Orientering om Justitsministeriets notits om beslutningsforslaget, fra børne- og undervisningsministeren

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
17. juni 2020
Sags nr.: 20/12201-1
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Vedr. B 32
I forbindelse med behandlingen af B 32 har Justitsministeriet oplyst over
for Børne- og Undervisningsministeriet, at Justitsministeriet siden be-
handlingen af det identiske beslutningsforslag nr. B 68, som blev fremsat
af Dansk Folkeparti den 31. januar 2018, og som bortfaldt efter 1. be-
handlingen, har ændret sin vurdering af forslaget.
Det er fortsat Justitsministeriets vurdering, at forslaget vil rejse væsent-
lige spørgsmål i forhold til Den europæiske menneskerettighedskonventi-
ons artikel 14 sammenholdt med artikel 2 i 1. tillægsprotokol, hvorimod
JM vurderer, at forslaget ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens §
70.
Jeg vedlægger til udvalgets orientering Justitsministeriets notits om be-
slutningsforslag B 32.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
B 32 Bilag 4
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Notits
om
Beslutningsforslag nr. B 32 om at afskære statsstøtte til visse friskoler,
hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund
1. Alex Ahrendtsen (DF) og en række andre medlemmer af Folketinget for
Dansk Folkeparti fremsatte den 13. november 2019 forslag til folketingsbe-
slutning nr. B 32 om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halv-
delen af eleverne har udenlandsk baggrund.
Forslaget pålægger regeringen – inden udgangen af folketingsåret 2019-
2020 – at iværksætte de nødvendige regelændringer, der medfører, at stat-
stilskud til fri- og privatskoler, hvor over halvdelen af eleverne har uden-
landsk baggrund, betinges af, at den pågældende skole kan dokumentere, at
den ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det danske sam-
fund. Det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at der er tale
om en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 68 (Forslag til
folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over
halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund) fra folketingsåret 2017-
2018.
Undervisningsministeriet oversendte den 28. marts 2018 i forbindelse med
behandlingen af beslutningsforslag nr. B 68 om at afskære statsstøtte til
visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund, et
brev til Folketingets Undervisningsudvalg. Af brevet fremgår Justitsmini-
steriets vurdering af beslutningsforslag nr. B 68 i forhold til grundloven og
Danmarks internationale forpligtelser.
Dato: 16. juni 2020
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Nanna Therkelsen
Sagsnr.: 2020-0092-2640
Dok.: 1519980
Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
B 32 Bilag 4
Offentligt
2
Af Justitsministeriets vurdering fremgår, at beslutningsforslag nr. B 68 fra
folketingsåret 2017-2018 efter Justitsministeriets umiddelbare vurdering
rejser væsentlige spørgsmål i forhold til grundlovens § 70. Det fremgår end-
videre, at forslaget på det foreliggende grundlag vil rejse væsentlige spørgs-
mål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK)
artikel 14 sammenholdt med artikel 2 i 1. tillægsprotokol til konventionen
om retten til uddannelse.
I forlængelse af førstebehandlingen af beslutningsforslag nr. B 32 den 20.
maj 2020 og den af Børne- og Undervisningsudvalget afgivne betænkning
over forslaget af 3. juni 2020 afgiver Justitsministeriet efter aftale med
Børne- og Undervisningsministeriet hermed en fornyet vurdering af forsla-
get om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af ele-
verne har udenlandsk baggrund, i forhold til Danmarks internationale for-
pligtelser mv.
Som det fremgår nedenfor, er det på det foreliggende grundlag fortsat Ju-
stitsministeriets vurdering, at forslaget om at afskære statsstøtte til visse
friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund, vil rejse
væsentlige spørgsmål i forhold til EMRK artikel 14 sammenholdt med arti-
kel 2 i 1. tillægsprotokol, hvorimod Justitsministeriet vurderer, at forslaget
ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 70.
Om Justitsministeriets vurdering kan nærmere oplyses følgende:
2. Ifølge bemærkningerne til B 32 forstås ved ”elever med udenlandsk bag-
grund” elever, som ikke er danske statsborgere, og elever, der er indvandrere
eller efterkommere af indvandrere.
Om de gældende regler for friskoler og private grundskoler (frie grundsko-
ler) har Børne- og Undervisningsministeriet bl.a. oplyst, at frie grundskoler
er et alternativ til folkeskolen, hvor forældrene kan vælge, at børnenes un-
dervisningspligt skal opfyldes.
