L 110 - svar på spm. 10 om ministeren vil oplyse om det er korrekt, at en borger via forskerbeskyttelse kan forhindre, at vedkommendes personfølsomme oplysninger indgår i et dataudtræk fra sundhedsregistre i personhenførbar form, fra økonomi- og indenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 10

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L110/spm/10/svar/1120271/1347009.pdf

Folketingets Kommunaludvalg
FolketingetsKommunaludvalg har d.25. februar 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
10(L 110)til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmålnr. 10:
”Vil ministeren oplyse om det er korrekt, at en borger via forskerbeskyttelse kan for-
hindre, at vedkommendes personfølsomme oplysninger indgår i et dataudtræk fra
sundhedsregistre i personhenførbar form?”
Svar:
En borger kan ikke via forskerbeskyttelse forhindre, at vedkommendes personhenfør-
bare sundhedsoplysninger indgår i et dataudtræk fra sundhedsregistre, medmindre
forskeren skal bruge dataudtræk i forbindelse med henvendelse til borgeren.
De gældende regler i CPR-loven om forskerbeskyttelse indebærer således alene, at
en borger kan frabede sig at modtage henvendelser i forbindelse med statistiske og
videnskabelige undersøgelser, hvor Økonomi- og Indenrigsministeriet efter §§ 35 og
36 i CPR-loven leverer oplysninger fra CPR eller foretager adressering og udsendelse
af materiale.
Det betyder bl.a., at forskerbeskyttelsen ikke forhindrer, at personhenførbare oplys-
ninger indgår i dataudtræk fra sundhedsregistre eller CPR, hvor der ikke sker henven-
delse til borgeren.
Det bemærkes, at uanset, at adgangen til forskerbeskyttelse foreslås afskaffet, er det
altid frivilligt, om man ønsker at deltage i sundhedsvidenskabelige forsøg, spørgeske-
maundersøgelser, interviewundersøgelser mv., og en borger, som ikke ønsker at del-
tage i en sådan undersøgelse, kan takke nej hertil eller blot undlade at besvare hen-
vendelsen.
Spørgsmål om videregivelse af helbredsoplysninger fra sundhedsregistre er i øvrigt
reguleret i persondataloven og i sundhedslovgivningen. Jeg henviser til mit svar på
spørgsmål 9.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager
Sagsnr.
2014-13716
Doknr.
214488
Dato
17. marts 2014
Kommunaludvalget 2013-14
L 110 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt