L 151 - svar på spm. 29 om kommentar til henvendelse af 23/6-20 fra Dansk Bilbrancheråd, fra transportministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på TRU 29 til L 151

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l151/spm/29/svar/1675177/2216646.pdf

TRANSPORTMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
Transportudvalget har i brev af 23. juni 2020 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L151, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 29:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/6-20 fra Dansk Bilbrancheråd,
jf. L 151 – bilag 22?
Svar:
Jeg konstaterer, at Dansk Bilbrancheråd i henvendelsen tilkendegiver, at køre-
tøjsopbyggerne er ”helt indstillet på”, at Færdselsstyrelsen er godkendende
myndighed. Det har Dansk Bilbrancheråd, så vidt det er ministeriet bekendt,
ikke tidligere givet udtryk for.
Denne nye oplysning ser jeg sådan set meget positivt på, fordi det gør forskel-
lene på det, som Dansk Bilbrancheråd ønsker i forhold til den foreslåede alter-
native model, og det som foreslås med lovforslaget som fremsat, endnu mindre.
Det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke med besvarelsen af spørgsmål
nr. 25 konkluderer, at det juridisk er umuligt at tilrette alternative godkendel-
sesmodeller, herunder at benytte andre end tekniske tjenester til at kontrollere
og afprøve komponenter, køretøjer mv. inden godkendelse i Færdselsstyrelsen.
Det er dog ministeriets vurdering, at rækkevidden af mulighederne for at und-
tage efter artikel 45 i forordning 858/2018 er uklar. Hertil kommer, at det føl-
ger direkte af ordlyden af artikel 45, at der alene kan undtages fra forordnin-
gens krav, herunder krav fastsat i retsakter opført i forordningens bilag II, så-
fremt der pålægges relevante alternative krav, der i videst mulige omfang sva-
rer til det niveau, der er sikret ved forordningen.
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt synsvirksomhederne kan anvendes som
tekniske tjenester, betyder det, at synsvirksomhederne i givet fald skal varetage
opgaven som den enhed, der kontrollerer og afprøver en komponent, et køretøj
mv. inden godkendelse i Færdselsstyrelsen på samme niveau, som en teknisk
tjeneste ville have gjort det. Ønsker en synsvirksomhed at agere som teknisk
tjeneste, skal den ligesom alle andre virksomheder, der ønsker at agere som
tekniske tjeneste, således leve op til kravene for at blive udpeget. Kan en syns-
24. juni 2020
2020-4573
Transportudvalget 2019-20
L 151 endeligt svar på spørgsmål 29
Offentligt
Side 2/2
virksomhed leve op til kravene, er der ikke nogen hindring for, at den kan blive
udpeget som teknisk tjeneste.
Som bekendt er vi i dansk ret forpligtet til at tilvejebringe det retlige grundlag
for, at tekniske tjenester kan virke i Danmark. Det er vi, fordi der ikke er mu-
lighed for at fravige forordningens krav om kontrol ved en teknisk tjeneste, når
der skal udstedes fx EU-typegodkendelser. Hertil kommer, at Færdselsstyrel-
sen allerede har fået tilkendegivelser om, herunder også fra synsbranchen, at
der er interesse for at etablere sig som tekniske tjenester i Danmark. Det er på
den baggrund vurderingen, at det vil være helt uhensigtsmæssigt – når vi 1)
under alle omstændigheder er forpligtet og 2) har kendskab til interesse for at
åbne markedet for tekniske tjenester i Danmark – ikke også benytter os af de
tekniske tjenester i de godkendelsesordninger, som skal gælde i Danmark.
Tilrettelægger vi først en alternativ godkendelsesproces på området for natio-
nale, individuelle godkendelser af nye motorkøretøjer, så er vi inden for ram-
merne af forordningen nødt til at administrere to parallelle godkendelsesspor,
idet vi som nævnt ikke kan komme uden om at tilvejebringe grundlaget for en
godkendelsesproces inklusiv kontrol ved tekniske tjenester.
Med de tekniske tjenester åbnes et nyt marked i Danmark, som ovenikøbet har
seriøse aktørers interesse. Det er kun i branchens egen interesse, at dette nye
kommercielle marked trives med flest mulige aktører. Det sikrer konkurrence
på priserne og geografisk spredning i landet.
Det er også på den baggrund, at jeg ved adskillige lejligheder under lovforsla-
gets behandling har tilkendegivet, at Transport- og Boligministeriet og Færd-
selsstyrelsen vil tage et udstrakt hensyn til at tilpasse de nærmere regler til na-
tionale forhold og så vidt muligt ikke bebyrde branchen unødigt. Det betyder
f.eks. at der på en række områder vil blive mulighed for, at fabrikanterne selv
kan dokumentere overensstemmelse med relevante tekniske krav og sende
ansøgning og dokumentation herfor direkte til godkendelse i Færdselsstyrelsen
uden uvildig tredjepartskontrol ved f.eks. en teknisk tjeneste.
Endelig skal jeg slå helt fast, at denne sag ikke drives af en politisk dagsorden
om at gøre livet besværligt for branchen med tab af omsætning, tab af arbejds-
pladser, øgede udgifter for kommunerne m.v. som følgevirkninger, som Dansk
Bilbrancheråd har anført i deres henvendelser.
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht