L 110 - svar på MFU 12 spm. om det er korrekt, at Statens Seruminstitut har udleveret dataudtræk fra danske sundhedsregistre personhenførbart i sammenlagt ca. 800 tilfælde i 2012 og 2013, hvoraf et enkeltstående dataudtræk har dækket over ca. 84.000 personhenførbare dataudtræk, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Tilhører sager:

Aktører:


KOU L 110 - svar på spm. 12 [DOK1404689].DOC

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L110/spm/12/svar/1118925/1344698.pdf

Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 11. marts 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMBWI
Sags nr.: 1305530
Dok nr.: 1404689
Folketingets Kommunaludvalg har den 25. februar 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 12 (L 110) (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 12:
’’I forbindelse med behandlingen af lovforslaget bedes ministeren oplyse, om
det er korrekt, at Statens Seruminstitut har udleveret dataudtræk fra danske
sundhedsregistre personhenførbart i sammenlagt ca. 800 tilfælde i 2012 og
2013, hvoraf et enkeltstående datatræk har dækket over ca. 84.000 person-
henførbare dataudtræk? ”
Svar:
Statens Seruminstitut har til brug for besvarelsen af ovenstående spørgsmål
oplyst følgende:
”Statens Serum Institut har i 2012 og 2013 til brug for konkrete forskningspro-
jekter udleveret ca. 800 dataudtræk fra danske sundhedsregistre indeholden-
de personhenførbare oplysninger. Forinden udlevering er der af ansøgeren
indhentet tilladelser fra Datatilsynet og/eller det videnskabsetiske komitésy-
stem. I et tilfælde er der i 2013 udleveret et datatræk til et forskningsprojekt in-
deholdende personhenførebare oplysninger om ca. 84.000 personer.”
Jeg kan tilføje, at det nævnte konkrete projekt med ca. 84.000 personer tidlige-
re har været omtalt i spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Sundhed og Fore-
byggelse, jf. svaret på spørgsmål 57 (SUU Alm. del).
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup / Birgitta Bladt Winkler
Folketingets Kommunaludvalg
Kommunaludvalget 2013-14
L 110 endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt (01)