Ifølge friskolelovens § 1, stk. 1 og 2, kan frie grundskoler inden for ram-
merne af loven og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer
med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i over-
ensstemmelse med denne overbevisning.
Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9.
klassetrin. Undervisningen skal efter friskolelovens § 1, stk. 2, 1. pkt., stå
3
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Efter lovens § 1, stk.
2, 2. pkt., skal skolerne efter deres formål og i hele deres virke forberede
eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre
samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab
til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder
ligestilling mellem kønnene. Skolerne kan tillige omfatte 1-årig undervis-
ning på 10. klassetrin.
Der ydes statslige tilskud til undervisningen i frie grundskoler på en række
nærmere angivne betingelser. Skolerne skal bl.a. indsende en række oplys-
ninger til Børne- og Undervisningsministeriet, betale et depositum og have
en vedtægt, hvis bestemmelser om bl.a. skolens styrelse er godkendt af
børne- og undervisningsministeren ved oprettelsen.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet påser, at anmeldelsen af en fri grund-
skole, der ønsker statstilskud, er ledsaget af de krævede oplysninger, og god-
kender vedtægtsbestemmelserne om bl.a. skolens styrelse.
Ifølge friskolelovens § 21 a kan børne- og undervisningsministeren træffe
beslutning om, at der ikke ydes tilskud til en ny skole, hvis der efter mini-
sterens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i
lovens § 5, stk. 2, om uafhængighed og om forvaltning af skolens midler,
således at disse alene kommer skolens skole- og undervisningsvirksomhed
til gode.
Det følger af friskolelovens § 9 f, at børne- og undervisningsministeren fører
et almindeligt tilsyn med, at frie grundskoler overholder lovens § 1, stk. 2-
4, § 1 a og § 2, stk. 3, 1. pkt. Det almindelige tilsyn omfatter således bl.a.
kravet om, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræ-
ves i folkeskolen, og skolernes overholdelse af kravet om, at skolerne efter
deres formål og i hele deres virke skal forberede eleverne til at leve i et
samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke
elevernes demokratiske dannelse og kendskab til og respekt for grundlæg-
gende friheds- og menneskerettigheder.
Det almindelige tilsyn består af risikobaserede (databaserede) tilsyn med
undervisningskvalitet og overholdelse af frihed og folkestyre-kravet, tema-
tiske tilsyn med udvalgte skoler og enkeltsagstilsyn, hvor skolen bedes om
at redegøre for et eller flere nærmere angivne forhold. Tilsynet varetages af
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Ved behandlingen af en tilsynssag
vil styrelsen bl.a. inddrage relevante oplysninger, som styrelsen har om sko-
4
len, herunder tidligere henvendelser om skolen, tilsynssager, tilsynserklæ-
ringer, evalueringer, skolens hjemmeside og andre tilgængelige oplysninger
om skolen og dens bestyrelse, ledelse og ansatte.
Hvis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på baggrund af det almindelige
tilsyn er i tvivl om, hvorvidt en skole overholder de to ovennævnte krav, kan
styrelsen føre et skærpet tilsyn med skolen, jf. friskolelovens § 9 g, stk. 1.
Styrelsen overtager i denne situation de facto den lokale tilsynsførendes
rolle med at vurdere skolens efterlevelse af kravene. Under et skærpet tilsyn
vil styrelsen som altovervejende hovedregel deltage som observatør i sko-
lens bestyrelsesmøder mv. og i den forbindelse undersøge, om alle bestyrel-
sesmedlemmer behersker dansk i skrift og tale, undersøge skole-hjem-sam-
arbejdet og gennemføre tilsynsbesøg, hvoraf mindst ét er uanmeldt. Styrel-
sen kan endvidere vælge f.eks. at afholde samtaler med elever på skolen
uden tilstedeværelse af skolens lærere eller andet personale. Et skærpet til-
synsforløb gennemføres normalt inden for en periode på tre måneder.
Ved tilsynets vurdering af, om skolen opfylder kravet om at forberede ele-
verne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre mv., undersøges bl.a.
skolens grundholdning, skolens mål og intentioner, skolens undervisning og
læreproces, udbytte af undervisningen og skolens samlede virksomhed. Som
del af skolens hele virke anses bl.a. den betydning, skolen tillægger arbejdet
med elevernes medindflydelse på skolens dagligdag.
Et skærpet tilsyn kan afsluttes uden bemærkninger, med udstedelse af påbud
til skolen, jf. friskolelovens § 24 a, eller med økonomiske sanktioner, jf.
friskolelovens § 21, stk. 2. Endelig følger det af friskolelovens § 9 h, at
børne- og undervisningsministeren, hvis ministeren på baggrund af et skær-
pet tilsyn finder, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en skole opfyl-
der kravene i lovens § 1, stk. 2, 1. eller 2. pkt., kan træffe afgørelse om, at
skolen ikke længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler, og at
skolen ikke kan modtage tilskud efter loven.
3. Efter grundlovens § 70 kan ingen på grund af sin trosbekendelse eller
afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske
rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.
Bestemmelsen indebærer et forbud mod diskrimination med bl.a. afstam-
ning som kriterium for så vidt angår adgangen til nydelse af borgerlige eller
politiske rettigheder. Udtrykket rettigheder skal ikke forstås snævert, men
må betegne enhver fordelagtig retsposition.
5
Bestemmelsen beskytter mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Be-
skyttelsen gælder således ikke kun, hvor der udtrykkeligt forskelsbehandles
på grund af afstamning (direkte diskrimination), men antages også at gælde,
selvom der formelt set ikke forskelsbehandles på grund af afstamning, men
dog på grund af forhold, der er så nøje forbundet hermed, at resultatet faktisk
bliver meget nær det samme (indirekte diskrimination).
I forbindelse med udlændinge- og integrationsministerens besvarelse af 15.
marts 2020 af spørgsmål nr. 158 (Alm. del) stillet af Udlændinge- og Inte-
grationsudvalget tilkendegav Justitsministeriet bl.a. følgende i relation til
grundlovens § 70:
”Rækkevidden af det i grundlovens § 70 indeholdte forbud mod for-
skelsbehandling på baggrund af afstamning er omdiskuteret i den
juridiske litteratur.
Jens Elo Rytter, Individets grundlæggende rettigheder, 3. udgave
(2019), side 444, anfører om spørgsmålet, at udtrykket omfatter en-
persons race, hudfarve og nationale eller etniske oprindelse (begre-
bet omfatter derimod ikke nationalitet, dvs. statsborgerskab).
Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015),
side 415-416, anfører imidlertid:
”Udtrykket »afstamning«, der blev indsat i 1953-grundloven
under indtryk af antisemitismen før og under anden ver-
denskrig, omfatter race, jf. bl.a. Julius Bomholts bemærknin-
ger under folketingsbehandlingen (Rigsdagstidende 1952-
53, Folketinget Forhandlingerne sp. 2665).”
Af Forfatningskommissionens betænkning af 1953, side 77, fremgår
det, at et mindretal i forbindelse med grundlovsrevisionen i 1953 fo-
reslog, at en bestemmelse om, at enhver har krav på at nyde de i
grundloven indeholdte rettigheder og friheder uden forskelsbehand-
ling af nogen art på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk
eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formuefor-
hold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling, blev indført.
Flertallet foreslog derimod alene en beskyttelse mod forskelsbe-
handling på grund af trosbekendelse. Under udvalgsbehandlingen i
Folketinget blev beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af af-
stamning tilføjet til bestemmelsen. Om baggrunden herfor henvises
til Jens Peter Christensen m.fl., a.st.”
Det er på baggrund af den opfattelse, Justitsministeriet gav udtryk for i den
nævnte besvarelse, Justitsministeriets vurdering, at beslutningsforslag nr. B
32 om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af ele-
6
verne har udenlandsk baggrund, ikke rejser spørgsmål i forhold til grund-
lovens § 70.
4. Efter Justitsministeriets opfattelse skal forslaget endvidere vurderes i for-
hold til EMRK artikel 14 i kombination med artikel 2 i 1. tillægsprotokol
om retten til uddannelse.
Det bemærkes, at forslaget endvidere vil kunne give anledning til overvej-
elser i forhold til EMRK artikel 14 i kombination med artikel 1 i 1. tillægs-
protokol om ejendomsretten, idet forslaget vil kunne indebære, at nogle
friskoler fratages deres statstilskud.
For så vidt angår vurderingen i forhold EMRK artikel 14 kan Justitsministe-
riet henholde sig til den vurdering, der fremgår af det brev, Undervisnings-
ministeriet oversendte til Folketingets Undervisningsudvalg den 28. marts
2018. Vurderingen gengives i det følgende:
”Artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) har følgende ordlyd:
”Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder
og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race,
farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, na-
tional eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt
mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.”
