Svar på spm. nr. S 1475: Har Udenrigsministeren en kommentar til, hvorfor Færøerne ikke var med i rejsevejledningen og de grafiske fremstillinger, som Udenrigsministeriet udgav om mulige rejsedestinationer for danskere efter den 15. juni 2020?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Spørger: Edmund Joensen
- Til: Jeppe Kofod
- Minister: udenrigsministeren
Svar på spørgsmål S1475.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s1475/svar/1675678/2217639.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Lovsekretariat Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 0 2020-15248 BBB 25. juni 2020 Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1475 stillet den 18. juni 2020 af Edmund Joensen (SP) til udenrigsministeren. Spørgsmål Har Udenrigsministeren en kommentar til, hvorfor Færøerne ikke var med i rejsevejledningen og de grafiske fremstillinger, som Udenrigsministeriet udgav om mulige rejsedestinationer for danskere efter den 15. juni 2020? Svar Udenrigsministeriet har ikke haft praksis for at udarbejde rejsevejledninger for rigsfælleskabet. Derfor er der heller ikke i forbindelse med COVID-19 udarbejdet særskilte rejsevejledninger for Færøerne, Grønland eller Danmark. Spørgsmål om indrejse til Færøerne og Grønland er dog beskrevet i et særligt spørgsmål/svar ark på www.um.dk, som er gengivet på www.cornonasmitte.dk, som er den fælles myndighedsside om COVID-19. Jeg lægger afgørende vægt på et meget tæt og tillidsfuldt samarbejde i rigsfællesskabet på alle relevante områder. I forbindelse med COVID-19 har både jeg og Udenrigsministeriet været i løbende kontakt med kollegerne i Torshavn og Nuuk, så vi kunne tage hensyn til færøske og grønlandske ønsker og udfordringer. Dette viste sig konkret bl.a. i forbindelse med den første åbning, hvor det også var en færøsk prioritet at åbne op i forhold til Island. Med henblik på at sikre, at danske turister ikke er i tvivl om, at de må rejse til Færøerne, er der via Udenrigsministeriets Borgerservices Facebook og Twitterprofil informeret om, at Færøerne, som en del af rigsfællesskabet, også er åbent for indrejse for danske turister. Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk 2019-20 S 1475 endeligt svar , S 1475 endeligt svar , S 1475 endeligt svar Offentligt 2 Udenrigsministeriets Borgerservice vil løbende have fokus på behovet for at kommunikere om forhold af relevans for danske turisters planlægning af ferier til Færøerne eller Grønland. Med venlig hilsen Jeppe Kofod