Beretning afgivet af Kulturudvalget den 24. juni 2020
Tilhører sager:
Aktører:
AX24937
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b139/20191_b139_beretning.pdf
Beretning afgivet af Kulturudvalget den 24. juni 2020 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at styrke foreningslivet og frivilligsektoren i Danmark [af Stén Knuth (V) m.fl.] 1. Politiske bemærkninger Udvalget Udvalget noterer sig, at et stort flertal under 1. behandlin- gen så gode takter i beslutningsforslaget. Udvalget mener, at foreningslivet i Danmark er helt es- sentielt for vores sammenhængskraft. Foreninger bidrager med et fællesskab, som vi under coronakrisen har savnet. In- tentionen med beslutningsforslaget er at støtte foreningslivet og gøre det mindre bureaukratisk og bøvlet at være forening. Der skal være mere frihed for foreningerne til at løfte deres afgørende rolle i civilsamfundet. Udvalget vil arbejde videre med alle dele af det oprinde- lige beslutningsforslag. Men udvalget ser gerne, at der sær- lig arbejdes videre med følgende problemstillinger, idet Fol- ketinget på disse områder fastsætter lovgivningen: – Det skal undersøges, om Danmark i højere grad kan an- vende undtagelsesbestemmelserne i GDPR-ordningen til gavn for foreningslivet. – Fordele og ulemper ved en ordning, der fritager forenin- ger for kontrolbesøg, efter de har overholdt betingelser- ne for en tilladelse i en årrække, skal undersøges. – Fordele og ulemper ved at skattefritage alment velgøren- de foreninger, som er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og som har eksisteret i minimum 2 år, for indtægter under 5 mio. kr., skal undersøges. Partierne har tillid til foreningerne og vil derfor give dem friere rammer og mere frihed. Man skal dog samtidig være opmærksom på, hvordan vi undgår snyd, når der arbejdes videre med de ovenstående problemstillinger. Udvalget ser frem til de fortsatte drøftelser med ministe- ren og Folketingets partier om, hvordan vi i fællesskab kan styrke foreningslivet og frivilligsektoren. Udvalget noterer sig samtidig, at kulturministeren vil indkalde partierne til drøftelser i efteråret vedrørende en styrkelse af foreningsli- vet og frivilligsektoren i Danmark. I forbindelse hermed vil foreningslivets organisationer og relevante ministerier blive indkaldt til en konference om foreningslivets udfordringer. Konferencen vil blive planlagt sammen med idrættens orga- nisationer, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Folkeoplys- nings Samråd og Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen. 2. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 28. februar 2020 og var til 1. behandling den 4. juni 2020. Beslutningsforsla- get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kultur- udvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslut- ningsforslaget. Skriftlige henvendelser Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om beslutningsforslaget. Til beslutningsforslag nr. B 139 Folketinget 2019-20 AX024937 Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret. P.u.v. Hans Christian Schmidt formand 2