Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2003/77/EF om fastsættelse af de flerårige finansielle retningslinjer for forvaltningen af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og Stålforskningsfondens aktiver

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.7.2020
COM(2020) 321 final
2020/0143 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om ændring af beslutning 2003/77/EF om fastsættelse af de flerårige finansielle
retningslinjer for forvaltningen af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen
er afsluttet, af Kul- og Stålforskningsfondens aktiver
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0321
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
I bilaget til Rådets beslutning 2003/77/EF af 1. februar 20031
lyder det som følger: "a) Alle
aktiverne i EKSF [Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab] under afvikling [...] skal i det
fornødne omfang anvendes til at opfylde EKSF's resterende forpligtelser, både i form af
EKSF's udestående låntagning og EKSF's forpligtelser som følge af tidligere aktionsbudgetter
samt uforudsete forpligtelser. b) I det omfang aktiverne i EKSF under afvikling ikke er
nødvendige for at opfylde de i litra a) omhandlede forpligtelser, investeres de med henblik på
et afkast, der skal anvendes til finansiering af fortsat forskning i sektorer, der er knyttet til kul-
og stålindustrien. c) Aktiverne i Kul- og Stålforskningsfonden investeres med henblik på et
afkast, der skal anvendes til finansiering af fortsat forskning i sektorer, der er knyttet til kul-
og stålindustrien."
I betragtning af den manglende resterende udestående låntagning og nedgangen i EKSF's
forpligtelser2
bliver EKSF under afvikling i stigende grad koncentreret om investeringer, der
har til formål at generere et afkast til finansiering af forskning. I henhold til Rådets beslutning
2003/77/EF forvalter Kommissionen aktiverne i EKSF under afvikling, således at det sikres,
"at der er midler til rådighed, når der er behov herfor, og således, at der opnås det størst
mulige afkast, samtidig med at der fastholdes en høj grad af sikkerhed og stabilitet på lang
sigt" (punkt 3 i bilaget til Rådets beslutning 2003/77/EF).
Europa-Kommissionen anvender afkastet af EKSF under afvikling til at støtte
forskningsprojekter inden for stål- og kulsektoren. Porteføljens kapacitet til at generere et
tilstrækkeligt afkast til finansiering af et meningsfyldt forskningsprogram er imidlertid
kommet under pres i de seneste år som følge af det sekulære fald i afkastet på de finansielle
markeder. Allerede før den seneste forværring af markedet forårsaget af Covid-19-pandemien
gav porteføljen et lavere afkast på grund af den lavere rente efter finanskrisen. Covid-19-
krisen har forværret dette langsigtede strukturelle fald i det forventede afkast. EKSF-
porteføljen har klaret den akutte markedsnedgang efter Covid-19-krisen forholdsvis godt
sammenlignet med lignende fonde. Dette skyldes den forholdsvis konservative
sammensætning. Ikke desto mindre vil denne krise få varige konsekvenser for det forventede
afkast og øger behovet for at finde alternative midler for at kunne udnytte fondens aktiver til
støtte for EU's politikker.
Det er på denne baggrund, at Kommissionen ønsker at udbygge støtten til fælles
forskningsprojekter inden for kul- og stålsektoren og samtidig foreslår en ændring af Rådets
beslutning 2008/376 for at bringe den i overensstemmelse med målene i den grønne pagt.
Kommissionen ønsker også at støtte omfattende banebrydende forskningsprojekter, der
medfører en næsten kulstofneutral stålproduktion inden 2030, og forskningsprojekter inden
for forvaltning af den retfærdige omstilling af kulsektoren. Det anses som passende for et
sådant program med et fast årligt budget på [111 mio.] EUR. Dette er nødvendigt for at yde
hensigtsmæssig støtte til nyttige projekter i den størrelsesorden, der er nødvendig for at
gennemføre ordningen.
1
EUT L 29 af 5.2.2003, s. 25.
2
Ikrafttrædelsen af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den
Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT C 384I af 12.11.2019, s. 1) den 31.
januar 2020 medførte en ny og forholdsvis omfattende forpligtelse (artikel 145). Beløbets størrelse
kendes, og dets virkning er meget begrænset set over tid (fem årlige rater i perioden 2021-2025).
DA 2 DA
Tilvejebringelse af regelmæssige årlige tildelinger frem til år 2027 på [111 mio.] EUR kræver
ændringer i den måde, hvorpå ressourcerne knyttet til aktiverne i EKSF under afvikling
anvendes og investeres. Et sådant støtteniveau til samarbejdsbaserede forskningsprojekter og
banebrydende forskningsprojekter inden for stålsektoren samt forskningsprojekter inden for
forvaltning af den retfærdige omstilling af kulsektoren muliggøres med de foreslåede
ændringer af den nuværende beslutning. Selv om disse årlige tildelinger gradvist kommer til
at nedbringe den samlede mængde investerede aktiver, vil der i perioden efter 2027 fortsat
være adgang til en rimelig mænge aktiver til investering.
• Seneste resultater og udsigter for investerede aktiver i EKSF under afvikling:
Pr. den 31.3.2020 beløber porteføljen sig til 1,5 mia. EUR. Porteføljen er siden den 30.6.2012
blevet lidt mindre, idet det samlede afkast og de nye modtagne bidrag blev udlignet af
udgående pengestrømme til finansiering af forskning i sektorer, der er knyttet til kul- og
stålindustrien.
Siden 2003 og indtil for nylig har aktiverne i EKSF under afvikling genereret et positivt
afkast. Dette har i kombination med de ressourcer, der er til rådighed gennem en
udligningsmekanisme, muliggjort en årlig støtte til forskningsprojekter på 50 mio. EUR.
Siden udgangen af 2017 har porteføljens resultater siden vedtagelsen af Rådets beslutning
2003/77/EF som ændret ved Rådets beslutning 2008/750/EF3
været positive: Beløb er blevet
udbetalt ved anmodning herom, og porteføljens afkast har været tilfredsstillende i betragtning
af markedsforholdene og de generelt restriktive retningslinjer. Porteføljen gav et samlet afkast
på +8,5 % i perioden 1. juli 2012 til 31. december 2017.
Afkastet af de investerede aktiver har vedvarende ligget over det pågældende benchmark og
har vist sig at være et godt alternativ til investeringer med risikofri gældende rentesatser, som
har været negative i de senere år. Porteføljen har faktisk aldrig tidligere registreret årlige
negative resultater, og afkastet har samlet set siden dens start ligget på 80 %. Fremadrettet vil
det p.t. lave (og ofte negative) niveau for obligationsafkast medføre et lavere forventet afkast
på kort til mellemlang sigt, og det bliver en udfordring overhovedet at kunne opnå et positivt
afkast.
Desuden vil porteføljen opleve en yderligere estimeret nedgang som fastholdt i aftalen om Det
Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og
Det Europæiske Atomenergifællesskab ("udtrædelsesaftalen") på [250] mio. EUR4
.
På denne baggrund er der behov for en anden tilgang til brugen af EKSF's aktiver med
henblik på at nå de politiske mål. Dette forslag indeholder to væsentlige ændringer:
 i overensstemmelse med forslaget om ændring af beslutning 2003/76/EF at
gøre det muligt at afsætte ressourcerne i porteføljen, hvor det er nødvendigt, for
at muliggøre udbetalinger i forbindelse med en årlig tildeling på [111 mio.]
EUR frem til 2027. Afhængigt af investeringsvilkårene og udviklingen i
porteføljens størrelse vil der ske en gradvis reduktion af omfanget af de
forvaltede aktiver
 at diversificere de investerbare aktiver i porteføljen med henblik på at styrke
risiko/afkastforholdet. Det foreslås at udvide populationen af investerbare
aktiver for at øge det forventede afkast for et givet risikoniveau.
3
EUT L 255 af 23.9.2008, s. 28.
4
Det nøjagtige beløb vil blive fastsat primo 2021. I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 145, stk. 1, er
Unionen "over for Det Forenede Kongerige ansvarlig for sin andel af Det Europæiske Kul- og
Stålfællesskabs nettoaktiver under afvikling pr. 31. december 2020".
DA 3 DA
• Foreslåede ændringer for at muliggøre anvendelse af aktiverne, hvis det er
nødvendigt, for at sikre en årlig tildeling på [111 mio.] EUR.
Det foreslås at ændre beslutning 2003/77/EF for udtrykkeligt fra den 1. januar 20215
at
muliggøre udgående pengestrømme i forbindelse med en årlig tildeling på op til [111 mio.]
EUR frem til år 2027 til støtte for forskningsprojekter inden for stål- og kulsektoren, der ikke
er omfattet af forskningsrammeprogrammet. Den årlige tildeling fastsættes efter kriterierne i
Rådets reviderede beslutning 2003/76/EF. Betalingsanmodninger vedrørende den pågældende
tildeling vil blive imødekommet ved at anvende nettoafkastet af investeringer og ved at
trække aktiver ud af EKSF under afvikling.
Den årlige tildeling bør udtrykkeligt forankres i beslutningen for at give mulighed for en
forudsigelig og tilstrækkelig strøm af ressourcer på en sådan måde, at den ønskede støtte til
forskningssamarbejde i stål- og kulsektorerne kan fortsætte.
Aktiverne i EKSF under afvikling er indtil videre blevet forvaltet på det grundlag, at afkastet
af de investerede aktiver bruges til at finansiere forskningsprojekter. Dette afspejles i ordlyden
af afsnit 1 ("Anvendelse af midlerne") i bilaget til Rådets beslutning 2003/77/EF og i
beslutningens betragtning 3, ifølge hvilken "den samlede kapital i Kul- og
Stålforskningsfondens aktiver [...] bør opretholdes i sin helhed".
Af ovennævnte årsager bør en sådan tilgang ændres for at opfylde behovet for at sikre det
krævede betalingsniveau, der er nødvendigt for at skabe et meningsfyldt forskningsprogram
for stål- og kulsektoren.
Den forudsætning, at aktiverne i EKSF under afvikling kan generere et tilstrækkeligt stabilt
afkast til at finansiere Kul- og Stålforskningsfonden – hvis denne opretholdes i sin helhed – er
ikke længere holdbar i betragtning af den varige ændring i vilkårene på de finansielle
markeder. Derfor er det nødvendigt at opdatere beslutningen for bedre at afspejle behovene
knyttet til den underliggende politik, som skal opfyldes gennem EKSF under afvikling, og de
udfordringer, der er forbundet med at generere afkast på det niveau, der er nødvendigt på
baggrund af de aktuelle markedsvilkår.
Udbetalingerne finder sted på årsbasis, når de pågældende projekter er blevet identificeret –
altid inden for rammerne af den årlige tildeling på [111 mio.] EUR. Det årlige beløb, der kan
tildeles fra EKSF under afvikling, er [111 mio.] EUR med henblik på en vedvarende
anvendelse af ressourcer til finansiering af forskning i fremtiden.
• Foreslåede ændringer for at muliggøre diversificering af investerbare aktiver:
EKSF-aktiverne er typisk traditionelt blevet investeret i statsgæld og overstatslig gæld
domineret i euro. Denne investeringspopulation har været i stand til at generere et vedvarende
positivt afkast og samtidig fastholde porteføljerisikoen på et lavt niveau. De seneste år har de
økonomiske og markedsmæssige vilkår ændret sig på en sådan måde, at mulighederne for at
opnå afkast af investeringer i statsgæld og overstatslig gæld er blevet varigt begrænsede. De
finansielle markeder generelt og eurobondmarkederne i særdeleshed vil fremadrettet fortsat
være præget af udfordringer på grund af et yderst lavt/negativt afkast (især for værdipapirer
fra udstedere med højeste kreditkvalitet) og mindre likviditet, der bl.a. skyldes ECB's
lempelige pengepolitik og obligationskøbsprogrammer. Eventuelle rentestigninger fra dette
lave udgangspunkt vil føre til en revaluering af eksisterende aktiver, hvilket indebærer en
risiko for meget lave eller negative afkast, indtil reinvesteringerne med højere afkast igen
gradvist kan opveje den oprindelige revalueringseffekt.
5
Der foreslås en udskudt anvendelsesdato for ændringen for at undgå uoverensstemmelse i forhold til
anvendelsen af udtrædelsesaftalens artikel 145.
DA 4 DA
Med dette forslag skal EKSF-porteføljen gøres mere modstandsdygtig over for disse
udfordringer ved at øge investeringerne i andre aktivklasser og ved at anvende andre
investeringsteknikker for at beskytte porteføljen mod den eksklusive afhængighed af
værdipapirer med fast afkast.
Uanset den forventede tilbagetrækning af investeringer frem til 2027 er
investeringshorisonten for de resterende midler ret langsigtet, hvilket giver mulighed for
yderligere diversificering. EKSF-porteføljen har hidtil været genstand for forholdsvis få
væsentlige forpligtelser og har ikke været genstand for udgående pengestrømme i en
størrelsesorden, der har ændret investeringshorisonten eller aktivmængden kvalitativt i
porteføljen. Denne situation vil ændre sig efter indførelsen af udbetalinger i forbindelse med
den årlige tildeling til finansiering af forskningsprogrammet. Forudsigelige udbetalinger af
denne størrelsesorden bør dog ikke i væsentlig grad påvirke investeringshorisonten eller
risikotolerancen for de resterende aktiver i porteføljen, og udbetalingerne vil endvidere finde
sted over en tidshorisont på flere år.
Som følge af den længere investeringshorisont har porteføljen en større kapacitet til at have
aktiver, hvor det er nødvendigt, for at gøre det muligt at realisere værdier. I lyset heraf
foreslås det at udvide investeringspopulationen i de finansielle retningslinjer for at afbøde
virkningerne af et lavt eller negativt afkast mest muligt og styrke porteføljens diversificering
og modstandsdygtighed, samtidig med at der føres en konservativ investeringspolitik, der
sikrer kapitalbevarelse med en høj grad af tillid og øger afkastet, hvor det er muligt, når det er
i overensstemmelse med dette mål. En udvidelse af de investerbare aktivklasser bør over en
længere tidshorisont bidrage til at sikre en stabil og forudsigelig forvaltning af porteføljen –
herunder de forudsigelige udbetalinger via aktiverne og i forbindelse med den årlige tildeling
– og reducere nedjusteringen af de underliggende ressourcer ved udbetaling af årlige rater.
Kommissionen foreslår at udvide de finansielle retningslinjer, således at populationen af
investerbare aktiver og egnede instrumenter og mulige kombinationer af risikoeksponeringer
(f.eks. rente- og kreditrisiko og visse begrænsede aktiemarkedsrisici) udbygges. De nye
investeringsmuligheder vil gøre det muligt at forvalte porteføljen mere effektivt (hvad angår
diversificering og afvejning af risiko og afkast) og understøtte det forventede afkast på
mellemlang til lang sigt.
Det bør understreges, at en diversificering af porteføljen indebærer en eksponering for nye
kilder til markedsudsving, der kan påvirke resultaterne på kort til mellemlang sigt. I
betragtning af den længere investeringshorisont for en betydelig del af aktiverne har EKSF-
porteføljen imidlertid en god kapacitet til at absorbere korte perioder med mangelfulde
resultater i en af aktivklasserne, således at der kan drages fordel af de øgede risikojusterede
muligheder for afkast på længere sigt. Det bør også bemærkes, at diversificering ikke er en
garanti mod potentielle negative resultater i en bestemt periode, eftersom fordelene ved
diversificering kan blive opvejet af mangelfulde resultater i den grundlæggende aktivklasse
(statslige og overstatslige obligationer). Disse generelle forbehold er et iboende træk ved
forvaltningen af aktiver og beskrives her for at give et afbalanceret billede af de forskellige
mulige udfald. Samlet set mener Kommissionen som ansvarlig forvalter af EU-midler, at
udvidelsen af populationen af investerbare aktiver er en hensigtsmæssig måde at forbedre de
investerede EKSF-aktivers effektivitet på længere sigt.
I lyset af ovenstående forelægger Kommissionen dette forslag til Rådets afgørelse om
ændring af beslutning 2003/77/EF om fastsættelse af de flerårige finansielle retningslinjer for
forvaltningen af aktiverne i EKSF under afvikling. Aktiverne skal forvaltes efter
tilsynsbestemmelserne og principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning samt de regler og
procedurer, der er fastsat af Kommissionens regnskabsfører.
DA 5 DA
Som forklaret ovenfor foreslås det i afgørelsen at ændre beslutningen om forvaltningen af
aktiverne i EKSF under afvikling med henblik på at muliggøre investeringer i:
 en bredere vifte af pengemarkedsinstrumenter (navnlig
pengemarkedsforeninger)
 en bredere vifte af værdipapirer og kreditrelaterede værdipapirer
 eksponering for aktiemarkeder og aktielignende produkter (navnlig gennem
hensigtsmæssige instrumenter såsom børshandlede fonde)
 muligheden for at anvende standardinvesteringsteknikker såsom rentefutures til
at forvalte løbetiden
 muligheden for at investere i afdækkede investeringer i amerikanske dollar.
Afgørelsen medfører ikke automatisk anvendelse af disse aktiver eller instrumenter. I stedet
giver afgørelsen Kommissionen bemyndigelse til at foretage sådanne investeringer, når
markedsvilkårene er gunstige, og hvis disse investeringer er i overensstemmelse med
investeringernes investeringshorisont, idet der tages hensyn til udbetalingerne i forbindelse
med den årlige tildeling frem til 2027. Kommissionen udviser forsigtighed og due diligence
ved at udnytte disse udvidede investeringsmuligheder for at maksimere sandsynligheden for
positive resultater. Den aflægger rapport om afgørelsen om at udnytte disse beføjelser i sine
årsrapporter og redegør for årsagerne til udvidelsen af investeringspopulationen og
rapporterer om observerede resultater, når data om resultaterne muliggør dette.
Udvælgelsen af aktiver omfatter både en negativ vurdering (en liste over aktiviteter, der er
udelukket af etiske eller moralske årsager med henblik på investeringsformål) og en positiv
vurdering (for at fremme integrationen af positive miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
forhold i forbindelse med udvælgelsen af investeringer). Investeringer med relation til miljø,
sociale forhold og god selskabsledelse bliver stadig vigtigere, og Kommissionen har her til
hensigt at gå foran med et godt eksempel.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder:
Forslaget er knyttet til Rådets beslutning 2003/76/EF om fastsættelse af de nødvendige
bestemmelser til gennemførelse af den protokol, der er knyttet til traktaten om oprettelse af
Det Europæiske Fællesskab, om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og
om Kul- og Stålforskningsfonden. Rådet har for nylig truffet afgørelse om muligheden for at
genanvende frigjorte beløb til forskning6
. Rådets beslutning 2003/76/EF vil blive ændret
sideløbende med de foreslåede ændringer af Rådets beslutning 2003/77/EF.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og protokollen til EU-traktaterne om de
finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden,
navnlig artikel 2, stk. 2, heri, danner det retsgrundlag, der giver EU ret til at handle.
6
Rådets afgørelse (EU) 2018/599 af 16. april 2018 om ændring af beslutning 2003/76/EF om fastsættelse
af de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af den protokol, der er knyttet til traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten
og om Kul- og Stålforskningsfonden (EUT L 101 af 20.4.2018, s. 1).
DA 6 DA
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Foranstaltningerne til gennemførelse af protokollen fastsættes i en rådsbeslutning, hvis
revision hører under Kommissionens eksklusive initiativret.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget indeholder supplerende bestemmelser og er derfor en nødvendighed for den
velfungerende aktivforvaltning som varetaget af Kommissionen for EKSF under afvikling og
efterfølgende for Kul- og Stålforskningsfonden.
• Valg af retsakt
En rådsbeslutning om ændring af Rådets beslutning 2003/77/EF er en foranstaltning til
fastlæggelse af de flerårige finansielle retningslinjer for forvaltningen af Kul- og
Stålforskningsfondens aktiver, jf. artikel 2, stk. 2, i protokol nr. 37.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Forslaget er baseret på resultaterne af den femårige rapport, ifølge hvilken der regelmæssigt
skal tages stilling til, om retningslinjerne er hensigtsmæssige. Den seneste femårige rapport
blev offentliggjort den 2. marts 2018 (COM (2018) 84 final).
• Høringer af interesserede parter
Ikke relevant. De vigtigste interessenter er medlemsstaterne, som vil blive hørt under
lovgivningsprocessen i Rådet.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
I 2014 foretog Verdensbanken en peerevaluering af Kommissionens aktivforvaltning
(herunder porteføljen under EKSF under afvikling). Der er ved udarbejdelsen af dette forslag
til revision taget hensyn til resultaterne af denne peerevaluering, for så vidt angår
retningslinjerne.
Senest har Revisionsretten i sin revision af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, som blev
offentliggjort i september 20197
, konkluderet, at finansieringen af Kul- og
Stålforskningsfonden udelukkende på grundlag af afkast fra forvaltningen af aktiver ikke er
bæredygtig i den nuværende rentesituation.
• Konsekvensanalyse
Der er ikke brug for en konsekvensanalyse i forbindelse med den foreslåede revision, da de
forventede økonomiske, miljømæssige eller sociale virkninger sandsynligvis ikke vil være
betydelige.
• Målrettet regulering og forenkling
Forslaget er baseret på resultaterne af den femårige rapport, ifølge hvilken der regelmæssigt
skal tages stilling til, om retningslinjerne er hensigtsmæssige.
7
Ibidem.s.11-12, 17
DA 7 DA
• Grundlæggende rettigheder
Forslaget er i overensstemmelse med beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.
4. BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER
Forslaget skaber ikke nye forpligtelser, der skal ydes over det almindelige budget i den
flerårige finansielle ramme.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Som fastsat i punkt 7 i de finansielle retningslinjer aflægger Kommissionen hvert halve år
rapport til medlemsstaterne om de forvaltningstransaktioner, der er gennemført i henhold til
disse finansielle retningslinjer.
Dertil kommer, at der hvert år udarbejdes en finansiel rapport, som ledsages af de reviderede
opgørelser, som rapporterer om resultaterne for hele året.
Endelig rapporterer Kommissionen hvert femte år specifikt om anvendelsen af de finansielle
retningslinjer (artikel 2).
• Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant
• Detaljeret forklaring af forslagets bestemmelser med henblik på større
diversificering af investerbare aktiver
De nuværende finansielle retningslinjer følger en forholdsvis restriktiv tilgang til definitionen
af investerbare aktiver. De henviser eksempelvis til absolutte og nominelle maksimumsbeløb
(f.eks. højst 250 mio. EUR pr. EU-medlemsstat), ratings (f.eks. minimum en AA-rating,
bortset fra EU-medlemsstaterne og EU-institutionerne) eller maksimal løbetid (f.eks. højst
10,5 år på købstidspunktet).
Disse restriktioner eliminerer store dele af de finansielle markeder.
Eksempelvis
 udelukker ratingrestriktionerne næsten hele markedet for erhvervsobligationer
og finansielle obligationer, som kunne skabe diversificering og højere afkast,
og som kunne medvirke til at afbøde virkningerne af negative renter8
i den
nuværende situation
 gør lignende overvejelser sig gældende i forbindelse med løbetidsrestriktioner,
der er til hinder for investeringer i obligationer med længere løbetid, der kunne
give tilsvarende fordele9
. En lempelse af disse restriktioner ville skabe
mulighed for en diversificeret fordeling af aktiverne med højere forventede
8
Der henvises også til punkt D nedenfor, hvor der redegøres for en mere avanceret metode til styring af
renterisiko/løbetid.
9
Fordelen ved obligationer med længere løbetid afhænger bl.a. af, hvor stejl afkastkurven på
investeringstidspunktet er. En anden fordel ved obligationer med længere løbetid er højere konveksitet, idet
deres markedsværdi kort fortalt stiger mere ved en given rentenedsættelse i forhold til tabet ved en
tilsvarende rentestigning.
DA 8 DA
porteføljeafkast, og den generelle porteføljerisiko ville være på samme niveau
som i dag på grund af gunstige korrelationsvirkninger.
Som følge af den finansielle krise i 2008 forværredes markedsvilkårene for formueforvaltere
med fast afkast på grund af den lave, ofte negative, rentesituation, der indfandt sig, især for
investeringer med en lavere kreditrisiko. I denne forbindelse er det meget vanskeligt for
forvaltere med fast afkast at skabe positive resultater, navnlig i forbindelse med en
mellemlang/lang investeringshorisont. I 2020 blev situationen forværret yderligere som følge
af Covid-19-krisen, som kan betyde, at de lave/negative kurser strækker sig længere ind i
fremtiden.
For at begrænse de negative følger af disse faktorer er det vigtigt, at formueforvalterne har
adgang til den bredest mulige investeringspopulation. På denne måde kan formueforvaltere
øge diversificeringen og drage fordel af aktivklasser, der udviser forskellige afkastmønstre og
lavere korrelationer. I forbindelse med lange investeringshorisonter bør meget diversificerede
porteføljer klare sig bedre end mindre diversificerede porteføljer – ved tilsvarende
risikoniveauer.
Det foreslås derfor at ændre de nuværende finansielle retningslinjer som følger.
A. Justering af absolutte grænser, ratings og løbetidsrestriktioner
Det foreslås at anvende en mere dynamisk tilgang til de tekniske aspekter af gennemførelsen,
som kræver en vis fleksibilitet (f.eks. risikovurdering, løbetid og koncentrationsgrænser).
Dette vil gøre det muligt at justere dem mere regelmæssigt alt efter de skiftende
markedsvilkår og bygge på Kommissionens nylige retningslinjer som vedtaget for Den Fælles
Hensættelsesfond10
– en af de andre større porteføljer, der forvaltes af Kommissionen.
Aktiverne skal forvaltes på grundlag af en investeringsstrategi i form af en strategisk fordeling
af aktiverne, som afspejler investeringsmålene og risikotolerancen. Investeringsstrategien skal
afspejles i et strategisk benchmark. Benchmarket skal fastsættes i overensstemmelse med
praksis i branchen.
Risikotolerance kunne ligeledes defineres mere bredt (f.eks. ved at opstille de kategorier af
aktiver, der må investeres i, og specifikke risikoparametre såsom value-at-risk). Grænser
kunne udtrykkes bedre i markedsværdi i stedet for i nominel værdi og defineres som
maksimale eksponeringer i procent af porteføljens samlede markedsværdi. Dette definerer
eksponeringer mere præcist, da mange værdipapirer er prisfastsat væsentligt over pari (100 %)
på grund af de lave eller negative afkast, og de nominelle værdier muligvis ikke længere
afspejler den reelle økonomiske værdi af disse eksponeringer. En anden årsag til, at en tilgang
til markedsværdien baseret på en maksimal grænseværdi i procent er blevet mere relevant, er,
hvis porteføljens samlede markedsværdi ændrer sig på grund af markedsværdiansættelse eller
ind- eller udgående pengestrømme.
Koncentrationsgrænserne kan forbedres, så der kan skelnes mellem mere sikre og mere
risikobetonede krediteksponeringer, f.eks. ved kun at tillade større eksponeringer for
udstedere med den højeste kreditkvalitet11
.
