Svar på MFU spm. 12 om Prins Joachims modtagelse af årpenge uden for riget.

Tilhører sager:

Aktører:


Spm. nr. 12 UFO (B 184).docx

https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/b184/spm/12/svar/1673682/2214007.pdf

STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato: 22. juni 2020
Sagsnr.: 2020-12497
Udvalget for Forretningsordenen
Folketinget
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 12 vedrørende forslag til folketings-
beslutning om Hans Kongelige Højhed Prins Joachims modtagelse årpenge uden
for riget (B 184) stillet efter ønske fra ikkemedlemmer af udvalget Eva Flyvholm
(EL) og Søren Søndergaard (EL)
Spørgsmål nr. 12:
”Statsministeren bedes oplyse, hvor mange ansøgninger der indkom til den stilling
som forsvarsattaché ved ambassaden i Paris, som Forsvarsministeriet slog op den 30.
marts 2020, samt hvor mange der havde ansøgt inden ansøgningsfristens udløb den 13.
april 2020, herunder om Prins Joachim var en af disse ansøgere.”
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra
Forsvarsministeriet, der har oplyst følgende:
”Ansættelsesforløbet har været anderledes end normalt i denne situation.
Hans Kongelige Højhed Prins Joachim er åbenlyst kvalificeret til stillingen
som forsvarsattaché som følge af sin hidtidige tjeneste i Forsvaret og sit ind-
gående kendskab til det franske sprog og fransk kultur. Herudover er Prins
Joachim netop nu i færd med at afslutte Frankrigs højest rangerende militære
uddannelsesforløb. Med disse kompetencer vil han utvivlsomt være et aktiv
på posten.
Som oplyst i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5 bliver stillingen
ledig, fordi udstationeringsperioden for den nuværende forsvarsattaché udlø-
ber.
Udvalget for Forretningsordenen 2019-20
B 184 endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
- 2 -
Da muligheden for, at Prins Joachim kunne bestride stillingen viste sig, blev
en igangværende proces med stillingsopslag og ansættelsessamtaler sat i
bero. Ingen kandidat havde på dette tidspunkt fået tilsagn om stillingen.”
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen