Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2008/376/EF om vedtagelse af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram og om de flerårige tekniske retningslinjer for dette program

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.7.2020
COM(2020) 320 final
2020/0141 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om ændring af beslutning 2008/376/EF om vedtagelse af Kul- og Stålforskningsfondens
forskningsprogram og om de flerårige tekniske retningslinjer for dette program
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0320
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Begrundelse og formål
Formålet med dette forslag er at ændre Rådets beslutning 2008/376/EF1
for at bringe det på
linje med "Den Europæiske Unions videnskabelige, teknologiske og politiske målsætninger" i
henhold til artikel 2 i beslutning 2008/376/EF. Forslaget har nærmere bestemt til formål at
revidere kul- og stålforskningsmålene for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram.
Der blev i forslaget taget hensyn til henstillinger fra Kul- og Stålforskningsfondens
overvågnings- og evalueringsrapport (2011-2017)2
og rådgivning fra de rådgivende grupper
for kul og stål3
og fra de medlemsstater, der er repræsenteret i Kul- og Ståludvalget4
.
Dette forslag fra Kommissionen tager sigte på at bringe Kul- og Stålforskningsfondens
forskningsprogram i overensstemmelse med Parisaftalen5
, Europa-Kommissionens grønne
pagt6
, meddelelserne om en investeringsplan for et bæredygtigt Europa7
, den nye
handlingsplan for den cirkulære økonomi8
og Europa-Kommissionens nye europæiske
industristrategi9
.
Forslaget sigter mod at:
 Ajourføre kulforskningsmålene i overensstemmelse med Kommissionens klima-,
energi- og miljømål. Den sigter også mod at opnå kulstofneutralitet inden 2050 og
gennemføre princippet om ikke at gøre skade, som er nedfældet i meddelelsen om
den europæiske grønne pagt.
 Støtte en retfærdig og rimelig omstilling for kulregioner i overensstemmelse med
principperne i mekanismen for en retfærdig omstilling.
 Revidere stålforskningsmålene med henblik på at prioritere
stålfremstillingsteknologier, -applikationer og -anvendelser med "nær nul"-emission
af CO2.
 Gøre det muligt at gennemføre en del af Kul- og Stålforskningsfondens
forskningsprogram gennem europæiske partnerskaber med fælles programlægning.
1
Rådets beslutning 2008/376/EF af 29. april 2008 om vedtagelse af Kul- og Stålforskningsfondens
forskningsprogram og om de flerårige tekniske retningslinjer for dette program (EUT L 130 af
20.5.2008, s. 7).
2
Findes på: https://ec.europa.eu/info/publications/research-fund-coal-and-steel-monitoring-and-
assessment-report_en.
3
Den Rådgivende Gruppe for Kul og Den Rådgivende Gruppe for Stål fremsatte deres bemærkninger
henholdsvis den 3. og 4. december 2019. Der er yderligere oplysninger i Kommissionens register over
ekspertgrupper:
https://ec.europa.eu/transparency/regexpert/index.cfm?do=groupDetail.groupMeeting&meetingId=1862
6.
4
Kul- og Ståludvalget godkendte den foreslåede fremgangsmåde den 19. december 2019.
5
Multilateral traktat, kapitel XXVII Miljø, 7.d, Parisaftalen. Trådte i kraft den 4. november 2016.
6
Europa-Kommissionens meddelelse "Den europæiske grønne aftale", Bruxelles, den 11. december 2019
(COM(2019) 640).
7
Europa-Kommissionens meddelelse "Investeringsplan for et bæredygtigt Europa. Investeringsplan for
den europæiske grønne pagt", Bruxelles, den 14. januar 2020 (COM(2020) 21).
8
Europa-Kommissionens meddelelse "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi", Bruxelles, den
11. marts 2020 (COM(2020) 98).
9
Europa-Kommissionens meddelelse "En ny industristrategi for Europa", Bruxelles, den 10. marts 2020
(COM(2020) 102).
DA 2 DA
 Erstatte en særlig ordning for eksperter under rammeprogrammet for forskning med
de almindelige regler for aflønnede eksterne eksperter som fastsat i
finansforordningen10
.
