Fremsat den 22. juni 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 22. juni 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, lov om ændring af lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love, og lov om en
rejsegarantifond
(Justeret uddannelsesløft, udvidet adgang til fagene Digital opgaveløsning og Engelsk og bemyndigelsesbestemmelse til
Rejsegarantifonden)
§ 1
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som ændret senest ved § 2 i lov nr.
525 af 27. april 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 53, stk. 2, indsættes efter »nr. 1«: »og 2«, og »en er-
hvervsuddannelse« ændres til: »uddannelse«.
2. I § 55, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.
3. I § 55 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Der kan gives tilbud efter § 96, som rækker ud
over den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte
forsørgelsesydelse, og personen har ret til at fortsætte tilbud-
det, hvis personen ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en
målgruppe i § 6. Tilbuddet fortsættes på den ydelse, som
personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift.«
4. I § 96, stk. 1, ændres »tilbud om en erhvervsuddannelse«
til: »tilbud om en hel eller en del af en erhvervsuddannelse«,
og efter »lov om erhvervsuddannelser« indsættes: », og per-
soner omfattet af § 6, nr. 2, som er fyldt 30 år, kan få tilbud
om et grundforløb på en erhvervsuddannelse efter lov om
erhvervsuddannelser«.
5. § 96, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
6. I § 96, stk. 3, der bliver stk. 2, indsættes efter »pligten ef-
ter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«: »og lov om aktiv
socialpolitik«.
7. § 100, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
8. I § 100 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Tilbud om uddannelse efter § 96 kan alene gives
efter aftale med personen. Personen har pligt til at påbegyn-
de og deltage i tilbuddet, når personen har indgået aftale
med jobcenteret om tilbuddet.«
9. I § 195, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »deltagerbetaling«: »,
jf. dog § 196 «.
10. I § 196, stk. 1, ændres »erhvervsuddannelse« til: »ud-
dannelse«, og efter »§ 96« indsættes: », herunder udgifter til
et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe, jf. § 55,
stk. 4«.
Lovforslag nr. L 205 Folketinget 2019-20
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/10058
BE008454
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, som ændret
ved § 1 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 7 i lov nr. 1430 af 5.
december 2018, § 1 i lov nr. 274 af 26. marts 2020 og § 2 i
lov nr. 473 af 22. april 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 48 a, stk. 1, ændres »erhvervsuddannelse« til: »uddan-
nelse«.
2. I § 75 i, stk. 1, 1. pkt., ændres »erhvervsuddannelse« til:
»uddannelse«.
§ 3
I lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr.
602 af 23. maj 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 1701 af
27. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, ændres »offentlige og private virk-
somheders ansatte« til: »beskæftigede og ledige«.
2. I § 5, stk. 3, ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2« til: »§
4, stk. 1 og 2«.
3. § 10, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 4
I lov nr. 1701 af 27. december 2018 om ændring af lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige
andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og
videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-
godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)
foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 13 og 15, ophæves.
2. I § 14, stk. 2, og § 15, stk. 1, ændres »8, 10, 13 og 15« til:
»8 og 10«.
§ 5
I lov om en rejsegarantifond, jf. lovbekendtgørelse nr.
1023 af 3. juli 2018, som ændret ved lov nr. 326 af 31. marts
2020 og nr. 612 af 14. maj 2020, foretages følgende
ændringer:
1. I § 23 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om udbe-
taling af tilskud til rejseudbydere og formidlere for uden-
landske rejsearrangører. Erhvervsministeren kan i den for-
bindelse bemyndige Rejsegarantifonden til at administrere
udbetaling af tilskud til rejseudbydere og formidlere for
udenlandske rejsearrangører, herunder til at træffe afgørelse
om udbetaling af tilskud.«
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2. §§ 1 og 2, træder i kraft den 1. august 2020.
Stk. 3. § 3, nr. 1 og 3, og § 4, træder i kraft den 1. septem-
ber 2020.
Stk. 4. § 3, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2021.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Et justeret uddannelsesløft
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Udvidet adgang til FVU-fagene Digital opgaveløsning og Engelsk
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Bemyndigelsesbestemmelse til Rejsegarantifonden
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Uddannelsesløft
4.1.1. Omprioriteringer inden for puljen til uddannelsesløft
4.2. Forslag om grundlæggende it- og engelskkompetencer til flere
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folke-
parti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti har
den 17. juni 2020 indgået Aftale om styrket opkvalificering.
Lovforslaget har til formål at udmønte aftalens initiativer
vedrørende ændringerne i uddannelsesløft inden for en pul-
je, som kræver lovændringer på Beskæftigelsesministeriets
område, der skal træde i kraft den 1. august 2020.
Lovforslaget har videre til formål at udmønte aftalens ini-
tiativ vedrørende grundlæggende it- og engelskkompetencer
til flere på Børne- og Undervisningsministeriets område,
som skal træde i kraft henholdsvis den 1. september 2020 og
den 1. januar 2021.
Der er endelig indarbejdet en bemyndigelsesbestemmelse
til Rejsegarantifonden i lov om en rejsegarantifond, som
skal træde i kraft den 1. juli 2020.
Derudover er der dele af aftalen, som også skal træde i
kraft den 1. august 2020, men som udmøntes på bekendtgø-
relsesniveau. Det gælder bl.a. aftalens midlertidige initiati-
ver om faglært gennem voksenlærlingeordningen.
For de dele af aftalen på Beskæftigelsesministeriets områ-
de, som udmøntes som lovændringer med ikrafttræden den
1. januar 2021, vil der i efteråret 2020 blive fremsat lovfor-
slag.
2. Baggrund
Det fremgår bl.a. af aftalen om styrket opkvalificering, at
aftalepartierne bag beskæftigelsesreformen (S, V, DF, RV
og K) er enige om en aftale, der skal styrke opkvalificering
af ufaglærte med 340 mio. kr. i 2020-2023. Desuden inde-
holder aftalen enkelte initiativer, som også på længere sigt
skal sikre uddannelsesløft af ledige.
Det fremgår videre af aftalen, at siden Danmark lukkede
gradvist ned i midten af marts, er arbejdsløsheden steget
med godt 42.000 personer. Ufaglærte og faglærte er særligt
hårdt ramt. Samtidig holder lønkompensationsordningen
hånden under mere 250.000 lønmodtagere, og ikke alle ven-
tes at blive kaldt tilbage på arbejde igen, når ordningen ud-
løber senere på året. På den baggrund er aftalepartierne eni-
ge om at investere i opkvalificering af ufaglærte og faglærte
med forældet uddannelse, så nedgangsperioden bliver brugt
til at uddanne og omstille arbejdsstyrken. Gennem opkvalifi-
cering kan borgerne varetage nye funktioner inden for
samme fagområde eller blive omskolet til nye brancher og
fag.
Det fremgår, at aftalepartierne er optagede af, at opkvalifi-
ceringsindsatsen i Danmark er målrettet områder, hvor der
forventes at være behov for arbejdskraft. Det er afgørende
for aftalepartierne, at opkvalificeringsindsatsen ikke er base-
ret på tilfældige kurser uden et klart jobsigte.
Det fremgår endvidere af aftalen, at aftalepartierne er eni-
ge om at justere uddannelsesløftet, så flere ufaglærte og fag-
3
lærte med forældet uddannelse får mulighed for at tage en
erhvervsuddannelse, og at ordningen styrkes med følgende
tiltag:
– Man behøver ikke at færdiggøre erhvervsuddannelsen
inden for dagpengeperioden. Hermed kan uddannelsen
efter ophør af dagpengeperioden fortsætte gennem vok-
senlærlingeordningen eller den ydelse, som den ledige er
berettiget til (fx SU eller kontanthjælp).
– Man kan tage særskilte dele af en erhvervsuddannelse,
fx et grundforløb.
– Man kan tage alle erhvervsuddannelser. Det gælder også
uddannelser, som ikke udbyder skolepraktik, fx slagter
eller mejerist.
Det fremgår derudover, at jobparate kontanthjælpsmodta-
gere, der er fyldt 30 år og enten ufaglærte eller faglærte med
forældet uddannelse, kan tage et grundforløb gennem puljen
til uddannelsesløftet.
Det fremgår desuden af aftalen, at det nye uddannelsesløft
bliver fulgt op af uddannelsesambassadører, der i 2020-2021
skal motivere ledige til at starte en erhvervsuddannelse. Am-
bassadørerne vil rådgive ledige om uddannelsesløftet og
voksenlærlingeordningen og hjælpe de ledige til at indgå ud-
dannelsesaftaler med virksomheder. Ambassadørerne vil
samtidig rådgive job- og virksomhedskonsulenter, så også
de kan vejlede ledige og virksomheder om løft til faglært.
Som noget nyt vil a-kasser kunne søge om en uddannelses-
ambassadør. Midlerne i puljen fordeles med i alt 20 mio. kr.
til jobcentrene og 10 mio. kr. til a-kasserne.
Det fremgår endelig, at aftalepartierne er enige om at give
alle i arbejdsstyrken (ledige og beskæftigede) adgang til fa-
gene FVU-digital og FVU-engelsk og fjerne det nuværende
krav om, at fagene kun kan udbydes som virksomhedsrette-
de forløb. Udvidelsen af fagene vil gælde i 2020-2021, da de
to FVU-fag er en del af trepartsaftalen fra 2017, som udlø-
ber i 2021. Fx kan en tjener styrke sine engelskkundskaber
med henblik på servering for internationale turister.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Et justeret uddannelsesløft
3.1.1. Gældende ret
Efter den gældende § 90 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, kan personer, der er omfattet af en af målgrupperne
i lovens § 6, bortset fra bortset fra personer omfattet af § 6,
nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig
virksomhed, og personer omfattet af § 6, nr. 11, få tilbud om
vejledning og opkvalificering, som kan bestå af uddannel-
ser, der har hjemmel i lov og udbydes generelt.
Det betyder, at alle målgrupper efter loven, bortset fra
fleksjobbere og førtidspensionister kan få tilbud om ordinær
uddannelse, f.eks. tilbud om en hel eller en del af en er-
hvervsuddannelse efter lovens § 90. Det er jobcenteret, der
bevilger uddannelsestilbud efter § 90.
Staten yder ikke refusion til kommunernes udgifter til til-
bud om uddannelse efter lovens § 90, bortset fra udgifter til
tilbud for personer i jobafklarings- og ressourceforløb og
unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæf-
tigelsesfremmende indsats, hvor staten refundere 50 pct. af
kommunens udgifter til tilbuddet.
Efter den gældende § 96 i loven, kan dagpengemodtagere,
som er fyldt 30 år, inden for en pulje, få tilbud om en er-
hvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser i føl-
gende tilfælde:
1) Personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden
erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og
varighed kan sidestilles med eller overstiger en er-
hvervsuddannelse, (det vil sige, at personen er ufag-
lært).
2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden er-
hvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og
varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en
erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har
været anvendt i de seneste 5 år, (det vil sige, at perso-
nen er faglært med en forældet uddannelse).
Det er desuden en betingelse, at hele uddannelsen skal
kunne gennemføres inden for den periode, hvor personen er
berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Under uddannelsen er personen fritaget fra pligten efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt job-
søgende, herunder fra pligten til at dokumentere sine job-
søgningsaktiviteter i joblog, og stå til rådighed for henvist
arbejde.
Det er jobcenteret, der bevilger disse tilbud om en er-
hvervsuddannelse. Inden for puljen til uddannelsesløft re-
funderer staten 80 pct. af kommunens udgifter til disse til-
bud om en erhvervsuddannelse, jf. lovens § 196, stk. 1.
Med hjemmel i lovens § 99, stk. 1, er der fastsat nærmere
regler om puljen i bekendtgørelse nr. 1318 af 9. december
2019 om puljen til uddannelsesløft. I bekendtgørelsen er der
fastsat regler om puljens anvendelsesområde, fordeling, ud-
betaling og administration, m.v.
Der er bl.a. fastsat regler om, at kommunen fra puljen til
uddannelsesløft kan få dækket 80 procent af udgifterne til
køb af erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannel-
ser til dagpengemodtagere uden grundforløb og praktikfor-
løb (erhvervsuddannelse for voksne (EUV 1)) eller er-
hvervsuddannelser til dagpengemodtagere med eller uden
grundforløbets 2. del og med praktikforløb (erhvervsuddan-
nelse for voksne (EUV 2)), såfremt praktikforløbet kan gen-
nemføres med skolepraktik på den valgte erhvervsuddannel-
se.
Efter den gældende § 53, stk. 2, i loven, kan tilbud om en
erhvervsuddannelse efter § 96 gives, hvis tilbuddet styrker
personens muligheder for fast tilknytning til arbejdsmarke-
det. Dette er en fravigelse af hovedreglen i § 53, stk. 1, om,
at tilbud bl.a. skal gives med henblik på, at personen hurtigst
muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvfor-
sørgelse. Det vil sige hovedreglen om, at tilbuddet skal være
den hurtigste vej til job og selvforsørgelse.
Efter den gældende § 55, stk. 1, i loven, kan der til perso-
ner, der modtager forsørgelsesydelse efter lov om arbejds-
4
løshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller lov
om sygedagpenge eller modtager fleksløntilskud efter kapi-
tel 20 i loven, ikke gives et tilbud, som rækker ud over den
dato, hvor personen er berettiget til den enkelte forsørgelses-
ydelse. Efter bestemmelsens stk. 3, kan jobcenteret dog lade
et tilbud fortsætte for personer, der ved ydelsesskift fortsat
er omfattet af en målgruppe i § 6, hvis alle betingelser for
tilbuddet er opfyldt efter de regler, der gælder for den mål-
gruppe, som personen fremover er omfattet af. Det er job-
centeret, der vurderer, om et tilbud kan fortsætte ved ydel-
sesskift/målgruppeskift og i givet fald bevilger det.
