Orientering om fremsættelse af hastelovforslag i forlængelse af Aftale om ekstraordinært løft af ledige, Aftale om styrket opkvalificering og Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer, fra beskæftigelsesministeren

Aftale mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti
og Alternativet om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer
og eksportinitiativer
15. juni 2020
Med hjælpepakkerne blev der taget helt ekstraordinære skridt for, at danske virk-
somheder, selvstændige og lønmodtagere kan komme bedst muligt gennem kri-
sen.
Alle Folketingets partier indgik i aftalen om hjælpepakkerne. Samtidig tog arbejds-
markedets parter ansvar i en trepartsaftale om lønkompensation.
Danmark er nu et godt stykke inde i en genåbning af samfundet. Hjælpepakkerne
har virket. De har blandt andet bidraget til, at dansk økonomi har et bedre afsæt
for den genopretning, der venter forude.
Den økonomiske ekspertgruppe anbefaler, at hjælpepakkerne afvikles. Under ud-
fasningen lægges der større vægt på låne- og garantiordningerne, mens kompensa-
tionsordningerne afvikles først. Ekspertgruppen peger på, at kompensationsord-
ningerne kan hæmme genopretningen af dansk økonomi.
Partierne er enige om at afvikle kompensationsordningerne. Det giver mere plads
til at låne-og garantiordningernes rolle i hjælpepakkerne. Partierne ønsker samtidig
fortsat direkte at kompensere virksomheder og medarbejdere i særligt udsatte er-
hverv, herunder virksomheder der fortsat er omfattet af forbud, eller hvis kerne-
forretningen er væsentligt begrænset af forsamlingsforbuddet mv.
Der er samtidig enighed om at iværksætte en række stimuli-initiativer og eksport-
initiativer.
Udfasning af hjælpepakker
Låne- og garantiordninger
Der er som led i hjælpepakkerne etableret fire garantiordninger, der yder statsga-
ranti for blandt andet pengeinstitutters udlån til danske virksomheder. Dels er der
oprettet to ordninger målrettet SMV’er, dels to for større virksomheder.
Hidtil har der kun været et begrænset træk på de danske garantiordninger, hvilket
blandt andet skal ses i sammenhæng med muligheden for at opnå støtte ad anden
vej, herunder navnlig de forskellige kompensationsordninger. I forbindelse med
udfasningen af kompensationsordninger må anvendelsen af garantiordninger for-
ventes at stige.
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 204 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 10
Garantiordningerne er et vigtigt element i hjælpepakkerne, idet de meget direkte
adresserer de soliditetsudfordringer, som er udløst af midlertidige likviditetspro-
blemer.
Partierne er derfor enige om at, at forlænge fristen for ansøgninger på de eksiste-
rende garantiordninger til ultimo 2020. Partierne er samtidig enige om løbende at
vurdere behovet.
I garantiordningerne stilles der som hovedregel garanti for 70 pct. af bankernes
nyudlån til virksomheder med henblik på at lette låneomkostninger for virksom-
hederne.
Med henblik på at understøtte danske virksomheder i udfasningen af kompensati-
onsordninger yderligere er partierne endvidere enige om at forhøje garantiprocen-
ten i garantiordningerne til 80 pct.
Kompensation for faste omkostninger
Den generelle kompensationsordning for faste omkostninger ophører med dens
udløb den 8. juli 2020.
Der etableres i forlængelse af ekspertgruppens anbefalinger en ny målrettet og
midlertidig kompensationsordning for faste omkostninger for virksomheder, som
er omfattet af følgende COVID-19-relaterede restriktioner:
 Forbud mod at holde åbent
 Forbud mod at holde åbent ophæves fra den 8. juni 2020 og frem
 Forsamlingsforbud på over 500 personer
 Grænselukninger
 Udenrigsministeriets rejsevejledning
Ordningen vil gælde i perioden fra den 9. juli 2020 til og med den 31. august 2020,
hvorefter ordningen vil ophøre. Virksomheder, hvor forbuddet mod at holde
åbent ophæves fra den 8. juni og frem, vil dog alene kunne få kompensation for
faste omkostninger i perioden fra den 9. juli 2020 til den 8. august 2020 i overens-
stemmelse med ekspertgruppens anbefalinger.
En virksomhed vil få mulighed for at få kompensation på mellem 25-80 pct. af
deres faste omkostninger, hvor kompensationsniveauet gradvist stiger med virk-
somhedens omsætningsnedgang. Der stilles krav om, at omsætningen er faldet
mindst 35 pct. sammenlignet med referenceperioden for at kunne få kompensa-
tion. En virksomhed, som har forbud mod at holde åbent, vil kunne opnå 100 pct.
kompensation for perioden, hvor virksomheden er omfattet af forbud, såfremt
virksomheden ingen omsætning har i perioden.
Side 3 af 10
En virksomhed vil maksimalt kunne få udbetalt 60 mio. kr. i kompensation for
den samlede periode fra den 9. juli 2020 til den 31. august 2020. En virksomhed,
hvor forbuddet mod at holde åbent ophæves fra den 8. juni 2020 og frem, vil
maksimalt kunne få udbetalt 30 mio. kr., idet ordningen for denne målgruppe lø-
ber fra 9. juli 2020 til og med 8. august 2020.
Der indføres samtidig et højere minimumsstøtteniveau ved, at en virksomhed som
minimum skal have faste omkostninger på 8.000 kr. for perioden fra den 9. juli til
og med den 31. august 2020 for at kunne søge ordningen. En virksomhed, hvor
forbuddet mod at holde åbent, ophæves fra den 8. juni 2020 og frem, skal kunne
dokumentere faste omkostninger på minimum 4.000 kr. for perioden den 9. juli
2020 til og med den 8. august 2020.
Vilkårene for ordningen er yderligere uddybet i bilag 1, herunder kravene til doku-
mentation.
Der tages forbehold for, at ordningen vil skulle statsstøttegodkendes.
Partierne er enige om, at der i september 2020 skal foretages en konkret vurdering
af, om der er behov for en målrettet og midlertidig kompensationsmodel for faste
omkostninger til virksomheder ramt af forskudt omsætningsnedgang direkte som
følge af COVID-19-krisen. Regeringen vil tage initiativ til en sådan vurdering.
En eventuel ny støtteordning skal målrettes virksomheder, der er ramt senere af
krisen, eksempelvis eksportvirksomheder. En eventuel ny støtteordning tager ud-
gangspunkt i ekspertudvalgets model.
Partierne er enige om at drøfte situationen, såfremt forsamlingsforbuddet på over
500 personer fastholdes efter 31. august 2020.
Ordningerne for selvstændige, freelancere mv.
Partierne er enige om, at kompensationsordningerne for selvstændige, freelancere,
kombinatører mv. udfases, ved at ordningerne forlænges med en måned til og
med den 8. august 2020.
Partierne er endvidere enige om, at selvstændige får mulighed for at få ret til
dagpenge uden 12 måneders forudgående a-kassemedlemsskab. Det er et krav, at
indmeldelsen sker i perioden fra og med den 9. juli til og med den 8. august. Det
indebærer, at gruppen fra første medlemsdag har ret til dagpenge, hvis de øvrige
betingelser er opfyldt, herunder krav om forudgående beskæftigelse og
rådighedsforpligtelse. For at få udbetalt dagpenge skal virksomheder, der ikke er
direkte omfattet af forbud, være ophørt. Den selvstændige bliver medlem med
tilbagevirkende kraft 12 måneder tilbage i tid og indbetaler derfor kontingent for
Side 4 af 10
perioden ved indmeldelse. Den selvstændige forpligtes desuden til medlemskab et
år fremadrettet.
Anciennitetskriteriet for a-kassemedlemmer lempes ligeledes for selvstændigt
erhvervsdrivende, der allerede er a-kassemedlemmer, men som endnu ikke
opfylder anciennitetskriteriet.
Endelig er partierne enige om, at dagpengereglerne for selvstændigt erhvervsdri-
vende, der fortsat er direkte omfattet af et egentlig forbud, gøres mere fleksible.
De kan derfor opnå ret til dagpenge uden, at virksomheden reelt skal ophøre. Der
lempes derved for de normale formelle krav i dagpengesystemet i forbindelse med
en nedlukning af en virksomhed, fx afmelding af CVR-nummer. Arbejdet i virk-
somheden vil fortsat skulle ophøre i perioden. Ordningen gælder fra og med 9. juli
2020 til og med 8. september 2020.
Dagpenge og sygedagpenge
Partierne er enige om en udfasning af den midlertidige suspendering af ancienni-
tetstællingen i dagpengesystemet, hvor tiltaget forlænges med yderligere 2 måne-
der, så lediges dagpengeanciennitet sættes på pause frem til og med 31. august
2020.
Partierne er enige om, at ordningen for den midlertidig forlængelse af retten til sy-
gedagpenge udfases, ved at ordningen forlænges med tre måneder. Det vil inde-
bære, at ingen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsforløb til og med
den 30. september 2020.
Suspendering af G-dage
Partierne er enige om at forlænge den midlertidige suspendering af arbejdsgivernes
betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) ved arbejds-
fordelinger eller hjemsendelser frem til og med 31. august. Suspendering indebæ-
rer, at arbejdsgiveren ikke skal betale g-dage ved arbejdsfordelinger eller hjemsen-
delser i perioden 1. juli til og med den 31. august 2020. Mindsteudbetalingsreglen
ved arbejdsfordelinger og hjemsendelser suspenderes i samme periode.
Forslaget vil forlænge perioden, hvor virksomhedernes omkostninger samt admi-
nistration ved arbejdsfordeling og hjemsendelse begrænses. Forslaget vil samtidig
mindske a-kassernes administration, så de kan bruge ressourcerne på de nye le-
dige.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at forlængelsen vil indebære en offentlig
merudgift på ca. 25 mio. kr. i 2020.
Forlængelse af udvidede SU-lånemuligheder for elever og studerende med to måneder
Partierne er enige om at forlænge de udvidede lånemuligheder for elever og stu-
derede med to måneder. Det indebærer, at elever på ungdomsuddannelserne og
studerende på de videregående uddannelser, herunder også studerende i lønnet
Side 5 af 10
praktik, fortsat vil have ret til at optage ekstra SU-lån og slutlån i juli og august
for op til 6.388 kr. per måned ud over de gældende stipendie og SU-lånemulig-
heder, og at studerende, der under nuværende uddannelse har modtaget SU,
men pt. hverken kan modtage SU eller slutlån, kan tildeles slutlån i yderligere to
måneder.
Lempeligere betalingsfrister for A-skat, AM-bidrag og moms
Udskydelserne af betalingsfrister for A-skat, AM-bidrag og moms har forbedret
likviditeten for virksomhederne med op til ca. 150 mia. kr.
De udskudte betalinger ville være faldet relativt hurtigt efter genåbningerne og
kunne derfor belaste virksomheder i en fase, hvor de er ved at genetablere deres
forretningsgrundlag.
Partierne noterer sig derfor, at et enigt Folketing den 9. juni har vedtaget den
hastelovgivning, der muliggør en mere lempelig tilbagevenden til normale beta-
lingsfrister for A-skat, AM-bidrag og moms.
Øvrige ordninger
Partierne er enige om at forlænge en række kompensationsordninger på kulturom-
rådet frem til 8. august 2020. Ordningerne står aktuelt til at udløbe den 8. juli
2020. Forlængelserne drejer sig om kompensationsordningen for højskoler, Folke-
universitetet, aftenskoler og daghøjskoler, kompensationsordning for kunstnere
med kombineret A- og B-indkomst og kompensationsordning til særligt nødli-
dende kulturinstitutioner mv. (nødpulje). Forlængelserne vil i alt beløbe sig til ca.
120 mio. kr.
Partierne noterer sig, at regeringen løbende vil overveje, hvordan krav og retnings-
linjer som følge af COVID-19 kan tilrettelægges, således at de samfundsøkonomi-
ske omkostninger minimeres.
Stimuli og sommerpakke
Fremrykning af udbetaling af feriepenge
Partierne er enige om at sikre en delvis udbetaling af de indefrosne feriemidler op-
tjent i perioden fra 1. september 2019 til 31. marts 2020, svarende til op til 3 ugers
ferie.
Udbetalingen af feriemidlerne vil ikke blive modregnet i indkomstoverførsler mv.
Regeringen vil gå i dialog med arbejdsmarkedets parter og ATP om den konkrete
udmøntning, herunder grundlaget for opgørelsen af feriemidlerne. Det forventes,
at feriemidlerne vil kunne udbetales senest oktober 2020. Initiativet forventes at
indebære hastelovgivning.
Partierne er derudover enige om at drøfte behovet for udbetaling af de resterende
indefrosne feriemidler til efteråret.
Side 6 af 10
Engangstilskud til ydelsesmodtagere
Som supplement til udbetalingen af indefrosne feriemidler er partierne enige om
at give et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. til ydelsesmodtagere, som var helt
eller delvist offentligt forsørgede ved en offentlig indkomstoverførsel i april må-
ned. Tilskuddet modregnes ikke i borgerens offentlige ydelser.
Partierne noterer sig, at engangstilskuddet vil komme familier med lave indkom-
ster til gode og øge forbrugsmulighederne eksempelvis for børnefamilier, hvor
forældrene modtager overførselsindkomster.
Det forventes, at engangstilskuddet vil kunne udbetales senest oktober 2020. Initi-
ativet forventes at indebære hastelovgivning i august. Regeringen vil gå i nærmere
dialog med ATP om den konkrete udmøntning.
Det skønnes, at udbetalingen af et engangstilskud vil medføre merudgifter på 1,8
mia. kr. i 2020.
Forhøjet fradrag for FoU i 2020 og 2021
Med Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra november 2017 blev det be-
sluttet gradvist at forhøje virksomhedernes fradrag for udgifter til forskning og
udvikling (FoU) fra 100 pct. til 110 pct. frem mod 2026.
Partierne enige om at forhøje fradraget for FoU midlertidigt til 130 pct. i perioden
2020-2021 med et loft på 50 mio. kr. (skatteværdien) over, hvor meget en enkelt
koncern kan få i merfradrag som følge af forøgelsen til 130 pct. Det vil øge virk-
somhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling til gavn for dan-
ske eksporterhverv.
Der skal udarbejdes en konkret model for loftet over fradrag, der er nem at admi-
nistrere for både virksomheder og myndigheder.
Sommerpakke
Erhvervsministeren forhandler om en sommerpakke med konkrete initiativer for
sommer på landet og på øerne, kultur- og naturoplevelser i den danske sommer
og sommeraktiviteter for ældre. Der afsættes i alt 700 mio. kr. i 2020.
Styrkelse af den international turismemarkedsføring i 2020
Med henblik på at genstarte den danske turismeindustri er regeringen og partier
enige om at afsætte 50 mio. kr. i 2020 til VisitDenmarks arbejde med turismemar-
kedsføring af Danmark internationalt, herunder af København og af regionerne i
Danmark.
Luftfartspakke
Side 7 af 10
Partierne noterer sig, at regeringen vil undersøge mulighederne for at understøtte
blandt andet indenrigsluftfarten. Regeringen vil præsentere et oplæg til en luft-
fartspakke, der drøftes med partierne. Partierne noterer sig, at en hurtig genstart af
luftfarten er vigtig for virksomhederne og særligt i de eksportrettede brancher.
Rejsebranchen
Partierne er enige om, at der på baggrund af ekspertgruppen for pakkerejsebran-
chen følges op på hidtidige hjælpepakker for rejsebranchen henset til, at dan-
skerne køber færre rejser pga. COVID-19 og rejserestriktionerne. Dette vil blive
nærmere drøftet i Erhvervsministeriet.
Eksport og rekapitalisering
Rekapitalisering af store danske virksomheder
COVID-19-krisen har ikke alene medført akutte likviditetsudfordringer for mange
danske virksomheder, men forventes over tid også at skabe udfordringer med ka-
pitalgrundlaget, dvs. for meget gæld og for lidt egenkapital. Selv større samfunds-
bærende virksomheder, der før krisen havde et solidt kapitalgrundlag, risikerer så-
ledes at mangle egenkapital som følge af COVID-19.
Dette kan have uoprettelige konsekvenser. Virksomhederne risikerer ikke at være i
stand til at opretholde driften og investeringer på et hensigtsmæssigt niveau. Det
medfører risiko for et langsigtet tab af viden, arbejdspladser, værdiskabelse og evt.
internationale markedsandele. De eksisterende hjælpepakker vil være utilstrække-
lige, da de primært bidrager med likviditet og fremmedkapital. I stedet vil der være
behov for at styrke kapitalgrundlaget ved at tilføre egenkapital, dvs. rekapitalise-
ring.
Partierne er derfor enige om at oprette en statslig fond (Fonden), der kan agere in-
vestor of last resort. Fonden skal tilføre en form for egenkapital og dermed sikre et
tilstrækkeligt kapitalgrundlag i større, ellers sunde, samfundsbærende danske virk-
somheder. Fonden baseres på følgende ni centrale principper jf. boks 1.
Boks 1
Principper for Fondens virke
I. Fokus på større, samfundsbærende virksomheder, der opfylder specifikke kriterier. Finansielle virksomheder
og offentligt ejede selskaber er ikke omfattet.
II. Rekapitaliseringen skal bidrage til en strukturel forbedring af virksomhedens kapitalgrundlag.
III. Fonden kan investere i virksomheder, som var sunde før krisen og som har fremtidspotentiale efter krisen
Fonden vil også skulle afvise virksomheder, selvom de opfylder dele af kriterierne.
IV. Fonden skal foretage afgørende, passive egenkapitalinvesteringer uden indflydelse. Fonden skal ikke opnå
stemmeberettigede ejerandele, dvs. ligeværdigt medejerskab.
V. Fonden kan rekapitalisere en virksomhed alene eller sammen med andre private investorer, fx pensionskas-
ser. Fonden yder dog alene bistand til virksomheden, mens Fonden ikke yder bistand (fx garantier, lån) til
andre private investorer i virksomheden.
Side 8 af 10
Partierne er enige om, at Fondens beslutning om rekapitalisering af en given
større virksomhed skal ske med afsæt i en række vejledende udvælgelseskriterier,
jf. boks 2.
Fonden oprettes med henblik på at kunne yde direkte bistand til at rekapitalisere
større, samfundsbærende, danske virksomheder i en særlig situation, samtidig med
at staten kan få del i en potentiel upside, hvis en virksomhed kommer styrket og
mere værdifuld ud af krisen.
Der indskydes 10 mia. kr. i Fonden. Til dækning af de statsfinansielle risici ved ka-
pitalindskuddet, vil der skulle afsættes en årlig risikopræmie i 2020 og frem i over-
ensstemmelse med gældende principper.
Partierne drøfter den nærmere udformning af Fonden på baggrund af et oplæg fra
regeringen.
Fondens levetid skal være begrænset og skal ikke være aktiv længere end højst
nødvendigt. Dette betyder, at der skal være en tidsbegrænsning ift. ansøgningspe-
rioden samt den periode, Fonden investerer i.
Der lægges op til, at Fondens ansøgningsvindue skal have en udstrækning på halv-
andet år, dvs. indtil 31. december 2021. Desuden lægges der op til, at Fondens le-
vetid begrænses til tre år, dvs. indtil 30. juni 2023. En ny politisk aftale vil kunne
give mulighed for at videreføre Fonden.
VI. Fonden skal alene gribe ind, hvor nødvendigt, dvs. ikke rekapitalisere virksomheder, der kan hente kapital
på markedsvilkår (skal ikke fortrænge eksisterende, velfungerende private løsninger).
VII. Fonden etableres af staten. Fondens formål, rammer, strategi og finansielle volumen defineres politisk. Fon-
dens efterfølgende drift og beslutninger om rekapitalisering bliver ledelsens ansvar og skal varetages ud fra
et armslængdeprincip ift. det politiske system.
VIII. Fondens volumen og levetid skal være begrænset, og der skal være en klar exit-strategi for både statens
engagement i Fonden og Fondens engagement i virksomheder.
IX. Fonden skal generere et afkast til Fonden/staten på sine investeringer.
Boks 2
Vejledende udvælgelseskriterier
Påvirket af COVID-19: Virksomheden skal være påvirket af et ekstraordinært økonomisk chok som følge af COVID-19
og ikke kunne finde hensigtsmæssig finansiering andetsteds.
Væsentlig: Virksomheden skal være af betydning for dansk økonomi, blandt andet med en omsætning større end 500
mio. kr. i seneste reviderede regnskabsår.
Samfundsbærende: Virksomheden skal have en væsentlig dansk tilstedeværelse, en central rolle i branchen og evt.
en høj eksportandel samt være højproduktiv og vanskelig at erstatte (irreversibel skade, genindtrædelsesbarrierer).
Solid: Virksomheden skal have været økonomisk solid før krisen og have økonomisk fremtidspotentiale efter krisen
ved en normalisering af økonomien.
Side 9 af 10
En ny politisk aftale om forlængelse af Fondens levetid vil skulle statsstøtteretligt
godkendes af EU Kommissionen på ny under de til den tid gældende statsstøtte-
regler. De gældende statsstøtteregler på dette område er det såkaldte temporary
framework som følge af COVID-19-krisen.
Eksportpakke
Danske eksportvirksomheder vil blive påvirket af de tilbageslag, der sker på ek-
sportmarkederne som følge af COVID-19. Regeringen og alle Folketingets partier
indgik den 19. marts aftale om en Eksport- og Investeringspakke til styrkelse af
danske eksportvirksomheder og fastholdelse af danske arbejdspladser.
Partierne er enige om at afsætte i alt yderligere 500 mio. kr. i 2020 til en samlet ek-
sportpakke. Midlerne prioriteres blandt andet til genstartsteams, der bygger videre
på de nedsatte vækstteams og skal blandt andet fokusere på grøn teknologi, her-
under energi- og miljøteknologi. Der udmøntes ligeledes 15 mio. kr. årligt i 2020
og 2021 til en yderligere styrkelse af Eksport- og Jobskabelsestaskforcen. Regerin-
gen udarbejder oplæg til udmøntning, der drøftes af partierne.
Genstartsfond i regi af Vækstfonden
Partierne er enige om at oprette en Genstartsfond på 3 mia. kr. i regi af Vækstfon-
den.
Genstartsfonden skal sikre solvens i ellers sunde virksomheder, der har brug for
tålmodig kapital til at komme godt ud på den anden side af krisen. Fondens inve-
steringer foretages på markedsvilkår, og investeringsfokus vil være på mindre, nye
virksomheder, SMV’ere og små midcaps med en holdbar forretningsmodel, som
har gode chancer for at overleve og solide vækstperspektiver. Fondens fokus vil
være på sektorer, der er særligt hårdt ramt af COVID-19.
Genstartsfonden kan foretage investeringer direkte eller indirekte via fonde, og
den kan foretage nyinvesteringer frem til udgangen af 2021. Fonden skal agere løf-
testang for privat finansiering samt direkte finansieringer til virksomheder sam-
men med private investorer. For eksempel kan fonden indeholde Dansk Vækstka-
pital-lignende samfinansieringsmodeller med pensionsselskaber og andre private
investorer.
Partierne kan gøre status medio 2021 med henblik på at beslutte, om Genstarts-
fonden evt. skal forlænges et år.
Fonden etableres med et mandat i Vækstfonden. Rammer og vilkår for Genstarts-
fonden vil blive fastlagt med afsæt i lov om Vækstfonden i samarbejde med parti-
erne.
Genstartsfonden oprettes ved et statsligt kapitalindskud i Vækstfonden på 3 mia.
kr. Til dækning af de statsfinansielle risici ved kapitalindskuddet afsættes 52,5 mio.
kr. årligt i 2020 og frem.
Side 10 af 10
Lønkompensation
Partierne noterer sig aftalen mellem Regeringen og arbejdsmarkedets om en grad-
vis udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning.
Partierne noterer sig, at regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at
drøfte en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning ud fra blandt andet principperne
i anbefalingerne fra regeringens økonomiske ekspertgruppe.
Aftalens karakter
Aftalen har karakter af en stemmeaftale.
Flere af initiativerne kræver hastelovgivning før og efter sommerferien. Partierne
er enige om at stemme for den nødvendige lovgivning, herunder hastelovgivning i
august. Partierne er endvidere enige om, at de aftalte støtte- og kompensations-
ordninger samt forlængelser af ydelser mv. ikke forlænges yderligere ud over det
angivne i aftalen.