• Overensstemmelse med gældende bestemmelser på samme område
Forslaget indgår i en lovpakke om revision af Kul- og Stålforskningsfondens
forskningsprogram. Den er navnlig knyttet til Kommissionens forslag om ændring af Rådets
afgørelse 2003/76/EF11
om fastsættelse af de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af
protokol (nr. 37)12
og Rådets beslutning 2003/77/EF13
om fastsættelse af de flerårige
finansielle retningslinjer for forvaltningen af aktiverne i Det Europæiske Kul- og
Stålfællesskab (EKSF) under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og
Stålforskningsfondens aktiver. Revisionen af Rådets beslutning 2003/77/EF, som henhører
under Generaldirektoratet for Budget, er også i overensstemmelse med den gennemgang, som
Den Europæiske Revisionsret i 2019 afholdt om afviklingen af EKSF14
.
• Overensstemmelse med andre EU-politikker
Den 11. december 2019 vedtog Europa-Kommissionen meddelelsen om "den europæiske
grønne pagt"15
, der fastlægger rammerne for omstilling af EU til det første klimaneutrale
kontinent inden 2050. Den europæiske grønne pagt tager fat på de klima- og miljømæssige
udfordringer samtidig med, at der oparbejdes en moderne, ressourceeffektiv og
konkurrencedygtig økonomi inden for rammerne af De Forenede Nationers 2030-dagsorden
og målene for bæredygtig udvikling16
.
I meddelelsen om den europæiske grønne pagt understreges Kommissionens interesse i at
"støtte banebrydende teknologier inden for produktion af rent stål, som kan føre til
kulstofneutral stålfremstilling i 2030, og undersøge, hvorvidt en del af midlerne fra Det
Europæiske Kul- og Stålfællesskab kan bruges. Mere overordnet vil Innovationsfonden under
EU's Emissionshandelssystem bidrage til udrulningen af sådanne storstilede
innovationsprojekter"17
.
Meddelelsen "Investeringsplan for den europæiske grønne pagt. Investeringsplan for et
bæredygtigt Europa", der blev fremlagt den 14. januar 2020, forpligtede desuden
10
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle
regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU)
nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU)
nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU,
Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
11
Rådets afgørelse 2003/76/EF af 1. februar 2003 om fastsættelse af de nødvendige bestemmelser til
gennemførelse af den protokol, der er knyttet til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden
(EUT L 29 af 5.2.2003). Som ændret ved Rådets afgørelse 2018/599 af 16. april 2018.
12
Protokol (nr. 37) om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og
Stålforskningsfonden (EUT C 115 af 9.5.2008, s. 327).
13
Rådets beslutning 2003/77/EF af 1. februar 2003 om fastsættelse af de flerårige finansielle
retningslinjer for forvaltningen af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af
Kul- og Stålforskningsfondens aktiver (EUT L 29 af 5.2.2003, s. 25). Som ændret ved Rådets
beslutning 2008/750/EF.
14
Den Europæiske Revisionsret, "Analyse nr. 10/2019: Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab:
Afviklingen går efter planen, men finansieringen til forskning er ikke længere holdbar", 2019. Er
tilgængelig på: https://www.eca.europa.eu/lists/ecadocuments/rw19_10/rw_ecsc_da.pdf.
15
COM(2019) 640.
16
https://sustainabledevelopment.un.org/post2015/transformingourworld.
17
COM(2019) 640, s. 8.
DA 3 DA
Kommissionen til at "foreslå en revision af forordningerne om Kul- og Stålforskningsfonden
for at gøre det muligt at anvende en del af det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs aktiver, der
er under afvikling. Dette vil bidrage til at opretholde det årlige forskningsprogram18
på mindst
40 mio. EUR og muliggøre finansiering af store banebrydende FoI-projekter inden for ren
stålfremstilling. Forskningsaktiviteterne i kulsektoren vil fokusere på regioner under
omstilling i overensstemmelse med principperne for mekanismen for retfærdig omstilling"19
.
Dette forslag er også i overensstemmelse med meddelelsen fra 2018 om "En ren planet for
alle"20
, som fastlægger Kommissionens strategiske langsigtede vision for en klimaneutral
økonomi i overensstemmelse med Parisaftalen. I denne meddelelse forventedes
Kommissionen at undersøge, hvordan Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs aktiver under
afvikling kan støtte banebrydende teknologier for kulstoffattig stålproduktion. Kommissionen
vedtog den 4. marts 2020 et forslag til en europæisk klimalov, der omfatter et juridisk
bindende mål for at opnå CO2-neutralitet inden udgangen af 2050 i EU21
.