Bestemmelsen har ikke karakter af et generelt forbud mod diskrimi-
nation, men gælder alene inden for områder, der er omfattet af kon-
ventionens øvrige bestemmelser (eller protokoller). Artikel 14 er så-
ledes accessorisk til konventionens øvrige rettigheder, hvilket bety-
der, at den kun kan anvendes sammen med én eller flere af disse.
Heri ligger intet krav om, at en anden rettighed skal være krænket,
men alene et krav om, at den foreliggende situation skal ligge inden
for rettighedens virkeområde.
Bestemmelsen indeholder efter Den Europæiske Menneskerettig-
hedsdomstols (Domstolen) praksis et forbud mod usaglig forskels-
behandling, der indebærer, at personer i sammenlignelige situationer
som udgangspunkt skal behandles ens.
Det følger endvidere af Domstolens praksis, at en forskelsbehand-
ling er diskriminatorisk – og dermed i strid med artikel 14 – hvis den
ikke er objektivt og sagligt begrundet. Heri ligger omvendt, at for-
skelsbehandling er lovlig, hvis den varetager et anerkendelsesvær-
digt formål, og der er proportionalitet mellem det anvendte middel
og det formål, der søges realiseret.
7
Domstolen har desuden udtalt, at det kræver tungtvejende grunde
(”very weighty reasons”), hvis Domstolen skal kunne anse en for-
skelsbehandling baseret alene på nationalitet som forenelig med kon-
ventionen, jf. bl.a. dom af 21. juni 2011 i sagen Ponomaryovi mod
Bulgarien, præmis 52. Domstolen har endvidere i dom af 24. maj
2016 i sagen Biao mod Danmark udtalt, at indirekte forskelsbehand-
ling på baggrund af etnicitet alene er lovlig, hvis den er begrundet i
tvingende og meget vægtige hensyn, der ikke relaterer sig til etnici-
tet, jf. præmis 94 og 114.
Med beslutningsforslaget lægges der op til, at alene friskoler med en
andel af elever med udenlandsk baggrund på mere end 50 pct. skal
underlægges en yderligere tilskudsbetingelse, hvorefter skolen skal
kunne dokumentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers
integration i det danske samfund. En sådan betingelse vil indebære
forskelsbehandling på grundlag af national oprindelse.
Som anført ovenfor er en sådan forskelsbehandling kun berettiget,
hvis den forfølger et anerkendelsesværdigt formål, og der er propor-
tionalitet mellem det anvendte middel og det formål, der forfølges.
I bemærkningerne til beslutningsforslaget er anført, at forslaget har
til formål at sikre, at elevernes integration i det danske samfund ikke
modvirkes.
Efter Justitsministeriets vurdering må det imidlertid bl.a. anses for
tvivlsomt, om indførelse af en særlig tilskudsbetingelse alene be-
grundet i andelen af elever med udenlandsk baggrund på den enkelte
friskole vil udgøre et egnet og proportionalt middel til at opnå det
nævnte integrationsmæssige formål.
Efter Justitsministeriets vurdering vil der kunne peges på andre, min-
dre indgribende og mere egnede måder at forfølge formålet på, ek-
sempelvis gennem det eksisterende tilsyn med skolernes overhol-
delse af krav om undervisning i demokrati og grundlæggende fri-
heds- og menneskerettigheder mv. Der kan i den forbindelse henvi-
ses til det under pkt. 1 [pkt. 2 i denne vurdering] oplyste om de gæl-
dende krav i friskoleloven og tilsynet med overholdelsen heraf.
Det må således ved vurderingen forudsættes, at forslaget alene retter
sig mod friskoler, der lever op til disse krav, idet de i modsat fald
allerede efter gældende ret vil kunne fratages deres tilskud. Det be-
mærkes endvidere, at der ifølge Undervisningsministeriets oplysnin-
ger i tilfælde af et skærpet tilsyn bl.a. foretages en undersøgelse af
skolens grundholdning, mål og intentioner, undervisning og lærepro-
ces, udbyttet af undervisningen og skolens samlede virksomhed. En
række af de momenter, som forslagsstillerne peger på som integra-
tionsfremmende, herunder at give eleverne forståelse for danske
værdier om ligestilling, demokrati og religionens placering i det dan-
ske samfund ifølge grundloven, indgår således i den gældende gene-
8
relle tilsynsordning med alle tilskudsberettigede friskoler i tilfælde,
hvor der vurderes grundlag for at iværksætte skærpet tilsyn.