Det foreslås at definere de investerbare instrumenter i retningslinjerne for forvaltningen af
aktiverne, mens benchmarket og de specifikke investeringsgrænser fastlægges i Europa-
Kommissionens interne dokumenter.
10
C(2020) 1896 final
11
Dette henviser til AA-/Aa3-ratings eller derover.
DA 9 DA
B. Investeringer i andre valutaer
Muligheden for at investere i udenlandsk valuta er ikke nævnt i de finansielle retningslinjer.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at investeringer i euro kun udgør ca. 25 % af det
globale obligationsmarked.
Det foreslås derfor udtrykkeligt at tillade investeringer i afdækkede værdipapirer denomineret
i amerikanske dollar udstedt af stater, overstatslige organer, offentlige myndigheder og
agenturer.
(Delvis) investering i højlikvide obligationer denomineret i amerikanske dollar udstedt af
sådanne enheder ville navnlig give adgang til store og likvide markeder såsom det
amerikanske marked for statsgæld. Det kunne være nyttigt i betragtning af ovennævnte
likviditetsbegrænsninger på euroobligationsmarkederne. Desuden ville det gøre det muligt at
opnå forskellige rentekurveeksponeringer, muligvis med større muligheder for "carry" og "roll
down".
Risikoen for tab på grund af udsving i valutakursen kan afdækkes. Der findes instrumenter til
afdækning af denne valutarisiko, men denne mulighed er ikke omtalt i de nuværende
finansielle retningslinjer. Kommissionen kan med forbehold af regnskabsførerens samtykke
beslutte, at der udtrykkeligt gives mulighed for at foretage afdækkede investeringer i andre
valutaer (end amerikanske dollar) i henhold til de kriterier, der er fastsat i bilaget til
beslutningen. Anvendelsen af sådanne instrumenter vil være begrænset og tage hensyn til de
pågældende omkostninger og aktuelle markedsvilkår.
C. Udvidelse af viften af investeringsforeninger
I 2014 foretog et hold af eksperter fra Verdensbanken en evaluering af Kommissionens
likviditetsstyring og forvaltning af aktiver. Verdensbanken gennemgik Kommissionens
processer i detaljer og konkluderede, at Kommissionen opfylder sine mål i forbindelse med
forvaltningen af de porteføljer, det har ansvaret for, i overensstemmelse med god praksis i
branchen. Verdensbanken fremsatte endvidere nogle få anbefalinger, der skulle forbedre
investeringsprocessen og afkastet.
Verdensbanken anbefalede navnlig, at en vis procentdel af midlerne med lang tidshorisont
blev investeret i kapitalandele, eventuelt via investeringsforeninger. Hvis disse instrumenter
udvælges nøje, vil der kunne opnås en veldiversificeret aktieeksponering. Da aktier har en
relativt lavere korrelation til fastforrentede investeringer, vil de forbedre porteføljens risiko-
og afkastprofil på lang sigt. Investeringer i kapitalandele kan imidlertid øge
porteføljeafkastets volatilitet på kort til mellemlang sigt.
Investeringsforeninger er allerede nævnt i de nuværende retningslinjer, men der stilles krav
om en rating på ikke under AA, hvilket i realiteten betyder, at der primært kun kan investeres
i foreninger, som foretager kortfristede investeringer med fast afkast, og at størstedelen af de
fastforrentede fonde og aktiefonde, som ikke har nogen rating, udelukkes.
Det foreslås derfor at præcisere viften af investerbare aktivklasser og investeringsforeninger
for at gøre det muligt at foretage egenkapitalinvesteringer og udvide mulighederne for
investeringer med fast afkast, herunder i sådanne veldiversificerede foreninger.
Det foreslås kort fortalt at gøre det muligt at investere i flere former for investeringsforeninger
(f.eks. pengemarkedsfonde, børshandlede fonde og gensidige fonde). Disse kan i forskelligt
DA 10 DA
omfang tilbyde diversificeret eksponering for brede markedsindekser, visse geografiske
sektorer og/eller særlige aktivklasser såsom værdipapirer med fast afkast og/eller aktier.
D. Anvendelse af risikoafdækningsinstrumenter til styring af renterisikoen
Rentederivater er redskaber til effektiv styring af renterisikoen og anvendes i dag ofte af
offentlige finansielle institutioner. Disse markeder er typisk også likvide – under den
finansielle krise var futuresmarkedet f.eks. fortsat højlikvidt i modsætning til kontantmarkedet
for statsobligationer. Anvendelsen af sådanne instrumenter vil være baseret på sikre
risikostyringsprocedurer og IT-systemer med henblik på overvågning og håndtering af de
tilknyttede operationelle arbejdsstrømme og dette markeds iboende risiko.
Afgørelsen medfører som forklaret ovenfor ikke automatisk anvendelse af disse aktiver eller
instrumenter. Afgørelsen giver i stedet Kommissionen bemyndigelse til at foretage sådanne
investeringer, når markedsvilkårene er gunstige. Kommissionen udviser forsigtighed og due
diligence ved at udnytte disse udvidede investeringsbeføjelser for at maksimere
sandsynligheden for positive resultater. Den aflægger rapport om afgørelsen om at udnytte
disse beføjelser i sine årsrapporter og redegør for årsagerne til udvidelsen af
investeringspopulationen og rapporterer om observerede resultater, når data om resultaterne
muliggør dette.
E. Integration af kriterier inden for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse
Da investeringer med relation til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse bliver stadig
vigtigere, og Kommissionen skal gå foran med et godt eksempel, ville afgørelsen fremhæve
deres betydning i forbindelse med udvælgelsen af aktiver. Det vil omfatte både en positiv
vurdering (for at fremme integrationen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i
forbindelse med udvælgelsen af investeringer) og en negativ vurdering (en liste over
aktiviteter, der er udelukket af etiske eller moralske årsager med henblik på
investeringsformål).
DA 11 DA
2020/0143 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om ændring af beslutning 2003/77/EF om fastsættelse af de flerårige finansielle
retningslinjer for forvaltningen af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen
er afsluttet, af Kul- og Stålforskningsfondens aktiver
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til protokol nr. 37 om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-
traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden, der er knyttet som bilag til traktaten om Den
Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde1
, navnlig
artikel 2, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet2
og
ud fra følgende betragtninger:
(1) For at være klimaneutral inden 2050 har Den Europæiske Union brug for "klima- og
ressourcefrontløbere" med henblik på at udvikle de første kommercielle applikationer
for banebrydende teknologier i vigtige industrisektorer inden 2030 og en næsten
kulstofneutral stålproduktion inden 2030.
(2) I henhold til Rådets beslutning 2003/76/EF3
forvalter Kommissionen aktiverne i Det
Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) under afvikling og, når afviklingen er
afsluttet, Kul- og Stålforskningsfondens aktiver på en sådan måde, at der sikres et
langsigtet afkast. Rådets beslutning 2003/77/EF4
fastlægger de flerårige finansielle
retningslinjer for forvaltningen af disse aktiver. I henhold til artikel 2 i beslutning
2003/77/EF skal Kommissionen revidere eller supplere disse retningslinjer og
revurdere deres funktion og effektivitet.
