Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 23. juni 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    AX24881

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b164/20191_b164_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 23. juni 2020
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om morgensang på danske skoler og på
    gymnasiale ungdomsuddannelser
    [af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og
    NB) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
    Et mindretal i udvalget (DF) indstiller beslutningsforsla-
    get til vedtagelse uændret.
    Et andet mindretal i udvalget (NB) vil stemme hverken
    for eller imod beslutningsforslaget.
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-
    rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
    ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
    komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk
    Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
    Socialdemokratiets, Venstres, Radikale Venstres, Sociali-
    stisk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlem-
    mer af udvalget konstaterer, at fællessang er en stolt dansk
    tradition, hvilket særlig er kommet til udtryk under co-
    vid-19-epidemien. Den danske sangskat bidrager positivt til
    danskernes almendannelse, og mange institutioner praktise-
    rer i dag fællessang ad frivillighedens vej. Partierne opfor-
    drer institutionerne til fortsat at lade fællessang være en del
    af hverdagen til gavn for de unges kendskab til dansk histo-
    rie og samfunds- og kulturliv. S, V, RV, SF og KF finder det
    dog uhensigtsmæssigt at opstille et krav om morgensang på
    de danske folkeskoler og gymnasiale ungdomsuddannelser
    af hensyn til disses forskellighed. Partierne finder, at folke-
    skoler og de gymnasiale ungdomsuddannelser selv er bedst
    kvalificeret til at tilrettelægge hverdagen ud fra deres givne
    traditioner og procedurer.
    Nye Borgerlige
    Nye Borgerliges medlem af udvalget finder, at den dan-
    ske sangskat er en uvurderlig del af Danmark og det danske.
    Den rummer dybe sandheder om vores fædreland og os dan-
    skere. Uden den ville vi slet og ret være fattigere i ånden og
    gennem livet. Derfor deler NB også intentionen bag forsla-
    get om, at der skal synges mere i de danske folkeskoler. NB
    bemærker dog, at beslutningsforslaget dikterer en snæver
    ramme, i og med at der med beslutningsforslaget stilles krav
    om, at Christiansborg skal bestemme, at det skal være mor-
    gensang. NB finder, at det lige så godt kunne være middags-
    sang eller andre sangarrangementer, der passer bedre til den
    enkelte skole. NB stemmer derfor hverken for eller imod
    forslaget, da NB finder, at det må være op til den enkelte
    skole at etablere de sangtraditioner, skolen ønsker.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 6. maj 2020 og var
    til 1. behandling den 17. juni 2020. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og
    Undervisningsudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Til beslutningsforslag nr. B 164 Folketinget 2019-20
    AX024881
    Anders Kronborg (S) fmd. Tanja Larsson (S) Jens Joel (S) Jesper Petersen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S)
    Orla Hav (S) Katrine Robsøe (RV) Anne Sophie Callesen (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
    Ina Strøjer-Schmidt (SF) Astrid Carøe (SF) Jakob Sølvhøj (EL) Mai Villadsen (EL) Uffe Elbæk (UFG) Anni Matthiesen (V)
    Gitte Willumsen (V) Ellen Trane Nørby (V) Kristian Jensen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Stén Knuth (V) nfmd.
    Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Marie Krarup (DF) Katarina Ammitzbøll (KF) Mai Mercado (KF)
    Mette Thiesen (NB) Henrik Dahl (LA)
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
    2