Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. juni 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    AX24900

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l160/20191_l160_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. juni 2020
    Forslag
    til
    Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang
    inden for sundhedsvæsenet
    (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere)
    § 1
    I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26.
    august 2019, som ændret senest ved lov nr. 872 af 14. juni
    2020, foretages følgende ændringer:
    1. Efter § 134 indsættes før overskriften før § 135:
    »Socialtandpleje
    § 134 a. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri akut
    smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, herun-
    der forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligehol-
    delse af behandlingen, til borgere med særlige sociale pro-
    blemer i form af gadehjemløse og borgere, der kan benytte
    herberger, varmestuer, væresteder på grund af hjemløshed,
    herunder borgere, som ikke kan opholde sig i egen bolig, jf.
    §§ 104 og 110 i lov om social service, og som ikke kan ud-
    nytte de almindelige tandplejetilbud.
    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ud fra en konkret vur-
    dering tilbyde vederlagsfri akut smertelindrende og funk-
    tionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og
    vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, til
    udsatte borgere, der ikke er omfattet af stk. 1, og som ikke
    kan udnytte de almindelige tandplejetilbud grundet særlige
    sociale problemer.
    Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om
    socialtandpleje ved at etablere behandlingstilbud på egne in-
    stitutioner eller ved at indgå aftaler herom med andre kom-
    munalbestyrelser, regionsråd eller private klinikker.
    Stk. 4. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nær-
    mere regler om indholdet, omfanget og organiseringen af og
    ressourceanvendelsen i den kommunale socialtandpleje.«
    2. I § 249 indsættes efter »133«: », 134 a«.
    § 2
    I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
    sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 14. juni
    2018, som ændret ved § 5 i lov nr. 1555 af 18. december
    2018, § 1 i lov nr. 1435 af 17. december 2019 og § 3 i lov
    nr. 1436 af 17. december 2019, foretages følgende
    ændringer:
    1. I § 5 indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
    »6) socialtandpleje efter § 134 a i sundhedsloven og regler
    fastsat med hjemmel heri,«.
    Nr. 6-12 bliver herefter nr. 7-13.
    2. I § 24, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »§ 19, stk. 6,«: »eller
    efter skader påført i socialtandplejen, jf. sundhedslovens §
    134 a,«.
    § 3
    Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
    Til lovforslag nr. L 160 Folketinget 2019-20
    Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1910786
    AX024900
    § 4
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    Folketinget, den 25. juni 2020
    HENRIK DAM KRISTENSEN
    / Erling Bonnesen
    2