Grund- og nærhedsnotat om forslag til instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (TSI) (Bilag 3)
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (TSI) (Bilag 3)
Aktører:
FMs grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse, KOM (2020) 0409
https://www.ft.dk/samling/20201/kommissionsforslag/kom(2020)0409/bilag/3/2217362.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Bilag Sagsnummer Kontor 1 2020-1125 EKN 25. juni 2020 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til instrument til teknisk støtte til reform- gennemførelse Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansmini- steriets grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens forslag til instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse, KOM (2020) 0409. Jeppe Kofod Europaudvalget 2020 KOM (2020) 0409 Bilag 3 Offentligt
Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse
https://www.ft.dk/samling/20201/kommissionsforslag/kom(2020)0409/bilag/3/2217363.pdf
25. juni 2020 Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse KOM(2020)409 1. Resume Kommissionen fremlagde 28. maj 2020 et forslag om oprettelse af et instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse (TSI). Forslaget er baseret på Kommissionens forslag om et instrument til teknisk støtte til reformgen- nemførelse fra 31. maj 2018, som Kommissionen samtidig har trukket tilbage. Forslaget er en del af en pakke af forslag vedr. EU’s flerårige finansielle ramme (”Multiannual Financial Framework” – MFF) for 2021-2027 samt genopretning af EU-landenes økonomier i lyset af COVID-19-krisen. Støtten fra instrumentet er efterspørgselsdrevet og baseret på frivillighed. Det vil således kun være EU-lande, der anmoder om assistance, der vil modtage støtte fra instrumentet. EU-landene kan bl.a. anmode om teknisk støtte til reformer igangsat på EU-landenes eget initiativ, ifm. økonomi- ske tilpasningsprogrammer samt reformer relateret til EU’s økonomiske samarbejde, fx de lande- specifikke anbefalinger, EU-lov eller genopretningsplaner under genopretningsfaciliteten, jf. sær- skilt dagsordenspunkt. Instrumentet til teknisk støtte til reformgennemførelse vil træde i kraft fra 2021 og foreslås finan- sieret over EU-budgettet. Den samlede finansieringsramme for gennemførelsen af instrumentet til teknisk støtte til reformgennemførelse udgør i perioden fra 2021 til 2027 864,4 mio. EUR (sva- rende til 767 mio. EUR i 2018-priser). Regeringen ser generelt positivt på forslaget og kan støtte oprettelsen af et instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse (TSI). 2. Baggrund Kommissionen har ved KOM(2020)409 af 28. maj 2020 fremlagt forslag til forord- ning om oprettelse af et instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse (’Technical Support Instrument’, TSI). Forslaget er baseret på Kommissionens forslag af 31. maj 2018 om oprettelse af et instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse, der blev præsenteret som del af Kommissionens forslag til et europæisk reformstøtteprogram (’European Re- form Support Programme’, ERSP), som Kommissionen samtidig har trukket til- bage. Kommissionens nye forslag afspejler de hidtidige forhandlinger om ERSP og Europaudvalget 2020 KOM (2020) 0409 Bilag 3 Offentligt Side 2 af 5 den enighed, der tegnede sig på teknisk niveau, om Kommissionens forslag om instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse fra maj 2018. Med Kommissionens forslag lægges der overordnet set op til en videreførelse af det nuværende støtteprogram for strukturreformer (SRSP), der siden 2017 har ydet tek- nisk støtte mhp. at forbedre EU-landenes kapacitet til at gennemføre reformer, og som løber frem til udgangen af 2020. Det nye forslag om et instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse er en del af en pakke af forslag vedr. EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021- 2027 samt genopretning af EU-landenes økonomier i lyset af COVID-19-krisen offentliggjort 27.-29. maj. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 175, stk. 3. Ifølge denne artikel kan Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsmæssige proce- dure vedtage særlige tiltag mhp. at styrke samhørighed ud over strukturfondene, hvis der vurderes at være behov for yderligere at styrke samhørighed, og dette ikke kan gøres inden for rammerne af andre EU-politikker. Forslaget er endvidere fremsat med hjemmel i TEUF artikel 197, stk. 2. Ifølge denne artikel kan Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivnings- mæssige procedure vedtage særlige tiltag mhp. at forbedre EU-landenes administra- tive kapacitet til at gennemføre EU-retten, bl.a. ved at fremme udveksling af oplys- ninger og støtte uddannelsesprogrammer. Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige lov- givningsprocedure. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal. 3. Formål og indhold Det overordnede formål med instrumentet til teknisk støtte til reformgennemfø- relse (TSI) er at fremme samhørighed ved at levere teknisk støtte og rådgivning til reformgennemførelse i EU-landene. Kommissionen begrunder sit forslag med, at der er behov for fremme af reformer for at sikre bæredygtig vækst og genopretning af EU-landenes økonomier efter CO- VID-19-pandemien. Reformerne skal adressere underliggende sociale og økonomi- ske sårbarheder i EU-landene, styrke økonomiernes robusthed og fremme potenti- alet for bæredygtig vækst. Hensigten med Kommissionen forslag er at fremme denne type reformer ved at yde teknisk støtte mhp. at styrke EU-landenes admini- strative og institutionelle kapacitet fsva. reformgennemførelse. Kommissionen læg- ger således op til, at TSI overordnet set skal være en videreførelse af det nuværende støtteprogram for strukturreformer (SRSP), som blev vedtaget af Rådet 11. maj 2017 og løber frem til udgangen af 2020. Kommissionen foreslår, at man med TSI konkret kan yde teknisk støtte til reformer igangsat på EU-landenes eget initiativ eller ifm. økonomiske tilpasningsprogrammer Side 3 af 5 samt reformer relateret til EU’s økonomiske samarbejde, fx de landespecifikke an- befalinger, EU-lov eller genopretningsplaner under genopretningsfaciliteten, jf. sær- skilt dagsordenspunkt. TSI kan således bl.a. benyttes til teknisk støtte til reformer vedr. offentlig forvaltning, erhvervsklimaet, produkt- og servicemarkederne, sundheds- sektoren, uddannelse og den finansielle sektor. Der vil i TSI være et særligt fokus på reformer mhp. at fremme den grønne og digitale omstilling. Tiltag, der støttes af TSI, kan også modtage støtte fra andre EU-programmer, -instrumenter eller -fonde. De tekniske støtteforanstaltninger, som kan finansieres inden for rammerne af TSI, omfatter bl.a. rådgivning til beslutningstagere, udformning af strategier og kørepla- ner for lovgivningsmæssige, institutionelle, strukturelle og administrative reformer samt generel rådgivning fra eksperter, herunder udstationerede eksperter mhp. kompetenceopbygning i nationale myndigheder vha. af fx seminarer og træningsak- tivitet. Støtteforanstaltningerne indbefatter bl.a. også indsamling af data og udvik- ling af relevante metodiske værktøjer. Instrumentet til teknisk støtte til reformgennemførelse vil træde i kraft fra 2021 og foreslås finansieret over EU-budgettet. Den samlede finansieringsramme for gen- nemførelsen af instrumentet udgør i perioden 2021-2027 864,4 mio. EUR (svarende til 767 mio. EUR i 2018-priser)1 . I tillæg til den samlede finansieringsramme har EU-landene mulighed for på frivillig basis at overføre midler afsat til teknisk assi- stance ifm. andre EU-programmer til assistance under TSI. Proceduren for TSI EU-lande indsender en formel anmodning til Kommissionen om at modtage tek- nisk støtte til gennemførelse af en konkret reform. I anmodningen specificeres for- mål mv. med den konkrete reform, og hvilken form for teknisk støtte, der ønskes. Kommissionen vurderer herefter EU-landenes anmodninger om teknisk støtte ud fra en række parametre, herunder hvor presserende og omfattende de konkrete ud- fordringer, der ønskes adresseret med reformen, er, støttebehovet og EU-landets generelle administrative kapacitet. På baggrund af denne vurdering vil Kommissio- nen og EU-landet aftale konkrete tekniske støtteforanstaltninger, mål, en vejle- dende tidsplan, og det skønnede samlede finansieringsbehov, som fastsættes i en samarbejds- og støtteplan. Kommissionen vil herefter vedtage et arbejdsprogram for gennemførelsen af det konkrete tekniske støtteprogram vha. gennemførelsesretsakter, hvorefter relevante tekniske støtteforanstaltninger kan iværksættes. 1 Det nuværende støtteprogram for strukturreformer (SRSP) har en samlet finansieringsramme på 222,8 mio. euro i perioden 2017-2020. Side 4 af 5 4. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet skal godkende forordningsforslaget i henhold til TEUF artikel 294 (den almindelige lovgivningsprocedure). Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om det konkrete forslag. Europa-Parlamentet har generelt været positivt indstillet over for Kommissionens forslag om oprettelse af et instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse ifm. Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk reformstøtteprogram af 31. maj 2018. 5. Nærhedsprincippet Kommissionen anfører, at TSI overholder nærhedsprincippet. Kommissionen be- grunder dette med at: i) teknisk assistance til gennemførelse af reformer, der bidra- ger til samhørighed ved at understøtte genopretningen, økonomiernes robusthed samt konvergens mellem landene, er af fælles interesse for EU, ii) finansieringen over EU-budgettet er målrettet aktiviteter, hvis formål ikke i tilstrækkeligt omfang kan opnås af EU-landene selv, og hvor involvering på EU-niveau kan tilføre mer- værdi i forhold til EU-landenes indsats, iii) støtten ydes på frivillig basis efter an- modning fra EU-landene selv, og selve reformgennemførelsen er fortsat national kompetence. Regeringen er generelt enig i Kommissionens vurderinger. Forslaget vurderes at kunne tilføre merværdi i forhold EU-landenes egen indsats, idet omfang instrumen- tet bidrager til gennemførelse af reformer, der fremmer genopretningen af de euro- pæiske økonomier, økonomiernes robusthed og den grønne omstilling. 6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser Forslaget har ikke i sig selv direkte konsekvenser for dansk ret. Figur 1 Oversigt: Gennemførelse af TSI Dialog mellem det på- gældende EU-land og Kommissionen EU-landet ind- sender anmod- ning om teknisk støtte Kommissionen yder teknisk støtte til EU-landet Kommissionen vurde- rer anmodningen og aftaler i fællesskab med det pågældende EU-land, hvilken tek- nisk støtte, der er mest passende. Side 5 af 5 7. Økonomiske konsekvenser Statsfinansielle konsekvenser Kommissionen lægger op til et samlet udgiftsniveau for TSI på 864,4 mio. EUR (svarende til 767 mio. EUR i 2018-priser). Udgiftsniveauerne for TSI forhandles som led i Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme for 2021- 2027. TSI vil have statsfinansielle konsekvenser for Danmark via påvirkningen af EU- budgettet. Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget. Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser Forslaget ventes at have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i det omfang, det fremmer EU-landenes implementering af nationale reformer, der bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse. 8. Høring Forslaget er ikke sendt i ekstern høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger EU-landene ventes generelt positivt indstillet over for Kommissionens forslag, idet forslaget tager udgangspunkt i Kommissionens forslag om et instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse af 31. maj 2018 (præsenteret som del af Kommissi- onens forslag om et Europæisk Reformstøtteprogram) og den efterfølgende be- handling af dette forslag på teknisk niveau, og idet forslaget generelt lægger op til en videreførelse af det eksisterende instrument til teknisk støtte, der udløber i 2020. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter, at det efter 2020 fortsat vil være muligt for EU-lande at søge om teknisk støtte fra Kommissionen mhp. at styrke nationale myndigheders re- formkapacitet, herunder opbygningen af institutioner og sikring af sund forvaltning. Regeringen kan derfor støtte forslaget om at etablere et instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse (TSI). Regeringen finder det centralt, at assistance fra TSI er baseret på frivillighed og klare begrundelser for merværdien ved den tekniske støtte til reformgennemførelse. 11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Folketingets Europaudvalg fik tilsendt samlenotat vedr. Kommissionens forslag til instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse 8. juni 2020. Sagen blev fore- lagt til forhandlingsoplæg 16. juni 2020.