Svar på spm. nr. S 1440: Mener udenrigsministeren, at Danmarks rejsevejledninger skal baseres på indstillinger og anbefalinger fra Udenrigsministeriet?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spørgsmål S1440.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s1440/svar/1674156/2214816.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
0 2020-15248 BBB 22. juni 2020
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1440 stillet den 12. juni 2020 af
Torsten Schack Pedersen (V) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Mener udenrigsministeren, at Danmarks rejsevejledninger skal baseres på
indstillinger og anbefalinger fra Udenrigsministeriet?
Svar
Som følge af den helt ekstraordinære situation de seneste måneder har
rejsevejledningerne – som en del af regeringens samlede coronahåndtering
– helt usædvanligt været anvendt til at bede danskerne blive i Danmark.
Det er sket ud fra forsigtighedsprincippet for at undgå at få smitte ind i
Danmark, og fordi hele verden har været lukket ned.
Som det fremgik af den model for Udenrigsministeriets rejsevejledninger
for EU- og Schengenområdet samt UK, som blev udmeldt den 18. juni,
har vi nu påbegyndt bevægelsen væk fra denne ekstraordinære situation.
Den nye model betyder, at rejsevejledningerne fremover styres på
baggrund af en automatik forankret i objektive sundhedsfaglige kriterier
med fokus på smitteudviklingen i de pågældende lande. Jeg henviser til mit
svar på S 1439 for yderligere information om modellen.
Når pandemien er overstået, forventer jeg en yderligere normalisering af
den proces, der ligger til grund for arbejdet med rejsevejledninger i
Udenrigsministeriets Borgerservice og omfatter faglige input på flere
områder fra både danske ambassader og andre myndigheder, jævnfør mit
svar på S 1439.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
2019-20
S 1440 endeligt svar , S 1440 endeligt svar
Offentligt