Svar på spm. nr. S 1548: Hvornår forventer ministeren at tage stilling til planerne for det videre arbejde med at udvikle læreruddannelsen og dermed opfølgningen på evalueringen »Kvalitet og relevans af læreruddannelsen« fra januar 2019?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Minister: børne- og undervisningsministeren
- Spørger: Katarina Ammitzbøll
- Til: Pernille Rosenkrantz-Theil
Svar på spm. S 1548.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s1548/svar/1678160/2223385.pdf
Ministeren Side 1/1 5. juli 2020 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 153959 Lovsekretariatet Folketinget Christiansborg 1240 København K Medlem af Folketinget Katarina Ammitzbøll (KF) har den 1. juli 2020 (omtrykt – ændret adressat den 3. juli 2020) stillet følgende spørgsmål nr. S 1548 til uddan- nelses- og forskningsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1548: Hvornår forventer ministeren at tage stilling til planerne for det videre arbejde med at udvikle læreruddannelsen og dermed opfølgningen på evalueringen ”Kvalitet og relevans af læreruddannelsen” fra januar 2019. Svar: Det er en af mine vigtigste dagsordener at styrke velfærdsuddannelserne, herun- der læreruddannelsen. Læreruddannelsen er vigtig for folkeskolen og for vores børns udvikling. Derfor skal vi være ambitiøse på uddannelsens vegne. Det har været vigtigt for mig at have en grundlæggende forståelse af udfordringer og styrker ved læreruddannelsen, inden jeg tager stilling til, hvordan vi bedst mu- ligt kan tilrettelægge det videre arbejde med at udvikle uddannelsen. Derfor har jeg brugt noget tid på at tale med studerende, undervisere og ledelser på lærerud- dannelsen. Jeg vil i efteråret 2020 komme med en udmelding om, hvordan det videre arbejde med at udvikle læreruddannelsen tilrettelægges. Med venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen 2019-20 S 1548 endeligt svar Offentligt