Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. juni 2020

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. juni 2020
Forslag
til
Retsplejelov for Færøerne
Første bog
Domsmagten m.v.
Første afsnit
Domstolenes ordning
Kapitel 1
Retterne
§ 1. De almindelige domstole er Højesteret, Østre Lands-
ret og Retten på Færøerne samt Sø- og Handelsretten.
Stk. 2. Denne lovs regler finder alene anvendelse på ret-
tens pleje ved de almindelige domstole, medmindre andet er
bestemt i denne eller anden lov. Ved behandlingen af sager
efter denne lov finder den danske retsplejelovs §§ 3 og 4, §
7, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2 og 4, og § 16 tilsvarende anven-
delse.
Stk. 3. Militære straffesager behandles efter militær rets-
plejelov.
§ 2. Den Særlige Klageret, jf. den danske retsplejelovs § 1
a, behandler og påkender
1) begæringer om genoptagelse af en straffesag, jf. kapitel
99,
2) kæremål vedrørende udelukkelse af en forsvarer, jf. §
745,
3) klager, der henvises efter § 74,
4) sager om suspension, disciplinærforfølgning og afsked
på grund af sygdom i de i §§ 75, 76, 77 og 87 nævnte
tilfælde,
5) sager efter § 82 om afsked før tilkaldeperiodens udløb
og
6) sager efter § 86 om afsked og ændring af tjenestested.
§ 3. Højesteret er øverste domstol for hele riget. Den har
sit sæde i København, men kan bestemme, at retten skal sæt-
tes på Færøerne i sager, der behandles efter denne lov, når
det findes hensigtsmæssigt.
§ 4. Østre Landsrets domsmyndighed omfatter dels be-
handling og påkendelse i 1. instans af retssager i det om-
fang, som bestemmes ved reglerne i denne lov, dels prøvelse
i 2. instans af Retten på Færøernes og Sø- og Handelsrettens
behandlinger og afgørelser overensstemmende med de
nævnte regler. Endvidere kan kære rejses for landsretten
over Retten på Færøernes afgørelser vedrørende de i § 8,
stk. 2, nr. 2 og 4, omhandlede forhold.
Stk. 2. I afgørelsen af sager ved Østre Landsret deltager,
medmindre andet er bestemt, mindst 3 dommere. Uden for
hovedforhandlingen kan dog en enkelt dommer handle på
rettens vegne.
Stk. 3. I nævningesager og domsmandssager deltager 3
dommere. I nævningesager deltager 9 nævninger. I doms-
mandssager tiltrædes landsretten af 3 domsmænd.
§ 5. Østre Landsrets sædvanlige tingsted i sager, der be-
handles efter denne lov, er på Færøerne.
Stk. 2. Østre Landsret kan bestemme, at retten skal sættes
ved landsrettens hovedtingsted eller uden for dette, når det
findes hensigtsmæssigt.
Stk. 3. Inden retten i medfør af stk. 2 træffer afgørelse om,
hvorvidt en sag skal behandles uden for Færøerne, skal par-
terne have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet.
Stk. 4. Efter begæring sættes retten i en særligt sikret rets-
sal som nævnt i § 21, når særlige sikkerhedsmæssige hensyn
tilsiger det. Rettens afgørelse herom træffes ved kendelse.
§ 6. Færøerne udgør en retskreds under Østre Landsrets
kreds.
Stk. 2. Retten på Færøerne består af 1 sorenskriver (præsi-
dent) og mindst 1 anden dommer.
Stk. 3. Der kan udnævnes yderligere 1 dommer ved Ret-
ten på Færøerne, jf. den danske retsplejelovs § 9, stk. 12.
§ 7. Sorenskriveren er ansvarlig for varetagelsen af de be-
villingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt til
embedet. Sorenskriveren skal herunder sørge for en forsvar-
lig og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de for-
nødne initiativer til sikring heraf.
Til lovforslag nr. L 101 Folketinget 2019-20
Justitsmin., j.nr. 2020-491-0065
AX024800
Stk. 2. Sorenskriveren træffer efter forhandling med ret-
tens øvrige dommere bestemmelse om, hvem af disse der
skal fungere som sorenskriver under dennes fravær eller
forfald.
§ 8. Retten på Færøernes virkekreds omfatter behandling
og påkendelse af retssager i 1. instans og foretagelse af rets-
handlinger i det omfang, som bestemmes ved reglerne i den-
ne lov.
Stk. 2. Til rettens virkekreds hører uden for den egentlige
retspleje, hvortil også regnes skifteforvaltning og foged- og
auktionsforretninger,
1) opkrævning af retsafgifter og regnskabsaflæggelse her-
for,
2) udmeldelse af skønsmænd uden for retsplejen, for så
vidt den ikke kan ske administrativt,
3) retshjælpsforretninger,
4) notarialforretninger og
5) tilsyn med og revision af dødsboer, der behandles af
eksekutorer.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om notarialfor-
retninger.
Stk. 4. Skifteretten bistår ægtefællen og arvingerne med
udfærdigelse af anmeldelser og opgørelser, der skal indgives
i henhold til skifteloven, arveloven og arveafgiftsloven,
medmindre udfærdigelsen på grund af boets størrelse eller
beskaffenhed vil være særlig tidkrævende eller kræve særli-
ge undersøgelser.
§ 9. I afgørelsen af sager ved Retten på Færøerne delta-
ger, medmindre andet er bestemt, 1 dommer. Sorenskriveren
træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere be-
stemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne og om
sagernes administrative behandling.
Stk. 2. Hvis flere deltager i afgørelsen af sagen, beklædes
formandspladsen af den af rettens dommere, som sorenskri-
veren har beskikket dertil. I fornødent fald træder den efter
embedsalder ældste af de dommere, af hvilke retten dannes,
i formandens sted. Uden for hovedforhandlingen kan en en-
kelt dommer handle på rettens vegne.
Stk. 3. I borgerlige sager og ved afgørelse af tvister i kon-
kursboer og midlertidige afgørelser om forbud eller påbud
efter kapitel 50 kan retten bestemme, at 3 dommere skal del-
tage i afgørelsen af sagen, hvis
1) sagen er af principiel karakter,
2) sagens udfald kan få væsentlig betydning for andre end
parterne,
3) sagen frembyder særlig omfattende eller vanskelige ret-
lige eller bevismæssige spørgsmål,
4) sagens særlige karakter i øvrigt undtagelsesvis gør kol-
legial behandling påkrævet eller
5) sagen anvendes som prøve i procedure, jf. § 172, stk. 4.
Stk. 4. Før retten træffer afgørelse efter stk. 3, skal parter-
ne have adgang til at udtale sig om spørgsmålet. Afgørelsen
træffes ved kendelse. En kendelse om, at der skal deltage 3
dommere, kan ikke indbringes for højere ret.
Stk. 5. I nævningesager deltager 3 dommere og 6 nævnin-
ger.
Stk. 6. I domsmandssager tiltrædes retten af 2 domsmænd,
jf. dog stk. 8.
Stk. 7. Hvis hovedforhandlingen i en nævninge- eller
domsmandssag antages at ville blive af længere varighed,
kan sorenskriveren efter indstilling fra rettens formand be-
stemme, at suppleanter for dommeren eller dommerne og
nævningerne eller domsmændene skal overvære hovedfor-
handlingen. Suppleanterne deltager ikke i rettens rådslagnin-
ger og afstemninger, men kan efter retsformandens bestem-
melse overvære disse. I øvrigt finder reglerne om nævninger
og domsmænd tilsvarende anvendelse på suppleanter for
disse. En suppleant tiltræder retten, hvis en af dommerne,
nævningerne eller domsmændene bliver forhindret i at med-
virke ved sagens behandling og pådømmelse.
Stk. 8. I domsmandssager om økonomisk kriminalitet, der
forventes at have en længere varighed, kan sorenskriveren
efter indstilling fra rettens formand bestemme, at retten sam-
mensættes af 2 dommere og 3 domsmænd. Stk. 7 finder ikke
anvendelse.
§ 10. Domstolsstyrelsen fastsætter efter forhandling med
sorenskriveren tingstederne for Retten på Færøerne.
Stk. 2. Retten kan bestemme, at retten skal sættes uden for
det sædvanlige tingsted, herunder også uden for Færøerne,
når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplys-
ning.
Stk. 3. Retten kan endvidere bestemme, at retten skal sæt-
tes uden for det sædvanlige tingsted, herunder undtagelses-
vis også uden for Færøerne, når det findes hensigtsmæssigt
af hensyn til sagens behandling inden for rimelig tid eller af
andre særlige grunde.
Stk. 4. Inden retten i medfør af stk. 2 og 3 træffer afgørel-
se om, hvorvidt en sag skal behandles uden for Færøerne,
skal parterne have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet.
Stk. 5. Efter begæring sættes retten i en særligt sikret rets-
sal som nævnt i § 21, når særlige sikkerhedsmæssige hensyn
tilsiger det. Rettens afgørelse herom træffes ved kendelse.
§ 11. Sø- og Handelsrettens domsmyndighed omfatter be-
handling og påkendelse i 1. instans af retssager i det om-
fang, som følger af §§ 271 og 273.
Stk. 2. Til Sø- og Handelsrettens virkekreds hører endvi-
dere
1) midlertidige afgørelser om forbud og påbud i det om-
fang, som følger af kapitel 50, og
2) sager om begrænsningsfonde, jf. sølovens kapitel 12.
§ 12. Sø- og Handelsrettens sædvanlige tingsted i sager,
der behandles efter denne lov, er på Færøerne.
Stk. 2. Sø- og Handelsretten kan bestemme, at retten skal
sættes ved dens hovedtingsted eller uden for dette, når det
findes hensigtsmæssigt.
Stk. 3. Inden retten i medfør af stk. 2 træffer afgørelse om,
hvorvidt en sag skal behandles uden for Færøerne, skal par-
terne have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet.
§ 13. Fuldmægtige ved Retten på Færøerne og Sø- og
Handelsretten kan behandle sager, der hører under
vedkommende ret, i det omfang rettens præsident bestem-
mer det.
2
Stk. 2. Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægti-
ges uddannelse ved Retten på Færøerne. Reglerne skal til-
sikre, at det nødvendige antal fuldmægtige uddannes i fær-
øsk lovgivning, færøske samfundsforhold og færøsk kultur
og tillige i færøsk sprog i skrift og tale.
Stk. 3. Sorenskriveren kan meddele andre personer be-
myndigelse til at træffe afgørelser efter § 383, stk. 2, og at
udføre foged-, skifte- og notarialforretninger og faderskabs-
sager, hvis der ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder, og
at beslutte, at en part, skønsmand m.v. er undtaget fra kravet
om anvendelse af domstolenes sagsportal, jf. § 187, stk. 4.
Personer, der er bemyndiget til at udføre fogedforretninger,
kan dog efter sorenskriverens nærmere bestemmelse træffe
afgørelser efter § 547, § 551, stk. 2 og 3, og § 582. Rettens
præsident kan endvidere meddele andre personer bemyndi-
gelse til at underskrive retsbøger, som alene indeholder
1) indgåede forlig i borgerlige sager, jf. § 319, stk. 1,
2) meddelelse om, at en sag hæves af sagsøgeren efter §
393 eller § 396, stk. 2, og
3) meddelelse om, at der i en sag er meddelt fri proces ef-
ter § 356, stk. 5.
Stk. 4. Sorenskriveren kan meddele lokale embedsmænd
og disses stedfortrædere samt kontorfunktionærer bemyndi-
gelse, jf. stk. 3, til at udføre notarialforretninger, herunder
forrette auktioner over løsøre, dog ikke registrerede skibe og
luftfartøjer. Det har sit forblivende ved sysselmændenes
virksomhed med salg ved auktion af småvrag og hittefæ, af
inddrevet løst gods, vrag eller vragstykker, jf. § 10 i strand-
ingslov for Færøerne af 24. marts 1899, og af grind.
§ 14. I borgerlige sager i 1. instans, der behandles ved
Retten på Færøerne eller Østre Landsret, kan retten bestem-
me, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af 2
sagkyndige medlemmer, hvis fagkundskab skønnes at være
af betydning for sagen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse
ved Retten på Færøernes behandling af anmodninger om
meddelelse af forbud eller påbud efter kapitel 50.
Stk. 2. I ankesager i Østre Landsret kan retten bestemme,
at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af sagkyn-
dige medlemmer. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse under
landsrettens behandling af kæresager om midlertidige afgø-
relser om forbud eller påbud, der er afgjort ved Retten på
Færøerne eller Sø- og Handelsretten i 1. instans under med-
virken af sagkyndige.
Stk. 3. Før retten træffer afgørelse efter stk. 1 eller 2, skal
parterne have adgang til at udtale sig om spørgsmålet. Afgø-
relsen træffes ved kendelse. En kendelse om, at retten skal
tiltrædes af sagkyndige, kan ikke indbringes for højere ret.
Stk. 4. Når der er truffet bestemmelse om medvirken af
sagkyndige efter stk. 1 eller 2, kan retten tilkalde de sagkyn-
dige til retsmøder uden for hovedforhandlingen, når den fin-
der særlig anledning hertil, herunder navnlig i tilfælde af af-
høring af parter eller vidner, afhjemling af syn og skøn eller
afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt.
Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 gælder ikke for de i kapitel
51-56 omhandlede sager.
§ 15. Under behandling i Retten på Færøerne eller Østre
Landsret af tvister i konkursboer kan sagkyndige tilkaldes
efter reglerne i § 14.
§ 16. I straffesager ved Retten på Færøerne, i hvilke fag-
kundskab til søforhold skønnes at være af betydning, tiltræ-
des retten under hovedforhandlingen af 2 sagkyndige med-
lemmer. Retten kan tilkalde de sagkyndige til retsmøder
uden for hovedforhandlingen, når den finder særlig anled-
ning hertil. Tilkaldelse af sagkyndige er dog ikke nødvendig
i straffesager, som fremmes til dom uden udfærdigelse af
anklageskrift i medfør af § 877, eller i sager, som afgøres
ved dom i henhold til § 947, stk. 1, eller § 948, stk. 1, eller
sluttes i henhold til § 949 eller § 950. Sagkyndige deltager
ikke i nævningesager.
Stk. 2. I ankesager i Østre Landsret, der ved Retten på
Færøerne er behandlet under medvirken af sagkyndige i
medfør af stk. 1, tiltrædes retten under hovedforhandlingen
af 2 sagkyndige medlemmer. Det samme gælder ankesager i
Østre Landsret, hvor tilkaldelse af sagkyndige i Retten på
Færøerne er undladt i medfør af stk. 1, 3. pkt.
Stk. 3. Under afgivelse af søforklaring tiltrædes Retten på
Færøerne af 2 sagkyndige medlemmer.
Kapitel 2
Procesbevillingsnævnet
§ 17. Procesbevillingsnævnet, jf. den danske retsplejelovs
kapitel 1 a, behandler ansøgninger om meddelelse af anden-
og tredjeinstansbevilling efter regler i denne lov og anden
lovgivning.
Stk. 2. Procesbevillingsnævnet behandler endvidere kla-
ger over afslag på fri proces efter regler i denne lov.
§ 18. Ved behandling af sager om procesbevilling efter §
17, stk. 1, skal der i Procesbevillingsnævnet medvirke en
færøsk advokat med møderet for Højesteret i stedet for den
danske advokat.
Stk. 2. Beskikkelse af den færøske advokat sker efter ind-
stilling til justitsministeren fra Advokatrådet. Kongen be-
skikker efter indstilling fra justitsministeren den færøske ad-
vokat for en periode på 2 år. Den færøske advokat har ret til
genbeskikkelse for yderligere 2 år. Herudover kan genbe-
skikkelse ikke finde sted.
Stk. 3. Der beskikkes mindst 2 suppleanter for den færøs-
ke advokat. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Den danske retsplejelovs § 24 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 19. Hvis en offentlig myndighed i medfør af § 286, stk.
2, er indtrådt i en sag til fordel for en af sagens parter eller
agter at gøre dette, kan myndigheden ved skriftlig erklæring
støtte partens ansøgning til Procesbevillingsnævnet.
Kapitel 3
Sikkerhedsforanstaltninger ved retterne
§ 20. Sorenskriveren kan bestemme, at personer, som øn-
sker adgang til retten, skal lade det tøj, som de er iført ved
fremmødet, visitere og medbragte effekter undersøge, når
3
sikkerhedsmæssige hensyn taler derfor. Sorenskriveren kan
bestemme, at en sådan adgangskontrol ikke omfatter perso-
ner, som søger adgang til retten i medfør af deres erhverv.
Stk. 2. Afvises en person, som er lovligt indkaldt til at
møde i retten, fra retsbygningen, som følge af at
vedkommende ved fremmødet nægter at lade sit tøj visitere
eller medbragte effekter undersøge, sidestilles nægtelsen
heraf med udeblivelse, hvis det af indkaldelsen fremgår, at
adgang til retten kan være betinget af en sådan adgangskon-
trol.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
gennemførelsen af visitationer og undersøgelser som nævnt
i stk. 1.
§ 21. Domstolsstyrelsen etablerer en eller flere retsbyg-
ninger med særligt sikrede retssale i riget, hvor Østre Lands-
ret og Retten på Færøerne kan sættes i medfør af § 5, stk. 2
og 4, og § 10, stk. 3 og 5, når sikkerhedsmæssige grunde til-
siger det.
Kapitel 4
Retsmøder
§ 22. Justitsministeren kan fastsætte regler om udarbejdel-
se og bekendtgørelse af retslister, herunder om adgangen til
mod betaling at modtage eksemplarer af retslisterne.
§ 23. Retsmøder er offentlige, medmindre andet er be-
stemt ved lov eller i medfør af lov.
Stk. 2. Retsmøder, hvori der afsiges dom, er altid offentli-
ge.
§ 24. Rettens formand kan begrænse antallet af personer,
der får adgang til et offentligt retsmøde, for at hindre, at
retslokalet overfyldes.
Stk. 2. Rettens formand kan nægte adgang til et offentligt
retsmøde for personer,
1) som er under 15 år, eller
2) som befinder sig i en sådan tilstand, at vedkommendes
tilstedeværelse ville stride imod rettens værdighed eller
god orden.
Stk. 3. Rettens formand skal nægte adgang til et offentligt
retsmøde for bestemte personer eller grupper af personer,
hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig for-
klaring af et vidne eller en part.
§ 25. Retten kan bestemme, at et retsmøde skal holdes for
lukkede døre (dørlukning),
1) når hensynet til ro og orden i retslokalet kræver det,
2) når statens forhold til fremmede magter eller særlige
hensyn til disse i øvrigt kræver det, eller
3) når sagens behandling i et offentligt retsmøde vil ud-
sætte nogen for en unødvendig krænkelse, herunder når
der skal afgives forklaring om erhvervshemmeligheder.
Stk. 2. I borgerlige sager kan der endvidere efter anmod-
ning fra parterne træffes bestemmelse om dørlukning, hvis
det er af særlig betydning for parterne at undgå offentlighed
om sagen og ingen afgørende offentlig interesse strider heri-
mod.
Stk. 3. I straffesager kan der endvidere træffes bestemmel-
se om dørlukning,
1) når en sigtet (tiltalt) er under 18 år,
2) når der skal afgives forklaring af en polititjenestemand
med en særlig tjenestefunktion og det af hensyn til den-
ne særlige tjenestefunktion er nødvendigt at hemmelig-
holde identiteten,
3) når sagens behandling i et offentligt retsmøde må anta-
ges at bringe nogens sikkerhed i fare, eller
4) når sagens behandling i et offentligt retsmøde må anta-
ges på afgørende måde at hindre sagens oplysning.
Stk. 4. Under hovedforhandlingen kan dørlukning i med-
før af stk. 3, nr. 4, kun ske i 1. instans og kun, når det må
forventes, at der senere rejses tiltale for samme forhold mod
andre end de under sagen tiltalte, og ganske særlige hensyn
gør det påkrævet, at dørene lukkes. Hovedforhandlingen
gengives så udførligt i retsbogen, at offentligheden ved
domsafsigelsen kan orienteres om hovedforhandlingens for-
løb, i det omfang formålet med dørlukningen tillader det.
Stk. 5. Der kan ikke træffes bestemmelse om dørlukning,
hvis det er tilstrækkeligt at anvende reglerne om referat- el-
ler navneforbud, jf. §§ 31 og 34, eller om udelukkelse af en-
keltpersoner, jf. § 24.
§ 26. I sager om overtrædelse af straffelovens § 210, §
216, § 222, stk. 3, eller § 223, stk. 1, lukkes dørene under
den forurettedes forklaring, når den pågældende anmoder
om det. Det samme gælder i sager om overtrædelse af straf-
felovens § 225, jf. § 216, § 222, stk. 3, eller § 223, stk. 1.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse under afspil-
ning eller anden forevisning af lyd- eller billedoptagelser,
som gengiver forhold, der er rejst sigtelse eller tiltale for
under sagen.
Stk. 3. Når en polititjenestemand har udført foranstaltnin-
ger som nævnt i § 774, lukkes dørene under polititjeneste-
mandens forklaring, når anklagemyndigheden anmoder om
det.
§ 27. Retten træffer afgørelse om dørlukning efter anmod-
ning eller af egen drift.
Stk. 2. Dørlukning af hensyn til en sigtet (tiltalt) på 18 år
eller derover, der er til stede, kan kun bestemmes efter an-
modning fra den pågældende selv.
§ 28. Afgørelse om dørlukning efter § 25 træffes ved ken-
delse, efter at parterne og tilstedeværende personer, der er
omfattet af § 218, stk. 1, 2 eller 4, har haft lejlighed til at ud-
tale sig. Retten kan, især hvis afgørende hensyn til frem-
mede magter eller til sagens oplysning kræver det, ved ken-
delse bestemme, at også forhandling om, hvorvidt dørene
skal lukkes, skal foregå for lukkede døre.
Stk. 2. Kendelse om dørlukning efter stk. 1 kan afsiges i
begyndelsen af retsmødet eller i løbet af dette og kan straks
eller senere indskrænkes til en del af retsmødet. Kendelsen
afsiges altid i et offentligt retsmøde.
§ 29. Offentlig gengivelse af, hvad der forhandles i rets-
møder, der holdes for lukkede døre, er forbudt, medmindre
dørlukning alene er sket af hensyn til ro og orden i retsloka-
let.
4
§ 30. Rettens formand kan, når særlige grunde taler for
det, give andre end dem, der har med sagen at gøre, tilladel-
se til at overvære et retsmøde, der afholdes for lukkede døre.
Forurettede i straffesager har ret til at overvære et retsmøde,
der afholdes for lukkede døre, medmindre dørlukningens
formål taler imod det. De pågældende må ikke give medde-
lelse om forhandlingen til nogen, der ikke har haft adgang til
mødet, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro
og orden i retslokalet.
§ 31. Retten kan i straffesager forbyde offentlig gengivel-
se af forhandlingen (referatforbud),
1) når en sigtet (tiltalt) er under 18 år,
2) når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens
sikkerhed i fare,
3) når offentlig gengivelse kan skade sagens oplysning,
eller
4) når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for en unød-
vendig krænkelse.
§ 32. Retten træffer afgørelse om referatforbud efter an-
modning eller af egen drift.
Stk. 2. Referatforbud af hensyn til en sigtet (tiltalt) på 18
år eller derover, der er til stede, kan kun bestemmes efter an-
modning fra den pågældende selv.
§ 33. Afgørelse om referatforbud træffes ved kendelse, ef-
ter at parterne og tilstedeværende personer, der er omfattet
af § 218, stk. 1, 2 eller 4, har haft lejlighed til at udtale sig.
Kendelse kan afsiges i begyndelsen af retsmødet eller i løbet
af dette og kan straks eller senere indskrænkes til en del af
retsmødet.
Stk. 2. Retten kan efter anmodning, herunder fra personer
omfattet af § 218, stk. 1, 2 eller 4, eller af egen drift i en se-
nere kendelse ophæve referatforbuddet.
§ 34. Retten kan i straffesager forbyde, at der sker offent-
lig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltal-
te) eller andre under sagen nævnte personer, eller at den på-
gældendes identitet på anden måde offentliggøres (navnefor-
bud),
1) når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens
sikkerhed i fare, eller
2) når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødven-
dig krænkelse.
Stk. 2. Retten kan under samme betingelse som i stk. 1,
nr. 2, forbyde offentlig gengivelse af en juridisk persons
navn, herunder binavn eller kaldenavn, og adresse.
Stk. 3. Retten skal ved afgørelsen om navneforbud tage
hensyn til lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssige
betydning. Det taler endvidere imod nedlæggelse af navne-
forbud, hvis sigtede (tiltalte) har indtaget en stilling, som i
forhold til offentligheden er særlig betroet.
Stk. 4. Navneforbuddet kan udstrækkes til at gælde også
under en eventuel anke af sagen, hvis anken omfatter be-
dømmelse af beviserne for tiltaltes skyld.
§ 35. Retten træffer afgørelse om navneforbud efter an-
modning. Afgørelsen træffes ved kendelse, efter at parterne
og tilstedeværende personer, der er omfattet af § 218, stk. 1,
2 eller 4, har haft lejlighed til at udtale sig. Afgørelsen kan
træffes i et retsmøde, der afholdes alene med henblik på at
tage stilling til en anmodning om navneforbud.
Stk. 2. Retten kan efter anmodning, herunder fra personer
omfattet af § 218, stk. 1, 2 eller 4, eller af egen drift i en se-
nere kendelse ophæve navneforbuddet.
Stk. 3. Navneforbuddet bortfalder senest ved afsigelsen af
endelig dom.
§ 36. Anvendes der i en sag skriftlig forelæggelse eller
procedure, jf. §§ 400, 423, 900, 927 og 982, eller er doku-
menter undladt oplæst, jf. § 920, stk. 6, kan retten forbyde
offentlig gengivelse heraf, i det omfang der under en tilsva-
rende mundtlig forelæggelse eller procedure kan ske dørluk-
ning eller nedlægges referatforbud, jf. §§ 25 og 31. §§ 27,
28, 32 og 33 finder tilsvarende anvendelse.
§ 37. Det er forbudt under retsmøder at optage eller trans-
mittere billeder og lyd, medmindre retten undtagelsesvis til-
lader dette. Offentliggørelse af billeder og lyd, der er opta-
get i strid hermed, er forbudt. Retten kan i øvrigt på ethvert
tidspunkt under sagen forbyde offentlig gengivelse af bille-
der og lyd, der er optaget under et retsmøde. Rettens afgø-
relse efter 1. og 3. pkt. træffes ved kendelse.
Stk. 2. Personer, der afgiver forklaring under retsmødet,
skal gøres bekendt med, at der optages billeder og lyd.
Stk. 3. Retten kan på ethvert tidspunkt forbyde advokater,
anklagere, bevogtningspersonale, tolke og personer, der er
omfattet af § 218, stk. 1, 2 eller 4, at transmittere tekst under
retsmødet. Afgørelsen træffes ved kendelse. For andre per-
soner er det under retsmøder forbudt at transmittere tekst,
medmindre retten undtagelsesvis tillader det.
Stk. 4. Retten kan på ethvert tidspunkt forbyde, at appara-
ter, der kan optage eller transmittere billeder, lyd eller tekst,
medbringes eller anbringes i lokaler, hvor der afholdes rets-
møder.
Stk. 5. Billedoptagelse i rettens bygninger er forbudt,
medmindre sorenskriveren giver tilladelse dertil. Stk. 1,
2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Billedoptagelse uden for rettens bygninger af sigte-
de, tiltalte og vidner, der er på vej til eller fra et retsmøde i
en straffesag, er forbudt, medmindre den pågældende har
samtykket i optagelsen. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende an-
vendelse.
§ 38. Retten kan under særlige omstændigheder forbyde
tegning under retsmøder eller offentliggørelse af tegninger
fra et retsmøde. Afgørelsen træffes ved kendelse.
§ 39. Overtrædelse af § 29, § 30, 3. pkt., og § 37, stk. 1, 1.
og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 5 og 6, eller af rettens for-
bud efter § 31, § 36, 1. pkt., § 37, stk. 1, 3. pkt., stk. 3, 1.
pkt., og stk. 4, og § 38 straffes med bøde.
Stk. 2. Overtrædelse af et forbud efter § 34 straffes med
bøde, hvis den pågældende var bekendt med forbuddet. Det
samme gælder, hvis den pågældende vidste eller burde vide,
at sagen verserede ved retten, eller at politiet efterforskede
sagen, og den pågældende ikke havde forhørt sig hos politi-
et, anklagemyndigheden eller retten om, hvorvidt der var
nedlagt navneforbud.
5
§ 40. Når retten i medfør af denne eller anden lov har til-
ladt, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i et rets-
møde ved anvendelse af telekommunikation, anses den på-
gældende som deltager i retsmødet på samme måde som ved
fremmøde i retten. Dette gælder dog ikke i de i § 785, stk. 2,
og § 789, stk. 2, nævnte tilfælde.
§ 41. Skal nogen afgive forklaring i et retsmøde, må en
part eller rettergangsfuldmægtig, der ikke er advokat, kun
deltage i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation
med billede, hvis fremgangsmåden i § 239 følges eller den
pågældende er ledsaget af en advokat.
Kapitel 5
Retsbøger og sagens dokumenter
§ 42. Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
retsbøger der skal føres ved Retten på Færøerne, og om rets-
bøgernes og stemmegivningsbogens autorisation, indretning
og førelse.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om gennem-
førelsen af billed- og lydoptagelse, jf. § 233, stk. 3, og om
opbevaring og sletning af sådanne optagelser.
§ 43. Angående alle retshandlinger optages beretning i
retsbogen.
Stk. 2. I retsbogen indføres angivelse af
1) tiden og stedet for retsmødet,
2) navnene på de personer, der fungerer som dommere,
nævninger, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer,
protokolfører og retsvidner,
3) sagens nummer med parternes navne,
4) navnene på de personer, der er til stede som parter eller
på disses vegne eller til deres bistand, eller bemærk-
ning om de forholdsregler, som måtte være trufne med
hensyn til deres tilkaldelse eller udelukkelse, og
5) om retsmødet er offentligt eller ikke.
§ 44. Retsbogen skal indeholde en kort fremstilling af for-
handlingerne.
Stk. 2. Fuldstændigt optages parternes påstande, begærin-
ger og indsigelser, for så vidt de ikke indeholdes i skrifter,
som overleveres retten, i hvilket fald henvisning er tilstræk-
kelig, og indsigelser, som fremsættes af vidner eller skøns-
mænd.
Stk. 3. Af udviklinger og foredrag til begrundelse af på-
stande, begæringer eller indsigelser optages intet i retsbo-
gen, hvor ikke det modsatte udtrykkeligt er bestemt, dog kan
formanden beslutte, at enkelte udtalelser skal optages.
Stk. 4. Særlig bemærkning gøres i retsbogen om, hvorle-
des der er gået til værks med hensyn til former, som efter lo-
ven skal iagttages, om, hvad der fremlægges i retten, og
hvilke dokumenter der er blevet oplæst.
Stk. 5. Domme og kendelser og i fornødent omfang ret-
tens øvrige beslutninger optages i retsbogen.
Stk. 6. Om noget i øvrigt skal optages i retsbogen, beror
på, om sådant særlig er foreskrevet i loven.
§ 45. Der foretages kun oplæsning og efter omstændighe-
derne vedtagelse af rettens gengivelse af en forklaring, når
rettens formand finder det hensigtsmæssigt.
§ 46. I borgerlige sager forbliver stævningerne og parter-
nes øvrige processkrifter i rettens arkiv.
Stk. 2. For straffesager kan justitsministeren fastsætte reg-
ler om opbevaring af sagens dokumenter og om udlevering
af dokumenter, der har været benyttet som bevis, jf. dog §
855, stk. 1.
Kapitel 6
Aktindsigt
§ 47. Enhver har ret til aktindsigt i domme og kendelser
m.v. efter reglerne i §§ 48-50, 52 og 54.
Stk. 2. Den, der uden at være part har en særlig interesse i
en sag, har endvidere ret til aktindsigt efter reglerne i §§ 51
og 52.
Stk. 3. Massemedier omfattet af lagtingslov om mediean-
svar har endvidere ret til aktindsigt efter reglen i § 53.
Stk. 4. § 301 indeholder regler om parters aktindsigt i bor-
gerlige sager.
Stk. 5. §§ 733-735 indeholder regler om sigtedes aktind-
sigt i verserende straffesager. § 736 indeholder regler om
sigtedes aktindsigt i afsluttede straffesager.
§ 48. Enhver kan forlange at få adgang til at gennemse en
doms konklusion, når anmodning herom fremsættes inden 1
uge efter dommens afsigelse.
§ 49. Enhver kan forlange at få udleveret kopi af domme
og kendelser og af beslutninger om sagsomkostninger i bor-
gerlige sager.
Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter ikke
1) de i kapitel 51, 52, 53, 54 og 55 og § 593 omhandlede
sager,
2) straffesager, der er endeligt afsluttet for mere end 1 år
siden, medmindre aktindsigt søges til brug for viden-
skabelig forskning eller af redaktører og redaktionelle
medarbejdere ved et massemedie til brug for journali-
stisk eller redaktionelt arbejde,
3) kendelser i straffesager, der ikke er endeligt afsluttet,
medmindre aktindsigt søges af personer, der er omfattet
af § 218, stk. 1, 2 eller 4, til brug for journalistisk eller
redaktionelt arbejde,
4) forklaringer, der er afgivet i lukkede retsmøder, med-
mindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro og or-
den i retslokalet, eller
5) forklaringer, der er omfattet af et referatforbud.
Stk. 3. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang
1) det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed,
2) fortrolighed følger af folkeretlige forpligtelser el.lign.,
3) det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn
til forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige
institutioner,
4) det af ganske særlige grunde er påkrævet af hensyn til
forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertræ-
delser eller
6
5) dommen eller kendelsen indeholder oplysninger om en-
keltpersoners rent private forhold eller virksomheders
erhvervshemmeligheder og offentlighedens indsigt i
retssager findes at burde vige for væsentlige hensyn til
de pågældende, der ikke kan varetages ved anonymise-
ring i medfør af § 52, stk. 4.
§ 50. Er der i en sag anvendt skriftlig forelæggelse eller
procedure, jf. §§ 400, 423, 900, 927 og 982, har enhver ret
til at få udleveret kopi heraf, når der er afsagt dom i sagen,
medmindre dokumenterne er omfattet af et forbud mod of-
fentlig gengivelse, jf. § 36.
Stk. 2. Undlades oplæsning af dokumenter, der indgår i
hovedforhandlingen, jf. § 920, stk. 6, kan disse gennemses i
retten den pågældende dag og 1 uge frem.
Stk. 3. Er der i en sag anvendt endelige påstandsdokumen-
ter eller sammenfattende processkrifter, jf. § 391, stk. 1 og
2, har enhver ret til at få udleveret kopi heraf fra 2 arbejds-
dage før hovedforhandlingens begyndelse.
Stk. 4. § 49, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 51. Den, der har en individuel, væsentlig interesse i et
konkret retsspørgsmål, kan forlange at blive gjort bekendt
med dokumenter, der vedrører en borgerlig sag eller en
straffesag, herunder indførsler i retsbøgerne, i det omfang
dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågæl-
dende retsspørgsmål. Det samme gælder forurettede i straf-
fesager eller, hvis forurettede er afgået ved døden, forurette-
des nære pårørende. I straffesager gælder retten til aktindsigt
først, når sagen er endeligt afsluttet.
Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige doku-
menter, der alene er indgået i en retsmægling, jf. § 326, stk.
1.
Stk. 3. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne doku-
menter. Som interne dokumenter anses
1) dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående,
2) voteringsprotokoller og andre referater af rettens råd-
slagninger og afstemninger og
3) brevveksling mellem forskellige enheder inden for po-
litiet og anklagemyndigheden.
Stk. 4. Dokumenter omfattet af stk. 3, der afgives til uden-
forstående, mister deres interne karakter, medmindre afgi-
velsen sker af retlige grunde, til forskningsmæssig brug eller
af andre lignende grunde.
Stk. 5. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang
1) en part efter reglerne i denne lovs anden, tredje og fjer-
de bog har været afskåret fra at gøre sig bekendt med
oplysninger i sagen,
2) det er af afgørende betydning for statens sikkerhed,
medmindre ansøgerens interesse i at kunne benytte
kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit
tarv taler imod,
3) fortrolighed følger af folkeretlige forpligtelser,
4) ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sa-
gens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at bur-
de vige for afgørende hensyn til forholdet til fremmede
magter eller mellemfolkelige institutioner,
5) dokumentet indeholder oplysninger om enkeltpersoners
rent private forhold eller virksomheders erhvervshem-
meligheder og ansøgerens interesse i at kunne benytte
kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit
tarv findes at burde vige for væsentlige hensyn til de
pågældende, der ikke kan varetages ved anonymisering
i medfør af § 52, stk. 4, eller
6) ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til en
straffesags dokumenter til varetagelse af sit tarv findes
at burde vige for hensynet til forebyggelse, opklaring
og forfølgning af lovovertrædelser eller for særlige
hensyn til beskyttelse af sigtede, tiltalte, vidner eller
andre.
Stk. 6. Den myndighed, der behandler en anmodning om
aktindsigt, afgør, om aktindsigt skal gives i form af gennem-
syn eller udlevering af kopi, jf. dog 2. pkt. Efter anmodning
udleveres der kopi af skriftlige dokumenter i borgerlige sag-
er, medmindre hensyn som nævnt i stk. 5, nr. 2-5, taler heri-
mod.
§ 52. Anmodning om aktindsigt efter §§ 48-51 skal angi-
ve det dokument eller den sag, som den pågældende ønsker
at blive gjort bekendt med. Anmodninger om aktindsigt i et
større antal sager kan afslås, medmindre anmodningen er ri-
meligt begrundet, herunder når der søges aktindsigt til brug
for videnskabelig forskning eller af redaktører og redaktio-
nelle medarbejdere ved et massemedie til brug for journali-
stisk eller redaktionelt arbejde.
Stk. 2. Anmodning om aktindsigt efter §§ 48-50 og an-
modning om aktindsigt i borgerlige sager efter § 51 indgives
til retten. Rettens afgørelse, der efter anmodning træffes ved
kendelse, kan påkæres efter reglerne i kapitel 47. Anmod-
ning om aktindsigt i straffesager efter § 51 indgives til land-
fogeden. Landfogedens afgørelse kan påklages til den over-
ordnede anklagemyndighed efter reglerne i kapitel 15.
Stk. 3. Retten eller landfogeden afgør snarest, om en an-
modning om aktindsigt kan imødekommes. En anmodning
om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage ef-
ter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens
omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt.
Ansøgeren skal i givet fald underrettes om grunden til frist-
overskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes
færdigbehandlet.
Stk. 4. Hvis dokumentet indeholder oplysninger om en-
keltpersoners rent private forhold eller virksomheders er-
hvervshemmeligheder, kan den myndighed, der behandler
anmodningen om aktindsigt, bestemme, at dokumentet in-
den gennemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at
de pågældendes identitet ikke fremgår. I straffesager skal
dokumentet inden gennemsynet eller kopieringen anonymi-
seres, således at medvirkende lægdommeres identitet ikke
fremgår. I sager om overtrædelse af straffelovens § 210 og
kapitel 24 om seksualforbrydelser skal dokumentet inden
gennemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at for-
urettedes identitet ikke fremgår.
Stk. 5. Personnummer og p-tal er ikke omfattet af retten til
aktindsigt.
§ 53. Efter anmodning giver retten personer, der er omfat-
tet af § 218, stk. 1, 2 eller 4, adgang til at gennemse domme,
der er afsagt inden for de seneste 4 uger. § 49, stk. 2, nr. 1
7
og 4, og stk. 3, og § 52, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4 og 5, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Efter anmodning udleverer anklagemyndigheden
kopi af anklageskrift eller retsmødebegæring til de i stk. 1
nævnte personer. § 49, stk. 3, nr. 1-3, og § 52, stk. 5, finder
tilsvarende anvendelse. Dokumentet skal inden kopieringen
anonymiseres, således at forurettedes eller vidners identitet
ikke fremgår. Justitsministeren fastsætter regler om, i hvil-
ken periode retten til aktindsigt gælder.
Stk. 3. Efter anmodning udlåner retten under hovedfor-
handlingen eller et retsmøde efter § 877 hjælpebilag og rids
over gerningsstedet, som er udarbejdet af anklagemyndighe-
den og forsvaret, til de i stk. 1 nævnte personer, medmindre
dokumentets karakter eller særlige hensyn til beskyttelse af
sigtede, tiltalte, vidner eller andre taler herimod. § 49, stk. 3,
nr. 1-3, og § 52, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. I borgerlige sager kan et eller flere af sagens doku-
menter med parternes samtykke udlånes til de i stk. 1 nævn-
te personer under et retsmøde.
Stk. 5. Efter anmodning udleverer retten kopi af andre
indførsler i retsbøgerne end domme og kendelser samt af-
skrifter som nævnt i § 717, stk. 3, til de i stk. 1 nævnte per-
soner. Er retsmødet holdt helt eller delvis for lukkede døre,
kan udlevering kun ske, hvis dørlukning alene er sket af
hensyn til ro og orden i retslokalet. § 49, stk. 2, nr. 1 og 5,
og stk. 3, og § 52, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 4 og
5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Dokumenter og kopier, der gives adgang til i med-
før af stk. 1-5, må ikke være tilgængelige for andre end mas-
semediets journalister og redaktionsmedarbejdere og må kun
bruges til støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde. Ko-
pier af kendelser i straffesager, der udleveres til de i stk. 1
nævnte personer i medfør af § 49, må, indtil sagen er ende-
ligt afsluttet, ikke være tilgængelige for andre end masseme-
diets journalister og redaktionsmedarbejdere og må kun bru-
ges til støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde. Justits-
ministeren kan fastsætte regler om massemediers opbeva-
ring af kopier. De i stk. 3 og 4 nævnte dokumenter skal til-
bageleveres senest ved retsmødets afslutning.
Stk. 7. Overtrædelse af stk. 6, 1., 2. og 4. pkt., straffes
med bøde. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af stk. 6, 3.
pkt., kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af be-
stemmelser i forskrifterne.
§ 54. Enhver kan forlange at få udleveret kopi af et bøde-
forelæg, jf. § 878, som en juridisk person har vedtaget.
Stk. 2. Anmodning om aktindsigt efter stk. 1 skal
1) indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at
den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i,
kan identificeres, og
2) angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører.
Stk. 3. Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter
stk. 1 kan, uanset at betingelserne i stk. 2 er opfyldt, afslås, i
det omfang
1) behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et
uforholdsmæssigt ressourceforbrug eller
2) anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt
formål el.lign.
Stk. 4. § 49, stk. 3, og § 52, stk. 2, 3. og 4. pkt., og stk. 3
og 5, finder tilsvarende anvendelse.
§ 55. I forbindelse med behandlingen af en anmodning
om aktindsigt skal det overvejes, om der kan gives aktind-
sigt i videre omfang end fastsat i §§ 48-54. Der kan gives
aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid
med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og
regler i lov om behandling af personoplysninger.
Stk. 2. Retten kan bestemme, at en person uden for dom-
stolene og den offentlige forvaltning har tavshedspligt med
hensyn til fortrolige oplysninger, som retten videregiver til
den pågældende uden at være forpligtet hertil. Straffelovens
§§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse på
overtrædelse af et sådant pålæg om tavshedspligt.
Kapitel 7
Dommere, fuldmægtige m.v.
§ 56. Faste dommere ved Retten på Færøerne beskikkes
af kongen.
Stk. 2. Til Retten på Færøerne sker udnævnelse som
»dommer ved Retten på Færøerne«.
Stk. 3. Kun den, der har bestået juridisk kandidateksamen,
kan beskikkes.
Stk. 4. Beskikkelse som dommer ved Retten på Færøerne
kræver i reglen, at den pågældendes egnethed som dommer
har været bedømt i landsretten.
§ 57. Besættelsen af dommerstillinger skal ske ud fra en
samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer til den på-
gældende stilling. Der skal herved lægges afgørende vægt
på ansøgernes juridiske og personlige kvalifikationer. Også
bredden i ansøgernes juridiske erfaringsgrundlag skal tillæg-
ges vægt, ligesom det skal indgå i vurderingen, at der ved
retten bør være dommere med forskellig juridisk erhvervs-
baggrund. Tillige skal der lægges vægt på, at ansøgerne be-
hersker det færøske sprog i skrift og tale og har indsigt i fær-
øsk lovgivning, færøske samfundsforhold og færøsk kultur.
§ 58. Dommerudnævnelsesrådet for Færøerne afgiver ind-
stilling til justitsministeren om besættelse af stillinger ved
Retten på Færøerne som
1) sorenskriver og dommer,
2) midlertidigt beskikket dommer i henhold til § 64 og
3) midlertidigt beskikket dommer i henhold til § 65.
Stk. 2. Dommerudnævnelsesrådet for Færøerne afgiver
indstilling til Domstolsstyrelsen om, hvilke fuldmægtige der
skal have tjenestested ved Retten på Færøerne.
Stk. 3. Rådets indstillinger skal være begrundede. Rådet
kan kun indstille én ansøger til en ledig stilling. Hvis der ik-
ke i rådet er enighed om, hvem af ansøgerne der skal indstil-
les, afgøres spørgsmålet ved afstemning. Ved stemmelighed
gør formandens stemme udslaget. Det skal tilkendegives i
rådets indstilling, hvis der har været uenighed om indstillin-
gen, og de enkelte medlemmers standpunkter skal fremgå.
§ 59. Dommerudnævnelsesrådet for Færøerne består af 6
medlemmer, 1 højesteretsdommer (formand), 1 landsdom-
8
mer, 1 byretsdommer, 1 advokat og 2 repræsentanter for of-
fentligheden.
Stk. 2. Dommerne beskikkes af justitsministeren efter ind-
stilling fra henholdsvis Højesteret, Østre Landsret og Den
Danske Dommerforening, jf. den danske retsplejelovs § 43
b.
Stk. 3. Advokaten, der skal have bopæl på Færøerne, be-
skikkes af justitsministeren efter indstilling fra Advokatrå-
det.
Stk. 4. Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes af justits-
ministeren efter indstilling fra og blandt de personer, der er
optaget på grundlisten, jf. § 104. Justitsministeren fastsætter
nærmere regler om fremgangsmåden ved indstilling af re-
præsentanterne for den færøske offentlighed.
Stk. 5. Medlemmer af Folketinget, Færøernes Lagting og
kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af rådet.
Stk. 6. De færøske medlemmer beskikkes for 4 år. Genbe-
skikkelse kan ikke finde sted.
Stk. 7. Der beskikkes 1 suppleant for hvert af rådets fær-
øske medlemmer. Stk. 1 og 3-5 og stk. 6, 1. pkt., finder til-
svarende anvendelse på beskikkelse af suppleanter.
§ 60. Dommerudnævnelsesrådet for Færøerne fastsætter
selv sin forretningsorden.
Stk. 2. Der kan i forretningsordenen fastsættes bestem-
melser om, at formanden kan afgive indstilling i visse nær-
mere bestemte sager på rådets vegne, eller at indstillinger
kan afgives af 3 af rådets medlemmer, nemlig 1 dommer, 1
advokat og 1 offentlighedsrepræsentant.
§ 61. Dommerudnævnelsesrådet for Færøerne offentlig-
gør hvert år en redegørelse for sin virksomhed, i det omfang
rådet har afgivet indstilling.
Stk. 2. Rådets sekretariatsopgaver varetages af Domstols-
styrelsen.
§ 62. Midlertidig beskikkelse som dommer ved Retten på
Færøerne meddeles af Domstolsstyrelsen efter reglen i § 63,
af justitsministeren efter reglerne i §§ 64 og 65 og af præsi-
denten for Østre Landsret efter reglerne i § 67.
Stk. 2. Den, som beskikkes til midlertidigt at beklæde en
dommerstilling, skal opfylde betingelsen i § 56, stk. 3.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 85 og 86 finder tilsvarende
anvendelse på midlertidigt beskikkede dommere. Dette gæl-
der dog ikke for faste dommere, som midlertidigt er beskik-
ket i en anden stilling.
Stk. 4. Midlertidigt beskikkede dommere kan efter beskik-
kelsens ophør færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig for-
handling er påbegyndt inden beskikkelsens ophør.
§ 63. Domstolsstyrelsen kan meddele midlertidig beskik-
kelse, når det er nødvendigt ved ledighed i en stilling eller
ved en fast dommers forfald.
Stk. 2. Når det af de grunde, der er nævnt i stk. 1, skønnes
nødvendigt, er enhver byretsdommer i Danmark forpligtet til
at modtage beskikkelse til foruden sit eget embede midlerti-
digt at beklæde et embede på Færøerne som dommer.
Stk. 3. Bortset fra tilfælde af forfald på grund af sygdom
kan en stilling ikke holdes midlertidigt besat i mere end 1 år.
Stk. 4. 1-årsfristen kan dog forlænges i op til 1 år ad gan-
gen, hvis ganske særlige grunde taler for det, og hvis sam-
tykke gives af sorenskriveren eller for sorenskriverens
vedkommende af præsidenten for Østre Landsret.
Stk. 5. Forlængelser af 1-årsfristen kan dog højst ske for
en samlet periode på 3 år.
Stk. 6. Midlertidig beskikkelse meddelt efter stk. 1 bort-
falder, når den ledige stilling besættes eller forfaldsgrunden
ikke længere består. Domstolsstyrelsen kan dog efter indstil-
ling fra vedkommende landsretspræsident tilbagekalde be-
skikkelsen fra et tidligere tidspunkt.
§ 64. Justitsministeren kan meddele midlertidig beskik-
kelse som dommer ved Retten på Færøerne ud over det antal
dommere, der er fastsat i § 6.
Stk. 2. Beskikkelsen meddeles for en tidsbegrænset perio-
de på indtil 1 år. Under særlige omstændigheder og efter
indstilling fra Østre Landsrets præsident eller sorenskriveren
kan justitsministeren forlænge beskikkelsen ud over 1 år.
§ 65. Justitsministeren kan meddele advokater midlertidig
beskikkelse som dommer ved Retten på Færøerne ud over
det antal dommere, der er fastsat i § 6.
Stk. 2. Beskikkelsen meddeles for en periode på 3 måne-
der.
§ 66. Østre Landsrets præsident kan meddele en byrets-
dommer midlertidig beskikkelse i op til 1 år som dommer
ved Retten på Færøerne, som led i at to byretsdommere mid-
lertidigt bytter stilling. Midlertidig beskikkelse efter 1. pkt.
meddeles efter ansøgning fra den pågældende byretsdommer
og efter indstilling fra sorenskriveren.
Stk. 2. Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af Øst-
re Landsrets præsident.
§ 67. Østre Landsrets præsident kan meddele midlertidig
beskikkelse som yderligere dommer ved Retten på Færøer-
ne, når rettens forhold tilsiger det.
Stk. 2. Beskikkelse efter stk. 1 kan uden ansøgning kun
meddeles dommere eller fuldmægtige ved Københavns By-
ret efter drøftelse med rettens præsident. Beskikkelse kan
uden ansøgning kun meddeles for et tidsrum af højst 3 må-
neder for den enkelte dommer eller fuldmægtig. Beskikkelse
af en dommer eller fuldmægtig for et tidsrum ud over 1 må-
ned kan kun ske efter drøftelse med Domstolsstyrelsen. Be-
skikkelse kan i intet tilfælde meddeles ud over et tidsrum af
2 år.
Stk. 3. Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af
landsretspræsidenten.
§ 68. Hvis det på grund af en dommers inhabilitet er nød-
vendigt, beskikkes en sættedommer for Retten på Færøernes
vedkommende af Østre Landsrets præsident og i øvrigt af
Højesterets præsident.
§ 69. En dommer må kun have beskæftigelse ved siden af
sin dommerstilling under de betingelser, der er angivet i §§
70 og 71 og i tjenestemandslovens § 17.
§ 70. En dommer må kun have fast indtægtsgivende bibe-
skæftigelse, hvis det ved lov er bestemt, at det pågældende
9
hverv skal varetages af en dommer, eller hvis dommerens
varetagelse af hvervet tillades af Bibeskæftigelsesnævnet, jf.
den danske retsplejelovs § 47 e.
Stk. 2. Udpegning af en dommer som medlem af et offent-
ligt eller et privat råd eller nævn, som medlem af en vold-
giftsret eller til anden tvistløsning uden for domstolene skal
foretages af sorenskriveren eller af en anden dommer, som
sorenskriveren har bemyndiget hertil.
Stk. 3. Bibeskæftigelsesnævnet offentliggør årligt en over-
sigt over de tilladelser, som nævnet har givet i medfør af stk.
1.
§ 71. En dommers indtægter ved bibeskæftigelse må i
gennemsnit ikke overstige 50 pct. af dommerens løn i ho-
vedstillingen og må maksimalt udgøre 50 pct. af en høje-
steretsdommers løn i hovedstillingen, jf. dog stk. 2. Ind-
tægtsopgørelsen sker i faste perioder på 3 kalenderår.
Stk. 2. Indtægtsbegrænsningen i stk. 1 omfatter ikke ind-
tægter ved forfattervirksomhed og hverv i særlige domstole.
Indtægtsbegrænsningen i stk. 1 omfatter endvidere i 3 år fra
tiltrædelsen af hvervet ikke indtægter ved varetagelse af
hverv, hvor det ved lov er bestemt, at hvervet skal varetages
af en dommer.
Stk. 3. Sorenskriveren påser, at en dommers indtægter ik-
ke overskrider indtægtsbegrænsningen i stk. 1. Overstiger en
dommers indtægter i en opgørelsesperiode det tilladte, fore-
lægger sorenskriveren sagen for Bibeskæftigelsesnævnet.
Nævnet kan herefter
1) fastsætte en lavere indtægtsgrænse for den pågældende
dommer i den kommende opgørelsesperiode og
2) bestemme, at dommeren fremover skal omfattes af den
konkrete indberetnings- og tilladelsesordning i § 73.
Stk. 4. Bibeskæftigelsesnævnet offentliggør efter hver op-
gørelsesperiode en oversigt over de afgørelser, der er truffet
i medfør af stk. 3.
§ 72. En dommer skal hvert år inden den 1. februar afgive
indberetning om de indtægtsgivende hverv, som den pågæl-
dende det forudgående kalenderår har varetaget ved siden af
hovedstillingen. Indberetning om voldgiftssager afgives for
sager, hvori der er oppebåret vederlag i det foregående ka-
lenderår, og for andre sager, der er verserende, og hvori der
er udført vederlagsgivende arbejde.
Stk. 2. Indberetningerne skal indeholde oplysninger om
hvervets art og hvervgiveren. I indberetninger om voldgifts-
sager skal parternes navne ikke angives, men derimod nav-
nene på de advokater eller andre, som har repræsenteret par-
terne, samt hvorledes dommeren er udpeget. Dommeren
skal endvidere afgive indberetning om indtægten ved de en-
kelte hverv.
Stk. 3. Indberetningerne indgives til sorenskriveren. So-
renskriveren indgiver indberetning til præsidenten for Østre
Landsret.
Stk. 4. Oplysninger om antal og karakter af de enkelte
dommeres bierhverv, jf. stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., videre-
gives af sorenskriveren til Bibeskæftigelsesnævnet. Har en
dommer overskredet indtægtsbegrænsningen i § 71, stk. 1,
videregives tillige efter nævnets nærmere bestemmelse ind-
tægtsoplysninger, jf. stk. 2, 3. pkt., med henblik på nævnets
stillingtagen hertil efter § 71, stk. 3, 3. pkt. Nævnet offent-
liggør de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt.
Stk. 5. Indberetninger i henhold til stk. 1 og stk. 2, 1. og 2.
pkt., er undergivet aktindsigt.
§ 73. Hvis det findes fornødent, kan sorenskriveren på-
lægge en dommer at indsende en redegørelse for dommerens
tidsforbrug i forbindelse med varetagelsen af hverv ved
siden af hovedstillingen.
Stk. 2. Hvis det findes fornødent, kan sorenskriveren end-
videre pålægge en dommer at indsende en opgørelse over de
indtægter, som den pågældende i en nærmere angivet perio-
de har modtaget i forbindelse med de enkelte hverv, som
dommeren har varetaget ved siden af hovedstillingen. På-
lægget kan også omfatte fremtidige indtægter.
Stk. 3. Finder sorenskriveren, at de oplysninger, som
dommeren afgiver i medfør af stk. 1 eller 2 eller i medfør af
§ 72, stk. 2, 3. pkt., giver anledning dertil, kan sorenskrive-
ren efter drøftelse med Bibeskæftigelsesnævnet beslutte, at
dommeren i en nærmere angivet periode eller indtil videre
kun med sorenskriverens eller nævnets tilladelse må påtage
sig hverv ved siden af hovedstillingen.
Stk. 4. For så vidt angår sorenskriverens bibeskæftigelse,
tilkommer beføjelserne efter stk. 1-3 præsidenten for Østre
Landsret.
§ 74. Gør en dommer sig skyldig i forsømmelse eller skø-
desløshed i embedsførelsen, der dog ikke er af en sådan ka-
rakter, at den efter lovgivningen medfører straf, eller udviser
dommeren i øvrigt utilbørligt eller usømmeligt forhold, kan
der meddeles den pågældende en advarsel.
Stk. 2. Sager efter stk. 1 behandles af rettens præsident.
For så vidt angår sorenskriveren og præsidenterne for Østre
Landsret og Sø- og Handelsretten, behandles sager efter stk.
1 dog af præsidenten for den nærmeste overordnede ret.
Stk. 3. Sager efter stk. 1 kan rejses ved klage eller af rets-
præsidenterne af egen drift. Klage skal indgives, inden 4
uger efter at klageren er blevet bekendt med det forhold,
som giver anledning til klagen. Hvis klagen efter sin beskaf-
fenhed findes uegnet til afgørelse efter stk. 1, kan den henvi-
ses til Den Særlige Klageret.
§ 75. Enhver, der anser sig for krænket ved utilbørligt el-
ler usømmeligt forhold fra en dommers side under udøvel-
sen af dennes embedsvirksomhed, kan indgive klage herover
til Den Særlige Klageret. Klagen skal indgives, inden 4 uger
efter at klageren er blevet bekendt med det forhold, som gi-
ver anledning til klagen. Klageretten kan se bort fra en over-
skridelse af klagefristen, når særlige forhold taler herfor.
Stk. 2. Finder justitsministeren, at en dommer må antages
at have gjort sig skyldig i et forhold, der må svække eller
gøre dommeren uværdig til den agtelse og tillid, som dom-
merhvervet forudsætter, beder ministeren rigsadvokaten ind-
bringe sag herom for klageretten.
Stk. 3. Afvises klagen ikke straks, anmoder retten
vedkommende dommer om en erklæring om det påklagede
forhold. Bestrider dommeren rigtigheden af den givne frem-
stilling af det faktisk passerede, fastslås sagens sammen-
10
hæng efter reglerne i kapitel 80 og 81 med de fornødne lem-
pelser, for så vidt klageretten finder det nødvendigt.
Stk. 4. Herefter har parterne lejlighed til skriftligt at frem-
komme med de bemærkninger, som det oplyste giver anled-
ning til. Når den indklagede dommer fremsætter begæring
herom eller sagens beskaffenhed gør det påkrævet, træffer
klageretten dog beslutning om mundtlig forhandling og
træffer samtidig bestemmelse om, hvorvidt denne skal ske
for lukkede døre. De nærmere bestemmelser om hovedfor-
handlingen træffes i øvrigt af klagerettens formand i over-
ensstemmelse med de regler, som gælder for hovedforhand-
ling i borgerlige sager i 1. instans med de fornødne lempel-
ser. Fremsætter dommeren begæring derom, kan klageretten
beskikke en advokat for dommeren. I sager efter stk. 1 kan
klageretten beskikke en advokat for klageren.
Stk. 5. Findes klagen ubegrundet, afviser klageretten sag-
en. I det tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, kan der pålægges
klageren en bødestraf, hvis klageren uden rimelig grund har
foranlediget sagen rejst. Dette gælder uden hensyn til, om
klagerens adfærd måtte kunne pådrage denne ansvar efter
straffelovens regler.
Stk. 6. Findes klagen begrundet, kan klageretten udtale sin
misbilligelse af dommerens adfærd eller pålægge denne en
bøde. Findes det forhold, som dommeren har udvist, at være
af graverende karakter, eller er dommeren tidligere ved kla-
geretten blevet dømt for forhold af sådan karakter, kan dom-
meren afsættes.
Stk. 7. Klageretten træffer afgørelse ved dom, der afsiges i
et offentligt retsmøde.
Stk. 8. Lyder dommen på afsættelse, eller har der været
nedlagt påstand herom, kan den indbringes for Højesteret ef-
ter reglerne om anke eller i andre tilfælde efter reglerne om
kære i borgerlige sager, dog således at mindst 5 dommere
deltager i påkendelsen.
Stk. 9. Klageretten træffer afgørelse om betaling af sags-
omkostninger.
§ 76. Om en dommer bør afsættes mod sit ønske på grund
af vedvarende åndelig eller legemlig sygdom, afgøres efter
reglerne i § 75 med de fornødne lempelser.
§ 77. Når straffesag er rejst mod en dommer, eller når
dommeren må antages at have gjort sig skyldig i sådant util-
børligt forhold, som omhandles i § 75, såvel som når dom-
meren er blevet uvederhæftig eller på grund af åndelig eller
legemlig svaghed er ude af stand til at bestride sit embede,
kan vedkommende suspenderes. Afgørelsen herom træffes
af Den Særlige Klageret.
§ 78. En dommer, der afskediges på grund af alder, kan
færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er på-
begyndt inden ansættelsens ophør.
§ 79. En dommer, som er fyldt 65 år, kan efter aftale med
sorenskriveren overgå til deltidsansættelse, hvis sorenskrive-
ren vurderer, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt i for-
hold til tilrettelæggelsen af arbejdet ved embedet. Arbejdsti-
dens længde kan ikke nedsættes til under halv tid.
Stk. 2. Sorenskriveren kan ikke overgå til deltidsansættel-
se.
§ 80. Domstolsstyrelsen kan efter anmodning fra soren-
skriveren, hvis vedkommende er fyldt 62 år, indstille til ju-
stitsministeren, at den pågældende udnævnes som yderligere
dommer ved en af de byretter, der henvises til i den danske
retsplejelovs § 51 b, stk. 1.
Stk. 2. Udnævnelse kan ikke ske ved en byret, hvor der al-
lerede er udnævnt en yderligere dommer efter stk. 1 eller ef-
ter den danske retsplejelovs § 51 b, stk. 1.
Stk. 3. Stillingen bortfalder, første gang en fast dommer-
stilling bliver ledig ved den pågældende byret.
§ 81. En dommer, der er pensioneret på grund af alder el-
ler svagelighed, kan af sorenskriveren tilkaldes for at virke
som dommer ved Retten på Færøerne i en nærmere bestemt
periode. Kun under særlige omstændigheder kan tilkaldepe-
rioden forlænges ud over dommerens fyldte 72. år.
Stk. 2. En dommer, som er tilkaldt efter stk. 1, kan afske-
diges før tilkaldeperiodens udløb på grund af uegnethed el-
ler sygdom.
§ 82. Sager om afsked uden ansøgning før tilkaldeperio-
dens udløb af en pensioneret dommer, som er tilkaldt efter §
81, indbringes af Domstolsstyrelsen for Den Særlige Klage-
ret. § 86 finder i den forbindelse tilsvarende anvendelse.
§ 83. Fuldmægtige ved Retten på Færøerne ansættes med
domstolene som ansættelsesområde.
Stk. 2. Til at beklæde disse stillinger kræves, at
vedkommende har bestået juridisk kandidateksamen. Der
skal tillige lægges vægt på, at de pågældende behersker det
færøske sprog i skrift og tale og har indsigt i færøsk lovgiv-
ning, færøske samfundsforhold og færøsk kultur.
§ 84. Når en fuldmægtig på grund af inhabilitet er udeluk-
ket fra at virke i en sag, bestemmer sorenskriveren, hvem
der i stedet skal fungere i sagen.
§ 85. Fuldmægtige kan afskediges på grund af uegnethed
eller sygdom.
Stk. 2. Afskedigelse kan endvidere ske i de tilfælde, hvor
en omordning af domstolene finder sted. En fuldmægtig, der
er fyldt 65 år, kan ligeledes afskediges, men uden tab af ind-
tægter indtil det tidspunkt, til hvilket denne skulle være af-
skediget på grund af alder, hvis pågældende havde været
dommer.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 78, 81 og 82 finder tilsvaren-
de anvendelse med hensyn til fuldmægtige.
Stk. 4. Uansøgt ændring af tjenestested kan ske, hvis æn-
dringen er begrundet i uddannelsesmæssige hensyn eller i
hensynet til en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse inden
for domstolene.
Stk. 5. Uansøgt ændring af tjenestested kan endvidere ske
i tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.
§ 86. Sager om afsked uden ansøgning af en fuldmægtig
indbringes af Domstolsstyrelsen for Den Særlige Klageret.
Afskedigelse uden ansøgning efter § 85, stk. 2, 2. pkt., sker
dog administrativt.
Stk. 2. Fremsættes der indsigelse mod en varslet ændring
af tjenestested, indbringer Domstolsstyrelsen sagen for Den
Særlige Klageret. Indsigelse skal fremsættes, senest 14 dage
11
efter at den pågældende har fået varsel om det nye tjeneste-
sted.
Stk. 3. På ansøgerens anmodning indbringer Domstolssty-
relsen afslag på ansættelse af en ansøger, der er eller har væ-
ret ansat i en tidsbegrænset stilling som dommerfuldmægtig,
for Den Særlige Klageret.
Stk. 4. Sager efter stk. 1-3 forelægges for klageretten af
Domstolsstyrelsen. Den, sagen angår, skal herefter have lej-
lighed til skriftligt at fremkomme med sine bemærkninger.
Fremsætter den pågældende begæring herom, eller gør sa-
gens beskaffenhed det påkrævet, træffer klageretten dog be-
slutning om mundtlig forhandling og træffer samtidig be-
stemmelse om, hvorvidt denne skal ske for lukkede døre. De
nærmere bestemmelser om hovedforhandlingen træffes i øv-
rigt af klagerettens formand i overensstemmelse med de reg-
ler, som gælder for hovedforhandling af borgerlige sager i 1.
instans med de fornødne lempelser. Fremsætter den pågæl-
dende begæring herom, kan klagerettens formand beskikke
den pågældende en advokat.
Stk. 5. Klageretten træffer afgørelse ved dom, der afsiges i
et offentligt retsmøde.
Stk. 6. Dommen kan af parterne indbringes for Højesteret
efter reglerne om anke af borgerlige sager.
§ 87. Bestemmelserne i §§ 74, 75 og 77 finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til fuldmægtige, midlertidigt beskik-
kede dommere, dommere og fuldmægtige tilkaldt efter § 81
og sagkyndige retsmedlemmer, dog er det Domstolsstyrel-
sen, der har kompetencen til at bede rigsadvokaten indbrin-
ge sagen for Den Særlige Klageret.
§ 88. En dommer må i retsmøder ikke fremtræde på en
måde, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivel-
se om den pågældendes eventuelle religiøse eller politiske
tilhørsforhold eller om den pågældendes holdning til religiø-
se eller politiske spørgsmål i øvrigt.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på fuldmægti-
ge, midlertidigt beskikkede dommere og de personer, der er
nævnt i § 13, stk. 3.
§ 89. En dommer bærer kappe under hovedforhandlinger
og retsmøder, der afholdes med henblik på sagens behand-
ling i medfør af § 877.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på fuldmægti-
ge og midlertidigt beskikkede dommere.
§ 90. Præsidenterne for Østre Landsret og Sø- og Han-
delsretten og sorenskriveren beskikker et antal stævnings-
mænd til at foretage stævningsmandsforkyndelser og tele-
fonforkyndelser.
Stk. 2. Stævningsmanden afgiver til den retspræsident, der
har beskikket den pågældende, en erklæring om, at den på-
gældende vil opfylde de pligter, der påhviler den pågælden-
de efter denne lov og de bekendtgørelser, der er udstedt i
medfør af loven. Formen for denne erklæring fastsættes af
Domstolsstyrelsen.
Stk. 3. Retten skal vejlede stævningsmændene med hen-
syn til deres pligter.
§ 91. Præsidenterne for Østre Landsret og Sø- og Han-
delsretten og sorenskriveren kan beskikke ansatte ved retten
til at foretage stævningsmandsforkyndelser og telefonfor-
kyndelser.
Stk. 2. Polititjenestemænd og sysselmænd kan uden særlig
beskikkelse foretage stævningsmandsforkyndelser og tele-
fonforkyndelser.
Stk. 3. Landfogeden kan beskikke ansatte i politikredsen
til at foretage stævningsmandsforkyndelser og telefonfor-
kyndelser, jf. dog stk. 2. Vedkommende statsadvokat kan
beskikke ansatte ved statsadvokaten til at foretage telefon-
forkyndelser.
Stk. 4. Direktøren for kriminalforsorgen kan beskikke an-
satte i kriminalforsorgen til at foretage stævningsmandsfor-
kyndelser i kriminalforsorgens institutioner.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket
omfang retterne, politiet, statsadvokaterne og kriminalfor-
sorgen skal foretage og medvirke ved forkyndelser.
Kapitel 8
Tilfælde, hvor rettens personer skal eller kan vige deres
sæde
§ 92. Ingen må handle som dommer i en sag, når den på-
gældende
1) selv er part i sagen eller er interesseret i dens udfald el-
ler, hvis det er en straffesag, er forurettet ved forbrydel-
sen,
2) er beslægtet eller besvogret med nogen af parterne i en
borgerlig sag eller med sigtede i en straffesag i op- eller
nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søsken-
debørn eller er en af parternes eller sigtedes ægtefælle,
værge, adoptiv- eller plejeforælder, adoptiv- eller pleje-
barn,
3) er gift med eller beslægtet eller besvogret i op- eller
nedstigende linje eller beslægtet i sidelinjen så nær som
søskende med nogen i en borgerlig sag optrædende ad-
vokat eller anden rettergangsfuldmægtig for en af par-
terne eller med den forurettede i en straffesag eller den-
nes rettergangsfuldmægtig eller med nogen i en sådan
sag optrædende offentlig anklager eller politiembeds-
mand eller forsvarer for sigtede,
4) har aflagt vidnesbyrd eller været skønsmand i sagen el-
ler har handlet i den, hvis det er en borgerlig sag, som
advokat eller i øvrigt som rettergangsfuldmægtig for
nogen af parterne eller, hvis det er en straffesag, som
politiembedsmand, offentlig anklager, forsvarer eller
rettergangsfuldmægtig for den forurettede,
5) har handlet i sagen i den underordnede instans som
dommer eller, hvis det er en straffesag, som nævning
eller domsmand eller
6) har deltaget som dommer, domsmand, nævning eller
sagkyndig under den tidligere hovedforhandling i en
straffesag, der er hjemvist til ny hovedforhandling efter
§ 980 eller genoptaget efter §§ 1000 eller 1001.
Stk. 2. Ingen må deltage som dommer under hovedfor-
handlingen i en straffesag, hvis den pågældende vedrørende
det forhold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om at
12
varetægtsfængsle den tiltalte efter § 787, stk. 2, eller om
brevåbning og brevstandsning i medfør af § 813, stk. 4. Det-
te gælder dog ikke, hvis sagen behandles efter § 877 eller
sagen i øvrigt vedrørende det forhold, der har begrundet ind-
greb som nævnt i 1. pkt., ikke omfatter bedømmelsen af be-
viserne for tiltaltes skyld.
Stk. 3. Afgørelse under hovedforhandlingen i en straffe-
sag om varetægtsfængsling i medfør af § 787, stk. 2, om op-
hævelse af varetægtsfængsling i medfør af § 787, stk. 2, jf. §
791 eller § 793, eller om brevåbning og brevstandsning i
medfør af § 813, stk. 4, skal træffes af en dommer, i lands-
retten en afdeling, der ikke deltager i hovedforhandlingen.
Det gælder dog ikke, hvis sagen behandles efter § 877 eller
sagen i øvrigt vedrørende det forhold, der begrunder indgreb
som nævnt i 1. pkt., ikke omfatter bedømmelsen af beviser-
ne for tiltaltes skyld.
Stk. 4. Ingen må deltage som dommer under hovedfor-
handlingen i en straffesag, hvis den pågældende vedrørende
det forhold, som tiltalen angår, i medfør af § 763, stk. 2, har
truffet afgørelse om, at materiale, som politiet efter anmod-
ning har fremlagt over for retten, ikke er omfattet af forsva-
rerens adgang til aktindsigt.
Stk. 5. Ingen må deltage som dommer under hovedfor-
handlingen i en straffesag, hvis den pågældende vedrørende
det forhold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om at
undtage materiale fra forsvarerens og sigtedes adgang til
aktindsigt i medfør af § 735 eller har truffet anden afgørelse,
hvor der har været fremlagt oplysninger, der efter § 735 er
undtaget fra forsvarerens og sigtedes adgang til aktindsigt.
Stk. 6. Under hovedforhandlingen i en straffesag skal de
afgørelser, som er nævnt i stk. 4 og 5, træffes af en dommer,
i landsretten en afdeling, der ikke deltager i hovedforhand-
lingen.
Stk. 7. Den omstændighed, at dommeren, fordi flere em-
bedsvirksomheder er forenede i dommerens person, tidligere
af den grund har haft med sagen at gøre, medfører ikke inha-
bilitet, når der ikke efter de foreliggende omstændigheder er
grund til at antage, at dommeren har nogen særegen interes-
se i sagens udfald.
§ 93. Ingen må handle som dommer i en sag, når der i øv-
rigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse
tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed.
§ 94. Dommeren skal påse, om der efter § 92 eller § 93
foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet. Beklædes
retten af flere dommere, skal hver enkelt dommer give retten
meddelelse om omstændigheder, der efter § 92 eller § 93
kan medføre den pågældendes eller en af de andre domme-
res inhabilitet. Endvidere kan spørgsmål om en dommers
habilitet rejses af sagens parter.
Stk. 2. Afgørelse om en dommers habilitet træffes af ret-
ten ved kendelse. Beklædes retten af flere dommere, er den
dommer, om hvis habilitet der er rejst spørgsmål, ikke ude-
lukket fra at deltage i afgørelsen.
§ 95. Spørgsmålet om en dommers fratræden, der, når det
rejses af en af parterne, i borgerlige sager i processuel hen-
seende behandles som andre formalitetsindsigelser, bør så
vidt muligt rejses før den mundtlige forhandlings begyndel-
se. Det kan afgøres, uden at parterne har haft adgang til at
ytre sig derom.
§ 96. Kendelser, hvorved en enkeltdommer erklærer at
ville vige sit sæde, eller hvorved det pålægges en dommer i
en kollegialret at vige sit sæde, er ikke genstand for anke el-
ler kære. Imod kendelser, hvorved indsigelser mod en dom-
mers habilitet forkastes, kan kæremål rejses. Når det straks
forlanges, kan i denne anledning en kort udsættelse af sagen
tilstås.
§ 97. Fra det øjeblik, hvor retskendelse for, at en dommer
skal vige sit sæde, er afsagt, er denne dommer kun berettiget
til at foretage sådanne handlinger i sagen, som ej kan opsæt-
tes.
§ 98. De om dommere givne forskrifter finder også an-
vendelse på nævninger, domsmænd, sagkyndige retsmed-
lemmer, fuldmægtige ved domstolene og retsvidner. Afgø-
relsen af habilitetsspørgsmålet træffes af retten.
Stk. 2. Når nævninger, domsmænd eller sagkyndige rets-
medlemmer medvirker, skal rettens formand, inden behand-
lingen af den enkelte sag begynder, spørge disse, om der
foreligger nogen omstændighed, som er til hinder for, at de
medvirker i sagen.
§ 99. En stævningsmand eller en anden, der foretager for-
kyndelse, må ikke foretage forkyndelsen eller deltage deri,
når nogen af parterne er den pågældendes ægtefælle eller er
beslægtet eller besvogret med den pågældende i lige op- el-
ler nedstigende linje eller i første sidelinje eller den pågæl-
dende selv er part i sagen eller er interesseret i dens udfald.
Andet afsnit
Nævningers og domsmænds udtagelse
Kapitel 9
Almindelige bestemmelser
§ 100. For Færøerne vælges for et tidsrum af 4 år regnet
fra en 1. januar et antal personer, der må anses for egnede til
at virke som nævninger eller domsmænd. Listen over disse
personer benævnes grundlisten. Der dannes en nævninge- og
domsmandsliste for Østre Landsret ved lodtrækning blandt
de personer, der er opført på grundlisten. På samme måde
dannes en nævninge- og domsmandsliste for Retten på Fær-
øerne.
Stk. 2. Nævninger og domsmænd kan efter udløbet af det
tidsrum, for hvilket grundlisten gælder, færdigbehandle sag-
er, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden for det-
te tidsrum.
§ 101. Til nævning eller domsmand kan med de af § 102
følgende undtagelser udtages enhver uberygtet mand eller
kvinde, der har valgret til Folketinget, medmindre den på-
gældende fylder 80 år inden udløbet af det tidsrum, for hvil-
ket grundlisten gælder, eller på grund af åndelig eller legem-
lig svaghed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske eller
færøske sprog er ude af stand til at fyldestgøre en nævnings
og domsmands pligter.
13
§ 102. Følgende personer er udelukket fra at være næv-
ning og domsmand:
1) Ministre,
2) landsstyremedlemmer,
3) ansatte i ministeriers departementer og ansatte i chef-
stillinger i de under departementerne hørende under-
ordnede myndigheder,
4) ansatte på lagmandens kontor og i landsstyrets lands-
styreområder og ansatte i chefstillinger i de under lag-
mandskontoret og landsstyreområderne hørende under-
ordnede myndigheder,
5) ansatte ved domstolene og i politiet, anklagemyndighe-
den, kriminalforsorgen og andre myndigheder på Ju-
stitsministeriets område,
6) advokater og advokatfuldmægtige og
7) præster i folkekirken og andre trossamfund.
§ 103. Følgende personer kan begære sig fritaget for næv-
ninge- og domsmandshvervet:
1) Folketingets medlemmer og dets tjenestemænd,
2) Lagtingets medlemmer og dets tjenestemænd,
3) tjenstgørende militærpersoner,
4) told- og postvæsenets tjenestemænd, faste brandfolk
og de ved telegrafer og telefoner ansatte personer,
5) læger og jordemødre,
6) lodser,
7) sagkyndige, der er beskikket efter § 125 eller § 128 i
denne lov,
8) de, som er fyldt 60 år,
9) de, som på grund af deres helbredstilstand eller er-
hvervs- eller familieforhold ikke uden fare for deres
velfærd eller uforholdsmæssig ulempe kan opfylde
nævninge- eller domsmandspligten,
10) de, som er fraflyttet Færøerne,
11) de, som i to perioder har været udtaget til nævninge-
og domsmandslister.
Kapitel 10
Grundlisten
§ 104. Udtagelsen til grundlisten foretages inden for hvert
syssel af et grundlisteudvalg på mindst 5 medlemmer, der
udpeges af Lagtinget for dettes valgperiode. De nærmere
regler om antallet af personer, der skal udtages, og om selve
udtagelsen fastsættes af justitsministeren.
§ 105. I tilfælde af forsømmelse med grundlistens udar-
bejdelse kan sorenskriveren under anvendelse af tvangsbø-
der pålægge grundlisteudvalget at træffe de foreskrevne for-
anstaltninger.
Kapitel 11
Nævninge- og domsmandslister
§ 106. Efter modtagelsen af grundlisten affatter sorenskri-
veren Retten på Færøernes nævninge- og domsmandsliste
ved lodtrækning blandt de personer, der er optaget på grund-
listen.
Stk. 2. Sorenskriveren danner Østre Landsrets nævninge-
og domsmandsliste ved lodtrækning blandt de personer, der
herefter er tilbage på grundlisten.
§ 107. De på nævninge- og domsmandslisterne optagne
personer underrettes om udtagelsen ved en skriftlig medde-
lelse, der skal indeholde opfordring til de pågældende om at
rette henvendelse til Østre Landsrets præsident, hvis de an-
ser sig udtaget med urette eller ønsker at fremsætte begæ-
ring om fritagelse efter § 103.
§ 108. Østre Landsrets præsident afgør, om de til nævnin-
ge- og domsmandslisterne udtagne opfylder betingelserne
efter §§ 101 og 102 for at kunne være nævning eller doms-
mand, og om fremsatte begæringer om fritagelse efter § 103
skal imødekommes. De trufne afgørelser kan ikke påklages.
§ 109. Bliver Østre Landsrets præsident efter nævninge-
og domsmandslisternes udarbejdelse opmærksom på grunde,
som udelukker nogen af de på listerne opførte personer fra
nævninge- og domsmandshvervet, eller tager præsidenten en
begæring om fritagelse efter § 103 til følge, foretager præsi-
denten fornøden berigtigelse af listerne.
§ 110. Østre Landsrets præsident fastsætter antallet af
nævninger og domsmænd, der skal udtages efter § 106. An-
tallet skal fastsættes således, at en nævning eller domsmand
må ventes at komme til at virke fire gange årligt.
Kapitel 12
Udtagelse af nævninger for de enkelte sager
§ 111. Når behandling skal finde sted af en sag, i hvilken
nævninger skal medvirke, udtager ved landsretten retsfor-
manden og ved Retten på Færøerne sorenskriveren det for-
nødne antal nævninger og suppleanter af de øverst på næv-
ninge- og domsmandslisten opførte personer, der ikke tidli-
gere i det tidsrum, for hvilket listen gælder, har gjort tjeneste
som nævninger eller domsmænd eller som suppleanter.
Stk. 2. Når man er nået listen til ende, sker udtagelse på
ny forfra.
§ 112. Meddelelse om, hvem der er udtaget som nævnin-
ger, tilstilles anklagemyndigheden samt tiltalte og forsvare-
ren mindst 2 uger før hovedforhandlingen. Denne frist kan
dog undtagelsesvis forkortes, dersom der er særlig grund til
at fremskynde hovedforhandlingen.
§ 113. Når en nævningesag skal behandles ved Retten på
Færøerne, har anklagemyndigheden og tiltalte ret til uden
angivelse af grund hver at udskyde 1 nævning, i sager angå-
ende politiske overtrædelser og sager vedrørende landsstyre-
medlemmers ansvar for deres embedsførelse dog 2 nævnin-
ger.
Stk. 2. Når en nævningesag skal behandles ved landsret-
ten, har anklagemyndigheden og tiltalte ret til uden angivel-
se af grund hver at udskyde 2 nævninger, i sager angående
politiske overtrædelser og sager vedrørende landsstyremed-
lemmers ansvar for deres embedsførelse dog 3 nævninger.
Stk. 3. Anklagemyndigheden og tiltalte kan helt eller del-
vis give afkald på deres udskydningsret efter stk. 1 og 2.
14
Stk. 4. Er der i samme sag flere tiltalte, tilkommer der
hver af disse udskydningsret. Anklagemyndigheden har i så
fald ret til at udskyde samme antal nævninger som de tiltalte
tilsammen.
Stk. 5. Hvis en nævning udskydes, skal underretning her-
om gives retsformanden snarest muligt og senest 4 dage ef-
ter modtagelsen af den i § 112 nævnte meddelelse om, hvem
der er udtaget som nævninger, eller, hvis fristen efter § 112,
1. pkt., er forkortet i medfør af § 112, 2. pkt., senest dagen
efter modtagelsen af den nævnte meddelelse.
§ 114. Retsformanden drager omsorg for, at det fornødne
antal af de udtagne nævninger med 1 uges varsel indkaldes
til at give møde i retten. Indkaldelsen skal indeholde oplys-
ning om, at det påhviler en nævning, der mener at have lov-
ligt forfald, snarest muligt skriftligt at meddele retsforman-
den dette, og om følgerne af undladelse heraf eller udebli-
velse uden lovligt forfald.
Stk. 2. Er fristen efter § 112, 1. pkt., forkortet i medfør af
§ 112, 2. pkt., kan indkaldelse ske med kortere varsel end 1
uge.
§ 115. Finder retsformanden efter de foreliggende oplys-
ninger, at et opgivet forfald er gyldigt, indkalder retsforman-
den yderligere en eller flere af de udtagne nævninger. Ind-
kaldelse kan i så fald ske med kortere varsel end 1 uge.
Stk. 2. Om fornødent kan retsformanden supplere antallet
af udtagne nævninger i overensstemmelse med bestemmel-
serne i § 111. Med hensyn til de således udtagne nævninger
iagttages bestemmelserne i §§ 112-114 snarest muligt. De
her omhandlede frister forkortes så meget, som omstændig-
hederne gør nødvendigt.
§ 116. De i §§ 111 og 115 omhandlede afgørelser er ikke
genstand for anke eller kære.
§ 117. En nævning, som udebliver uden lovligt forfald el-
ler uden rettidigt at have meldt sit forfald, straffes med bøde.
Det samme gælder den nævning, som efter at være mødt
uden oplyst forfald unddrager sig opfyldelsen af de pligter,
der påhviler den pågældende som nævning.