(3) For at kunne yde hensigtsmæssig støtte til nyttige samarbejdsbaserede
forskningsprojekter med en kritisk masse og EU-merværdi med henblik på forbedring
af bæredygtighed, konkurrenceevne, sundhed, sikkerhed og arbejdsvilkår inden for
1
Protokol nr. 37 om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og
Stålforskningsfonden, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 327).
2
EUT C , , s. .
3
Rådets beslutning 2003/76/EF af 1. februar 2003 om fastsættelse af de nødvendige bestemmelser til
gennemførelse af den protokol, der er knyttet til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden
(EUT L 29 af 5.2.2003, s. 22).
4
Rådets beslutning 2003/77/EF af 1. februar 2003 om fastsættelse af de flerårige finansielle
retningslinjer for forvaltningen af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af
Kul- og Stålforskningsfondens aktiver (EFT 29 af 5.2.2003, s. 25).
DA 12 DA
sektorer, der er knyttet til kul- og stålindustrien, er det nødvendigt at sikre, at
udbetalingerne i forbindelse med den årlige tildeling som defineret og fastsat i [artikel
2 i] beslutning 2003/76/EF frem til 2027 bruges til finansiering af sådanne projekter.
Disse udbetalinger bør finansieres af nettoafkastet af investeringerne og af provenuet
fra salget af en del af aktiverne op til det årlige beløb, der er fastsat af Kommissionens
udpegede tjeneste på grundlag af beslutning 2003/76/EF og beslutning 2008/376/EF.
(4) Erfaringerne fra den seneste femårige periode for gennemførelsen af de finansielle
retningslinjer (2012-2017) og udviklingen i vilkårene på de finansielle markeder viser,
at der er behov for at tilpasse disse retningslinjer.
(5) De resterende aktiver efter tilbagetrækningen af investeringer frem til 2027 i
forbindelse med den årlige tildeling, der er fastsat ved beslutning 2003/76/EF, bør
forvaltes på grundlag af en mere langsigtet investeringshorisont, der muliggør
yderligere diversificering.
(6) I gennemsnit er det at investere en stor del af aktiverne på længere sigt i
overensstemmelse med de højere forventede afkast under hensyntagen til
mulighederne for øgede udsving på kort sigt. Uanset dette bør investeringerne sigte
mod at sikre en tilstrækkelig mængde likvide aktiver til de årlige udbetalinger, som
Kommissionens udpegede tjenestegren har anmodet om på grundlag af beslutning
2003/76/EF og beslutning 2008/376/EF.
(7) De finansielle retningslinjer bør give mulighed for en mere fleksibel tilgang i forhold
til de tekniske aspekter af gennemførelsen og bør fastlægge hensigtsmæssige
investeringsinstrumenter med henblik på at nå investeringsmålene.
(8) Hver aktivklasse bør ikke betragtes for sig, men ud fra den rolle, den spiller i en
diversificeret portefølje. Diversificering mellem aktivklasser har historisk set ført til et
øget afkast for samme risikoniveau. Korrelationen mellem aktiver er vigtig, når det
drejer sig om at træffe beslutninger vedrørende fordelingen af aktiver inden for
rammerne af den overordnede investeringsrisiko og afkastet.
(9) Aktiverne i EKSF under afvikling og, efter at afviklingen er afsluttet, aktiverne i Kul-
og Stålforskningsfonden bør forvaltes på grundlag af en investeringsstrategi, der bør
have form af en strategisk fordeling af aktiver/et benchmark, der afspejler
investeringsmålene og aktivernes risikotolerance. Benchmarket giver
porteføljeforvaltere adgang til langsigtede investeringsretningslinjer i form af en
fordeling i forskellige aktivklasser.
(10) De finansielle retningslinjer bør gøre det muligt at investere i højlikvide obligationer
denomineret i amerikanske dollar udstedt af stater, overstatslige organer, offentlige
myndigheder og statslige agenturer med henblik på at øge diversificeringen og
samtidig foretage en passende risikoafdækning i forhold til tab som følge af udsving i
valutakursen. Kommissionen bør med forbehold af Kommissionens regnskabsførers
samtykke have mulighed for at beslutte at foretage investeringer i andre aktiver
denomineret i andre avancerede økonomiers og/eller andre medlemsstaters valutaer.
Sådanne beslutninger bør være baseret på en fuldt dokumenteret påvisning af
fordelene ved den pågældende investering, for så vidt angår aktivernes resultater. De
finansielle retningslinjer bør udvide omfanget af de investerbare aktiver for at give
mulighed for diversificeret eksponering for brede markedsindekser, visse geografiske
sektorer og særlige aktivklasser.
DA 13 DA
(11) De finansielle retningslinjer bør give mulighed for andre finansielle instrumenter
såsom futures, forwards og swaps med henblik på at styre risici og eksponeringer
såsom rente- og valutarisici.
(12) Investeringer med relation til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse bliver
stadig vigtigere og bør tages i betragtning i forbindelse med
investeringsbeslutningerne. Beslutning 2003/77/EF bør endvidere ændres, således at
der indføres en praksis med relation til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse
ved at inddrage en positiv vurdering til fremme af integrationen af miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige forhold i forbindelse med udvælgelsen af investeringer og
en negativ vurdering med en liste over aktiviteter, der er udelukket af etiske eller
moralske årsager med henblik på investeringsformål.
(13) Årsrapporten fra Kommissionen til medlemsstaterne om de forvaltningstransaktioner,
der er gennemført i henhold til de finansielle retningslinjer, bør indeholde oplysninger
om fordelingen mellem de forskellige aktivklasser. Årsrapporten bør desuden
indeholde en forklaring af enhver væsentlig ændring af den strategiske fordeling af
aktiverne.
(14) Beslutning 2003/77/EF bør derfor ændres.
(15) I betragtning af den strukturelle tilknytning til beslutning 2003/76/EF bør denne
ændring først finde anvendelse fra den dato, hvor beslutning [XXXX/XX] om ændring
af beslutning 2003/76/EF om fastsættelse af de nødvendige bestemmelser til
gennemførelse af den protokol, der er knyttet til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten
og om Kul- og Startes Stålforskningsfonden5
træder i kraft. Under hensyntagen til
artikel 145 i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands
udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab6
bør
denne ændring først finde anvendelse den 1. januar 2021 eller senere.
