Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 18. juni 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    AX24814

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l121/20191_l121_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 18. juni 2020
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om luftfart1)
    (Harmonisering af droneområdet)
    § 1
    I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13.
    oktober 2017, som ændret ved lov nr. 1114 af 29. december
    1997, § 5 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, lov nr. 731 af 8. juni
    2018 og § 35 i lov nr. 1706 af 27. december 2018, foretages
    følgende ændringer:
    1. I § 1 a indsættes efter »luftfartsområdet«: », herunder dro-
    neområdet«.
    2. Kapitel 9 a affattes således:
    »Kapitel 9 a
    Regulering af droner
    Definition
    § 126 a. Ved en drone forstås ethvert ubemandet luftfar-
    tøj, der opereres eller er beregnet til at operere autonomt el-
    ler blive fjernstyret uden en pilot ombord.
    Geografisk afgrænsning af brugen af droner
    § 126 b. Flyvning med droner må alene ske uden for fly-
    vesikkerhedsmæssigt kritiske områder, sikringsmæssigt kri-
    tiske områder og særlig følsomme naturområder, jf. dog stk.
    2-4 og § 126 f.
    Stk. 2. Transportministeren kan efter forhandling med ju-
    stitsministeren og forsvarsministeren fastsætte nærmere be-
    stemmelser om flyvning over sikringsmæssigt kritiske områ-
    der.
    Stk. 3. Transportministeren kan efter forhandling med ju-
    stitsministeren fastsætte nærmere bestemmelser, der har til
    formål at sikre privatlivets fred.
    Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte nærmere be-
    stemmelser om flyvning over flyvesikkerhedsmæssigt kriti-
    ske områder og særlig følsomme naturområder.
    Ansvarsforsikring
    § 126 c. Ejeren af en drone skal have tegnet ansvarsfor-
    sikring i henhold til § 130.
    Stk. 2. Transportministeren fastsætter nærmere bestem-
    melser om tegning af ansvarsforsikring, jf. stk. 1, herunder
    om undtagelser fra kravet om tegning af ansvarsforsikring.
    Bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om droner for
    Færøerne og Grønland
    § 126 d. Transportministeren kan for Færøerne og Grøn-
    land fastsætte bestemmelser, som svarer til de af Den Euro-
    pæiske Union udstedte direktiver og forordninger på dro-
    neområdet med de ændringer, som henholdsvis de færøske
    og grønlandske forhold tilsiger.
    Flyvning under påvirkning af spiritus,
    bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom m.v.
    § 126 e. Flyvning eller forsøg på flyvning med droner må
    ikke finde sted, hvis føreren af dronen har indtaget spiritus i
    et sådant omfang, at
    1) alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter fly-
    vningen overstiger 0,5 promille eller alkoholkoncentra-
    tionen i udåndingsluften under eller efter flyvningen
    overstiger 0,25 mg pr. liter luft eller
    1) I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1139/2018/EU af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart
    og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr.
    996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning
    (EØF) nr. 3922/91. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er
    således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
    Til lovforslag nr. L 121 Folketinget 2019-20
    Transport- og Boligmin., j.nr., 2019-4004
    AX024814
    2) føreren i øvrigt ikke kan føre dronen på fuldt betryg-
    gende måde.
    Stk. 2. Flyvning eller forsøg på flyvning med droner må
    ikke finde sted, hvis førerens blod under eller efter flyvnin-
    gen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter
    regler fastsat af transportministeren er klassificeret som far-
    lige for flyvesikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold
    til en lovlig recept. 1. pkt. gælder tilsvarende for stoffer,
    som den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig re-
    cept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med
    recepten.
    Stk. 3. Flyvning eller forsøg på flyvning med droner må
    endvidere ikke finde sted, hvis føreren af dronen på grund af
    sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, på-
    virkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af
    lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at denne er
    ude af stand til at føre dronen på fuldt betryggende måde.
    Stk. 4. Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren af en
    drone afgiver udåndings-, spyt- eller svedprøve eller lader
    sine øjne besigtige.
    Stk. 5. Politiet kan fremstille en fører af en drone til udta-
    gelse af blod- og urinprøve, hvis der er grund til at antage, at
    vedkommende har overtrådt stk. 1, 2 eller 3, eller
    vedkommende nægter at medvirke til en udåndingsprøve,
    spytprøve, svedprøve eller øjenbesigtigelse. Angår mistan-
    ken andre forhold end spirituspåvirkning, kan politiet tillige
    fremstille den pågældende til undersøgelse af en læge. Det
    samme gælder ved mistanke om spirituspåvirkning, når sær-
    lige omstændigheder taler derfor.
    Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
    de prøver og undersøgelser, der er nævnt i stk. 4 og 5.
    Politi og redningsberedskab
    § 126 f. Transportministeren kan efter forhandling med
    forsvarsministeren fastsætte bestemmelser om forhold for
    droner, der anvendes i forbindelse med redningsberedskabet.
    Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med trans-
    portministeren fastsætte bestemmelser om forhold for politi-
    ets anvendelse af droner.
    Markedsovervågning
    § 126 g. Transportministeren eller den offentlige myndig-
    hed, som ministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn med
    overholdelsen af produktkrav på droneområdet.
    Stk. 2. Transportministeren eller den offentlige myndig-
    hed, som ministeren bemyndiger hertil efter stk. 1, har til
    enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse
    adgang til en virksomheds forretningslokaler, herunder la-
    gerlokaler og transportmidler, forretningsbøger og doku-
    menter, der vedrører produkter, der føres kontrol med, her-
    under dokumenter om typegodkendelse, CE-mærkning og
    lign. i papirform m.v. og materiale, der opbevares i elektro-
    nisk form, med henblik på at føre tilsyn med overholdelsen
    af produktkrav, der er fastsat i de af Den Europæiske Union
    udstedte forordninger på droneområdet. Politiet yder om
    nødvendigt bistand hertil.
    Stk. 3. Transportministeren eller den offentlige myndig-
    hed, som ministeren bemyndiger hertil efter stk. 1, kan til
    enhver tid kræve, at en erhvervsdrivende vederlagsfrit udle-
    verer oplysninger og dokumenter, der vedrører produkter,
    der føres tilsyn med, herunder dokumenter om typegodken-
    delse, CE-mærkning og lign. i papirform m.v. og materiale,
    der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre til-
    syn med overholdelsen af produktkrav, der er fastsat i de af
    Den Europæiske Union udstedte forordninger på droneom-
    rådet. Hvis den erhvervsdrivende ikke er i besiddelse af de
    pågældende oplysninger og dokumenter, er den erhvervsdri-
    vende forpligtet til at indhente disse.
    Stk. 4. En erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende
    eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informatio-
    ner om den lovlige anvendelse af droner. Transportministe-
    ren eller den offentlige myndighed, der er bemyndiget efter
    stk. 1, kan påbyde den erhvervsdrivende at ophøre med an-
    givelse af vildledende eller urigtige informationer i forbin-
    delse med salg og markedsføring af droner.
    Stk. 5. Transportministeren kan fastsætte nærmere be-
    stemmelser om gennemførelsen eller anvendelsen af be-
    stemmelser om produkttilsyn med produktkrav i de af Den
    Europæiske Union udstedte direktiver og forordninger på
    droneområdet, herunder mærkningskrav på droneområdet.
    Transportministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser
    om udstedelse af påbud og om tilbagekaldelse og tilbage-
    trækning af droneprodukter.
    Stk. 6. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser
    om en gebyrordning til dækning af omkostninger i forbin-
    delse med udførelsen af markedskontrol omfattet af stk. 2-4
    og forskrifter udstedt i medfør af stk. 5, som udføres af den
    offentlige myndighed, der er bemyndiget i medfør af stk. 1.«
    3. § 149, stk. 16, affattes således:
    »Stk. 16. Overtrædelse af § 126 b, stk. 1, § 126 c, stk. 1,
    og § 126 g, stk. 2 og 3, straffes med bøde.«
    4. § 149, stk. 17, affattes således:
    »Stk. 17. Overtrædelse af § 126 e, stk. 1-3, straffes med
    bøde. Straffen kan stige til fængsel indtil 1 år, hvis føreren
    tidligere er dømt efter § 126 e, stk. 1-3.«
    5. § 150, stk. 10, affattes således:
    »Stk. 10. Føreren af en drone skal betinget frakendes ret-
    ten til at føre en drone, herunder til at føre en drone, hvortil
    der kræves tilladelse efter artikel 5 i Europa-Kommissionens
    gennemførelsesforordning 947/2019/EU af 24. maj 2019 om
    regler og procedurer for operation af ubemandede fartøjer,
    hvis
    1) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 e,
    stk. 1, der ikke er omfattet af stk. 12, nr. 1,
    2) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 e,
    stk. 2, 2. pkt., eller overtrædelse af § 126 e, stk. 3, der
    ikke er omfattet af stk. 12, nr. 2, eller
    3) føreren af dronen under tilsidesættelse af væsentlige
    hensyn til flyvesikkerheden har voldt skade på person
    eller ting eller fremkaldt fare herfor.«
    6. To steder i § 150, stk. 11, 1. pkt., udgår »mindre«.
    7. § 150, stk. 12, affattes således:
    2
    »Stk. 12. Føreren af en drone skal ubetinget frakendes ret-
    ten til at føre en drone, herunder til at føre en drone, hvortil
    der kræves tilladelse efter artikel 5 i Europa-Kommissionens
    gennemførelsesforordning 2019/947/EU af 24. maj 2019 om
    regler og procedurer for operation af ubemandede fartøjer,
    for et tidsrum af mellem 2 og 10 år, hvis
    1) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 e,
    stk. 1, med en alkoholkoncentration i blodet under eller
    efter flyvningen over 1,20 promille eller en alkohol-
    koncentration i udåndingsluften under eller efter fly-
    vningen over 0,60 mg pr. liter luft,
    2) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 e,
    stk. 2, 1. pkt., eller under skærpende omstændigheder
    har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 e, stk. 3,
    3) føreren af dronen forsætligt har voldt skade på andres
    person eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende
    fare herfor eller i øvrigt har ført en drone på særlig hen-
    synsløs måde,
    4) føreren har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for
    sig er omfattet af stk. 10,
    5) føreren tidligere er betinget frakendt retten til at føre en
    drone og har begået et nyt forhold omfattet af stk. 10 i
    prøvetiden eller
    6) føreren tidligere er frakendt retten til at føre en drone
    ubetinget og har begået et nyt forhold, der er omfattet
    af nr. 1-3 eller stk. 10, inden 2 år efter udløbet af fra-
    kendelsestiden.«
    8. § 150, stk. 14, 1. pkt., affattes således:
    »Stk. 14. Skønner Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at
    betingelserne for ubetinget frakendelse af retten til at føre en
    drone, herunder til at føre en drone, hvortil der kræves tilla-
    delse efter artikel 5 i Europa-Kommissionens gennemførel-
    sesforordning 947/2019/EU af 24. maj 2019 om regler og
    procedurer for operation af ubemandede fartøjer, foreligger,
    kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen midlertidigt inddrage
    retten til at føre en drone.«
    9. I § 150, stk. 15, 1. pkt., ændres »en mindre drone eller ret
    til at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter
    § 126 f, stk. 1« til: »en drone, herunder til at føre en drone,
    hvortil der kræves tilladelse efter artikel 5 i Europa-Kom-
    missionens gennemførelsesforordning 947/2019/EU af 24.
    maj 2019 om regler og procedurer for operation af ubeman-
    dede fartøjer«.
    10. I § 150, stk. 16, stk. 17, 1. pkt., stk. 19, 1. og 4. pkt., og
    stk. 20 og 21, ændres »en mindre drone eller retten til at føre
    en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f,
    stk. 1« til: »en drone, herunder til at føre en drone, hvortil
    der kræves tilladelse efter artikel 5 i Europa-Kommissionens
    gennemførelsesforordning 947/2019/EU af 24. maj 2019 om
    regler og procedurer for operation af ubemandede fartøjer«.
    11. § 150, stk. 18, affattes således:
    »Stk. 18. Afsiges der i en sag, hvori retten til at føre en
    drone, herunder til at føre en drone, hvortil der kræves tilla-
    delse efter artikel 5 i Europa-Kommissionens gennemførel-
    sesforordning 947/2019/EU af 24. maj 2019 om regler og
    procedurer for operation af ubemandede fartøjer, er inddra-
    get efter stk. 14, frifindende dom med hensyn til spørgsmå-
    let om frakendelse, eller sker frakendelsen betinget, skal
    dronebeviset eller tilladelsen efter artikel 5 i Europa-Kom-
    missionens gennemførelsesforordning 947/2019/EU af 24.
    maj 2019 om regler og procedurer for operation af ubeman-
    dede fartøjer udleveres, selv om dommen ankes.«
    12. § 150, stk. 22, affattes således:
    »Stk. 22. § 150, stk. 1-9, og §§ 150 a-150 d finder ikke
    anvendelse ved frakendelse af retten til at føre en drone, her-
    under til at føre en drone, hvortil der kræves tilladelse efter
    artikel 5 i Europa-Kommissionens gennemførelsesforord-
    ning 2019/947/EU af 24. maj 2019 om regler og procedurer
    for operation af ubemandede fartøjer.«
    § 2
    Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens
    ikrafttræden. Transportministeren kan herunder fastsætte, at
    dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
    § 3
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
    ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
    Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis
    de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
    Folketinget, den 18. juni 2020
    HENRIK DAM KRISTENSEN
    / Erling Bonnesen
    3