Betænkning afgivet den 23. juni 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet B 185

    https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/b185/bilag/2/2216461.pdf

    Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 23. juni 2020
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod højtalerforstærket bønnekald
    og lignende religiøse ytringer i det offentlige rum
    [af Mads Fuglede (V), Marie Krarup (DF), Marcus Knuth (KF) og Pernille Vermund (NB)]
    1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
    Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
    Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal
    gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovfor‐
    slaget kommer til 2. behandling.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og Sikandar Siddique
    (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2.
    behandling.
    Et mindretal i udvalget (V, DF, KF og NB) indstiller be‐
    slutningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
    Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
    tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
    ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Socialdemokratiet
    Socialdemokratiets medlemmer af udvalget ønsker ikke
    bønnekald i det danske samfund. Efter at der har været et
    eksempel på bønnekald i Aarhus, har der også været hen‐
    vendelser fra Islamisk Trossamfund og kommuner til mini‐
    stre om emnet. Det er for Socialdemokratiet åbenlyst, at Fol‐
    ketinget bør forholde sig til denne problemstilling. I første
    omgang vil vi kraftigt opfordre religiøse trossamfund til ik‐
    ke at udvise sådan anmassende adfærd mod omgivelserne.
    Derudover vil vi ikke afvise at gribe ind med lovregulering,
    og som det fremgik af debatten om beslutningsforslaget i
    Folketingssalen, er regeringen gået i gang med en juridisk
    afklaring af mulighederne for eventuel lovgivning samt med
    at indhente erfaringer fra andre lande.
    Radikale Venstre og Enhedslisten
    Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af ud‐
    valget understreger, at der er religionsfrihed i Danmark. Et
    forbud, der alene retter sig mod bønnekald fra muslimske
    trossamfund i Danmark, vil ikke være foreneligt med diskri‐
    minationsforbuddene i grundlovens § 70 og Den Europæ‐
    iske Menneskerettighedskonventionens artikel 14, jf. artikel
    9.
    Der er ikke nogen aktuel aktivitet, der indikerer et større
    ønske om højtalerbaseret bønnekald i Danmark. Såfremt der
    måtte opstå ønske om en sådan aktivitet og den vil kunne
    virke generende for andre i f.eks. tæt boligmæssig bebyggel‐
    se, vil den af myndighederne kunne reguleres af regler om
    støj generelt og af reglerne for forstyrrelse af den offentlige
    orden.
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker ikke
    islamisk bønnekald i Danmark. Det er et udtryk for islamise‐
    ring af det danske samfund. DF ønsker derfor, at der lovgi‐
    ves imod islamisk bønnekald nu. DF stemmer derfor ja til
    beslutningsforslaget.
    Det Konservative Folkeparti
    Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget øn‐
    sker ikke larmende bønnekald i Danmark. Vi har set en stig‐
    ning i antallet af søgte tilladelser til afholdelse af bønnekald
    i Danmark, hvorfor der ikke er tale om en enlig svale, da der
    blev afholdt offentligt larmende højtalerforstærket bønne‐
    kald i Gellerup ved Aarhus. Derfor finder Det Konservative
    Folkeparti, at Folketinget allerede i dag burde gennemføre
    den nødvendige lovgivning, så der er klar lovhjemmel til at
    forbyde de højtalerforstærkede bønnekald i Danmark. Der‐
    udover konstaterer Det Konservative Folkeparti, at regerin‐
    gen har siddet på hænderne og først nu ønsker at afsøge juri‐
    diske muligheder for at forbyde de højtalerforstærkede bøn‐
    Til beslutningsforslag nr. B 185 Folketinget 2019-20
    Journalnummer
    DokumentId
    Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
    B 185 Bilag 2
    Offentligt
    nekald, på trods af at bønnekaldet i Gellerup fandt sted for
    over en måned siden.
    4. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 17. juni 2020 og
    var til 1. behandling den 23. juni 2020. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændin‐
    ge- og Integrationsudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut‐
    ningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 10 spørgsmål
    til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besva‐
    relse, som ventes besvaret inden 2. behandling.
    Bjørn Brandenborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) fmd. Jeppe Bruus (S)
    Julie Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Andreas Steenberg (RV)
    Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Jacob Mark (SF) Peder Hvelplund (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (UFG)
    Mads Fuglede (V) Fatma Øktem (V) Heidi Bank (V) Inger Støjberg (V) Jan E. Jørgensen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
    Morten Dahlin (V) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Marie Krarup (DF) Peter Skaarup (DF) Karsten Lauritzen (V)
    Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)
    Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
    udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
    2