Svar på spm. nr. S 1561: Vil ministeren tage initiativ til, at minkerhvervet selv kommer til at betale for covid-19-kontrol?
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Vil ministeren tage initiativ til, at minkerhvervet selv kommer til at betale for covid-19-kontrol? ()
- Hovedtilknytning: Vil ministeren tage initiativ til, at minkerhvervet selv kommer til at betale for covid-19-kontrol? ()
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
- Til: Mogens Jensen
- Spørger: Søren Egge Rasmussen
- Minister: ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
- Til: Mogens Jensen
- Spørger: Søren Egge Rasmussen
- Minister: ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Svar på spm. S 1560.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/S1561/svar/1679816/2227313.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 16. juli 2020 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. S 1560 stillet den 8. juli 2020 af Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. S 1560 ” Hvor længe mener ministeren, det er rimeligt, at landbrug med pelsavl ikke skal betale for kontrol i forhold til covid-19, set i lyset af at mindre fjerkræavlere selv skal betale for salmonellakontrol og aviær influenza hos fjerkræ?” Begrundelse ”Der henvises til bekendtgørelse nr. 926 af 22. juni 2020 om COVID-19 hos pelsdyr, § 6 og § 11, som har følgende ordlyd:» § 6. Ejeren eller brugeren af et pelsdyrhold skal på Fødevarestyrelsens anmodning, lade Fødevarestyrelsen udtage og indsende prøver af relevant materiale fra pelsdyrene eller pelsdyrholdets omgivelser til undersøgelse for COVID-19. […]§ 11. Fødevarestyrelsen afholder udgifterne til udtagelse, indsendelse og undersøgelse af de i § 4, § 6, stk. 1 og § 8, stk. 2, nr. 1 nævnte prøver.[…]«. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 1422 af 30. november 2018 om bekæmpelse af salmonella i konsumægsproducerende høns og opdræt hertil, § 34, som har følgende ordlyd:» § 34. Arbejde, som Fødevarestyrelsen udfører i henhold til denne bekendtgørelse, betales af den besætningsansvarlige eller virksomheden m.v. efter den til enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v.« Endelig henvises til bekendtgørelse nr. 1456 af 12. december 2019 om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt, § 19, som har følgende ordlyd:» § 19. Udgifterne i forbindelse med udtagning og indsendelse af prøver og laboratorieundersøgelser, der iværksættes i medfør af denne bekendtgørelse, er Fødevarestyrelsen uvedkommende, jf. dog stk. 2 og 3.«” Svar Regeringen har taget fundet af COVID-19 i danske minkfarme meget alvorligt og har på baggrund af vurderinger fra de veterinær- og sundhedsfaglige myndigheder derfor iværksat en række tiltag for at understøtte strategien for håndtering af COVID-19 i samfundet. Dette betyder blandt andet, at COVID-19 hos mink er blevet gjort til en anmeldepligtig sygdom, og at der er blevet iværksat en række tiltag for at indsamle viden og kortlægge udbredelsen af 2019-20 S 1561 endeligt svar Offentligt 2 COVID-19 i mink på landsplan. Efterfølgende vil der blive taget stilling til de mere langsigtede behov, herunder rammerne for den fremtidige overvågning. Derudover har jeg forelagt de konkrete spørgsmål for Fødevarestyrelsen, der oplyser som følger: ”COVID-19 og aviær influenza er anmeldepligtige husdyrsygdomme i henhold til bekendtgørelse nr. 920 af 20. juni 2020 om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene. For så vidt angår prøver, der udtages i forbindelse med mistanke om anmeldepligtige husdyrsygdomme, betales omkostningerne af laboratorieanalyserne af det offentlige jf. bekendtgørelse nr. 1323 af 26. november 2015 om erstatning og udgifter ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme. For så vidt angår udtagelse og undersøgelse af prøver for salmonella i konsumægsproduktion, er det mellem Fødevarestyrelsen og erhvervet aftalt, at overvågningen finansieres af erhvervet. Som en del af indsatsen mod COVID-19 har den særlige indsats med at kortlægge forekomsten af COVID-19 i mink på nationalt plan indtil nu omfattet en screening af 10 pct. af danske minkbesætninger i henhold til den anførte § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 926 af 22. juni 2020 om COVID-19 hos pelsdyr. Fremadrettet er det besluttet, at der gennemføres en yderligere undersøgelse af minkbesætninger således, at der fra alle danske minkbesætninger udtages og indsendes prøver til undersøgelse for COVID-19. Dette gøres to gange med tre ugers mellemrum. Prøveindsamlingen forventes afviklet to gange over tre uger og forventes at starte i uge 30. Resultatet af prøverne har sammen med bl.a. resultatet af screeningsundersøgelsen først og fremmest til formål at tilvejebringe viden om forekomst af COVID-19 i mink på landsplan. Det er derfor besluttet, at de to testrunder betales af det offentlige. I forbindelse med udmøntningen af strategien for den fremadrettede håndtering af COVID-19 i minkbesætninger vil en ny bekendtgørelse træde i kraft i løbet af juli 2020. Ift. overvågning er der som anført ovenfor truffet beslutning om, at der skal foretages to overvågningsrunder. Fødevarestyrelsen vil herefter foretage en evaluering af det mere langsigtede overvågningsbehov, herunder rammerne for den fremtidige overvågning.” Mogens Jensen / Annelise Fenger
Svar på spm. S 1561.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/S1561/svar/1679816/2227312.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 16. juli 2020 Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. S 1561 stillet den 8. juli 2020 af Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. S 1561 ” Vil ministeren tage initiativ til, at minkerhvervet selv kommer til at betale for covid-19-kontrol?” Begrundelse Der henvises til Bekendtgørelse nr. 926 af 22. juni 2020 om COVID-19 hos pelsdyr, § 6 og § 11:» § 6. Ejeren eller brugeren af et pelsdyrhold skal på Fødevarestyrelsens anmodning, lade Fødevarestyrelsen udtage og indsende prøver af relevant materiale fra pelsdyrene eller pelsdyrholdets omgivelser til undersøgelse for COVID-19. […] § 11. Fødevarestyrelsen afholder udgifterne til udtagelse, indsendelse og undersøgelse af de i § 4, § 6, stk. 1 og § 8, stk. 2, nr. 1 nævnte prøver. […]« Svar Regeringen har taget fundet af COVID-19 i danske minkfarme meget alvorligt, og på baggrund af vurderinger fra de veterinær- og sundhedsfaglige myndigheder iværksat en række tiltag for at understøtte strategien for håndtering af COVID-19 i samfundet. Dette betyder blandt andet, at COVID-19 hos mink er blevet gjort til en anmeldepligtig sygdom, og at der er blevet iværksat en række tiltag for at indsamle viden og kortlægge udbredelsen af COVID-19 i mink på landsplan. Efterfølgende vil der blive taget stilling til de mere langsigtede behov, herunder rammerne for den fremtidige overvågning. Derudover vil jeg i forhold til de konkrete spørgsmål vedrørende bekendtgørelse nr. 926 af 22. juni 2020 om COVID-19 hos pelsdyr, § 6 og § 11, henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. S 1560. Mogens Jensen / Annelise Fenger Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K ./. 2019-20 S 1561 endeligt svar Offentligt