Aktstykke 75

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20131/aktstykke/aktstk75/20131_aktstk_anmeldt75.pdf

75
Skatteministeriet. København, den 18. februar 2014.
a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at SKAT afholder 10,0 mio.
kr. i 2014 på finanslovens § 09.21.01. SKAT til et projekt omhandlende ulovlig brug af skattely. Ud-
giften i 2014 afholdes af den på § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag opførte reserve.
b. Bekæmpelse af ulovlig brug af skattely er af højeste prioritet for regeringen. Danmark og de øvrige
nordiske lande har i flere år gået forrest i indsatsen mod grænseoverskridende skatteunddragelse og
bekæmpelse af brugen af skattelykonstruktioner.
Regeringen har de seneste to år gennemført en systematisk indsats rettet mod både virksomheder
og enkeltpersoners brug af skattely, og der er bl.a. vedtaget nye regler for revisor-dokumentation og
skabt åbenhed om selskabernes skattebetaling.
Der er imidlertid fortsat behov for at opprioritere og fokusere indsatsen mod den grænseoverskri-
dende skatteunddragelse – både når det handler om den konkrete skattekontrol, lovgivningen på om-
rådet og samarbejdet mellem myndighederne.
Regeringen har i forlængelse heraf lanceret en række initiativer til bekæmpelse af ulovlig brug af
skattely, herunder et nyt skattelyprojekt i SKAT.
Det nye projekt i SKAT skal afdække karakteristika bag skattelykonstruktioner og dermed skabe
bedre mulighed for at identificere potentielle sager om beløb, der ulovligt holdes uden for dansk be-
skatning. Projektet vil skabe mulighed for effektivt at kunne finde mønstre, værktøjer og metoder til
fremadrettet at identificere skatteydere, der bevidst søger at undgå dansk beskatning, og de rådgivere,
der bevidst yder bistand hertil.
Projektet skal med udgangspunkt i konkrete sager fokusere på såvel skatteydernes som rådgivernes
rolle.
Konkret lægges der i skattelyprojektet op til:
• At gennemføre konkrete sager og undersøge mulighederne for bedre udnyttelse af eksisterende in-
ternationale udvekslingsaftaler om skatteoplysninger, herunder fx dobbeltbeskatningsoverens-
komster (DBO), Tax Information Exchange Agreements (TIEA-aftaler) og Foreign Account Tax
Compliance Act (FATCA), for at begrænse ulovlig brug af skattely.
• At styrke samarbejdet med rådgiverorganisationer og udenlandske skatteadministrationer for at få
større indsigt i kendte skattelykonstruktioner.
Aktstykke nr. 75 Folketinget 2013-14
AN011687
• At undersøge mulighederne for at komme i besiddelse af oplysninger svarende til oplysningerne
fra International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ).
• At undersøge, hvordan Danmark aktivt kan medvirke til den styrkede internationale indsats i regi
af OECD, fx gennem støtte til specifikke initiativer eller deltagelse af medarbejdere fra SKAT
med spidskompetencer på området.
Projektet skal forløbe i tæt samspil med andre indsatsprojekter, der i forvejen beskæftiger sig med
skattelyproblematikken, så der sikres en effektiv og helhedsorienteret indsats med løbende vidende-
ling og erfaringsopsamling. Det må forventes, at oplysninger fra ovenstående aktiviteter vil indebære
et betydeligt antal nye sager om ulovlig brug af skattely.
Det nye skattely-projekt er igangsat fra 1. januar 2014.
Der afsættes 40,0 mio. kr. til SKAT til projektet i perioden 2014-2017. De årlige udgifter på 10,0
mio. kr. i årene 2015-2017 vil fremgå af regeringens forslag til finanslov for 2015.
For finansåret 2014 kan dispositionen specificeres således:
§ 09.21.01. SKAT (Driftsbev.)
10. Almindelig virksomhed
18. Lønninger 7,8 mio. kr.
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,2 mio. kr.
§ 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag
10. Merudgifter ved nye bevillingsforslag
49. Reserver og budgetregulering -10,0 mio. kr.
c. Aktstykket forelægges for Finansudvalget nu for at sikre finansieringen af projektet i 2014.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbe-
villing for 2014 opføres følgende:
§ 09.21.01. SKAT (Driftsbev.) 10,0 mio. kr.
§ 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag -10,0 mio. kr.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 18. februar 2014
MORTEN ØSTERGAARD
/ Kristian Hertz
Til Finansudvalget.
2