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I beslutning 2003/77/EF foretages følgende ændringer:
(1) Følgende indsættes som artikel 1a:
"Artikel 1a
Aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og
Stålforskningsfondens aktiver forvaltes med henblik på yde årlige udbetalinger inden
for rammerne af den årlige tildeling på [111 mio. EUR] til finansiering af
forskningssamarbejde i de sektorer, der er knyttet til kul- og stålindustrien. De årlige
udbetalinger skal finansieres af nettoafkastet af investeringerne og af provenuet fra
salget af en del af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet,
Kul- og Stålforskningsfondens aktiver op til det årlige beløb, der er fastsat af
Kommissionens udpegede tjeneste på grundlag af beslutning 2003/76/EF og
beslutning 2008/376/EF.
(2) Bilaget erstattes af teksten i bilaget til denne afgørelse.
5
EUT , , s. .
6
Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union
og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT C 384 I af 12.11.2019, s. 1).
DA 14 DA
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Afgørelsen træder i kraft på ikrafttrædelsesdatoen for beslutning [XXXX/XX] om ændring af
beslutning 2003/76/EF om fastsættelse af de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af
den protokol, der er knyttet til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, om de
finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden7
eller den 1. januar 2021, alt efter hvilken dato der er den seneste.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand
7
EUT , , s. .


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.7.2020
COM(2020) 321 final
ANNEX
BILAG
til
RÅDETS AFGØRELSE
om ændring af beslutning 2003/77/EF om fastsættelse af de flerårige finansielle
retningslinjer for forvaltningen af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen
er afsluttet, af Kul- og Stålforskningsfondens aktiver
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0321
Offentligt
DA 1 DA
BILAG
Finansielle retningslinjer for forvaltningen af aktiverne i EKSF under afvikling og, når
afviklingen er afsluttet, af Kul- og Stålforskningsfondens aktiver
1. ANVENDELSE AF MIDLERNE
Alle aktiverne i EKSF under afvikling, herunder både EKSF's udlånsportefølje og EKSF's
investeringer, skal i det fornødne omfang anvendes til at opfylde EKSF's resterende
forpligtelser, både i form af EKSF's udestående låntagning og EKSF's forpligtelser som følge
af tidligere aktionsbudgetter samt uforudsete forpligtelser.
I det omfang aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og
Stålforskningsfondens aktiver ikke er nødvendige for at opfylde de i første afsnit omhandlede
forpligtelser, investeres de med forsigtighed i henhold til den valgte investeringshorisont med
henblik på et afkast, der skal anvendes til finansiering af fortsat forskning i sektorer, der er
knyttet til kul- og stålindustrien.
Aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og
Stålforskningsfondens aktiver bruges med henblik på yde årlige udbetalinger inden for
rammerne af den årlige tildeling på [111 mio. EUR] til forskning i de sektorer, der er knyttet
til kul- og stålindustrien. Disse udbetalinger skal genereres af nettoafkastet af investeringerne.
Kan nettoafkastet ikke dække den årlige tildeling, suppleres det med provenuet fra salget af en
del af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og
Stålforskningsfondens aktiver. Aktiverne i Kul- og Stålforskningsfonden investeres efter 2027
med henblik på et afkast, der skal anvendes til finansiering af fortsat forskning i sektorer, der
er knyttet til kul- og stålindustrien.
2. INVESTERINGSHORISONT, MÅL OG RISIKOTOLERANCE
Aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, aktiverne i Kul- og
Stålforskningsfonden investeres med henblik på bevarelse og, hvor det er muligt, forbedring
af disse aktivers værdi ("investeringsmålet"). Investeringsmålet forfølges over
investeringshorisonten og ledsages af et højt konfidensniveau.
Aktiverne skal forvaltes efter tilsynsbestemmelserne og principperne for forsvarlig økonomisk
forvaltning samt de regler og procedurer, der er fastsat af Kommissionens regnskabsfører.
Investeringsmålet skal opfyldes ved gennemførelse af en forsigtig investeringsstrategi baseret
på en høj grad af diversificering mellem investerbare aktivklasser, geografiske områder,
udstedere og løbetider ("investeringsstrategien"). Investeringsstrategien fastsættes under
hensyntagen til investeringshorisonten og skal sikre, at de nødvendige midler er tilgængelige i
en tilstrækkelig likvid form, når der er behov for det.
Investeringsstrategien har form af en strategisk fordeling af aktiver, som angiver de
vejledende fordelingsmål for forskellige kategorier af relevante investerbare finansielle
aktiver.
Kommissionen afspejler den strategiske fordeling af aktiverne i et strategisk benchmark
("benchmarket"), som resultaterne af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er
afsluttet, aktiverne i Kul- og Stålforskningsfonden sammenlignes med.
Investeringsstrategien og benchmarket skal foreslås af Kommissionen og godkendes af
Kommissionens regnskabsfører efter høring af Kommissionens ved delegation bemyndigede
anvisningsberettigede.
DA 2 DA
Investeringsstrategien og benchmarket kan ændres af Kommissionen i tilfælde af en behørigt
dokumenteret og begrundet ændring i de økonomiske vilkår, væsentlige ændringer i de
bidragende instrumenters situation, væsentligt ændrede hensyn i forhold til disse eller en
væsentlig ændring i skønnene over ind- og udgående pengestrømme. Proceduren for ændring
af investeringsstrategien er den samme som for dennes oprindelige vedtagelse.
Investeringsstrategien fastlægges under hensyntagen til investeringshorisonten og
risikotolerancen for aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet,
aktiverne i Kul- og Stålforskningsfonden.
3. PRINCIPPER FOR FORDELINGEN AF AKTIVER OG INVESTERBARE
AKTIVER
Der skal sikres en tilstrækkelig diversificering mellem og inden for alle aktivklasser for at
nedbringe investeringsrisiciene. Jo mere risikobetonet og/eller mindre likvidt et aktiv er, des
mindre koncentreret bør eksponeringen i princippet være.
Eksponering for de forskellige aktivklasser og diversificering kan også opnås ved at investere
i institutter for kollektiv investering eller børshandlede produkter.
Aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og
Stålforskningsfondens aktiver skal udelukkende investeres i:
a) pengemarkedsaktiver denomineret i euro
b) værdipapirer med fast afkast og
c) regulerede kollektive investeringer i gæld og egenkapital.
Aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og
Stålforskningsfondens aktiver skal eksponeres for de aktivklasser, der er omhandlet i det
foregående afsnit, gennem investeringer i følgende instrumenter eller ved at indgå i følgende
transaktioner:
a) indskud
b) pengemarkedsinstrumenter og pengemarkedsforeninger, der tilbyder
daglig likviditet, og som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2017/11311
c) gældsinstrumenter såsom obligationer, skatkammerbeviser og
gældsbeviser samt securitiserede instrumenter i overensstemmelse med de
STS-kriterier (simpel, transparent og standardiseret), der er fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/24022
d) institutter for kollektiv investering omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/65/EF3
, herunder børshandlede fonde, som investerer i
egenkapital eller i gældsinstrumenter, hvor de maksimale tab ikke kan
overstige de investerede beløb
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131 af 14. juni 2017 om
pengemarkedsforeninger (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 8).
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme
for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret
securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF)
nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35).
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) (omarbejdning) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32) som senere ændret.
DA 3 DA
e) genkøbsaftaler i overensstemmelse med princippet i
finansforordningens artikel 212 stk. 24
f) omvendte genkøbsaftaler
g) værdipapirudlånstransaktioner med anerkendte clearingsystemer såsom
Clearstream og Euroclear, eller med førende finansielle institutioner, der er
specialiseret i denne type transaktioner.
Derivater i form af terminskontrakter, futureskontrakter og swaps må udelukkende anvendes
til effektiv porteføljeforvaltning og ikke til spekulation eller gearing af positioner. Derivaterne
kan anvendes til justering af løbetid, afbødning af kreditrisici eller andre relevante risici eller
ændringer i aktivallokeringen i overensstemmelse med investeringspolitikken.
Aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og
Stålforskningsfondens aktiver kan investeres i afdækkede højlikvide obligationer denomineret
i amerikanske dollar udstedt af statslige og overstatslige enheder udelukkende med henblik på
diversificering og eksponering for en anden rentekurve. Enhver valutarisiko afdækkes ved en
passende anvendelse af swaps eller andre instrumenter til afdækning af valutarisikoen, jf.
forrige afsnit.
Kommissionen kan med forbehold af regnskabsførerens samtykke udvide omfanget af
relevante investeringer til også at omfatte andre aktivklasser og investeringstransaktioner, der
er i overensstemmelse med investeringsstrategien og -målene, samt andre avancerede
økonomiers valutaer, jf. den liste, der fra tid til anden offentliggøres af Den Internationale
Valutafond, hvis de er genstand for afdækning af valutarisici. Enhver afgørelse om at medtage
nye aktivklasser, investeringstransaktioner eller valutaer for avancerede økonomier skal for
hver aktivklasse, transaktion eller valuta understøttes af en udførlig begrundelse for, hvordan
de udvidede investeringsmuligheder vil forbedre resultaterne med hensyn til risiko og afkast
af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og
Stålforskningsfondens aktiver. Denne begrundelse omfatter en vurdering af den driftsmæssige
kapacitet, der er nødvendig for at støtte disse nye investeringsmuligheder.
4. MILJØMÆSSIGE, SOCIALE, LEDELSESMÆSSIGE OG MORALSKE
OVERVEJELSER
Følgende miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige kriterier finder anvendelse:
a) Investeringerne i aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen
er afsluttet, af Kul- og Stålforskningsfondens aktiver skal gennemføres i
overensstemmelse med Unionens politiske mål om at fremme bæredygtig
finansiering og social retfærdighed i det omfang, det er foreneligt med
bevarelsen af kapitalen i aktiverne.
b) Gennemførelsen af investeringspolitikken skal være i
overensstemmelse med al relevant lovgivning om fremme af finansielle
instrumenter baseret på kriterier inden for miljø, sociale forhold og god
selskabsledelse og overholde relevante standarder, systemer, kriterier og
procedurer i EU-lovgivningen.
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle
regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU)
nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU)
nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU,
Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
DA 4 DA
c) Kommissionen kan høre EU's Tekniske Ekspertgruppe om Bæredygtig
Finansiering eller dennes efterfølger om gennemførelsen af kriterierne inden
for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse i investeringsstrategien for
aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og
Stålforskningsfondens aktiver.
d) Kommissionen overvåger den miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige profil for aktiver i EKSF under afvikling og, når afviklingen
er afsluttet, af Kul- og Stålforskningsfondens aktiver, og aflægger rapport
herom i årsrapporten som omtalt i punkt 7 (Forvaltningsprocedurer).
Følgende liste over aktiviteter udelukkes af etiske eller moralske årsager med henblik på
investeringsformål:
a) Investeringer i værdipapirer udstedt af enheder, som efter
Kommissionens kendskab i henhold til en endelig dom eller en endelig
administrativ afgørelse er involveret i en af følgende:
i) aktiviteter, som anses for ulovlige eller forbudte af etiske eller
moralske grunde i henhold til EU-lovgivningen og internationale
konventioner og aftaler
ii) aktiviteter, som har tilknytning til udvikling og fremstilling af samt
handel med ammunition eller våben, der er forbudt i henhold til
gældende international ret.
b) Investeringer i værdipapirer udstedt af virksomheder, som efter
Kommissionens kendskab genererer mere end 25 % af deres samlede årlige
indtægter på baggrund af nedennævnte aktiviteter:
i) spilleaktiviteter (produktions-, etablerings-, distributions-,
forarbejdnings-, handels- eller softwarerelaterede aktiviteter)
ii) tobaksrelaterede produkter og aktiviteter (produktion, distribution,
forarbejdning og handel)
iii) sexhandel samt infrastruktur, tjenester og medier knyttet dertil.
5. OVERFØRSEL TIL DEN EUROPÆISKE UNIONS BUDGET
Nettoafkastet af investeringer af aktiver i EKSF under afvikling og, når afviklingen er
afsluttet, af Kul- og Stålforskningsfondens aktiver og provenuet fra salget af en del af
aktiverne tilføres Den Europæiske Unions almindelige budget som formålsbestemte indtægter
og overføres efter behov fra EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, fra Kul- og
Stålforskningsfondens aktiver med henblik på at opfylde forpligtelserne under budgetposten
vedrørende forskningsprogrammer for sektorer, der er knyttet til kul- og stålindustrien.
6. REGNSKABSFØRING
Forvaltningen af midlerne skal fremgå af årsregnskabet for EKSF under afvikling og, efter at
afviklingen er afsluttet, for Kul- og Stålforskningsfondens aktiver. Regnskabet baseres på og
opstilles i overensstemmelse med Kommissionens regnskabsregler, der er fastsat af
Kommissionens regnskabsfører, idet der tages hensyn til de særlige forhold omkring EKSF
under afvikling og, efter at afviklingen er afsluttet, Kul- og Stålforskningsfondens aktiver.
Regnskabet godkendes af Kommissionen og påtegnes af Revisionsretten. Kommissionen
anvender et eksternt firma til at foretage en årlig revision af regnskabet.
7. FORVALTNINGSPROCEDURER
DA 5 DA
Kommissionen udfører i forbindelse med EKSF under afvikling samt, efter at afviklingen er
afsluttet, i forbindelse med Kul- og Stålforskningsfondens aktiver ovennævnte
forvaltningstransaktioner i overensstemmelse med disse retningslinjer og sine interne regler
og procedurer, som er gældende for EKSF på tidspunktet for EKSF's opløsning eller som
senere ændret.
Kommissionen skal hvert år udarbejde en detaljeret rapport om de forvaltningstransaktioner,
der udføres i henhold til disse retningslinjer, og sende denne til medlemsstaterne.
Kommissionen medtager i årsrapporten oplysninger om brugen af de forskellige aktivklasser,
bevæggrundene for at vælge at investere i specifikke aktivklasser og de observerede resultater
fordelt på de enkelte aktivklasser.