Det er derfor på det foreliggende grundlag Justitsministeriets vurde-
ring, at det vil rejse væsentlige spørgsmål i forhold til EMRK artikel
14 sammenholdt med artikel 2 i 1. tillægsprotokol at indføre en til-
skudsbetingelse om, at friskoler, der har mere end 50 pct. elever med
udenlandsk baggrund, skal betinges af, at den pågældende friskole
kan dokumentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers in-
tegration i det danske samfund.”


Fremsat den 13. november 2019 af Alex Ahrendtsen (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har
udenlandsk baggrund
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde-
værende folketingsår at iværksætte de nødvendige regelæn-
dringer, der medfører, at statstilskud til friskoler, hvor over
halvdelen af eleverne har en udenlandsk baggrund, betinges
af, at den pågældende skole kan dokumentere, at den ikke
modvirker de udenlandske elevers integration i det danske
samfund.
Beslutningsforslag nr. B 32 Folketinget 2019-20 OMTRYK
Ændrede forslagsstillere.
OMTRYK
AX023794
Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
B 32 Bilag 4
Offentligt
Bemærkninger til forslaget
Indeværende beslutningsforslag er en uændret genfrem-
sættelse af beslutningsforslag nr. B 68 (Forslag til folke-
tingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler,
hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund)
fra folketingsåret 2017-18. Der henvises til www.folketings-
tidende.dk, Folketidende 2017-18, tillæg A, B 68 som frem-
sat, og tillæg F, møde 76, kl. 13:47. Beslutningsforslaget
kom ikke til afstemning, da det efter førstehandlingen stod
klart, at der desværre ikke kunne samles flertal for forslaget.
Socialdemokratiet støttede dog beslutningsforslaget, og den
socialdemokratiske ordfører tilkendegav i forbindelse med
førstebehandlingen, at Socialdemokratiet agtede at stemme
for forslaget, idet man bl.a. udtalte: »Vi tager derfor også
godt imod det beslutningsforslag, som vil pålægge regerin-
gen at udarbejde et egentlig lovforslag, og vi planlægger at
stemme ja«.
Genfremsættelsen af indeværende forslag er aktualiseret
af sommerens regeringsskifte, idet forslagsstillerne håber, at
der med den socialdemokratiske regering kan samles flertal
for forslaget.
Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at
sikre, at friskoler, som har et flertal af elever med uden-
landsk baggrund, og som modvirker integration af disse ele-
ver, nægtes adgang til statsstøtte. Med beslutningsforslaget
pålægges regeringen således inden udgangen af indeværen-
de folketingsår at iværksætte de nødvendige regelændringer,
der medfører, at statstilskud til friskoler, hvor over halvde-
len af eleverne har en udenlandsk baggrund, betinges af, at
den pågældende skole kan dokumentere, at den ikke mod-
virker de udenlandske elevers integration i det danske sam-
fund.
Danmark har en stolt og langvarig friskoletradition, som
også afspejler sig i grundlovens § 76, der fastslår, at der i
Danmark er undervisningspligt, men at der ikke er en skole-
pligt. Der skal således være plads til friskoler, som udgør et
alternativ til folkeskolen, hvis friskolerne kan stå mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den danske
friskoletradition er noget, som vi skal være stolte af og vær-
ne om.
Vi må dog også sikre os, at reglerne vedrørende friskoler
ikke giver mulighed for at oprette skoler, som strider imod
det danske samfunds værdier og selve hensigten med
friskoletraditionen. Det har f.eks. aldrig været formålet med
friskoletraditionen at give plads til skoler, som modvirker
integration af udlændinge i det danske samfund, eller at dan-
ne parallelsamfund, hvor der hersker et livssyn, som strider
fundamentalt imod danske værdier og normer. Alle skoler i
Danmark skal være med til at fremme integration, også
friskoler.
Desværre har der været en del eksempler på friskoler, som
misbruger friskolesystemet til at oprette skoler, som frem-
mer parallelsamfund og skader integrationen ved at fremme
antidemokratiske værdier. Det er forslagsstillernes opfattel-
se, at risikoen for, at en friskole i praksis hæmmer integrati-
onen og fremmer dannelsen af parallelsamfund, øges, jo me-
re en friskoles værdier og livssyn adskiller sig fra det øvrige
danske samfunds. Dette vil eksempelvis særlig gælde
friskoler, som er baseret på et ikkevestligt verdenssyn. Det
samme vil være tilfældet for friskoler, som har et flertal af
elever med en anden baggrund end dansk.