Efter den gældende § 100, stk. 2, i loven, kan et tilbud om
en erhvervsuddannelse efter § 96 alene gives efter aftale
med personen. Personen har pligt til at påbegynde og delta-
ge i tilbuddet, når personen har indgået aftale med jobcente-
ret om tilbuddet.
Bestemmelsen fastslår, at et sådant tilbud alene kan gives
efter aftale med dagpengemodtageren. Dagpengemodtage-
ren har dermed ikke pligt til at tage imod et sådant tilbud.
Men når dagpengemodtageren har indgået aftale med job-
centeret om tilbuddet, har dagpengemodtageren pligt til at
påbegynde og deltage i tilbuddet. Deltager en dagpenge-
modtager ikke, eller afbryder personen uddannelsen, vil det
efter regler i arbejdsløshedsforsikringsloven og regler fastsat
i medfør af loven, kunne få dagpengemæssige konsekvenser
for personen.
Med hjemmel i lovens § 192 er der fastsat nærmere regler
om forsøg med uddannelsesløft, der fraviger lovens § 96.
Der er fastsat regler i bekendtgørelse nr. 1464 af 16. decem-
ber 2019 om forsøg på beskæftigelsesområdet om bl.a. udvi-
delsen af målgruppen til visse faglærte dagpengemodtagere
og om mulighed for at give tilbud inden for puljen, hvis dag-
pengemodtageren kan gennemføre mindst 4/5 af erhvervs-
uddannelsen i dagpengeperioden, såfremt personen erklærer
sig villig til at færdiggøre den resterende del af uddannelsen
på ordinære vilkår. Der er videre fastsat regler i bekendtgø-
relse nr. 155 af 27. februar 2020 om forsøg i henhold til ud-
fordringsretten på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet
mv., som ændret ved bekendtgørelse nr. 294 af 26. marts
2020 om, at visse kommuner kan gennemføre forsøg med
udvidelse af målgruppen for uddannelsesløftet (til visse fag-
lærte dagpengemodtagere m.fl.).
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det indgår i den politiske aftale om styrket opkvalifice-
ring, at man som led i et uddannelsesløft skal kunne tage en
hel eller dele af en erhvervsuddannelse, f.eks. et grundfor-
løb, at man skal kunne tage særskilte dele af alle erhvervs-
uddannelser – også uddannelser, som ikke udbyder skole-
praktik, og at uddannelsen efter ophør af dagpengeperioden
skal kunne fortsætte gennem voksenlærlingeordningen eller
den ydelse, som den ledige herefter er berettiget til, f.eks.
SU eller kontanthjælp, og endelig at jobparate kontant-
hjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år og enten ufaglærte eller
faglærte med forældet uddannelse, skal kunne tage et grund-
forløb gennem puljen til uddannelsesløft.
Det foreslås derfor, at muligheden for tilbud for dagpen-
gemodtagere inden for puljen udvides, så der kan gives til-
bud om en hel eller en del af en erhvervsuddannelse efter
lov om erhvervsuddannelser. Det betyder, at der fremover
ikke stilles krav om, at der skal gives tilbud om en hel er-
hvervsuddannelse, og om at hele uddannelsen skal kunne
gennemføres inden for den lediges resterende dagpengeperi-
ode. Dermed kan der inden for de generelle regler om puljen
f.eks. gives tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddan-
nelse.
Der ændres ikke på betingelserne om, at dagpengemodta-
gere skal være fyldt 30 år og enten være ufaglærte eller fag-
lærte med forældet uddannelse for at få tilbud inden for pul-
jen.
Det foreslås videre, at målgruppen for tilbud inden for
puljen til uddannelsesløft udvides, så der fremover kan gives
tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddannelse til jobpa-
rate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtage-
re uden for introduktionsprogrammet, som er fyldt 30 år, og
som enten er ufaglærte eller faglærte med forældet uddan-
nelse.
Det foreslås videre, at tilbuddet om et grundforløb på en
erhvervsuddannelse til jobparate kontanthjælpsmodtagere og
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-
met, kan gives, hvis tilbuddet styrker personens muligheder
for fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og at tilbuddet alene
kan gives efter aftale med personen. Når personen har ind-
gået aftale med jobcenteret om tilbuddet, har personen pligt
til at påbegynde og deltage i tilbuddet.
Jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet har dermed
ikke pligt til at tage imod et sådant tilbud. Men når personen
har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, har perso-
nen pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet. Deltager
personen ikke i, eller afbryder personen uddannelsen, vil det
kunne få ydelsesmæssige konsekvenser for pågældende efter
reglerne om sanktioner ved manglende udnyttelse af ar-
bejdsmuligheder m.v. i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås desuden, at jobparate kontanthjælpsmodtage-
re og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktions-
programmet, der deltager i et tilbud om et grundforløb, er
fritaget fra pligten efter lov om aktiv socialpolitik til at være
aktivt jobsøgende, herunder dokumentere sine jobsøgnings-
aktiviteter i joblog, og stå til rådighed for henvist arbejde.
Med forslaget vil der for tilbud inden for puljen til uddan-
nelsesløft gælde de samme regler for jobparate kontant-
hjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet, som der gælder for dagpenge-
modtagere i forhold til betingelser om alder, forudgående
uddannelsesniveau, overordnet formål med tilbud og for rå-
dighed, herunder reglerne om, at et tilbud inden for puljen til
uddannelsesløft skal aftales, men at der er pligt til at påbe-
gynde og deltage i tilbuddet, når der er indgået aftale herom.
Det foreslås endelig, at dagpengemodtagere og jobparate
kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet, der har fået et tilbud in-
5
den for puljen til uddannelsesløft, får ret til at fortsætte til-
buddet ved ydelsesskift og overgang til en anden målgruppe
i loven.
Det kan f.eks. være dagpengemodtagere, der har opbrugt
deres ret til dagpenge, og som i øvrigt opfylder betingelser-
ne for ret til kontanthjælp, og som ved dagpengeophør der-
for overgår til at modtage kontanthjælp og omfattes af mål-
gruppen for kontanthjælpsmodtagere i lovens § 6, nr. 2, som
er fyldt 30 år. Retten til at fortsætte tilbuddet giver ikke ret
til en forsørgelsesydelse.
Det foreslås, at tilbuddet herefter kan fortsættes på den
ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og mål-
gruppeskift. Hvis personen ikke har ret til en ydelse efter
ydelseslovgivningen, vil personen kunne færdiggøre uddan-
nelsen på SU, hvis pågældende har ret til det, eller som selv-
forsørgende, det vil sige uden ydelse. Hvis personen får en
uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, vil pågældende kun-
ne fortsætte uddannelsen som voksenlærling, hvis betingel-
serne herfor i øvrigt er opfyldt.
Retten til at fortsætte tilbuddet gælder, selvom personer i
den nye målgruppe ikke i øvrigt har mulighed for at påbe-
gynde tilbud inden for puljen.
Det foreslås i tilknytning hertil, at reglen om refusion for
tilbud under puljen til uddannelsesløftet tilrettes, så der
under puljen også kan dækkes udgifter til et fortsat tilbud,
hvis personen skifter målgruppe.
Med forslaget om ret til at fortsætte tilbuddet ved ydelses-
skift/målgruppeskift vil personen få mulighed for at kunne
færdiggøre hele eller dele af den erhvervsuddannelse eller
det grundforløb, som personen er påbegyndt som dagpenge-
modtager eller jobparat kontanthjælpsmodtagere eller over-
gangsydelsesmodtager uden for introduktionsprogrammet.
Dette gælder, selvom personer i den nye målgruppe ikke
umiddelbart er omfattet af reglerne om uddannelse inden for
puljen til uddannelsesløft.
Med ændringerne vil jobcentrene inden for puljen til ud-
dannelsesløft kunne give tilbud om en hele eller dele af en
erhvervsuddannelse til dagpengemodtagere og tilbud om
grundforløb på en erhvervsuddannelse til jobparate kontant-
hjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet, og samtidig vil personen ved op-
hør med den hidtidige ydelse have ret til at fortsætte tilbud-
det, hvis personen ved ydelsesskift er omfattet af en af lo-
vens øvrige målgrupper.
Med hjemmel i lovens § 99, stk. 1, vil reglerne i bekendt-
gørelse om puljen til uddannelsesløft blive ændret i overens-
stemmelse med ændringerne i loven, herunder vil kravet om,
at en uddannelse skal kunne gennemføres med skolepraktik
blive afskaffet. Derudover forventes der fastsat ændrede reg-
ler om fordeling af midlerne på baggrund af, at tilbud under
puljen fremover også kan gives til jobparate kontanthjælps-
modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
duktionsprogrammet. Med hjemmel i lovens § 192 forventes
der videre foretaget ændringer i reglerne om forsøg i be-
kendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet, så regler-
ne tilrettes i overensstemmelse med ændringerne i loven.
Beskæftigelsesministeren har hjemmel i § 13 c i lov om
aktiv socialpolitik til at fastsætte regler om, at kravet om at
udnytte arbejdsmulighederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges
under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats m.v. I medfør af denne hjemmel vil det i bekendt-
gørelse om rådighed for personer, der ansøger om eller mod-
tager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddan-
nelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller
kontanthjælp som jobparate, blive fastsat, at jobparate kon-
tanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet, der deltager i tilbud om et
grundforløb på en erhvervsuddannelse, jf. § 96 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, ikke har pligt til at være aktivt
jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.
Med dette lovforslag ændres der ikke på satserne for dag-
pengemodtagere, der deltager i et uddannelsesløft efter § 96
i loven.
3.2. Udvidet adgang til FVU-fagene Digital opgaveløsning
og Engelsk
3.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om forbereden-
de voksenundervisning og ordblindeundervisning for voks-
ne, jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 23. maj 2019, at under-
visningen i fagene Digital opgaveløsning (FVU-digital) og
Engelsk (FVU-engelsk) udbydes for offentlige og private
ansatte.
Fagene adskiller sig derved fra de andre FVU-fag, jf. § 4,
stk. 1, nr. 1-3, i lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne. De andre FVU-fag er
Læsning, stavning og skriftlig fremstilling (FVU-dansk),
Talforståelse, regning og basale matematiske begreber
(FVU-matematik) og Mundtlig fremstilling og formidling
for tosprogede (FVU-start). Disse fag udbydes åbent og kan
ikke forbeholdes en bestemt deltagerkreds, jf. § 5, stk. 2, i
lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun-
dervisning for voksne, medmindre de gennemføres lokalt på
offentlige og private virksomheder, i foreninger og faglige
organisationer, på uddannelsesinstitutioner m.v., jf. § 3, stk.
1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblin-
deundervisning for voksne.
Fagene FVU-digital og FVU-engelsk blev indført ved lov
nr. 1701 af 27. december 2018 om ændring af lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende vok-
senundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse
og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet vok-
sen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styrket
og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og
flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) (herefter ændringslo-
ven).
Ændringsloven var en opfølgning på Trepartsaftale om
styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannel-
se (2018-2021) af 29. oktober 2017 mellem den daværende
6
regering og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiver-
forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne,
KL, Danske Regioner og AC samt Landsorganisationen i
Danmark og FTF, der nu indgår i Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation).
Det følger af trepartsaftalen, at det aftalte initiativ om fa-
gene FVU-digital og FVU-engelsk kun skal gælde i aftale-
perioden 2018-2021. Bestemmelserne om fagene er derfor
alene gældende indtil den 1. januar 2022, hvor § 4, stk. 1, i
lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun-
dervisning for voksne nyaffattes, således at fagene FVU-di-
gital og FVU-engelsk derefter ikke længere indgår i FVU-
fagrækken. Der henvises til § 2, nr. 6, i ændringsloven.
Fagene FVU-digital og FVU-engelsk skal bidrage til at
opkvalificere ansatte i offentlige og private virksomheder
med hensyn til basale færdigheder inden for it og engelsk i
relation til deres jobfunktion. Fagene udbydes derfor alene
som virksomhedsrettede forløb og kan foregå både på virk-
somheder og på uddannelsesinstitutioner (voksenuddannel-
sescentrene og deres driftsoverenskomstparter).
Ved en virksomheds ansatte forstås personer, som modta-
ger vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. Ved
afgørelsen af, om en person er ansat, lægges der vægt på,
om den pågældende er underlagt virksomhedens instrukser,
tilsyn og kontrol, og om vedkommende skal have indeholdt
A-skat og AM-bidrag af vederlaget. Det kan ligeledes indgå,
om den pågældende i overvejende grad arbejder for virk-
somheden eller har en aftale om en løbende arbejdsydelse.
Optagelsen til fagene FVU-digital og FVU-engelsk sker
på baggrund af en vurdering, som uddannelsesinstitutionen
foretager i samarbejde med virksomheden, af, om den ansat-
te vil kunne få udbytte af undervisningen, jf. § 10, stk. 4, 1.
pkt., i bekendtgørelse nr. 439 af 15. april 2020 om undervis-
ning m.v. inden for forberedende voksenundervisning. Der
indgår således ikke brug af obligatoriske test ved optagelse
til FVU-digital og FVU-engelsk på samme måde som til
FVU-dansk og FVU-matematik efter de gældende regler i §
10, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 439 af 15. april 2020 om un-
dervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning.
Undervisningen i FVU-digital og FVU-engelsk sættes i
forhold til medarbejdernes og virksomhedernes konkrete ef-
terspørgsel og har således ikke den samme generelle karak-
ter, som det er tilfældet med de andre FVU-fag. Det afspej-
les også i læreplanerne for FVU-digital og FVU-engelsk i
bilag 10 og 11 i bekendtgørelse nr. 439 af 15. april 2020 om
undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervis-
ning, hvor det fremgår, at fagene alene udbydes som virk-
somhedsrettede forløb og er målrettet deltagere, som har be-
hov for at styrke deres basale færdigheder i digital opgave-
løsning eller engelsk inden for deres jobfunktion. Fagene
har således et praksisnært fokus. De faglige mål og indhol-
det af fagene sikrer dog, at de opnåede færdigheder kan an-
vendes generelt.
Reglerne om optagelse og læreplanerne er fastsat i hen-
hold til § 4, stk. 5, nr. 1, i lov om forberedende voksenun-
dervisning og ordblindeundervisning for voksne, hvorefter
børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om
bl.a. undervisningen, herunder om adgangen til denne.
FVU-digital og FVU-engelsk er ikke omfattet af det al-
mindelige åbenhedskrav i § 5, stk. 3, i lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,
hvorefter FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start skal
udbydes mindst fire gange om året af mindst to uddannel-
sesinstitutioner m.v. inden for naturlige geografiske områ-
der. Åbenhedskravet indebærer, at alle, der er berettiget til
FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start, kan modtage
denne undervisning inden for en rimelig geografisk afstand
(dvs. naturlige geografiske områder) og på flere typer af in-
stitutioner. FVU-digital og FVU-engelsk er ikke omfattet af
åbenhedskravet som følge af, at fagene alene udbydes som
virksomhedsrettede forløb og er målrettet deltagere, som har
behov for at styrke deres basale færdigheder i digital opga-
veløsning eller engelsk inden for deres jobfunktion.
FVU-digital og FVU-engelsk er ikke omfattet af bestem-
melsen i § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om forberedende voksen-
undervisning og ordblindeundervisning for voksne, hvoref-
ter regionsrådet i samarbejde med voksenuddannelsescentre-
ne og andre udbydere af undervisning efter loven koordine-
rer indsatsen i regionen, herunder den geografiske placering
af udbud af FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start og
kapaciteten, med henblik på at der er et tilstrækkeligt og va-
rieret tilbud til alle. Baggrunden for, at FVU-digital og
FVU-engelsk ikke er omfattet af forpligtelsen til koordine-
ring af indsatsen er, at udbyderne kan tilrettelægge udbuddet
af de to fag målrettet ud fra den konkrete efterspørgsel, der
er fra virksomhederne, hvorfor behovet for koordinering ik-
ke er relevant.
3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det følger af Aftale om styrket opkvalificering gennem in-
vesteringer i opkvalificering, at adgangen til fagene FVU-di-
gital og FVU-engelsk skal åbnes for alle voksne borgere, der
indgår i arbejdsstyrken, dvs. såvel beskæftigede som ledige.
Dette er en udvidelse i forhold til i dag, hvor fagene alene
udbydes som virksomhedsrettede forløb for offentlige og
private virksomheders ansatte.
Baggrunden herfor er, at udbredelsen af digitale løsninger
i offentligheden og på arbejdsmarkedet skaber et behov for,
at alle i arbejdsstyrken besidder grundlæggende it-færdighe-
der. Som følge af globaliseringen, og idet engelsk i stigende
grad anvendes på arbejdspladser, er der et stigende behov
for, at arbejdsstyrken besidder basale engelsksproglige kom-
petencer.
Fagene FVU-digital og FVU-engelsk blev oprettet med
Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter-
og videreuddannelse (2018-2021) af 29. oktober 2017 for at
medvirke til dækningen af dette behov. Jf. ovenfor, kan de
to fag i dag alene udbydes som virksomhedsrettede forløb
for offentlige og private virksomheders ansatte. Fagene kan
således ikke tages af beskæftigede uden for virksomhedsre-
gi, ligesom der ikke i FVU-fagrækken er et tilbud til ledige
7
personer i arbejdsstyrken, der mangler basale it- og engelsk-
sproglige færdigheder.
Det foreslås derfor, at FVU-digital og FVU-engelsk åbnes
for alle i arbejdsstyrken. Dermed vil både beskæftigede og
ledige kunne deltage i undervisningen i disse FVU-fag. Der
vil heller ikke længere være krav om, at fagene kun kan ud-
bydes som virksomhedsrettede forløb. Det vil betyde, at be-
skæftigede kan deltage i undervisningen i fagene, uden at
undervisningen afvikles som led i et virksomhedsrettet for-
løb. Udvidelsen med ledige vil primært omfatte personer,
der er omfattet af målgrupperne oplistet i § 6 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 548 af 7.
maj 2019. Det er ikke er hensigten med udvidelsen af mål-
gruppen for FVU-digital og FVU-engelsk med ledige, at
kommunerne skal kunne visitere unge ledige under 25 år til
disse fag, hvis de unge er i målgruppen for forberedende
grunduddannelse, jf. lov om forberedende grunduddannelse,
ligesom kommunerne i forvejen ikke kan visitere unge le-
dige under 25 år til de øvrige FVU-fag, hvis de unge er i
målgruppen for FGU.
Udvidelsen af personkredsen, der kan deltage i FVU-digi-
tal og FVU-engelsk, vil dog kun omfatte personer, der ind-
går i arbejdsstyrken. Personer, der ikke indgår i arbejdsstyr-
ken, f.eks. fordi de modtager alderspension og ikke har ar-
bejdsmarkedstilknytning i form af beskæftigelse, vil således
ikke kunne deltage i fagene, selvom de i øvrigt måtte opfyl-
de adgangsbetingelserne til forberedende voksenundervis-
ning.
Optagelsen til fagene FVU-digital og FVU-engelsk vil ske
ud fra en vurdering af, om en deltager vil kunne få udbytte
af undervisningen.
Med hensyn til beskæftigede, der skal deltage i fagene
som virksomhedsrettede forløb, vil uddannelsesinstitutionen
som hidtil skulle fortage vurderingen i samarbejde med virk-
somheden. For ledige, der skal deltage i fagene som led i be-
skæftigelsesindsatsen, vil uddannelsesinstitutionen skulle
foretage vurdering efter indstilling fra jobcentrene. For be-
skæftigede, der ikke skal deltage i virksomhedsrettede for-
løb, og for ledige, der ikke skal deltage som led i beskæfti-
gelsesindsatsen, vil uddannelsesinstitutionen skulle foretage
vurderingen.
Vurderingen af, om beskæftigede, der ikke skal deltage i
virksomhedsrettede forløb, og om ledige vil kunne få udbyt-
te af undervisningen i FVU-digital og FVU-engelsk, forven-
tes at blive understøttet med brug af en obligatorisk samtale-
guide ved optagelsen. Der vil særligt for ledige, der skal del-
tage i fagene som led i beskæftigelsesindsatsen, blive etable-
ret en ordning, hvorefter jobcentrene i deres vurdering af
den lediges muligheder vejledende kan benytte samtalegui-
den og på den baggrund indstille til VUC, at den ledige til-
bydes FVU.
Der vil blive fastsat regler om krav m.v. i forbindelse med
optagelse og samtaleguide i medfør af den eksisterende be-
myndigelse i § 4, stk. 5, nr. 1, i lov om forberedende vok-
senundervisning og ordblindeundervisning for voksne.
Udvidelsen af adgangen til fagene FVU-digital og FVU-
engelsk vil ikke ændre ved den bestående mulighed for, at
undervisningen på hold i disse fag kan udbydes virksom-
hedsrettet og være forbeholdt ansatte på en bestemt virk-
somhed, jf. de gældende bestemmelser i § 3, stk. 1, og § 5,
stk. 2, i lov om forberedende voksenundervisning og ord-
blindeundervisning for voksne.
Undervisningen i fagene FVU-digital og FVU-engelsk for
beskæftigede, der ikke deltager i virksomhedsrettede forløb,
og ledige kan ske på hold, der udbydes åbent, men kan også
ske lokalt på offentlige og private virksomheder, i forenin-
ger og faglige organisationer, på uddannelsesinstitutioner
m.v., jf. de gældende bestemmelser i § 3, stk. 1, og § 5, stk.
2, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblin-
deundervisning for voksne.
Udvidelsen af adgangen til fagene FVU-digital og FVU-
engelsk til også at omfatte beskæftigede, der ikke deltager i
virksomhedsrettede forløb, og ledige vil desuden forudsætte
mindre tilpasninger i læreplanerne for fagene, som følge af
at undervisningen i fagene for disse grupper ikke kan sættes
i forhold til medarbejdernes konkrete jobfunktioner, men må
have et generelt afsæt i arbejdsmarkedets behov for kompe-
tencer i digital opgaveløsning og engelsk. Der vil blive fast-
sat regler herom i medfør af den eksisterende bemyndigelse
i § 4, stk. 5, nr. 1, i lov om forberedende voksenundervis-
ning og ordblindeundervisning for voksne.
Som følge af den foreslåede udvidelse af adgangen til fa-
gene FVU-digital og FVU-engelsk til også at omfatte be-
skæftigede, der ikke deltager i virksomhedsrettede forløb,
og ledige foreslås det, at FVU-digital og FVU-engelsk i lig-
hed med FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start omfat-
tes af det almindelige åbenhedskrav i § 5, stk. 3, i lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning
for voksne. Det vil betyde, at FVU-digital og FVU-engelsk
ligesom de tre andre FVU-fag skal udbydes mindst fire gan-
ge om året af mindst to uddannelsesinstitutioner m.v. inden
for naturlige geografiske områder i 2021. Det betyder endvi-
dere, at VUC’s ansvar for at tilbyde fagene inden for en ri-
melig geografisk afstand (defineret som beliggende inden
for 75 minutters befordringstid med nærmeste offentlige
transportmiddel fra deltagerens bopæl, medmindre tilbuddet
ligger inden for en afstand på 30 km ad offentlig vej), vil
blive aktualiseret. Med virksomheders ansatte som hidtil
eneste målgruppe har dette ikke været gældende.
I 2020, hvor fagene først kan udbydes fra 1. september
2020, forudsættes det, at uddannelsesinstitutionerne m.v.
sikrer et udbud i efteråret 2020 så vidt muligt, men da insti-
tutionerne ikke har kunnet planlægge undervisningen før
sommerferien, stilles der ikke krav om et mindst antal udbud
i efteråret.
Det foreslås endvidere, at FVU-digital og FVU-engelsk i
lighed med FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start om-
fattes af bestemmelsen i § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om forbe-
redende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne, hvorefter regionsrådet i samarbejde med voksenud-
dannelsescentrene og andre udbydere af undervisning efter
loven koordinerer indsatsen i regionen, herunder den geo-
8
grafiske placering af udbud af FVU-dansk, FVU-matematik
og FVU-start og kapaciteten, med henblik på at der er et til-
strækkeligt og varieret tilbud til alle.
Den foreslåede udvidelse af adgangen til fagene FVU-di-
gital og FVU-engelsk ændrer ikke ved, at bestemmelserne
om fagene alene er gældende indtil den 1. januar 2022, hvor
§ 4, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne nyaffattes, således at fa-
gene FVU-digital og FVU-engelsk ikke længere indgår i
FVU-fagrækken. Der henvises til § 2, nr. 6, i lov nr. 1701 af
27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til be-
fordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse og forskellige andre love (Styrket og mere fleksi-
bel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af admi-
nistrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag).
For nærmere om udvidelsen af adgangen til fagene FVU-
digital og FVU-engelsk henvises til lovforslagets § 3, nr. 1,
om åbenhedskravet ved udbud af fagene FVU-digital og
FVU-engelsk henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og om den
regionale koordinering af udbud af FVU-digital og FVU-en-
gelsk til lovforslagets § 3, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
3.3. Bemyndigelsesbestemmelse til Rejsegarantifonden
3.3.1. Gældende ret
Rejsegarantifonden er en privat, selvejende institution, der
skal yde rejsende bistand, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om en
rejsegarantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 3. juli
2018 ved en rejseudbyders konkurs. Det følger af § 1, stk. 1,
2. pkt., at Rejsegarantifonden yder bistand i henhold til §§ 5
og 6, når en rejsende har indgået aftale om en pakkerejse el-
ler et sammensat rejsearrangement med en rejseudbyder el-
ler formidler for en udenlandsk rejsearrangør, jf. § 20, der
på tidspunktet for aftalens indgåelse er registreret i fonden.
Derudover følger det af § 1, stk. 2, i lov om en rejsegaran-
tifond, at Rejsegarantifonden yder bistand i henhold til §§ 5
a og 6, når en rejsende har indgået aftale om en rejseydelse,
der udelukkende omfatter flytransport med en udbyder af
flytransport.
Rejsegarantifonden er én juridisk enhed, hvis formue
regnskabsteknisk indtil den 31. marts 2020 har været opdelt
i to fondskasser; en fondskasse for pakkerejser og sammen-
satte rejsearrangementer, jf. §§ 2 a og 2 b, og en flyrejse-
fondskasse vedrørende den i § 2 c, nr. 1, litra e, nævnte rej-
seydelse. De to fondskasser opgøres separat, men der kan
under visse omstændigheder optages lån mellem fondskas-
serne, jf. § 9 c.
Ved lov nr. 326 af 31. marts 2020 blev Rejsegarantifon-
den udvidet med en tredje fondskasse: Fondskassen for eks-
traordinære omstændigheder. Med fondskassen for ekstraor-
dinære omstændigheder blev Rejsegarantifondens formål
udvidet til også at dække ekstraordinære situationer, som
f.eks. den aktuelle situation som følge af COVID-19, der
hindrer rejsens gennemførelse, uden at rejseudbyderen er
gået konkurs. Der blev samtidigt stillet en statsgaranti på 1,5
mia. kr. til dækning af sådanne ekstraordinære situationer.
Det fremgår af lovens § 7 a, stk. 1 og 2, at såfremt en rejsen-
de har indgået en aftale om en pakkerejse, kan den rejsende
få beløb, der er betalt til rejseudbyderen for pakkerejsen,
godtgjort af Rejsegarantifonden, hvis pakkerejsen er annul-
leret af rejseudbyderen eller afbestilt af den rejsende som
følge af ekstraordinære situationer, der påvirker væsentlige
dele af rejsebranchen. Har rejseudbyderen allerede tilbage-
betalt den rejsende for den afbestilte eller annullerede rejse,
kan rejseudbyderen få refunderet beløbet af Rejsegarantifon-
den.
Refusion eller godtgørelse i forbindelse med afbestilte og
annullerede rejser sker efter lov nr. 326 af 31. marts 2020
ved træk på statsgarantien på 1,5 mia. kr. Det følger videre
af loven, at trækket på statsgarantien skal tilbagebetales kol-
lektivt af Rejsegarantifondens medlemmer som et bidrag
fastsat ud fra rejseudbyderens omsætning og uafhængigt af,
hvor meget de enkelte medlemmer har trukket på statsgaran-
tien.
Det fremgår af § 7 a, stk. 9, i lov om en rejsegarantifond,
at erhvervsministeren kan bestemme, at fondskassen for eks-
traordinære situationer skal aktiveres. Erhvervsministeren
fastsætter i den forbindelse regler om, hvilke ekstraordinære
situationer der kan dækkes, herunder hvor lang en periode
dækningen gælder for. Med hjemmel i § 7 a, stk. 9, har mi-
nisteren udstedt bekendtgørelse nr. 383 af 6. april 2020 om
udmøntning af kapitel 2 a i lov nr. 326 af 31. marts 2020 om
udvidet dækningsområde for Rejsegarantifonden som følge
af COVID-19. Med bekendtgørelsen aktiveres § 7 a, stk. 1
og 2, i lov om en rejsegarantifond. Det følger af bekendtgø-
relsen, at bestemmelserne i § 7 a, stk. 1 og 2, i lov om en
rejsegarantifond gælder for pakkerejser, der er annulleret el-
ler afbestilt på baggrund af Udenrigsministeriets rejsevejled-
ning, hvori alle ikke-nødvendige rejser frarådes på grund af
udbredelsen af COVID-19, og som skulle have været påbe-
gyndt i perioden omfattet af Udenrigsministeriets rejsevej-
ledning frem til og med den 13. april 2020.
Det følger videre af lovens § 7 a, stk. 3, at Rejsegaranti-
fonden til brug for udbetaling af godtgørelse eller refusion
til rejseudbydere eller formidlere for udenlandske rejsear-
rangører i forbindelse med afbestilte eller annullerede rejser
af enhver kan forlange alle oplysninger, som skønnes nød-
vendige for at sikre dokumentation for godtgørelse eller re-
fusion efter § 7 a, stk. 1 og 2, i lov om en rejsegarantifond.
Det følger videre af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 383 af 6.
april 2020, at Rejsegarantifonden kan kræve, at der indsen-
des en oversigt med oplysninger om de pakkerejser, som er
blevet annulleret eller afbestilt i den pågældende periode, og
hvor der skal ske godtgørelse eller refusion efter § 7 a, stk. 1
og 2, i lov om en rejsegarantifond. Rejsegarantifonden kan
efter bekendtgørelsens § 1, stk. 4, endvidere stille krav til
rejseudbyderen om indholdet af oversigten og til den erklæ-
ring, rejseudbyderens revisor skal anføre vedrørende over-
sigten.
9
Ved bekendtgørelse nr. 472 af 21. april 2020 om ændring
af bekendtgørelse om udmøntning af kapitel 2 a i lov nr. 326
af 31. marts 2020 om udvidet dækningsområde for Rejsega-
rantifonden som følge af COVID-19 blev det præciseret, at
godtgørelse eller refusion efter § 7 a, stk. 1 eller stk. 2, sker i
forhold til de faktiske omkostninger, som rejseudbyderen
har haft i forbindelse med den afbestilte eller annullerede
rejse. Rejseudbyderes refusionsanmodning skal således efter
bekendtgørelsen indeholde en opgørelse over de faktiske
omkostninger, som rejseudbyderen har haft i forbindelse
med den afbestilte eller annullerede pakkerejse.
Rejsegarantifonden har ved vejledning af 27. april 2020
anført, hvorledes opgørelse af faktiske omkostninger i for-
bindelse med ansøgning om godtgørelse eller refusion fra
Rejsegarantifonden skal ske.
Ved politisk aftale af 12. maj 2020 mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative
Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet blev det aftalt at
yde et statstilskud på 600 mio. kr. Tilskuddet går til dækning
af trækket på statsgarantien på 1,5 mia. kr. i perioden, fra
COVID-19 umuliggjorde rejsesituationer til og med den 13.
april 2020. Det vil sige den periode, som blev fastsat ved be-
kendtgørelse nr. 383 af 6. april 2020.
Den politiske aftale om tilskuddet på i alt 600 mio. kr. for-
ventes udmøntet ved aktstykke.
Ved aftalen var der også enighed om at forlænge ordnin-
gen og dermed aktivere fondskassen for ekstraordinære si-
tuationer for rejser, som skulle være påbegyndt mellem den
14. april og den 31. maj 2020, og at ordningen kan forlæn-
ges yderligere af erhvervsministeren, såfremt der fortsat er
midler under statsgarantien på 1,5 mia. kr. Samtidig var der
ved aftalen enighed om at ændre den kollektive tilbagebeta-
lingsmodel for rejser, som skulle være påbegyndt fra og med
den 14. april 2020, til en individuel model, således at den
enkelte rejseudbyder hæfter for eget træk på statsgarantien.
Den individuelle tilbagebetalingsmodel blev gennemført ved
lov nr. 612 af 14. maj 2020 om ændring af lov om en rejse-
garantifond.
Ved bekendtgørelse nr. 835 af 10. juni 2020 om udmønt-
ning af kapitel 2 a i lov nr. 326 af 31. marts 2020 og lov nr.
612 af 14. maj 2020 om udvidet dækningsområde for Rejse-
garantifonden som følge af COVID-19 blev fondskassen for
ekstraordinære situationer aktiveret for rejser, som skulle
være påbegyndt i perioden fra den 14. april 2020 til og med
den 31. maj 2020. Bekendtgørelsen indeholder regler for
Rejsegarantifondens administration af ordningen, herunder
bl.a. regler om, at godtgørelse eller refusion sker i forhold til
de faktiske omkostninger, som rejseudbyderen har haft i for-
bindelse med den afbestilte, annullerede eller afbrudte pak-
kerejser, og at Rejsegarantifonden til brug for behandling af
ansøgninger om refusion eller godtgørelse af enhver forlan-
ge alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre do-
kumentation for godtgørelse eller refusion.
3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Som nævnt er den allerede tildelte statsgaranti på 1,5 mia.
kr. tildelt ved lov nr. 326 af 31. marts 2020 og administreres
af Rejsegarantifonden som en låneordning efter nærmere
regler fastsat ved bekendtgørelse nr. 835 af 10. juni 2020.
Ved den politiske aftale af 12. maj 2020 er det aftalt at
yde et statstilskud på 600 mio. kr., der går til dækning af
trækket på statsgarantien på 1,5 mia. kr. i perioden, fra CO-
VID-19 umuliggjorde rejsesituationer til og med den 13.
april 2020. I kompensationsperioden suspenderes træk fra
fondskassen for ekstraordinære situationer og dermed lån
under statsgarantien til brug for godtgørelse og refusion af
annullerede eller afbrudte pakkerejser i medfør af kapitel 2 a
i lov om en rejsegarantifond. Hvis rejseudbydere eller for-
midlere for udenlandske rejsearrangører har fået udbetalt re-
fusion under statsgarantien, vil det pågældende træk på
statsgarantien, såfremt de lever op til de fastsatte regler, bli-
ve konverteret til kompensation. Det betyder, at allerede op-
tagne lån vil kunne konverteres til tilskud, der ikke skal til-
bagebetales, hvis betingelserne er opfyldt.
Da tilskuddet på 600 mio. kr. forventes hjemlet ved akt-
stykke, er der et behov for at fastsatte administrative regler
om udbetaling af tilskud til rejseudbydere og formidlere for
udenlandske rejsearrangører. Det er derfor hensigten at be-
nytte den foreslåede hjemmel i § 23, stk. 6, til at udstede en
bekendtgørelse, hvori erhvervsministeren fastsætter regler
om kriterier for at opnå kompensation, vilkår for kompensa-
tion, modtagerkreds, udbetaling af kompensation, tilbagebe-
taling af kompensation og dokumentation, regnskab, revi-
sion og rapportering, samt tilsyn og kontrol mv.
Behovet for at fastsætte reglerne skyldes, at tilskuddet på
600 mio. kr. er givet under nogle andre vilkår end statsga-
rantien på 1,5 mia. kr., der blev bevilliget i forbindelse med
lov nr. 326 af 31. marts 2020. Det betyder, at rejseudbydere
og formidlere for udenlandske rejsearrangører skal leve op
til andre og mere restriktive krav i forhold til at modtage
kompensationen i forbindelse med tilskuddet på 600 mio.
kr., end de krav der stilles ift. at få refusion eller godtgørelse
i forhold til statsgarantien på 1.5 mia. kr. Derudover er der
behov for fornyet sagsbehandling af allerede behandlede re-
fusionsanmodninger, for at rejseudbydere og formidlere for
udenlandske rejsearrangører kan få adgang til kompensatio-
nen, da det skal sikres, at alle udbetalinger af kompensation
kan leve op til reglerne i den kommende tilskudsbekendtgø-
relse.
Der har i forbindelse med statstilskuddet på i alt 600 mio.
kr. endvidere vist sig et behov for, at det kan overlades til
Rejsegarantifonden at administrere udbetalingen af tilskud-
det til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsear-
rangører. Det foreslås derfor, at erhvervsministeren skal
kunne bemyndige Rejsegarantifonden til at administrere til-
skud, herunder om at træffe afgørelser om udbetalingen af
tilskuddene til rejseudbydere og formidlere for udenlandske
rejsearrangører.
10
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskon-
sekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes samlet at medføre offentlige merudgif-
ter (før skat og tilbageløb) på 1,2 mio. kr. i 2020, 2,0 mio.
kr. i 2021, -8,8 mio. kr. i 2022, -4,1 mio. kr. i 2023, og -2,0
mio. kr. i 2024 og 14,9 mio. kr. fuldt indfaset i 2052 jf. tabel
4.0. Heraf vil staten samlet have merudgifter på 5,7 mio. kr.
i 2020, 12,5 mio. kr. i 2021, -0,6 mio. kr. i 2022, -0,3 mio.
kr. i 2023, 0,1 mio. kr. i 2024 og 7,6 mio. kr. fuldt indfaset.
Tilsvarende vil kommunerne vil samlet have merudgifter på
-4,5 mio. kr. i 2020, -10,5 mio. kr. i 2021, -8,2 mio. kr. i
2022, -3,9 mio. kr. i 2023, -2,1 i 2024 og 7,0 mio. kr. fuldt
indfaset.
I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske
konsekvenser fordelt på stat og kommuner.
Tabel 4.0. Samlede økonomiske konsekvenser før skat og tilbageløb, fordelt på stat og kommune (2020-pl).
2020 2021 2022 2023 2024 Fuldt ind-
faset
1. Forslag vedr. uddannelsesløftpuljen -5,8 -13,0 -8,8 -4,1 -2,0 14,9
2. Forslag om grundlæggende it- og en-
gelskkompetencer til flere
7,0 15,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Stat i alt 5,7 12,5 -0,6 -0,3 0,1 7,8
Uddannelsesudgifter 6,0 13,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Dagpenge -0,3 -0,5 -0,6 -0,3 0,1 7,6
Aktivering 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2
Kommune i alt -4,5 -10,5 -8,2 -3,9 -2,1 7,0
Beskæftigelsestilskud -0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Budgetgaranti -4,0 -10,5 -8,2 -3,9 -2,1 7,0
I alt (før skat) 1,2 2,0 -8,8 -4,1 -2,0 14,9
Som følge af forslag 1 forhøjes bevillingen til erhvervsuddannelser på § 20 med hhv. 1,0, 2,9 og 3,1, 3,0, 2,9 mio. kr. i årene 2020 til 2024, og 2,7 mio. kr. varigt, som følge af
justeringer i uddannelsesløftet. Desuden forhøjes bevillingen på Børne- og Undervisningsministeriet § 20 som følge af forslag 2 om grundlæggende it-og engelskkompentencer
til flere med 7 og 15 mio. kr. i hhv. 2020 og 2021. Der er foretaget afrundinger
Ud over et nyt uddannelsesløft indeholder aftale om styr-
ket opkvalificering andre elementer, som udmøntes med be-
kendtgørelser og puljer. Økonomiske konsekvenser af disse
tiltag udmøntes i aktstykke om styrket opkvalificering i juni
2020 og på finansloven for 2021. Til aftale om styrket op-
kvalificering omprioriteres alt i alt 150 mio. kr. i 2020, 90
mio. kr. i 2021, 61 mio. kr. i 2022 og 36 mio. i 2023 og 57
mio. kr. fuldt indfaset (2020-pl).
4.1 Uddannelsesløft
De fire forslag, der påvirker brugen af uddannelsesløft,
vurderes i alt at medføre merforbrug af uddannelsesløft efter
skat og tilbageløb og adfærd i forbindelse med uddannelses-
løft på 9,2 mio. kr. i 2020, 26,7 mio. kr. i 2021, 28,9 mio. kr.
i 2022, 28,7 mio. kr. i 2023 og 2024 og 57,4 mio. kr. fuldt
indfaset i 2052. Ændringerne rummes inden for puljen. Der
henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Midler i puljen til uddannelsesløft finansierer alene ud-
dannelsesudgifter. I forbindelse med at puljen anvendes til
finansiering af andet end uddannelse, vil der derfor ske en
overflytning af midler fra puljen til andre udgiftsområder, li-
gesom at aftale om styrket opkvalificering vil medføre en
yderligere omprioritering af puljens midler.
Forslaget om muligheden for uddannelse ud over dagpen-
geperioden skønnes at medføre at merudgifter til uddannelse
som følge af, at flere vil kunne gennemføre et uddannelses-
løft, selvom det påbegyndes senere i dagpengeperioden. Det
er antaget, at halvdelen af personerne, der fortsætter ud over
dagpengeperioden, vil overgå til voksenlærlingeordningen,
og uddannelsesudgifterne vil derfor ikke blive afholdt inden
for puljen til uddannelsesløft. Forslaget skønnes at medføre
merudgifter til uddannelse på 1,9 mio. kr. i 2020, 5,7 mio.
kr. i 2021, 6,3 mio. kr. i 2022, 6,1 mio. kr. i 2023 og 5,3
mio. kr. fuldt indfaset. Halvdelen af disse uddannelsesudgif-
ter overføres til Børne- og Undervisningsministeriet.
Forslaget om at man kan tage dele af en uddannelse under
uddannelsesløft skønnes at have en negativ adfærdseffekt.
Ved indførelsen af uddannelsesløftet blev der forudsat nega-
tive fastholdelseseffekter og positive opkvalificeringseffek-
ter af erhvervskompetencegivende uddannelser. Der er taget
højde for, at dele af en erhvervsuddannelse ikke medfører en
fuldført erhvervsuddannelse og herved ikke indebærer en re-
el opkvalificeringseffekt. Det gør sig gældende for kontant-
hjælpsmodtagerne, der kan tage første del af en erhvervsud-
dannelse, og 10 pct. af dagpengemodtagerne, der antages at
tage en del af en erhvervsuddannelse. Denne adfærdsvirk-
ning skønnes at medføre merudgifter efter skat og tilbageløb
0,2 mio. kr. i 2020, 1,6 mio. kr. i 2021, 1,8 mio. kr. i 2022,
3,0 mio. kr. i 2023 og 34,0 mio. kr. fuldt indfaset.
Forslaget om, at puljen til uddannelsesløft giver adgang til
uddannelser, som ikke udbyder skolepraktik, fx slagter eller
mejerist skønnes at medføre merudgifter til uddannelsesud-
gifter på 2,5 mio. kr. i 2020, 7,4 mio. kr. i 2021, 8,2 mio. kr.
i 2022, 7,9 mio. kr. i 2023, 7,6 mio. kr. i 2024 og 7,0 mio.
kr. fuldt indfaset. Hertil kommer en midreudgift til dagpen-
11
ge på 0,4 mio. kr. i 2020, 1,3 mio. kr. i 2021, 1,4 mio. kr. i
2022, 1,4 mio. kr. i 2023, 1,3 mio. kr. i 2024 og 7,0 mio. kr.
fuldt indfaset. Mindreudgifter opstår som følge af, at flere
overgår til uddannelsesløft og overgår til en dagpengesats på
80 pct. af dagpengemaksimum,
Forslaget om, at jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er
fyldt 30 år og er ufaglærte eller faglærte med forældet ud-
dannelse, kan tage et grundforløb gennem puljen til uddan-
nelsesløft skønnes at medføre merudgifter til uddannelses-
udgifter på 4,9 mio. kr. i 2020, 13,3 mio. kr. i 2021, 14,1
mio. kr. i 2022, 13,2 mio. kr. i 2023, 12,4 i 2024 og 12,2
mio. kr. fuldt indfaset.
Tabel 4.1. Skøn over konsekvenser af forslag vedrørende uddannelsesløft. Offentlige udgifter efter skat og tilbageløb og
før skat og tilbageløb af afgifter. (2020-pl).
2020 2021 2022 2023 2024 Fuldt indfaset
1. Uddannelse ud over dagpengeperioden 1,9 5,7 6,3 6,1 5,9 5,3
Uddannelsesudgifter 1,9 5,7 6,3 6,1 5,9 5,3
2. Kan tage dele af en uddannelse 0,2 1,6 1,8 3,0 4,1 34,0
Adfærd 0,2 1,6 1,8 3,0 4,1 34,0
3. Mulighed for uddannelser uden skolepraktik 2,1 6,1 6,8 6,5 6,3 5,7
Uddannelsesudgifter 2,5 7,4 8,2 7,9 7,6 7,0
Dagpenge -0,4 -1,3 -1,4 -1,4 -1,3 -1,2
4. Ny målgruppe, jobparate kontanthjælpsmod-
tagere 4,9 13,3 14,1 13,2 12,4 12,2
Uddannelsesudgifter 4,9 13,3 14,1 13,2 12,4 12,2
I alt (efter skat og tilbageløb) 9,2 26,7 28,9 28,7 28,7 57,4
I alt (før skat og tilbageløb) 8,6 24,9 26,9 26,5 26,2 47,6
Der er foretaget afrundinger
4.1.1 Omprioriteringer inden for puljen til uddannelses-
løft
Aftale om styrket opkvalificering skønnes samlet at bety-
de et øget forbrug af midler inden for puljen til uddannelses-
løft. Aftalen indeholder også andre elementer, som udmøn-
tes med bekendtgørelser og puljer. I forbindelse med aftalen
om opkvalificering er det aftalt, at der fremadrettet sker en
omprioritering af puljen, således at puljen nedskrives med
90,4 mio. kr. i 2021, 60,6 mio. kr. i 2022, 36,3 mio. kr. i
2023, 28,7 mio. kr. 2024 og 57,4 mio. kr. fuldt indfaset.
Kommunerne får 80 pct. statsrefusion af uddannelsesud-
gifterne inden for uddannelsesløftspuljen, og de sidste 20
pct. får kommunerne kompenseret via budgetgarantien. Da
kommunerne forlods er kompenseret for de forventede ud-
gifter af den nuværende uddannelsesløftspulje i 2020 og
2021, og da puljen fremover vil være reduceret, skal der
fremover foretages en reduktion ved opgørelsen af den fore-
løbige budgetgaranti. Reduktionen i 2020 og 2021 vil ske
ved en efterregulering af budgetgarantien. Aftalen betyder
samtidig, at kommuner og stat frem til 2023 har mindreud-
gifter til dagpenge, mens de herefter har stigende udgifter.
Dette betyder, at kommunernes beskæftigelsestilskud redu-
ceres med 0,5 mio. kr. i 2020, herefter overgår ændringen i
kompensationen af kommunernes medfinansiering af dag-
penge til at være omfattet af budgarantien, jf. samtidigt lov-
forslag 196 af 26. maj 2020 om ændring af lov om kommu-
nal udligning og generelle tilskud til kommuner og forskelli-
ge andre love. Kommunerne får reduceret budgetgarantien
med 5,0 mio. kr. som følge af omprioriteringer i uddannel-
sesløft puljen i 2020, mens den reduceres med 12,5 mio. kr.
i 2021, 8,2 mio. kr. i 2022, 3,9 mio. kr. i 2023, 2,1 mio. kr.
2024, fuldt indfaset øges budgetgarantien med 7,0 mio. kr.
Tabel 4.2. Konsekvenser af omprioriteringer inden for puljen til uddannelsesløft, fordelt på stat og kommune.
2020 2021 2022 2023 2024 Fuldt indfaset
Stat i alt -0,3 -0,5 -0,6 -0,3 0,1 7,8
Dagpenge -0,3 -0,5 -0,6 -0,3 0,1 7,6
Aktivering 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2
Kommune i alt -5,5 -12,5 -8,2 -3,9 -2,1 7,0
Beskæftigelsestilskud -0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Budgetgaranti -5,0 -12,9 -8,2 -3,9 -2,1 7,0
I alt -5,8 -12,4 -8,8 -3,5 -1,4 15,4
Der er foretaget afrundinger
12
4.2 Forslag om grundlæggende it- og engelskkompetencer
til flere
Lovforslaget forventes at medføre offentlige merudgifter
på 7 mio. kr. i 2020, heraf 6 mio. kr. på Børne- og Undervis-
ningsministeriets område og 1 mio. kr. på Beskæftigelsesmi-
nisteriets område, og 15 mio. kr. i 2021, heraf 13 mio. kr. på
Børne- og Undervisningsministeriets område og 2 mio. kr.
på Beskæftigelsesministeriets område. De forventede mer-
udgifter følger af forventet meraktivitet på de to fag FVU-
digital og FVU-engelsk som følge af den udvidede adgang
til fagene. Udgifterne på Beskæftigelsesministeriets område
følger af kommunernes betalingsforpligtigelse for visse ud-
dannelsesaktiviteter i henhold til Betalingsloven. Forslaget
finansieres ved omprioriteringer inden for puljen til uddan-
nelsesløft. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
På Beskæftigelsesministeriets område er det kommunale
merudgifter, idet der er 100 pct. budgetgaranti af kommu-
nernes driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvali-
ficering.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæs-
sige konsekvenser for det offentlige, idet initiativet er en ud-
videlse af adgangen til allerede eksisterende fag.
Lovforslaget indeholder en udvidelse af reglerne og øko-
nomien til opkvalificering af ledige og beskæftigede. De
foreslåede regler vedrørende uddannelsesløftspuljen indebæ-
rer, at ledige kan tage uddannelse ud over dagpengeperio-
den, at ledige kan tage dele af uddannelsen samt ledige kan
tage uddannelser på områder uden skolepraktik. Det formo-
des at lette kommunernes bestræbelser på at motivere de le-
dige til at tage uddannelse.
Lovforslaget forventes ikke at medføre øget administra-
tion i regioner og staten.
Lovforslaget følger de syv principper for digitaliserings-
klar lovgivning, idet lovforslaget indhold understøtter mu-
ligheden for digital administration under hensyntagen til
borgernes data- og retssikkerhed og sikrer, at dagpengeud-
betalingerne fortsat kan ske digitalt og under hensyntagen til
borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-systemer, som
arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse.
Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for at
anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, og at
behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden
for rammerne af databeskyttelsesreglerne.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovfor-
slaget skal forhandles med de kommunale parter. Forslaget
medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for 2020 bli-
ver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2020. De øko-
nomiske konsekvenser for 2021-2024 indarbejdes på forslag
til finansloven for 2021.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er Beskæf-
tigelsesministeriets vurdering, at principperne 1-5 for agil
erhvervsrettet regulering ikke er relevante for ændringerne i
lovforslaget.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekven-
ser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Tilskuddet indeholder statsstøtte, som er godkendt af EU
Kommissionen den 29. maj 2020.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da
ministeriet ønsker, at reglerne skal vedtages inden Folketin-
gets sommerferie og træde i kraft den 1. juli 2020, dog med
senere ikrafttræden for hovedparten af lovforslagets ændrin-
ger. Under hensyntagen til at lovforslaget således ønskes ha-
stebehandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse
med fremsættelsen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Stat:
2020: -0,3 mio. kr.
2021: -0,5 mio. kr.
2022: -0,6 mio. kr.
2023: -0,3 mio. kr.
2024: 0 mio. kr.
Kommuner:
2020: -5,5 mio. kr.
2021: -12,5 mio. kr.
Stat:
2020: 6,0 mio. kr.
2021: 13,0 mio. kr.
2022: 0 mio. kr.
2023: 0 mio. kr.
2024: 0,1 mio. kr.
Kommuner:
2020: 0 mio. kr.
2021: 0 mio. kr.
13
2022: -8,2 mio. kr.
2023: -3,9 mio. kr.
2024: -2,1 mio. kr.
Regioner:
Ingen
2022: 0 mio. kr.
2023: 0 mio. kr.
2024: 0 mio. kr.
Regioner:
Ingen
Implementeringsmæssige konsekven-
ser for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Tilskuddet indeholder statsstøtte, som er godkendt af EU Kommissionen den
29. maj 2020.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end minimums-
krav i EU-regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 53, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan personer omfattet af § 6, nr. 1, det
vil sige dagpengemodtagere, få tilbud om en erhvervsuddan-
nelse efter § 96 uanset stk. 1, hvis tilbuddet styrker perso-
nens muligheder for fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Ef-
ter stk. 1 skal tilbud så vidt muligt være rettet mod beskæfti-
gelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft,
og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med
henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæfti-
gelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
Det foreslås at udvide § 53, stk. 2, til også at omfatte per-
soner omfattet af § 6, nr. 2.
Det betyder, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-
met fremover også kan få tilbud om uddannelsesløft efter
reglerne i § 96, uanset § 53, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at ordet »erhvervsuddannelse« æn-
dres til ordet »uddannelse«, da der med ændringen i dette
lovforslags § 1, nr. 4, åbnes for, at der også kan gives tilbud
om en dele af en erhvervsuddannelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan der til personer, der modtager for-
sørgelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge eller
modtager fleksløntilskud efter kapitel 20 i denne lov, ikke
gives et tilbud, som rækker ud over den dato, hvor personen
er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 2
og 3. I § 55, stk. 2 og 3, er der opregnes en række undtagel-
ser til stk. 1.
Det foreslås i § 55, stk. 1, at henvisningen til »stk. 2 og 3«
ændres til » stk. 2-4«.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 3, hvor det foreslås, at indsætte et nyt stk. 4 i § 53, og
dermed en ny undtagelse til § 53, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 3.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan der til personer, der modtager for-
sørgelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge eller
modtager fleksløntilskud efter kapitel 20 i denne lov, ikke
gives et tilbud, som rækker ud over den dato, hvor personen
er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 2
og 3.
Det foreslås, at der i lovens § 55 indsættes et nyt stk. 4.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at der kan gives tilbud om ud-
dannelse efter § 96, som rækker ud over den dato, hvortil
personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, og
personen har ret til at fortsætte tilbuddet, hvis personen ved
ydelsesskift fortsat er omfattet af en af målgrupperne i § 6.
Dermed kan der gives et tilbud som række ud over en dag-
pengemodtagers ret til dagpenge, herunder en eventuel for-
14
længet dagpengeperiode, og et tilbud til en kontanthjælps-
modtager som rækker ud over retten til kontanthjælp. Retten
til at fortsætte tilbuddet gælder, selvom personer i den nye
målgruppe ikke i øvrigt har mulighed for tilbud inden for
puljen.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at tilbuddet fortsættes på den
ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og mål-
gruppeskift.
Retten til at fortsætte tilbuddet giver dermed ikke ret til en
forsørgelsesydelse. Det er således betingelserne for at mod-
tage forsørgelsesydelsen, der afgør, om en person har ret til
ydelsen. Hvis personen ikke har ret til en ydelse efter ydel-
seslovgivningen, vil personen kunne færdiggøre uddannel-
sen på SU, hvis pågældende har ret til det, eller som selvfor-
sørgende, det vil sige uden ydelse.
Forslaget betyder, at f.eks. en dagpengemodtager, der er
startet på en uddannelse efter § 96 har ret til at fortsætte sin
uddannelse på kontanthjælp efter, at pågældendes dagpenge-
ret er ophørt, hvis personen er berettiget til kontanthjælp.
Personen vil under uddannelsen modtage den kontanthjælp,
som pågældende er berettiget til efter lov om aktiv socialpo-
litik. Personen fortsætter således uddannelsen på en ny ydel-
se og ikke på den tidligere dagpengesats.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Efter de gældende regler i § 96, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan personer omfattet af § 6, nr. 1, det
vil sige dagpengemodtagere, som er fyldt 30 år, inden for en
pulje få tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om er-
hvervsuddannelser i følgende tilfælde:
1) Personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden
erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og
varighed kan sidestilles med eller overstiger en er-
hvervsuddannelse, (det vil sige at personen er ufag-
lært).
2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden er-
hvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og
varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en
erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har
været anvendt i de seneste 5 år, (det vil sige, at perso-
nen er faglært med forældet uddannelse).
En person anses for ufaglært, hvis vedkommende ikke har
en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannel-
se, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles
med eller overstiger en erhvervsuddannelse. En person anses
for faglært, hvis vedkommende har en erhvervsuddannelse
eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til ni-
veau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger
en erhvervsuddannelse. En erhvervsuddannelse er en uddan-
nelse efter lov om erhvervsuddannelser. Det kan f.eks. være
en uddannelse til bager eller slagter. En uddannelse anses
for forældet, hvis personen ikke har anvendt sin uddannel-
seskompetence i en jobfunktion eller som adgang til en stil-
ling de seneste 5 år.
Det foreslås, at ordene »en erhvervsuddannelse« ændres
til »en hel eller en del af en erhvervsuddannelse« i stk. 1.
Dermed er der fremover ikke krav om, at dagpengemodtage-
re skal have tilbud om en hel erhvervsuddannelse inden for
puljen til uddannelsesløft, men at jobcenteret kan give dag-
pengemodtagere tilbud om dele af en erhvervsuddannelse.
Det kan f.eks. være et grundforløb eller et semester på er-
hvervsuddannelsen.
Det foreslås endvidere, at personer omfattet af § 6, nr. 2,
som er fyldt 30 år, inden for puljen til uddannelsesløft kan få
tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddannelse efter lov
om erhvervsuddannelser. Personer omfattet af lovens § 6,
nr. 2, er jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsy-
delsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.
For disse personer, vil det – ligesom for dagpengemodta-
gere – være en betingelse, at
1) personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden
erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og
varighed kan sidestilles med eller overstiger en er-
hvervsuddannelse, (det vil sige, at personen er ufag-
lært), eller
2) personen har en erhvervsuddannelse eller anden er-
hvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og
varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en
erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har
været anvendt i de seneste 5 år, (det vil sige, at perso-
nen er faglært med en forældet uddannelse).
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5
Efter de gældende regler i § 96, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats skal hele erhvervsuddannelsen i ud-
dannelsesløftet kunne gennemføres inden for den periode,
hvor personen er berettiget til dagpenge efter lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen i § 96, stk. 2.
Med den foreslåede ændring vil det blive muligt for en
dagpengemodtager, som påbegynder tilbud om uddannelse
under puljen til uddannelsesløft, at færdiggøre tilbuddet om
uddannelse, selvom tilbuddet i varighed strækker sig længe-
re end dagpengeperioden. Sidste del af uddannelsen gen-
nemføres i så fald på den ydelse, som den ledige er beretti-
get til efter ophør af dagpengeperioden. Er personen ikke
berettiget til en ydelse efter ydelseslovgivningen, vil perso-
nen kunne færdiggøre uddannelsen på SU, hvis pågældende
har ret til det, eller som selvforsørgende, det vil sige uden
ydelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 3.
Til nr. 6
Efter de gældende regler i § 96, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er en person under uddannelsen frita-
15
get fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til
at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist ar-
bejde.
Det foreslås, at der i stk. 3, efter ordene »lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v.« indsættes ordene » og lov om aktiv
socialpolitik«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-
dring i dette lovforslags § 1, nr. 4, hvor det bliver muligt for
jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet, som er fyldt
30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet ud-
dannelse, at få tilbud om et grundforløb på en erhvervsud-
dannelse efter lov om erhvervsuddannelser inden for puljen
til uddannelsesløft.
Forslaget betyder, at disse jobparate kontanthjælpsmodta-
gere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktions-
programmet, der deltager i tilbud om et grundforløb på en
erhvervsuddannelse inden for uddannelsesløftet, er fritaget
fra pligten efter lov om aktiv socialpolitik til at være aktivt
jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.
Beskæftigelsesministeren har hjemmel i § 13 c i lov om
aktiv socialpolitik til at fastsætte regler om, at kravet om at
udnytte arbejdsmulighederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges
under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats m.v. I medfør af denne hjemmel vil der blive fast-
sat i bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger
om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp
som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsespara-
te, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse eller kontanthjælp som jobparate, at jobparate kon-
tanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet, der deltager i tilbud om et
grundforløb på en erhvervsuddannelse, jf. § 96 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, ikke har pligt til at være aktivt
jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 7
Efter § 100, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
kan tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 alene gives
efter aftale med personen. Personen har pligt til at påbegyn-
de og deltage i tilbuddet, når personen har indgået aftale
med jobcenteret om tilbuddet. Efter de gældende regler er
det alene dagpengemodtagere, der kan få tilbud efter § 96.
Det foreslås, at § 100 stk. 2, ophæves.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 8, hvor det foreslås, at der i § 100 indsættes et nyt stk. 3,
svarende det gældende stk. 2, men som fremover også om-
fatter jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydel-
sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som frem-
over også kan få tilbud efter § 96, jf. dette lovforslags § 1,
nr. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 8.
Til nr. 8
Efter de gældende regler i § 100, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan tilbud om en erhvervsuddannelse
efter lovens § 96 alene gives alene gives efter aftale med
personen. Personen har pligt til at påbegynde og deltage i
tilbuddet, når personen har indgået aftale med jobcenteret
om tilbuddet. Dagpengemodtageren har dermed ikke pligt til
at tage imod et tilbud om en erhvervsuddannelse inden for
puljen til uddannelsesløft. Men når dagpengemodtageren har
indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, har dagpenge-
modtageren pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet.
Deltager en dagpengemodtager ikke eller afbryder uddan-
nelsen, vil det efter regler i arbejdsløshedsforsikringsloven
og regler fastsat i medfør af loven, kunne få dagpengemæs-
sige konsekvenser for pågældende.
Det foreslås, at der i § 100 indsættes et nyt stk. 3, om, at
tilbud om uddannelse efter § 96 alene kan gives efter aftale
med personen. Personen har pligt til at påbegynde og delta-
ge i tilbuddet, når personen har indgået aftale med jobcente-
ret om tilbuddet.
Bestemmelsen omhandler både dagpengemodtagere, som
kan få tilbud om henholdsvis hele eller del af en erhvervsud-
dannelse, og jobparate kontanthjælpsmodtagere og over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,
som kan få tilbud om grundforløb efter lovens § 96.
Bestemmelsen fastslår, at disse tilbud skal aftales med de
pågældende personer. Disse personer har dermed ikke pligt
til at tage imod et disse tilbud efter § 96. Men når en person
har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, har perso-
nen pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet.
Deltager en dagpengemodtagere ikke i eller afbryder per-
sonen tilbuddet, vil det efter regler i arbejdsløshedsforsik-
ringsloven og regler fastsat i medfør af loven, kunne få dag-
pengemæssige konsekvenser for dagpengemodtagere.
Det samme vil gælde for jobparate kontanthjælpsmodtage-
re og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktions-
programmet. Deltager personen ikke i eller afbryder perso-
nen tilbuddet, vil det kunne få ydelsesmæssige konsekvenser
for pågældende efter reglerne om sanktioner ved manglende
udnyttelse af arbejdsmuligheder m.v. i lov om aktiv social-
politik, herunder særligt sanktionerne i §§ 36 og 39-40 i lov
om aktiv socialpolitik.
Med bestemmelsen fastholdes og udvides de gældende
regler om, at tilbud efter § 96 skal gives efter aftale, så det
fremover også omfatter kontanthjælpsmodtagere og over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 9
16
Efter de gældende regler i § 195, stk. 1, nr. 1, refunderer
staten 50 pct. af en kommunes driftsudgifter for personer
omfattet af § 6, nr. 7, 8, 11 og 13, når udgiften angår tilbud
efter kapitel 14, herunder deltagerbetaling. Bestemmelsen
omfatter refusion til kommunerne for deres udgifter til køb
af uddannelser mv., som gives som tilbud efter kapitel 14 til
personer i jobafklarings- og ressourceforløb, førtidspensio-
nister og unge under 18 år med behov for en uddannelses-
og beskæftigelsesfremmende indsats.
Det foreslås, at der i § 195, nr. 1, efter ordet » deltagerbe-
taling« indsættes ordene », jf. dog § 196«.
Med ændringen fastlægges det, at hvis staten refunderer
kommunens udgifter efter § 196 (om kommunernes refusion
under puljen til uddannelsesløft), så kan kommunen ikke
samtidig opnå refusion efter § 195.
Der vil være tale om få tilfælde, hvor en person, der delta-
ger i tilbud efter § 96, ved ydelsesskift/målgruppeskift over-
går til en af ovennævnte målgrupper, og hvor staten efter §
196 refunderer 80 pct. af udgifterne til tilbud, der fortsættes
i den nye målgruppe.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 10
Efter de gældende regler i § 196, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, refunderer staten 80 pct. af en kom-
munes udgifter til tilbud om erhvervsuddannelse efter § 96
inden for en pulje.
De nærmere regler om fordeling, udbetaling og admini-
stration m.v. af puljen er med hjemmel i lovens § 99, stk. 1,
fastsat i bekendtgørelse nr. 1318 af 9. december 2019 om
puljen til uddannelsesløft.
I dette lovforslags § 1, nr. 3 og 4, er det foreslået, at en
person fremover har ret til at fortsætte et tilbud efter § 96,
hvis personen skifter ydelse/målgruppe, og at der fremover
kan gives tilbud om dele af en erhvervsuddannelse efter §
96.
Det foreslås derfor, at § 196, stk. 1, ændres, så ordet »er-
hvervsuddannelse« ændres til ordet »uddannelse«, og såle-
des at der efter henvisningen til § 96 indsættes sætningen
»herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter
målgruppe, jf. § 55, stk. 4«.
Dermed vil kommunerne inden for puljen kunne få refu-
sion for 80 pct. udgifterne til tilbud efter § 96, herunder også
til dele af en erhvervsuddannelse og også til udgifter vedrø-
rende tilbud, der fortsættes efter skift af ydelse/målgruppe.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af § 48 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., at et medlem, der deltager i tilbud om en er-
hvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, modtager dagpenge med et beløb, der svarer til
80 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., dog højst et beløb svarende til med-
lemmets hidtidige dagpengesats, jf. dog stk. 2.
Som følge af forslaget til ændringer af § 96 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4-6,
hvor tilbuddene om uddannelse ændres fra tilbud om en er-
hvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser til til-
bud om en hel eller en del af en erhvervsuddannelse efter
den nævnte bestemmelse, foreslås det, at henvisningen i §
48 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., til tilbud
om en erhvervsuddannelse konsekvensrettes, så der fremo-
ver henvises til tilbud om uddannelse efter § 96 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 2
Det følger af § 75 i, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., at et medlem, der deltager i tilbud om en er-
hvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, har ret til at låne et beløb svarende til forskellen
mellem 80 pct. af højeste dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. og medlemmets hidtidige
dagpengesats med fradrag af 37 pct.
Det foreslås i § 75 i, stk. 1, 1. pkt., at erhvervsuddannelse
ændres til uddannelse.
Forslaget er en konsekvens af ændringen af § 96 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dette lovforslags § 1, nr.
4, hvor uddannelsesløftet ændres, så der fremover kan tages
en hel eller en del af en erhvervsuddannelse.
Til § 3
Til nr. 1
§ 4, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om forberedende voksenunder-
visning og ordblindeundervisning for voksne indeholder
regler om fagene Digital opgaveløsning (FVU-digital) og
Engelsk (FVU-engelsk), der indebærer, at de alene kan ud-
bydes som virksomhedsrettede forløb for offentlige og pri-
vate ansatte. For en nærmere beskrivelse af gældende ret
henvises til pkt. 3.2. i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Det foreslås, at deltagerkredsen i § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, i
lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun-
dervisning for voksne ændres til »beskæftigede og ledige«
Deltagerkredsen for fagene FVU-digital og FVU-engelsk
vil med forslaget ikke alene være offentlige og private virk-
somheders ansatte, dvs. virksomhedsrettede forløb, men og-
så beskæftigede, der ikke er i virksomhedsrettede forløb, og
ledige.
Det følger af den foreslåede ændring, at adgangen til fage-
ne FVU-digital og FVU-engelsk udvides, så beskæftigede,
der ikke skal deltage i virksomhedsrettede forløb, og ledige
kan modtage undervisning i fagene. Ændringen vil betyde,
at fagene FVU-digital og FVU-engelsk åbnes for alle i ar-
bejdsstyrken, således at både beskæftigede (ansatte i offent-
17
lige og private virksomheder) og ledige kan deltage i under-
visningen i disse FVU-fag. Der vil heller ikke længere være
krav om, at fagene for beskæftigede (ansatte i offentlige og
private virksomheder) kun kan udbydes som virksomheds-
rettede forløb.
Forslaget om udvidelsen af den personkreds, der kan del-
tage i FVU-digital og FVU-engelsk, medfører ikke ændrin-
ger i de generelle betingelser for deltagelse i undervisning i
forberedende voksenundervisning, jf. § 2, stk. 1 og 2, i lov
om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervis-
ning for voksne, hvor det bl.a. fremgår, at deltagerne skal
have forudsætninger for at følge undervisningen med udbyt-
te.
Ved »beskæftigede« forstås personer, der indgår i arbejds-
styrken, og som er ansat i en offentlig eller privat virksom-
hed. Dvs. den samme personkreds, som er omfattet af den
gældende formulering. Ved en virksomheds ansatte forstås
personer, som modtager vederlag for personligt arbejde i et
tjenesteforhold. Ved afgørelsen af, om en person er ansat,
lægges der vægt på, om den pågældende er underlagt virk-
somhedens instrukser, tilsyn og kontrol, og om
vedkommende skal have indeholdt A-skat og AM-bidrag af
vederlaget. Det kan ligeledes indgå, om den pågældende i
overvejende grad arbejder for virksomheden eller har en af-
tale om en løbende arbejdsydelse.
Ved »ledige« forstås personer, der indgår i arbejdsstyrken,
men som ikke er i beskæftigelse. Det vil primært omfatte
personer, der er omfattet af målgrupperne oplistet i § 6 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs.
1) Personer, som modtager dagpenge efter lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v.
2) Jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate
personer under 30 år med en erhvervskompetencegi-
vende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller
overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og
som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter
integrationsloven.
3) Aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og akti-
vitetsparate personer under 30 år med en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse, som modtager kon-
tanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv so-
cialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktions-
programmet efter integrations-loven.
4) Uddannelsesparate personer under 30 år uden en er-
hvervskompetencegivende uddannelse, som modtager
uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om
aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af intro-
duktionsprogrammet efter integrationsloven.
5) Aktivitetsparate personer under 30 år uden en er-
hvervskompetencegivende uddannelse, som modtager
uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om
aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af intro-
duktionsprogrammet efter integrationsloven.
6) Personer, der modtager sygedagpenge efter lov om sy-
gedagpenge.
7) Personer i jobafklaringsforløb.
8) Personer i ressourceforløb.
9) Personer, der er visiteret til fleksjob eller er visiteret
til tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig
virksomhed på grund af en varigt og væsentligt nedsat
arbejdsevne, bortset fra fleksjobvisiterede omfattet af
nr. 10.
10) Personer i revalideringsforløb bortset fra personer i
forrevalidering om-fattet af nr. 6.
11) Personer, der modtager førtidspension efter lov om
social pension eller efter lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
12) Selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse og ikke
opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp
til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., forsørgelsesydelser efter
lov om aktiv socialpolitik eller su efter SU-loven, og
personer, der ikke kan få tilbud efter integrationslo-
ven.
13) Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og
beskæftigelsesfremmende indsats.
Personer, der ikke indgår i arbejdsstyrken, f.eks. fordi de
modtager alderspension og ikke har arbejdsmarkedstilknyt-
ning i form af beskæftigelse, vil således ikke kunne deltage i
fagene, selvom de i øvrigt måtte opfylde adgangsbetingel-
serne til forberedende voksenundervisning. Alderspensioner
er folkepension, arbejdsmarkedspension, privattegnede pen-
sioner (ratepension, livrenter m.v.) og lign. Arbejdsmarkeds-
tilknytning i form af beskæftigelse vil indebære, at alders-
pensionister, der har en varig beskæftigelse i en offentlig el-
ler privat virksomhed vil kunne deltage, selvom de modta-
ger alderspension. Ved varig beskæftigelse, så man indgår i
arbejdsstyrken, forstås en arbejdsmarkedstilknytning på me-
re end 8 timer om ugen i gennemsnit i de sidste 12 uger, før
deltageren tilmeldes til faget.
Optagelsen til fagene FVU-digital og FVU-engelsk vil ske
på baggrund af en vurdering af, om deltageren vil kunne få
udbytte af undervisningen.
Med hensyn til beskæftigede, der skal deltage i fagene
som virksomhedsrettede forløb, vil uddannelsesinstitutionen
som hidtil skulle fortage vurderingen i samarbejde med virk-
somheden. For ledige, der skal deltage i fagene som led i be-
skæftigelsesindsatsen, vil uddannelsesinstitutionen skulle
foretage vurderingen efter indstilling fra jobcentrene. For
beskæftigede, der ikke skal deltage i virksomhedsrettede
forløb, og for ledige, der ikke skal deltage som led i beskæf-
tigelsesindsatsen, vil uddannelsesinstitutionen skulle foreta-
ge vurderingen.
Vurderingen af, om beskæftigede, der ikke skal deltage i
virksomhedsrettede forløb, og ledige vil kunne få udbytte af
undervisningen i FVU-digital og FVU-engelsk, forventes at
blive understøttet med brug af en obligatorisk samtaleguide
ved optagelsen. Der vil særligt for ledige, der skal deltage i
fagene som led i beskæftigelsesindsatsen, blive etableret en
ordning, hvorefter jobcentrene i deres vurdering af den le-
diges muligheder vejledende kan benytte samtaleguiden og
på den baggrund indstille til VUC, at den ledige tilbydes
FVU-fagene.
18
Der vil blive fastsat regler om optagelse og samtaleguide i
medfør af den eksisterende bemyndigelse i § 4, stk. 5, nr. 1,
i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun-
dervisning for voksne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
§ 5, stk. 3, i lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeunder-visning for voksne indeholder regler om, at
FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start skal udbydes
mindst fire gange om året af mindst to uddannelsesinstitutio-
ner m.v. inden for naturlige geografiske områder. FVU-digi-
tal og FVU-engelsk er ikke omfattet af det såkaldte åben-
hedskrav.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås at ændre § 5, stk. 3, i lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne
således, at FVU-digital og FVU-engelsk omfattes af åben-
hedskravet om, at fagene i lighed med FVU-dansk, FVU-
matematik og FVU-start udbydes mindst fire gange om året
af mindst to uddannelsesinstitutioner m.v. inden for naturli-
ge geografiske områder. Det indebærer, at alle, der er beret-
tiget til fagene, kan mod-tage denne undervisning inden for
en rimelig geografisk afstand (dvs. naturlige geografisk om-
råder) og på flere typer af institutioner.
Det foreslås, at åbenhedskravet først skal gælde fra 1. ja-
nuar 2021, jf. lovforslagets § 5, stk. 4, og bemærkningerne
dertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
§ 10, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne indeholder regler om, at
FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start er omfattet af re-
gional koordinering. Bestemmelsen indebærer, at regionsrå-
det i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og andre
udbydere af undervisning efter loven koordinerer indsatsen i
regionen, herunder den geografiske placering af udbud af
FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start og kapaciteten,
med henblik på at der er et tilstrækkeligt og varieret tilbud
til alle. FVU-digital og FVU-engelsk er efter § 10, stk. 1, 2.
pkt., ikke omfattet af den regionale koordinering.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås at ophæve § 10, stk. 1, 2. pkt., hvorved FVU-
digital og FVU-engelsk i lighed med FVU-dansk, FVU-ma-
tematik og FVU-start omfattes af den regionale koordine-
ring.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Ved § 2, nr. 13 og 15, i lov nr. 1701 af 27. december 2018
om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov
om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervis-
ning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved delta-
gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskel-
lige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og
videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-
godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)
affattedes § 5, stk. 3, og § 10, stk. 1, i lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne
med ikrafttrædelse den 1. januar 2022, jf. § 14, stk. 2, i lov
nr. 1701 af 27. december 2018.
Det foreslås, at § 2, nr. 13 og 15, i lov nr. 1701 af 27. de-
cember 2018 ophæves.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 2
og 3, hvor § 5, stk. 3, og § 10, stk. 1, i lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne
ændres, så de kommer til at svare til affattelsen som følge af
§ 2, nr. 13 og 15, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, hvor-
for ændringerne af lovtekniske årsager foreslås ophævet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
§ 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 om ændring
af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forbe-
redende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne, lov om Arbejdsgivernes Ud-dannelsesbidrag, lov
om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre
love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreud-
dannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørel-
sen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) indeholder
bestemmelser om, at bl.a. lovens § 2, nr. 13 og 15, træder i
kraft den 1. januar 2022.
§ 15, stk. 1, i samme lov indeholder bestemmelser om, at
bl.a. lovens § 2, nr. 13 og 15, ikke finder anvendelse for ud-
dannelser, der er påbegyndt eller påbegyndes i perioden fra
den 1. januar 2019 til den 31. december 2021.
Det foreslås, at henvisningerne til § 2, nr. 13 og 15, i lov nr.
1701 af 27. december 2018 udgår af § 14, stk. 2, og § 15,
stk. 1, i lov nr. 1701 af 27. december 2017.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 1,
hvorved § 2, nr. 13 og 15, i lov nr. 1701 af 27. december
2018, foreslås ophævet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
19
Til § 5
Til nr. 1
Ved lov nr. 326 af 31. marts 2020 blev Rejsegarantifon-
den udvidet med en tredje fondskasse: Fondskassen for eks-
traordinære omstændigheder. Med fondskassen for ekstraor-
dinære omstændigheder blev Rejsegarantifondens formål
udvidet til også at dække ekstraordinære situationer, som
f.eks. den aktuelle situation som følge af COVID-19, der
hindrer rejsens gennemførelse, uden at rejseudbyderen er
gået konkurs. Der blev samtidigt stillet en statsgaranti på 1,5
mia. kr. til dækning af sådanne ekstraordinære situationer.
Refusion eller godtgørelse i forbindelse med afbestilte og
annullerede rejser sker efter lov nr. 326 af 31. marts 2020
sker således ved træk på statsgarantien på 1,5 mia. kr. Det
følger videre af loven, at trækket på statsgarantien skal tilba-
gebetales kollektivt af Rejsegarantifondens medlemmer som
et bidrag fastsat ud fra rejseudbyderens omsætning og uaf-
hængigt af, hvor meget de enkelte medlemmer har trukket
på statsgarantien.
Ved politisk aftale af 12. maj 2020 er det aftalt at yde et
statstilskud på 600 mio. kr., der går til dækning af trækket
på statsgarantien på 1,5 mia. kr. i perioden, fra COVID-19
umuliggjorde rejsesituationer på grund af Udenrigsministe-
riets rejsevejledning til og med den 13. april 2020.
Det foreslås, at der i § 23 stk. 6, i lov om en rejsegaranti-
fond indsættes en ny bestemmelse, hvorved erhvervsmini-
steren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om den
nye tilskudsordning.
Det foreslås i § 23, stk. 6, 1. pkt., at erhvervsministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om udbetaling af tilskud til
rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangø-
rer. Det er hensigten at denne bemyndigelse udnyttes til at
udstede en bekendtgørelse, hvori erhvervsministeren bl.a.
kan fastsætte regler om kriterier for at opnå kompensation,
vilkår for kompensation, modtagerkreds, udbetaling af kom-
pensation, tilbagebetaling af kompensation og dokumenta-
tion, regnskab, revision og rapportering, samt tilsyn og kon-
trol mv.
I kompensationsperioden suspenderes træk fra fondskas-
sen for ekstraordinære situationer og dermed lån under stats-
garantien til brug for godtgørelse og refusion af annullerede
eller afbrudte pakkerejser i medfør af kapitel 2 a i lov om en
rejsegarantifond. Hvis rejseudbydere eller formidlere for
udenlandske rejsearrangører har fået udbetalt refusion under
statsgarantien, vil det pågældende træk på statsgarantien, så-
fremt de lever op til de fastsatte regler, blive konverteret til
kompensation. Det betyder, at allerede optagne lån vil kunne
konverteres til tilskud, der ikke skal tilbagebetales, hvis be-
tingelserne er opfyldt.
Det foreslås endvidere i § 23 stk. 6, 2. pkt., at erhvervsmi-
nisteren skal kunne bemyndige Rejsegarantifonden til at ad-
ministrere udbetaling af tilskud til rejseudbydere og formid-
lere for udenlandske rejsearrangører, herunder til at træffe
afgørelse om udbetaling af tilskud.
Disse regler vil svare til reglerne i bekendtgørelse nr. 835
af 10. juni 2020, som vedrører Rejsegarantifondens admini-
stration af udbetaling af tilskud ved træk på statsgarantien
på 1.5 mia. kr. Det er således hensigten ved bekendtgørelse
at fastsætte regler om, at Rejsegarantifonden kan yde kom-
pensation som bidrag til dækning af faktiske omkostninger,
som rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsear-
rangører, der er registreret i Rejsegarantifonden og ikke har
tilsluttet sig en anden garantiordning, har haft i forbindelse
med pakkerejser, der er annulleret eller afbestilt på bag-
grund af Udenrigsministeriets rejsevejledning, hvori alle ik-
ke-nødvendige rejser frarådes på grund af udbredelsen af
COVID-19, og som skulle være påbegyndt i perioden om-
fattet af Udenrigsministeriets rejsevejledning frem til og
med den 13. april 2020.
Med den foreslåede bestemmelse vil der endvidere være
mulighed for at henlægge afgørelseskompetence til Rejsega-
rantifonden, der således kan træffe afgørelse om udbetaling
af tilskuddene.
Den foreslåede bestemmelse gælder ikke alene det oven-
for nævnte tilskud på i alt 600 mio. kr., men også eventuelle
kommende tilskud til Rejsegarantifonden.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2020, jf. dog stk. 2-4.
Baggrunden for denne ikrafttræden er, at lovforslagets § 5,
om bemyndigelsesbestemmelse til Rejsegarantifonden, skal
træde i kraft den 1. juli 2020.
Det foreslås i stk. 2, at §§ 1og 2, træder i kraft den 1. au-
gust 2020. Dette vedrører ændringerne i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
som omhandler reglerne om et justeret uddannelsesløft.
Det foreslås i stk. 3, at § 3, nr. 1 og 3, og § 4, træder i kraft
den 1. september 2020. Lovforslagets § 3, nr. 1 og 3, og § 4,
indebærer, at adgangen til fagene FVU-digital og FVU-en-
gelsk udvides, så beskæftigede, der ikke skal deltage i virk-
somhedsrettede forløb, og ledige fremover også kan modta-
ge undervisning i fagene. Ikrafttrædelsesdatoen er fastsat til
den 1. september 2020 af hensyn til, at der lokalt skal være
tid til etableringen af rammerne for udbuddet.
Det foreslås i stk. 4, at § 3, nr. 2, træder i kraft den 1. janu-
ar 2021. Lovforslagets § 3, nr. 2, indebærer, at fagene FVU-
digital og FVU-engelsk omfattes af det almindelige åben-
hedskrav i § 5, stk. 3, i lov om forberedende voksenunder-
visning og ordblindeundervisning for voksne, hvilket bety-
der, at FVU-digital og FVU-engelsk ligesom de tre andre
FVU-fag skal udbydes mindst fire gange om året af mindst
to uddannelsesinstitutioner m.v. inden for naturlige geogra-
fisk områder i 2021. Som følge af at institutionerne ikke har
kunnet planlægge undervisningen før sommerferien, foreslås
det, at der ikke stilles krav om et mindst antal udbud i efter-
året 2020. Det forudsættes, at institutioner i videst muligt
omfang sørger at udbyde fagene FVU-digital og FVU-en-
gelsk i efteråret 2020, herunder også som ikke virksomheds-
rettede forløb.
20
Da de love, som i lovforslaget foreslås ændret, ikke gæl-
der for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for
disse dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for Færø-
erne og Grønland.
21
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, som ændret senest ved § 2 i lov nr.
525 af 27. april 2020, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 53....
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1, kan til-
bud om en erhvervsuddannelse efter § 96 uanset
stk. 1 gives, hvis tilbuddet styrker personens mu-
ligheder for fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
Stk. 3-7…
1. I § 53, stk. 2, indsættes efter »nr. 1«: »og 2«, og
»en erhvervsuddannelse« ændres til: »uddannel-
se«.
§ 55. Til personer, der modtager forsørgelses-
ydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedag-
penge eller modtager fleksløntilskud efter kapitel
20 i denne lov, kan der ikke gives et tilbud, som
rækker ud over den dato, hvor personen er beretti-
get til den enkelte forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2-3....
2. I § 55, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk.
2-4«.
3. I § 55 indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:
»Stk. 4. Der kan gives tilbud efter § 96, som ræk-
ker ud over den dato, hvortil personen er berettiget
til den enkelte forsørgelsesydelse, og personen har
ret til at fortsætte tilbuddet, hvis personen ved
ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i §
6. Tilbuddet fortsættes på den ydelse, som perso-
nen er berettiget til efter ydelses- og målgruppe-
skift.«
§ 96. Inden for en pulje kan personer omfattet af
§ 6, nr. 1, som er fyldt 30 år, få tilbud om en er-
hvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannel-
ser i følgende tilfælde:
1) …
2)…
4. I § 96, stk. 1, ændres »tilbud om en erhvervsud-
dannelse« til: »tilbud om en hel eller en del af en
erhvervsuddannelse«, og efter »lov om erhvervs-
uddannelser« indsættes: », jf. dog stk. 3, og perso-
ner omfattet af § 6, nr. 2, som er fyldt 30 år, kan få
22
Stk. 2. Hele uddannelsen skal kunne gennemfø-
res inden for den periode, hvor personen er beret-
tiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsfor-
sikring.
Stk. 3. Under uddannelsen er personen fritaget
fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. til at være aktivt jobsøgende og stå til rådig-
hed for henvist arbejde.
tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddannel-
se efter lov om erhvervsuddannelser«.
5. § 96, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
6. I § 96, stk. 3, der bliver stk. 2, indsættes efter
»pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.«: »og lov om aktiv socialpolitik«.
§ 100....
Stk. 2. Tilbud om erhvervsuddannelse efter § 96
kan alene gives efter aftale med personen. Perso-
nen har pligt til at påbegynde og deltage i tilbud-
det, når personen har indgået aftale med jobcentret
om tilbuddet.
Stk. 3. Personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, har
pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14i he-
le perioden, hvor de modtager ydelse efter lov om
aktiv socialpolitik. Det gælder dog ikke, hvis plig-
ten til tilbud er bortfaldet efter § 106.
7. § 100, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
8. I § 100 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Tilbud om uddannelse efter §§ 96 og 97 a
kan alene gives efter aftale med personen. Perso-
nen har pligt til at påbegynde og deltage i tilbud-
det, når personen har indgået aftale med jobcente-
ret om tilbuddet.«
§ 195. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes
driftsudgifter for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8,
11 og 13, når udgiften angår følgende:¬1) Tilbud
efter kapitel 14, herunder:
2-5) ...
9. I § 195, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »deltager-
betaling«: », jf. dog § 196«.
§ 196. Inden for en pulje refunderer staten 80
pct. af en kommunes udgifter til tilbud om er-
hvervsuddannelse efter § 96.
Stk. 2....
10. I § 196, stk. 1, ændres »erhvervsuddannelse«
til: »uddannelse«, og efter »§ 96« indsættes: »,
herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis perso-
nen skifter målgruppe, jf. § 55, stk. 4«.
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, som
ændret ved § 1 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 7 i
lov nr. 1430 af 5. december 2018, § 1 i lov nr. 274
af 26. marts 2020 og § 2 i lov nr. 473 af 22. april
2020, foretages følgende ændringer:
§ 48 a. Et medlem, der deltager i tilbud om en
erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, modtager dagpenge med et
1. I § 48 a, stk. 1, ændres »erhvervsuddannelse«
til: »uddannelse«.
23
beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, jf.
§§ 47 og 70, dog højst et beløb svarende til med-
lemmets hidtidige dagpengesats, jf. dog stk. 2.
Stk. 2…
§ 75 i. Et medlem, der deltager i tilbud om en er-
hvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, har ret til at låne et beløb sva-
rende til forskellen mellem 80 pct. af højeste dag-
pengesats, jf. §§ 47 og 70, og medlemmets hidtidi-
ge dagpengesats med fradrag af 37 pct. Lånebelø-
bet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2....
2. I § 75 i, stk. 1, 1. pkt., ændres »erhvervsuddan-
nelse« til: »uddannelse«.
§ 3
I lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 602 af 23. maj 2019, som ændret ved §
2 i lov nr. 1701 af 27. december 2018, foretages
følgende ændringer:
§ 4. Forberedende voksenundervisning omfatter
prøveforberedende enkeltfagsundervisning i de
fem fag:
1) Læsning, stavning og skriftlig fremstilling.
2) Talforståelse, regning og basale matematiske
begreber.
3) Mundtlig fremstilling og formidling for to-
sprogede.
4) Digital opgaveløsning for offentlige og priva-
te virksomheders ansatte.
5) Engelsk for offentlige og private virksomhe-
ders ansatte.
Stk. 2....
1. I § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, ændres »offentlige og
private virksomheders ansatte« til: »beskæftigede
og ledige«.
§ 5....
Stk. 2....
Stk. 3. Mindst fire gange om året udbydes forbe-
redende voksenundervisning, jf. § 4, stk. 1, nr.
1-3, og stk. 2, på alle trin af mindst to uddannel-
sesinstitutioner m.v. inden for naturlige geografi-
ske områder.
2. I § 5, stk. 3, ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-3, og stk.
2« til: »§ 4, stk. 1 og 2«.
24
Stk. 4....
§ 10. Regionsrådet koordinerer i samarbejde
med voksenuddannelsescentrene og andre udbyde-
re af undervisning efter denne lov indsatsen i re-
gionen, herunder den geografiske placering af ud-
buddet og kapaciteten, med henblik på at der er et
tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle. 1. pkt. fin-
der dog ikke anvendelse i forhold til udbud af un-
dervisning efter § 4, stk. 1, nr. 4 og 5. Undervis-
ningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
3. § 10, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 4
I lov nr. 1701 af 27. december 2018 om ændring
af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov
om forberedende voksenundervisning og ordblin-
deundervisning for voksne, lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og til-
skud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse og forskellige andre
love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og
videreuddannelse og flytning af administrationen
af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag) foretages følgende ændringer:
§ 2
13. § 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Mindst fire gange om året udbydes for-
beredende voksenundervisning, jf. § 4, stk. 1 og 2,
på alle trin af mindst to uddannelsesinstitutioner
m.v. inden for naturlige geografiske områder.«
1. § 2, nr. 13 og 15, ophæves.
15. § 10, stk. 1, affattes således:
»Regionsrådet koordinerer i samarbejde med
voksenuddannelsescentrene og andre udbydere af
undervisning efter denne lov indsatsen i regionen,
herunder den geografiske placering af udbuddet
og kapaciteten, med henblik på at der er et til-
strækkeligt og varieret tilbud til alle. Undervis-
ningsministeren fastsætter nærmere regler her-
om.«
§ 14
Stk. 1… 2. I § 14, stk. 2, og § 15, stk. 1, ændres »8, 10, 13
og 15« til: »8 og 10«.
25
Stk. 2. § 1, nr. 5, 11, 14, 16, 23, 27 og 29, § 2,
nr. 2, 4, 6, 8, 10, 13 og 15, § 4, nr. 14, § 5, nr. 8,
og § 8, nr. 3, 5, 8 og 10, træder i kraft den 1. janu-
ar 2022.
Stk. 3....
§ 15
Stk. 1. § 1, nr. 5, 11, 14, 16, 23, 27 og 29, § 2,
nr. 2, 4, 6, 8, 10, 13 og 15, § 4, nr. 14, § 5, nr. 8,
og § 8, nr. 3 og 5, finder ikke anvendelse for ud-
dannelser, der er påbegyndt eller påbegyndes i pe-
rioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december
2021. For sådanne uddannelser finder de bestem-
melser, som træder i kraft den 1. januar 2019, jf. §
14, stk. 1, eller på et senere tidspunkt i medfør af §
14, stk. 3, anvendelse.
Stk. 2....
§ 5
I lov om en rejsegarantifond, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1023 af 3. juli 2018, som ændret ved lov
nr. 612 af 14. maj 2020, foretages følgende æn-
dringer:
I § 23 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte regler,
der bemyndiger Rejsegarantifonden til at admini-
strere udbetaling af tilskud til rejseudbydere og
formidlere for udenlandske rejsearrangører, herun-
der om at træffe afgørelser om udbetaling af til-
skud.«
26