Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. februar 2014

Tilhører sager:

Aktører:


    AX15783

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/lovforslag/L97/20131_L97_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. februar 2014
    Forslag
    til
    Lov om ændring af integrationsloven
    (Ændret sammensætning af Rådet for Etniske Minoriteter m.v.)
    § 1
    I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 23.
    september 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 894 af 4. juli
    2013, § 4 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, § 6 i lov nr. 1610 af
    26. december 2013 og § 3 i lov nr. 1612 af 26. december
    2013, foretages følgende ændringer:
    1. I § 43, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
    »I kommuner uden integrationsråd kan kommunalbesty-
    relsen udpege et medlem til repræsentantskabet for Rådet
    for Etniske Minoriteter.«
    2. I § 43, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter
    »vælge«: »5 medlemmer til«.
    3. § 44, stk. 1-3, affattes således:
    »Social-, børne- og integrationsministeren nedsætter Rå-
    det for Etniske Minoriteter, der består af 14 medlemmer.
    Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter væl-
    ger hvert fjerde år blandt sine medlemmer 5 medlemmer til
    Rådet for Etniske Minoriteter. Kommunalbestyrelserne i
    København, Aarhus, Odense og Aalborg Kommuner indstil-
    ler hver 2 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. So-
    cial-, børne- og integrationsministeren udpeger på baggrund
    af indstillingerne og under iagttagelse af reglerne i lov om
    ligestilling af kvinder og mænd 1 medlem fra hver kommu-
    ne til Rådet for Etniske Minoriteter. Social-, børne- og inte-
    grationsministeren udpeger herudover 5 medlemmer til Rå-
    det for Etniske Minoriteter, heriblandt formanden.
    Stk. 2. Rådets funktionsperiode følger den kommunale
    valgperiode.
    Stk. 3. Social-, børne- og integrationsministeren udpeger 1
    tilforordnet medlem fra Social-, Børne- og Integrationsmini-
    steriet, som ikke har stemmeret.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. marts 2014.
    Folketinget, den 20. februar 2014
    MOGENS LYKKETOFT
    / Karen J. Klint
    Til lovforslag nr. L 97 Folketinget 2013-14
    Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2012-8641
    AX015783