Om den foreslåede ordning
Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at
sikre, at en friskole ikke kan modtage statsstøtte, hvis skolen
modvirker integrationen af udenlandske skoleelever. Dette
skal i praksis ske, ved at friskoler, hvor over halvdelen af
eleverne har en udenlandsk baggrund, pålægges at doku-
mentere, at de ikke modvirker integrationen af disse elever.
Forslaget omfatter »elever med udenlandsk baggrund«,
hvilket vil sige elever, som ikke er danske statsborgere, og
elever, der er indvandrere eller efterkommere af indvandre-
re.
Med forslaget indføres der ikke et forbud mod bestemte
friskoler. Forslaget sikrer blot, at visse friskoler ikke kan
modtage statsstøtte, nemlig friskoler, som har et flertal af
elever med udenlandsk baggrund, og som ikke er bevidste
om behovet for at fremme integrationen af elever med uden-
landsk baggrund i det danske samfund.
Forslaget omfatter friskoler, som har et flertal af elever
med udenlandsk baggrund, fordi det efter forslagsstillernes
opfattelse netop er på skoler, som er præget af en ikkedansk
kultur, at der er risiko for, at parallelsamfund opstår. For-
slagsstillerne finder det således rimeligt, at sådanne skoler
pålægges et ekstra dokumentationskrav for at kunne få stats-
støtte.
En friskole, som er omfattet af beslutningsforslaget, kan
opnå statstilskud ved at dokumentere, at skolen ikke mod-
virker de udenlandske elevers integration i det danske sam-
fund. Forslagsstillerne foreslår således, at der indføres en ny
procedure for disse skoler, så der foretages en vurdering af
skolernes indsats for at fremme integrationen og dermed
mindske risikoen for, at parallelsamfund opstår. F.eks. kan
følgende kriterier indgå i vurderingen:
– Om skolen har en høj grad af diversitet i elevsammen-
sætningen, eller om den samlede gruppe af elever har
minoritetsbaggrund med en ensartet national, etnisk og
kulturel oprindelse.
– Om der i elevsammensætningen er en overrepræsenta-
tion af tosprogede børn med behov for særlig sprogstøt-
te.
– Om der i elevsammensætningen er en overrepræsenta-
tion af elever fra udsatte boligområder.
– Om skolen aktivt fremmer integrationen, f.eks. ved at gi-
ve eleverne en forståelse for danske værdier som ligestil-
ling, demokrati m.v. og religions placering i det danske
samfund ifølge grundloven.
– Om der er tidligere eksempler på integrationsskadelige
tiltag.
OMTRYK
2
– Om en betydelig andel af eleverne har kortvarigt og
midlertidigt ophold i Danmark.
– Om der er en overrepræsentation af elever med andet
statsborgerskab end dansk.
– Om der er en overrepræsentation af elever med statsbor-
gerskab fra andre lande end EU- og EØS-lande.
Forholdet til grundloven og menneskeretten
Det er forslagsstillernes opfattelse, at beslutningsforslaget
kan gennemføres i overensstemmelse med både grundloven
og Danmarks menneskeretlige forpligtelser. Beslutningsfor-
slaget indebærer lovlig forskelsbehandling, som forfølger et
sagligt formål, og der er proportionalitet mellem forslagets
formål og forslaget om at stille et nyt dokumentationskrav
til visse skoler.
For forslagsstillerne er det åbenlyst, at der vil være et sag-
ligt behov for at tage stilling til en friskoles mulighed for at
integrere elever i det danske samfund, hvis skolen i overve-
jende grad har elever, som stammer fra en anden kultur end
den danske. Omvendt vil det også være unødigt formalistisk,
hvis man kræver, at alle friskoler skal dokumentere, at de
fremmer integrationen, herunder også skoler med et flertal
af elever med en dansk baggrund. Formålet med forslaget er
at fremme integrationen af elever med udenlandsk bag-
grund, at forebygge dannelsen af parallelsamfund og at be-
vare sammenhængskraften i det danske samfund. Dette er
alle saglige formål, som kan begrunde forskelsbehandling.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at den foreslåede ord-
ning også vil være proportional, da hensigten med forslaget
ikke er at afskære statsstøtte for en stor gruppe af skoler.
Med dette forslag vil der derimod indføres en ordning, som
kan frasortere skoler, som udgør et problem for integratio-
nen af elever med udenlandsk baggrund.
OMTRYK
3
Skriftlig fremsættelse
Alex Ahrendtsen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte
til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har
udenlandsk baggrund.
(Beslutningsforslag nr. B 32)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
OMTRYK
4