Partierne er enige om, at virksomheder, der søger om kompensation efter forlæn-
gelsen af ordningerne, skal betale den skat, som de er forpligtede til i henhold til
internationale aftaler og nationale regler. Det indebærer, at virksomheder med
base i skattely i henhold til EU’s retningslinjer ikke kan modtage kompensation, i
det omfang det er muligt at afskære dem efter EU-retten og eventuelle andre in-
ternationale forpligtelser.
Partierne noterer sig de igangværende klimaforhandlinger, der også vil kunne bi-
drage til en grøn genstart af Danmark.


17. juni 2020
Aftale om ekstraordinært løft af ledige
S, V, DF, RV, SF og EL er enige om en aftale, der bygger videre på den særskilte aftale, som S, V,
DF, RV og K (aftalepartierne bag beskæftigelsesreformen) har indgået om at styrke
opkvalificeringsindsatsen med knap 340 mio. kr.
Denne aftale giver et ekstra rygstød på 390 mio. kr. til at bringe det danske arbejdsmarked godt
videre efter corona-krisen. Samlet set afsættes der 730 mio. kr. til nye opkvalificerings- og
uddannelsesinitiativer.
Corona-krisen er ikke kun en sundhedskrise – det er også en økonomisk krise med store
konsekvenser for mange mennesker og virksomheder. Corona-krisen har hårdt fat. Ikke kun i
Danmark, men i hele verden. Virksomheder risikerer at lukke, og Danmark vil miste arbejdspladser.
Derfor er aftalepartierne enige om, at der skal sættes ind nu, så dem, der desværre har mistet eller
vil miste jobbet under krisen, kan bruge nedgangstiden til at uddanne sig. Målrettet uddannelse kan
sikre bedre lønindkomst og jobmuligheder, og uddannelse kan ruste danskerne til de nye job, der
opstår på kort og længere sigt.
Aftalepartierne er først og fremmest enige om at investere i uddannelse af ufaglærte, dimittender og
iværksættere, som er særligt udsatte under corona-krisen. Det er en god investering at løfte flere fra
ufaglært til faglært for virksomhederne, der får kvalificeret arbejdskraft, for den enkelte og for
samfundet som helhed.
Aftalepartierne vil også ekstraordinært investere i korte erhvervsrettede kurser, så de mennesker,
der mister deres job, hurtigt kan få de nødvendige kvalifikationer til at komme i arbejde igen. Korte
kurser understøtter skift mellem brancher, der er ramt forskelligt af krisen, og sikrer fleksibel
opkvalificering til de kompetencer, som bliver efterspurgt på det danske arbejdsmarked.
Den særskilte aftale, som denne aftale bygger videre på, indeholder initiativer om uddannelsesløft,
voksenlærlingeordningen, jobrotation, erhvervsrettet opkvalificering og styrkede basale
færdigheder.
Ret til en erhvervsuddannelse på 110 procent dagpenge i 2020-2021
Aftalepartierne er enige om at bygge videre på det justerede uddannelsesløft og styrke ordningen
ekstraordinært i 2020 og 2021, så endnu flere ufaglærte og faglærte med forældet uddannelse får
mulighed for at tage en erhvervsuddannelse.
 Fra 1. august 2020 og i 2021 får forsikrede ledige ret til at påbegynde en erhvervsuddannelse
med 110 procent af deres hidtidige dagpengesats, hvis uddannelsen er inden for et område, hvor
der er behov for arbejdskraft. For øvrige fag vil uddannelsen kunne påbegyndes med 80 pct. af
den maksimale dagpengesats – sådan som reglerne er i dag – med mulighed for at låne op til
100 pct.
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 204 Bilag 1
Offentligt
17. juni 2020
Suspendere positivlisten for beskæftigede i voksenlærlingeordningen
Aftalepartierne er enige om at give flere mulighed for i 2020-2021 at tage en erhvervsuddannelse
gennem voksenlærlingeordningen. Det er aftalt at suspendere positivlisten for beskæftigede, så det
er muligt at blive voksenlærling inden for alle fag, når der er en arbejdsgiver i den anden ende.
Ekstra løft af erhvervsrettede kurser
 Aftalepartierne er optagede af at sikre fleksibel omstilling til nye job og brancher, herunder
digitale kompetencer. I 2021 hæves bevillingen til korte erhvervsrettede kurser fra de
nuværende ca. 120 mio. kr. årligt til ca. 225 mio. kr.
 Som en del af den regionale pulje får ledige, som har en hensigtserklæring om ansættelse fra en
arbejdsgiver, ret til at påbegynde et kursus i 2021.
 Fra 1. august 2020 og til udgangen af 2021 får forsikrede ledige ret til at påbegynde seks ugers
jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag på områder, hvor der er særligt gode jobmuligheder.
Desuden er der enighed om, at aftalepartierne i 2021 vil afsøge mulighederne for forenkling af de
forskellige positivlister med kurser/uddannelser inden for mangelområder.
Fra 2020 kan ledige få kurser fra den regionale positivliste i eget RAR og som noget nyt i de
tilstødende RAR.
Kompetenceløft til job i relation til Covid-19
Aftalepartierne er enige om, at der skal udvikles og tilbydes relevant formel efteruddannelse af
kortere varighed inden for områder, hvor der er opstået et akut behov for arbejdskraft med særlige
kompetencer i forbindelse med håndteringen af Covid-19. Det kan fx være inden for test,
smittesporing, pleje, hygiejne, laboratorieteknik mv.
Børne- og Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Justitsministeriet vil
i samarbejde med relevante myndigheder, regioner, kommuner, efteruddannelsesudvalg og
uddannelsesinstitutioner vurdere behovet for nye kurser og på den baggrund understøtte, at der
udvikles og igangsættes relevant formel kort efteruddannelse.
Uddannelse efter fratrædelse
Aftalepartierne noterer sig, at regeringen har igangsat et arbejde med at konkretisere en mulig
model for udmøntning af parternes forslag fra OK20 om uddannelse efter fratrædelse.
Modellen vil belyse de økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af forslaget.
