grund-
sætningen om condictio indebiti, hvorefter man som ud-
gangspunkt kan kræve et fejlagtigt erlagt beløb tilbagebetalt
fra modtageren, hvis denne indså eller burde have indset, at
betalingen skyldes en fejl.
Det foreslås med § 15 a, stk. 5, 1. pkt., at fonden kan kræve
førtidigt udbetalte feriemidler efter stk. 1, som lønmodtage-
ren ikke har krav på, tilbagebetalt.
Forslaget vil medføre, at fonden vil kunne kræve tilbagebe-
taling af førtidigt udbetalte feriemidler, hvor det viser sig, at
modtageren ikke har et tilsvarende krav på tilgodehavende
feriemidler.
Tilbagesøgningen gælder kun i det tilfælde, hvor den førtidi-
ge udbetaling overstiger de samlede tilgodehavende ferie-
midler for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020.
Fonden vil derfor kun tilbagesøge hos personer, hvor der ik-
ke er mulighed for at modregne i de samlede tilgodehavende
feriemidler. Der vil eksempelvis kunne tilbagesøges, hvis
modtageren ikke anses som lønmodtager i ferielovens for-
stand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019. Det
kan fx skyldes, at modtageren er direktør eller medejer, og
dermed ikke i et tjenesteforhold.
Det forudsættes, at fonden primo 2021 vil identificere de
modtagere af førtidig udbetaling af feriemidler, hvor udbeta-
lingen enten ikke var berettiget, fx fordi ansøgeren ikke var
lønmodtager efter ferieloven, eller hvor der på grundlag af
indkomstoplysningerne på udbetalingstidspunktet er bereg-
net og udbetalt mere, end de samlede tilgodehavende ferie-
midler for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 er
opgjort til. Fondens tilbagesøgning af det for meget udbetal-
te kan bestå i udsendelse af opkrævning, rykkere, og hvis
det ikke fører til betaling, kan fonden overdrage fordringen
til inddrivelse.
Inddrivelsen af gæld til det offentlige varetages af restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29
af 12. januar 2015, som senest ændret ved lov nr. 814 af 9.
juni 2020. Opgaven er i dag placeret hos Gældsstyrelsen,
der er en del af Skatteforvaltningen. Af forarbejderne til lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovforslag nr. L
20, Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 272, anføres i
de specielle bemærkninger til § 1, at det ”offentlige” skal
forstås bredt. Gældsstyrelsen har vurderet, at fonden falder
ind under dette begreb, hvorfor tilbagebetalingskrav vedrø-
rende med urette udbetalte feriemidler omfattes af lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige og derfor skal inddrives
af Gældsstyrelsen. Fordringer, der omfattes af lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige, overdrages til Gældssty-
relsen, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig ryk-
kerprocedure forgæves er gennemført, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Det bemærkes, at forældelsesfristen er 5 år, da kravet støttes
på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesfor-
hold, jf. § 4 i forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1238 af 9. november 2015, dog indtræder forældelse tidligst
5 år efter, at opgørelsen af lønmodtagerens tilgodehavende
feriemidler er blevet endelig, jf. lovens § 16, jf. § 4. Foræl-
delsesfristen for kravet løber fra det tidspunkt, modtageren
senest skal betale påkravet, jf. § 2, stk. 2, i forældelsesloven.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter den foreslåede stk.
6, nærmere regler om tilbagesøgning, herunder om frist for
betaling af påkrav. Fristen afbrydes foreløbigt, når kravet
sendes til inddrivelse. For fordringer, der omfattes af lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, gælder således ifølge
lovens § 18 a, stk. 7, at forældelse tidligst indtræder 3 år ef-
ter fordringens modtagelse hos Gældsstyrelsen.
Det bemærkes endvidere, at både lønmodtager og arbejdsgi-
ver indtil 30. juni 2025 kan gøre indsigelse mod de indberet-
tede tilgodehavende feriemidler, jf. lovens § 4, stk. 3. Even-
tuelle ændringer i indberetninger som følge af sådanne ind-
sigelser vil derfor kunne medføre, at der er blevet tilbage-
søgt midler hos en person, der senere viser sig at være beret-
tiget til midler. De senere indberettede midler vil i dette til-
fælde skulle udbetales til lønmodtageren.
Det foreslås med § 15 a, stk. 5, 2. pkt., at det ikke er en be-
tingelse for tilbagesøgningen, at modtageren ved udbetalin-
gen er vidende om, at denne ikke har krav på førtidig udbe-
taling efter stk. 1.
Forslaget vil medføre, at hvis en person har fået udbetalt
førtidige feriemidler, uden at være berettiget til det, kan fon-
den kræve det udbetalte beløb tilbagebetalt, uanset modtage-
rens kendskab hertil. Det er dermed ikke en forudsætning, at
modtager af førtidige feriemidler er vidende om ikke at være
berettiget til udbetalingen. Bestemmelsen giver således vi-
dere mulighed for tilbagesøgning, end efter grundsætningen
om condictio indebiti, hvorefter et fejlagtigt udbetalt beløb
som udgangspunkt kan kræves tilbagebetalt, hvis modtage-
ren indså eller burde have indset, at betalingen skyldtes en
fejl.
Endeligt foreslås det med § 15 a, stk. 6, at beskæftigelsesmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om førtidig udbetaling
af feriemidler efter stk. 1, herunder regler for ansøgning, an-
søgningsfrist, udbetaling, fondens administration, kontrol og
tilbagesøgning.
Bemyndigelsen forudsættes anvendt til at fastsætte nærmere
rammer for lønmodtagerens ansøgning, hvor der bl.a. tages
højde for, at den berettigede personkreds alene er lønmodta-
gere, der er direkte omfattet af ferieloven og ikke undtaget
24
fra reglerne om behandling efter lov om forvaltning og ad-
ministration af tilgodehavende feriemidler efter lov om ferie
§ 48 a, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober
2019, og at der derfor alene er perioder med lønmodtagerbe-
skæftigelse, der indgår i opgørelsen af den førtidige udbeta-
ling af feriemidlerne. Der vil i den forbindelse eksempelvis
kunne fastsættes regler om, at ansøgeren skal underskrive en
tro- og loveerklæring om, at ansøgeren ikke er omfattet af
en personkreds eller situation, hvor der ikke optjenes ret til
ferie, der skal indberettes til fonden og indefryses. Dette kan
være med til at sikre, at ansøgere alene søger, hvis de mener,
at være berettiget. I situationer hvor der kan være tvivl om,
hvorvidt ansøgeren opfylder kravene, vil der kunne ansøges
via blanket og vedlagt dokumentation, som behandles manu-
elt i fonden. Udgangspunktet forventes at være, at ansøgning
sker digitalt. Der forventes endvidere fastsat rammer for an-
søgningsfrist ud fra hensyn om bl.a. ønsket om, at midlerne
skal sætte gang i økonomien efter coronakrisen samt fon-
dens administration. Det forventes, at ansøgningsfristen vil
fastsættes til 1. december 2020. Der vil forventeligt også
fastsættes rammer for muligheden for at søge dispensation
fra ansøgningsfristen i særlige tilfælde.
Derudover forudsættes bemyndigelsen blandt andet at blive
anvendt til at fastsætte nærmere regler for beregningen af
det beløb, som kan udbetales som førtidig udbetaling af fe-
riemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020.
Formålet med beregningen vil være at nå frem til et beløb,
der er så tæt som muligt på de feriemidler, som lønmodtage-
ren faktisk optjener i perioden 1. september 2019 til 31.
marts 2020. Beregningen vil fx kunne ske med en fastsat
procentsats af lønmodtagerens lønindtægt for en tilsvarende
periode, baseret på oplysninger fra eIndkomst, FerieKonto,
Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v. For de lønmodtage-
re, hvor arbejdsgiveren har foretaget indberetning af ferie-
midlerne til FerieKonto eller Feriepengeinfo, vil udbetaling
kunne ske på baggrund af disse indberetninger, som de
fremstår på udbetalingstidspunktet.
Endvidere forudsættes det, at der bliver fastsat nærmere
rammer for udbetalingen, herunder om det skal ske til ek-
sempelvis NemKonto, samt nærmere regler for fondens ad-
ministration af feriemidlerne optjent i perioden 1. september
2019 til 31. marts 2020. Udgangspunktet er, at fonden fore-
tager automatiseret behandling af ansøgninger. De nærmere
rammer for fondens administration og kontrol i forbindelse
med førtidig udbetaling vil bl.a. vedrøre kriterier der lægges
til grund for manuel behandling af førtidig udbetaling, samt
dokumentation der skal bruges til den manuelle behandling.
Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om manuel be-
handling af ansøgninger for personer med høje lønninger el-
ler hvis de lønperioder, der indgår i beregningsgrundlaget,
fremstår usædvanlige, sådan at der kan tages hensyn til dette
ved beregning af udbetalingen.
Ligeledes vil der forventeligt blive fastsat nærmere regler
om fondens tilbagesøgning af uberettiget udbetalte feriemid-
ler efter § 15 a. Der vil i den forbindelse eksempelvis kunne
fastsættes regler om processen for fondens fremsættelse af
krav mod den uberettigede modtager af feriemidler, tilbage-
betalingsfrister, rykkere, renter og gebyrer m.v.
Fordringer, både krav mod det offentlige og mod private ud-
betalere, kan som udgangspunkt anvendes til modregning,
hvis en række betingelser er opfyldt. Der skal foreligge gen-
sidighed, hvorved forstås, at modregneren skal have et krav
(der betegnes modfordring) mod hovedmanden, der tilsva-
rende skal have et krav (der betegnes hovedfordring) mod
modregneren. Mod- og hovedfordring skal være afviklings-
modne, hvorved forstås, at modfordringen skal være forfal-
den, mens frigørelsestiden for hovedfordringen skal være
indtrådt. Mod- og hovedfordring skal være udjævnelige,
dvs. af samme art (typisk penge). Endelig skal modfordrin-
gen være retskraftig. Modregning kan dog være udelukket,
hvis dette er bestemt ved lov.
Modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12.
januar 2015 som senest ændret ved lov nr. 814 af 9. juni
2020, kan ske i udbetalinger fra staten, jf. § 8, stk. 1, lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, der med §§ 7-9 a inde-
holder regler om modregning.
Det foreslås med § 15 b, stk. 1, at krav på førtidig udbetaling
af feriemidler efter § 15 a ikke skal kunne anvendes til mod-
regning med gæld.
Det vil med forslaget således udtrykkeligt fremgå af loven,
at der gælder en generel beskyttelse mod modregning med
gæld. Der vil således ikke kunne ske modregning med gæld,
der er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen eller under op-
krævning hos en offentlig fordringshaver.
Det vil derimod være muligt for Gældsstyrelsen at gennem-
føre lønindeholdelse i feriemidlerne, da disse er A-ind-
komst, hvori der også skal ske indeholdelse af A-skat og ar-
bejdsmarkedsbidrag.
Udbetaling af feriemidler medregnes efter gældende regler
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang
udbetalingen hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørel-
se i feriekortordninger uden feriekasser. Dette følger af pen-
sionsbeskatningslovens § 14 B, jf. lovbekendtgørelse nr. 238
af 12. marts 2020. Det vil som udgangspunkt betyde, at ud-
betalingen indgår i modtagerens indtægtsgrundlag. Hidrører
udbetalingen af feriemidlerne derimod fra feriegodtgørelse
under FerieKonto eller feriegodtgørelse fra en feriekasse, vil
udbetalingen være skattefri, da der er fratrukket skat ved
indberetningen til FerieKonto.
Samtidig vil udbetalingen af feriemidlerne – uanset om fe-
riemidlerne hidrører fra ferie med løn, feriegodtgørelse i fe-
riekortordninger uden feriekasser eller feriegodtgørelse
under FerieKonto eller feriekasse - medføre, at modtagerens
formue øges indtil midlerne er forbrugt. Udbetaling af tilgo-
dehavende feriemidler vil efter gældende regler kunne med-
føre fradrag i efterløn eller fleksydelse.
25
Det foreslås med § 15 b, stk. 2, 1. pkt., at førtidig udbetaling
efter § 15 a ikke indgår i tildelingen af, beregningen af eller
medfører fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomst-
afhængige offentlige ydelser for ydelsesmodtageren, dennes
ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer.
Forslaget vil medføre, at førtidig udbetaling af feriemidler
for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020 ikke vil
indgå i tildelingen eller udmålingen af forsørgelsesydelser
eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser til perso-
nen selv eller andre, herunder ægtefæller og børn. Den førti-
dige udbetaling vil derfor hverken have betydning for hvor-
vidt man er berettiget til ydelser eller selve udmålingen af
ydelserne. Forslaget skyldes, at en række offentlige ydelser
afhænger af indtægt eller formue. Uden en bestemmelse her-
om, vil udbetalingen derfor kunne medføre fradrag i ydelser
eller at modtageren ikke er berettiget til en ydelse.
Forsørgelsesydelser og indkomstafhængige offentlige ydel-
ser, omfatter bl.a. boligstøtte, førtidspension, børne- og un-
geydelse, medarbejdere på social kapitel som eksempelvis
fleksjobbere, efterløn, herunder deltidsefterløn, statslig elev-
støtte til elever på efterskoler og SU. Førtidig udbetaling af
feriemidler skal derfor ikke have betydning for disse ydel-
ser. Derudover skal udbetalingen ikke indgå i beregningen
af fx økonomisk friplads efter dagtilbudsloven eller nedsæt-
telse på baggrund af indkomstgrundlag af egenbetaling på
kostafdelinger ved institutioner for uddannelsen til studen-
tereksamen samt egenbetaling i anbringelsessteder for børn
og unge og i botilbud efter servicelovens §§ 107, 108, 109
og 110. Endvidere indgår den førtidige udbetaling af ferie-
midler ikke i den tidligere bruttoindtægt, som lægges til
grund for beregningen af tabt arbejdsfortjeneste, jf. service-
lovens § 42, stk. 3. Ved forsørgelsesydelser og indkomstaf-
hængige offentlige ydelser forstås også andre ydelser, som
har samme karakter af sociale sikringsordninger, herunder
ydelser efter lov om arbejdsskadesikring.
Førtidig udbetalte feriemidler indgår heller ikke i opgørelsen
af formue i forhold til ydelserne. Ved eksempelvis vurderin-
gen af, om en ansøger om kontanthjælp eller repatrierings-
støtte har formue, der kan dække det økonomiske behov,
skal der således ses bort fra midler, modtaget som førtidig
udbetaling af feriemidler. Ved opgørelse af formue efter §
14 i lov om social pension og § 19 i lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. til
brug for vurdering af retten til helbredstillæg og ældrecheck
til pensionister bortses ligeledes fra førtidigt udbetalte ferie-
midler. De førtidigt udbetalte feriemidler har heller ikke ind-
flydelse på muligheden for at modtage begravelseshjælp ef-
ter bekendtgørelse nr. 561 af 29. april 2015 om beregning og
udbetaling af begravelseshjælp efter sundhedsloven. Dette
gælder ligeledes for bl.a. udlændinge, som har indgivet en
ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
og som modtager kontante ydelser efter udlændingelovens
bestemmelser, og ved vurdering af indtægt ved siden af SU,
og om en borger er berettiget til økonomisk friplads. Op-
remsningen er ikke udtømmende.
Det foreslås i § 15 b, stk. 2, 2. pkt., at der kan ses bort fra
udbetalingen til og med år 2022.
Forslaget vil medføre, at udbetalingen ikke skal indgå i for-
mueopgørelsen frem til udgangen af 2022. Modtagerne af
sociale ydelser skal i denne periode selv gøre opmærksom
på, at udbetalingen ikke skal indgå i tildelingen og udmålin-
gen af ydelser.
Hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2020 har
brugt feriemidlerne, og midlerne dermed stadig indestår på
borgerens Nemkonto, vil beløbet indgå i skattemyndighe-
dernes slutligning for skatteåret 2020. Disse oplysninger
lægges som udgangspunkt til grund for formueopgørelsen i
2022, herunder den årlige formueopgørelse pr. 1. januar
2022 i forbindelse med udbetaling af en række ydelser, fx
pension og boligstøtte. Beløbet vil dermed i visse tilfælde
kunne påvirke borgerens ret til en ydelse eller udmålingen
heraf. Borgeren vil i dette tilfælde kunne anmode Udbeta-
ling Danmark eller kommunen om at se bort fra førtidigt ud-
betalte feriemidler i forbindelse med ansøgning om en ydel-
se eller i forbindelse med den årlige formueopgørelse frem
til udgangen af 2022.
Det vil fx også gælde for modtagere af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og
kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik (herefter kon-
tanthjælp m.v.), at kommunen ved tildeling og udmåling af
kontanthjælp m.v. skal se bort fra de udbetalte feriemidler
frem til udgangen af 2022. Dette vil gælde uanset, om en
person har været i arbejde undervejs og dermed ikke har
modtaget kontanthjælp m.v. i hele perioden.
Hvis de førtidigt udbetalte feriemidler ikke er forbrugt ved
udgangen af 2022, indregnes det i en kontanthjælpsmodta-
gers eventuelle formue, når kommunen skal tildele og be-
regne kontanthjælp m.v. Tilsvarende vil kommunen fx skul-
le se bort fra førtidigt udbetalte feriemidler til og med ud-
gangen af 2022 i forbindelse med ansøgning om hjælp i sær-
lige tilfælde efter kapitel 10 og efterlevelseshjælp efter kapi-
tel 10 a i lov om aktiv socialpolitik, samt økonomisk hjælp
efter reglerne om personligt tillæg for folkepensionister og
førtidspensionister efter reglerne fra før 2003.
Forslaget indebærer således, at tilskuddet vil kunne indgå i
en beregning modtagerens formue ved tildeling m.v. af of-
fentlige forsørgelsesydelser fra den 1. januar 2023, hvis til-
skuddet ikke er forbrugt inden denne dato.
Det foreslås i § 15 b, stk. 2, 3. pkt., at en person, der har
modtaget feriemidler efter § 15 a, har pligt til at dokumente-
re at have modtaget feriemidlerne i forbindelse med ansøg-
ning og beregning af en offentlig ydelse, hvori feriemidlerne
ikke skal indgå.
Forslaget vil medføre, at hvis der skal ses bort fra førtidigt
udbetalte feriemidler efter § 15 a, har modtageren af ferie-
midlerne pligt til at dokumentere at have modtaget feriemid-
lerne. Dette gælder både for ydelsesmodtageren, dennes æg-
tefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer. For så
26
vidt angår dokumentation for førtidig udbetaling af ferie-
midler, kan dette ske i form af afgørelsen om udbetaling af
feriemidler eller lignende. Det vil ikke være et krav, at bor-
geren godtgør, at feriemidlerne ikke er forbrugt, eller at fe-
riemidlerne er adskilt fra anden formue, fx på en særskilt
konto.
Det foreslås i § 15 b, stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om førtidig udbetaling af feriemid-
ler efter § 15 a i forhold til forsørgelsesydelser eller andre
indkomstafhængige offentlige ydelser, jf. stk. 2.
Bemyndigelsen forudsættes anvendt til at fastsætte nærmere
regler om hvordan udbetaling efter § 15 a ikke indgår i tilde-
lingen af, beregningen af eller medfører fradrag i forsørgel-
sesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser
for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever eller an-
dre husstandsmedlemmer i to år fra udbetalingen, herunder
eksempelvis hvem der omfattes af § 15 b, stk. 2, og hvordan
den tekniske løsning skal sikre, at udbetalingen ikke medfø-
rer fradrag i ydelser i to år fra udbetalingen. Ud over at fast-
lægge den omfattede personkreds vil det således også med
bemyndigelsen kunne angives, hvordan førtidig udbetaling
af feriemidler skal holdes ude af tildelingen af eller bereg-
ningen af ydelser og ikke kan medføre fradrag heri, som en
præcisering af § 15 b, stk. 2.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens kapitel
3, at arbejdsgivere indbetaler ferieforpligtelser til fonden,
som forvalter og udbetaler dem til lønmodtagere, der går på
pension. Fonden foretager udelukkende udbetalinger til løn-
modtagere fra sine tilgængelige aktiver og har således ikke
behov for optage lån til sit formål. Der er derfor efter gæl-
dende regler ikke mulighed for at optage lån fra staten.
Det foreslås i § 15 c, stk. 1, at fonden kan optage statslån til
førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a.
Forslaget vil medføre, at den førtidige udbetaling af ferie-
midlerne bliver finansieret direkte som et udlæg fra staten.
Udbetalingen bliver bogført som et lån fra staten til fonden,
som hernæst tilbagebetaler beløbet som foreslået i § 15 c,
stk. 3, 4 og 5.
Konkret foreslås långivningen formidlet ved at fonden fore-
tager udbetalingerne til lønmodtagerne direkte med likvidi-
tetstræk fra statens konto hos Nationalbanken, og at udbeta-
lingen på denne konto registreres som et lån.
Det foreslås i § 15 c, stk. 2, at lånet forrentes efter lovens §
7, og at forrentningen tilskrives hovedstolen.
Forslaget vil medføre, at statens tilgodehavende over for
fonden følger den samme udvikling som fondens tilgodeha-
vende over for arbejdsgiverne. Her bliver indekseringen op-
gjort med årlig frekvens på baggrund af Dansk Arbejdsgi-
versforenings årlige lønstatistik (Strukturstatistikken), eller
efter nærmere bestemmelser fastsat ved bekendtgørelse af
beskæftigelsesministeren, indtil arbejdsgiverne indbetaler til
fonden. Når fondens forpligtelse over for staten udvikler sig
ens med arbejdsgivernes forpligtelse til fonden, bliver den
øvrige ikke-udbetalte andel af lønmodtagernes tilgodeha-
vende feriemidler og tilgodehavende feriemidler for perso-
ner, der vælger ikke at få beløbet udbetalt, ikke berørt af
långivningen fra staten til fonden. Renten tilskrives hoved-
stolen og tilbagebetales som en del af afdraget i stk. 3.
Midler som er udbetalt efter § 15 a, og som for den enkelte
lønmodtager ikke kan indeholdes i indberettede tilgodeha-
vende feriemidler efter lovens § 2 for den pågældende løn-
modtager, og som fonden ikke har fået tilbageført fra løn-
modtageren, fragår i hovedstolen på statens lån og fonden
pålægges ikke rente på disse midler. Fonden skal opgøre og
rapportere sådanne beløb til Finansministeriet.
Det foreslås i § 15 c, stk. 3, 1. pkt., at når der sker en indbe-
taling af en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler, fore-
tages der et afdrag på lånet svarende til de udbetalte ferie-
midlers forholdsmæssige andel af de samlede tilgodehaven-
de feriemidler for indbetalingens tilhørende lønmodtagere.
Forslaget vil medføre, at fonden skal opgøre den forholds-
mæssige andel, der vedrører statens udlæg, hver gang en ar-
bejdsgiver foretager en indbetaling vedrørende en person,
der har fået en førtidig udbetaling af feriemidlerne. Den op-
gjorte andel af indbetalingen fastsættes for hver lønmodta-
ger individuelt på baggrund af det udbetalte beløb efter § 15
a set i forhold til de indberettede tilgodehavende feriemidler
for lønmodtageren efter § 2 i loven. Selvom den forholds-
mæssige andel er tiltænkt at svare til værdien af tre ugers fe-
riemidler, kan den endeligt opgjorte andel variere ud fra det
endelige ferieindkomstgrundlag, som lønmodtagernes sam-
lede tilgodehavende på feriemidler fastsættes ud fra.
Den opgjorde andel overføres til staten, og lånet afdrages til-
svarende. I det tilfælde at fonden modtager indbetalinger fra
flere arbejdsgivere vedrørende den samme lønmodtager, op-
gøres den samme forholdsmæssige andel af hver indbetaling
for den pågældende lønmodtager og overføres til staten. Når
alle arbejdsgivere har indbetalt deres ferieforpligtelse og af-
regningen til staten er foretaget, vil lånet være fuldt ud tilba-
gebetalt. Lånet er ud over disse afdrag uopsigeligt og kan ik-
ke indfries før tid af øvrige hensyn.
I tilfælde af arbejdsgivers konkurs er fonden berettiget til at
kræve tilgodehavende feriemidler dækkes af Lønmodtager-
nes Garantifond, hvis arbejdsgiveren ikke forinden har ind-
betalt det skyldige beløb. Lønmodtagerens Garantifond
dækker alene nettobeløbet, som efter skat udgør 62 pct. af
de tilgodehavende feriemidler, idet staten afstår fra at op-
kræve skattebetalingen på midlerne. Hvis fonden allerede
har udbetalt midlerne til den berettigede lønmodtager og i
forbindelse hermed har trukket skat af midlerne, er fonden
berettiget til at tilbagesøge skattebetalingen på 38 pct. hos
Skattestyrelsen. Betalinger fra Lønmodtagernes Garantifond
og eventuelle tilbageførte beløb fra Skattestyrelsen afdrages
forholdsmæssigt til staten på samme måde som for øvrige
feriemidler. Afdraget falder, når betalingen er modtaget fra
Lønmodtagernes Garantifond.
27
Det foreslås yderligere i § 15 c, stk. 3, 2. pkt., at tilskrivnin-
gen af renter for et afdrags andel af det samlede udestående
stopper på tidspunktet, hvor fonden modtager den tilhørende
indbetaling fra en arbejdsgiver.
Forslaget vil medføre, at forrentningen af statens andel af et
afdrag ophører på det tidspunkt, hvor en arbejdsgiver indbe-
taler til fonden. Der kan være en forsinkelse mellem, hvor-
når arbejdsgiverne indbetaler til fonden, og hvornår fonden
hernæst afdrager statens andel af denne indbetaling. Denne
mellemperiode forrentes ikke, da fonden i så fald vil skulle
betale denne forrentning fra en del af lønmodtagernes af-
kast.
Tilsvarende foreslås det i § 15 c, stk. 4, at statens andel af
feriemidler, der frem til 31. december 2020 er indbetalt af
FerieKonto eller private feriekasser til fonden, afdrages, når
lønmodtagers individuelle tilgodehavende feriemidler er op-
gjort. Feriemidlerne forrentes ikke. Dog fragår et evt. nega-
tivt afkast forholdsmæssigt i fondens afdrag.
Forslaget vil medføre, at allerede indbetalte midler til fon-
den, der senere bliver afdraget en andel af til staten, ikke bli-
ver forrentet yderligere indtil afdragsdatoen. Dog vil et
eventuelt negativt afkast skulle fradrages forholdsmæssigt i
statens andel af feriemidlerne. Det drejer sig om midler fra
bl.a. FerieKonto og private feriekasser. Efter fonden i for-
ventet marts 2021, har opgjort hvilke lønmodtagere midler-
ne tilhører, afdrages den førtidige udbetalings forholdsmæs-
sige andel til staten for de lønmodtagere, som har anmodet
om den førtidige udbetaling. De resterende midler forbliver i
fonden og forvaltes som efter gældende lov.
Arbejdsgiverens indbetaling indbefatter indeksering, der er
pålignet de tilgodehavende midler frem til den seneste kend-
te indekseringssats efter lovens § 7. Hvis en arbejdsgiver
indbetaler mellem to indeksreguleringsdatoer, betaler ar-
bejdsgiveren efterfølgende på fondens krav et forholdsmæs-
sig indekseringsbeløb for den periode, der er gået fra den se-
neste indeksering efter lovens § 7 og frem til tidspunktet for
indbetaling. Fonden beregner det forholdsmæssige indekse-
ringsbeløb, når der foreligger en ny indekseringssats efter §
7, som dækker den periode, hvori indbetalingen fandt sted.
Statens afdrag i dette tilfælde foreslås opgjort som den for-
holdsmæssige andel af hver betaling på indbetalingstids-
punkterne.
I § 15 c, stk. 5, foreslås, at finansministeren fastsætter nær-
mere vilkår for låneordningen, herunder for udbetaling af lå-
net, opgørelse af lånets hovedstol, renteberegning, og beta-
lingsfrister for fondens afdrag samt fondens rapportering om
lånet.
Forslaget vil medføre, at finansministeren kan udstede be-
kendtgørelse til at fastsætte nærmere vilkår omkring lånet
mellem staten og fonden. Det omhandler beregningsmeto-
der, frekvens og omfang af rapportering til staten vedrøren-
de tilbagebetaling af lånet og dets betalingsfrister. Der kan
endvidere være behov for at fastsætte nærmere regler for,
hvordan hovedstolen opgøres ved de løbende ændringer i
omfanget af førtidige udbetalinger, samt ændringer i krav
om tilbagebetaling fra lønmodtagere. Der kan også være be-
hov for at fastsætte beregningsmetoder for renteberegnin-
gen. Endelig kan der være behov for nærmer regler om be-
handling af fondens krav mod arbejdsgivere, der ikke indbe-
taler til fonden efter fondens påkrav herom, jf. gældende §§
9,10 og 11. Det er finansministeren, der sætter vilkårene, da
lånet gives af staten.
I § 15 d foreslås det, at staten afholder alle udgifter til admi-
nistration af opgaverne efter §§ 15 a-c i Arbejdsmarkedets
Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Forslaget vil medføre, at staten dækker alle direkte og indi-
rekte omkostninger, herunder ethvert økonomisk tab, for-
bundet med opgaven med førtidig udbetaling af feriemidler.
Opgaven med udvikling og administration af den førtidige
udbetaling af feriemidler varetages af Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, der leverer teknisk og administrativ bistand til
fonden, som hører under Lønmodtagernes Dyrtidsfonds for-
valtning. Bistanden til fonden er på omkostningsdækket ba-
sis såvel hos Arbejdsmarkedets Tillægspension som hos
Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Med forslaget, vil staten der-
med finansiere Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejds-
markedets Tillægspensions omkostninger ved udvikling og
varetagelse af administrationen af førtidig udbetaling af fe-
riemidlerne.
Der henvises i øvrige til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1 og 2.2.
Til nr. 7
Det fremgår af den gældende § 26 at klage over afgørelser,
der er truffet af fonden efter denne lov, skal indgives til fon-
den, inden 4 uger fra den dag hvor afgørelsen er meddelt.
Fonden vurderer, om der er grundlag for at give klageren
helt eller delvis medhold. Giver fonden ikke klageren fuldt
ud medhold, sender fonden klagen og begrundelsen for af-
gørelsen og genvurderingen videre til ankenævnet for Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension.
Med § 1, nr. 7, foreslås det, at der i § 26 indsættes en hen-
visning til nyt § 26, stk. 2.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslagets § 1,
nr. 8, om ny § 26, stk. 2, hvoraf det følger, at fondens afgø-
relser om førtidig udbetaling af feriemidler efter den foreslå-
ede § 15 a ikke kan påklages til ankenævnet for Arbejdsmar-
kedets Tillægspension. Der henvises til de særlige bemærk-
ninger til den foreslåede bestemmelse herom umiddelbart
nedenfor.
Der henvises i øvrige til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.