Denne revision inddrager behovet for at anvende private og offentlige investeringer til
forskning, innovation og ny teknologi og udarbejde løsninger til en mere konkurrencedygtig
og bæredygtig industri som fremhævet i Kommissionens meddelelse fra 2016 "Stål: Bevaring
af holdbare jobs og vækst i Europa"22
.
Det er på baggrund af ovennævnte politiske udvikling nødvendigt at samordne målene for
Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram og dens flerårige tekniske retningslinjer
med denne udvikling, herunder navnlig målene for den europæiske grønne pagt.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Retsgrundlaget er artikel 2 i protokollen (nr. 37) om de finansielle konsekvenser af udløbet af
EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden, der er knyttet som bilag til traktaterne.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
De foreslåede ændringer af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram kan kun
foretages på EU-plan gennem en revision af retsgrundlaget.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget er nødvendigt for at fastsætte de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af den
protokol, der er knyttet til EU-traktaterne, om de finansielle konsekvenser af udløbet af
EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden.
18
Overholdelse af protokol (nr. 37) om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om
Kul- og Stålforskningsfonden. EUT C 115 af 9.5.2008, s. 327.
19
COM(2020) 21, s. 18.
20
Europa-Kommissionens meddelelse "En ren planet for alle. En strategisk og langsigtet europæisk vision
for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" (COM(2018) 773).
21
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rammerne for opnåelse af klimaneutralitet og
om ændring af forordning (EU) 2018/1999 (den europæiske klimalovgivning).
22
Europa-Kommissionens meddelelse, "Stål: Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa"
(COM(2016) 155).
DA 4 DA
• Valg af retsakt
Rådets afgørelse 2008/376/EF kan under henvisning til artikel 2 i protokollen (nr. 37) ændres
af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag fra Kommissionen og efter
høring af Europa-Parlamentet.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Forslaget er baseret på resultaterne af den syvårige rapport, der fører tilsyn med Kul- og
Stålforskningsfondens forskningsprogram, herunder en vurdering af de forventede fordele,
med støtte fra et panel af kvalificerede eksperter23
. Den seneste syvårige rapport blev
offentliggjort den 5. februar 202024
. Eksperterne analyserede Kul- og Stålforskningsfondens
forskningsprogram, vurderede den teknologiske udvikling og de forventede fordele ved
programmet for sektoren og samfundet som helhed og fremsatte anbefalinger til forbedring af
programmet, herunder en revision af retsgrundlaget.
• Høringer af interessenter
De interessenter, der medvirker i Kul- og Stålforskningsfonden, har deltaget i flere ad hoc-
møder, nemlig møderne i de rådgivende grupper (Den Rådgivende Gruppe for Kul og Den
Rådgivende Gruppe for Stål) og COSCO's møder (svarer til programudvalget i Horisont
2020).
• Indhentning og brug af ekspertbistand
De foreløbige resultater af den aktuelle overvågnings- og evalueringsrapport blev fremvist i
seminaret "Stål og kul: Et nyt perspektiv. Europæiske forskning og innovation i aktion"
afholdt af Europa-Kommissionen den 28. marts 2019, hvor mere end 100 interessenter var til
stede25
.
• Konsekvensanalyse
Det er ikke nødvendigt at lave en konsekvensanalyse i forbindelse med den foreslåede
revision.
• Lovmæssig egnethed og forenkling
Forslaget er baseret på resultaterne af Kul- og Stålforskningsfondens syvårige overvågnings-
og evalueringsrapport, som omfatter en regelmæssig gennemgang af Kul- og
Stålforskningsfondens forskningsprogram, herunder en vurdering af de forventede fordele.
• Grundlæggende rettigheder
Forslaget er i overensstemmelse med beskyttelsen af grundlæggende rettigheder.
23
Overvågnings- og vurderingsrapporten fremgår af bestemmelserne i Rådets beslutning nr. 2008/376/EF,
der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende af 20. maj 2008 (EUT L 130, s. 7) og ændret
ved Rådets afgørelse 2017/955 af 29. maj 2017. Denne ekspertgruppe fremgår af C(2018) 3245 af
30.5.2018 – Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 30.5.2018.
24
Findes på: https://ec.europa.eu/info/publications/research-fund-coal-and-steel-monitoring-and-
assessment-report_en.
25
Europa-Kommissionen GD RTD, "Steel and Coal: European Research and Innovation in Action", 2019.
Tilgængelig online: https://publications.europa.eu/s/mmQ7.
DA 5 DA
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget lægger ikke op til, at der føjes nogen nye gældsforpligtelser til det almindelige
budget under den nuværende FFR.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelse og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Der vil blive gennemført overvågning og evaluering af Kul- og Stålforskningsfondens
program i 2027.
• Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant.
• Nærmere redegørelse for forslagets særlige bestemmelser
Revisionen vedrører bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, 3 og 4, i Rådets afgørelse
2008/376/EF (artikel 2 og 4-10). Der stilles i revisionen også forslag om at opdatere artikel
28, 39 og 41. Endelig foreslås det at tilføje en ny artikel 17a blandt de støtteberettigede
aktiviteter i kapitel III, afdeling 2.
Revisionen er beregnet på at:
 opdatere kulforskningsmålene (artikel 4, 5, 6 og 7) i overensstemmelse med den
europæiske grønne pagt og mekanismen for en retfærdig omstilling
 opdatere stålforskningsmålene (artikel 8, 9, 10 og 10a) i overensstemmelse med den
europæiske grønne pagt og Investeringsplan for et bæredygtigt Europa
 indsætte en ny artikel 17a blandt de støtteberettigede aktiviteter under Kul- og
Stålforskningsfondens forskningsprogram med henblik på at medtage
forskningsaktiviteter under europæiske partnerskaber med fælles programlægning
blandt de støtteberettigede aktiviteter. Sådanne partnerskaber kan især støtte
forskningen i stålsektoren ved at udvikle stålfremstillingsprocesser med "nær nul"-
emission af CO2 i 2030 og opskalere demonstrationsprojekter for disse teknologier
på industrielt niveau
 ophæve en henvisning til høringen i udvalget (artikel 28 og 41), hvor Den
Europæiske Unions bidrag som led i Kul- og Stålforskningsfondens
forskningsprogram skønnes at nå op på eller overstige 0,6 mio. EUR
 gøre de generelle regler for aflønnede eksterne eksperter, der er fastsat i
finansforordningen, gældende i stedet for en særlig ordning for eksperter under
rammeprogrammet for forskning
 ophæve en henvisning til muligheden for at ændre kapitel II, afdeling 3 og 4, ved
hjælp af gennemførelsesforanstaltninger (artikel 41) for at lade de principper, der
gælder for beføjelser i retsakter, som er fastsat i den interinstitutionelle aftale af 18.
juni 2019 om ikkebindende kriterier for anvendelse af artikel 290 og 291 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finde tilsvarende anvendelse26
.
26
Ikkebindende kriterier for anvendelse af artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde – 18. juni 2019 (EUT C 223 af 3.7.2019, s. 1).
DA 6 DA
2020/0141 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om ændring af beslutning 2008/376/EF om vedtagelse af Kul- og Stålforskningsfondens
forskningsprogram og om de flerårige tekniske retningslinjer for dette program
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
Under henvisning til protokol (nr. 37) om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-
traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden, der er knyttet som bilag til traktaten om Den
Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel
2, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet27
,
og ud fra følgende betragtninger:
(1) Den 5. oktober 2016 ratificerede Unionen Parisaftalen28
. Denne internationale aftale
opfordrer de parter, der har ratificeret den, til at styrke den globale indsats mod truslen
fra klimaforandringer, der begrænser den globale temperaturstigning til et godt stykke
under 2 grader.
(2) Den 11. december 2019 offentliggjorde Europa-Kommissionen i overensstemmelse
med Parisaftalen "den europæiske grønne pagt", som forpligter Kommissionen til at
"tackle klima- og miljøudfordringer" og "omstille EU til et retfærdigt og velstående
samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der
i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den
økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen"29
. I meddelelsen om den
europæiske grønne pagt, som fastlægger en ny vækststrategi, angives behovet for at
støtte banebrydende teknologier inden for produktion af rent stål, som kan føre til
kulstofneutral stålfremstilling i 2030, og undersøge, hvorvidt en del af midlerne fra
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab kan bruges. Meddelelsen om den europæiske
grønne pagt præciserer desuden, at "alle EU's tiltag og politikker skal tages i brug for
at hjælpe EU med at virkeliggøre en vellykket og retfærdig omstilling hen imod en
mere bæredygtig fremtid". Forskningsmålene for Kul- og Stålforskningsfondens
forskningsprogram er ved at blive revideret i overensstemmelse med princippet om
ikke at gøre skade, der er nedfældet i meddelelsen om den europæiske grønne pagt, så
de ikke længere omfatter aktiviteter, der bevarer udvinding, forarbejdning og
uformindsket brug af kul.
