Udkast til beretning
Tilhører sager:
Aktører:
Beretning B 136
https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/b136/bilag/2/2215481.pdf
Beretning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den [25. juni 2020] Udkast til Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af åbenhed om konsulentrapporter bestilt af det offentlige [af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.] 1. Politiske bemærkninger Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet Udvalget ser positivt på intentionen bag forslaget, nemlig at skabe øget åbenhed og gennemsigtighed i konsulentrap‐ porter, der bestilles af offentlige myndigheder. Udvalget anerkender, at langt de fleste rapporter er of‐ fentligt tilgængelige efter endt sagsbehandling, men udtryk‐ ker interesse for idéen om en deklarering i konsulentrappor‐ ter for nærmere at tydeliggøre, hvad formålet med rapporten er, hvor den er udarbejdet, og hvem der har udarbejdet den. Dette vil skabe en større gennemsigtighed i væsentlige for‐ hold for den enkelte rapport. Udvalget udtrykker, at en tydeligere deklarering af disse forhold kan skabe bedre forudsætninger for at vurdere rap‐ portens kvalitet og bidrage til at gøre offentlige myndighe‐ der mere opmærksomme på at reducere overflødigt konsu‐ lentarbejde. Udvalget udtrykker, at konsulentrapporter af almennyttig karakter så vidt muligt skal offentliggøres efter endt sagsbe‐ handling – dog under hensyntagen til forhold der gør sig gældende i den enkelte sag. Udvalget opfordrer på den baggrund regeringen til nær‐ mere at undersøge, hvordan eksterne konsulentrapporter kan deklareres på systematisk og rimelig vis, således at rapporter i højere grad kan vurderes af offentligheden. Dette kan ek‐ sempelvis ske ved at undersøge, hvad der er muligt i praksis, således at der sikres konsulentrapporter af høj kvalitet, samtidig med at disse deklareres på en ordentlig måde. Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen. 2. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 28. februar 2020 og var til 1. behandling den 4. juni 2020. Beslutningsforsla‐ get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [2] møder. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut‐ ningsforslaget. Skriftlige henvendelser Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om beslutningsforslaget. Til beslutningsforslag nr. B 136 Folketinget 2019-20 Journalnummer DokumentId Social- og Indenrigsudvalget 2019-20 B 136 Bilag 2 Offentligt Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til social- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret. P.u.v. Kirsten Normann Andersen formand 2