Til nr. 8
28
Det fremgår af den gældende § 26, at klage over afgørelser,
der er truffet af fonden efter denne lov, skal indgives til fon-
den, inden 4 uger fra den dag hvor afgørelsen er meddelt.
Fonden vurderer, om der er grundlag for at give klageren
helt eller delvis medhold. Giver fonden ikke klageren fuldt
ud medhold, sender fonden klagen og begrundelsen for af-
gørelsen og genvurderingen videre til ankenævnet for Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension.
Med § 1, nr. 8, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 2 i §
26, hvorefter fondens afgørelser om førtidig udbetaling af
feriemidler, jf. § 15 a, ikke kan påklages til ankenævnet for
Arbejdsmarkedets Tillægspension eller anden administrativ
myndighed.
Der henvises i øvrige til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.
Til § 2
Til nr. 1
Der er grænser for, hvor høj en indkomst en uddannelsessø-
gende, der modtager statens uddannelsesstøtte (SU), må ha-
ve for at kunne beholde den udbetalte støtte.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte foretager
derfor efter udgangen af hvert støtteår en indkomstkontrol,
hvor den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret
sammenholdes med årsfribeløbet eller uddannelsesfribelø-
bet. Årsfribeløbet og uddannelsesfribeløbet er sammensat af
månedlige fribeløb, hvis størrelse afhænger af den uddannel-
sessøgendes støttemæssige status. Fx gælder det laveste fri-
beløb på 8.957 kr. (2020-niveau) for uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser og 13.542 kr. (2020-niveau) for ud-
dannelsessøgende i videregående eller privat uddannelse i
måneder med SU. Det mellemste fribeløb på 19.840 kr.
(2020-niveau) gælder i måneder med fx fravalg af SU, og
det højeste fribeløb på 38.187 kr. (2020-niveau) gælder fx i
måneder, hvor den uddannelsessøgende er uden for uddan-
nelse. Der henvises til §§ 22-24 i SU-loven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1037 af 30. august 2017.
Overskrider egenindkomsten den uddannelsessøgendes års-
fribeløb eller uddannelsesfribeløb, skal den uddannelsessø-
gende tilbagebetale en del af eller hele den modtagne støtte.
Efter SU-lovens § 23, stk. 2, består egenindkomsten af en-
hver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den per-
sonlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomsten,
der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. Det er de
skatteretlige regler, der afgør, hvilke indtægter der henføres
til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten
og aktieindkomsten, og i hvilket indkomstår.
Ved opgørelsen af egenindkomsten anvendes oplysninger,
som styrelsen indhenter fra skattemyndighederne, jf. SU-lo-
vens § 39, stk. 1. Oplysningerne hentes elektronisk, når
skattemyndighederne har behandlet støttemodtagerens års-
opgørelse for det senest afsluttede år og indgår på den bag-
grund automatisk ved styrelsens opgørelse af den enkelt
støttemodtagers egenindkomst.
I egenindkomsten fradrages efter SU-lovens § 23, stk. 3, ale-
ne SU-stipendium, befordringsrabat efter lov om befor-
dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v. og lov om befordringsrabat til studerende ved videregå-
ende uddannelser, arbejdsmarkedsbidrag, der fragår ved op-
gørelse af den skattepligtige indkomst efter ligningslovens §
8 M, og tilskrevne renter af beløb, der er opsparet senest den
31. december 1993 på en uddannelseskonto efter lov om ud-
dannelsesopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 29. ok-
tober 1986.
SU-lovens bestemmelser om fradrag af skattepligtig ind-
komst, jf. SU-lovens § 23, stk. 3, er udtømmende. Fradrag af
førtidig udbetaling af feriemidler, efter § 15 a i lov om for-
valtning og administration af tilgodehavende, i den uddan-
nelsessøgendes egenindkomst kræver derfor særskilt hjem-
mel i SU-loven.
Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 1, at der indsættes et
nyt nr. 3 i SU-lovens § 23, stk. 3, hvorefter førtidig udbeta-
ling af feriemidler efter § 15 a i lov om forvaltning og admi-
nistration af tilgodehavende feriemidler fradrages i de ud-
dannelsessøgendes egenindkomst, hvormed de førtidig ud-
betalte feriemidler medtages i opregningen af de ydelser, der
ikke indgår i opgørelsen af egenindkomsten.
Forslaget vil medføre, at førtidig udbetaling af feriemidler
for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020 ikke vil
påvirke opgørelsen af de uddannelsessøgendes egenind-
komst. Hermed sikres det, at de uddannelsessøgende, som
vælger at få førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a i
lov om forvaltning og administration af tilgodehavende fe-
riemidler, ikke vil komme i en situation, hvor de – grundet
udbetalingen af feriemidler – bliver stillet over for et krav
om at tilbagebetale SU eller må fravælge SU i en eller flere
måneder for at undgå tilbagebetalingskrav.
Til brug for den endelige tildeling af SU vil styrelsen hos
skattemyndighederne indhente de nødvendige oplysninger
vedrørende den uddannelsessøgendes førtidige udbetaling af
feriemidler efter § 15 a i lov om forvaltning og administra-
tion af tilgodehavende feriemidler. Det forventes, at de førti-
digt udbetalte feriemidler bliver identificeret hos skattemyn-
dighederne, således at de enten er holdt uden for indkomst-
grundlaget, når styrelsen indhenter indkomstoplysningerne
fra skattemyndighederne, eller er identificeret særskilt ved
skattemyndighedernes videregivelse af indkomstoplysnin-
gerne til styrelsen, der herefter kan foretage fradraget i egen-
indkomsten. Den konkrete håndtering afklares mellem sty-
relsen og skattemyndighederne.
Til nr. 2
SU gives uden for klippekortet til ungdomsuddannelser og
inden for klippekortet til videregående og privat uddannelse,
jf. SU-lovens kapitel 4 og 5. Med klippekort henvises til, at
29
SU til en videregående uddannelse er delt op i et klippekort,
hvor en måneds SU tæller som et klip. SU til videregående
uddannelse gives således efter reglerne om SU inden for
klippekortet, og SU til ikke-videregående niveau gives efter
reglerne om SU uden for klippekortet.
For uddannelsessøgende, der modtager SU uden for klippe-
kortet, er satsen for SU afhængig af forældreindkomsten, når
den uddannelsessøgende er hjemmeboende bortset fra de til-
fælde, hvor den uddannelsessøgende er fyldt 20 år og er
startet på sin uddannelse inden den 1. juli 2014. For uddan-
nelsessøgende under 20 år er satsen for SU som udgangs-
punkt også afhængig af forældreindkomsten, selvom den ud-
dannelsessøgende er udeboende.
For uddannelsessøgende, der modtager SU inden for klippe-
kortet, er satsen for SU afhængig af forældreindkomsten, når
den uddannelsessøgende er hjemmeboende og er startet på
en ny uddannelse den 1. juli 2014 eller senere.
Forældreindkomstafhængig SU udbetales med et fast grund-
stipendium og eventuelt et tillæg, der er afhængigt af foræl-
dreindkomsten. Det er forældreindkomsten 2 år tilbage, der
afgør, hvor stort tillægget til grundstipendiet er. Jo lavere
indkomstgrundlaget er, jo større er tillægget til grundstipen-
diet. Der henvises til SU-lovens §§ 8, 25 og 26, stk. 2.
Forældreindkomstgrundlag består af personlig indkomst
med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til be-
regning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog
før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb,
samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter per-
sonskattelovens § 8 a, stk. 2. Dette følger af SU-lovens § 26,
stk. 1.
Forældreindkomsten opgøres automatisk på baggrund af
indkomstoplysninger, som styrelsen indhenter elektronisk
fra skattemyndighederne, jf. SU-lovens § 39, stk. 1.
SU-lovens § 26 fastsætter udtømmende det forældreind-
komstgrundlag, der skal lægges til grund ved beregning af
tillæg til grundstipendiet. Fradrag af førtidig udbetalte ferie-
midler i forældreindkomstgrundlaget efter § 15 a i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler,
kræver derfor særskilt hjemmel i SU-loven.
Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 2, at der indsættes et
2. pkt. i SU-lovens § 26, stk. 1, hvorefter der i indkomst-
grundlaget fradrages førtidig udbetaling af feriemidler efter
§ 15 a i lov om forvaltning og administration af tilgodeha-
vende feriemidler.
Forslaget vil medføre, at førtidig udbetaling af feriemidler
for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020 vil blive
fradraget ved opgørelsen af forældreindkomstgrundlaget,
som vil skulle lægges til grund for uddannelsessøgendes for-
ældreafhængige SU.
Hermed sikres det, at uddannelsessøgende ikke vil komme i
en situation, hvor de – som følge af forældrenes førtidige
udbetaling af feriemidler – enten får tildelt et lavere tillægs-
stipendium til grundstipendiet eller alene kan få udbetalt
grundstipendium.
Til brug for tildelingen af forældreafhængig SU vil styrelsen
hos skattemyndighederne indhente de nødvendige oplysnin-
ger herfor vedrørende den uddannelsessøgendes forældres
indkomstgrundlag, herunder fremover oplysninger om førti-
dig udbetaling af feriemidler efter § 15 a i lov om forvalt-
ning og administration af tilgodehavende feriemidler. Det
forventes, at de førtidig udbetalte feriemidler kan identifice-
res hos skattemyndighederne, således at de enten er holdt
ude for indkomstgrundlaget, når styrelsen indhenter ind-
komstoplysningerne fra skattemyndighederne, eller er iden-
tificeret særskilt ved skattemyndighedernes videregivelse af
indkomstoplysningerne til styrelsen, der herefter kan foreta-
ge fradraget i forældreindkomsten. Den konkrete håndtering
afklares mellem styrelsen og skattemyndighederne.
Til § 3
Til nr. 1
Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgaver og formål frem-
går i dag af § 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
hvoraf det fremgår, at Arbejdsmarkedets Tillægspension er
oprettet med det formål at udbetale lønmodtagere m.fl. til-
lægspension. Herudover varetager Arbejdsmarkedets Til-
lægspension en lang række opgaver, som er fastsat i øvrig
lovgivning, og som dermed også falder inden for Arbejds-
markedets Tillægspensions formål. Dette sker bl.a. i henhold
lov om Udbetaling Danmark, lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, lov om Lønmodtagernes Garantifond, bar-
selsudligningsloven m.fl.
Det foreslås, at der i § 1 indsættes et nyt stk. 2 og 3, hvoref-
ter Arbejdsmarkedets Tillægspensions dels kan varetage op-
gaver henlagt ved lov, dels eventuelt gennem helt eller del-
vis ejede dattervirksomheder kan drive anden virksomhed,
som ligger i naturlig forlængelse af Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions samlede opgavevaretagelse. Formålet er bl.a.
at undgå at skulle ændre lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension fremover, når staten ønsker at lade Arbejdsmarke-
dets Tillægspension administrere eller yde teknisk bistand til
administrationen af forskellige ordninger, fonde mv.
Med det foreslåede stk. 2 opdateres og præciseres § 1, i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension således, at bestem-
melsen kommer til at afspejle, at Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions aktuelle opgavevaretagelse i vidt omfang sker i
henhold til anden lovgivning end lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Herved tydeliggøres det, at Arbejdsmarke-
dets Tillægspension opgavevaretagelse efter anden lovgiv-
ning falder inden for Arbejdsmarkedets Tillægspensions for-
mål.
Det vil således være muligt for Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension at få tillagt nye opgaver ved lov da formålsbestem-
30
melsen muliggør det, såfremt der i øvrigt er finansiel og ma-
teriel hjemmel hertil.
Med det foreslåede stk. 3 får Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion og helt eller delvis ejede dattervirksomheder også mu-
lighed for at drive virksomhed, der er forbundet med eller
ligger i naturlig forlængelse af Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions mv. opgavevaretagelse. Det kan fx være aktivite-
ter, der understøtter opgaver, der allerede varetages af Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension m.v., eller som øger effekti-
viteten på et givet opgaveområde. Der vil være tale om op-
gaver af mindre væsentlig karakter som fx, at Arbejdsmar-
kedet Tillægspension skal etablere en hjemmeside eller por-
tal med pensionsoplysninger m.v. Arbejdsmarkedets Til-
lægspension samt helt eller delvis ejede dattervirksomheder
vil således kunne udbygge sine aktiviteter i det omfang en
fornuftig udvikling af opgavevaretagelsen tilsiger dette.
Medmindre andet er bestemt ved lov leveres Arbejdsmarke-
dets Tillægspensions opgavevaretagelse på omkostnings-
dækket basis. Dette indebærer, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspension ikke opnår en økonomisk gevinst ved opgave-
varetagelsen, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension – og
dermed medlemmerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension –
derfor heller ikke bærer det økonomiske ansvar i tilfælde af
fejl under opgavevaretagelsen. Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension har dog pligt til at søge at begrænse det økonomiske
tab og berigtige fejlen.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke i øvrigt på retstil-
standen i de ordninger, som allerede administreres ved lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller øvrig lovgiv-
ning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Der findes ikke i dag regler om, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspension via en dattervirksomhed kan yde administrativ
bistand til et statsligt aktieselskab. Det foreslås på den bag-
grund, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fra en datter-
virksomhed kan yde administrativ bistand til helejede stats-
lige aktieselskaber, der har til formål at rekapitalisere visse
store, samfundsbærende, danske virksomheder. Med den
foreslåede bestemmelse etableres der således klar hjemmel
til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fra en dattervirk-
somhed kan bistå et statsligt aktieselskab med at gennemfø-
re rekapitalisering af visse store, samfundsbærende, danske
virksomheder, der har oplevet økonomiske udfordringer og
har behov for rekapitalisering som følge af coronakrisen.
Det foreslås, at den administrative bistand, som Arbejdsmar-
kedets Tillægspension kan yde fra dattervirksomheder til
helejede statslige aktieselskaber ikke omfattes af Finanstil-
synets tilsynsvirksomhed. Det skyldes, at bistanden retter
sig mod en statslig enhed, at aktiviteten er afgrænset til en
dattervirksomhed, og at aktiviteten således ikke indebærer
en driftsrisiko for medlemmerne i Arbejdsmarkedets Til-
lægspension.
Omvendt følger det af det almindelige ministerielle ressort-
ansvar, at den minister, hvis lovgivning eller lignende admi-
nistreres i datterselskabet, har ansvaret for at føre tilsyn
med, at lovgivningen overholdes og at loven har den ønske-
de effekt mv. Dette medfører således, at den minister, der
har ressortansvaret for en rekapitaliseringsfond også har an-
svaret for at sikre, at fondens samlede virksomhed følger
lovgivningen og formålet hermed.
Til nr. 3
Efter den gældende § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension må Arbejdsmarkedets Tillægspensions an-
bringelse af midler i en enkelt virksomhed ikke medføre, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller sammen med dat-
tervirksomheder, som de ejer, kan udøve bestemmende ind-
flydelse på virksomheden, medmindre andet følger af § 26
c, stk. 2 eller 3. Efter den gældende § 26 c, stk. 2, er hoved-
reglen i § 25 c, stk. 1, undtaget for anbringelse af midler i
dattervirksomheder efter § 26 b, stk. 1, 2, 3 og 5, som regu-
lerer ATP’s mulighed for at investere i og drive anden virk-
somhed gennem dattervirksomheder.
Det foreslås at henvisningen i § 26 c, stk. 2, til § 26 b, juste-
res således, at der fortsat henvises til de korrekte bestemmel-
ser, herunder det nye foreslåede § 26 b, stk. 8.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af de øvrige
ændringer således, at der fortsat henvises til de korrekte be-
stemmelser.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgø-
relsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2, 4 og 5.
Forslaget vil medføre, at lovens § 3, nr. 1, som vedrører
etableringen af en statslig ejet rekapitalieringsfond træder i
kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Ikrafttrædelse ved
bekendtgørelse i Lovtidende vil medføre, at fonden kan op-
rettes hurtigst muligt i overensstemmelse med den politiske
aftale, hvilket er afgørende for, at Rekapitalieringsfonden
kan foretage de fornødne investeringer hurtigst muligt med
det formål at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i store,
ellers sunde, samfundsbærende danske virksomheder, der el-
lers har vanskeligt ved at finde villige investorer som følge
af coronakrisen
Det foreslås i stk. 2, at § 1 træder i kraft 1. september 2020.
Forslaget vil medføre, at processen for førtidig udbetaling af
feriemidler vil kunne gå i gang fra 1. september 2020. For-
31
venteligt vil man derfor kunne søge om førtidig udbetaling
af feriemidler senest fra oktober 2020, hvorefter første udbe-
talinger vil finde sted senest fra oktober 2020.
Det foreslås i stk. 3, at § 2 har virkning fra og med støtteåret
2020.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at førtidig udbetaling
af feriemidler efter forslagets § 1, nr. 6, ikke vil få indvirk-
ning på opgørelsen af uddannelsessøgendes egenindkomst
fra og med støtteåret 2020.
Den foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at førtidig
udbetaling af feriemidler efter forslagets § 1, nr. 6, ikke vil
få indvirkning på opgørelsen af forældreindkomstgrundlaget
fra og med indkomståret 2020.
Det foreslås i stk. 4, at ved opgørelsen af den kommunale
slutskat og kirkeskat for indkomståret 2020 efter § 16 i lov
om kommunal indkomstskat vil den opgjorte slutskat skulle
korrigeres for den beregnede virkning af de ændringer i ud-
skrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for
2020, der følger af denne lovs § 1, nr. 6.
Herved foreslås det at neutralisere de økonomiske virknin-
ger for den personlige indkomstskat for kommunerne og fol-
kekirken for indkomståret 2020 som følge af lovforslagets §
1, nr. 6, for så vidt angår de kommuner, der for 2020 har
valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivnings-
grundlaget for den personlige indkomstskat.
Neutraliseringen for 2020 sker med baggrund i aktstykke
162, 2018/19, tiltrådt af Finansudvalget den 24. september
2019. Det fremgår af aktstykket, at skønnet over udskriv-
ningsgrundlaget i 2020 hviler på en forudsætning om i øv-
rigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efter-
følgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2020 neu-
traliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.
Endelig foreslås det i stk. 5, at den beregnede korrektion af
den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 2 fastsættes
af social- og indenrigsministeren på grundlag af de oplys-
ninger opgjort af Skatteministeriet vedrørende indkomståret
2020, der foreligger pr. 1. maj 2022. Herved foreslås det, at
efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetteren-
de kommuner for 2020 efter stk. 4, herunder også kirkeskat-
ten, opgøres i 2022. Efterreguleringen afregnes i 2023.
Det bemærkes, at de af lovforslaget omfattede love ikke
gælder for Færøerne og Grønland, hvorfor dette heller ikke
vil være tilfældet for de ændringer, der foretages med lov-
forslaget.
32
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administra-
tion af tilgodehavende feriemidler, som ændret ved § 3 i lov
nr. 496 af 1. maj 2019 og § 22 i lov nr. 1559 af 27. decem-
ber 2019, foretages følgende ændringer:
§ 4. Fonden underretter arbejdsgiveren og efterfølgende løn-
modtageren om de indberettede oplysninger m.v., jf. § 3 og
§ 28, stk. 3, 2. pkt.
Stk. 2-3. ---
1. I § 4, stk. 1, indsættes efter »jf. § 3«: », § 15 a, stk. 2, 2.
pkt.,«
§ 6. Arbejdsgiveren indbetaler i forbindelse med indberet-
ningen efter § 3 tilgodehavende feriemidler for hver løn-
modtager til fonden, medmindre arbejdsgiveren i forbindelse
med indberetningen tilkendegiver, at denne ønsker at behol-
de tilgodehavende feriemidler i virksomheden, indtil de for-
falder til betaling efter §§ 8 og 9, jf. dog § 3, stk. 5, 2. pkt.
Stk. 2-5. ---
2. § 6, stk. 1, affattes således: »Arbejdsgiveren indbetaler ef-
ter indberetningen efter § 3 tilgodehavende feriemidler for
hver lønmodtager til fonden, medmindre arbejdsgiveren til-
kendegiver, at denne ønsker at beholde tilgodehavende ferie-
midler i virksomheden, indtil de forfalder til betaling efter
§§ 8 og 9, jf. dog § 3, stk. 5, 2. pkt.«
§ 8. Fonden træffer hvert år inden udgangen af juli måned
afgørelse om, at tilgodehavende feriemidler, som er udbetalt
eller skal udbetales til lønmodtageren i perioden fra den 1.
marts i afgørelsesåret og frem til udgangen af februar måned
i det følgende år, jf. § 15, stk. 1, 1. pkt., skal indbetales af
arbejdsgiveren til fonden senest den 1. september i afgørel-
sesåret, jf. dog § 28, stk. 4. I 2021 træffes endvidere afgørel-
se om indbetaling af andre tilgodehavende feriemidler, som i
medfør af § 15, stk. 1, 1. pkt., jf. § 15, stk. 5, kan kræves
udbetalt den 1. oktober 2021.
Stk. 2. Fonden træffer hvert år inden udgangen af juli måned
afgørelse om, at tilgodehavende feriemidler, som i perioden
fra den 1. marts i det forudgående år og frem til udgangen af
februar måned i afgørelsesåret er blevet udbetalt til en løn-
modtager efter § 15, stk. 2-4, skal indbetales af arbejdsgive-
ren til fonden senest den 1. september i afgørelsesåret, jf.
dog § 28, stk. 4. I 2021 træffes endvidere afgørelse om ind-
betaling af tilgodehavende feriemidler, hvorom fonden in-
den udgangen af februar måned 2021 har bestemt, at der
skal ske udbetaling efter § 15, stk. 2-4, den 1. oktober 2021,
jf. § 15, stk. 5.
Stk. 3. ---
3. I § 8, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »jf.
dog«: »§ 15 a, stk. 3, og«.
§ 11. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om arbejdsgiveres indbetaling af tilgodehavende feriemidler
efter §§ 3, 5, 6 og 8-10, herunder om de oplysninger, der
skal ledsage indbetalingen.
Stk. 2-3. ---
4. I § 11, stk. 1, indsættes efter »herunder om«: »indbeta-
lingstidspunkt og om«.
33
§ 12. En lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler
efter denne lov omfatter indberettede tilgodehavende ferie-
midler, jf. § 3, med tillæg af den årligt tilskrevne regulering
efter § 13, jf. dog § 28, stk. 3.
5. I § 12 indsættes efter »jf. dog«: »§ 15 a, stk. 2, og«.
6. Efter kapitel 5 indsættes:
»Kapitel 5 a
Førtidig udbetaling af feriemidler
§ 15 a. Fonden kan efter ansøgning fra lønmodtageren fore-
tage en førtidig udbetaling af feriemidler, der er omfattet af
§ 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025
af 4. oktober 2019, og optjent i perioden fra 1. september
2019 til 31. marts 2020. Feriebetaling i forbindelse med af-
holdelse af særlige fondsferiedage efter § 28 fratrækkes i ud-
betalingen. Feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg,
som vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra au-
gust til september 2019, anses for optjent i september 2019.
Feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrø-
rer en lønperiode hen over månedsskiftet fra marts til april
2020, anses for optjent i april 2020.
Stk. 2. Førtidig udbetaling efter stk. 1 fratrækkes lønmodta-
gerens krav mod fonden på tilgodehavende feriemidler efter
§ 12. Forud for høring af lønmodtageren efter § 4, stk. 1,
skal fonden undersøge, om lønmodtageren har fået førtidig
udbetaling af feriemidler efter stk. 1, som skal fratrækkes
ved opgørelsen af lønmodtagerens tilgodehavende feriemid-
ler.
Stk. 3. Førtidig udbetaling efter stk. 1 og fradrag efter stk. 2
er uden betydning for arbejdsgiverens pligt til indberetning,
opgørelse og betaling af tilgodehavende feriemidler efter ka-
pitel 2 og 3. Fradrag i lønmodtagerens krav på tilgodehaven-
de feriemidler, jf. stk. 2, skal ikke indgå i opgørelsen af,
hvad arbejdsgiveren skal indbetale til fonden.
Stk. 4. Førtidig udbetaling efter stk. 1 medregnes ved opgø-
relsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det om-
fang den træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgø-
relse i feriekortordninger uden feriekasser. Udbetalingen
medregnes ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skatte-
pligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for øvrig
feriegodtgørelse. Udbetalingen som nævnt i 1. pkt. henreg-
nes til A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, og medregnes
til grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmar-
kedsbidragsloven. Kildeskattelovens § 49 B finder tilsvaren-
de anvendelse.
Stk. 5. Fonden kan kræve førtidigt udbetalte feriemidler efter
stk. 1, som modtageren ikke har krav på, tilbagebetalt. Det
er ikke en betingelse for tilbagesøgningen, at modtageren
ved udbetalingen er vidende om, at denne ikke har krav på
førtidig udbetaling efter stk. 1.
34
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1, herun-
der regler for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fon-
dens administration, kontrol og tilbagesøgning.
§ 15 b. Krav på førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15
a kan ikke anvendes til modregning med gæld.
Stk. 2. Førtidig udbetaling efter § 15 a indgår ikke i tildelin-
gen af, beregningen af eller medfører fradrag i forsørgelses-
ydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser for
ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever eller andre
husstandsmedlemmer. Der kan ses bort fra udbetalingen til
og med år 2022. En person, der har modtaget feriemidler ef-
ter § 15 a, har pligt til at dokumentere at have modtaget fe-
riemidlerne i forbindelse med ansøgning og beregning af en
offentlig ydelse, hvori feriemidlerne ikke skal indgå.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a i for-
hold til forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige
offentlige ydelser, jf. stk. 2.
§ 15 c. Fonden kan optage statslån til førtidig udbetaling af
feriemidler efter § 15 a.
Stk. 2. Lånet forrentes efter lovens § 7 og forrentningen til-
skrives hovedstolen.
Stk. 3. Når der sker en indbetaling af en lønmodtagers tilgo-
dehavende feriemidler, foretages der et afdrag på lånet sva-
rende til de udbetalte feriemidlers forholdsmæssige andel af
de samlede tilgodehavende feriemidler for indbetalingens
tilhørende lønmodtagere. Tilskrivningen af renter for et af-
drags andel af det samlede udestående stopper på tidspunk-
tet, hvor fonden modtager den tilhørende indbetaling fra en
arbejdsgiver.
Stk. 4. Statens andel af feriemidler, der frem til 31. december
2020 er indbetalt af FerieKonto eller private feriekasser til
fonden, afdrages, når lønmodtagers individuelle tilgodeha-
vende feriemidler er opgjort. Feriemidlerne forrentes ikke.
Dog fragår et evt. negativt afkast forholdsmæssigt i fondens
afdrag.
Stk. 5. Finansministeren fastsætter de nærmere vilkår for lå-
neordningen, herunder for udbetaling af lånet, opgørelse af
lånets hovedstol, renteberegningen, betalingsfrister for fon-
dens afdrag og fondens rapportering om lånet.
§ 15 d. Staten afholder alle udgifter til administration af op-
gaverne efter §§ 15 a-c i Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.«
35
§ 26. Klage over afgørelser, der er truffet af fonden efter
denne lov, skal indgives til fonden, inden 4 uger fra den dag
hvor afgørelsen er meddelt. Fonden vurderer, om der er
grundlag for at give klageren helt eller delvis medhold. Gi-
ver fonden ikke klageren fuldt ud medhold, sender fonden
klagen og begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen
videre til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
7. I § 26, 3. pkt., indsættes efter »ankenævnet for Arbejds-
markedets Tillægspension«: », jf. dog stk. 2«.
8. I § 26 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Fondens afgørelse om førtidig udbetaling af ferie-
midler, jf. § 15 a, kan ikke påklages til ankenævnet for Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension eller anden administrativ
myndighed.«
§ 2
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august
2017, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 672 af 26. maj
2020, foretages følgende ændringer:
§ 23. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. I egenindkomsten fradrages
1) stipendium efter afsnit I i denne lov,
2) godtgørelse efter § 9 i lov om befordringsrabat til uddan-
nelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og § 4 a i lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannel-
ser,
3) arbejdsmarkedsbidrag, der fragår ved opgørelse af den
skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 8 M, og
4) tilskrevne renter af beløb, der er opsparet den 31. decem-
ber 1993 på en uddannelseskonto efter lov om uddannelses-
opsparing og ikke senere er hævet. Det opsparede beløb om-
fatter renter, der er tilskrevet senest den 31. december 1993.
Stk. 4. ---
1. I § 23, stk. 3, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemid-
ler,«
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
§ 26. Indkomstgrundlaget efter § 25, stk. 5-7, består af per-
sonlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der
anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelo-
vens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for
grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes
efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.
Stk. 2-3. ---
2. I § 26, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»I indkomstgrundlaget fradrages førtidig udbetaling af ferie-
midler efter § 15 a i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler.«
§ 3
36
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret bl.a. ved §
2 i lov nr. 442 af 8. maj 2018 og som senest ændret ved § 7 i
lov nr. 641 af 19. maj 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan derudover va-
retage administration af ordninger og opgaver henlagt ved
anden lov.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension og helt eller delvis
ejede dattervirksomheder kan drive anden virksomhed, som
ligger i naturlig forlængelse af opgavevaretagelsen efter stk.
1 og 2.«
2. I § 26 b indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan igennem en
dattervirksomhed yde administrativ bistand til helejede stats-
lige aktieselskaber, der har til formål at rekapitalisere visse
store, samfundsbærende, danske virksomheder. Den admini-
strative bistand ydes på omkostningsdækket basis.«
§ 26 c. ---
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved anbringelse af midler i datter-
virksomheder efter § 26 b, stk. 3, 5, 6, 7 og 11. Stk. 3. ---
3. I § 26 c, stk. 2, ændres »stk. 1, 2, 3 og 5« til: »stk. 1, 2, 3,
5 og 8«.
§ 27. Finanstilsynet påser overholdelsen af § 23, stk. 7-10, §
23 b, stk. 1, §§ 23 c og 24 a, § 24 b, stk. 3-9, §§ 24 c og 24 d
samt kapitlerne 6, 7 a og 8, undtagen § 24 h.
Stk. 2-9. ---
4. I § 27, stk. 1, indsættes efter »kapitlerne 6, 7 a og 8«:
»bortset fra § 26 b, stk. 8«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende,
jf. dog stk. 2, 4 og 5.
Stk. 2. § 1 træder i kraft den 1. september 2020.
Stk. 3. § 2 har virkning fra og med støtteåret 2020.
Stk. 4. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirke-
skat for indkomståret 2020 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den bereg-
nede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2020, der følger af denne
lovs § 1, nr. 6.
Stk. 5. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat
og kirkeskat efter stk. 4 fastsættes af social- og indenrigsmi-
nisteren på grundlag af de oplysninger opgjort af Skattemi-
nisteriet vedrørende indkomståret 2020, der foreligger pr. 1.
maj 2022.
37
38