(3) Unionen har ført en ambitiøs klimapolitik og har indført en lovgivningsmæssig ramme
med henblik på at nå sit mål for reduktion af drivhusgasemissioner i 2030. Forordning
27
EUT C […] af […], s. […].
28
Multilateral traktat, kapitel XXVII Miljø, 7.d, Parisaftalen. Trådte i kraft den 4. november 2016.
29
COM(2019) 640, s. 2.
DA 7 DA
(EU) 2018/199930
fastlægger det lovgivningsmæssige grundlag for en pålidelig,
inklusiv, omkostningseffektiv, gennemsigtig og forudsigelig forvaltning af
energiunionen og klimaindsatsen ("forvaltningsmekanismen"), der sikrer opfyldelsen
af målsætningerne for 2030 og de langsigtede målsætninger og mål for energiunionen i
overensstemmelse med Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer.
(4) I sin meddelelse "Investeringsplan for et bæredygtigt Europa. Investeringsplan for den
europæiske grønne pagt" meddelte Kommissionen sin hensigt om at foreslå en
revision af Rådets afgørelse 2008/376/EF31
med henblik på at gøre det muligt at
finansiere banebrydende FoI-projekter til fremstilling af ren stål samt
forskningsaktiviteter i kulsektoren i overensstemmelse med principperne i
mekanismen for en retfærdig omstilling.
(5) Desuden anbefales det i rapporten om overvågning og evaluering af Kul- og
Stålforskningsfondens forskningsprogram ("forskningsprogrammet") at ændre
forskningsmålene for kul og stål i kapitel II, afdeling 3 og 4, i afgørelse 2008/376/EF,
og at yde støtte til banebrydende forskning i stålsektoren samt symbolske projekter i
kulsektoren.
(6) Det er derfor nødvendigt at bringe målene for Kul- og Stålforskningsfondens
forskningsprogram på linje med internationale aftaler som f.eks. Parisaftalen og med
Unionens videnskabelige, teknologiske og politiske målsætninger om klimaneutralitet
senest i 2050.
(7) Partnerskaber med fælles programlægning har vist sig at være velegnede til at samle
ressourcerne omkring et fælles europæisk forskningsmål. For at kunne bidrage til en
klimaneutral økonomi inden 2050 skal muligheden for at yde støtte via europæiske
partnerskaber med fælles programlægning fastsættes i synergi og sekvensering med
andre programmer. Et europæisk partnerskab kunne være et ideelt instrument til at
samle ressourcer til støtte for forskning i banebrydende teknologier til reduktion af
CO2-emissioner i stålindustrien.
(8) Beslutning 2008/376/EF bør derfor ændres —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I beslutning 2008/376/EF foretages følgende ændringer:
(1) Artikel 2, stk. 2, affattes således:
"Forskningsprogrammet yder støtte til forskningssamarbejde inden for kul- og stålsektoren.
Forskningsprogrammet skal også yde støtte til banebrydende teknologier inden for produktion
af rent stål, der fører til projekter med "nær nul"-emission af CO2 og forskningsprojekter til
forvaltning af en retfærdig omstilling af tidligere kulminer eller kulminer, som er ved at
lukke, og tilknyttet infrastruktur i overensstemmelse med mekanismen for en retfærdig
omstilling og i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i Rådets afgørelse 2003/76/EF.
Forskningsprogrammet skal være foreneligt med Unionens politiske, videnskabelige og
teknologiske målsætninger og skal supplere de aktiviteter, der finder sted i medlemsstaterne
30
EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1.
31
Rådets beslutning 2008/376/EF af 29. april 2008 om vedtagelse af Kul- og Stålforskningsfondens
forskningsprogram og om de flerårige tekniske retningslinjer for dette program (EUT L 130 af
20.5.2008, s. 7).
DA 8 DA
og inden for eksisterende EU-forskningsprogrammer, navnlig rammeprogrammet for
forskning, teknologisk udvikling og demonstration (i det følgende benævnt
"rammeprogrammet for forskning")."
(2) Artikel 4 affattes således:
"Artikel 4
Støtte af en retfærdig omstilling af kulsektoren og -regionerne
1. Forskningsprojekter skal støtte omstillingen til en klimaneutral økonomi i EU inden
2050 med det formål at støtte udfasningen af fossile brændstoffer, udvikle alternative
aktiviteter i tidligere mineområder og undgå eller genoprette miljøskade i kulminer,
som er ved at lukke, tidligere kulminer og deres omgivelser. Projekter skal især
fokusere på:
(a) udvikling og afprøvning af teknologier til opsamling, anvendelse og lagring af CO2
(b) brug af geotermisk energi i tidligere kulmineområder
(c) ikke-energetiske anvendelser og produktion af råstoffer fra mineaffald og
restprodukter fra tidligere kulminer eller miner, som er ved at lukke, med behørig
kontrol af, at deres indvirkning på klimaet, miljøet og sundheden er minimeret og
mindre end alternative løsninger
(d) omlægning af tidligere kul- og brunkulsminer samt kulrelateret infrastruktur,
herunder forsyningstjenester, i overensstemmelse med en klimaneutral og
miljøvenlig omstilling
(e) fremme udviklingen af effektive omskolings- og opkvalificeringsprogrammer for
arbejdstagere, der rammes af udfasningen af kul. Dette omfatter forskning i
uddannelse og omskoling af arbejdstagere, der er beskæftiget eller tidligere har været
beskæftiget i kulsektoren.
2. Der skal lægges særlig vægt på at styrke europæisk lederskab i forbindelse med
forvaltningen af omstillingen af tidligere kulminer og kulrelateret infrastruktur
gennem teknologiske og ikke-teknologiske løsninger, der også støtter teknologisk og
ikke-teknologisk overførsel. Forskningsaktiviteter centreret omkring disse mål skal
give konkrete klima- og miljømæssige fordele i overensstemmelse med målet om
klimaneutralitet i 2050."
(3) Artikel 5 affattes således:
"Artikel 5
Forbedring af sundhed og sikkerhed
I forbindelse med projekter, der omfatter de i artikel 4 og 6 omhandlede aktiviteter, skal der
tages hensyn til spørgsmål vedrørende sikkerhed i kulminer, som er ved at lukke, og tidligere
kulminer med henblik på at forbedre arbejdsforhold, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen
og sundhedsskadelige miljøforhold.
DA 9 DA
Forskningsprojekter skal fokusere på sygdomme i forbindelse med minedrift med henblik på
at forbedre sundheden for de mennesker, der lever i kulregioner, som er under omstilling.
Forskningsprojekter skal også sikre, at der er passende beskyttelsesforanstaltninger under
lukning af miner og i tidligere miner."
(4) Artikel 6 affattes således:
"Artikel 6
Minimering af de miljømæssige virkninger af kulminer under omstilling
1. Forskningsprojekterne skal minimere den indvirkning, som kulminer, der er ved at
lukke, og tidligere miner har på atmosfæren, vandmiljøet og jordbunden.
Forskningen skal sigte på at bevare og genoprette de fremtidige generationers
naturressourcer og minimere de miljømæssige virkninger af kulminer, som er ved at
lukke, og tidligere miner.
2. Der foretrækkes projekter, som forfølger et eller flere af følgende mål:
(a) nye og forbedrede teknologier, der kan bidrage til at undgå miljøforurening, herunder
metanudslip, fra kulminer, som er ved at lukke, tidligere kulminer og deres
omgivelser (bl.a. atmosfære, land- og vandmiljø, jordbund)
(b) opsamling, forebyggelse og minimering af drivhusgasemissioner, navnlig metan, fra
kuldepoter, som er ved at lukke
(c) forvaltning og genanvendelse af mineaffald, flyveaske og afsvovlingsprodukter fra
kulminer i forbindelse med kulminer, som er ved at lukke, og tidligere kulminer,
ledsaget af andre former for affald, hvis det er relevant
(d) renovering af affaldsdepoter og anvendelse af industrielle restprodukter fra
kulproduktion og -forbrug i kulregioner under omstilling
(e) beskyttelse af vandspejlet og rensning af spildevand fra miner
(f) genopretning af miljøet i tidligere anlæg eller i anlæg, der er ved at lukke, og som
anvendte kul og omgivende ressourcer, navnlig land- og vandmiljø, jordbund og
biodiversitet
(g) beskyttelse af overfladeinfrastruktur mod virkningerne af sammensynkning på kort
og mellemlang sigt."
(5) Artikel 7 ophæves.
(6) Artikel 8 affattes således:
"Artikel 8
Ny, bæredygtig og kulstoffattig stålproduktion og færdigbehandling
Forskning og teknologisk udvikling (FTU) skal stile mod at udvikle, demonstrere og forbedre
stålproduktionsprocesser med "nær nul"-emission af CO2 med henblik på at øge
produktkvaliteten og produktiviteten. Væsentlig reduktion af emissioner, energiforbrug, CO2-
DA 10 DA
fodaftryk og andre miljøvirkninger samt bevarelse af ressourcerne skal udgøre en integreret
del af de aktiviteter, der tilstræbes. Forskningsprojekter skal fokusere på et eller flere af
følgende områder:
(a) nye og forbedrede banebrydende jern- og stålfremstillingsprocesser og -operationer
med "nær nul"-emission af CO2 og med særlig vægt på at undgå direkte CO2-forbrug
og/eller fremme intelligent CO2-forbrug
(b) optimering af stålprocesser og proceskæder (herunder jern- og stålproduktion,
processer baseret på genvundet skrot, sekundær metallurgi, støbning, valsning,
færdigbehandling og/eller overfladebehandling) via instrumentering, detektion af
egenskaber ved mellemprodukter og slutprodukter, modellering, styring og
automatisering, herunder digitalisering, anvendelse af big data og/eller kunstig
intelligens og andre avancerede teknologier
(c) integration af stålprocesser og proceseffektivitet ved stålproduktion med "nær nul"-
emission af CO2
(d) vedligeholdelse og pålidelighed af stålproduktionsværktøjer
(e) teknikker til forøgelse af genanvendelighed, genanvendelse og genbrug af stål og
udvikling af en cirkulær økonomi
(f) teknikker til forøgelse af energieffektiviteten inden for stålproduktion ved
genvinding af overskudsvarme, forebyggelse af energitab, kombinerede
opvarmningsteknikker og energistyringsløsninger
(g) innovative teknologier og løsninger til jern- og stålfremstillingsprocesser, der
fremmer aktiviteter på tværs af sektorer, demonstrationsprojekter, der inddrager CO2-
neutral energiproduktion eller bidrager til en ren hydrogenøkonomi."
(7) Artikel 9 affattes således:
"Artikel 9
Avancerede stålkvaliteter og anvendelser
FTU skal fokusere på at opfylde stålbrugernes krav om at udvikle nye produkter med "nær
nul"-emission af CO2, skabe nye markedsmuligheder og samtidig nedbringe emissioner og
miljøpåvirkninger. I forbindelse med de teknologier, der er omhandlet i artikel 8, skal
forskningsprojekter omhandle et eller flere af følgende områder med henblik på at levere
stålproduktionsprocesser med "nær nul"-emission af CO2 i Unionen:
(a) nye avancerede stålkvaliteter
(b) forbedring af stålegenskaber såsom mekaniske og fysiske egenskaber, egnethed til
yderligere forarbejdning, egnethed til forskellige anvendelsesformål og forskellige
arbejdsvilkår
(c) forlængelse af levetiden, navnlig ved at øge ståls og stålprofilers
modstandsdygtighed over for varme og korrosion, mekanisk og termisk udmattelse
og/eller andre forringende virkninger
(d) simuleringsmodeller til forudsigelse af mikrostrukturer, mekaniske egenskaber og
produktionsprocesser
DA 11 DA
(e) teknologier i forbindelse med formgivning, svejsning og samling af stål og andre
materialer
(f) standardisering af prøvnings- og evalueringsmetoder
(g) højtydende stål til anvendelser som mobilitet, herunder bæredygtighed, miljøvenlige
designmetoder, eftermontering, letvægtsdesign og/eller sikkerhedsløsninger."
(8) Artikel 10 affattes således:
"Artikel 10
Bevarelse af ressourcer, miljøbeskyttelse og cirkulær økonomi
Både ved produktion og ved anvendelse af stål udgør ressourcebesparelser, beskyttelse af
økosystemer, overgang til en cirkulær økonomi og sikkerhedsspørgsmål en integrerende del af
FTU-arbejdet. Forskningsprojekter skal fokusere på et eller flere af følgende områder:
(a) teknikker til genindvinding af ukurant stål og biprodukter fra forskellige kilder og
forbedring af kvaliteten af stålskrot
(b) behandling af affald og nyttiggørelse af værdifulde sekundære råstoffer, herunder
slagge, i og uden for stålværket
(c) forureningskontrol og beskyttelse af miljøet på og omkring arbejdspladsen og
stålværket gasformige, faste eller flydende emissioner, vandforvaltning, støj, lugt,
støv osv.
(d) design af stålkvaliteter og samlede strukturer med henblik på at lette nyttiggørelse af
stål til genanvendelse eller genbrug
(e) anvendelse af procesgasser og bortskaffelse af emissioner af spildgasser fra
stålproduktion
(f) livscyklusvurdering og livscyklustankegang med henblik på produktion og
anvendelse af stål."
(9) Som artikel 10a indsættes:
"Artikel 10a
Forvaltning af arbejdsstyrke og arbejdsvilkår
Forskningsprojekter skal fokusere på et eller flere af følgende områder:
(a) udvikling og udbredelse af kompetencer til at holde trit med nye
stålproduktionsprocesser med "nær nul"-emission af CO2 som f.eks. digitalisering og
afspejle princippet om livslang læring
(b) forbedring af arbejdsvilkår, herunder sundhed, sikkerhed og ergonomi på og omkring
arbejdspladsen."
(10) Som artikel 17a indsættes:
DA 12 DA
"Artikel 17a
Europæiske partnerskaber
1. En del af forskningsprogrammet kan gennemføres via europæiske partnerskaber med
fælles programlægning, der er etableret i overensstemmelse med reglerne i [artikel 8
og bilag III til Horisont Europa-forordningen].
2. Med henblik på denne artikel forstås ved et europæisk partnerskab med fælles
programlægning et initiativ, der er udarbejdet med tidlig deltagelse af medlemsstater,
hvor Unionen sammen med private og/eller offentlige partnere (såsom industri,
universiteter, forskningsorganisationer, organer, der har fået overdraget offentlige
tjenesteydelsesopgaver på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt plan, eller
civilsamfundsorganisationer, herunder stiftelser og NGO'er) forpligter sig til i
fællesskab at støtte udviklingen og gennemførelsen af et forskningsprogram.
Europæiske partnerskaber med fælles programlægning oprettes på grundlag af
aftalememoranda og/eller kontrakter mellem Kommissionen og sådanne private
og/eller offentlige partnere med angivelse af partnerskabets målsætninger, tilknyttede
forpligtelser angående partnernes finansielle bidrag og/eller bidrag i naturalier, de
centrale præstations- og effektindikatorer samt det output, der skal leveres. De
omfatter identifikation af supplerende forskningsaktiviteter, som gennemføres af
partnerne og af forskningsprogrammet.
3. Inden for rammerne af europæiske partnerskaber med fælles programlægning kan der
via forskningsprogrammet ydes støtte til aktiviteter, der er støtteberettigede i henhold
til dette afsnit, på den måde, der er beskrevet i artikel 30. Der kan desuden ydes støtte
i form af priser."
(11) Artikel 28, stk. 4, affattes således:
"4. Kommissionen træffer beslutning om valget af projekter og tildelingen af midler."
(12) Artikel 39 affattes således:
"Artikel 39
Udnævnelse af uafhængige og højt kvalificerede eksperter
I forbindelse med udnævnelsen af uafhængige og højt kvalificerede eksperter, jf. artikel 18,
artikel 28, stk. 2, og artikel 38, finder artikel 237 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2018/10463
tilsvarende anvendelse."
_________________________
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler
vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013,
(EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr.
283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L
193 af 30.7.2018, s. 1)."
(13) I artikel 41 udgår litra a) og c).
DA 13 DA
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende. Den anvendes fra anvendelsesdatoen for afgørelse 2003/76/EF eller fra den
1. januar 2021, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formanden