Aftalepartierne er desuden enige om i 2021 at afsøge potentialerne i en personlig uddannelseskonto
til alle på det danske arbejdsmarked, herunder konsekvenserne for økonomi og arbejdsudbud.
Arbejdet vil ske i dialog med arbejdsmarkedets parter.
Grøn omstilling og opkvalificering
Aftalepartierne er enige om, at der er behov for konkret at undersøge, om voksen- og
efteruddannelsesindsatsen er rustet til den grønne omstilling. Det gælder også, om der er behov for
særlige tiltag for at sikre, at Danmark har de rette kompetencer til at indfri klimaambitionerne.
Derfor bliver der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal vurdere behovet for nye tiltag
17. juni 2020
til at styrke opkvalificering og efter- og videreuddannelse som led i at understøtte den grønne
omstilling. Arbejdsgruppen vil afrapportere til forligskredsen i 2021.
Håndsrækning til dimittender
Aftalepartierne er enige om at hjælpe nyuddannede hurtigst muligt i job. For dimittender kan det
være ekstra udfordrende at finde fodfæste på arbejdsmarkedet under krisen, fordi manglende
erhvervserfaring gør det svært at lande det første job. Aftalepartierne vil derfor udvide trainee-
ordningen i 2020, så flere dimittender under krisen kan få en hurtig indsats målrettet job. Samtidig
vil aftalepartierne forlænge trainee-ordningen frem til 1. juli 2022. Forløbene skal have fokus på
jobskabelse i små og mellemstore virksomheder.
Lige adgang til certifikatkurser i AMU
Der er endvidere enighed om, at personer med en uddannelse, der er over faglært niveau, skal have
adgang til certifikatkurser i AMU på ordinære vilkår i 2020 og 2021. Når personer med en
videregående uddannelse ønsker at gennemføre et certifikatkursus, skal der således kun betales
almindelig og ikke fuld deltagerbetaling i 2020 og 2021.
Graduate-programmer til nyuddannede
Aftalepartierne er enige om at afsætte 10 mio. kr. i 2021 til graduate-programmer, der skal sluse
nyuddannede kvalificerede ledige ind i små- og mellemstore virksomheder. Arbejdet med at
udforme puljen igangsættes i 2020.
Større virksomheder har gode erfaringer med sidemandsoplæring i graduate-programmer, som giver
nyuddannede specifikke kompetencer til at varetage konkrete job. Aftalepartierne giver nu også små
og mellemstore virksomheder mulighed for tilsvarende at iværksætte graduate-programmer, der kan
komme dimittender til gode.
Kompetenceløft til iværksættere
Aftalepartierne reserverer 5 mio. kr. i 2020 og 15 mio. kr. i 2021 til en pulje, der skal sikre
opkvalificering af iværksættere, hvor der er behov. Den endelige udmøntning af puljen vil blive
drøftet med aftalepartierne senest i september. Puljen vil være målrettet en bred gruppe af
iværksættere, der mangler ny viden til at udvikle deres virksomhed.
Aftalen skal have hurtig effekt til gavn for de ledige
Aftalepartierne er enige om, at initiativ om 110 pct. dagpengesats for uddannelsesløft inden for
mangelområder skal ændres ved lov med ikrafttrædelse 1. august 2020. Aftalepartierne er således
enige om, at lovforslaget skal hastebehandles i Folketinget.
Aftalen har karakter af en stemmeaftale og udgør ikke en udvidelse af det gældende forlig bag
beskæftigelsesreformen.
Der er enighed om at evaluere den regionale pulje og forsøg om 110 pct. dagpengesats for
uddannelsesløft inden for mangelområder.
Aftaleparterne vil senere få forelagt en samlet status for implementeringen af aftalen.
17. juni 2020
Af bilag 1 fremgår økonomi for aftale om ekstraordinært løft af ledige. Af bilag 2 fremgår samlet
økonomi for hhv. aftale om ekstraordinært løft af ledige og aftale om styrket opkvalificering.
Bilag 1. Økonomi for Aftale om ekstraordinært løft af ledige
Økonomi for aftale mellem S, V, DF, RV, SF og EL, juni 2020
Økonomi (mio. kr.) 2020 2021 2022 2023 Varig
Ret til en erhvervsuddannelse på 110 procent
dagpenge (i alt)
31 91 35 5 0
Suspendere positivlisten for beskæftigede i
voksenlærlingeordningen (i alt)
7 24 17 0 0
Ekstra løft af erhvervsrettede kurser (i alt) 3 113 0 0 0
Samle og styrke ordninger for korte
erhvervsrettede kurser
- 107 0 0 0
6 ugers jobrettet uddannelse fra første
ledighedsdag
3 6 0 0 0
Håndsrækning til dimittender (i alt) 8 12 0 0 0
Lige adgang til certifikatkurser i AMU (i alt) 4 11 0 0 0
Graduate-programmer til nyuddannede (i alt) 0 10 0 0 0
Kompetenceløft til iværksættere (i alt) 5 15 0 0 0
Aftalen totalt 57 276 52 5 0
NB: Pga. afrunding er der tilfælde, hvor summen ikke passer med totalen.
17. juni 2020
Bilag 2. Samlet økonomi for Aftale om ekstraordinært løft af ledige og Aftale om styrket
opkvalificering
Samlet økonomi for de to aftaler
Økonomi (mio. kr.) 2020 2021 2022 2023 Varig
Ret til en erhvervsuddannelse på 110 procent
dagpenge (i alt)
31 91 35 5 0
Et justeret uddannelsesløft (i alt) 31 35 29 29 57
Uddannelsesløftspuljen (varige tiltag 9 27 29 29 57
Uddannelsesambassadører i a-kasser og
jobcentre
22 8 0 0 0
Faglært gennem voksenlærlingeordningen (i alt) 8 28 20 0 0
Suspendere positivlisten for beskæftigede i
voksenlærlingeordningen (i alt)
7 24 17 0 0
Faglært som jobrotation (i alt) 0 5 9 5 0
Ekstra løft af erhvervsrettede kurser (i alt) 3 113 0 0 0
Samle og styrke ordninger for korte
erhvervsrettede kurser i 2021
- 107 0 0 0
6 ugers jobrettet uddannelse fra første
ledighedsdag (udvalgte kurser undtages karens)
3 6 0 0 0
Vi samler, styrker og forenkler ordninger for
erhvervsrettede kurser (i alt)
88 8 3 3 0
Samle og styrke ordninger for erhvervsrettede
kurser i 2020
57 0 0 0 0
Rekruttering til corona-job (VEU-koordinatorer) 3 5 0 0 0
Udvidelse af varslingspuljen 25 0 0 0 0
Rekruttering til Femern Bælt-forbindelsen 3 3 3 3 0
Håndsrækning til dimittender (i alt) 8 12 0 0 0
Lige adgang til certifikatkurser i AMU (i alt) 4 11 0 0 0
Graduate-programmer til nyuddannede (i alt) 0 10 0 0 0
Kompetenceløft til iværksættere (i alt) 5 15 0 0 0
Styrke basale færdigheder for ledige og
beskæftigede (i alt)
15 0 0 0 0
Grundlæggende it- og engelskkompetencer til
flere (i alt)
8 15 0 0 0
De to aftaler totalt 207 367 113 41 57
NB: Pga. afrunding er der tilfælde, hvor summen ikke passer med totalen.


17. juni 2020
Aftale om styrket opkvalificering
Aftalepartierne bag beskæftigelsesreformen (S, V, DF, RV og K) er enige om en aftale, der skal
styrke opkvalificeringen af ufaglærte med 340 mio. kr. i 2020-2023. Desuden indeholder aftalen
enkelte initiativer, som også på længere sigt skal sikre uddannelsesløft af ledige.
Siden Danmark lukkede gradvist ned i midten af marts, er arbejdsløsheden steget med godt 42.000
personer. Ufaglærte og faglærte er særligt hårdt ramt. Samtidig holder lønkompensationsordningen
hånden under mere 250.000 lønmodtagere, og ikke alle ventes at blive kaldt tilbage på arbejde igen,
når ordningen udløber senere på året. På den baggrund er aftalepartierne enige om at investere i
opkvalificering af ufaglærte og faglærte med forældet uddannelse, så nedgangsperioden bliver brugt
til at uddanne og omstille arbejdsstyrken.
Gennem opkvalificering kan borgerne varetage nye funktioner inden for samme fagområde eller
blive omskolet til nye brancher og fag.
Aftalepartierne er optagede af, at opkvalificeringsindsatsen i Danmark er målrettet områder, hvor
der forventes at være behov for arbejdskraft. Det er afgørende for aftalepartierne, at
opkvalificeringsindsatsen ikke er baseret på tilfældige kurser uden et klart jobsigte.
Et justeret uddannelsesløft
Aftalepartierne er enige om at justere uddannelsesløftet, så flere ufaglærte og faglærte med forældet
uddannelse får mulighed for at tage en erhvervsuddannelse.
 Ordningen styrkes med følgende tiltag:
o Man behøver ikke at færdiggøre erhvervsuddannelsen inden for dagpengeperioden.
Hermed kan uddannelsen efter ophør af dagpengeperioden fortsætte gennem
voksenlærlingeordningen eller den ydelse, som den ledige er berettiget til (fx SU eller
kontanthjælp).
o Man kan tage særskilte dele af en erhvervsuddannelse, fx et grundforløb.
o Man kan tage alle erhvervsuddannelser. Det gælder også uddannelser, som ikke udbyder
skolepraktik, fx slagter eller mejerist.
 Jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år og enten ufaglærte eller faglærte med
forældet uddannelse, kan tage et grundforløb gennem puljen til uddannelsesløftet.
Det nye uddannelsesløft bliver fulgt op af uddannelsesambassadører, der i 2020-2021 skal motivere
ledige til at starte en erhvervsuddannelse. Ambassadørerne vil rådgive ledige om uddannelsesløftet
og voksenlærlingeordningen og hjælpe de ledige til at indgå uddannelsesaftaler med virksomheder.
Ambassadørerne vil samtidig rådgive job- og virksomhedskonsulenter, så også de kan vejlede
ledige og virksomheder om løft til faglært. Som noget nyt vil a-kasser kunne søge om en
uddannelsesambassadør. Midlerne i puljen fordeles med i alt 20 mio. kr. til jobcentrene og 10 mio.
kr. til a-kasserne.
Faglært gennem voksenlærlingeordningen
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 204 Bilag 1
Offentligt
17. juni 2020
Aftalepartierne er enige om, at virksomhederne i 2020-2021 skal have tilskud til at betale
voksenelevløn i praktikperioden til flere målgrupper:
 Beskæftigede faglærte med en forældet uddannelse kan blive voksenlærlinge.
 Faglærte ledige kan blive voksenlærlinge allerede efter tre måneders ledighed – og ikke først
efter seks måneder som det er tilfældet i dag.
Faglært som jobrotation
Aftalepartierne er enige om i 2021 og 2022 at videreføre muligheden for, at erfarne medarbejdere,
der er over 25 år og har mindst to års relevant erhvervserfaring, kan tage en erhvervsuddannelse
gennem jobrotationsordningen. Det betyder fx, at en ufaglært slagteriarbejder kan opkvalificere sig
til slagter, mens en ledig vikarierer i uddannelsesperioden.
Vi samler, styrker og forenkler ordninger for korte erhvervsrettede kurser
Aftalepartierne er enige om at samle, styrke og forenkle mulighederne for, at alle ledige kan få
erhvervsrettede kurser, som sikrer fleksibel omstilling til nye job og brancher.
 I 2020 hæves bevillingen til korte erhvervsrettede kurser fra de nuværende ca. 120 mio. kr.
årligt til ca. 175 mio. kr. Samtidig bliver fem eksisterende ordninger for korte erhvervsrettede
kurser samlet i én regional pulje.
 Som en del af den regionale pulje får ledige, som har en hensigtserklæring om ansættelse fra en
arbejdsgiver, ret til at påbegynde et kursus i 2020. Aftalepartierne vil få forelagt nærmere om
den konkrete udmøntning af forslaget.
 Det regionale branchesamarbejde om opkvalificering og rekruttering bliver styrket i 2020-2021
gennem 10 nye VEU-koordinatorer. Der nedsættes desuden en task-force, som vurderer
arbejdskraftbehovet til job, der er opstået som følge af corona-krisen.
 Varslingspuljen udvides ekstraordinært i 2020 med yderligere 25 mio. kr.
Lolland Kommune vil desuden modtage 3 mio. kr. årligt i 2020-2023, så de kan sikre, at der er
kvalificeret dansk arbejdskraft til at bygge Femern Bælt-forbindelsen. Den nye regionale pulje vil
blive evalueret.
Styrke basale færdigheder for ledige og beskæftigede
Aftalepartierne har fokus på, at basale kompetencer ikke skal så i vejen for, at voksne opkvalificerer
og uddanner sig. Aftalepartierne er enige om at afsætte 15 mio. kr. i 2020-2022 til flere læse-,
skrive- og regneambassadører, der kan identificere og støtte voksne med udfordringer i de basale
færdigheder. Som noget nyt får virksomheder mulighed for at søge om læse-, skrive- og
regneambassadører i samarbejde med de faglige organisationer.
Grundlæggende it- og engelskkompetencer til flere
Aftalepartierne er enige om at give alle i arbejdsstyrken (ledige og beskæftigede) adgang til fagene
FVU-digital og FVU-engelsk og fjerne det nuværende krav om, at fagene kun kan udbydes som
virksomhedsrettede forløb. Udvidelsen af fagene vil gælde i 2020-2021, da de to FVU-fag er en del
af trepartsaftalen fra 2017, som udløber i 2021. Fx kan en tjener styrke sine engelskkundskaber med
henblik på servering for internationale turister.
17. juni 2020
Aftalen skal have hurtig effekt til gavn for de ledige
Aftalepartierne er enige om, at initiativ om et justeret uddannelsesløft skal ændres ved lov med
ikrafttrædelse 1. august 2020. Aftalepartierne er således enige om, at lovforslaget skal
hastebehandles i Folketinget.
Aftalen har karakter af at være et tillæg til Forlig om beskæftigelsesindsatsen (2014).
Aftalepartierne noterer sig endeligt, at man i LAB-aftalekredsen vil drøfte eventuelle forbedringer
af virksomhedspraktik i 2021.
Bilag. Økonomi
Økonomi for aftale mellem S, V, DF, RV og K, juni 2020
Økonomi (mio. kr.) 2020 2021 2022 2023 Varig
Et justeret uddannelsesløft (i alt) 31 35 29 29 57
Uddannelsesløftspuljen (varige tiltag) 9 27 29 29 57
Uddannelsesambassadører i a-kasser og
jobcentre
22 8 0 0 0
Faglært gennem voksenlærlingeordningen
(i alt)
8 28 20 0 0
Faglært som jobrotation (i alt) 0 5 9 5 0
Vi samler, styrker og forenkler ordninger
for erhvervsrettede kurser (i alt)
88 8 3 3 0
Samle og styrke ordninger for
erhvervsrettede kurser
57 0 0 0 0
Rekruttering til corona-job 3 5 0 0 0
Udvidelse af varslingspuljen 25 0 0 0 0
Rekruttering til Femern Bælt-forbindelsen 3 3 3 3 0
Styrke basale færdigheder for ledige og
beskæftigede (i alt)
15 0 0 0 0
Grundlæggende it- og engelskkompetencer
til flere (i alt)
8 15 0 0 0
Aftalen totalt 150 90 61 36 57
NB: Pga. afrunding er der tilfælde, hvor summen ikke passer med totalen.


Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
17. juni 2020
J.nr. 2020 - 4347
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Kære medlemmer af beskæftigelsesudvalget
Regeringen har den 17. juni 2020 indgået en Aftale om ekstraordinært løft af ledige
med Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og En-
hedslisten, der giver et ekstra rygstød på 390 mio. kr. til at bringe det danske ar-
bejdsmarked godt videre efter corona-krisen.
Regeringen har ligeledes indgået en Aftale om styrket opkvalificering med forligs-
kredsen bag beskæftigelsesreformen (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folke-
parti, Radikale Venstre og Konservative) om at styrke opkvalificeringsindsatsen
med knap 340 mio. kr.
Herudover har regeringen den 15. juni 2020 indgået en Aftale om udfasning af
hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer mellem regeringen og Ven-
stre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Fol-
keparti og Alternativet.
Enkelte initiativer i de tre aftaler vil kræve hastelovgivning.
Jeg vil derfor den 22. juni 2020 fremsætte et lovforslag, der udmønter følgende ini-
tiativ fra Aftale om ekstraordinært løft af ledige med et ønske om 1. behandling
den 23. juni og 2. og 3. behandling den 25. juni:
 Fra 1. august 2020 og i 2021 får forsikrede ledige ret til at påbegynde en er-
hvervsuddannelse med 110 procent af deres hidtidige dagpengesats, hvis uddan-
nelsen er inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft.
Jeg vil den 22. juni 2020 endvidere fremsætte et lovforslag, der udmønter følgende
initiativer fra Aftale om styrket opkvalificering med et ønske om 1. behandling den
23. juni og 2. og 3. behandling den 25. juni:
 Tiltag til styrkelse af uddannelsesløftet:
o Dagpengemodtagere får bl.a. mulighed for, at fortsætte deres ud-
dannelse, selvom den i varighed strækker sig længere end dagpen-
geperioden, og mulighed for at tage særskilte dele af en erhvervs-
uddannelse.
o Jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år og er ufag-
lærte eller faglærte med forældet uddannelse, mulighed for at tage
et grundforløb gennem puljen til uddannelsesløft.
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 204 Bilag 1
Offentligt
2
o Puljen til uddannelsesløft åbnes op for adgang til alle erhvervsud-
dannelser.
 Adgangen til FVU-digital og FVU-engelsk udvides, så alle i arbejdsstyrken kan
deltage i fagene, dvs. både personer i beskæftigelse og ledige.
Den 11. august 2020 vil jeg desuden fremsætte to lovforslag, der udmønter føl-
gende initiativ fra Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og ek-
sportinitiativer med ønske om 1. behandling den 13. august og 2. og 3. behandling
den 20. august:
 Udbetaling af et skattefrit engangstilskud til ydelsesmodtagere med udbetaling
senest oktober 2020.
 Delvis udbetaling af indefrosne feriemidler med udbetaling senest oktober
2020.
Jeg vedlægger aftalerne til orientering.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard