Skriftlig fremsættelse (18. juni 2020)
Tilhører sager:
Aktører:
BE8440
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l202/20191_l202_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (18. juni 2020) Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225- timersreglen som led i udfasningen af hjælpepakker i forbindelse med covid-19) (Lovforslag nr. L 202) Danmark er nu et godt stykke inde i en genåbning af samfundet. Hjælpepakkerne har virket. De har blandt andet bidraget til, at dansk økonomi har et bedre afsæt for genop- retningen, der venter forude. Med aftalen om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initi- ativer og eksportinitiativer af den 15. juni er der aftalt en forlængelse af en række af initiativerne på beskæftigelses- området. Hjælpepakkerne udfases i takt med, at samfundet åbner igen. Det betyder, at eksempelvis suspenderingen af ancien- nitetstællingen i dagpengesystemet forlænges med to måne- der. Ordningen for den midlertidige forlængelse af retten til sygedagpenge forlænges i tre måneder. Parallelt med at hjælpepakkerne forlænges som led i en udfasning, er det også relevant at tage stilling til vilkårene for borgere i kontanthjælpssystemet. Lovforslagets formål er derfor at forlænge suspenderin- gen af 225-timersreglen med yderligere to måneder som led i en udfasning. 225-timersreglen betyder, at modtagere af kontanthjælp m.fl. kan få nedsat deres ydelse, hvis de ikke har 225 timers beskæftigelse inden for en 12-månedersperi- ode. Med lovforslaget ændres bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik om suspensionsperioden, således at det frem- går, at perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020 forlænges med 2 måneder, så perioden for for- længelsen af 12-månedersperioden løber fra og med den 9. marts og til og med den 8. september 2020 for optjening af 225 timers beskæftigelse. Personer, der er omfattet 225-ti- mersreglen, men som endnu ikke har fået nedsat hjælpen, får derfor ikke nedsat hjælpen i denne periode. Personer, der allerede har fået nedsat hjælpen som følge af 225-timersreglen før 9. marts 2020, vil ikke i suspensi- onsperioden få sat ydelsen op til hidtidigt niveau. Personer, der måtte få ordinære arbejdstimer i suspensi- onsperioden, kan tælle disse med til opfyldelse af arbejds- kravet på 225 timer. På grund af den ekstraordinære situation er der behov for, at lovforslaget hastebehandles. Det forudsætter en række dispensationer fra reglerne i Folketingets forretningsorden. Lovforslagets hastende karakter er også årsagen til, at lovforslaget ikke har været sendt i høring. Det foreslås, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2019-20 Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/06077 BE008440