Stk. 2. Den afsagte kendelse forkyndes snarest muligt for
den pågældende nævning. Nævningen har i 1 uge fra ken-
delsens forkyndelse adgang til at fremkomme med oplysnin-
ger for retten om, at nævningen har haft lovligt forfald. Fin-
des disse fyldestgørende, kan retten omgøre sin kendelse.
Stk. 3. Afgørelse af de i denne paragraf omhandlede
spørgsmål træffes af retten.
Stk. 4. De omhandlede kendelser kan ikke gøres til gen-
stand for anke, men kan påkæres, når bøden er over 400 kr.
§ 118. Dersom det fornødne antal nævninger ikke er
mødt, når retten skal sættes, kan retsformanden uden at iagt-
tage bestemmelsen i § 111 udtage og tilkalde det manglende
antal nævninger blandt de på nævninge- og domsmandsli-
sten opførte personer. Det samme gælder, dersom en næv-
ning, der har givet møde, ikke kan deltage i sagens behand-
ling.
Stk. 2. Hvis den i § 113 nævnte udskydningsret ikke er
udnyttet fuldt ud, skal der forinden tilkaldelsen gives ankla-
gemyndigheden og tiltalte adgang til at foretage udskydning.
§ 119. Nævninger deltager i afgørelsen af skyldsspørgs-
målet, jf. § 940 og § 983, stk. 2, og i fastsættelsen af sank-
tionen, jf. § 943 og § 983, stk. 3, men deltager ikke i andre
retshandlinger eller afgørelser under sagen.
§ 120. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag og
rejsegodtgørelse til nævninger.
Kapitel 13
Udtagelse af domsmænd for de enkelte sager
§ 121. Reglen i § 111 finder tilsvarende anvendelse ved
udtagelse af domsmænd for de enkelte sager.
Stk. 2. Udtagelsen sker for en enkelt dag, således at de på-
gældende medvirker ved hovedforhandlingen og påkendel-
sen af alle de sager, hvis behandling påbegyndes den nævnte
dag, selv om sagen ikke kan afsluttes samme dag.
§ 122. De udtagne domsmænd og suppleanter indkaldes
med 3 dages varsel i overensstemmelse med reglerne i §
114, stk. 1.
§ 123. Bestemmelserne i §§ 115-118 og 120 finder tilsva-
rende anvendelse med hensyn til domsmænd.
§ 124. Forinden en domsmand træder i virksomhed, fore-
lægger retsformanden domsmanden en erklæring til under-
skrift, hvori denne på ære og samvittighed lover, at
vedkommende som domsmand opmærksomt vil følge for-
handlingerne i retten og dømme således, som denne finder
ret og sandt at være efter loven og sagens bevisligheder.
Stk. 2. Domsmænd virker med samme beføjelse som
dommere under hovedforhandlingen og de i forbindelse med
denne stående afgørelser, men deltager ikke i andre under
sagen forefaldende retshandlinger eller afgørelser. Dog træf-
fes de i § 1025 omhandlede afgørelser under medvirken af
domsmænd.
Stk. 3. Domsmænd deltager ikke i de i § 92, stk. 3, § 94,
stk. 2, eller § 123, jf. § 117, omhandlede afgørelser eller i
afgørelser vedrørende borgerlige krav, der rejses under en
straffesag.
Tredje afsnit
Udtagelse af sagkyndige retsmedlemmer
Kapitel 14
§ 125. Østre Landsrets præsident beskikker for et tidsrum
af 4 år et antal sagkyndige til at deltage i behandlingen af de
i §§ 14-16 nævnte sager. Præsidenten for Sø- og Handelsret-
ten beskikker på tilsvarende måde et antal sagkyndige til at
deltage i behandlingen af sager ved Sø- og Handelsretten, jf.
den danske retsplejelovs § 16.
Stk. 2. Sagkyndige kan efter udløbet af det tidsrum, for
hvilket beskikkelsen gælder, færdigbehandle sager, i hvilke
mundtlig forhandling er påbegyndt inden for dette tidsrum.
15
§ 126. Beskikkelse af de i § 125 nævnte sagkyndige fore-
tages efter indstilling af de organisationer, som justitsmini-
steren godkender hertil.
Stk. 2. Præsidenten kan i begrænset omfang udpege sag-
kyndige, der ikke er indstillet af de i stk. 1 nævnte organisa-
tioner.
Stk. 3. Antallet af sagkyndige og deres fordeling efter fag-
grupper fastsættes af præsidenten.
Stk. 4. De, der beskikkes, skal være i besiddelse af indgå-
ende og tidssvarende praktisk kendskab til vedkommende
sagsområde, skal have dansk indfødsret, må ikke være fyldt
70 år, skal være uberygtede og må ikke være umyndige,
under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under sam-
værgemål efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke
være under konkursbehandling. De skal endvidere i videst
muligt omfang have fast bopæl eller forretningssted på Fær-
øerne. Ophører nogen af de nævnte betingelser med at være
opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen. De, der inden for det
tidsrum, for hvilket beskikkelsen gælder, fylder 70 år, afgår
ved udgangen af det år, i hvilket de fylder 70 år.
Stk. 5. Personer, der er fyldt 65 år eller kan anføre anden
rimelig fritagelsesgrund, eller som har været beskikket for
mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at blive
beskikket.
Stk. 6. De sagkyndige skal inden tiltrædelsen af hvervet
afgive en erklæring, hvori de på ære og samvittighed lover
at udføre hvervet med upartiskhed og omhu.
Stk. 7. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag og
rejsegodtgørelse til sagkyndige retsmedlemmer.
§ 127. Retsformanden udtager de sagkyndige for den en-
kelte sag, således at den særlige sagkundskab, som i det
foreliggende tilfælde anses for nødvendig, er repræsenteret.
I sager, der opstår af ansættelsesforhold mellem arbejdsgive-
re og deres ansatte, skal halvdelen af de sagkyndige være
beskikket efter indstilling fra arbejdsgiverorganisationer, og
halvdelen efter indstilling fra lønmodtagerorganisationer. I
sager vedrørende lagtingslov om markedsføring, der be-
handles ved Sø- og Handelsretten, skal halvdelen af de sag-
kyndige være beskikket efter indstilling fra organisationer,
der repræsenterer erhvervsdrivende, og halvdelen efter ind-
stilling fra organisationer, der repræsenterer forbrugere.
Stk. 2. I særlige tilfælde kan der udtages sagkyndige, der
er beskikket for et af de øvrige områder.
Stk. 3. Retsformanden kan undtagelsesvis udtage sagkyn-
dige, der ikke er beskikket i medfør af § 125, hvis det er på-
krævet for at kunne inddrage den særlige sagkundskab, som
i det foreliggende tilfælde anses for nødvendig. De pågæl-
dende skal opfylde betingelserne i § 126, stk. 4, 1. pkt. §
126, stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse. Før retsfor-
manden træffer afgørelse efter 1. pkt., skal parterne have ad-
gang til at udtale sig om spørgsmålet. Afgørelsen, der træf-
fes ved kendelse, kan ikke indbringes for højere ret.
§ 128. De sagkyndige, der er nævnt i § 516, stk. 3, be-
skikkes af Domstolsstyrelsen efter forhandling med Færøer-
nes landsstyre. Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og
træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De
beskikkede skal være myndige, må ikke være under værge-
mål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål ef-
ter værgemålslovens § 7, deres bo må ikke være under kon-
kursbehandling, og de skal være uberygtede og vederhæfti-
ge.
Stk. 2. Beskikkelse gælder for 4 år. En sagkyndig afgår
ved udgangen af den måned, i hvilken den pågældende fyl-
der 70 år.
Stk. 3. Ingen, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan afstå
fra at modtage beskikkelse, medmindre den pågældende er
over 65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund.
Stk. 4. Udtagelsen for den enkelte sag blandt de beskikke-
de sagkyndige foretages af retsformanden.
Fjerde afsnit
Anklagemyndigheden
Kapitel 15
Anklagemyndigheden
§ 129. De offentlige anklagere er rigsadvokaten, statsad-
vokaterne og landfogeden (politidirektøren) samt de perso-
ner, der er antaget til bistand for disse ved den retlige be-
handling af straffesager.
§ 130. De offentlige anklageres opgave er i forbindelse
med politiet at forfølge forbrydelser efter reglerne i denne
lov.
Stk. 2. De offentlige anklagere skal fremme enhver sag
med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader, og
derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til ansvar, men
også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.
§ 131. Den, der efter kapitel 2 i forvaltningsloven må an-
ses for inhabil i forhold til en bestemt sag, må ikke virke
som anklager i sagen.
§ 132. Justitsministeren er de offentlige anklagere over-
ordnet og fører tilsyn med disse.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
de offentlige anklageres udførelse af deres opgaver.
Stk. 3. Justitsministeren kan give de offentlige anklagere
pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager, herunder
om at begynde eller fortsætte, undlade eller standse forfølg-
ning. Et pålæg i medfør af denne bestemmelse om at begyn-
de eller fortsætte, undlade eller standse forfølgning skal væ-
re skriftligt og ledsaget af en begrundelse. Endvidere skal
Folketingets formand og Lagtingets formand skriftligt un-
derrettes om pålægget. Hvis de hensyn, der er nævnt i § 735,
stk. 1, gør det påkrævet, kan underretning udsættes. Pålæg-
get betragtes i relation til aktindsigt i medfør af §§ 733-736
som materiale, politiet har tilvejebragt til brug for sagen.
Stk. 4. Justitsministeren behandler klager over afgørelser
truffet af rigsadvokaten som 1. instans, jf. dog bestemmel-
sen i § 1053, stk. 4.
§ 133. Rigsadvokaten varetager udførelsen af straffesager
ved Højesteret og virker ved Den Særlige Klageret. Rigsad-
vokaten kan bemyndige andre til at virke som anklager ved
Højesteret eller Den Særlige Klageret.
16
Stk. 2. Rigsadvokaten er de øvrige offentlige anklagere
overordnet og fører tilsyn med disse. Rigsadvokaten kan
fastsætte bestemmelser og meddele pålæg efter regler sva-
rende til § 132, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt.
Stk. 3. Rigsadvokaten behandler klager over afgørelser
truffet af statsadvokaterne som 1. instans. Rigsadvokatens
afgørelse i en klagesag kan ikke påklages til justitsministe-
ren.
§ 134. Rigsadvokaten kan bestemme, at statsadvokaterne
inden for et nærmere afgrænset sagsområde indtil videre va-
retager udførelsen af straffesager ved Retten på Færøerne el-
ler ved Østre Landsret.
Stk. 2. Statsadvokaten fører tilsyn med landfogedens be-
handling af straffesager og behandler klager over afgørelser
truffet af landfogeden vedrørende strafforfølgning og vedrø-
rende tilhold (frástøðuboð), opholdsforbud og bortvisning.
Statsadvokatens afgørelser i klagesager kan ikke påklages til
rigsadvokaten og justitsministeren. Statsadvokaten kan fast-
sætte bestemmelser og meddele pålæg efter regler svarende
til § 132, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt.
§ 135. Fristen for klager efter § 132, stk. 4, § 133, stk. 3,
1. pkt., og § 134, stk. 2, 1. pkt., er, 4 uger efter at klageren
har fået meddelelse om afgørelsen. Fremkommer klagen ef-
ter udløbet af denne frist, skal den behandles, hvis fristover-
skridelsen må anses for undskyldelig.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 132, stk. 4, § 133, stk. 3, og §
134, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på klager over af-
gørelser om aktindsigt. Det samme gælder bestemmelsen i
stk. 1.
§ 136. Justitsministeren fastsætter, hvilke statsadvokater
der har kompetencen vedrørende sager efter denne lov, og
fordelingen af forretningerne mellem disse.
Stk. 2. Rigsadvokaten beskikker de fornødne juridiske
medhjælpere for statsadvokaterne ved udførelsen af straffe-
sager ved Retten på Færøerne eller landsretten, jf. § 134, stk.
1, og § 137, stk. 1, 2. pkt.
§ 137. Landfogeden og de offentlige anklagere, der er an-
sat hos denne, og andre ansatte, der bemyndiges hertil, vare-
tager udførelsen af straffesager ved Retten på Færøerne, jf.
dog § 134, stk. 1, og § 136, stk. 2, og ved Østre Landsret.
Statsadvokaten kan i særlige tilfælde bestemme, at udførel-
sen af en straffesag, der behandles ved Retten på Færøerne
under medvirken af nævninger eller under medvirken af
domsmænd som følge af tiltaltes beslutning efter § 697, skal
varetages af statsadvokaten.
Stk. 2. Rigsadvokaten kan bemyndige også andre til at
virke som anklager ved Retten på Færøerne i en enkelt sag.
Stk. 3. Rigsadvokaten kan bemyndige også andre til at
virke som anklager ved landsretten i en enkelt sag.
Stk. 4. Statsadvokaten kan pålægge en politidirektør at
overtage behandlingen af en eller flere sager, der henhører
under en anden politidirektør.
§ 138. Landfogeden og de personer, der er antaget til bi-
stand for denne ved den retlige behandling af straffesager,
skal have bestået juridisk kandidateksamen.
Stk. 2. Medhjælpere for en statsadvokat og de, der bemyn-
diges til at virke som anklager ved Højesteret, landsretten el-
ler Retten på Færøerne efter reglerne i § 133, stk. 1, 2. pkt.,
§ 137, stk. 2, eller § 137, stk. 3, skal opfylde betingelsen i
stk. 1. De pågældende skal endvidere opfylde betingelserne
for at blive beskikket som advokat med hensyn til forudgå-
ende praktisk virksomhed, jf. § 151.
§ 139. Virksomhed som advokat udelukker ikke fra anta-
gelse som medhjælper for en statsadvokat eller fra bemyndi-
gelse til at optræde som anklager i en enkelt sag.
§ 140. Personer, der virker som anklagere i en enkelt sag,
jf. § 137, stk. 2 eller 3, modtager vederlag af det offentlige
for den enkelte sag, medmindre udførelsen af sagen må an-
ses som led i udførelsen af den pågældendes tjeneste.
Femte afsnit
Politiet
Kapitel 16
§ 141. Justitsministeren er politiets øverste foresatte og
udøver sin beføjelse gennem rigspolitichefen og politidirek-
tørerne. Rigspolitichefen drøfter politiets virksomhed med
politidirektørerne (koncernledelsen).
§ 142. Rigspolitichefen har ansvar for politiets virksom-
hed på Færøerne. Rigspolitichefen fører tilsyn med landfo-
geden.
Stk. 2. Rigspolitichefens afgørelser i klagesager over af-
gørelser truffet af landfogeden kan ikke påklages til justits-
ministeren.
Stk. 3. Rigspolitichefens afgørelser i 1. instans i ansættel-
ses- og personalesager kan ikke påklages til justitsministe-
ren. Det gælder dog ikke afgørelser i disciplinærsager og i
andre sager, hvor der er truffet afgørelse om afsked, og i
sager om aktindsigt i ansættelses- og personalesager.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at land-
fogedens afgørelser om nærmere angivne spørgsmål ikke
kan påklages til rigspolitichefen.
§ 143. Færøerne udgør én politikreds.
Stk. 2. Politikredsen ledes af en landfoged (politidirektør),
der har ansvar for politiets virksomhed i politikredsen.
Stk. 3. Forinden indstilling om ansættelse af en polititje-
nestemand, herunder en polititjenestemand i en ledende stil-
ling, indhenter landfogeden erklæring fra landsstyret.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler for anklagerfuld-
mægtiges uddannelse og anklageres efteruddannelse ved po-
litiet på Færøerne.
§ 144. Der oprettes et kredsråd vedrørende politiets virk-
somhed.
Stk. 2. Kredsrådet består af landfogeden, borgmestrene i
den efter indbyggertal største kommune i hvert syssel og 3
repræsentanter udpeget af landsstyret.
Stk. 3. Landfogeden udpeger en stedfortræder for sig selv.
Som stedfortræder for hver borgmester virker borgmesteren
i den efter indbyggertal næststørste kommune i hvert syssel.
17
Landsstyret udpeger stedfortrædere for landsstyrets med-
lemmer af kredsrådet.
Stk. 4. Landfogeden er formand for kredsrådet. Rådet
vælger sin næstformand.
§ 145. Kredsrådet drøfter spørgsmål af almindelig karak-
ter vedrørende politiets virksomhed og organisation i politi-
kredsen og spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen
og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet, herunder
en lokal samarbejdsplan, jf. § 146.
Stk. 2. Landfogeden afgiver hvert år en skriftlig redegø-
relse til kredsrådet vedrørende politiets virksomhed i politi-
kredsen i det forløbne år, herunder om det kriminalitetsfore-
byggende samarbejde mellem politiet, kriminalforsorgen og
hver kommune, jf. § 147.
Stk. 3. Enhver borgmester på Færøerne kan forlange, at
spørgsmål af fælles interesse for politiet og kommunerne i
politikredsen drøftes i rådet.
Stk. 4. Kredsrådet kan afgive udtalelse om spørgsmål ved-
rørende politikredsens almindelige organisation og tilrette-
læggelse af politiets virksomhed. Kredsrådet kan henstille til
landfogeden, at politiet for et begrænset tidsrum særlig skal
lægge vægt på løsningen af bestemte opgaver med hensyn
til opretholdelsen af sikkerhed, fred og orden i politikredsen.
Stk. 5. Kredsrådet skal virke for, at der gives befolkningen
i politikredsen oplysning om politiets virksomhed.
Stk. 6. Kredsrådet holder møde mindst fire gange årligt.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om kredsrå-
dets virksomhed og om omfanget af landfogedens oplys-
ningspligt over for rådet.
§ 146. Landfogeden udarbejder hvert år en plan for sam-
arbejdet mellem politiet og kommunerne, andre offentlige
myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. i po-
litikredsen. Samarbejdsplanen offentliggøres af landfogeden
efter forudgående drøftelse i kredsrådet.
§ 147. Landfogeden skal virke for at etablere et kriminali-
tetsforebyggende samarbejde mellem politiet, kriminalfor-
sorgen og hver kommune i politikredsen, herunder med ind-
dragelse af skoler og sociale myndigheder.
Stk. 2. Landfogeden skal virke for at etablere et samarbej-
de mellem politiet, de sociale myndigheder og social- og be-
handlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt ud-
satte personer.
§ 148. Politiet kan videregive oplysninger om enkeltper-
soners rent private forhold til andre myndigheder, hvis vide-
regivelsen må anses for nødvendig af hensyn til
1) det kriminalitetsforebyggende samarbejde (SSP-samar-
bejdet),
2) politiets samarbejde med de sociale myndigheder og
social- og behandlingspsykiatrien som led i indsatsen
over for socialt udsatte personer (PSP-samarbejdet) el-
ler
3) samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale
myndigheder og politiet (KSP-samarbejdet) som led i
indsatsen over for
a) dømte, der løslades fra institutioner under kriminal-
forsorgen,
b) dømte under 18 år, der løslades fra institutioner
m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor de er anbragt
i henhold til § 3 a, stk. 1, i bekendtgørelse om fuld-
byrdelse af frihedsstraf, og
c) personer, der løslades fra varetægtsfængsling eller
anden frihedsberøvende foranstaltning efter kapitel
83, hvis de skønnes at være radikaliserede eller i ri-
siko for at blive det.
Stk. 2. I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myn-
dighed videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet
og andre myndigheder, der indgår i de former for samarbej-
de, som er nævnt i stk. 1. Oplysningerne må i forbindelse
med de nævnte former for samarbejde ikke videregives med
henblik på efterforskning af straffesager.
Stk. 3. Inddrages selvejende institutioner, der løser opga-
ver for det offentlige inden for social-, undervisnings- og be-
skæftigelsesområdet eller social- og behandlingspsykiatrien,
i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, kan der i
samme omfang som nævnt i stk. 1 og 2 udveksles oplysnin-
ger mellem myndighederne og institutionerne.
Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der indgår i de
former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, er ikke forplig-
tet til at videregive oplysninger efter stk. 1-3.
§ 149. Politiet kan videregive fortrolige oplysninger ved-
rørende personer, der er fyldt 18 år, til forældre eller andre,
herunder familiemedlemmer, der har lignende tætte relatio-
ner til den pågældende person, hvis videregivelsen må anses
for nødvendig som led i en kriminalitetsforebyggende ind-
sats over for personen.
Sjette afsnit
Den Uafhængige Politiklagemyndighed
Kapitel 17
§ 150. Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politikla-
gemyndigheden), jf. den danske retsplejelovs kapitel 11 a, er
en selvstændig myndighed, der behandler klager over politi-
et, jf. kapitel 107, og efterforsker straffesager mod politiper-
sonale, jf. kapitel 108.
Stk. 2. Politiklagemyndigheden udøver sine funktioner i
fuld uafhængighed.
Syvende afsnit
Advokater
Kapitel 18
Beskikkelse som advokat
Udøvelse af advokatvirksomhed
§ 151. Advokater beskikkes af justitsministeren.
Stk. 2. Ret til at få beskikkelse som advokat har enhver,
der
1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemåls-
lovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslo-
vens § 7,
2) ikke har anmeldt betalingsstandsning og ikke er under
konkurs,
18
3) har bestået dansk juridisk bachelor- og kandidateksa-
men,
4) i mindst 3 år har været i praktisk juridisk virksomhed,
jf. stk. 3 og 4, og
5) har gennemført en teoretisk grunduddannelse og bestå-
et en eksamen i forhold af særlig betydning for advo-
katerhvervet og bestået en praktisk prøve i retssagsbe-
handling.
Stk. 3. Den i stk. 2, nr. 4, nævnte virksomhed består i del-
tagelse i almindelig advokatvirksomhed, herunder opnåelse
af kendskab til behandlingen af retssager, som autoriseret
fuldmægtig hos en advokat, der udøver advokatvirksomhed,
eller i arbejde i en juridisk stilling ved domstolene, anklage-
myndigheden eller politiet, hvori behandling af retssager
indgår som en væsentlig del.
Stk. 4. Justitsministeren kan træffe afgørelse eller fastsæt-
te regler om, at virksomhed i andre juridiske stillinger end
dem, der er nævnt i stk. 3, helt eller delvis kan medregnes i
den tid, der er nævnt i stk. 2, nr. 4.
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler om den teoreti-
ske grunduddannelse, eksamen og den praktiske prøve i
retssagsbehandling, herunder om indhold, tilrettelæggelse
og betaling herfor. Justitsministeren kan i særlige tilfælde
fritage for kravet om gennemførelse af den teoretiske grund-
uddannelse, kravet om eksamen og kravet om den praktiske
prøve i retssagsbehandling. Advokatsamfundet forestår den
teoretiske grunduddannelse, eksamen og den praktiske prø-
ve i retssagsbehandling. Retten vurderer, om en retssag er
egnet til at udgøre den praktiske prøve i retssagsbehandling.
Stk. 6. Beskikkelse kan nægtes den, der er dømt for et
strafbart forhold, såfremt forholdet begrunder en nærliggen-
de fare for misbrug af adgangen til at udøve advokatvirk-
somhed eller gør den pågældende uværdig til den agtelse og
tillid, der må kræves til udøvelse af advokatvirksomhed.
Straffelovens § 78, stk. 3, gælder tilsvarende.
Stk. 7. Beskikkelse kan endvidere nægtes den, der i stil-
ling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund
til at antage, at den pågældende ikke vil udøve advokatvirk-
somhed på forsvarlig måde.
Stk. 8. Beskikkelse kan endvidere nægtes den, der har be-
tydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås be-
løb i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover.
Stk. 9. Afslår justitsministeren i medfør af stk. 7 og 8 at
meddele en person advokatbeskikkelse, kan den pågældende
forlange spørgsmålet indbragt for retten. Sagen anlægges af
justitsministeren i den borgerlige retsplejes former. Godken-
der retten justitsministerens afgørelse, kan spørgsmålet først
på ny indbringes for retten efter 2 års forløb.
§ 152. Personer, der ikke har fået beskikkelse som advo-
kat, og personer, der er udelukket fra at udøve advokatvirk-
somhed, eller hvis ret hertil er ophørt i medfør af denne lov,
må ikke betegne sig som advokat eller benytte en anden be-
tegnelse, der er egnet til forveksling hermed. En advokat,
der har deponeret sin beskikkelse i Justitsministeriet, må ik-
ke betegne sig som advokat i forbindelse med forretnings-
forhold.
Stk. 2. Overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1 straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
§ 153. Udøvelse af advokatvirksomhed kan ikke forenes
med en juridisk stilling ved domstolene, anklagemyndighe-
den eller politiet, jf. dog bestemmelsen i § 139.
Stk. 2. Udøvelse af advokatvirksomhed kan i øvrigt ikke
forenes med nogen stilling i det offentliges tjeneste, med-
mindre justitsministeren i særlige tilfælde gør undtagelse
herfra. Ved afgørelser om dispensation skal der navnlig læg-
ges vægt på, at en advokat skal være uafhængig af det of-
fentlige, således at der ikke kan opstå interessekonflikter
mellem en offentlig ansættelse og den pågældendes udøvel-
se af advokatvirksomhed.
Stk. 3. Justitsministeren kan tillade, at en advokat, der ef-
ter stk. 1 eller 2 ikke kan udøve advokatvirksomhed, udfører
en retssag.
§ 154. En advokat skal i mindst 1 år enten have været i
virksomhed som autoriseret fuldmægtig hos en advokat, der
udøver advokatvirksomhed, eller som advokat have været
ansat hos en anden advokat, der udøver advokatvirksomhed,
for at kunne udøve advokatvirksomhed i fællesskab med en
anden advokat, udøve enkeltmandsvirksomhed som advokat
eller eje aktier eller anparter i et advokatselskab.
Stk. 2. Justitsministeren kan i særlige tilfælde gøre undta-
gelse fra bestemmelsen i stk. 1.
§ 155. Advokatvirksomhed må ud over i enkeltmands-
virksomhed eller i et fællesskab af advokater kun udøves af
et advokatselskab, der drives i aktie-, anparts- eller kom-
manditaktieselskabsform (partnerselskabsform).
Stk. 2. Et advokatselskab må alene have til formål at drive
advokatvirksomhed. Et advokatselskab, der alene ejes af ad-
vokater, og hvis eneste formål og aktivitet er at eje aktier el-
ler anparter i et andet advokatselskab, kan dog eje aktier el-
ler anparter i et advokatselskab.
Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 må foreninger, interesseorgani-
sationer og lign. som mandatar udføre retssager for deres
medlemmer inden for foreningens interesseområde.
§ 156. Et advokatselskab er pligtigt og eneberettiget til i
navnet at benytte ordene advokataktieselskab, advokatan-
partsselskab, advokatkommanditaktieselskab eller advokat-
partnerselskab eller deraf dannede forkortelser.
§ 157. En advokat, der udøver virksomhed i et advokat-
selskab, eller en anden ansat i selskabet, der i medfør af §
158, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter heri, hæfter per-
sonligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstå-
et som følge af vedkommendes bistand til en klient.
§ 158. Aktier eller anparter i et advokatselskab må, jf. dog
§ 161, kun ejes af
1) advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i sel-
skabet eller dets moderselskab eller dets datterselskab,
2) andre ansatte i selskabet eller
3) et andet advokatselskab.
Stk. 2. De personer, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, må alene
tilsammen eje under en tiendedel af aktierne eller anparterne
19
i selskabet og må alene tilsammen have under en tiendedel
af stemmerne i selskabet. Det er ikke tilladt i selskabets ved-
tægter eller ved aktionæroverenskomst at fastsætte bestem-
melser, der begrænser bestemmelserne om indløsning af ak-
tier i lagtingslov om aktie- og anpartsselskaber.
§ 159. De personer, der er nævnt i § 158, stk. 1, nr. 2, og
som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, skal bestå
en prøve i de regler, der er af særlig betydning for advo-
katerhvervet. Justitsministeren fastsætter nærmere regler
herom. Advokatsamfundet forestår afholdelsen af prøven.
Stk. 2. Klager over de personer, der er nævnt i § 158, stk.
1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,
kan indbringes for Advokatnævnet i overensstemmelse med
reglerne i kapitel 22 og 23.
§ 160. Bestyrelsesmedlemmer i et advokatselskab bortset
fra medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer eller bestyrel-
sesmedlemmer, der i medfør af § 158, stk. 1, nr. 2, ejer ak-
tier eller anparter i advokatselskabet, skal aktivt drive advo-
katvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller
dets datterselskab.
Stk. 2. Medlemmer af direktionen i et advokatselskab
bortset fra medlemmer af direktionen, der i medfør af § 158,
stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i advokatselskabet, skal
aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet.
Stk. 3. Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i et advokat-
selskab skal dog til enhver tid udgøres af advokater, der ak-
tivt driver advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moder-
selskab eller dets datterselskab. Det samme gælder for med-
lemmerne af direktionen i et advokatanpartsselskab, hvis an-
partsselskabets ledelse kun består af en direktion.
Stk. 4. Det er en betingelse for, at personer, der i medfør
af § 158, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokat-
selskab, kan deltage som medlemmer af advokatselskabets
bestyrelse eller direktion, at de forinden har bestået den prø-
ve, som er nævnt i § 159, stk. 1.
Stk. 5. De krav til sammensætningen af et advokatsel-
skabs bestyrelse eller direktion, der er nævnt i stk. 1-4, fin-
der ikke anvendelse på advokatselskaber omfattet af § 155,
stk. 2, 2. pkt.
§ 161. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om ud-
øvelse af advokatvirksomhed i selskabsform, herunder reg-
ler om omdannelse af et advokatselskab til andet formål og
regler om afhændelse af aktier og anparter.
§ 162. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvri-
ge lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 155,
§ 156, § 158 og § 160, stk. 1-4.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 159 og §
161, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af be-
stemmelserne i forskrifterne.
§ 163. En advokat er kun i de tilfælde, hvor loven inde-
holder særlige bestemmelser derom, forpligtet til at påtage
sig udførelsen af en retssag.
§ 164. En advokat skal udvise en adfærd, der stemmer
med god advokatskik. Advokaten skal herunder udføre sit
hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse
med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger.
Sagerne skal fremmes med fornøden hurtighed.
Stk. 2. En advokat må ikke kræve højere vederlag for sit
arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt.
Stk. 3. En advokat skal medvirke til, at en fuldmægtig, der
er autoriseret hos advokaten, kan deltage i den teoretiske
grunduddannelse, eksamen og praktiske prøve i retssagsbe-
handling, jf. § 151, stk. 2, nr. 5. Advokaten skal afholde ud-
gifterne til den teoretiske grunduddannelse, eksamen og
praktiske prøve i retssagsbehandling.
Stk. 4. En advokat må ikke uden for sin advokatvirksom-
hed i forretningsforhold eller i andre forhold af økonomisk
art udvise en adfærd, der er uværdig for en advokat.
Stk. 5. Enhver advokat og advokatfuldmægtig skal løben-
de deltage i efteruddannelse af betydning for advokaterhver-
vet. En advokat skal afholde udgifterne hertil for en fuld-
mægtig, der er autoriseret hos advokaten. Justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 165. Advokatsamfundet udarbejder regler om advoka-
ters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler,
sikkerhed mod økonomisk ansvar, som kan pådrages under
udøvelse af advokatvirksomhed, og meddelelse af alle for-
nødne regnskabsmæssige og økonomiske oplysninger til
Advokatsamfundet samt regler om iværksættelse af de for-
nødne kontrolforanstaltninger. Reglerne skal godkendes af
justitsministeren.
§ 166. §§ 163-165 gælder også for advokatselskaber.
Stk. 2. § 164, stk. 1, 2 og 4, og § 165 gælder også for de
ansatte i et advokatselskab, som ejer aktier eller anparter i
advokatselskabet, jf. § 158, stk. 1, nr. 2.
§ 167. Straffelovens §§ 144, 150-152 og 155-157 finder
tilsvarende anvendelse på advokater og deres autoriserede
fuldmægtige, partnere, personale og andre, som i øvrigt be-
skæftiges i advokatvirksomheden.
§ 168. Med henblik på opfyldelsen eller anvendelsen af
internationale overenskomster kan justitsministeren fastsæt-
te regler om beskikkelse som advokat, brug af advokattitler
og udøvelse af advokatvirksomhed, herunder om etablering
og virksomhed i advokatfællesskaber, for advokater, der har
opnået beskikkelse i et land omfattet af en sådan internatio-
nal overenskomst. Justitsministeren kan fastsætte regler om
straf af bøde for overtrædelse af disse regler.
§ 169. Advokater beskikket af justitsministeren kan udøve
advokatvirksomhed på Færøerne i samme omfang som ad-
vokater beskikket af de færøske myndigheder.
Kapitel 19
Advokaternes møderet for domstolene
Autoriserede advokatfuldmægtige
§ 170. Advokater er eneberettigede til at udføre retssager
for andre, jf. dog §§ 175, 306 og 737. En bemyndigelse til at
gøre en fordring eller anden rettighed gældende i eget navn
giver ikke den, hvem bemyndigelsen er givet, ret til selv at
20
møde i sagen, medmindre den pågældende er berettiget her-
til efter reglerne i §§ 171-175.
§ 171. Enhver advokat har møderet for byret, for Sø- og
Handelsretten i sager omfattet af den danske retsplejelovs §
15, stk. 2, nr. 3, og for Den Særlige Klageret.
§ 172. En advokat har møderet for landsret og i alle sager
for Sø- og Handelsretten, når advokaten har bestået en prøve
i procedure.
Stk. 2. Prøven kan foruden af advokater aflægges af auto-
riserede advokatfuldmægtige, der i medfør af § 175, stk. 4,
kan give møde for landsretten.
Stk. 3. Prøven består i, at den pågældende udfører to rets-
sager, der afsluttes med mundtlig hovedforhandling.
Stk. 4. Den ene retssag kan være en byretssag, herunder
den praktiske prøve, der er omhandlet i § 151, stk. 2, nr. 5. I
så fald skal dette være en sag med kollegial behandling eller
en sag, hvor der medvirker sagkyndige dommere. Den an-
den retssag skal aflægges for en af landsretterne, for Grøn-
lands Landsret som kollegial ret eller for Sø- og Handelsret-
ten. En sag kan kun danne grundlag for prøven, hvis
vedkommende ret finder sagen egnet hertil.
Stk. 5. Prøven er bestået, når de retter, hvor sagerne er ud-
ført, finder udførelsen tilfredsstillende. Vedkommende
landsret, Grønlands Landsret som kollegial ret eller Sø- og
Handelsretten kan dog, hvis sagen er udført for landsretten
eller Sø- og Handelsretten, ud fra den første sags karakter og
udførelsen heraf erklære prøven for bestået alene på grund-
lag af denne sag. Den anden sag skal udføres senest 5 år ef-
ter udførelsen af den første sag, medmindre den ret, hvor
den anden sag udføres, meddeler undtagelse herfra.
Stk. 6. Der er ikke adgang til at indstille sig til prøven me-
re end to gange.
§ 173. En advokat har møderet for Højesteret, når den på-
gældende har indgivet anmeldelse til Højesterets justitskon-
tor vedlagt en erklæring fra Advokatrådet om, at advokaten i
mindst 5 år har været i virksomhed som advokat med møde-
ret for landsret, og en erklæring fra vedkommende landsret,
herunder Grønlands Landsret, om, at advokaten er øvet i
procedure.
Stk. 2. Er en advokats udførelse af en sag for Højesteret
uforsvarlig, kan Højesteret give advokaten en tilkendegivel-
se herom. Findes advokatens procedure for Højesteret fort-
sat uforsvarlig, kan retten ved beslutning fratage advokaten
møderetten. Møderetten kan generhverves ved rettens be-
slutning herom.
§ 174. Enhver advokat kan have en eller to autoriserede
fuldmægtige, der skal have bestået dansk juridisk bachelor-
og kandidateksamen.
Stk. 2. Autorisationen meddeles af sorenskriveren ved
Retten på Færøerne. Reglerne i § 151, stk. 6-9, gælder til-
svarende.
§ 175. Under retssager kan en advokat kun give møde ved
en anden, hvis denne er advokat og berettiget til at give mø-
de for vedkommende ret, eller dette følger af stk. 2-8.
Stk. 2. Uden for mundtlig forhandling i retssager kan en
advokat give møde for enhver ret ved sin autoriserede fuld-
mægtig eller en anden advokat.
Stk. 3. Ved mundtlig forhandling for byret og for Sø- og
Handelsretten i sager omfattet af den danske retsplejelovs §
15, stk. 2, nr. 3, kan en advokat give møde ved sin autorise-
rede fuldmægtig.
Stk. 4. Ved mundtlig forhandling for landsretten og i alle
sager for Sø- og Handelsretten kan en advokat med møderet
for landsretten give møde ved sin autoriserede fuldmægtig,
hvis der fremlægges dokumentation for, at den pågældende
er advokat eller i mindst 2 år har været i en virksomhed,
som er nævnt i § 151, stk. 3. Fuldmægtigens adgang til at
procedere for landsretten gælder dog kun for et tidsrum af 2
år fra den første procedure. Når det findes rimeligt, kan den
landsret, i hvis kreds fuldmægtigen er autoriseret, forlænge
dette tidsrum.
Stk. 5. Oplysning om adgangen til at procedere efter stk. 4
og om forlængelse heraf påtegnes fuldmægtigens autorisa-
tion af landsrettens præsident. En ny autorisation skal inde-
holde oplysning om procedureadgangen og en eventuel for-
længelse heraf.
Stk. 6. En advokat kan under mundtlig forhandling ved al-
le retter ved enhver uberygtet person fremsætte og begrunde
begæring om sagens udsættelse på grund af forhold, hvor-
ved advokaten selv hindres i at give møde.
Stk. 7. Uden for mundtlig forhandling i retssager kan en
advokat endvidere give møde ved enhver uberygtet person,
der er fyldt 18 år, med angivelse af lovligt forfald. Retten og
modparten kan kræve bevis for det lovlige forfald.
Stk. 8. Under fogedforretninger kan advokater give møde
ved enhver uberygtet person, der er fyldt 18 år, medmindre
der i mødet skal foregå forhandling om en tvist eller foged-
retten i øvrigt finder sådant møde uhensigtsmæssigt.
Kapitel 20
Ophør af retten til at udøve advokatvirksomhed
§ 176. Retten til at udøve advokatvirksomhed bortfalder,
hvis vedkommende ikke længere opfylder betingelserne i §
151, stk. 2, nr. 1 og 2.
§ 177. Retten til at udøve advokatvirksomhed kan efter
reglerne i straffelovens § 79 frakendes under en straffesag,
hvis forholdet begrunder en nærliggende fare for misbrug af
stillingen eller gør den pågældende uværdig til den agtelse
og tillid, der må kræves til udøvelse af advokatvirksomhed.
§ 178. Den danske retsplejelovs § 139 om frakendelse ved
dom af retten til at udøve advokatvirksomhed som følge af
sindssygdom eller betydelig forfalden gæld til det offentlige
finder tilsvarende anvendelse. Sagen behandles af Retten på
Færøerne.
§ 179. Justitsministeriet kan offentliggøre oplysninger om
de i § 177 og § 178 nævnte domme og kendelser, hvorved
der er sket frakendelse af retten til at udøve advokatvirk-
somhed.
21
§ 180. Den, der under en retssag ved kendelse er udeluk-
ket fra at drive advokatvirksomhed, indtil sagen er endeligt
afgjort, og den, hvis ret hertil er bortfaldet eller frakendt i
medfør af denne lov, skal tilbagelevere sin beskikkelse som
advokat til Justitsministeriet.
Stk. 2. Når den pågældende på ny er berettiget til at udøve
advokatvirksomhed, skal advokatbeskikkelsen udleveres ef-
ter begæring.
Stk. 3. Er retten til at udøve advokatvirksomhed faldet
bort som følge af konkurs efter bestemmelsen i § 176, kan
justitsministeren, efter at konkursboet er sluttet, afslå at ud-
levere beskikkelsen, hvis der fortsat består anmeldte krav,
som kan gøres gældende imod den pågældende.
§ 181. En advokat kan deponere sin beskikkelse i Justits-
ministeriet. Beskikkelsen kan kun udleveres på ny, hvis ad-
vokaten opfylder betingelserne i § 151.
§ 182. For personer, der er udelukket fra at udøve advo-
katvirksomhed, eller hvis ret hertil er ophørt i medfør af §§
176-178, gælder de regler, der er fastsat i medfør af § 165
om behandlingen af betroede midler, og Advokatrådet fører
tilsyn med reglernes overholdelse. Reglerne gælder, indtil
Advokatrådet bestemmer, at de skal ophøre hermed, dog
højst i 6 måneder fra udelukkelsen eller ophøret. Advokatrå-
det kan underrette den pågældendes klienter om udelukkel-
sen eller ophøret og om betydningen heraf.
Stk. 2. Overtrædelse af reglerne som nævnt i stk. 1 straf-
fes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter an-
den lovgivning.
Kapitel 21
Advokatsamfundet
§ 183. Den danske retsplejelovs § 143, stk. 1, finder til-
svarende anvendelse for advokater på Færøerne.
Stk. 2. For Advokatsamfundets forhold og virke gælder
den danske retsplejelovs kapitel 15.
Kapitel 22
Salærklager
§ 184. Klager over vederlag, som en advokat, et advokat-
selskab eller en af de personer, som er nævnt i § 158, stk. 1,
nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,
har forlangt for sit arbejde, kan af den, der har retlig interes-
se heri, indbringes for Advokatnævnet. Klagen behandles
efter reglerne i den danske retsplejelovs § 146.
Stk. 2. Klagesagens parter kan ikke anlægge sag ved dom-
stolene om spørgsmål, der omfattes af en klage fremsat i
medfør af stk. 1, før klagesagen er endeligt afgjort ved Ad-
vokatnævnet.
Kapitel 23
Disciplinærsager
§ 185. Klager over, at en advokat, et advokatselskab eller
en af de personer, som er nævnt i § 158, stk. 1, nr. 2, og som
ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, har tilsidesat
pligter, der følger af denne lov eller af forskrifter fastsat i
medfør af denne lov, kan indbringes for Advokatnævnet.
Klagen behandles efter reglerne i den danske retsplejelovs §
147 c og § 147 f, stk. 1.
Stk. 2. Klager skal indgives, inden 1 år efter at klageren er
blevet bekendt med det forhold, som klagen vedrører. Næv-
net kan dog behandle en klage, der er indgivet senere, når
fristoverskridelsen findes rimeligt begrundet.
Stk. 3. Advokatnævnet kan afvise at behandle klager fra
personer, der ikke har retlig interesse i det forhold, klagen
angår, og klager, der på forhånd må skønnes åbenbart
grundløse.
Stk. 4. Advokatnævnet kan lade parter og vidner afhøre
ved Retten på Færøerne.
Stk. 5. Bestemmelserne om domstolsprøvelse i den dan-
ske retsplejelovs §§ 147 d og 147 e, § 147 f, stk. 2, og § 147
g finder tilsvarende anvendelse. Sagerne behandles af Retten
på Færøerne.
Anden bog
Fælles bestemmelser for borgerlige sager og straffesager
Kapitel 24
Almindelige bestemmelser om procesmåden
§ 186. Retssager forhandles mundtligt. Skrift anvendes
kun i det omfang, i hvilket loven særlig bestemmer det.
Stk. 2. Ved den mundtlige forhandling benyttes frit fore-
drag.
Stk. 3. Når oplæsning skal finde sted, bestemmer rettens
formand, ved hvem den skal foregå, for så vidt andet ikke i
loven er foreskrevet.
§ 187. Borgerlige retssager, sager om forbud eller påbud i
en borgerlig sag og sager om optagelse af bevis om borgerli-
ge krav anlægges og behandles ved anvendelse af en digital
sagsportal, som domstolene stiller til rådighed. Enhver
skriftlig henvendelse om sagen skal ske på domstolenes
sagsportal, jf. dog stk. 3-6. Reglerne i § 242, stk. 1, § 381,
stk. 4, § 384, stk. 5, § 386, stk. 3, § 389, stk. 2, § 391, stk. 1
og 2, § 408, stk. 2, § 411, stk. 4, § 415, stk. 1, § 431, stk. 3,
og § 449, stk. 2, om fremsendelse til den anden part og om
ekstra kopier finder ikke anvendelse.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for retten.
Stk. 3. Sager i medfør af udlændingeloven anlægges og
behandles ikke på domstolenes sagsportal.
Stk. 4. Vurderer retten, at der foreligger særlige forhold,
som gør, at en part, skønsmand m.v. ikke må forventes at
kunne anvende domstolenes sagsportal, beslutter retten, at
den pågældende fritages fra at anvende domstolenes sags-
portal. Rettens beslutning om fritagelse fra at anvende dom-
stolenes sagsportal eller afslag herpå kan ikke uden Proces-
bevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret. Pro-
cesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til kære,
hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning
for sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der
ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at
lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning om kære-
22
tilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2
uger efter at beslutningen er truffet.
Stk. 5. Retten kan i øvrigt, når der foreligger særlige for-
hold, beslutte, at en sag ikke skal anlægges og behandles el-
ler et processkrift eller et andet dokument ikke skal fremsen-
des ved anvendelse af domstolenes sagsportal.
Stk. 6. Vedkommende retspræsident kan, når der forelig-
ger særlige forhold, beslutte, at rettens sager eller en del her-
af i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på
domstolenes sagsportal.
Stk. 7. Beslutninger efter stk. 5 og 6 kan ikke indbringes
for højere ret.
Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at kære
af afgørelser, som træffes af fogedretten, og kære af afgørel-
ser, som træffes af skifteretten i andre sager end dem, der ef-
ter konkurslovens § 243 behandles efter den borgerlige rets-
pleje, skal indleveres og behandles ved anvendelse af dom-
stolenes sagsportal.
Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om anvendelse af domstolenes sagsportal.
§ 188. Retten kan bestemme, at processkrifter skal forsy-
nes med original underskrift, når den finder anledning hertil.
Stk. 2. Den, som er fritaget fra at anvende domstolenes
sagsportal, jf. § 187, stk. 4, skal indlevere et processkrift til
retten med de oplysninger, som vedkommende efter denne
lov skal forsyne retten med. Bilag og øvrige dokumenter til
brug for behandlingen af sagen skal den pågældende indle-
vere på papir eller på anden måde til retten. Retten gør pro-
cesskriftet, bilag og øvrige dokumenter tilgængelige på
domstolenes sagsportal.
Stk. 3. Retten sender meddelelser fra retten og sagens øv-
rige dokumenter til den, som er fritaget fra at anvende dom-
stolenes sagsportal, jf. § 187, stk. 4. Retten kan pålægge en
part at sende sine processkrifter, bilag og andre dokumenter
til den, som er fritaget fra at anvende domstolenes sags-
portal.
Stk. 4. For borgerlige retssager, sager om forbud eller på-
bud i en borgerlig sag og sager om optagelse af bevis om
borgerlige krav, der ikke behandles på domstolenes sags-
portal, finder stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 5. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at pro-
cesskrifter, jf. stk. 2, som indleveres af den, som er fritaget
fra at anvende domstolenes sagsportal, jf. § 187, stk. 4, skal
udarbejdes på en blanket. Domstolsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om udformningen af blanketten.
§ 189. Krav om skriftlighed i strafferetsplejen er ikke til
hinder for anvendelse af digital kommunikation eller anven-
delse af digitale dokumenter m.v. under retsmøder.
Stk. 2. Regler, der stiller krav om underskrift, er ikke til
hinder for, at meddelelser sendes med digital post, hvis
meddelelsen er forsynet med digital signatur.
Stk. 3. En meddelelse, der sendes med digital kommuni-
kation, anses for at være kommet frem, når den er tilgænge-
lig for modtageren.
§ 190. Hovedsproget i retten er færøsk, men dansk kan li-
ge så vel anvendes som færøsk. Forhandling med og afhø-
ring af personer, der ikke har tilstrækkeligt kendskab til det
færøske eller det danske sprog, skal så vidt muligt ske ved
hjælp af en translatør eller en af retten udnævnt tolk. Dog
kan i borgerlige sager tilkaldelse af tolk undlades, når ingen
af parterne gør fordring herpå og retten tiltror sig fornødent
kendskab til det fremmede sprog. Tilkaldelse af tolk kan
endvidere undlades i straffesager, der behandles efter § 877
eller kapitel 95, hvis retten og sagens andre aktører har det
fornødne kendskab til det fremmede sprog og det i øvrigt
findes ubetænkeligt. Hvis dommeren ikke har fornødent
kendskab til det færøske sprog, foranlediger dommeren til-
kaldt en kyndig person til at fungere som oversætter, når det
måtte være fornødent.
Stk. 2. Dokumenter, der er affattet på fremmede sprog,
skal ledsages af en oversættelse, der, når retten eller mod-
parten forlanger det, skal bekræftes af en translatør eller en
af retten antaget oversætter. Oversættelsen kan dog frafal-
des, når begge parter er enige derom og retten tiltror sig for-
nødent kendskab til det fremmede sprog. Har dommeren ik-
ke fornødent kendskab til det færøske skriftsprog, foranledi-
ger dommeren dokumenter affattet på det færøske sprog
oversat. Hvis oversættelsen ikke godkendes af parterne, skal
den bekræftes af en af retten udmeldt kyndig person. I til-
fælde af anke eller kære skal dokumenter affattet på det fær-
øske sprog ledsages af en oversættelse foretaget af en dertil
af retten beskikket person. Udgifterne ved de i dette stykke
omhandlede oversættelser af færøske dokumenter og de i
stk. 1, 5. pkt., omhandlede tilkaldelser af tolk afholdes af
statskassen.
Stk. 3. En statsborger i et andet nordisk land kan uanset
reglerne i stk. 1 og 2 indlevere dokumenter, der er affattet på
den pågældendes eget sprog. Retten foranlediger dog doku-
menter oversat til færøsk, hvis modparten forlanger det eller
retten finder det nødvendigt. På begæring af en statsborger i
et andet nordisk land skal retten foranledige dokumenter,
der indleveres af modparten, oversat til det pågældende
fremmede nordiske sprog.
Stk. 4. Udgifter til tolkning i sager, hvori en statsborger i
et andet nordisk land er part, afholdes af statskassen. Det
samme gælder udgifter til oversættelse efter reglerne i stk. 3.
Retten kan bestemme, at udgifterne skal godtgøres af parter-
ne i overensstemmelse med lovens almindelige regler om
sagsomkostninger.
Stk. 5. Forhandling med og afhøring af døve og svært hø-
rehæmmede skal så vidt muligt foregå ved hjælp af en ud-
dannet tolk. Forhandling med og afhøring af øvrige høre-
hæmmede og døvblevne skal efter begæring fra
vedkommende så vidt muligt foregå ved hjælp af en uddan-
net tolk. For så vidt angår stumme, kan afhøring eller for-
handling foregå ved skriftlige spørgsmål og svar eller efter
begæring så vidt muligt ved hjælp af en tolk. Den døve, hø-
rehæmmede, døvblevne eller stumme har endvidere adgang
til at lade sig bistå af en døvekonsulent, tunghørekonsulent
el.lign. under retsmøder.
Stk. 6. Til at bistå som tolk eller tegnsprogkyndig må in-
gen tilkaldes, der ifølge § 92 og § 93 ville være udelukket
23
fra at handle som dommer i sagen. I øvrigt bliver de om vid-
ner gældende regler at anvende på de nævnte personer med
de lempelser, der følger af forholdets natur, og for så vidt ik-
ke andet særlig er foreskrevet.
Stk. 7. Tolkning kan ske ved anvendelse af telekommuni-
kation med billede, hvis det vil være forbundet med ufor-
holdsmæssige vanskeligheder, at tolken møder samme sted
som parten, vidnet eller skønsmanden, og tolkning ved an-
vendelse af telekommunikation med billede findes forsvar-
ligt. Når der tolkes for en part, et vidne eller en skønsmand,
der deltager ved anvendelse af telekommunikation, skal tol-
ken så vidt muligt befinde sig samme sted som parten, vid-
net eller skønsmanden. Når der tolkes for en sigtet, der del-
tager i et retsmøde om forlængelse af fristen for varetægts-
fængsling eller anden frihedsberøvende foranstaltning efter
kapitel 83 ved anvendelse af telekommunikation med bille-
de efter § 767, stk. 1, bestemmer retten, hvor tolken skal be-
finde sig.
§ 191. Retsformanden leder forhandlingen. Retsforman-
den bestemmer rækkefølgen af de enkelte dele af forhand-
lingen, for så vidt loven ikke indeholder forskrifter derom.
Ingen må tage ordet uden ifølge retsformandens tilladelse,
og retsformanden kan fratage den part ordet, som ikke vil
rette sig efter retsformandens ledelse. Retsformanden drager
omsorg for så vidt muligt at fjerne alt, hvad der til unytte
trækker forhandlingen i langdrag, og slutter forhandlingens
enkelte dele, når retsformanden anser det foreliggende emne
for tilstrækkelig behandlet.
§ 192. Finder en almindelig domstol, at et forhold, der er
indbragt for Den Særlige Klageret, er af betydning for på-
dømmelsen af en for vedkommende domstol verserende sag,
bliver denne sidste i det hele eller til dels at udsætte, indtil
klagerettens afgørelse foreligger.
§ 193. Rettens formand våger over, at forhandlingen fore-
går med den tilbørlige orden og værdighed. Rettens formand
er berettiget til i dette øjemed at afbryde og tilrettevise par-
ter, vidner eller andre, når de tillader sig upassende udtalel-
ser eller utilbørlige personlige angreb. Vedbliver en part
hermed trods tilrettevisning, kan ordet fratages parten. Per-
soner, der ved støjende eller anden utilbørlig adfærd forstyr-
rer forhandlingerne eller tilsidesætter den agtelse, som skyl-
des retten, kan udvises af retssalen, jf. endvidere § 37, stk. 1,
3 og 4, og § 38. Bliver i en borgerlig sag ordet frataget en
part, eller bortfjernes parten, kan forhandlingen fortsættes,
hvis retten ikke finder en udsættelse nødvendig. Det samme
gælder, når ordet fratages den sigtede i en straffesag. Bort-
fjernes sigtede, forholdes efter reglerne i § 765, stk. 6, og §
907. Er det den offentlige anklager eller sigtedes forsvarer,
som bortfjernes, eller hvem ordet fratages, gås der frem,
som om vedkommende var udeblevet.
Stk. 2. For fornærmelser mod retten eller nogen af de i
retten mødende, uorden, hvorved forhandlingerne forstyrres,
eller ulydighed mod formandens befalinger kan rettens for-
mand (derunder også skifte- og fogedret) lade
vedkommende fjerne fra retslokalet.
Stk. 3. Politiet er forpligtet til uvægerligt og øjeblikkeligt
at yde retten bistand til udførelse af denne paragrafs for-
skrifter.
§ 194. De forretninger, som ifølge denne lov påhviler ret-
tens formand, udføres, når retten beklædes af en enkeltdom-
mer, af denne.
§ 195. En part kan forlange, at retten fastsætter tidspunk-
tet for hovedforhandlingen, hvis det er nødvendigt på grund
af kravet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention om behandling af sagen inden for en rimelig
frist.
Kapitel 25
Meddelelser og forkyndelse af meddelelser
§ 196. I borgerlige sager skal processuelle meddelelser
forkyndes, medmindre andet er bestemt i denne lov.
Stk. 2. I straffesager skal forkyndelse kun ske, når det er
bestemt i denne lov.
Stk. 3. I borgerlige retssager, sager om forbud eller påbud
i en borgerlig sag og sager om optagelse af bevis om borger-
lige krav, der behandles på domstolenes sagsportal, jf. §
187, skal andre processuelle meddelelser end stævning og
ankestævning kun forkyndes for parter omfattet af § 187,
stk. 4.
Stk. 4. I borgerlige retssager, sager om forbud eller påbud
i en borgerlig sag og sager om optagelse af bevis om borger-
lige krav, der behandles på domstolenes sagsportal, jf. §
187, skal processuelle meddelelser, processkrifter og andre
dokumenter gøres tilgængelige på portalen, medmindre an-
det er bestemt ved lov.
§ 197. Meddelelser fra retten gives på den måde, som ret-
tens formand bestemmer, medmindre loven indeholder an-
den forskrift herom.
Stk. 2. Rettens beslutning om, hvorledes meddelelser skal
gives, er ikke genstand for kære.
§ 198. Anvendelse af digital kommunikation kan ske i
følgende tilfælde:
1) Modtageren har samtykket i at modtage meddelelser på
denne måde, jf. stk. 2.
2) Der er tale om en efterfølgende bekræftelse på en tele-
fonforkyndelse.
3) Der er tale om en påmindelse til den, der skal give mø-
de i retten, om tid og sted for det pågældende retsmøde.
4) Der er tale om en meddelelse, der skal forkyndes.
5) Der er tale om en meddelelse i en sag, der behandles på
domstolenes sagsportal, jf. dog § 188, stk. 2.
6) Modtageren er ikke fritaget fra digital post, og medde-
lelsen sendes til en digital postkasse, der anvendes til
sikker digital kommunikation med det offentlige.
Stk. 2. Samtykke kan gives for den enkelte sag eller gene-
relt.
Stk. 3. Meddelelser, der indeholder fortrolige oplysninger,
skal krypteres eller sikres på anden forsvarlig måde.
24
§ 199. Forkyndelse sker, ved at den meddelelse, der skal
forkyndes, med eventuelle bilag behandles på en af følgende
måder:
1) Meddelelsen m.v. sendes eller afleveres til den pågæl-
dende, der samtidig anmodes om at bekræfte modtagel-
sen på en kopi af dokumentet eller, hvis forkyndelsen
foretages ved rettens eller anklagemyndighedens foran-
staltning, et særligt modtagelsesbevis (brevforkyndel-
se).
2) Meddelelsen m.v. sendes til den pågældende i brev
med afleveringsattest (postforkyndelse).
3) Meddelelsen m.v. afleveres til den pågældende af en
stævningsmand eller en anden dertil bemyndiget, jf. §§
90 og 91 (stævningsmandsforkyndelse).
4) Meddelelsen m.v. gives telefonisk til den pågældende,
der forinden eller efterfølgende får tilsendt eller over-
draget dokumentet og efterfølgende får tilsendt en be-
kræftelse på forkyndelsen (telefonforkyndelse).
5) Meddelelsen m.v. gøres ved digital kommunikation til-
gængelig for den pågældende, der samtidig anmodes
om at bekræfte modtagelsen (digital forkyndelse).
6) Meddelelsen m.v. gøres tilgængelig for den pågælden-
de i en digital postkasse, der anvendes til sikker digital
kommunikation med det offentlige (forenklet digital
forkyndelse).
Stk. 2. Forkyndelse efter stk. 1, nr. 1-3, kan anvendes, når
der skal ske forkyndelse for selskaber, foreninger, fonde og
boer m.v. (juridiske personer), jf. § 205. Det samme gælder
forkyndelse efter stk. 1, nr. 5 og 6.
§ 200. Ved brevforkyndelse anses meddelelsen for for-
kyndt, hvis kopien eller modtagelsesbeviset er underskrevet
af den pågældende personligt. Forkyndelse anses for sket,
den dag modtageren anfører at have modtaget meddelelsen.
Er ingen modtagelsesdag anført, eller er den angivne modta-
gelsesdag senere end datoen i poststemplet på tilbagesendel-
sen, anses forkyndelse for sket på poststemplets dato.
§ 201. Ved telefonforkyndelse anses meddelelsen for for-
kyndt, hvis personen vedkender sig at være den person, der
skal ske forkyndelse for, og personen må antages at have
forstået telefonsamtalen. Forkyndelsen anses for sket, den
dag meddelelsen telefonisk gives den pågældende.
§ 202. Ved digital forkyndelse anses meddelelsen for for-
kyndt, hvis den pågældende bekræfter at have modtaget
meddelelsen enten ved en meddelelse, der sendes ved digital
kommunikation med anvendelse af digital signatur, eller ved
at sende en personligt underskrevet kopi af meddelelsen.
Forkyndelsen anses for sket, den dag modtageren anfører at
have modtaget meddelelsen. Er ingen modtagelsesdag an-
ført, eller er den angivne modtagelsesdag senere end den re-
gistrerede modtagelsesdato for den digitalt fremsendte be-
kræftelse eller datoen i poststemplet på tilbagesendelsen, an-
ses forkyndelsen for sket på den registrerede modtagelses-
dag eller på poststemplets dato.
§ 203. Ved forenklet digital forkyndelse anses meddelel-
sen for forkyndt, hvis der sker åbning eller anden behand-
ling af meddelelsen, den besked, hvortil meddelelsen er ved-
hæftet, eller et bilag eller en anden meddelelse, der er ved-
hæftet beskeden. Forkyndelse anses for sket, den dag med-
delelsen, bilaget eller den besked, hvortil meddelelsen er
vedhæftet, åbnes eller på anden måde behandles.
§ 204. For postforkyndelse og stævningsmandsforkyndel-
se gælder følgende regler:
1) Forkyndelse bør så vidt muligt ske for den pågældende
personligt på dennes bopæl, midlertidige opholdssted
eller arbejdssted. Forkyndelse for den pågældende per-
sonligt er dog gyldig, uanset hvor den sker.
2) Træffes den pågældende ikke, kan forkyndelse ske
a) på bopælen eller opholdsstedet for personer, der
hører til husstanden, eller, hvis den pågældende bor
til leje i en andens bolig, for udlejeren eller dennes
ægtefælle, for så vidt de pågældende træffes på bo-
pælen eller opholdsstedet,
b) for ledelsen eller personalet på en institution eller
et hospital, hvor den pågældende er bosat eller mid-
lertidigt opholder sig, medmindre ledelsen eller
personalet oplyser, at den pågældende ikke længere
opholder sig på stedet, eller
c) på den pågældendes arbejdssted over for arbejdsgi-
veren eller dennes repræsentant eller, for så vidt an-
går selvstændige næringsdrivende, på den pågæl-
dendes kontor, værksted eller forretningslokale
over for personer, der er ansat i virksomheden.
Stk. 2. Forkyndelse efter stk. 1, nr. 2, kan ikke ske for per-
soner under 18 år.
Stk. 3. Ved postforkyndelse overgives forsendelsen og
ved stævningsmandsforkyndelse en kopi af meddelelsen og
eventuelle bilag til den, for hvem forkyndelsen sker. Sker
forkyndelse ikke over for vedkommende personligt, anføres
på forsendelsen eller kopien af meddelelsen, hvornår og
over for hvem forkyndelse er sket.
Stk. 4. Nægter en person, for hvem forkyndelse kan ske
efter stk. 1, nr. 2, uden rimelig grund at modtage forkyndel-
se, eller undlader den pågældende, efter at forkyndelse er
sket, at overlevere, hvad den pågældende har modtaget ved
forkyndelsen, til vedkommende, selv om dette kunne være
sket uden væsentlig udgift eller besvær, kan den pågældende
ved kendelse tilpligtes at erstatte omkostninger, der er en
følge af dennes nægtelse eller undladelse.
Stk. 5. Ved forkyndelse efter stk. 1, nr. 2, litra b, skal le-
delsen eller personalet, der har modtaget en meddelelse, der
skal forkyndes, returnere en frankeret svarkuvert, når med-
delelsen er overbragt til den person, meddelelsen angår. For-
kyndelsen anses for sket, den dag meddelelsen anføres at
være overbragt.
§ 205. Brevforkyndelse for selskaber, foreninger, fonde
og boer m.v. (juridiske personer) kan ske for et direktions-
medlem, et bestyrelsesmedlem eller en anden, som har an-
svar for den juridiske persons anliggender, på den juridiske
persons postadresse. Forkyndelse kan endvidere ske for den
juridiske persons ansatte på den juridiske persons postadres-
se.
25
Stk. 2. For postforkyndelse og stævningsmandsforkyndel-
se for selskaber, foreninger, fonde og boer m.v. (juridiske
personer) gælder følgende regler:
1) Forkyndelse for et direktionsmedlem, et bestyrelses-
medlem eller en anden, som har ansvar for den juridi-
ske persons anliggender, bør så vidt muligt ske på det
sted, hvorfra den juridiske person drives. Forkyndelse
kan endvidere ske på den pågældendes bopæl, midlerti-
dige opholdssted eller arbejdssted, jf. dog nr. 4 og 5.
Forkyndelse for den pågældende er dog gyldig, uanset
hvor den sker.
2) Træffes et direktionsmedlem, et bestyrelsesmedlem el-
ler en anden, som har ansvar for den juridiske persons
anliggender, ikke på bopælen, kan forkyndelse endvi-
dere ske dér for personer, der er fyldt 18 år, der hører
til husstanden, jf. dog nr. 4 og 5.
3) Forkyndelse kan endvidere ske for ansatte, der er fyldt
18 år, på det sted, hvorfra den juridiske person drives,
jf. dog nr. 4 og 5.
4) Forkyndelse for kurator m.v. kan alene ske for kurator
m.v. selv eller for vedkommendes ansatte, der er fyldt
18 år, på det sted, hvorfra kurator m.v. driver sin virk-
somhed.
5) Forkyndelse for en offentlig myndighed kan alene ske
for myndighedens ansatte, der er fyldt 18 år, på myn-
dighedens adresse.
6) Ved forkyndelse efter nr. 2 og 4 finder § 204, stk. 3 og
4, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Digital forkyndelse og forenklet digital forkyndel-
se for selskaber, foreninger, fonde og boer m.v. (juridiske
personer) kan ske for et direktionsmedlem, et bestyrelses-
medlem eller en anden, som har ansvar for den juridiske
persons anliggender, på den juridiske persons digitale adres-
se. Forkyndelse kan endvidere ske for den juridiske persons
ansatte på den juridiske persons digitale adresse.
§ 206. Har den pågældende kendt bopæl eller opholdssted
i udlandet, og kan forkyndelse ikke ske her i riget efter §
199, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 204, eller § 199, stk. 1, nr. 2 og
3, jf. stk. 2, sker forkyndelse ved brevforkyndelse eller på
den måde, der er foreskrevet ved konvention eller ved
vedkommende lands lov.
§ 207. Forkyndelse kan foretages i Statstidende, hvis
1) den pågældendes bopæl eller opholdssted eller den på-
gældendes arbejdssted her i riget ikke kan oplyses eller
2) vedkommende fremmede myndighed nægter eller und-
lader at efterkomme en anmodning om forkyndelse ef-
ter § 206.
Stk. 2. Forkyndelse sker, ved at en bekendtgørelse inde-
holdende et uddrag af meddelelsen og en bemærkning om,
at meddelelsen kan fås ved henvendelse til retten, indrykkes
i Statstidende. I bekendtgørelsen skal endvidere anføres, af
hvilken grund denne forkyndelsesform anvendes.
Stk. 3. I de i stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde skal meddelelsen
tillige tilsendes den pågældende med posten.
§ 208. I borgerlige sager og straffesager kan en part eller
et vidne ved skriftlig fuldmagt på en særlig blanket udpege
en myndig person, over for hvem forkyndelse kan ske efter
reglerne i §§ 199-205. Reglen i § 204, stk. 4, finder dog kun
anvendelse, hvis den pågældende har erklæret sig villig til at
modtage forkyndelse.
Stk. 2. I borgerlige sager kan en part give afkald på at få
underretning om processuelle meddelelser ved forkyndelse.
§ 209. Har en part i en borgerlig sag antaget en advokat til
at udføre sagen, kan forkyndelse vedrørende sagen ske for
advokaten.
§ 210. Når der i et retsmøde træffes beslutning om tids-
punktet for et nyt møde eller for en retshandlings foretagel-
se, anses beslutningen for at være forkyndt for de personer,
der er til stede i retsmødet.
Stk. 2. Beslutningen anses endvidere for at være forkyndt
for personer, der har været lovligt tilsagt til mødet, men som
enten er udeblevet eller uberettiget har forladt mødet, forin-
den beslutningen blev truffet. Retten bør dog give de pågæl-
dende meddelelse om beslutningen, hvis denne må antages
at være af særlig interesse for dem.
§ 211. En forkyndelse er gyldig, selv om meddelelsen ik-
ke kommer til vedkommendes kundskab.
Stk. 2. Er det dokument, der skal forkyndes, kommet
vedkommende i hænde, anses forkyndelse for sket, selv om
forkyndelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med reg-
lerne i §§ 199-205.
§ 212. Medmindre andet er bestemt i den militære retsple-
jelov, sker forkyndelse for militærpersoner efter reglerne i
dette kapitel. Forkyndelse for personer, der er indkvarteret
på militært område, kan dog altid ske ved den pågældendes
militære afdelings foranstaltning.
§ 213. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om for-
kyndelse. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag
og befordringsgodtgørelse til stævningsmænd.
Stk. 2. I sager, der behandles af retten, afholdes vederlaget
for forkyndelse af statskassen. I øvrigt betales vederlaget af
den, der begærer forkyndelsen foretaget.
Kapitel 26
Vidner
§ 214. Enhver har med de i loven fastsatte undtagelser
pligt til at afgive forklaring for retten som vidne.
Stk. 2. Medmindre retten undtagelsesvis tillader det, må et
vidne ikke under forklaringen bære en beklædningsgen-
stand, der skjuler vedkommendes ansigt.
§ 215. Tjenestemænd eller andre, der handler i offentligt
eller dermed ligestillet hverv, må ikke uden samtykke af
vedkommende myndighed afkræves vidneforklaring om for-
hold, med hensyn til hvilke der i det offentliges interesse på-
hviler dem tavshedspligt. For medlemmer af Folketinget
kræves samtykke af Folketingets formand og vedkommende
minister. For medlemmer af Lagtinget kræves samtykke af
Lagtingets formand og af vedkommende landsstyremedlem.
Stk. 2. Nægtes samtykke, kan retten, hvis forklaringens
afgivelse findes at være af afgørende betydning for sagens
26
udfald, pålægge vedkommende myndighed over for retten at
redegøre for grundene til nægtelsen. Finder retten herefter,
at hensynet til hemmeligholdelse bør vige for hensynet til
sagens oplysning, kan den bestemme, at vidneforklaring
skal afgives. Dette gælder dog ikke, hvis nægtelsen er be-
grundet med hensynet til statens sikkerhed, til dens forhold
til fremmede magter eller til tredjemands liv eller helbred.
§ 216. Mod dens ønske, som har krav på hemmeligholdel-
se, må vidneforklaring ikke afkræves præster i folkekirken
eller andre trossamfund, læger, forsvarere, retsmæglere, pa-
tentrådgivere, som er optaget på den liste, der er anført i ar-
tikel 134, stk. 1, i den europæiske patentkonvention, og ad-
vokater om det, som er kommet til deres kundskab ved udø-
velsen af deres virksomhed.
Stk. 2. Retten kan pålægge læger, retsmæglere, patentråd-
givere som nævnt i stk. 1 og advokater, bortset fra forsvare-
re i straffesager, at afgive vidneforklaring, når forklaringen
anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald
og sagens beskaffenhed og dens betydning for
vedkommende part eller samfundet findes at berettige til, at
forklaring afkræves. Sådant pålæg kan i borgerlige sager ik-
ke udstrækkes til, hvad en advokat har erfaret i en retssag,
som har været betroet denne til udførelse, eller hvori dennes
råd har været søgt. Det samme gælder for, hvad en patent-
rådgiver som nævnt i stk. 1 har erfaret i en retssag, hvori
dennes råd har været søgt.
Stk. 3. Retten kan bestemme, at forklaring ikke skal afgi-
ves om forhold, med hensyn til hvilke vidnet i medfør af
lovgivningen har tavshedspligt, og hvis hemmeligholdelse
har væsentlig betydning.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også for de pågældende
personers medhjælpere.
§ 217. En parts nærmeste har ikke pligt til at afgive for-
klaring som vidne.
Stk. 2. Pligt til at afgive forklaring foreligger ej heller,
hvis forklaringen antages at ville
1) udsætte vidnet selv for straf eller tab af velfærd,
2) udsætte vidnets nærmeste for straf eller tab af velfærd
eller
3) påføre vidnet selv eller vidnets nærmeste anden væ-
sentlig skade.
Stk. 3. I de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte tilfælde
kan retten dog pålægge vidnet at afgive forklaring, når for-
klaringen anses for at være af afgørende betydning for sa-
gens udfald og sagens beskaffenhed og dens betydning for
vedkommende part eller samfundet findes at berettige dertil.
Stk. 4. I de i stk. 2, nr. 3, nævnte tilfælde kan retten endvi-
dere pålægge vidnet at afgive forklaring, hvis vidnet har ud-
ført foranstaltninger som nævnt i § 774 og sagens beskaffen-
hed og dens betydning for vedkommende part eller samfun-
det findes at berettige dertil.
§ 218. Redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et
skrift, der er omfattet af § 1, nr. 1, i lagtingslov om mediean-
svar eller § 1, nr. 1, i medieansvarsloven, har ikke pligt til at
afgive vidneforklaring om:
1) Hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til en
artikel, eller hvem der har optaget et fotografi eller
frembragt en anden billedlig fremstilling. Sker der of-
fentliggørelse, er det en forudsætning for vidnefritagel-
sen, at kilden, forfatteren, fotografen eller fremstilleren
ikke er identificeret i det trykte skrift.
2) Hvem et billede forestiller, eller hvem der er genstand
for omtale, når de pågældende har fået tilsagn om ano-
nymitet. Sker der offentliggørelse, gælder vidnefrita-
gelsen, blot identiteten ikke fremgår af teksten.
Stk. 2. Redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et
radio- eller fjernsynsforetagende, der er omfattet af § 1, nr.
2, i lagtingslov om medieansvar eller § 1, nr. 2, i mediean-
svarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om:
1) Hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til et
værk, eller hvem der har optaget et fotografi eller frem-
bragt en anden billedlig fremstilling. Udsendes oplys-
ningen, værket m.v., er det en forudsætning for vidne-
fritagelsen, at kilden, forfatteren, fotografen eller frem-
stilleren ikke er identificeret i udsendelsen.
2) Identiteten af medvirkende, som har fået tilsagn om at
medvirke uden at kunne identificeres. Udsendes en op-
tagelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at
de pågældende ikke er angivet ved navn, og at der er
truffet rimelige forholdsregler for at skjule identiteten.
Stk. 3. Vidnefritagelse som nævnt i stk. 1 og 2 gælder og-
så andre, der i kraft af deres tilknytning til skriftet eller dets
fremstilling eller deres tilknytning til radio- og fjernsyns-
foretagendet eller til fremstillingen af vedkommende udsen-
delse har fået kendskab til kildens, forfatterens eller den
medvirkendes identitet.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende an-
vendelse for de massemedier, der er omfattet af § 1, nr. 3, i
lagtingslov om medieansvar eller § 1, nr. 3, i medieansvars-
loven.
Stk. 5. Angår sagen en lovovertrædelse, som er af alvorlig
karakter, og som efter loven kan medføre straf af fængsel i 4
år eller derover, kan retten dog pålægge de i stk. 1-4 nævnte
personer vidnepligt, hvis vidneførslen må antages at have
afgørende betydning for sagens opklaring og hensynet til
opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at
kunne beskytte deres kilder.
Stk. 6. Retten kan ligeledes pålægge de i stk. 1-4 nævnte
personer vidnepligt, hvis sagen angår en overtrædelse af
straffelovens §§ 152-152 c. Dette gælder dog ikke, hvis det
må antages, at forfatteren eller kilden har villet afdække for-
hold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.
§ 219. En person, der er blevet videoafhørt efter § 762 el-
ler § 230, stk. 3, har ikke pligt til at afgive forklaring som
vidne under hovedforhandlingen.
Stk. 2. Retten kan helt undtagelsesvis pålægge en person,
der er omfattet af stk. 1, at afgive forklaring som vidne
under hovedforhandlingen, hvis dette er af afgørende betyd-
ning for sagens afgørelse og det ikke er tilstrækkeligt, at
personen genafhøres til video.
27
§ 220. Retten vejleder, hvis omstændighederne giver
grund dertil, vidnet om indholdet af bestemmelserne i §§
215-219.
Stk. 2. Afgives forklaring i de i §§ 215-219 nævnte tilfæl-
de, påser retten, at særligt hensyn tages til vidnet eller den,
der har krav på hemmeligholdelse. Retten kan i dette øjemed
bestemme, at dørene skal lukkes, mens forklaringen afgives,
eller forbyde offentlig gengivelse af forklaringen. Overtræ-
delse af rettens forbud straffes med bøde.
§ 221. Vidneforklaring afgives for den ret, ved hvilken
sagen behandles. Retten kan dog anmode den byret i riget,
hvor det findes mest hensigtsmæssigt, om, at vidneforkla-
ring afgives for denne ret.
Stk. 2. Retten kan bestemme, at et vidne skal afgive for-
klaring ved anvendelse af telekommunikation med billede,
hvis det findes hensigtsmæssigt og forsvarligt, herunder hvis
særlige hensyn til vidnet taler derfor. Vidnet indkaldes til at
møde et nærmere angivet sted, jf. § 239.
Stk. 3. Retten kan bestemme, at et vidne skal afgive for-
klaring ved anvendelse af telekommunikation uden billede,
hvis det vil være forbundet med uforholdsmæssige vanske-
ligheder, at forklaringen afgives i retten eller ved anvendelse
af telekommunikation med billede, og afgivelse af forkla-
ring ved anvendelse af telekommunikation uden billede fin-
des forsvarlig. Vidnet pålægges at være til rådighed for ret-
tens etablering af telekommunikationen på en nærmere angi-
ven måde. Reglerne i § 222 finder tilsvarende anvendelse.
§ 222. Indkaldelse til at møde som vidne udstedes, hvor
ikke andet er bestemt, af den ret, for hvilken vidneforklarin-
gen skal afgives. Rettens indkaldelse af vidner i civile sager
skal ske hurtigst muligt efter berammelsen af hovedforhand-
lingen, og parterne skal underrette deres egne vidner om
tidspunktet for hovedforhandlingen, så snart den er beram-
met. Indkaldelsen skal forkyndes for vidnet. Udstedes ind-
kaldelsen af retten, lader denne indkaldelsen forkynde på
grundlag af de oplysninger, som vedkommende part har gi-
vet.
Stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde
1) fornøden betegnelse af vidnet,
2) angivelse af indkaldelsens øjemed,
3) angivelse af den ret, for hvilken der skal vidnes,
4) angivelse af tid og sted for mødet,
5) oplysning om, hvilket varsel vidnet har krav på,
6) oplysning om, at adgang til retten kan være betinget af,
at vedkommende lader det tøj, som vedkommende er
iført ved fremmødet, visitere eller medbragte effekter
undersøge,
7) kravene til vidnets forberedelse, jf. § 227, og
8) oplysning om virkningerne af udeblivelse.
Stk. 3. I borgerlige sager er varslet 1 uge. I straffesager til-
kommer der vidnet aftens varsel, hvortil lægges 2 døgn, hvis
afstanden til mødestedet er over 30 km.
Stk. 4. Retten kan fastsætte andet varsel eller pålægge vid-
net at møde straks.
§ 223. Retten kan pålægge enhver, som er til stede i et
retsmøde eller i umiddelbar nærhed af mødestedet, straks at
afgive vidneforklaring. Det kan pålægges tilstedeværende
vidner at møde til ny tid.
§ 224. Vidnet skal forblive på det sted, hvor retsmødet
holdes, indtil mødet er sluttet, medmindre retten træffer an-
den bestemmelse.
§ 225. Udebliver et vidne uden lovligt forfald eller uden i
tide at have meldt sit forfald, forlader vidnet i strid med §
224 det sted, hvor retsmødet holdes, eller vægrer vidnet sig
uden lovlig grund ved at svare eller afføre sig en beklæd-
ningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, kan retten
1) pålægge vidnet en bøde,
2) lade vidnet afhente ved politiet,
3) tilpligte vidnet at erstatte de udgifter, som vidnet har
forårsaget,
4) pålægge vidnet en løbende bøde, i samme sag dog ikke
for længere tidsrum end 6 måneder, uafbrudt eller sam-
menlagt, og
5) lade vidnet tage i forvaring ved politiets foranstaltning
eller lade vidnet undergive en af de i § 790 nævnte for-
anstaltninger, indtil fremstilling for retten til afgivelse
af vidneforklaring kan finde sted eller vidnet indvilliger
i at svare eller afføre sig en beklædningsgenstand, der
skjuler vedkommendes ansigt, dog ikke ud over 6 må-
neder i samme sag, uafbrudt eller sammenlagt.
Stk. 2. Afgørelse om anvendelse af tvangsmidler imod
vidnet træffes af den ret, for hvilken vidnet er indkaldt til at
møde. Afgørelsen, der træffes ved kendelse, kan omgøres af
retten. Kendelse, hvorved bøde eller erstatning er pålagt et
fraværende vidne, skal forkyndes for den pågældende. Be-
gæring om omgørelse af en sådan afgørelse skal fremsættes
i det første retsmøde, i hvilket vidnet møder, eller, hvis vid-
net ikke senere møder, inden 14 dage efter at afgørelsen er
forkyndt for vidnet eller kommet til vidnets kundskab.
Stk. 3. Tager politiet i medfør af stk. 1, nr. 5, et vidne i
forvaring, og kan fremstilling for retten til afgivelse af vid-
neforklaring ikke ske inden 24 timer efter pågribelsen, giver
politiet snarest muligt og senest inden samme frist retten
meddelelse om, at vidnet er taget i forvaring.
Stk. 4. En person i forvaring er alene undergivet de ind-
skrænkninger, som er nødvendige til sikring af forvaringens
øjemed eller opretholdelse af orden og sikkerhed i institutio-
nen.
Stk. 5. En person i forvaring kan modtage besøg, i det om-
fang opretholdelse af orden og sikkerhed i kriminalforsor-
gens institutioner tillader det. Den ret, der træffer afgørelse
om forvaring, kan af hensyn til forvaringens øjemed træffe
afgørelse om, at den forvarede ikke kan modtage besøg, el-
ler forlange, at besøg finder sted under kontrol. Nægtes den
forvarede besøg, skal den pågældende underrettes herom,
medmindre retten af hensyn til sagens omstændigheder træf-
fer anden bestemmelse.
Stk. 6. Den ret, der træffer afgørelse om forvaring, kan,
når særlige omstændigheder taler derfor, bestemme, at kri-
minalforsorgsområdet med politiets samtykke kan give en
person i forvaring udgangstilladelse med ledsager for et kor-
tere tidsrum.
28
Stk. 7. En person i forvaring har ret til at modtage og af-
sende breve. Den ret, der træffer afgørelse om forvaringen,
kan bestemme, at politiet eller retten skal gennemse brevene
inden modtagelsen eller afsendelsen. Træffes der beslutning
om brevkontrol, skal politiet eller retten snarest muligt udle-
vere eller sende brevene, medmindre indholdet vil kunne
være til skade for formålet med forvaringen eller oprethol-
delsen af orden og sikkerhed i institutionen. Tilbageholdes
et brev af politiet, skal spørgsmålet om tilbageholdelsens
opretholdelse straks forelægges retten til afgørelse. Opret-
holdes tilbageholdelsen, skal afsenderen straks underrettes,
medmindre retten af hensyn til forvaringens øjemed træffer
anden bestemmelse.
Stk. 8. En person i forvaring har ret til ukontrolleret brev-
veksling med retten, justitsministeren, lagmanden, Lagtin-
gets Ombudsmand, direktøren for kriminalforsorgen og Fol-
ketingets Ombudsmand. Justitsministeren kan fastsætte reg-
ler om den forvaredes ret til at afsende lukkede breve til an-
dre offentlige myndigheder eller enkeltpersoner.
Stk. 9. Retten kan af hensyn til forvaringens øjemed fore-
tage andre begrænsninger i den forvaredes rettigheder.
Stk. 10. Afgørelser vedrørende forvarede personer, der er
truffet af en myndighed inden for kriminalforsorgen, kan ik-
ke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog
stk. 11, 2. pkt.
Stk. 11. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
behandlingen af personer, der er taget i forvaring. Ministe-
ren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at afgørelser,
der er truffet af kriminalforsorgsområderne vedrørende per-
soner, der er taget i forvaring, kan påklages til Direktoratet
for Kriminalforsorgen. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om klagefrist, behandling af klagesager og opsætten-
de virkning af klager.
§ 226. Et vidne kan ikke undlade at møde for retten, fordi
vidnet mener sig berettiget til at nægte at afgive forklaring i
sagen.
§ 227. Vidnet skal om fornødent opfriske sin viden om
sagen, inden vidnet møder i retten, f.eks. ved at efterse regn-
skabsbøger, breve eller optegnelser eller ved at bese gen-
stande, hvortil vidnet uden omkostning eller besvær har ad-
gang. Efterkommer vidnet ikke denne pligt, finder reglerne i
§ 225 tilsvarende anvendelse.
§ 228. Inden vidnet afhøres, forvisser retten sig om vid-
nets identitet, jf. dog § 906, stk. 5 og 6, og om, at intet er til
hinder for vidneforklaringens afgivelse. Retten pålægger
derefter alvorligt vidnet at tale sandhed og gør vidnet be-
kendt med strafansvaret for afgivelse af falsk forklaring.
§ 229. Hvert vidne afhøres for sig. Et vidne må ikke på-
høre forklaringer af andre vidner, skønsmænd eller parter,
medmindre andet bestemmes af retten, jf. dog § 255, stk. 2.
§ 230. Vidnet afhøres først af den part, som har begæret
den pågældende ført. Modparten har derefter adgang til at
afhøre vidnet, hvorpå parten kan rette de spørgsmål til vid-
net, som modafhøringen har givet anledning til. Retten kan
tillade fremsættelse af yderligere spørgsmål eller genopta-
gelse af afhøringen.
Stk. 2. Retten kan stille spørgsmål til vidnet. Retten kan
overtage afhøringen, hvis parternes afhøring af vidnet sker
på utilbørlig måde eller på en måde, som strider mod be-
stemmelsen i § 231, stk. 1, eller omstændighederne i øvrigt
gør det påkrævet.
Stk. 3. Retten bestemmer, hvordan og ved hvem afhøring
af børn under 15 år skal ske. I straffesager gælder dette end-
videre for personer, der er blevet videoafhørt efter § 762, el-
ler hvis retten bestemmer, at afhøringen af en person, som
opfylder betingelserne i § 762, stk. 1, skal ske som videoaf-
høring. Retten kan tilkalde en repræsentant for børneværns-
tjenesten (barnaverndartænastan) eller en anden egnet per-
son til at yde bistand under afhøringen. Retten kan tillægge
den pågældende godtgørelse efter reglerne i § 235, stk. 1.
§ 231. Afhøringen skal ske på en sådan måde, at den er
egnet til at fremkalde en tydelig og sandfærdig forklaring.
Stk. 2. Vidnet skal så vidt muligt have adgang til at udtale
sig i sammenhæng. Det bør fremgå af forklaringen, om den
støtter sig på vidnets egen iagttagelse.
Stk. 3. Retten afgør, om vidnet under afhøringen må be-
nytte medbragte notater eller andre hjælpemidler.
§ 232. Bevisførelse om et vidnes almindelige troværdig-
hed må kun finde sted på den måde og i den udstrækning,
som retten bestemmer. Spørgsmål om, hvorvidt vidnet er
under tiltale eller har været straffet, stilles og besvares
skriftligt. Kun retten og parterne gøres bekendt med svaret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., finder i sager vedrø-
rende overtrædelse af straffelovens § 210 og kapitel 24 til-
svarende anvendelse med hensyn til bevisførelse om den
forurettedes tidligere seksuelle adfærd. En sådan bevisførel-
se kan kun tillades, hvis den kan antages at være af væsent-
lig betydning for sagen.
§ 233. Vidneforklaring under hovedforhandling i en bor-
gerlig sag optegnes i retsbogen i det omfang, retten bestem-
mer. Retten bør herved tage hensyn til ønsker fra parter eller
vidner og til, om optegnelsen kan antages at få betydning
under fornyet prøvelse af sagen.
Stk. 2. I øvrigt optegnes hovedindholdet af vidneforklarin-
gen. De vigtigste udtalelser gengives så vidt muligt med vid-
nets egne ord. Hvis der sker billed- eller lydoptagelse af vid-
neforklaringen efter stk. 3, kan retten dog bestemme, at der
ikke skal ske optegnelse i retsbogen.
Stk. 3. Retten kan bestemme, at der skal ske billed- eller
lydoptagelse af en vidneforklaring. Afgives vidneforklarin-
gen ikke under hovedforhandlingen, skal optagelsen så vidt
muligt ske som billedoptagelse.
Stk. 4. En part har adgang til at gennemse billed- og lyd-
optagelser, som er foretaget i medfør af stk. 3, medmindre
parten ikke havde adgang til at overvære vidneforklaringen.
Gennemsyn kan ske hos retten eller hos partens advokat.
Billed- og lydoptagelser, som er foretaget i medfør af stk. 3,
er i øvrigt ikke genstand for aktindsigt.
Stk. 5. Medmindre højere straf er forskyldt efter lovgiv-
ningen i øvrigt, straffes med bøde den, der uberettiget vide-
29
regiver billed- eller lydoptagelser, som er foretaget i medfør
af stk. 3.
Stk. 6. Den, der efter regler i denne lov har ret til aktind-
sigt i indførelser i retsbogen vedrørende en vidneforklaring,
hvor der i medfør af stk. 3 er sket billed- eller lydoptagelse,
kan mod betaling af udgifterne herved forlange, at der tilve-
jebringes en udskrift af vidneforklaringen. Udskriften anses
som et bilag til retsbogen. Domstolsstyrelsen kan fastsætte
regler om opgørelsen af udgifterne ved tilvejebringelsen af
udskrifter.
§ 234. Tvistigheder under vidneførsel afgøres efter begæ-
ring ved kendelse.
§ 235. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om godtgørelse
til vidner. Den godtgørelse, et vidne har krav på, eller, hvis
den ikke kan beregnes nøjagtigt, et passende forskud herpå
skal tilbydes betalt samtidig med indkaldelsen.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om godtgørelse
til personer, der efter indkaldelse har afgivet forklaring til
politiet.
§ 236. Hvis hensynet til fremmede magter, til statens sik-
kerhed eller til opklaring af alvorlige forbrydelser taler der-
for, kan retten eller politiet pålægge en person, der er afhørt
som vidne, tavshedspligt med hensyn til den pågældendes
viden om sagen.
Stk. 2. Pålægget bortfalder, når sagen er afsluttet. Pålæg-
get kan forinden ophæves af retten eller politiet. Politiets
nægtelse af at ophæve et pålæg skal efter begæring forelæg-
ges retten. Den pågældende skal gøres bekendt med adgan-
gen hertil.
Stk. 3. Overtrædelse af pålægget straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder.
§ 237. Reglerne i denne lov finder anvendelse på vidneaf-
høring efter begæring af udenlandske myndigheder. En an-
modning om iagttagelse af en særlig form eller fremgangs-
måde, herunder afhøring fra udlandet ved anvendelse af te-
lekommunikation, skal så vidt muligt imødekommes, med-
mindre dette vil være åbenbart uforeneligt med Færøernes
retsorden.
Stk. 2. Afhøring fra udlandet ved anvendelse af telekom-
munikation uden billede kan kun foretages, hvis vidnet har
meddelt samtykke til, at afhøringen foregår på denne måde.
§ 225 finder ikke anvendelse.
Stk. 3. Ved afhøring fra udlandet ved anvendelse af tele-
kommunikation finder § 233 ikke anvendelse.
§ 238. En person, som er frihedsberøvet i udlandet, og
som har meddelt samtykke hertil, kan overføres til Færøerne
for at afgive forklaring eller medvirke ved andet efterforsk-
ningsskridt i en straffesag på Færøerne eller til brug for en
straffesag i udlandet. Den pågældende skal under overførs-
len være frihedsberøvet og skal tilbageføres til den frem-
mede stat, uanset om den pågældende senere tilbagekalder
sit samtykke til overførslen.
Stk. 2. Afgørelse om frihedsberøvelse træffes af retten ef-
ter anmodning fra politiet. Retten påser, at den pågældende
har meddelt samtykke til midlertidig overførsel som nævnt i
stk. 1. For frihedsberøvelsen fastsættes en frist, der kan for-
længes. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der ikke kan
kæres.
Stk. 3. Den pågældende må under opholdet på Færøerne
ikke drages til ansvar eller udleveres videre til tredjeland for
nogen strafbar handling begået før overførslen til Færøerne.
Stk. 4. Under frihedsberøvelsen er den pågældende alene
undergivet de indskrænkninger, som er nødvendige til sik-
ring af frihedsberøvelsens øjemed og opretholdelse af orden
og sikkerhed på anbringelsesstedet. Anbringelse kan ske i
arresthus, jf. § 797, stk. 2.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
behandlingen af personer, der er frihedsberøvet i medfør af
stk. 1.
§ 239. Reglerne i denne paragraf gælder for telekommu-
nikation med billede.
Stk. 2. Vidnet indkaldes til at møde for
1) en ret,
2) en offentlig myndighed, der er bemyndiget til at stille
kommunikationsmidler til rådighed til brug for tele-
kommunikation med billede i retssager, jf. stk. 3, eller
3) en fysisk eller juridisk person, der har autorisation til at
stille kommunikationsmidler til rådighed til brug for te-
lekommunikation med billede i retssager, jf. stk. 4.
Stk. 3. Domstolsstyrelsen kan bemyndige en offentlig
myndighed til at stille kommunikationsmidler til rådighed til
brug for telekommunikation med billede i retssager. Der kan
i bemyndigelsen fastsættes vilkår for gennemførelsen af te-
lekommunikationen. Domstolsstyrelsen kan tilbagekalde en
bemyndigelse, hvis vilkårene overtrædes.
Stk. 4. Domstolsstyrelsen kan give en fysisk eller juridisk
person autorisation til at stille kommunikationsmidler til rå-
dighed til brug for telekommunikation med billede i retssa-
ger. Der kan i autorisationen fastsættes vilkår for gennemfø-
relsen af telekommunikationen. Domstolsstyrelsen kan tilba-
gekalde en autorisation, hvis vilkårene overtrædes.
Stk. 5. Domstolsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
meddelelse og tilbagekaldelse af bemyndigelser efter stk. 3
og autorisationer efter stk. 4 og om fastsættelse af vilkår og
regler om betaling for telekommunikation og om betaling af
gebyr for behandling af ansøgninger om bemyndigelse efter
stk. 3 eller autorisation efter stk. 4.
Stk. 6. Retten kan tillade, at et vidne, der befinder sig i ud-
landet, afgiver forklaring ved anvendelse af telekommunika-
tion med billede, hvis forklaringen skønnes at kunne afgives
under lige så betryggende former som en forklaring, der af-
gives efter reglerne i stk. 2.
§ 240. Politiet eller anklagemyndigheden underretter ret-
ten, hvis der er behov for særlig hensyntagen i forbindelse
med et vidnes møde i en straffesag. Retten bistår i fornødent
omfang vidnet.
30
Kapitel 27
Syn og skøn
§ 241. Parter i en borgerlig sag kan over for retten frem-
sætte begæring om optagelse af syn og skøn. En kopi af be-
gæringen sendes samtidig til modparten.
Stk. 2. Af begæringen skal fremgå oplysninger om gen-
standen for syn og skøn og formålet med forretningen. Be-
gæringen kan være vedlagt spørgsmålene til skønsmanden.
Stk. 3. Retten træffer på baggrund af begæringen og en
eventuel udtalelse fra modparten afgørelse om foretagelse af
syn og skøn.
§ 242. Når retten har truffet afgørelse om foretagelse af
syn og skøn i en borgerlig sag, skal den part, som har begæ-
ret syn og skøn, fremsende sine spørgsmål til skønsmanden
til modparten og retten, hvis de ikke blev fremsendt sammen
med begæringen om syn og skøn. Modparten skal herefter
fremsende sine eventuelle spørgsmål til parten og retten.
Der kan fremsendes supplerende spørgsmål, når den anden
parts spørgsmål er modtaget. Retten fastsætter en frist for
parternes fremsendelse af spørgsmålene.
Stk. 2. Retten kan afvise spørgsmål, som ligger uden for
skønsmandens faglige kompetence eller rettens afgørelse om
foretagelse af syn og skøn, eller som skønnes at være uden
betydning for sagen, jf. § 372. Retten kan endvidere afvise
spørgsmål, som på en utilbørlig måde forsøger at lede
skønsmanden i en bestemt retning, eller som forudsætter, at
skønsmanden tager stilling til spørgsmål, som det er op til
retten at tage stilling til.
§ 243. Når retten i en borgerlig sag har modtaget spørgs-
målene fra parterne, tager retten skridt til at udpege en eller
flere skønsmænd. Finder retten det hensigtsmæssigt under
hensyn til sagens og skønstemaets karakter, kan den udpege
flere skønsmænd til at besvare samme spørgsmål.
Stk. 2. Vil foretagelsen af syn og skøn medføre tilintetgø-
relse eller forandring af dets genstand, skal en del af gen-
standen så vidt muligt holdes uden for undersøgelsen. Hvis
dette ikke er muligt, bør der udpeges mindst to skønsmænd.
Stk. 3. Enhver af parterne kan komme med forslag til
skønsmænd til retten, men retten er ikke bundet heraf. Ret-
ten skal inden udpegningen meddele parterne, hvilke perso-
ner der agtes udpeget, og give parterne adgang til at udtale
sig om disse.
Stk. 4. Indsigelser, der ikke gøres gældende straks ved ud-
pegningen, kan i borgerlige sager kun tages i betragtning,
når parten oplyser, at parten uden egen skyld har været ude
af stand til at fremsætte dem tidligere. Den part, der vil
fremsætte sådanne indsigelser, skal fremsætte sine indsigel-
ser inden 1 uge efter udpegningen.
§ 244. Kun personer, der er uberygtede, kan udpeges til
skønsmænd.
Stk. 2. Personer, der ville være udelukkede fra at handle
som dommere i sagen efter § 92, stk. 1, nr. 1 og 2, må ikke
udpeges som skønsmænd, og de øvrige personer nævnt i §
92 må kun udpeges, når det ikke er muligt at finde andre li-
ge så egnede skønsmænd.
§ 245. Retten kan bestemme, at en person, der har pligt til
at vidne, også har pligt til at lade sig udpege som skøns-
mand.
§ 246. Inden udpegningen i en borgerlig sag sendes begæ-
ringen om syn og skøn samt spørgsmålene til den skøns-
mand, som påtænkes udpeget. Skønsmanden skal snarest
meddele retten et overslag over de forventede omkostninger
ved forretningens udførelse og ved skønsmandens møde i
retten. Skønsmanden anmodes samtidig om at meddele,
hvornår skønserklæringen forventes at foreligge.
Stk. 2. Parterne skal have lejlighed til at udtale sig om de
indhentede overslag over vederlag og tidspunktet for
skønserklæringen, inden retten udpeger skønsmanden.
Stk. 3. Retten kan afvise at udpege en skønsmand, som ik-
ke kan svare inden rimelig tid.
§ 247. Spørgsmålene sendes i en borgerlig sag til skøns-
manden til besvarelse, og retten fastsætter i den forbindelse
en frist for, hvornår skønserklæringen skal foreligge.
Stk. 2. Hvis fristen ikke overholdes, kan retten tilbagekal-
de udpegningen af skønsmanden og udpege en ny skøns-
mand.
§ 248. Skønsmanden giver i borgerlige sager parterne un-
derretning om sted og tidspunkt for skønsforretningen.
Stk. 2. Klage over en skønsmands fremgangsmåde ved
skønsforretningen fremsættes over for den ret, der har udpe-
get skønsmanden. Retten kan pålægge skønsmanden at om-
gøre eller supplere forretningen.
§ 249. Skønsmanden besvarer i en borgerlig sag spørgs-
målene ved en skriftlig erklæring til retten. Er erklæringen
mangelfuld, kan retten pålægge skønsmanden at omgøre el-
ler supplere den i en yderligere skriftlig erklæring.
Stk. 2. Afgives erklæring af to eller flere skønsmænd, skal
hver enkelts mening fremgå af erklæringen, hvis der ikke er
enighed, eller hvis skønsmændene repræsenterer forskellige
fagområder.
Stk. 3. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om, at der i for-
bindelse med syn og skøn skal anvendes særlige blanketter
til spørgsmål og svar, og kan fastsætte regler om, at spørgs-
mål og svar skal fremsendes i et særligt format, herunder di-
gitalt.
§ 250. Efter erklæringens afgivelse kan parterne i en bor-
gerlig sag efter rettens bestemmelse stille supplerende
spørgsmål til skønsmanden.
Stk. 2. Hvis en part ønsker at stille supplerende spørgs-
mål, skal disse fremsendes til retten og modparten inden en
frist fastsat af retten. Retten træffer herefter afgørelse om,
hvorvidt de supplerende spørgsmål skal besvares skriftligt af
skønsmanden ved en supplerende skønserklæring eller
mundtligt af skønsmanden i et retsmøde, jf. § 251.
§ 251. Skønsmænd kan i en borgerlig sag indkaldes til et
retsmøde for at besvare spørgsmål i tilknytning til skønser-
klæringen.
Stk. 2. Er skønserklæringen afgivet af flere skønsmænd,
som repræsenterer samme fagområde, møder som udgangs-
punkt en af skønsmændene i retten. Hvis der er meningsfor-
31
skel, møder en skønsmand for hver af de meninger, hvori
skønsmændene har delt sig. Skønsmændene udpeger selv
den eller dem, der skal give møde. Hvis erklæringen er afgi-
vet af flere skønsmænd, som repræsenterer hver deres
fagområde, møder som udgangspunkt en skønsmand for
hvert fagområde.
Stk. 3. Afhøring af skønsmænd sker efter reglerne om af-
høring af vidner. Skønsmændene kan dog som udgangs-
punkt overhøre hinandens og andre vidners afhøring, og ret-
ten kan give skønsmændene lov til at rådføre sig med hinan-
den, inden de svarer.
§ 252. Reglerne om vidner anvendes på skønsmænd med
de lempelser, der følger af forholdets natur, hvis ikke regler-
ne i dette kapitel er til hinder herfor.
§ 253. Retten fastsætter i en borgerlig sag vederlaget til
skønsmanden for forretningens udførelse og møde i retten
samt godtgørelse for afholdte udlæg. Forinden afgørelsen
indhentes parternes bemærkninger. Retten træffer samtidig
afgørelse om den foreløbige fordeling af vederlaget mellem
parterne.
Stk. 2. Ved fastsættelsen af vederlaget kan det indgå, om
skønsmanden har overskredet den frist, som retten, jf. § 247,
stk. 1, har fastsat for erklæringens afgivelse.
Stk. 3. Den part, som begærer syn og skøn, og partens ret-
tergangsfuldmægtig hæfter for omkostningerne hertil. Mod-
parten og dennes rettergangsfuldmægtig hæfter dog også for
den del af omkostningerne, der kan henføres til besvarelsen
af modpartens spørgsmål. Den part, som har ønsket skøns-
manden indkaldt til hovedforhandlingen, hæfter for omkost-
ningerne hertil. Retten kan bestemme, at parterne skal stille
sikkerhed for omkostningerne ved syn og skøn.
§ 254. At syn og skøn har fundet sted, udelukker ikke for-
nyet syn og skøn over samme genstand ved de samme
skønsmænd. Det samme gælder fornyet syn og skøn ved an-
dre skønsmænd, når retten finder det hensigtsmæssigt under
hensyn til fremførte indsigelser og andre muligheder for at
få skønstemaet yderligere belyst eller til sagens og
skønstemaets karakter.
§ 255. Retten kan i en borgerlig sag efter fælles anmod-
ning fra sagens parter tillade, at parterne som supplement til
eller i stedet for optagelse af syn og skøn fremlægger erklæ-
ringer, som parterne hver især indhenter fra sagkyndige, om
konkrete forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karak-
ter. Rettens tilladelse omfatter også sagens behandling i an-
keinstansen.
Stk. 2. Ved afhøring af sagkyndige, der har afgivet de i
stk. 1 nævnte erklæringer, kan de sagkyndige som udgangs-
punkt overvære afhøringen af hinanden og eventuelle skøns-
mænd, og retten kan give de sagkyndige lov til at rådføre sig
med hinanden, inden de svarer.
Stk. 3. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at er-
klæringer som nævnt i stk. 1 skal afgives på særlige blanket-
ter, og at erklæringen skal fremsendes til retten i et særligt
format, herunder digitalt.
§ 256. I straffesager kan retten efter begæring fra tiltalte
eller anklagemyndigheden bestemme, at der skal foretages
syn og skøn.
Stk. 2. § 242, § 243, stk. 1-3, §§ 244-249 og 252, § 253,
stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, og § 254 finder med de æn-
dringer, der følger af forholdets natur, anvendelse i straffe-
sager.
Stk. 3. Efter skønserklæringens afgivelse kan tiltalte og
anklagemyndigheden stille supplerende spørgsmål til skøns-
manden inden en frist fastsat af retten.
Stk. 4. Skønsmanden kan indkaldes til hovedforhandlin-
gen i straffesagen for at gennemgå skønserklæringen og be-
svare spørgsmål i tilknytning hertil. § 251, stk. 2 og 3, finder
tilsvarende anvendelse.
Kapitel 28
Rettens rådslagninger og afgørelser
§ 257. Domme, kendelser og andre beslutninger af en ret,
der ikke beklædes af en enkelt dommer, og som ikke hører
til de beslutninger, rettens formand kan træffe, vedtages ved
afstemning efter forudgående rådslagning. For afstemnings-
ordenen fastsætter retten selv de fornødne regler. Retten kan
bestemme sådanne forandringer i disse, som den til enhver
tid måtte anse for hensigtsmæssige. Dog skal formanden al-
tid stemme sidst og domsmænd altid først og således, at den
yngre domsmand stemmer før den ældre. Formanden fore-
står rådslagningen og afstemningen og samler stemmerne.
Afstemningen sker mundtligt, og de afgivne stemmer indfø-
res udtogsvis i en stemmegivningsbog. Enhver har ret til at
påse, at den pågældendes stemme gengives rigtigt. I straffe-
sager, der behandles ved Retten på Færøerne under doms-
mænds medvirken, skal dommeren, når tiltalte mod domme-
rens stemme dømmes skyldig i et strafbart forhold, gøre be-
mærkning om afstemningen til retsbogen.
Stk. 2. Rettens rådslagninger og afstemninger må ikke
overværes af tilhørere med undtagelse af protokolføreren, jf.
endvidere den danske retsplejelovs § 7, stk. 4, 2. pkt., jf.
denne lovs § 1, stk. 2, 2. pkt., og den danske retsplejelovs §
12, stk. 7, 2. pkt. Dog kan retten i særlige tilfælde tillade an-
dre at være til stede.
Stk. 3. I en sags afgørelse kan ingen dommer, domsmand,
nævning eller sagkyndig deltage, som ikke har overværet de
mundtlige forhandlinger i deres helhed.
Stk. 4. Hvis en dommer, en nævning eller en domsmand i
en nævningesag, i en domsmandssag ved landsret eller i en
sag, der behandles efter § 9, stk. 8, får forfald eller af andre
grunde må fratræde, efter at hovedforhandlingen er begyndt,
kan forhandlingen fortsætte, hvis dog højst 1 dommer og 1
nævning eller 1 domsmand mangler.
Stk. 5. Hvis en dommer i en borgerlig sag, der behandles
ved Retten på Færøerne eller Sø- og Handelsretten med 3
dommere, får forfald eller af andre grunde må fratræde, efter
at hovedforhandlingen er begyndt, kan forhandlingen fort-
sætte, hvis dog højst 1 dommer mangler. Hvis en sagkyndig
i en borgerlig sag, der behandles ved Retten på Færøerne el-
ler Sø- og Handelsretten, får forfald eller af andre grunde
må fratræde, efter at hovedforhandlingen er begyndt, kan
32
forhandlingen fortsætte, hvis dog højst 1 sagkyndig mang-
ler. 2. pkt. gælder ikke i de tilfælde, hvor de sagkyndige er
udpeget efter § 127, stk. 1, 2. eller 3. pkt.
§ 258. For enhver afgørelse i en af flere medlemmer be-
stående ret skal der være stemmeflerhed. Ved lige stemme-
tal gør formandens stemme udslaget. I afstemninger, i hvilke
domsmænd deltager, gælder dog med hensyn til skyld-
spørgsmålet og strafudmålingen ved lige stemmetal det for
tiltalte gunstigste resultat. Kræver afgørelsen afstemning
over flere punkter, er de medlemmer, som har befundet sig i
mindretal, pligtige at deltage i de senere afstemninger, for så
vidt det modsatte ikke særlig er bestemt.
Stk. 2. Danner der sig i en straffesag om det samme
spørgsmål flere end to forskellige meninger, af hvilke ingen
er i flertal, bliver de for tiltalte ugunstigste stemmer regnet
sammen med de nærmeste mindre ugunstige, indtil der ud-
kommer stemmeflerhed.
Stk. 3. Er der uenighed om, hvilken mening der er den
ugunstigste for tiltalte, bliver der afstemt særskilt herom.
Under denne afstemning gør ved lige stemmetal formandens
stemme altid udslaget.
Stk. 4. Særskilt afstemning finder ligeledes sted, når der
opstår meningsforskel om, hvorledes spørgsmålene skal stil-
les, eller om afstemningens resultat.
Stk. 5. Den vedtagne afgørelse føres i pennen af rettens
formand eller af den af de i afgørelsen samstemmende dom-
mere, hvem dette hverv af formanden overdrages. I sager, i
hvilke domsmænd medvirker, skal alle i sagen deltagende
medlemmer af retten være til stede, når afgørelsens ordlyd
vedtages, og ved deres underskrift i stemmegivningsbogen
bekræfte en i denne bog indført kort gengivelse af det passe-
rede.
§ 259. Rettens afgørelser sker ved kendelse i de tilfælde,
hvor denne form er særlig foreskrevet.
§ 260. Domme og kendelser skal ledsages af grunde. An-
dre beslutninger af retten eller rettens formand behøver ikke
at begrundes, medmindre sådant særligt er foreskrevet.
Stk. 2. I nævningesager skal dommen indeholde oplysnin-
ger om de forskellige meninger under afstemningen om
skyldsspørgsmålet vedrørende såvel resultatet som begrun-
delsen med angivelse af, hvor mange henholdsvis dommere
og nævninger der har stemt for hvert enkelt resultat og hver
anført begrundelse, men uden angivelse af de pågældende
dommeres og nævningers navne.
Stk. 3. I borgerlige sager skal domme og kendelser, der
ikke er afsagt af en enkelt dommer, indeholde oplysninger
om de forskellige meninger under afstemningen vedrørende
såvel resultatet som begrundelsen med angivelse af de på-
gældende retsmedlemmers navne. Det samme gælder dom-
me og kendelser i straffesager ved Højesteret.
Stk. 4. Den i rettens afgørelse af en borgerlig sag givne
fremstilling af parternes mundtlige angivelser og ytringer
under sagens behandling afgiver fuldt bevis for disse, for så
vidt ikke modbevis imod den føres.
§ 261. Domme skal indeholde parternes påstande og en
fremstilling af sagen, herunder i fornødent omfang en gengi-
velse af de afgivne forklaringer, og angive de faktiske og
retlige omstændigheder, der er lagt vægt på ved sagens afgø-
relse. Domme i borgerlige sager skal endvidere indeholde en
gengivelse af parternes anbringender. Domme i straffesager
skal endvidere indeholde en gengivelse af tiltalen.
Stk. 2. I Retten på Færøernes domme i borgerlige sager,
der ikke har været undergivet kollegial behandling i medfør
af § 9, stk. 3, kan sagsfremstillingen begrænses til en kort
angivelse af parternes anbringender, hvis der samtidig gives
en udførlig begrundelse for afgørelsen. Det skal i givet fald
fremgå af dommen, at dommen ikke indeholder en fuldstæn-
dig sagsfremstilling.
Stk. 3. I Retten på Færøernes domme i borgerlige sager,
der har været undergivet kollegial behandling, kan sags-
fremstillingen forkortes, hvis retten finder det forsvarligt.
Det skal i givet fald fremgå af dommen, at dommen ikke in-
deholder en fuldstændig sagsfremstilling.
Stk. 4. Ankes en dom, der er affattet efter reglen i stk. 2,
skal Retten på Færøerne afgive en supplerende redegørelse
for sagen. Redegørelsen indsendes til Østre Landsret, sna-
rest muligt efter at retten har fået meddelelse om anken.
Samtidig sendes en kopi af redegørelsen til parterne. Rede-
gørelsen anses som et bilag til dommen og optages endvide-
re i retsbogen.
Stk. 5. Hvis indholdet af en forklaring i en straffesag ikke
optages i retsbogen, jf. § 716, stk. 1, kan gengivelse af for-
klaringen i dommens fremstilling af sagen undlades.
§ 262. § 261, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse for
Retten på Færøernes kendelser i borgerlige sager.
§ 263. Rettens afgørelse i en borgerlig sag træffes, snarest
muligt efter at den pågældende forhandling er til ende.
Stk. 2. Har der været mundtlig forhandling, meddeler ret-
ten ved sagens optagelse til dom eller kendelse parterne,
hvornår dommen eller kendelsen vil blive afsagt. Har der ik-
ke været mundtlig forhandling, meddeler retten inden dom-
mens afsigelse parterne, hvornår der vil blive afsagt dom.
Dette gælder dog ikke udeblivelsesdomme.
Stk. 3. Domme i sager, der behandles ved Retten på Færø-
erne af 1 dommer uden medvirken af sagkyndige, og dom-
me i ankesager, der behandles ved Østre Landsret, skal afsi-
ges senest 4 uger efter optagelsen til dom. Domme i andre
sager, der behandles ved Retten på Færøerne, Østre Landsret
eller Sø- og Handelsretten, skal afsiges senest 2 måneder ef-
ter optagelsen til dom. Domme i byretssager, der behandles
efter kapitel 49, skal dog afsiges senest 14 dage efter opta-
gelsen til dom.
Stk. 4. Hvis særlige omstændigheder gør det påkrævet,
kan retten beslutte at fravige de i stk. 3 nævnte frister. I be-
slutningen skal anføres de omstændigheder, der bevirker, at
fristen ikke kan overholdes. Beslutningen kan ikke kæres.
Stk. 5. Domme og kendelser kan afsiges i et retsmøde el-
ler uden afholdelse af retsmøde. Afsiges dommen eller ken-
delsen i et retsmøde, oplæses dommens eller kendelsens
konklusion.
Stk. 6. Efter afsigelsen af en dom meddeler retten parterne
udskrift af dommen. Udskriften kan sendes digitalt til par-
terne. Efter afsigelsen af en kendelse meddeler retten en part
33
udskrift af kendelsen, hvis parten anmoder herom, eller hvis
parten ikke var til stede ved afsigelsen af kendelsen.
Stk. 7. Efter afsigelsen af en dom eller kendelse gør retten
dommen eller kendelsen tilgængelig på domstolenes sags-
portal, jf. dog § 188, stk. 2 og 4. Stk. 6 finder ikke anvendel-
se.
§ 264. Rettens afgørelser i straffesager træffes, snarest
muligt efter at den pågældende forhandling er til ende. Ved
sagens optagelse til dom eller kendelse skal retten tilkende-
give, hvornår dommen eller kendelsen vil blive afsagt. Kan
afsigelsen ikke finde sted samme dag, skal dom eller kendel-
se dog afsiges senest inden 1 uge og, hvor nævninger har
medvirket, senest dagen efter.
Stk. 2. Hvis særlige omstændigheder gør det påkrævet,
kan retten beslutte at fravige de i stk. 1 nævnte frister. I be-
slutningen skal anføres de omstændigheder, der bevirker, at
fristen ikke kan overholdes. Beslutningen kan ikke kæres.
Stk. 3. Dommen afsiges i et retsmøde. Er tiltalte ikke
fængslet, kan dommen dog afsiges uden afholdelse af rets-
møde, hvis afsigelsen ikke finder sted samme dag, som sag-
en er optaget til dom, eller hvis sagen er behandlet efter §
982. Dommen kan endvidere afsiges uden afholdelse af rets-
møde, hvis sagen er behandlet efter § 946.
Stk. 4. Hvis tiltalte er fængslet, bør den pågældende brin-
ges til stede ved dommens afsigelse.
Stk. 5. Retten meddeler tiltalte udskrift af dommen. Hvis
sagen i medfør af § 905, stk. 3, nr. 1-5, er fremmet i tiltaltes
fravær, skal udskriften forkyndes. Er sagen fremmet i tiltal-
tes fravær i medfør af § 905, stk. 3, nr. 4, skal forkyndelse af
udskriften ske for tiltalte personligt, medmindre tilsigelsen
har været forkyndt for denne personligt.
Stk. 6. Tiltalte vejledes om adgangen til at anke dommen.
Vejledningen gives ved dommens afsigelse, hvis tiltalte er
til stede, og ellers ved den efterfølgende meddelelse eller
forkyndelse, jf. stk. 5. Hvis afsigelsen ikke finder sted
samme dag, som sagen er optaget til dom, gives vejlednin-
gen, samtidig med at retten tilkendegiver, hvornår dommen
vil blive afsagt, hvis tiltalte er til stede, og ellers ved den ef-
terfølgende meddelelse eller forkyndelse, jf. stk. 5. Det an-
føres i retsbogen, hvis vejledningen gives i et retsmøde,
hvor tiltalte er til stede.
Stk. 7. Retten underretter den forurettede og andre, der har
fremsat et borgerligt krav i en offentlig straffesag, om ret-
tens afgørelse om kravet. I øvrigt meddeler retten den for-
urettede en udskrift af dommen, hvis den forurettede har an-
modet om det.
§ 265. Stadfæstelse af en indanket dom kan gives enten i
henhold til de i samme anførte grunde eller i henhold til ny
begrundelse.
Stk. 2. I en overordnet rets dom skal det altid anføres, ved
hvilken ret den indankede dom er afsagt.
§ 266. Retten kan til enhver tid i embeds medfør eller
ifølge begæring berigtige skrivefejl, som er indløbet i hense-
ende til ord, navne eller tal, blotte regnefejl og sådanne fejl
og forglemmelser, som alene vedrører udfærdigelsens form.
Øvrige fejl og forglemmelser kan berigtiges, hvis parterne
ikke udtaler sig herimod.
Stk. 2. Fremdeles kan retten også, når begæring derom
fremkommer inden ankefristens udløb, og efter at der er gi-
vet parterne og i straffesager tillige forsvareren lejlighed til
at ytre sig derom, berigtige den i afgørelsen af en borgerlig
sag indeholdte fremstilling af parternes mundtlige angivelser
og ytringer eller den i afgørelsen af en straffesag indeholdte
fremstilling af sagens faktiske sammenhæng, for så vidt
fremstillingen erkendes at lide af fejl bestående i forbigåel-
ser, uklarheder eller modsigelser, men derimod ikke i øvrigt
foretage forandringer enten i begrundelsen eller resultatet.
Beslutning angående slige berigtigelser træffes, og medde-
lelse om dem sker efter de samme regler, som gælder for
den oprindelige afgørelse.
Stk. 3. Den i henhold til rettens beslutning berigtigede af-
gørelse træder i alle henseender i stedet for den oprindelige.
Beslutningen angående berigtigelse er ikke genstand for an-
ke eller kære.
§ 267. Kendelser af procesledende karakter og beslutnin-
ger kan omgøres, når nye oplysninger foreligger, og når ret-
ten i øvrigt finder det hensigtsmæssigt.
§ 268. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvor-
efter afgørelser af udenlandske domstole og myndigheder
om borgerlige krav og udenlandske offentlige forlig om så-
danne krav skal have bindende virkning på Færøerne, når
anerkendelsen ikke vil være åbenbart uforenelig med
Færøernes retsorden.
§ 269. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om,
at der ikke kan kræves legalisering, bekræftelse m.v. af of-
fentlige dokumenter, der er udfærdiget af domstole eller
myndigheder i et andet land.
Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestem-
melser om fremgangsmåden ved besvarelse af henvendelser
fra udlandet om ægtheden af offentlige dokumenter, der an-
gives at være udfærdiget af danske domstole eller andre of-
fentlige myndigheder.
Tredje bog
Den borgerlige retspleje
Første afsnit
Almindelige bestemmelser
Kapitel 29
Saglig kompetence
§ 270. Borgerlige retssager behandles i 1. instans ved Ret-
ten på Færøerne, medmindre andet er bestemt i denne eller
anden lov.
§ 271. Medmindre parterne har aftalt andet, kan følgende
sager anlægges ved Sø- og Handelsretten:
1) Internationale sager, hvor fagkundskab til internationa-
le erhvervsforhold har væsentlig betydning,
34
2) sager mellem erhvervsdrivende, hvor fagkundskab til
sø-, land-, luft- og jernbanetransport har væsentlig be-
tydning,
3) sager, hvor Den færøske Forbrugerombudsmand (Brú-
karaumboðið) er part og anvendelsen af lagtingslov om
markedsføring eller lov om finansiel virksomhed har
væsentlig betydning,
4) sager, hvor anvendelsen af varemærkeloven, fælles-
mærkeloven, designloven, patentloven, lov om brugs-
modeller eller lagtingslov om ophavsrets regulering af
rettigheder til brugskunst eller edb-programmer har væ-
sentlig betydning,
5) sager, hvor anvendelsen af lagtingslov om konkurrence
har væsentlig betydning, og
6) sager mellem erhvervsdrivende, hvor anvendelse af
lagtingslov om markedsføring har væsentlig betydning.
Stk. 2. Anlægges en sag, der er omfattet af stk. 1, ved Ret-
ten på Færøerne, henviser retten efter anmodning fra en part
sagen til Sø- og Handelsretten. § 272, stk. 3 og 4, finder til-
svarende anvendelse.
§ 272. Retten på Færøerne kan efter anmodning fra en
part henvise en sag til behandling ved Østre Landsret, hvis
sagen er af principiel karakter og har generel betydning for
retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig sam-
fundsmæssig rækkevidde i øvrigt.
Stk. 2. Hvis parterne har aftalt, at sagen skal behandles
ved Retten på Færøerne, kan henvisning kun ske efter an-
modning fra begge parter. Henvisning kan ikke ske i de i ka-
pitel 51-56 omhandlede sager.
Stk. 3. Anmodning om henvisning skal fremsættes senest i
det forberedende møde, jf. § 386, eller, hvis et sådant møde
ikke afholdes, senest 4 uger efter rettens meddelelse om, at
der ikke skal holdes et forberedende møde. Retten kan dog i
særlige tilfælde henvise sagen efter en anmodning, der frem-
sættes senere, men inden forberedelsens slutning.
Stk. 4. Afgørelse af, om sagen skal henvises eller ikke,
træffes ved kendelse.
Stk. 5. Østre Landsret påser af egen drift, at betingelserne
for henvisning i stk. 1 er opfyldt. Er betingelserne ikke op-
fyldt, afviser landsretten at behandle sagen i 1. instans og
sender sagen til Retten på Færøerne til fortsat behandling.
Landsrettens afgørelse træffes ved kendelse.
§ 273. Retten på Færøerne kan efter anmodning fra en
part henvise en sag vedrørende ansættelsesforhold mellem
arbejdsgivere og deres ansatte til behandling ved Sø- og
Handelsretten, hvis sagen er af principiel karakter og fag-
kundskab til arbejdsmarkedsforhold har væsentlig betyd-
ning.
Stk. 2. Retten på Færøerne kan efter anmodning fra en
part henvise en sag om ophavsret, som ikke er omfattet af §
271, stk. 1, nr. 4, til Sø- og Handelsretten, hvis sagen er af
principiel karakter og fagkundskab til erhvervsforhold har
væsentlig betydning.
Stk. 3. Reglerne i § 272, stk. 2-4, finder tilsvarende an-
vendelse.
§ 274. Retten påser af egen drift, at den har saglig kompe-
tence til at behandle sagen.
Stk. 2. Har retten ikke saglig kompetence til at behandle
sagen eller et af de rejste krav, henviser den sagen eller kra-
vet til afgørelse ved rette domstol, hvis sagen eller kravet
hører under en almindelig domstol. Retten kan dog beslutte
at færdigbehandle sagen, hvis kompetencespørgsmålet først
kommer til afgørelse under sagens gang.
Stk. 3. Afgørelse om henvisning træffes ved kendelse. Er
retten ikke kompetent, og kan henvisning ikke ske, afviser
retten sagen ved dom.
Kapitel 30
Stedlig kompetence
§ 275. Retssager anlægges ved sagsøgtes hjemting, med-
mindre andet er bestemt ved lov.
Stk. 2. Hjemtinget er på Færøerne, når sagsøgte har bopæl
her. Har sagsøgte bopæl på Færøerne og i en anden rets-
kreds i riget, er hjemtinget både på Færøerne og i den anden
retskreds.
Stk. 3. Har sagsøgte ingen bopæl, er hjemtinget på Færø-
erne, hvis sagsøgte opholder sig her.
Stk. 4. Har sagsøgte hverken bopæl eller kendt opholds-
sted, er hjemtinget på Færøerne, hvis sagsøgte sidst har haft
bopæl eller opholdssted her.
§ 276. Selskaber, foreninger, private institutioner og an-
dre sammenslutninger, der kan optræde som part i retssager,
har hjemting på Færøerne, hvis sammenslutningens hoved-
kontor ligger på Færøerne, eller, hvis hovedkontoret ikke
kan oplyses, hvis et af bestyrelsens eller direktionens med-
lemmer har bopæl her.
Stk. 2. Sager, der vedrører sammenslutningen, og som rej-
ses af sammenslutningen mod de enkelte medlemmer eller
opstår imellem disse, kan anlægges på Færøerne, hvis sam-
menslutningen har hjemting her.
Stk. 3. Sager om erstatning mod stiftere, bestyrelsesmed-
lemmer og direktører i de i stk. 1 nævnte sammenslutninger
kan anlægges på Færøerne, hvis sammenslutningen har
hjemting her.
§ 277. Færøernes landsstyre, færøske kommuner og andre
landsmyndigheder har hjemting på Færøerne.
§ 278. Staten har hjemting på Færøerne, når den myndig-
hed, som stævnes på statens vegne, har kontor her.
Stk. 2. Sager om prøvelse af afgørelser truffet af en cen-
tral statslig myndighed anlægges på Færøerne, hvis sagsøge-
ren har hjemting her, medmindre parterne har aftalt andet.
§ 279. I sager om forbrugeraftaler, som ikke er indgået
ved personlig henvendelse på den erhvervsdrivendes faste
forretningssted, kan forbrugeren anlægge sag mod den er-
hvervsdrivende på Færøerne, hvis forbrugeren har hjemting
på Færøerne.
§ 280. Sager mod personer, selskaber, foreninger, private
institutioner og andre sammenslutninger, der ikke har hjem-
ting på Færøerne, kan anlægges på Færøerne, når sagen er
omfattet af et af følgende tilfælde:
35
1) Sager mod de i stk. 1 nævnte personer og sammenslut-
ninger, der driver erhvervsmæssig virksomhed, når sag-
en vedrører virksomheden og virksomheden udøves på
Færøerne.
2) Sager vedrørende rettigheder over fast ejendom, når
ejendommen ligger på Færøerne.
3) Sager om kontraktforhold, hvis den forpligtelse, der
ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes
på Færøerne. Dette gælder dog ikke pengekrav, med-
mindre kravet er opstået under ophold på Færøerne
under sådanne omstændigheder, at det skulle opfyldes,
inden Færøerne forlades.
4) Sager, hvorunder der påstås straf, erstatning eller op-
rejsning i anledning af retskrænkelser, når retskrænkel-
sen er foregået på Færøerne.
5) Sager, hvor parterne har aftalt, at sagen skal anlægges
ved Retten på Færøerne. I sager om forbrugeraftaler er
en forudgående aftale om værneting ikke bindende for
forbrugeren.
6) Sager om forbrugeraftaler anlagt mod de i stk. 1 nævn-
te personer og sammenslutninger, når forbrugeren har
hjemting på Færøerne, fremsættelsen af særligt tilbud
eller reklamering på Færøerne er gået forud for aftalens
indgåelse og forbrugeren på Færøerne har foretaget de
dispositioner, der er nødvendige til aftalens indgåelse.
Stk. 2. Er der ikke værneting for sagen på Færøerne efter
stk. 1, kan sager vedrørende formueretsforhold mod de i stk.
1 nævnte personer anlægges på Færøerne, når de ved stæv-
ningens forkyndelse opholder sig på Færøerne.
Stk. 3. Sager vedrørende formueretsforhold mod de i stk.
1 nævnte personer og sammenslutninger kan endvidere, hvis
der ikke er værneting efter reglen i stk. 1, anlægges på Fær-
øerne, når den pågældende person eller sammenslutning på
tidspunktet for sagens anlæg har gods på Færøerne, eller når
det gods, kravet angår, befinder sig på Færøerne på tids-
punktet for sagens anlæg. Afværges arrest i gods gennem
sikkerhedsstillelse, betragtes sikkerhedsstillelsen som gods,
der befinder sig på det sted, hvor arrestbegæringen er eller i
givet fald skulle være indgivet.
§ 281. Sager om stadfæstelse af arrest i et skib og om den
fordring, for hvilken arresten er gjort, kan anlægges på Fær-
øerne, hvis arresten er foretaget her eller ville være foretaget
her, hvis den ikke var afværget ved sikkerhedsstillelse.
§ 282. Retten påser af egen drift, om sagen er indbragt for
rette værneting. Fremsætter sagsøgte ikke indsigelse mod
rettens kompetence i svarskriftet eller i det i § 385, stk. 3,
omhandlede retsmøde, anses retten for rette værneting.
Stk. 2. Er sagen anlagt ved en ret, selv om denne ikke er
rette værneting til at behandle sagen eller et af de rejste
krav, afviser retten sagen ved dom.
Kapitel 31
Sammenlægning og adskillelse af krav
§ 283. Sagsøgeren kan under én sag fremsætte flere krav
mod sagsøgte, hvis
1) der er værneting for alle kravene på Færøerne,
2) retten er sagligt kompetent med hensyn til et af kravene
og
3) alle kravene kan behandles efter samme processuelle
regler.
Stk. 2. Sagsøgte kan under sagen fremsætte modkrav med
påstand om dom for modkravet eller en del af dette, hvis
1) der er værneting for modkravet på Færøerne eller kra-
vet udspringer af den samme kontrakt eller det samme
forhold, som sagsøgerens krav støttes på, og
2) modkravet kan behandles efter samme processuelle
regler som sagsøgerens krav.
Stk. 3. Har retten ikke saglig kompetence til at behandle et
fremsat krav eller modkrav under en selvstændig sag, kan
retten henvise kravet til afgørelse ved den rette domstol, jf. §
274, stk. 2. Retten kan i stedet for at henvise et modkrav til
afgørelse ved den rette domstol henvise sagen i sin helhed til
afgørelse ved denne.
Stk. 4. Om inddragelse af nye krav eller modkrav under
sagen gælder tillige reglerne om fremsættelse af nye påstan-
de og anbringender.
§ 284. Flere parter kan sagsøge eller sagsøges under én
sag, hvis
1) der er værneting for alle kravene på Færøerne,
2) retten er sagligt kompetent med hensyn til ét af krave-
ne,
3) alle kravene kan behandles efter samme processuelle
regler og
4) ingen af parterne gør indsigelse eller kravene har en så-
dan sammenhæng, at de uanset fremsatte indsigelser
bør behandles under én sag.
Stk. 2. Hver af parterne kan inddrage krav mod tredje-
mand under sagen, hvis
1) der er værneting for kravet mod tredjemand i riget,
2) kravet kan behandles efter samme processuelle regler
som de øvrige krav og
3) hverken de øvrige parter eller tredjemand gør indsigel-
se eller kravet har en sådan sammenhæng med et af de
øvrige krav, at kravet uanset fremsatte indsigelser bør
behandles under sagen.
Stk. 3. Er betingelserne efter stk. 1, nr. 4, eller stk. 2, nr.
3, ikke opfyldt, træffer retten i medfør af § 287 bestemmelse
om særskilt behandling og afgørelse af kravene. Er retten ik-
ke sagligt kompetent med hensyn til et krav, henvises kravet
dog til afgørelse ved den rette domstol.
Stk. 4. Har retten ikke saglig kompetence til at behandle et
krav under en selvstændig sag, kan den henvise kravet til af-
gørelse ved den rette domstol.
Stk. 5. Retten kan efter anmodning af en af de oprindelige
parter afvise et krav mod tredjemand, hvis kravet burde have
været inddraget i sagen tidligere. Efter forberedelsens afslut-
ning kan krav mod tredjemand kun inddrages i sagen med
rettens samtykke.
§ 285. Tredjemand kan ved at indlevere stævning til ret-
ten indtræde som part i en sag i 1. instans, hvis
1) der er værneting på Færøerne for tredjemands krav,
2) kravet kan behandles efter samme processuelle regler
som de øvrige krav og
36
3) tredjemand vil nedlægge selvstændig påstand med hen-
syn til sagens genstand eller tredjemands krav har en
sådan sammenhæng med det oprindelige krav, at kravet
bør behandles under sagen, og dette ikke vil medføre
væsentlige ulemper for de oprindelige parter.
Stk. 2. Har retten ikke saglig kompetence til at behandle
tredjemands krav under en selvstændig sag, kan den henvise
kravet til afgørelse ved den rette domstol. Retten på Færøer-
ne kan dog ikke henvise et krav til landsret, og landsretten
kan ikke henvise et krav til Retten på Færøerne.
Stk. 3. Retten kan efter anmodning af en af de oprindelige
parter afvise tredjemands krav, hvis indtræden i sagen burde
være sket tidligere. Efter forberedelsens afslutning kan ind-
træden i sagen kun ske med rettens samtykke.
§ 286. Tredjemand, der har en retlig interesse i udfaldet af
en sag, kan indtræde i sagen til støtte for en af parterne.
Stk. 2. Har afgørelsen af sagens retsspørgsmål væsentlig
betydning for den offentlige forvaltnings behandling af
samme spørgsmål eller spørgsmål af samme art, kan
vedkommende myndighed på tilsvarende måde indtræde i
sagen, hvis det kan ske uden væsentlig ulempe for sagens
behandling. Retten kan, efter at parterne har haft adgang til
at udtale sig, ved henvendelse til vedkommende myndighed
give denne lejlighed til at indtræde i sagen.
Stk. 3. Anmodning om indtræden i sagen indgives skrift-
ligt til retten eller fremsættes med rettens tilladelse mundt-
ligt i et retsmøde i sagen. Retten giver parterne meddelelse
om anmodningen. Afgørelse af spørgsmål om indtræden i
sagen træffes efter anmodning ved kendelse.
Stk. 4. Retten bestemmer, på hvilken måde den indtræ-
dende skal have adgang til at udtale sig under sagen og føre
bevis. Retten kan tillægge eller pålægge den indtrædende
sagsomkostninger.
§ 287. Retten kan bestemme, at forberedelsen eller hoved-
forhandlingen foreløbig skal begrænses til en del af det krav,
som sagen angår, eller, hvor sagen omfatter flere krav eller
spørgsmål, til et af disse.
Stk. 2. Retten kan træffe særskilt afgørelse om en del af
det krav, som sagen angår. Omfatter sagen flere krav eller
spørgsmål, kan retten træffe særskilt afgørelse om et af dis-
se.
Stk. 3. Særskilte afgørelser om modkrav eller krav, over
for hvilke der er fremsat modkrav, kan kun fuldbyrdes, hvis
retten i afgørelsen har truffet bestemmelse om, at afgørelsen
mod eller uden sikkerhedsstillelse skal kunne fuldbyrdes for
en del eller i sin helhed. Det samme gælder særskilte afgø-
relser om et enkelt af sagens spørgsmål, der ikke afslutter
rettens behandling af sagen eller et af kravene i sagen.
Stk. 4. De i stk. 3 nævnte afgørelser kan først indbringes
for højere ret i forbindelse med den endelige afgørelse i sag-
en, medmindre afgørelsen kan fuldbyrdes eller Procesbevil-
lingsnævnet har tilladt, at afgørelsen indbringes særskilt. Så-
dan tilladelse kan gives, hvis der foreligger særlige grunde.
Hvis tilladelse skal gives til at indbringe en afgørelse for
Højesteret som 3. instans, skal sagen desuden angå spørgs-
mål af principiel karakter, jf. § 406, stk. 1, og § 429, stk. 3.
En tilladelse til at indbringe afgørelsen for Højesteret som 3.
instans kan begrænses til en del af sagen, hvis særlige grun-
de taler for det.
Stk. 5. Ansøgning om tilladelse efter stk. 4 skal indgives
til Procesbevillingsnævnet inden udløbet af den almindelige
frist for indbringelse af afgørelsen. § 406, stk. 2, 2. pkt., og
§ 429, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Medde-
les tilladelsen, skal sagen indbringes for den overordnede ret
inden 4 uger.
§ 288. Retten kan bestemme, at flere sager, der verserer
ved retten mellem samme eller forskellige parter, skal for-
handles i forbindelse med hinanden. Rettens afgørelse her-
om kan ikke indbringes for højere ret.
Stk. 2. Retten kan efter anmodning fra en part henvise en
sag i 1. instans til behandling ved en anden ret, hvis sagen
efter indhentet udtalelse fra den anden ret findes mest hen-
sigtsmæssigt at kunne behandles i forbindelse med en anden
sag, der verserer ved den anden ret.
Kapitel 32
Gruppesøgsmål
§ 289. Ensartede krav, som fremsættes på vegne af flere
personer, kan behandles under et gruppesøgsmål efter reg-
lerne i dette kapitel.
Stk. 2. Reglerne i dette kapitel gælder ikke for de i kapitel
51-56 og 100 omhandlede sager.
§ 290. Gruppesøgsmål kan anlægges, når
1) der foreligger ensartede krav som nævnt i § 289,
2) der er værneting for alle kravene på Færøerne,
3) retten er sagligt kompetent med hensyn til et af krave-
ne,
4) gruppesøgsmål skønnes at være den bedste måde at be-
handle kravene på,
5) gruppemedlemmerne kan identificeres og underrettes
om sagen på en hensigtsmæssig måde og
6) der kan udpeges en grupperepræsentant, jf. § 291.
Stk. 2. Har retten ikke saglig kompetence til at behandle
alle kravene under en selvstændig sag, kan retten henvise
sagen til afgørelse ved en domstol, der har saglig kompeten-
ce til at behandle mindst ét krav.
§ 291. Gruppesøgsmål føres af en grupperepræsentant på
gruppens vegne. Grupperepræsentanten udpeges af retten.
Som grupperepræsentant kan, jf. dog stk. 2, udpeges
1) et medlem af gruppen,
2) en forening, privat institution eller anden sammenslut-
ning, når søgsmålet falder inden for rammerne af sam-
menslutningens formål, eller
3) en offentlig myndighed, der ved lov er bemyndiget til
det.
Stk. 2. I gruppesøgsmål efter § 293, stk. 8, kan som grup-
perepræsentant kun udpeges en offentlig myndighed, der
ved lov er bemyndiget til det.
Stk. 3. Grupperepræsentanten skal være i stand til at vare-
tage gruppemedlemmernes interesser under sagen.
Stk. 4. Adgangen til at være grupperepræsentant ophører
ikke alene af den grund, at der efter sagens anlæg sker for-
andringer i de omstændigheder, der er nævnt i stk. 1.
37
§ 292. Gruppesøgsmål anlægges ved indlevering af stæv-
ning til retten, jf. § 381. Stævningen kan indleveres af en-
hver, der efter § 291, stk. 1, kan udpeges som grupperepræ-
sentant. Ud over, hvad der fremgår af § 381, skal stævnin-
gen indeholde
1) en beskrivelse af gruppen,
2) oplysninger om, hvordan gruppemedlemmerne kan
identificeres og underrettes om sagen, og
3) et forslag til grupperepræsentant, der er villig til at på-
tage sig hvervet.
Stk. 2. Opfylder stævningen ikke kravene i stk. 1, og er
den herefter uegnet til at danne grundlag for sagens behand-
ling, finder § 382 tilsvarende anvendelse.
§ 293. Retten udpeger en grupperepræsentant, hvis betin-
gelserne i §§ 290 og 291 er opfyldt.
Stk. 2. Retten kan i forbindelse med udpegningen af grup-
perepræsentanten eller efter udløbet af fristen for at tilmelde
sig henholdsvis framelde sig gruppesøgsmålet, jf. stk. 6 og
8, bestemme, at grupperepræsentanten skal stille sikkerhed
for de sagsomkostninger, grupperepræsentanten kan blive
pålagt at betale til modparten. Sikkerhedens art og størrelse
fastsættes af retten. Stilles sikkerheden ikke, og udpeges der
ikke en anden grupperepræsentant, afvises sagen.
Stk. 3. Retten kan senere udpege en ny grupperepræsen-
tant, hvis det er påkrævet. I gruppesøgsmål med tilmelding,
jf. stk. 6, skal retten tage stilling til, om det er påkrævet at
udpege en ny grupperepræsentant, hvis mindst halvdelen af
de gruppemedlemmer, der har tilmeldt sig gruppesøgsmålet,
anmoder herom og anmodningen er ledsaget af et forslag til
ny grupperepræsentant, der er villig til at påtage sig hvervet.
Stk. 4. Retten fastlægger rammen for gruppesøgsmålet.
Retten kan senere ændre rammen, hvis det er påkrævet.
Stk. 5. Gruppesøgsmålet omfatter de gruppemedlemmer,
der har tilmeldt sig gruppesøgsmålet, jf. stk. 6 og 7, med-
mindre retten bestemmer, at gruppesøgsmålet skal omfatte
de gruppemedlemmer, der ikke har frameldt sig gruppesøgs-
målet, jf. stk. 8.
Stk. 6. Retten fastsætter en frist for ved skriftlig meddelel-
se at tilmelde sig gruppesøgsmålet. Retten bestemmer, hvor-
til tilmelding skal ske. Retten kan undtagelsesvis tillade, at
tilmelding sker efter fristens udløb, hvis særlige grunde taler
for det.
Stk. 7. Retten kan bestemme, at tilmelding til gruppesøgs-
målet skal være betinget af, at gruppemedlemmet stiller en
af retten fastsat sikkerhed for sagsomkostninger, medmindre
gruppemedlemmet har en retshjælpsforsikring eller anden
forsikring, der dækker omkostninger ved sagen, eller grup-
pesøgsmålet opfylder betingelserne for fri proces efter §§
355-357 og gruppemedlemmet opfylder de økonomiske be-
tingelser efter § 353. Rigsombudsmanden meddeler efter an-
søgning fra grupperepræsentanten, om gruppesøgsmålet op-
fylder betingelserne for fri proces efter §§ 356 og 357. §
355, stk. 5, 2. og 3. pkt., § 356, stk. 5, 2. pkt., og § 357, 3.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Hvis gruppesøgsmålet vedrører krav, hvor det er
klart, at kravene på grund af deres ringe størrelse alminde-
ligvis ikke kan forventes fremmet ved individuelle søgsmål,
og det må antages, at et gruppesøgsmål med tilmelding ikke
vil være en hensigtsmæssig måde at behandle kravene på,
kan retten efter anmodning fra grupperepræsentanten be-
stemme, at gruppesøgsmålet skal omfatte de gruppemedlem-
mer, der ikke har frameldt sig gruppesøgsmålet. Retten fast-
sætter en frist for ved skriftlig meddelelse at framelde sig
gruppesøgsmålet. Retten bestemmer, hvortil framelding skal
ske. Retten kan undtagelsesvis tillade, at framelding sker ef-
ter fristens udløb, hvis særlige grunde taler for det.
Stk. 9. De personer, hvis krav falder inden for rammen af
gruppesøgsmålet, skal underrettes om de i stk. 1-8 nævnte
forhold og om retsvirkningerne af at tilmelde sig henholds-
vis framelde sig gruppesøgsmålet. Underretningen gives på
den måde, som retten bestemmer. Retten kan bestemme, at
underretningen helt eller delvis skal ske ved offentlig be-
kendtgørelse. Retten kan pålægge grupperepræsentanten at
foretage underretningen. Udgifterne ved underretningen be-
tales foreløbig af grupperepræsentanten.
§ 294. Som parter i gruppesøgsmålet anses grupperepræ-
sentanten og gruppens modpart.
Stk. 2. Rettens afgørelser i gruppesøgsmålet har bindende
virkning for de gruppemedlemmer, der er omfattet af grup-
pesøgsmålet. Med hensyn til afgørelser om modkrav gælder
dette dog kun krav, som udspringer af den samme kontrakt
eller det samme forhold, som gruppemedlemmernes krav
støttes på. I gruppesøgsmål efter § 293, stk. 8, har rettens af-
gørelser kun bindende virkning for gruppemedlemmer, der
ved sagens anlæg kunne have været sagsøgt på Færøerne
vedrørende det pågældende krav.
Stk. 3. Et gruppemedlem kan pålægges at betale sagsom-
kostninger til modparten eller grupperepræsentanten. Ved
afgørelser efter 1. pkt. går modpartens krav forud for grup-
perepræsentantens. Gruppemedlemmet kan højst pålægges
at betale sagsomkostninger med et beløb som fastsat i med-
før af § 293, stk. 7, med tillæg af beløb, der gennem retssa-
gen kommer gruppemedlemmet til gode.
Stk. 4. I det omfang sagsomkostninger, der pålægges et
gruppemedlem, som opfylder de økonomiske betingelser ef-
ter § 353, ikke er dækket af en retshjælpsforsikring eller an-
den forsikring, betales sagsomkostningerne af statskassen,
hvis gruppesøgsmålet opfylder betingelserne for fri proces i
§§ 355-357, dog højst med et beløb som fastsat i medfør af
§ 293, stk. 7.
Stk. 5. Reglerne i §§ 330 og 332, § 333, stk. 1, §§ 334 og
336 og § 377, stk. 2, 2. pkt., jf. 1. pkt., finder tilsvarende an-
vendelse for gruppemedlemmer, der er omfattet af gruppe-
søgsmålet.
§ 295. Opstår der spørgsmål om at hæve eller afvise grup-
pesøgsmålet, skal gruppemedlemmer, der er omfattet af
gruppesøgsmålet, underrettes, medmindre underretning er
åbenbart overflødig. Retten kan bestemme, at der skal ske
underretning i andre tilfælde, herunder når der opstår
spørgsmål om at godkende et forlig. Reglerne i § 293, stk. 9,
2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Hvis gruppesøgsmålet hæves eller afvises, kan et
gruppemedlem, der er omfattet af gruppesøgsmålet, ved
skriftlig meddelelse til retten inden 4 uger indtræde som
38
part, for så vidt angår den pågældendes krav, og videreføre
sagen efter reglerne om individuelle søgsmål. Det samme
gælder, hvis retten i medfør af § 293, stk. 4, 2. pkt., bestem-
mer, at et krav ikke skal være omfattet af gruppesøgsmålet.
§ 296. Forlig, som grupperepræsentanten indgår om krav,
der er omfattet af gruppesøgsmålet, opnår gyldighed, når
forliget er godkendt af retten. Retten godkender forliget,
medmindre der ved forliget sker usaglig forskelsbehandling
af gruppemedlemmer eller forliget i øvrigt er åbenbart uri-
meligt. Gruppemedlemmer, der er omfattet af gruppesøgs-
målet, skal underrettes om rettens godkendelse af et forlig.
Reglerne i § 293, stk. 9, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anven-
delse.
§ 297. Retten underretter gruppemedlemmer, der er om-
fattet af gruppesøgsmålet, om sagens afgørelse. Reglerne i §
293, stk. 9, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ret-
ten meddeler efter anmodning gruppemedlemmer, der er
omfattet af gruppesøgsmålet, en ekstraktudskrift af dom-
men.
§ 298. Ankes en dom i et gruppesøgsmål af grupperepræ-
sentanten, finder § 293, stk. 5-9, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Anker grupperepræsentanten ikke, kan anke iværk-
sættes af enhver, der efter § 291, stk. 1 og 2, kan udpeges
som grupperepræsentant, og § 290, stk. 1, nr. 1, 4 og 6, og §
293, stk. 1 og 4-9, finder tilsvarende anvendelse. Anker
grupperepræsentanten en del af en dom, finder 1. pkt. an-
vendelse på de øvrige dele af dommen.
Stk. 3. Ankes en dom i et gruppesøgsmål af gruppens
modpart, behandles anken efter reglerne om gruppesøgsmål.
Stk. 4. Reglerne i § 291, § 293, stk. 2 og 3, og §§ 294-297
finder tilsvarende anvendelse under anken. Reglerne i § 402,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, finder ikke anvendelse.
§ 299. Et gruppemedlem, der er omfattet af gruppesøgs-
målet, og hvis krav ikke er omfattet af en anke efter § 298,
kan anke en dom i et gruppesøgsmål, for så vidt angår den
pågældendes krav. Anke eller ansøgning om anketilladelse
anses som rettidig, hvis ankestævningen eller ansøgningen
om anketilladelse indleveres senest 4 uger efter udløbet af
den almindelige frist herfor.
Kapitel 33
Sagens parter
§ 300. Hvem der er den rette sagsøger eller sagsøgte, af-
gøres efter lovgivningens almindelige regler.
Stk. 2. Ligeledes afgøres det efter lovgivningens alminde-
lige regler, om det ifølge retsforholdets beskaffenhed er
nødvendigt, at flere personer optræder som procesfæller for
at udgøre de rette sagsøgere eller sagsøgte.
§ 301. En part kan forlange at få adgang til dokumenter,
der vedrører sagen, herunder indførsler i retsbøgerne, med-
mindre andet er bestemt.
Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne doku-
menter. Som interne dokumenter anses
1) dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående, og
2) voteringsprotokoller og andre referater af rettens råd-
slagninger og afstemninger.
Stk. 3. Dokumenter omfattet af stk. 2, der afgives til uden-
forstående, mister deres interne karakter, medmindre afgi-
velsen sker af retlige grunde eller til forskningsmæssig brug
eller af andre lignende grunde.
Stk. 4. Anmodning om aktindsigt indgives til den ret, der i
øvrigt behandler eller har behandlet sagen. Rettens afgørel-
se, der efter anmodning træffes ved kendelse, kan påkæres
efter reglerne i kapitel 47.
Stk. 5. Retten afgør snarest, om en anmodning om aktind-
sigt kan imødekommes. En anmodning om aktindsigt skal
færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen,
medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller
kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Ansøgeren skal i
givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen og
om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.
§ 302. Hvor et nødvendigt procesfællesskab mellem flere
personer finder sted og i et retsmøde en eller flere af disse
udebliver, mens en eller flere af dem giver møde, repræsen-
terer den eller de, der møder, de udeblevne.
§ 303. I retssager kan en umyndig ikke optræde på egen
hånd. Udøves værgemål af forældre i forening, og udebliver
den ene af forældrene i et retsmøde, mens den anden møder,
optræder den mødte på den umyndiges vegne under retsmø-
det.
Stk. 2. Værgen kan ikke uden samtykke fra den, der er
umyndig, anlægge retssag, der angår formuerettigheder,
hvorover den pågældende har rådigheden, eller som vedrø-
rer en aftale, som den pågældende gyldigt har indgået på
egen hånd. Værgen kan heller ikke uden samtykke fra den,
der er under værgemål med fratagelse af den retlige handle-
evne, jf. værgemålslovens § 6, anlægge retssag, der vedrører
en legemskrænkelse eller en freds- og æreskrænkelse, der er
tilføjet den pågældende, medmindre den, der er under vær-
gemål, som følge af manglende forståelse for sagens betyd-
ning ikke kan tage stilling hertil.
§ 304. Retten har ikke på embeds vegne at afkræve par-
terne bevis for, at de er myndige til at råde over processen.
Afvisning på grund af sagsøgerens eller sagsøgtes mangel
på myndighed til at råde over sagen finder derfor kun sted
efter påstand.
Stk. 2. Dog kan retten på embeds vegne afvise sagen en-
ten straks, eller når de fornødne oplysninger ikke fremskaf-
fes, når der ifølge den måde, hvorpå parterne i processkrif-
terne betegnes, eller i øvrigt ifølge de foreliggende oplysnin-
ger er grund til at antage, at nogen af dem mangler myndig-
hed til at råde over sagen.
§ 305. Enhver kan både som sagsøger og som sagsøgte
møde i retten for sig selv.
Stk. 2. Retten kan pålægge en part at lade sagen udføre af
en advokat, dersom den ikke finder det muligt at behandle
sagen på hensigtsmæssig måde, uden at parten har sådan bi-
stand. Pålægget kan ikke indbringes for højere ret.
Stk. 3. Efterkommes et pålæg efter stk. 2 ikke, betragtes
processkrifter, der indgives af parten efter pålæggets medde-
39
lelse, som ikke indgivne, ligesom parten anses for udeblevet
fra de retsmøder, der afholdes efter pålæggets meddelelse.
Hvor særlige hensyn taler derfor, kan retten dog beskikke
parten en advokat.
Kapitel 34
Rettergangsfuldmægtige
§ 306. En part kan lade en anden møde for sig i retten ef-
ter nedenstående regler i stk. 2-10 om rettergangsfuldmægti-
ge.
Stk. 2. Advokater er eneberettigede til at møde i retten
som fuldmægtige for parterne, medmindre andet følger af
stk. 3, 5, 6, 7, 9 og 10.
Stk. 3. Der kan dog mødes for en part i retten ved perso-
ner, der er
1) værge for en part, der er umyndig, under værgemål ef-
ter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7,
2) beslægtet eller besvogret med en part i op- eller nedsti-
gende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn
eller er partens ægtefælle, adoptiv- eller plejeforælder
eller adoptiv- eller plejebarn eller
3) tilhørende samme husstand som parten eller
4) ansat hos parten for et tidsrum, der ikke er kortere end
1 måned, og, når parten ikke selv er advokat, ikke med
det særlige formål at møde i retten.
Stk. 4. Personer omfattet af stk. 3 skal kunne føre bevis
for deres tilknytning til parten, når retten eller modparten
forlanger det. Retten kan undtagelsesvis tillade en passende
udsættelse hertil.
Stk. 5. En part kan i sager om mindre krav efter reglerne i
kapitel 49 og under udlægsforretninger i fogedretten møde i
retten ved andre end de personer, der er nævnt i stk. 2 og 3.
Stk. 6. Justitsministeren kan tillade, at ansatte i foreninger,
interesseorganisationer og lign., der virker som partsrepræ-
sentanter i det arbejdsretlige system, kan møde for en part i
byretten i retssager vedrørende løn- og ansættelsesforhold,
som foreningerne, interesseorganisationerne og lign. som
mandatar udfører for deres medlemmer inden for forenin-
gens interesseområde. Det er en betingelse, at den ansatte
har en dansk juridisk bachelor- og kandidatuddannelse.
Stk. 7. Justitsministeren kan tillade, at Den Færøske For-
brugerombudsmand og ansatte i Den Færøske Forbrugerom-
budsmands sekretariat kan møde for en part i byretten,
landsretten og Sø- og Handelsretten i retssager inden for
Den Færøske Forbrugerombudsmands virksomhed, hvor
Den Færøske Forbrugerombudsmand optræder som manda-
tar. Det er en betingelse, at den ansatte har en dansk juridisk
bachelor- og kandidatuddannelse, og at den ansatte for at
møde i landsretten eller Sø- og Handelsretten har opnået
møderet for landsretten og for Sø- og Handelsretten efter be-
stemmelsen i § 172 eller møder med henblik på at opnå så-
dan møderet.
Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
ordningen i stk. 6 og 7.
Stk. 9. Når det under hensyn til sagens karakter og øvrige
omstændigheder findes forsvarligt, kan retten tillade, at der
mødes ved advokat fra andet nordisk land.
Stk. 10. Under skiftebehandlinger er det tilladt at lade mø-
de for sig ved andre end de personer, der er nævnt i stk. 2 og
3. Det samme gælder under fogedforretninger, herunder
auktionsforretninger, for den, imod hvem retshandlingen er
rettet, og under auktionsforretninger for dem, der afgiver
bud under auktionen. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendel-
se, hvis der under retsmødet skal foregå forhandling om en
tvist, jf. dog § 552, stk. 2.
Stk. 11. Hvis en part godtgør, at det ikke har været muligt
for vedkommende at antage en advokat til at udføre en rets-
sag, kan retten beskikke den pågældende en advokat. Be-
skikkelsen sker, på betingelse af at parten erklærer sig villig
til at godtgøre statskassen udgifterne herved og efter rettens
bestemmelse stiller sikkerhed for disse udgifter. Retten på-
lægger samtidig med sagens afslutning parten at erstatte
statskassen dennes udgifter i forbindelse med beskikkelsen.
§ 307. Den, der uden at være advokat møder som fuld-
mægtig for parten, må være over 18 år og uberygtet.
Stk. 2. Retten har på embeds vegne at afvise personer, der
ikke er berettigede til for den at give møde for andre, og at
tilbagevise processkrifter fra andre end parten og de foran
nævnte mødeberettigede personer.
§ 308. En rettergangsfuldmægtigs handlinger eller undla-
delser er, for så vidt som de falder inden for bemyndigelsens
grænser, lige så bindende for parten, som om de var foretag-
ne af denne selv.
Stk. 2. Dog kan tilståelser eller andre erklæringer om det
faktiske i sagen, som fremkommer under de mundtlige for-
handlinger, tilbagekaldes eller berigtiges af parten selv, når
dette sker, straks og umiddelbart efter at partens rettergangs-
fuldmægtig har talt.
§ 309. Rettergangsfuldmægtigens bemyndigelse til at
handle for en part ophæves i forhold til modparten ikke der-
ved, at parten er død, kommet under konkurs eller har mistet
sin myndighed til at råde over sagen, ej heller derved, at par-
ten er blevet myndig til selv at råde over processen, men kun
ved en tilkendegivelse til modparten om befuldmægtigelsens
ophør.
§ 310. Retten påser på embeds vegne, at den, der møder
som rettergangsfuldmægtig for en part, er befuldmægtiget
hertil.
Stk. 2. Dog afkræves der ikke på embeds vegne advokater
bevis for, at de er befuldmægtigede for parten, og når deres
befuldmægtigelse benægtes af modparten, kan de forlange
udsættelse for at tilvejebringe det fornødne bevis.
Stk. 3. Andre rettergangsfuldmægtige end advokater må
være i stand til straks for retten og modparten at føre bevis
for befuldmægtigelsen, da de ellers straks kan afvises.
§ 311. Når en i øvrigt til at møde for en part berettiget
person erklærer at ville varetage partens sag og forpligte sig
til at tilvejebringe dennes billigelse og ingen anden giver
møde for parten, kan den pågældende, når sådant kan ske
40
uden væsentlig ulempe, af retten stedes hertil enten mod el-
ler uden sikkerhedsstillelse. Den pågældende har da inden
næste retsmøde eller dog inden en anden af retten bestemt
frist at tilvejebringe partens godkendelse af den pågælden-
des handlinger, og i modsat fald afvises den pågældende og
har at tilsvare modparten de ved retsmøderne foranledigede
omkostninger så vel som muligt tab ved sagens forhaling.
§ 312. Om end en part i øvrigt lader sin sag udføre ved en
rettergangsfuldmægtig, er parten dog ikke udelukket fra selv
at ytre sig under den mundtlige forhandling, umiddelbart ef-
ter at partens rettergangsfuldmægtig har talt.
§ 313. Den, som uden at være omfattet af § 306, stk. 2, 3,
6, 7, 9 og 10, og § 175, stk. 8, i medfør af § 306, stk. 5, re-
præsenterer en part i sager om mindre krav efter reglerne i
kapitel 49 og under udlægsforretninger i fogedretten, skal
udvise en adfærd, som er i overensstemmelse med god skik
for rettergangsfuldmægtige. Rettergangsfuldmægtigen skal
udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overens-
stemmelse med, hvad berettigede hensyn til klientens tarv
tilsiger. Sagen skal fremmes med den fornødne hurtighed.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
god skik for rettergangsfuldmægtige.
§ 314. Justitsministeren påser, at rettergangsfuldmægtige
overholder reglerne om god skik i § 313 og forskrifter ud-
stedt i medfør heraf på grundlag af indberetning fra retterne
og klage fra klienter eller andre, der har en retlig interesse
heri.
§ 315. Justitsministeren kan tildele en rettergangsfuld-
mægtig en irettesættelse i mindre grove eller enkeltstående
tilfælde af overtrædelse af reglerne om god skik for retter-
gangsfuldmægtige. Har en rettergangsfuldmægtig gjort sig
skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af reglerne
om god skik for rettergangsfuldmægtige, og giver de udviste
forhold grund til at antage, at den pågældende ikke for frem-
tiden vil overholde reglerne om god skik for rettergangsfuld-
mægtige, kan justitsministeren fratage rettergangsfuldmæg-
tigen retten til at udføre sager for andre ved domstolene.
Fratagelsen kan ske i et tidsrum fra 6 måneder til 5 år eller
indtil videre.
Stk. 2. Justitsministerens afgørelse skal indeholde oplys-
ning om adgangen til domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 3. Rettergangsfuldmægtigen kan forlange en afgørel-
se efter stk. 1 om fratagelse af retten til at udføre sager for
andre ved domstolene indbragt for retten. Retten kan stad-
fæste, ophæve eller ændre afgørelsen.
Stk. 4. Anmodning om sagsanlæg skal fremsættes over for
justitsministeren, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt
den pågældende. Justitsministeren anlægger herefter sag
mod rettergangsfuldmægtigen i den borgerlige retsplejes
former.
Stk. 5. Anmodning om sagsanlæg har opsættende virk-
ning, men retten kan, hvis justitsministeren har frataget ret-
tergangsfuldmægtigen retten til at udføre sager for andre ved
domstolene, ved kendelse udelukke den pågældende fra at
udføre sager for andre ved domstolene, indtil sagen er ende-
ligt afgjort. Det kan ved dommen bestemmes, at anke ikke
har opsættende virkning.
§ 316. Justitsministeren kan til enhver tid ophæve en fra-
tagelse efter § 315, stk. 1.
Stk. 2. Er fratagelsen sket indtil videre, og afslår justitsmi-
nisteren en ansøgning om ophævelse af fratagelsen, kan den
pågældende forlange spørgsmålet indbragt for retten, hvis
der er forløbet 5 år efter fratagelsen. Sagen anlægges af ju-
stitsministeren i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3. Godkender retten justitsministerens afgørelse, kan
spørgsmålet først på ny indbringes for retten, når der er for-
løbet 2 år efter rettens afgørelse.
Kapitel 35
Forligsmægling
§ 317. I alle borgerlige domssager i 1. instans mægler ret-
ten forlig.
Stk. 2. Forligsmægling kan dog undlades, hvis det på
grund af sagens beskaffenhed, parternes forhold eller lignen-
de omstændigheder på forhånd må antages, at mægling vil
være forgæves.
Stk. 3. Mægling kan også foretages, når sagen er indbragt
for højere instans.
Stk. 4. Undladelse af mægling kan ikke medføre hjemvis-
ning af sagen.
§ 318. Med parternes tiltræden kan det besluttes at lukke
dørene under mæglingen i retten, hvis dette må antages at
fremme muligheden for opnåelse af forlig.
§ 319. Indgåede forlig indføres i retsbogen.
Stk. 2. Spørgsmålet om gyldigheden af indgåede forlig
henhører under afgørelse ved retterne i 1. instans, jf. herved
§ 558, stk. 2. Dog må indsigelser, der støttes på fejl ved ret-
tens handlinger, gøres gældende ved kære.
Kapitel 36
Retsmægling
§ 320. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse
på sager, der verserer ved Retten på Færøerne, Østre Lands-
ret eller Sø- og Handelsretten.
§ 321. Retten kan efter anmodning fra parterne udpege en
retsmægler til at bistå parterne med selv at nå frem til en af-
talt løsning på en tvist, som parterne har rådighed over (rets-
mægling).
§ 322. Som retsmægler kan udpeges
1) en dommer eller fuldmægtig ved det pågældende em-
bede, som af vedkommende retspræsident er udpeget til
at fungere som retsmægler, eller
2) en advokat, som er antaget af Domstolsstyrelsen til at
fungere som retsmægler på Færøerne.
Stk. 2. Dommere eller fuldmægtige, som er udpeget til at
fungere som retsmægler, jf. stk. 1, nr. 1, kan efter aftale
mellem retspræsidenterne fungere som retsmægler ved an-
dre embeder i riget end deres eget.
41
Stk. 3. Domstolsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
antagelse af advokater som retsmæglere.
§ 323. §§ 92 og 93 finder tilsvarende anvendelse for rets-
mæglere.
§ 324. Retsmægleren fastlægger forløbet af retsmæglin-
gen i samråd med parterne. Med parternes samtykke kan
retsmægleren holde møder med parterne hver for sig.
§ 325. En retsmægling afsluttes, hvis
1) parterne når frem til en aftalt løsning på tvisten,
2) retsmægleren bestemmer det eller
3) en af parterne anmoder om det.
Stk. 2. Retsmægleren afslutter en retsmægling, hvis det er
nødvendigt for at hindre, at parterne under retsmæglingen
indgår en aftale, der indebærer strafbare forhold eller i øv-
rigt strider mod ufravigelig lovgivning.
§ 326. Oplysninger, der fremkommer under en retsmæg-
ling, er fortrolige, medmindre parterne aftaler andet eller op-
lysningerne i øvrigt er offentligt tilgængelige.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en part videregive oplysninger
fra en retsmægling, hvis
1) oplysningen hidrører fra parten selv eller
2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til
lov, at oplysningen skal videregives.
Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for andre del-
tagere i retsmæglingen end parterne og retsmægleren.
Stk. 4. Hvis sagen fortsætter ved retten efter endt rets-
mægling, kan en part uanset stk. 1 om nødvendigt anvende
oplysninger modtaget under retsmæglingen til at begrunde
en anmodning til retten om at pålægge modparten eller an-
dre at udlevere dokumenter, jf. kapitel 37.
§ 327. Hver part bærer egne omkostninger i forbindelse
med en retsmægling, medmindre parterne aftaler andet.
§ 328. Efter en retsmæglings afslutning må retsmægleren
ikke virke som dommer eller advokat under sagens fortsatte
behandling.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en dommer, der har fungeret som
retsmægler, efter anmodning indføre en aftalt løsning som
retsforlig i retsbogen og træffe beslutning om at hæve sagen.
Kapitel 37
Om parternes og tredjemands forpligtelse til at fremlægge
synbare bevismidler
§ 329. Retten kan tillade, at der indhentes en skriftlig er-
klæring fra en part eller fra en person, der ville kunne afhø-
res som vidne under sagen, hvis det findes ubetænkeligt. Før
retten træffer afgørelse efter 1. pkt., skal modparten have ad-
gang til at udtale sig om spørgsmålet.
Stk. 2. Retten kan henstille til parterne, at der indhentes en
skriftlig erklæring fra et vidne, hvis forklaringen uden be-
tænkeligheder vil kunne afgives skriftligt.
§ 330. Retten kan efter begæring af en part pålægge mod-
parten at fremlægge dokumenter, som er undergivet mod-
partens rådighed, og som parten vil påberåbe sig under sag-
en, medmindre der derved vil fremkomme oplysning om
forhold, som modparten ville være udelukket fra eller frita-
get for at afgive forklaring om som vidne, jf. §§ 215-218.
Stk. 2. Undlader modparten uden lovlig grund at efter-
komme pålægget, finder bestemmelsen i § 377, stk. 2, til-
svarende anvendelse.
§ 331. Retten kan efter begæring af en part pålægge tred-
jemand at forevise eller udlevere dokumenter, som er under-
givet den pågældendes rådighed, og som har betydning for
sagen, medmindre der derved vil fremkomme oplysning om
forhold, som den pågældende ville være udelukket fra eller
fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. §§
215-218.
Stk. 2. Undlader tredjemand uden lovlig grund at efter-
komme pålægget, finder bestemmelsen i § 225 tilsvarende
anvendelse.
§ 332. En part, der fremsætter begæring om fremlæggelse
af dokumenter i henhold til §§ 330 og 331, må angive de
kendsgerninger, der skal bevises ved dokumenterne, og de
grunde, hvorpå parten støtter, at modparten eller den opgiv-
ne tredjemand er i besiddelse af dokumenterne.
Stk. 2. Bestemmelse om fremlæggelse af dokumenter
træffes, efter at den, der har rådighed over dokumenterne,
har haft lejlighed til at udtale sig.
Stk. 3. Tredjemand kan kræve sine udgifter ved fremlæg-
gelsen forudbetalt af parten eller kræve stillet sikkerhed for
udgifternes betaling.
§ 333. Når en syns- eller skønsforretning skal finde sted,
har parterne at give de udmeldte mænd lejlighed til at bese
eller gøre sig bekendt med forretningens genstand, for så
vidt denne er i deres værge eller under deres rådighed. Væg-
rer en part sig uden lovlig grund herved, finder bestemmel-
sen i § 377, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Er forretningens genstand i tredjemands værge, og
nægter den pågældende de udmeldte adgang til at iagttage
den, kan vedkommende part derom henvende sig til den ret,
hvor afhjemlingen skal ske. Skønner retten, at tredjemands
vægring ifølge grundsætningerne i § 331 er ubeføjet, pålæg-
ges det den pågældende at tilstede skønsmændene adgang
inden en vis frist. De i §§ 331 og 332 givne regler bliver i
øvrigt i sådant tilfælde at anvende.
Kapitel 38
Afhøring af parter
§ 334. Retten kan efter modpartens påstand indkalde en
part til personligt møde for at besvare spørgsmål sigtende til
sagens oplysning.
Stk. 2. Retten kan dog anmode den byret i riget, hvor det
findes mest hensigtsmæssigt, om, at partsforklaring afgives
for denne byret.
§ 335. Enhver part kan frivilligt fremstille sig og begære
personligt at afgive sin forklaring. Den part, der fremstiller
sig for at afgive forklaring, er pligtig at besvare de yderlige-
re spørgsmål, som modparten eller retten måtte stille.
42
§ 336. I øvrigt finder ved partsafhøring reglerne om vid-
ner i kapitel 26 bortset fra §§ 225, 229 og 235 anvendelse
med de fornødne lempelser.
Kapitel 39
Oplysningspligt ved krænkelse af immaterialrettigheder m.v.
§ 337. I forbindelse med en sag om en krænkelse eller
overtrædelse som nævnt i § 681, stk. 2, kan retten efter an-
modning af en part, der er beføjet til at påtale krænkelsen el-
ler overtrædelsen, pålægge en modpart eller tredjemand at
give oplysninger, jf. stk. 2, som den pågældende råder over,
om varer eller tjenesteydelser, der udgør en sådan krænkelse
eller overtrædelse, hvis
1) den pågældende som led i erhvervsvirksomhed er fun-
det i besiddelse af de pågældende krænkende varer,
2) den pågældende som led i erhvervsvirksomhed er fun-
det i færd med at anvende de pågældende krænkende
tjenesteydelser,
3) den pågældende som led i erhvervsvirksomhed er fun-
det i færd med at yde tjenester, der anvendes i de på-
gældende krænkende aktiviteter, eller
4) den pågældende ifølge personer omfattet af nr. 1-3 har
medvirket til produktion, fremstilling eller distribution
af de pågældende krænkende varer eller levering af de
pågældende krænkende tjenesteydelser.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger omfatter
1) navn og adresse på producenter, fremstillere, distribu-
tører, leverandører og andre tidligere indehavere af de
pågældende varer og tjenesteydelser samt på grossister
og detailhandlere, som de pågældende varer eller de
pågældende tjenesteydelser var bestemt for, og
2) oplysninger om de producerede, fremstillede, leverede,
modtagne eller bestilte mængder og den pris, der er op-
nået for de pågældende varer eller tjenesteydelser.
Stk. 3. Retten afslår helt eller delvis en anmodning efter
stk. 1, hvis det må antages, at udlevering af oplysningerne
vil påføre den, anmodningen vedrører, eller andre skade el-
ler ulempe, som står i misforhold til den anmodende parts
interesse i oplysningerne.
Stk. 4. Et pålæg efter stk. 1 omfatter ikke oplysninger,
som den, anmodningen vedrører, i medfør af §§ 215-218 ik-
ke har pligt til at afgive forklaring om som vidne. § 220 fin-
der tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Undlader modparten uden lovlig grund at efter-
komme pålægget, finder bestemmelserne i § 225 og § 377,
stk. 2, tilsvarende anvendelse. Undlader tredjemand uden
lovlig grund at efterkomme pålægget, finder bestemmelsen i
§ 225 tilsvarende anvendelse.
§ 338. En part, der fremsætter anmodning om pålæg efter
§ 337, skal angive de oplysninger, der ønskes, og begrundel-
sen for, at den, anmodningen vedrører, er omfattet af § 337,
stk. 1, nr. 1-4.
Stk. 2. Bestemmelse om pålæg efter § 337 træffes, efter at
modparten og den, anmodningen vedrører, har haft lejlighed
til at udtale sig. Retten bestemmer, hvordan pålægget skal
efterkommes.
Stk. 3. Tredjemand kan kræve sine udgifter ved at efter-
komme pålægget forudbetalt af parten eller kræve stillet sik-
kerhed for udgifternes betaling.
Kapitel 40
Sagsomkostninger
§ 339. Enhver part skal foreløbig betale de omkostninger,
der er forbundet med processuelle skridt, som parten har
foretaget eller anmodet om.
Stk. 2. Retten kan efter anmodning fra en part, der efter
stk. 1 foreløbig skal betale omkostningerne ved et syn og
skøn el.lign., bestemme, at modparten foreløbig skal betale
en del af omkostningerne, hvis modpartens spørgsmål til
skønsmanden m.v. i væsentlig grad har bevirket en forøgelse
af omkostningerne.
Stk. 3. Retten bestemmer, i hvilket forhold parterne fore-
løbig skal betale de omkostninger, der er forbundet med pro-
cessuelle skridt, som retten anordner af egen drift.
Stk. 4. Er parten ikke repræsenteret af advokat, kan retten
betinge iværksættelse af et processuelt skridt af, at parten
stiller en sikkerhed, hvis art og størrelse fastsættes af retten.
§ 340. Den tabende part skal erstatte modparten de udgif-
ter, retssagen har påført modparten, medmindre parterne har
aftalt andet.
Stk. 2. Ved kære af kendelser og beslutninger skal den ta-
bende part i kæresagen erstatte modparten de udgifter, kære-
sagen har påført modparten, medmindre parterne har aftalt
andet.
Stk. 3. Retten kan dog bestemme, at den tabende part ikke
eller kun delvis skal erstatte modparten de påførte udgifter,
hvis særlige grunde taler for det.
Stk. 4. Har den tabende part tilbudt modparten, hvad der
tilkommer denne, skal modparten erstatte den tabende part
udgifterne ved den derefter følgende del af processen. Stk. 3
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Når sagen i det hele afvises, betragtes den med
hensyn til sagsomkostninger som tabt af sagsøgeren.
Stk. 6. Den part, som ved appel ikke opnår nogen foran-
dring af den appellerede afgørelse, betragtes med hensyn til
sagsomkostninger som tabende.
Stk. 7. I de i kapitel 51-55 omhandlede sager skal ingen
part betale sagsomkostninger til nogen anden part. Retten
kan dog pålægge en part at betale sagsomkostninger, hvis
særlige grunde taler for det.
§ 341. Når hver af parterne for en del taber og for en del
vinder sagen, pålægger retten en af parterne at betale delvise
sagsomkostninger til modparten eller bestemmer, at ingen af
parterne skal betale sagsomkostninger til modparten.
Stk. 2. Retten kan dog pålægge en af parterne at betale
fulde sagsomkostninger til modparten, når modpartens på-
stand kun i en mindre betydelig grad afviger fra sagens ud-
fald og afvigelsen ikke har medført særskilte omkostninger.
§ 342. Når en sag hæves, kan retten pålægge en af parter-
ne at betale fulde eller delvise sagsomkostninger til modpar-
ten eller bestemme, at ingen af parterne skal betale sagsom-
kostninger til modparten.
43
§ 343. Opnås der ved appel en forandring i den appellere-
de afgørelse, finder §§ 340-342 anvendelse med hensyn til
appelsagens omkostninger såvel som med hensyn til om-
kostningerne ved sagens tidligere behandling, for så vidt der
skal træffes afgørelse herom.
§ 344. Som sagsomkostninger erstattes de udgifter, der
har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter
til advokatbistand eller bistand fra en person, der i medfør af
§ 306, stk. 5, erhvervsmæssigt eller i medfør af § 306, stk. 6,
repræsenterer en part, erstattes med et passende beløb, og
øvrige udgifter erstattes fuldt ud. Udgifter til sagkyndig bi-
stand, der er indhentet med rettens tilladelse i medfør af §
255, stk. 1, erstattes dog ikke.
Stk. 2. Sagsomkostninger kan ikke tilkendes skadesløst el-
ler efter regning.
§ 345. Procesfæller hæfter solidarisk for sagsomkostnin-
ger. Dog kan retten, når omstændighederne taler for det, på-
lægge en enkelt eller enkelte af dem at udrede visse dele af
omkostningerne.
§ 346. Den part, som på uforsvarlig måde har foranlediget
spildte møder, ufornødne udsættelser, unyttig bevisførelse
eller andre overflødige processuelle skridt, skal, selv om
parten i øvrigt vinder sagen, erstatte modparten udgifterne
herved.
Stk. 2. Parter kan pålægges at bære de omkostninger, som
de har forårsaget ved handlemåde, der er i strid med § 366.
§ 347. Advokater og andre rettergangsfuldmægtige kan
ifølge modpartens påstand under sagen pålægges at bære de
omkostninger, som de ved pligtstridig opførsel har forårsa-
get.
§ 348. Retten kan beslutte, at statskassen skal erstatte ud-
gifter, som en part uden egen skyld er blevet påført, som føl-
ge af at sagen helt eller delvis har måttet gå om eller ikke
har kunnet behandles.
§ 349. En sagsøger, der ikke har bopæl eller hjemsted i ri-
get, skal efter sagsøgtes anmodning stille sikkerhed for de
sagsomkostninger, som sagsøgeren kan blive pålagt at betale
til sagsøgte. Sagsøgtes anmodning skal fremsættes i svar-
skriftet eller i det i § 385, stk. 3, omhandlede retsmøde. Sik-
kerhedens art og størrelse fastsættes af retten, der tillige kan
fritage for sikkerhedsstillelse, hvis særlige grunde taler for
det. Stilles sikkerheden ikke, afvises sagen.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis sagsøgeren har
bopæl eller hjemsted i et land, hvor en sagsøger, der har bo-
pæl eller hjemsted på Færøerne, er fritaget for at stille sik-
kerhed for sagsomkostninger.
§ 350. Retten træffer bestemmelse om sagsomkostninger,
selv om der ikke er nedlagt påstand herom, jf. dog § 347.
Stk. 2. Ved kære af kendelser og beslutninger træffer ret-
ten i forbindelse med afgørelse af kæremålet bestemmelse
om sagsomkostninger, jf. § 340, stk. 2.
Kapitel 41
Retshjælp og fri proces
§ 351. Justitsministeren yder tilskud til retshjælp ved ad-
vokatvagter i form af helt grundlæggende mundtlig rådgiv-
ning (trin 1). Justitsministeren yder endvidere tilskud til
retshjælp ved advokater i form af rådgivning ud over helt
grundlæggende mundtlig rådgivning (trin 2) og rådgivning i
forbindelse med forligsforhandlinger (trin 3).
Stk. 2. Enhver har ret til vederlagsfri retshjælp på trin 1
vedrørende ethvert retsspørgsmål.
Stk. 3. Den, der opfylder de økonomiske betingelser efter
§ 353, har ret til delvis vederlagsfri retshjælp på trin 2, jf.
dog stk. 4. Når der foreligger en tvist og der skønnes at være
udsigt til, at sagen ved yderligere bistand fra advokat vil
kunne afsluttes forligsmæssigt, har den pågældende endvi-
dere ret til delvis vederlagsfri retshjælp på trin 3.
Stk. 4. Retshjælp på trin 2 og 3 kan ikke gives til
1) sigtede eller tiltalte i offentlige straffesager,
2) aktivt erhvervsdrivendes sager af overvejende er-
hvervsmæssig karakter,
3) sager om gældssanering eller
4) sager, der angår eller er under behandling ved en for-
valtningsmyndighed eller et privat tvistløsningsorgan,
der er godkendt af staten eller hjemmestyret.
Stk. 5. Uanset stk. 4, nr. 4, kan der dog gives retshjælp på
trin 2 og 3 ved klage over en forvaltningsmyndigheds afgø-
relse.
Stk. 6. Vederlaget til advokater for retshjælp på trin 2 ud-
gør 1.110 kr. (2019-niveau) inkl. moms, hvoraf statskassen
betaler 75 pct. Vederlaget til advokater for retshjælp på trin
3 udgør 2.550 kr. (2019-niveau) inkl. moms, hvoraf stats-
kassen betaler halvdelen. Statskassen betaler dog hele veder-
laget for retshjælp i forbindelse med en ansøgning om fri
proces. Tilskud fra statskassen omfatter alene vederlag, der
ikke er dækket af en retshjælpsforsikring eller anden form
for forsikring.
Stk. 7. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
ydelse af retshjælp, herunder om omfanget af retshjælp på
trin 1, 2 og 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler
om tilskud til retshjælp, herunder om tilskuddets beregning
og udbetaling.
§ 352. Justitsministeren kan af statskassen yde tilskud til
retshjælpskontorer. Justitsministeren kan fastsætte regler om
tilskuddets beregning og udbetaling.
§ 353. Der kan efter ansøgning meddeles en person, som
opfylder de økonomiske betingelser efter stk. 2-5, og som
ikke har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der
dækker omkostninger ved sagen, fri proces efter reglerne i
§§ 355 og 356.
Stk. 2. Personer, hvis indtægtsgrundlag ikke overstiger de
i stk. 3-5 nævnte beløb, opfylder de økonomiske betingelser
for at få fri proces, medmindre omkostningerne ved sagen
må antages at blive uvæsentlige i forhold til ansøgerens ind-
tægtsgrundlag. Justitsministeren fastsætter regler om opgø-
relse af indtægtsgrundlaget.
44
Stk. 3. Indtægtsgrænsen udgør 329.000 kr. (2019-niveau)
for enlige.
Stk. 4. For samlevende anvendes parrets samlede ind-
tægtsgrundlag, og indtægtsgrænsen udgør 418.000 kr.
(2019-niveau). Hvis parret har modstående interesser i sag-
en, anvendes dog ansøgerens eget indtægtsgrundlag og ind-
tægtsgrænsen for enlige. I sager om ægteskab eller forældre-
myndighed, jf. kapitel 51, kan ansøgerens eget indtægts-
grundlag og indtægtsgrænsen for enlige også anvendes.
Stk. 5. Indtægtsgrænsen forhøjes med 57.000 kr. (2019-
niveau) for hvert barn under 18 år, herunder stedbørn eller
plejebørn, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende
grad forsørges af denne.
§ 354. De i § 351, stk. 6, og § 353, stk. 3-5, angivne beløb
reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fra-
trukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf.
lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb efter
§ 351, stk. 6, afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der
kan deles med 10. De regulerede beløb efter § 353, stk. 3-5,
afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles
med 1.000. Reguleringen sker på grundlag af de på regule-
ringstidspunktet gældende beløb før afrunding. Justitsmini-
steren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde
sted.
§ 355. Fri proces kan, jf. § 353, gives til en sag i 1. in-
stans
1) i de i § 178 og kapitel 51 og den danske retsplejelovs §
147 e omhandlede sager, dog ikke til sagsøgeren i sager
om ændring af en aftale eller dom efter § 12 i lov om
forældremyndighed og samvær,
2) til forbrugeren i sager om tilbagebetaling af pengeydel-
ser, som er omfattet af et påbud efter lagtingslov om
markedsføring nedlagt af retten eller meddelt af Den
Færøske Forbrugerombudsmand, og
3) når ansøgeren helt eller delvis har fået medhold i Ad-
vokatnævnet, jf. § 184, eller et centralt statsligt klage-
nævn og sagen er indbragt af ansøgeren til opfyldelse
af nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet
eller af modparten til ændring af nævnets afgørelse el-
ler et forlig indgået for nævnet.
Stk. 2. Fri proces kan, jf. § 353, gives til en appelsag, når
ansøgeren helt eller delvis har fået medhold i den foregåen-
de instans og sagen er appelleret af modparten.
Stk. 3. Fri proces kan, jf. § 353, gives under skifterettens
behandling af boer omfattet af § 64 i lov om skifte af dødsbo
og fællesbo m.v.
Stk. 4. Fri proces efter stk. 1-3 kan ikke gives, hvis det er
åbenbart, at ansøgeren ikke vil få medhold i sagen.
Stk. 5. Fri proces efter stk. 1-3 meddeles af den ret, som
sagen er indbragt for eller kan indbringes for. Afslås fri pro-
ces, træffes afgørelsen ved kendelse. Uanset § 426, § 429,
stk. 3, og § 430, stk. 2, kan afslag på fri proces til en sag, der
behandles af Retten på Færøerne, af Sø- og Handelsretten
eller af Østre Landsret som 1. instans, kæres uden særlig til-
ladelse.
§ 356. Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 355, kan fri
proces, jf. § 353, gives, hvis ansøgeren skønnes at have ri-
melig grund til at føre proces.
Stk. 2. I vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund
til at føre proces, indgår bl.a.
1) sagens betydning for ansøgeren,
2) udsigten til, at ansøgeren vil få medhold i sagen,
3) sagsgenstandens størrelse,
4) størrelsen af de forventede omkostninger og
5) muligheden for at få sagen behandlet ved et administra-
tivt nævn eller et privat tvistløsningsorgan, der er god-
kendt af staten eller hjemmestyret.
Stk. 3. I sager i 1. instans om opsigelse eller ophævelse af
boliglejemål eller ansættelsesforhold eller om personskade
anses henholdsvis lejeren, arbejdstageren og skadelidte for
at have rimelig grund til at føre proces, medmindre forhold
som nævnt i stk. 2, nr. 2-5, klart taler herimod.
Stk. 4. Fri proces efter stk. 1-3 kan kun undtagelsesvis gi-
ves til
1) sager, der udspringer af ansøgerens erhvervsvirksom-
hed, eller
2) sagsøgeren i sager om ærekrænkelse, medmindre en
ærekrænkelse af en vis grovhed er udbredt gennem et
massemedie eller i øvrigt til en videre kreds.
Stk. 5. Fri proces efter stk. 1-3 meddeles af Rigsombuds-
manden på Færøerne. Afslås fri proces, kan afslaget påkla-
ges til Procesbevillingsnævnet, inden 4 uger efter at ansøge-
ren har fået meddelelse om afslaget.
§ 357. Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 353, jf. §§
355 og 356, kan Rigsombudsmanden på Færøerne efter an-
søgning meddele en part fri proces, når særlige grunde taler
for det. Dette gælder navnlig i sager, som er af principiel ka-
rakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som har
væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervs-
mæssige situation. Afslås fri proces, kan afslaget påklages
til Procesbevillingsnævnet, inden 4 uger efter at ansøgeren
har fået meddelelse om afslaget.
§ 358. Justitsministeren kan fastsætte regler om indholdet
af en ansøgning om fri proces og om de oplysninger, som
ansøgeren skal meddele.
§ 359. Fri proces medfører for vedkommende part
1) fritagelse for afgifter efter lov om retsafgifter,
2) beskikkelse af en advokat til at udføre sagen mod ve-
derlag af statskassen, jf. § 362,
3) godtgørelse fra statskassen for udgifter, som med føje
er afholdt i forbindelse med sagen,
4) fritagelse for at erstatte modparten sagens omkostnin-
ger og
5) i boer omfattet af § 64 i lov om skifte af dødsbo og fæl-
lesbo m.v. fritagelse for
a) sikkerhedsstillelse for omkostninger ved boets be-
handling og
b) betaling af partens andel af bobehandlerens salær.
Stk. 2. Fri proces kan i bevillingen begrænses til enkelte
af de i stk. 1 nævnte begunstigelser.
45
Stk. 3. Virkningerne af fri proces omfatter hele sagen i
den pågældende instans, herunder den procedure, der er
nødvendig for at opnå en ny foretagelse af sagen for samme
ret, samt fuldbyrdelse af afgørelsen. Virkningerne omfatter
tillige de foranstaltninger, som af hensyn til forberedelsen af
sagsanlægget med føje er foretaget inden meddelelse af fri
proces.
Stk. 4. Virkningerne af fri proces omfatter også behand-
lingen af sagen i 2. eller 3. instans, hvis sagen er indbragt
for højere ret af modparten og den part, der har fri proces,
helt eller delvis har fået medhold i den foregående instans.
Stk. 5. Virkningerne af fri proces ophører ikke ved en
parts død.
Stk. 6. Bevillingen kan tilbagekaldes, når de forudsætnin-
ger, under hvilke den er meddelt, viser sig ikke at være til
stede eller at være bortfaldet. Når bevillingen tilbagekaldes,
ophører virkningerne af fri proces.
§ 360. Retten træffer afgørelse om betaling af sagsom-
kostninger, som om der ikke var givet fri proces, herunder et
skønsmæssigt fastsat beløb svarende til de afgifter, der efter
sagsgenstandens værdi skulle have været betalt, jf. § 359,
stk. 1, nr. 1. I det omfang en part er fritaget for betaling af
sagsomkostninger til modparten, jf. § 359, stk. 1, nr. 4, beta-
les sagsomkostningerne af statskassen. Pålægges modparten
at betale sagsomkostninger, tilfalder beløbet statskassen.
Har den part, der har fri proces, selv afholdt udgifter i anled-
ning af sagen, fordeler retten dog beløbet mellem statskas-
sen og parten.
Stk. 2. Retten kan pålægge en part, der har fri proces, helt
eller delvis at erstatte statskassens udgifter ved den fri pro-
ces, i det omfang udgifterne ikke pålægges modparten, når
partens forhold, herunder som disse er efter sagens udfald,
taler for det.
§ 361. For hver ret antager justitsministeren et passende
antal advokater til at udføre sager for parter, der har fri pro-
ces, eller for hvem der i øvrigt beskikkes en advokat efter
reglerne i denne lov. Der tilkommer ikke en advokat, der er
antaget ved Retten på Færøerne, godtgørelse for rejseudgif-
ter ved møde inden for retskredsen.
Stk. 2. I ankesager kan den advokat, der har været beskik-
ket under behandlingen i den foregående instans, beskikkes
til også at føre sagen for den overordnede ret, hvis advoka-
ten er mødeberettiget for denne ret.
Stk. 3. Efter partens anmodning kan en advokat, der ikke
er antaget ved vedkommende ret, beskikkes, hvis det findes
forsvarligt og advokaten er mødeberettiget for retten og vil-
lig til at lade sig beskikke.
Stk. 4. En autoriseret advokatfuldmægtig eller en advokat,
der ikke har møderet for landsret, kan beskikkes i en sag,
der anmeldes som prøvesag, hvis det findes forsvarligt. Det
er dog en betingelse, at sagen ikke på forhånd skønnes ueg-
net som prøvesag, og at parten meddeler samtykke hertil.
Stk. 5. De i stk. 1 nævnte advokater skal yde retshjælp ef-
ter § 351, stk. 1, 2. pkt. Advokater, der ikke er omfattet af
stk. 1, kan ved anmeldelse til den myndighed, som justitsmi-
nisteren bestemmer, påtage sig en tilsvarende forpligtelse.
§ 362. Beskikkelse af advokat meddeles af rettens præsi-
dent. Beskikkelsen omfatter også retshandlinger ved anden
ret.
Stk. 2. Der tilkommer den beskikkede advokat et passende
salær og godtgørelse for udlæg, herunder rejseudgifter, som
advokaten med føje har haft i forbindelse med hvervet, jf.
dog § 361, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3. Anmoder parten om beskikkelse af en bestemt ad-
vokat, tilkommer der ikke den pågældende advokat godtgø-
relse for rejseudgifter, ud over hvad en advokat, der er anta-
get ved den pågældende ret, ville være berettiget til, med-
mindre retten bestemmer andet.
Stk. 4. Salær og godtgørelse fastsættes af den ret, der har
foretaget beskikkelsen. Hvis der er fastsat takster efter stk.
7, fastsættes salæret på baggrund af disse. Fastsættelsen af
salær og godtgørelse sker ved særskilt beslutning samtidig
med sagens eller retshandlingens afslutning.
Stk. 5. Den beskikkede advokat må ikke modtage salær
eller godtgørelse ud over de beløb, der er fastsat af retten. I
de i stk. 3 nævnte tilfælde og i tilfælde, hvor den beskikkede
advokat giver møde ved en anden ret, jf. stk. 1, 2. pkt., kan
der dog træffes aftale mellem parten og advokaten om, at
parten skal betale rejseudgifter, der ikke dækkes af statskas-
sen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis der er truffet særlig
aftale mellem parten og advokaten om vederlaget og advo-
katen frafalder krav på vederlag af statskassen.
Stk. 6. Hvis omkostninger ved sagen er dækket af en rets-
hjælpsforsikring eller anden forsikring, skal salær og godt-
gørelse til den beskikkede advokat i første række betales af
forsikringen.
Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte takster for salær til
beskikkede advokater.
§ 363. Hvis omkostninger ved sagen er dækket af en rets-
hjælpsforsikring eller anden forsikring, indtræder statskas-
sen i sikredes krav mod forsikringsselskabet, i det omfang
statskassen har ydet dækning efter reglerne om retshjælp og
fri proces. Dette gælder dog ikke dækning i form af fritagel-
se for afgifter efter § 359, stk. 1, nr. 1.
§ 364. Der kan efter ansøgning ydes en part, som har en
retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker om-
kostninger ved sagen, godtgørelse fra statskassen af den del
af omkostningerne, der overstiger forsikringens maksimum,
hvis sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt kan be-
grunde, at omkostningerne ikke har kunnet afholdes inden
for forsikringens maksimum. Bestemmelserne i §§ 353-356
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Omkostninger ved sagen dækkes efter stk. 1, i det
omfang statskassen, hvis der havde været meddelt fri proces,
ville have ydet dækning efter §§ 359, 360 og 362.
Stk. 3. Når retten i medfør af § 355, stk. 5, har truffet af-
gørelse om, at betingelserne i stk. 1 for dækning af den del
af omkostningerne, der overstiger forsikringens maksimum,
er opfyldt, fastsætter retten samtidig, hvilket beløb der kan
dækkes, jf. stk. 2.
Stk. 4. Når Rigsombudsmanden på Færøerne eller Proces-
bevillingsnævnet i medfør af § 356, stk. 5, har truffet afgø-
relse om, at betingelserne i stk. 1 for dækning af den del af
46
omkostningerne, der overstiger forsikringens maksimum, er
opfyldt, kan Rigsombudsmanden træffe afgørelse om udbe-
taling af det ansøgte beløb, hvis dette kan godkendes, jf. stk.
2. Kan Rigsombudsmanden ikke godkende det ansøgte be-
løb, sender Rigsombudsmanden sagen til den ret, der be-
handler eller senest har behandlet sagen, hvorefter retten
fastsætter, hvilket beløb der kan dækkes, jf. stk. 2.
§ 365. Ansøgning om fri proces i forbindelse med sagsan-
læg ved danske eller grønlandske domstole kan af personer
med bopæl på Færøerne indgives til Rigsombudsmanden på
Færøerne. Rigsombudsmanden videresender ansøgningen til
den myndighed, som efter den danske eller grønlandske
retsplejelov har kompetence til at meddele fri proces i sagen.
Andet afsnit
Rettergangsmåden
Kapitel 42
Almindelige bestemmelser
§ 366. Parterne har pligt til at fremme sagen med fornø-
den hurtighed, til at undgå unødige sagsskridt og til at un-
dersøge muligheden for en forligsmæssig løsning også forud
for sagens anlæg.
§ 367. Retten kan når som helst under forhandlingerne
opfordre parterne til at udtale sig om grunde, som vil kunne
føre til, at retten på embeds vegne må afvise eller henvise
sagen.
§ 368. Retten kan ikke tilkende en part mere, end parten
har påstået, og kan kun tage hensyn til anbringender, som
parten har gjort gældende, eller som ikke kan frafaldes.
§ 369. Er en parts påstand eller anbringender eller udtalel-
ser om sagen i øvrigt uklare eller ufuldstændige, kan retten
søge dette afhjulpet ved spørgsmål til parten.
Stk. 2. Retten kan opfordre en part til at tilkendegive sin
stilling såvel til faktiske som til retlige spørgsmål, som sy-
nes at være af betydning for sagen.
Stk. 3. Retten kan opfordre en part til at fremlægge doku-
menter, tilvejebringe syn eller skøn eller i øvrigt føre bevis,
når sagens faktiske omstændigheder uden sådan bevisførelse
ville henstå som uvisse.
Stk. 4. Møder en part i en sag, der behandles ved Retten
på Færøerne, ikke ved advokat, vejleder retten parten om,
hvad vedkommende bør foretage til oplysning af sagen og i
øvrigt til varetagelse af sine interesser under denne.
§ 370. Retsmøder under forberedelsen, hvor der ikke sker
bevisførelse til brug for hovedforhandlingen, holdes for luk-
kede døre, medmindre retten bestemmer andet.
§ 371. Bevisførelse i sager i 1. instans og i ankesager ved
Østre Landsret finder sted under hovedforhandlingen. Når
omstændighederne taler derfor, kan retten dog bestemme, at
bevisførelsen eller en del af denne skal ske inden hovedfor-
handlingen. Retten kan fastsætte en frist, inden hvilken en
sådan bevisførelse skal være afsluttet. Bestemmelsen om be-
visførelse inden hovedforhandlingen kan i påtrængende til-
fælde træffes af den ret i riget, ved hvilken beviset agtes
ført.
Stk. 2. Vedkommende part skal underrette modparten om
bevisførelse inden hovedforhandlingen med 1 uges varsel.
Den ret i riget, hvor bevisførelsen skal ske, kan dog i på-
trængende tilfælde gøre undtagelse herfra og kan i så fald
beskikke en advokat til at varetage modpartens interesser.
Vederlaget til advokaten fastsættes af retten og afholdes
foreløbigt af den part, der har ønsket bevisførelsen. Retten
kan kræve, at parten stiller sikkerhed for betalingen af ve-
derlaget.
Stk. 3. I Højesteret træffer retten bestemmelse om, hvor
og hvornår bevisførelsen skal ske. Reglerne i stk. 1, 3. og 4.
pkt., og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
§ 372. Bevisførelse, der skønnes at være uden betydning
for sagen, kan ikke finde sted.
§ 373. Erklæringer om konkrete forhold af teknisk, øko-
nomisk eller lignende karakter, som en part inden sagsan-
lægget har indhentet hos sagkyndige, kan fremlægges som
bevis, medmindre erklæringens indhold, omstændighederne
ved dens tilblivelse eller andre forhold giver grundlag for at
fravige udgangspunktet. Har en part fremlagt en sådan er-
klæring, kan modparten under i øvrigt samme betingelser
fremlægge en tilsvarende erklæring, selv om denne erklæ-
ring først har kunnet indhentes efter sagens anlæg.
Stk. 2. Erklæringer om bedømmelsen af juridiske forhold
efter færøsk ret, som en part har indhentet fra retskyndige,
kan inddrages til brug for den juridiske argumentation, men
ikke under sagen i øvrigt.
§ 374. Skal der optages bevis i udlandet, udfærdiger ret-
ten på grundlag af oplysninger fra den part, der ønsker bevi-
set optaget, en retsanmodning til vedkommende fremmede
myndighed. Retten kan kræve, at parten stiller sikkerhed for
de omkostninger, som bevisoptagelsen vil medføre. Anmod-
ningen udfærdiges i overensstemmelse med de gældende
konventioner om retsanmodninger.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte yderligere regler om
retsanmodninger.
§ 375. Retten på Færøerne kan tillade, at der optages be-
vis, selv om dette ikke sker til brug for en verserende rets-
sag. Anmodning om bevisførelse indgives til Retten på Fær-
øerne, hvis vidnet bor eller opholder sig på Færøerne, eller
hvis genstanden for syn og skøn findes på Færøerne. An-
modning om optagelse af bevis i udlandet indgives til Retten
på Færøerne, hvis sagen eventuelt skal anlægges på Færøer-
ne.
Stk. 2. Udgifterne ved bevisoptagelse efter stk. 1 afholdes
foreløbigt af den part, der ønsker beviset optaget. Retten på
Færøerne kan kræve, at der stilles sikkerhed for de udgifter,
som bevisoptagelsen vil medføre.
Stk. 3. Retten på Færøerne træffer bestemmelse om beta-
ling af omkostningerne ved bevisoptagelsen, medmindre
parterne har aftalt andet.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 371, stk. 2, 1. og 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
47
§ 376. Den faste voldgiftsret eller en part med den faste
voldgiftsrets samtykke kan anmode domstolene om bistand
til optagelse af bevis efter lovens almindelige regler.
§ 377. På grundlag af det, der er passeret under forhand-
lingerne og bevisførelsen, afgør retten, hvilke faktiske om-
stændigheder der skal lægges til grund for sagens pådøm-
melse.
Stk. 2. Er en parts erklæringer vedrørende sagens faktiske
omstændigheder uklare eller ufuldstændige, eller undlader
parten at udtale sig om modpartens erklæringer om disse
spørgsmål eller at efterkomme modpartens opfordringer,
kan retten ved bevisbedømmelsen tillægge dette virkning til
fordel for modparten. Det samme gælder, hvis en part ude-
bliver efter at være indkaldt til personligt møde, jf. § 334,
hvis parten undlader at besvare spørgsmål, der stilles i hen-
hold til §§ 334 og 335, eller hvis partens svar er uklare eller
ufuldstændige.
Stk. 3. Undlader en part at efterkomme rettens opfordrin-
ger til at føre bevis, jf. § 369, stk. 3, kan retten ved bevisbe-
dømmelsen tillægge dette virkning til fordel for modparten.
§ 378. Retten kan udsætte behandlingen af en sag, når
dette findes påkrævet, herunder for at afvente en administra-
tiv eller retlig afgørelse, der vil kunne få indflydelse på sa-
gens udfald. Retten underretter snarest alle vedkommende
om udsættelsen.
§ 379. Retten kan genoptage behandlingen af en sag, der
er optaget til afgørelse, når det findes betænkeligt at træffe
afgørelsen på det foreliggende grundlag.
§ 380. Anmodning fra fremmede retter om bevisoptagelse
eller foretagelse af andre retshandlinger udføres efter regler-
ne i denne lov og de gældende konventioner om retsanmod-
ninger og så vidt muligt i overensstemmelse med anmodnin-
gen. Meddelelse til parterne om tidspunktet for retshandlin-
gens foretagelse skal kun gives, hvis der er fremsat ønske
herom i anmodningen.
Stk. 2. Udgifter ved de i stk. 1 nævnte retshandlinger af-
holdes af det offentlige, i det omfang dette følger af over-
enskomst med fremmed stat.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte yderligere regler om
udførelse af retsanmodninger.
Kapitel 43
Sagsforberedelse i 1. instans
§ 381. Sag anlægges ved indlevering af stævning til ret-
ten.
Stk. 2. Stævningen skal indeholde
1) parternes navn og adresse, herunder angivelse af en
postadresse, hvortil meddelelser til sagsøgeren vedrø-
rende sagen kan sendes, og hvor forkyndelse kan ske,
2) angivelse af den ret, ved hvilken sagen anlægges,
3) sagsøgerens påstand, sagens værdi, sagstypen, sagsøge-
rens p-tal, v-tal, person- eller cvr-nummer, hvis
sagsøgeren har et sådant, og en kort beskrivelse af sag-
en,
4) en udførlig fremstilling af de faktiske og retlige om-
stændigheder, hvorpå påstanden støttes,
5) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som
sagsøgeren agter at påberåbe sig, og
6) sagsøgerens forslag til sagens behandling, jf. § 9, stk. 3,
og §§ 14, 272 og 386, herunder forslag til temaer til
drøftelse på det forberedende møde, jf. § 386.
Stk. 3. Stk. 2, nr. 4 og 6, finder ikke anvendelse i sager,
der behandles efter kapitel 49, eller hvor sagsøgeren i stæv-
ningen har angivet, at sagsøgte forventes ikke at ville frem-
sætte indsigelser mod sagsøgerens påstand.
Stk. 4. Med stævningen skal indleveres kopier af denne og
kopier af de dokumenter, som sagsøgeren agter at påberåbe
sig, for så vidt de er i sagsøgerens besiddelse. Domstolssty-
relsen kan fastsætte regler om kopier.
Stk. 5. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om, at stævnin-
ger kan udfærdiges på særlige blanketter. Domstolsstyrelsen
kan fastsætte regler om, at der skal anvendes særlige blan-
ketter som forside på en stævning. Domstolsstyrelsen kan
desuden fastsætte regler om, at stævninger i sager, der be-
handles efter kapitel 49, skal udfærdiges på særlige blanket-
ter. Retten vejleder om udfyldning af blanketter og om mu-
lighederne for retshjælp og fri proces, jf. kapitel 41, samt
om mulighederne for at søge forsikringsdækning i henhold
til en retshjælpsforsikring.
Stk. 6. Domstolsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
indførelse af data på domstolenes sagsportal, jf. § 187, stk.
1, og om indlevering af dokumenter, jf. stk. 2 og 4. Dom-
stolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at parterne skal anfø-
re ændringer af påstande og andre sagsoplysninger på dom-
stolenes sagsportal, jf. § 187, stk. 1. Retten vejleder om at
anlægge sag og om mulighederne for retshjælp og fri proces,
jf. kapitel 41, samt om mulighederne for at søge forsikrings-
dækning i henhold til retshjælpsforsikring. Stk. 5 finder ikke
anvendelse.
§ 382. Opfylder stævningen ikke kravene i § 381, stk. 2,
nr. 1-4, og stk. 5, 2. pkt., og er den herefter uegnet til at dan-
ne grundlag for sagens behandling, afvises sagen ved en be-
slutning, der meddeles sagsøgeren. Det samme gælder, hvis
der ikke indleveres kopier som fastsat i § 381, stk. 4, eller
hvis stævningen eller en anden anmodning til retten ikke
indleveres til retten i overensstemmelse med kravene i §
187, stk. 1. Efter sagsøgerens anmodning træffes afgørelsen
om afvisning ved kendelse.
Stk. 2. Retten kan indrømme sagsøgeren en frist til at af-
hjælpe mangler.
§ 383. Retten lader stævningen forkynde for sagsøgte på
grundlag af de oplysninger, som stævningen indeholder.
Samtidig med forkyndelsen skal der udleveres en vejledning
til sagsøgte om, hvad sagsøgte bør foretage sig til varetagel-
se af sine interesser.
Stk. 2. Retten kan afvise sagen, hvis angivelsen af sagsøg-
tes navn og adresse, jf. § 381, stk. 2, nr. 1, er unøjagtig, såle-
des at forkyndelse ikke kan foretages på grundlag af
sagsøgerens oplysninger. § 382, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, fin-
der tilsvarende anvendelse.
48
§ 384. Retten pålægger sagsøgte at indlevere et svarskrift
til retten inden en frist, der i almindelighed skal være på
mindst 2 uger. Fristen, der regnes fra pålæggets forkyndelse,
kan efter anmodning forlænges.
Stk. 2. Svarskriftet skal indeholde
1) sagsøgtes påstand,
2) angivelse af eventuelle modkrav og disses værdi,
3) en fremstilling af de faktiske og retlige omstændighe-
der, hvorpå påstanden og eventuelle modkrav støttes,
4) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som
sagsøgte agter at påberåbe sig,
5) angivelse af en postadresse, hvortil meddelelser til
sagsøgte vedrørende sagen kan sendes, og hvor forkyn-
delse kan ske, for så vidt sådan angivelse ikke allerede
er foretaget, og
6) sagsøgtes forslag til sagens behandling, jf. § 9, stk. 3,
og §§ 14, 272, 273 og 386, herunder forslag til temaer
til drøftelse på det forberedende møde, jf. § 386.
Stk. 3. Reglerne i stk. 2, nr. 3 og 6, finder ikke anvendelse
i sager, der behandles efter kapitel 49. Svarskriftet skal i så
fald indeholde en kort fremstilling af de faktiske og retlige
omstændigheder, hvorpå påstanden og eventuelle modkrav
støttes.
Stk. 4. Formalitetsindsigelser skal fremsættes i svarskrif-
tet. Søger sagsøgte rettens tilladelse til, at sagens formalitet
påkendes særskilt, jf. § 287, kan sagsøgte indskrænke sig til
i sit svarskrift at fremsætte sine formalitetsindsigelser.
Stk. 5. Med svarskriftet skal indleveres kopier af de doku-
menter, som sagsøgte vil påberåbe sig, for så vidt de er i
sagsøgtes besiddelse. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler
om kopier. Samtidig med indleveringen til retten skal
sagsøgte sende en kopi af svarskriftet og dokumenterne til
sagsøger.
Stk. 6. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om, at svar-
skrifter kan udfærdiges på særlige blanketter. Domstolssty-
relsen kan fastsætte regler om, at der skal anvendes særlige
blanketter som forside på et svarskrift. Retten vejleder om
udfyldning af blanketter og om mulighederne for retshjælp
og fri proces, jf. kapitel 41, samt om mulighederne for at sø-
ge forsikringsdækning i henhold til en retshjælpsforsikring.
Stk. 7. I sager omfattet af § 187, stk. 1, fastsætter Dom-
stolsstyrelsen nærmere regler om indførelse af data på dom-
stolenes sagsportal, jf. § 187, stk. 1, og om indlevering af
dokumenter, jf. stk. 5. Retten vejleder om indlevering af
svarskrift og dokumenter og om mulighederne for retshjælp
og fri proces, jf. kapitel 41, samt om mulighederne for at sø-
ge forsikringsdækning i henhold til en retshjælpsforsikring.
Stk. 6 finder ikke anvendelse.
§ 385. Indleverer sagsøgte ikke rettidigt svarskrift til ret-
ten, eller opfylder svarskriftet ikke kravene i § 384, stk. 2,
nr. 1-3, og stk. 3, 2. pkt., og er det herefter uegnet til at dan-
ne grundlag for sagens behandling, afsiger retten dom efter
sagsøgerens påstand, for så vidt denne findes begrundet i
sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne. Det samme
gælder, hvis der ikke indleveres kopier som fastsat i § 384,
stk. 5. Påstande og anbringender, som ikke er angivet i stæv-
ningen, kan kun tages i betragtning til skade for sagsøgte,
hvis de er forkyndt for denne. Er sagsøgerens påstand uklar,
eller må sagsfremstillingen i stævningen antages i væsentli-
ge henseender at være urigtig, afvises sagen ved beslutning
eller, hvis sagsøgeren anmoder derom, ved kendelse. Afgø-
relsen om afvisning meddeles parterne.
Stk. 2. Retten kan indrømme sagsøgte en frist til at afhjæl-
pe mangler som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt.
Stk. 3. Er sagsøgte ikke repræsenteret af en advokat, kan
retten indkalde parterne til et møde med henblik på at give
sagsøgte lejlighed til at supplere svarskriftet med en mundt-
lig udtalelse. § 386, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.
§ 386. Retten indkalder parterne til et forberedende møde,
medmindre retten finder det overflødigt. Retten angiver i
indkaldelsen, hvilke spørgsmål der særlig skal drøftes på
mødet, herunder
1) parternes stilling til sagens faktiske og retlige om-
stændigheder,
2) tilrettelæggelse af og tidsrammerne for en eventuel
yderligere forberedelse,
3) tidspunktet for forberedelsens slutning og
4) tidspunktet for hovedforhandlingen samt eventuelt
5) formalitetsindsigelser,
6) henvisning af sagen til landsretten eller Sø- og Han-
delsretten, jf. §§ 272 og 273,
7) kollegial behandling, jf. § 9, stk. 3,
8) medvirken af sagkyndige, jf. § 14,
9) udsættelse af sagen, herunder for at afvente en admi-
nistrativ eller retslig afgørelse, der vil kunne få indfly-
delse på sagens udfald, jf. § 378,
10) opfordringer til en part om at meddele faktiske oplys-
ninger,
11) anmodninger om pålæg om at fremlægge dokumenter
eller andre beviser, jf. §§ 330-332,
12) anmodninger om syn og skøn, jf. § 241, tilladelse til
bevisførelse efter § 255 eller indhentelse af sagkyndi-
ge erklæringer eller udtalelser fra organisationer eller
myndigheder,
13) formulering af spørgsmål til skønsmænd, jf. § 242,
sagkyndige, organisationer eller myndigheder,
14) indhentelse af skriftlige parts- eller vidneerklæringer,
jf. § 329,
15) afhøringer af parter eller vidner før hovedforhandlin-
gen, jf. § 371,
16) omkostninger, som sagen vil kunne give anledning til,
17) hovedforhandlingens tilrettelæggelse,
18) forligsmægling og
19) alternativ konfliktløsning, herunder retsmægling.
Stk. 2. Hver af parterne skal så vidt muligt give møde ved
en person, der er bemyndiget til at træffe bestemmelse med
hensyn til sagen. Hver af parterne skal dog give møde ved
en person, der er bemyndiget til at træffe bestemmelse om
spørgsmål af processuel karakter.
Stk. 3. Dokumenter, som agtes påberåbt, skal så vidt mu-
ligt 1 uge før det forberedende møde sendes til retten og
modparten i original eller kopi, hvis dette ikke er sket tidli-
gere. Retten kan, når det er nødvendigt af hensyn til drøftel-
serne på det forberedende møde, pålægge parterne at med-
49
dele deres foreløbige stillingtagen til bestemte problemstil-
linger. Parterne skal tillige oplyse, hvilke beviser der i øvrigt
agtes ført. For vidner, som parterne ønsker ført, skal angives
et tema for, hvad vidnet skal forklare om, og en begrundelse
for, hvorfor vidnet ønskes ført.
Stk. 4. Anmodninger om bevisførelse, der forlænger sags-
behandlingstiden væsentligt, skal fremsættes senest i det for-
beredende møde eller, hvis et sådant møde ikke afholdes, se-
nest 4 uger efter rettens meddelelse om, at der ikke skal hol-
des et forberedende møde.
Stk. 5. I det forberedende møde bringes parternes stilling
til sagens faktiske og retlige omstændigheder på det rene, og
det søges derunder klargjort, hvilke omstændigheder der ik-
ke bestrides, og hvilke der skal være genstand for bevisfø-
relse. Parterne redegør desuden for, hvilke drøftelser der for-
ud for udtagelse af stævning har været mellem parterne, her-
under om muligheden for forlig. Retten kan pålægge parter-
ne at redegøre for, hvilke initiativer der har været i sagen
forud for det forberedende møde. I det forberedende møde
skal retten endvidere efter drøftelse med parterne så vidt
muligt fastlægge sagens videre forløb, herunder tidsrammer-
ne for en eventuel yderligere forberedelse. Retten skal end-
videre så vidt muligt fastsætte tidspunktet for hovedforhand-
lingen.
Stk. 6. Retten kan tillade, at en part eller rettergangsfuld-
mægtig deltager i det forberedende møde ved anvendelse af
telekommunikation, medmindre sådan deltagelse er uhen-
sigtsmæssig.
§ 387. Retten kan bestemme, at hovedforhandlingen skal
foregå i tilslutning til et forberedende møde, hvis parterne
samtykker heri, sagen findes tilstrækkeligt oplyst og også i
øvrigt er egnet til straks at hovedforhandles, herunder at
begge parter af retten skønnes at have tilstrækkelig mulig-
hed for at varetage deres interesser.
§ 388. Er tidsrammerne for en yderligere forberedelse el-
ler tidspunktet for hovedforhandlingen ikke blevet fastsat på
et forberedende møde efter § 386, skal retten snarest muligt
træffe bestemmelse herom.
Stk. 2. Retten kan ændre de tidsrammer for en yderligere
forberedelse og det tidspunkt for hovedforhandlingen, der er
fastsat på et forberedende møde efter § 386 eller i medfør af
stk. 1, hvis det er påkrævet af hensyn til en forsvarlig be-
handling af sagen.
§ 389. Retten kan indkalde parterne til yderligere forbe-
redende møder. Reglerne i § 386, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og
6, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Retten kan når som helst under forberedelsen be-
stemme, at en part skal indlevere et processkrift om et nær-
mere angivet spørgsmål inden en af retten fastsat frist. Fri-
sten kan efter anmodning forlænges. Samtidig med indleve-
ringen til retten skal parten sende en kopi af processkriftet til
modparten.
§ 390. Retten bestemmer, hvornår forberedelsen sluttes.
Har retten ikke truffet anden bestemmelse, anses forberedel-
sen for sluttet 4 uger før det af retten fastsatte tidspunkt for
hovedforhandlingens begyndelse.
Stk. 2. Foretager en part ikke rettidigt processkridt, som
det ifølge den af retten fastlagte plan for sagens forberedel-
se, jf. § 386, stk. 5, og § 388, påhviler den pågældende at fo-
retage, kan retten slutte forberedelsen, medmindre hensynet
til modparten taler herimod.
Stk. 3. Finder retten, at yderligere forberedelse er nødven-
dig, kan den bestemme, at forberedelsen skal genoptages.
§ 391. Retten kan bestemme, at parterne inden en af retten
fastsat frist før hovedforhandlingen til retten skal indlevere
et endeligt påstandsdokument. Påstandsdokumentet skal in-
deholde partens påstande og anbringender og en angivelse af
de dokumenter, som parten vil påberåbe sig, og de beviser,
som agtes ført under hovedforhandlingen. Kopi af påstands-
dokumentet skal samtidig tilsendes modparten.
Stk. 2. Retten kan opfordre parterne til inden en af retten
fastsat frist før hovedforhandlingen til retten at indlevere et
sammenfattende processkrift. Kopi af det sammenfattende
processkrift skal samtidig tilsendes modparten.
Stk. 3. I sager, der behandles med flere dommere eller
under medvirken af sagkyndige retsmedlemmer, samler par-
terne senest 1 uge inden hovedforhandlingen de udvekslede
processkrifter og de dokumenter eller dele af dokumenter,
der agtes påberåbt under sagen, i en ekstrakt, som sagsøge-
ren sender til retten. Retten kan i sager, der behandles med
en dommer, bestemme, at kopier af de udvekslede proces-
skrifter og af de dokumenter eller dele af dokumenter, der
agtes påberåbt under sagen, skal samles i en ekstrakt, som
sendes til retten. Afgøres sagen i medfør af § 400 uden
mundtlig hovedforhandling, skal ekstrakten som nævnt i 1.
og 2. pkt. indleveres til retten senest ved afslutningen af par-
ternes udveksling af skriftlige procedureindlæg.
Stk. 4. Østre Landsrets præsident og præsidenten for Sø-
og Handelsretten kan endvidere efter forhandling med Ad-
vokatrådet fastsætte regler om udformning af ekstrakter.
Stk. 5. Retten kan bestemme, at ekstrakter, jf. stk. 3 og 4,
tillige skal indleveres til retten på papir i et nærmere angivet
antal eksemplarer.
§ 392. Ønsker en part at udvide de påstande, parten har
fremsat under sagens forberedelse, at fremsætte anbringen-
der, der ikke er anført under forberedelsen, eller at føre bevi-
ser, som ikke er angivet under forberedelsen, skal parten gi-
ve retten og modparten meddelelse herom. Modparten kan
inden 1 uge efter at have modtaget meddelelsen give retten
og den anden part underretning om sine bemærkninger,
hvorefter retten træffer afgørelse, jf. stk. 6 og 7.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis
sagsøgte ønsker at fremsætte formalitetsindsigelser, der ikke
fremgår af svarskriftet, jf. dog § 282, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis
en part anmoder om bevisførelse, der forlænger sagsbehand-
lingstiden væsentligt, efter det forberedende møde, jf. § 386,
eller, hvis et sådant møde ikke afholdes, senere end 4 uger
efter rettens meddelelse om, at der ikke skal holdes et forbe-
redende møde.
Stk. 4. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis
en part efter udløbet af fristen for indlevering af et proces-
skrift om et nærmere angivet spørgsmål, jf. § 389, stk. 2, øn-
50
sker at fremkomme med nye påstande, anbringender eller
beviser vedrørende det pågældende spørgsmål.
Stk. 5. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis
en part ønsker at udvide de påstande, der fremgår af et ende-
ligt påstandsdokument eller et sammenfattende processkrift,
jf. § 391, eller at fremsætte anbringender eller føre beviser,
som ikke er angivet i påstandsdokumentet eller det sammen-
fattende processkrift.
Stk. 6. Retten kan, uanset at modparten ikke har givet
samtykke, give tilladelse til udvidelse af påstande, fremsæt-
telse af nye anbringender eller førelse af nye beviser efter
stk. 1-5, når
1) det af særlige grunde må anses for undskyldeligt, at an-
modningen ikke er fremkommet tidligere,
2) modparten har tilstrækkelig mulighed for at varetage
sine interesser uden udsættelse af hovedforhandlingen
eller
3) nægtelse af tilladelse vil kunne medføre et uforholds-
mæssigt tab for parten.
Stk. 7. Retten kan, uanset at modparten har givet samtyk-
ke, modsætte sig udvidelse af påstande, fremsættelse af nye
anbringender eller førelse af nye beviser, hvis en imøde-
kommelse af anmodningen må antages at nødvendiggøre en
udsættelse af hovedforhandlingen.
§ 393. Sagsøgeren kan hæve sagen. Har sagsøgte fremsat
modkrav i et retsmøde, hvor sagsøgeren var repræsenteret,
eller i et processkrift, der er forkyndt for sagsøgeren, fort-
sætter sagen dog efter sagsøgtes anmodning, for så vidt an-
går modkravet.
§ 394. Udebliver sagsøgeren fra et møde, som denne er
indkaldt til efter § 385, stk. 3, § 386 eller § 389, stk. 1, afvi-
ser retten sagen ved en beslutning, der meddeles parterne.
Har sagsøgte fremsat modkrav i et retsmøde, hvor sagsøge-
ren var repræsenteret, eller i et processkrift, der er forkyndt
for sagsøgeren, afsiges dog efter sagsøgtes anmodning dom
herom.
Stk. 2. Udebliver begge parter fra et møde, som de er ind-
kaldt til efter § 385, stk. 3, § 386 eller § 389, stk. 1, hæver
retten sagen.
Stk. 3. Udebliver sagsøgte fra et møde, som denne er ind-
kaldt til efter § 385, stk. 3, § 386 eller § 389, stk. 1, afsiger
retten dom efter sagsøgerens påstand, for så vidt denne fin-
des begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkom-
ne. Har sagsøgeren under sagen ændret sin påstand til
ugunst for sagsøgte eller fremsat anbringender, der ikke er
angivet i stævningen, tages kun hensyn hertil, hvis ændrin-
gen er foretaget i et retsmøde, hvor sagsøgte var repræsente-
ret, eller i et processkrift, der er forkyndt for sagsøgte. Er
sagsøgerens påstand uklar, eller må sagsfremstillingen anta-
ges i væsentlige henseender at være urigtig, afvises sagen
ved beslutning eller, hvis sagsøgeren anmoder derom, ved
kendelse. Afgørelsen om afvisning meddeles parterne.
Stk. 4. Udeblivelse fra retsmøder under genoptagelse af
forberedelsen, jf. § 390, stk. 3, og § 398, stk. 1, har den i stk.
1-3 angivne virkning, hvis dette er angivet i indkaldelsen.
Stk. 5. Hvis et processkrift efter § 389, stk. 2, eller et en-
deligt påstandsdokument efter § 391, stk. 1, ikke indleveres
rettidigt, finder reglerne i stk. 1-3 tilsvarende anvendelse,
hvis retten i pålægget efter § 389, stk. 2, eller § 391, stk. 1,
har angivet, at manglende efterkommelse af pålægget kan
medføre udeblivelsesvirkning.
Stk. 6. Hvis ekstrakt efter § 391, stk. 3 og 5, ikke indleve-
res rettidigt, kan retten bestemme, at reglerne i stk. 1 skal
finde tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Retten kan undtagelsesvis undlade at tillægge en
parts udeblivelse eller de forhold, som efter stk. 5 og 6 side-
stilles med udeblivelse, virkning efter denne paragraf. Der
tages herved navnlig hensyn til, om udeblivelsen må antages
at skyldes lovligt forfald, om der i øvrigt må antages at fore-
ligge undskyldende omstændigheder, eller om modparten
ønsker sagen udsat.
§ 395. Anmoder en forbruger om, at en sag, der kan ind-
bringes for et administrativt nævn eller et privat tvistløs-
ningsorgan, der er godkendt af erhvervsministeren eller
Færøernes landsstyre, må blive behandlet ved dette nævn el-
ler tvistløsningsorgan, hæver retten sagen og sender den til
det pågældende administrative nævn eller godkendte private
tvistløsningsorgan. Dette gælder dog ikke, hvis det må anses
for åbenbart, at der ikke kan gives forbrugeren medhold i
klagen, eller hvis sagen ikke skønnes egnet til behandling
ved det pågældende administrative nævn eller godkendte
private tvistløsningsorgan.
Stk. 2. Anmodning efter stk. 1 skal fremsættes senest i det
forberedende møde, jf. § 386, eller, hvis et sådant møde ikke
afholdes, senest 4 uger efter rettens meddelelse om, at der
ikke skal holdes et forberedende møde. Anmodningen kan
fremsættes mundtligt til retsbogen. Retten kan, hvis særlige
omstændigheder taler derfor, tage hensyn til en anmodning,
der fremsættes senere end angivet i 1. pkt., men inden ho-
vedforhandlingens begyndelse.
Stk. 3. Forbrugeren skal gøres bekendt med muligheden
for behandling af sagen ved et administrativt nævn eller et
godkendt privat tvistløsningsorgan.
Stk. 4. Anlægger en af parterne på ny retssag, efter et ad-
ministrativt nævn eller et godkendt privat tvistløsningsorgan
har afsluttet behandlingen af sagen, anses sagen i henseende
til beregning af procesrente og afbrydelse af frister for sags-
anlæg for anlagt ved det oprindelige sagsanlæg, medmindre
den pågældende part ikke har fremmet sagen behørigt.
Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse i
en sag om vederlag til en advokat eller en af de personer,
der er nævnt i § 158, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, hvis den anden part anmoder
om, at sagen behandles ved Advokatnævnet, jf. § 184.
Kapitel 44
Hovedforhandling i 1. instans
§ 396. En parts udeblivelse under hovedforhandlingen, in-
den parten har nedlagt sin påstand, har samme retsvirkning
som udeblivelse fra et retsmøde under sagens forberedelse,
jf. § 394. Er hovedforhandlingen i henhold til § 287, stk. 1,
opdelt i flere afsnit, gælder reglen i 1. pkt. for hvert enkelt
afsnit af hovedforhandlingen.
51
Stk. 2. Sagsøgeren kan hæve sagen, indtil sagsøgeren har
nedlagt sin påstand under hovedforhandlingen. Reglen i §
393, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 397. Retten kan, uanset at modparten ikke har givet
samtykke, tillade, at en part udvider de påstande, parten har
fremsat inden hovedforhandlingen, fremsætter anbringender,
der ikke er anført inden hovedforhandlingen, eller fører be-
viser, som ikke er angivet inden hovedforhandlingen, når
1) det af særlige grunde må anses for undskyldeligt, at an-
modningen ikke er fremkommet tidligere,
2) modparten har tilstrækkelig mulighed for at varetage
sine interesser uden udsættelse af hovedforhandlingen
eller
3) nægtelse af tilladelse vil kunne medføre et uforholds-
mæssigt tab for parten.
Stk. 2. Retten kan, uanset at modparten har givet samtyk-
ke, modsætte sig udvidelse af påstande, fremsættelse af nye
anbringender eller førelse af nye beviser, hvis en imøde-
kommelse af anmodningen må antages at nødvendiggøre en
udsættelse af hovedforhandlingen.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendel-
se, når en part ønsker at påberåbe sig dokumenter, som ikke
er fremkommet inden forberedelsens slutning.
Stk. 4. Ved afgørelse efter stk. 1-3 skal hensyn tages til,
om parten inden hovedforhandlingen kunne have givet med-
delelse efter § 392, stk. 1, eller kunne være fremkommet
med vedkommende dokument.
§ 398. Finder retten, at yderligere forberedelse undtagel-
sesvis er nødvendig, kan den bestemme, at forberedelsen
skal genoptages.
Stk. 2. Reglerne i § 397 gælder under genoptagelsen.
§ 399. Hovedforhandlingen indledes med, at parterne
nedlægger deres påstande. Retten kan bestemme, at påstan-
dene skal være skriftligt affattet, medmindre de fremgår af
tidligere afgivne processkrifter.
Stk. 2. Medmindre retten bestemmer andet, giver sagsøge-
ren herefter en kort fremstilling af sagen, hvorefter bevisfø-
relsen finder sted. Oplæsning af de af parterne påberåbte do-
kumenter finder kun sted, i det omfang der er anledning der-
til. Derefter gør sagsøgeren og sagsøgte rede for deres opfat-
telse af hele sagen, og sluttelig gives parterne lejlighed til
replik og duplik.
Stk. 3. Når forhandlingerne er sluttet, optages sagen til af-
gørelse. Retten kan dog med parternes samtykke udsætte
sagen på parternes stillingtagen til rettens forligsforslag.
Stk. 4. Retten kan tillade, at en part, der er repræsenteret i
retten, deltager i hovedforhandlingen ved anvendelse af tele-
kommunikation, medmindre sådan deltagelse er uhensigts-
mæssig.
Stk. 5. Retten kan tillade, at en part, der ikke er repræsen-
teret i retten, eller en rettergangsfuldmægtig deltager i ho-
vedforhandlingen ved anvendelse af telekommunikation,
hvis sådan deltagelse af særlige grunde er hensigtsmæssig.
§ 400. Retten kan med parternes samtykke bestemme, at
sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, når særlige
grunde taler derfor. Retten træffer i så fald bestemmelse om
parternes udveksling af skriftlige procedureindlæg.
Stk. 2. Indleverer en part ikke rettidigt sit første procedu-
reindlæg, finder § 396, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Indle-
verer en part ikke rettidigt et senere procedureindlæg, slutter
retten den skriftlige procedure og optager sagen til afgørel-
se.
Stk. 3. Reglerne i § 396, stk. 2, § 397 og § 398 finder til-
svarende anvendelse under den skriftlige procedure.
Kapitel 45
Genoptagelse
§ 401. Den, der er dømt som udebleven, kan kræve sagen
genoptaget, når vedkommende skriftligt indgiver anmodning
herom til retten inden 4 uger fra dommens afsigelse. Retten
kan undtagelsesvis genoptage sagen, hvis anmodning indgi-
ves senere, men inden 1 år efter afsigelsen. Retten kan betin-
ge genoptagelse af, at sagsøgte betaler de sagsomkostninger,
der er pålagt sagsøgte, eller stiller sikkerhed for betalingen.
Anmodning om genoptagelse af en sag har samme opsætten-
de virkning som anke, jf. § 537.
Stk. 2. Genoptages sagen, træffer retten bestemmelse om
sagens behandling. Udebliver den, der har krævet sagen
genoptaget, under genoptagelsen, afvises genoptagelsen.
Kapitel 46
Anke
§ 402. Domme afsagt af Retten på Færøerne kan af par-
terne ankes til Østre Landsret. Angår sagen krav, der efter
påstanden har en økonomisk værdi af højst 20.000 kr., kan
dommen kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse,
jf. stk. 2.
Stk. 2. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til
anke af domme, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., hvis sagen
er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler
derfor. Ansøgning om tilladelse skal indgives til nævnet in-
den 4 uger efter dommens afsigelse. Nævnet kan dog undta-
gelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere,
men inden 1 år efter afsigelsen.
Stk. 3. Domme, der er afsagt af Østre Landsret som 1. in-
stans, kan af parterne ankes til Højesteret, for så vidt ikke
andet er bestemt ved lov.
Stk. 4. Domme, der er afsagt af Sø- og Handelsretten, kan
af parterne ankes til Højesteret eller Østre Landsret. Anke
kan ske til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter og
har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklin-
gen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, el-
ler hvis andre særlige grunde i øvrigt taler for, at sagen be-
handles af Højesteret som 2. instans.
Stk. 5. Når en part anker en dom afsagt af Sø- og Handels-
retten til Østre Landsret, har andre parter i sagen, også selv
om der alene påstås stadfæstelse, krav på, at ankesagen be-
handles af Højesteret, hvis betingelserne i stk. 4, 2. pkt., er
opfyldt. Ønsker en anden part, at ankesagen behandles af
Højesteret, indbringer denne part ankesagen for Højesteret
ved at afgive et svarskrift til Højesteret med kopi til lands-
52
retten inden udløbet af den frist, som landsretten har fastsat
for afgivelse af svarskrift.
Stk. 6. Højesteret påser af egen drift, at betingelserne i stk.
4, jf. stk. 5, for anke til Højesteret er opfyldt. Er betingelser-
ne for anke til Højesteret ikke opfyldt, afviser Højesteret an-
ken ved kendelse. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 4, kan
sagen herefter inden den ordinære ankefrists udløb eller,
hvis den ordinære ankefrist udløber inden 2 uger, inden 2
uger efter afsigelsen af Højesterets kendelse om ankens af-
visning indbringes for Østre Landsret. Indbringes sagen se-
nere, finder § 407, stk. 2, 4.-8. pkt., tilsvarende anvendelse. I
de tilfælde, der er nævnt i stk. 5, fortsættes sagens behand-
ling ved landsretten.
Stk. 7. Anken kan omfatte afgørelser, der er truffet under
sagen, for så vidt ikke andet er bestemt ved lov.
Stk. 8. Bestemmelser om sagsomkostninger i domme, som
er afsagt af Østre Landsret eller af Sø- og Handelsretten, kan
kun ankes særskilt med tilladelse fra Procesbevillingsnæv-
net. Bestemmelserne i § 406 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 9. Ved særskilt anke af en bestemmelse om sagsom-
kostninger i en dom, der er afsagt af Sø- og Handelsretten,
finder stk. 4-6 tilsvarende anvendelse.
§ 403. Østre Landsret kan afvise at behandle en sag i 2.
instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet ud-
fald end ved Retten på Færøerne, og sagen ikke er af princi-
piel karakter eller andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sag-
en skal behandles af landsretten. Landsretten kan dog ikke
afvise en sag, som er indbragt efter tilladelse fra Procesbe-
villingsnævnet.
Stk. 2. Hvis Østre Landsret overvejer at afvise en ankesag
efter stk. 1, underrettes parterne herom. Parterne kan heref-
ter inden 2 uger efter at have modtaget meddelelsen give ret-
ten og den anden part underretning om deres bemærkninger,
hvorefter retten træffer afgørelse.
Stk. 3. Retten træffer ved dom afgørelse om afvisning på
det indkomne skriftlige grundlag. Hvor særlige grunde taler
derfor, kan retten bestemme, at der skal foretages mundtlig
forhandling. Retten kan tillade, at en part eller rettergangs-
fuldmægtig deltager i den mundtlige forhandling ved anven-
delse af telekommunikation, medmindre sådan deltagelse er
uhensigtsmæssig.
§ 404. Anke kan ske til forandring, ophævelse eller hjem-
visning.
Stk. 2. Bestemmelser i domme, der er afsagt af Retten på
Færøerne, om sagsomkostninger kan kun indbringes særskilt
for Østre Landsret ved kære, jf. § 428, stk. 1.
Stk. 3. Domme, hvorved retten afviser sagen, fordi den ik-
ke er indbragt for rette domstol eller ikke rettidigt er ind-
bragt for domstolene eller for ankeretten, kan kun indbrin-
ges for højere ret ved kære, jf. § 428, stk. 3. Det samme gæl-
der domme, hvorved landsretten afviser sagen efter § 403,
stk. 1, jf. § 428, stk. 4.
Stk. 4. Den, der er dømt som udebleven, kan kun anke
dommen under påberåbelse af fejl ved sagsbehandlingen.
§ 405. Parterne kan, når tvisten er opstået, aftale, at en
dom vedrørende sagens realitet ikke skal kunne ankes. I sag-
er mellem erhvervsdrivende om forhold, der vedrører parter-
nes erhverv, kan en sådan aftale indgås, før tvisten er opstå-
et. Med erhverv sidestilles offentlig virksomhed.
Stk. 2. Angår dommen både krav, hvor parterne har aftalt,
at dommen ikke kan ankes, og krav, hvor parterne ikke har
indgået en sådan aftale, finder lovens almindelige regler an-
vendelse på anke af dommen, for så vidt angår sidstnævnte
krav.
Stk. 3. Uanset stk. 1 kan en dom altid ankes under påberå-
belse af fejl ved sagsbehandlingen.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1 gælder ikke for de i kapitel 51-56
omhandlede sager.
Stk. 5. En part kan give afkald på anke, når dommen er af-
sagt. Afkaldet skal være udtrykkeligt.
§ 406. Domme, der er afsagt af Østre Landsret som 2. in-
stans, kan ikke ankes. Procesbevillingsnævnet kan dog med-
dele tilladelse til prøvelse i 3. instans, hvis sagen er af prin-
cipiel karakter. Hvis særlige grunde taler for det, kan tilla-
delsen begrænses til en del af det krav, som sagen angår, el-
ler, hvor sagen omfatter flere krav eller spørgsmål, til et af
disse.
Stk. 2. Ansøgning om tilladelse efter stk. 1, 2. pkt., skal
indgives til Procesbevillingsnævnet inden 4 uger efter dom-
mens afsigelse. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele til-
ladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter
afsigelsen.
§ 407. Ankefristen er 4 uger. Fristen regnes fra dommens
afsigelse.
Stk. 2. Anke sker ved indlevering af ankestævning til den
ret, hvis dom indankes. Den ret, hvis dom indankes, sender
inden 1 uge efter modtagelse af anken sagens dokumenter til
ankeinstansen. Anke skal ske inden ankefristens udløb, eller,
hvis der er meddelt tilladelse efter § 402, stk. 2, eller § 406,
inden 4 uger efter at tilladelsen er meddelt ansøgeren. Indle-
veres stævningen senere, afvises anken. Ankeinstansen kan
dog undtagelsesvis tillade anke indtil 1 år efter dommens af-
sigelse. Stævningen skal i så fald indleveres inden 4 uger ef-
ter tilladelsens meddelelse. Bestemmelserne i § 436 finder
tilsvarende anvendelse ved behandlingen af ansøgning om
tilladelse til anke efter fristens udløb. Østre Landsrets afgø-
relse kan kun indbringes for Højesteret efter reglerne i §
429, stk. 3-5.
Stk. 3. En anke, der hæves eller afvises af anden grund
end overskridelse af fristen efter stk. 2, kan med rettens tilla-
delse på ny tages under behandling, hvis ny ankestævning
indleveres på rettens kontor, inden 2 uger efter at sagen blev
hævet eller afvist.
§ 408. Ankestævningen skal indeholde
1) angivelse af den dom, der ankes,
2) angivelse af indstævntes adresse,
3) appellantens påstand,
4) angivelse af de anbringender, dokumenter og andre be-
viser, som appellanten vil påberåbe sig, og som ikke
var påberåbt i foregående instans, og
53
5) angivelse af en postadresse, hvortil meddelelser til ap-
pellanten vedrørende sagen kan sendes, og hvor for-
kyndelse kan ske.
Stk. 2. Med ankestævningen skal indleveres en udskrift af
den dom, der ankes, og kopier af ankestævningen. Endvide-
re indleveres kopier af de i stk. 1, nr. 4, nævnte dokumenter,
hvis de er i appellantens besiddelse. Rettens præsident kan
fastsætte bestemmelser om antallet af kopier.
Stk. 3. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om indførelse af data på domstolenes sagsportal, jf. § 187,
stk. 1, og om indlevering af kopier, jf. stk. 1 og 2.
§ 409. Opfylder ankestævningen ikke kravene i § 408,
stk. 1, nr. 1, 3 og 5, og er den herefter uegnet til at danne
grundlag for sagens behandling, underrettes appellanten om,
at sagen ikke kan fremmes. Efter appellantens anmodning
træffes afgørelse om afvisning af anken ved kendelse. Det
samme gælder, hvis appellanten ikke inden en af retten fast-
sat frist fremsender kopier af de i § 408, stk. 2, nævnte do-
kumenter.
§ 410. Retten lader ankestævningen forkynde for ind-
stævnte på grundlag af de oplysninger, som ankestævningen
indeholder, og pålægger indstævnte at afgive svarskrift,
medmindre indstævnte alene påstår dommen stadfæstet i
overensstemmelse med § 412, stk. 1. Indstævnte skal i for-
bindelse med forkyndelsen gøres bekendt med, at indstævn-
te anses for at have påstået stadfæstelse, hvis indstævnte ik-
ke rettidigt indleverer svarskrift. Fristen for svarskriftets
indlevering til retten skal i almindelighed være på mindst 2
uger. Fristen, der regnes fra forkyndelsen, kan efter anmod-
ning forlænges.
§ 411. Svarskriftet skal indeholde
1) indstævntes påstand,
2) angivelse af de anbringender, dokumenter og andre be-
viser, som indstævnte vil påberåbe sig, og som ikke var
påberåbt i 1. instans, og
3) angivelse af en postadresse, hvortil meddelelser til ind-
stævnte vedrørende sagen kan sendes, og hvor forkyn-
delse kan ske.
Stk. 2. Indsigelser mod anken, som kan frafaldes, skal
fremsættes i svarskriftet. Påstår indstævnte anken afvist, og
ønsker indstævnte dette spørgsmål påkendt særskilt, jf. §
287, kan indstævnte indskrænke sig til i svarskriftet at frem-
sætte sine indsigelser mod anken.
Stk. 3. Svarskriftet skal være ledsaget af de i stk. 1, nr. 2,
nævnte dokumenter, for så vidt de er i indstævntes besiddel-
se.
Stk. 4. Indstævnte skal sende kopi af svarskriftet og de
ledsagende dokumenter til appellanten samtidig med indle-
veringen til retten.
Stk. 5. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om indførelse af data på domstolenes sagsportal, jf. § 187,
stk. 1, og om indlevering af ledsagende dokumenter, jf. stk.
1 og 3.
§ 412. Afgivelse af svarskrift er unødvendig, hvis ind-
stævnte påstår dommen stadfæstet og ikke under anken øn-
sker at påberåbe sig andre anbringender, dokumenter og
lign. end dem, der var påberåbt i foregående instans.
Stk. 2. Indstævnte anses for at have påstået stadfæstelse i
henhold til stk. 1, hvis indstævnte ikke rettidigt afgiver svar-
skrift i overensstemmelse med rettens bestemmelse, jf. §
410. Retten underretter appellanten, hvis svarskrift ikke er
indleveret rettidigt.
§ 413. Retten bestemmer, om forberedelsen af anken skal
fortsætte ved udveksling af yderligere processkrifter eller af-
holdelse af retsmøder, eller om forberedelsen skal sluttes og
sagen straks berammes til hovedforhandling. § 411, stk. 3 og
4, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til indlevering
af yderligere processkrifter. De trufne bestemmelser kan se-
nere ændres.
Stk. 2. Retten kan pålægge en part at indlevere et proces-
skrift inden en af retten fastsat frist. Hvis et processkrift ikke
indleveres rettidigt, finder reglerne i § 421 tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 3. Retten kan tillade, at en part eller rettergangsfuld-
mægtig deltager i et forberedende møde ved anvendelse af
telekommunikation, medmindre sådan deltagelse er uhen-
sigtsmæssig.
Stk. 4. Afholdes et forberedende møde, kan retten bestem-
me, at hovedforhandlingen skal foregå i tilslutning til dette,
hvis parterne er enige herom eller sagen findes tilstrækkeligt
oplyst og også i øvrigt egnet til straks at hovedforhandles.
§ 414. Efter at ankestævningen er forkyndt for indstævn-
te, kan appellanten ikke hæve sagen, hvis indstævnte retti-
digt, jf. § 410, fremsætter anden påstand end stadfæstelse og
ønsker sagen fremmet.
§ 415. Dokumenter, som en part ønsker at påberåbe sig,
men som ikke tidligere er fremsendt, samt meddelelse om
andre beviser, som en part ønsker at føre under hovedfor-
handlingen, men som ikke er angivet i partens processkrif-
ter, skal sendes til retten og modparten snarest muligt og ik-
ke senere end 2 uger før hovedforhandlingen. Afgøres sagen
i medfør af § 423 uden mundtlig hovedforhandling, skal do-
kumenter som nævnt i 1. pkt. sendes til retten og modparten
snarest muligt og senest 2 uger før fristen for indlevering af
det første procedureindlæg.
Stk. 2. Anmodning om bevisførelse uden for hovedfor-
handlingen skal fremsættes, snarest muligt og senest 2 uger
efter at retten har modtaget svarskrift eller et senere proces-
skrift.
§ 416. Retten kan tillade en part at føre beviser, som ikke
er angivet i overensstemmelse med § 415, hvis overskridelse
af fristen må anses for undskyldelig.
§ 417. Påstande, som har været gjort gældende i foregåen-
de instans, men ikke er fremsat i ankestævningen eller i et
rettidigt afgivet svarskrift, jf. § 410, og som heller ikke er
omfattet af § 412, kan retten nægte fremsat, selv om mod-
parten ikke protesterer, hvis påstanden burde have været
fremsat tidligere under anken.
Stk. 2. Indsigelser som nævnt i § 411, stk. 2, der ikke i
overensstemmelse med denne bestemmelse er angivet i
54
svarskriftet, kan kun tages under påkendelse, hvis de i §
418, stk. 2, angivne betingelser er opfyldt.
§ 418. Påstande og anbringender, som ikke har været
gjort gældende i foregående instans, kan, hvis modparten
protesterer, kun tages i betragtning med rettens tilladelse.
Stk. 2. Retten kan meddele tilladelse efter stk. 1, hvis det
anses for undskyldeligt, at de pågældende påstande og an-
bringender ikke tidligere er fremsat, eller der er grund til at
antage, at nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholds-
mæssigt tab for parten. Ved anke til Østre Landsret kan tilla-
delse tillige meddeles, hvis modparten har tilstrækkelig mu-
lighed for at varetage sine interesser.
Stk. 3. Er påstande, som ikke har været gjort gældende i
foregående instans, ikke fremsat i ankestævningen eller i et
rettidigt afgivet svarskrift, jf. § 410, kan retten, selv om
modparten ikke protesterer, nægte fremsættelsen, hvis de
burde have været fremsat tidligere under anken. Det samme
gælder anbringender, som ikke har været gjort gældende i
foregående instans, og som ikke er fremsat under forbere-
delsen af anken.
§ 419. Påstande og anbringender, som ikke har været
gjort gældende i foregående instans, og som ville gøre det
nødvendigt for retten at tage stilling til forhold, som ikke har
foreligget for den foregående instans, kan retten nægte frem-
sat under anken, selv om modparten ikke protesterer.
§ 420. I ankesager tilsender appellanten inden en af retten
fastsat frist inden hovedforhandlingen retten en ekstrakt med
de udvekslede processkrifter og de dokumenter eller dele af
dokumenter, der agtes påberåbt under sagen. Afgøres sagen
i medfør af § 423 uden mundtlig hovedforhandling, skal en
ekstrakt som nævnt i 1. pkt. indleveres til retten senest ved
afslutningen af parternes udveksling af skriftlige procedu-
reindlæg. Retten kan bestemme, at ekstrakten, jf. 1. og 2.
pkt., inden for samme frist tillige skal indleveres til retten på
papir i et nærmere bestemt antal. Retspræsidenten kan be-
stemme, at der i alle rettens sager skal indleveres en ekstrakt
på papir i et bestemt antal.
Stk. 2. Retspræsidenten kan efter forhandling med Advo-
katrådet fastsætte regler om udformning af ekstrakter, jf. stk.
1.
§ 421. Udebliver appellanten fra noget retsmøde ved den
ret, til hvilken sagen er anket, afviser retten anken. Det
samme gælder, hvis appellanten ikke rettidigt har indsendt
behørigt udformet ekstrakt til retten, jf. § 420, stk. 1. Har
indstævnte nedlagt anden påstand end stadfæstelse, fremmes
sagen efter indstævntes anmodning på grundlag af det fore-
liggende skriftlige materiale samt indstævntes bevisførelse
og mundtlige indlæg. Sker udeblivelsen under sagens forbe-
redelse, kan retten dog efter indstævntes anmodning i stedet
tillade, at sagen fremmes på grundlag af det foreliggende
skriftlige materiale og et skriftligt indlæg fra indstævnte. Af-
holdes yderligere retsmøder, indkaldes også appellanten her-
til. Har indstævnte udvidet sin påstand eller fremsat anbring-
ender, der ikke var påberåbt i 1. instans, kan hensyn hertil
kun tages, hvis ændringen eller fremsættelsen er foretaget i
et retsmøde, hvor appellanten var mødt, eller i et proces-
skrift, der er forkyndt for appellanten.
Stk. 2. Udebliver indstævnte fra noget retsmøde ved den
ret, til hvilken sagen er anket, fremmes sagen på grundlag af
det foreliggende skriftlige materiale samt appellantens be-
visførelse og mundtlige indlæg. Sker udeblivelsen under sa-
gens forberedelse, kan retten dog efter appellantens anmod-
ning i stedet tillade, at sagen fremmes på grundlag af det
foreliggende skriftlige materiale og et skriftligt indlæg fra
appellanten. Afholdes yderligere retsmøder, indkaldes også
indstævnte hertil. Har appellanten udvidet sin påstand eller
fremsat anbringender, der ikke var påberåbt i 1. instans, kan
hensyn hertil kun tages, hvis ændringen eller fremsættelsen
er foretaget i et retsmøde, hvor indstævnte var mødt, eller i
et processkrift, der er forkyndt for indstævnte.
Stk. 3. Udebliver begge parter fra noget retsmøde ved den
ret, til hvilken sagen er anket, hæver retten anken.
Stk. 4. Udeblivelse fra et retsmøde under genoptagelse af
forberedelsen har kun den i stk. 1-3 angivne virkning, hvis
dette er angivet i indkaldelsen.
Stk. 5. Retten kan undlade at tillægge en parts udeblivelse
virkning efter stk. 1-3, navnlig hvor udeblivelsen må antages
at skyldes lovligt forfald eller modparten ønsker sagen ud-
sat.
§ 422. Retten kan tillade, at en part, der er repræsenteret i
retten, deltager i hovedforhandlingen ved anvendelse af tele-
kommunikation, medmindre sådan deltagelse er uhensigts-
mæssig.
Stk. 2. Retten kan tillade, at en part, der ikke er repræsen-
teret i retten, eller en rettergangsfuldmægtig deltager i ho-
vedforhandlingen ved anvendelse af telekommunikation,
hvis sådan deltagelse af særlige grunde er hensigtsmæssig.
§ 423. Retten kan bestemme, at sagen afgøres uden
mundtlig hovedforhandling, hvis
1) parterne er enige herom,
2) genstanden for forhandlingen alene er, om anken kan
fremmes, eller
3) det i øvrigt på grund af sagens særlige beskaffenhed
findes hensigtsmæssigt.
Stk. 2. Retten træffer i så fald bestemmelse om parternes
udveksling af skriftlige procedureindlæg.
Stk. 3. Indleverer appellanten ikke rettidigt sit første pro-
cedureindlæg, finder § 421, stk. 1 og 5, tilsvarende anven-
delse. Indleverer en part i øvrigt ikke rettidigt et procedu-
reindlæg, slutter retten den skriftlige procedure og optager
sagen til afgørelse.
§ 424. Har ankeinstansen hjemvist sagen, kan enhver af
parterne inden 4 uger efter dommens afsigelse indgive
skriftlig anmodning om fornyet behandling af sagen til den
ret, til hvilken sagen er hjemvist. I tilfælde af fristoverskri-
delse finder § 407, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
55
Kapitel 47
Kære
§ 425. Kendelser og beslutninger, der er afsagt af Retten
på Færøerne, kan, medmindre andet er bestemt i loven, kæ-
res til Østre Landsret.
Stk. 2. Kendelser og beslutninger om sagsomkostninger,
der er fastsat til højst 20.000 kr., kan ikke kæres. Hvis det er
bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger
til den anden part, kan afgørelsen herom kun indbringes
uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, hvis der er
spørgsmål om tilkendelse af sagsomkostninger med mere
end 20.000 kr. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladel-
se til kære, hvis særlige grunde taler derfor.
Stk. 3. Beslutning efter § 362, stk. 4, om salær, der er fast-
sat til højst 20.000 kr., kan ikke kæres. Procesbevillingsnæv-
net kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige grunde taler
derfor.
Stk. 4. Ansøgning om kæretilladelse efter stk. 2 og 3 skal
indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at af-
gørelsen er truffet. Nævnet kan dog undtagelsesvis give til-
ladelse, hvis ansøgningen indgives senere, men inden 6 må-
neder efter at afgørelsen er truffet.
§ 426. Kendelser og andre beslutninger, der afsiges af
Retten på Færøerne under hovedforhandlingen eller under
dennes forberedelse, kan ikke kæres. Procesbevillingsnæv-
net kan dog meddele tilladelse til kære, hvis kendelsen eller
beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sa-
gens forløb eller af afgørende betydning for parten og der i
øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af Østre
Landsret som 2. instans.
Stk. 2. Ansøgning om kæretilladelse efter stk. 1 skal ind-
gives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at afgø-
relsen er truffet.
§ 427. Efter at der er afsagt dom i en sag, kan afgørelser,
der er truffet under sagen, ikke kæres af en part, og retten
kan ophæve en allerede iværksat kære, hvis det spørgsmål,
afgørelsen angår, kan inddrages under en senere anke af sag-
en.
Stk. 2. Reglerne i § 405 finder tilsvarende anvendelse på
kendelser, der afsiges efter reglerne i § 287.
§ 428. Bestemmelser i domme afsagt af Retten på Færøer-
ne om sagsomkostninger, der er fastsat til mere end 20.000
kr., kan indbringes særskilt for Østre Landsret ved kære.
Hvis det er bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsom-
kostninger til den anden part, kan bestemmelsen herom kun
indbringes særskilt, hvis der er spørgsmål om tilkendelse af
sagsomkostninger med mere end 20.000 kr.
Stk. 2. Procesbevillingsnævnet kan give tilladelse til kære
af bestemmelser i domme om sagsomkostninger, der efter
stk. 1 ikke kan påkæres, hvis særlige grunde taler derfor.
Bestemmelserne i § 425, stk. 4, finder tilsvarende anvendel-
se.
Stk. 3. Domme, hvorved retten afviser sagen, fordi den ik-
ke er indbragt for rette domstol eller ikke rettidigt er ind-
bragt for domstolene eller ankeretten, kan indbringes for hø-
jere ret ved kære. Hvis dommen er afsagt af Østre Landsret
som ankeinstans, kan kære kun ske med Procesbevillings-
nævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan gives, hvis kæren
vedrører spørgsmål af principiel karakter. Ansøgning om
kæretilladelse skal indgives til nævnet, inden 2 uger efter at
afgørelsen er truffet. Procesbevillingsnævnet kan dog undta-
gelsesvis give tilladelse, hvis ansøgning indgives senere,
men inden 6 måneder efter at afgørelsen er truffet.
Stk. 4. Domme, hvorved Østre Landsret afviser sagen ef-
ter § 403, kan indbringes for Højesteret ved kære. Kære kan
kun ske med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilla-
delse kan gives, hvis særlige grunde taler derfor. Ansøgning
om kæretilladelse skal indgives til nævnet, inden 2 uger ef-
ter at afgørelsen er truffet. Procesbevillingsnævnet kan dog
undtagelsesvis give tilladelse, hvis ansøgning indgives sene-
re, men inden 6 måneder efter at afgørelsen er truffet.
§ 429. Kendelser og beslutninger, der afsiges af Østre
Landsret efter reglerne i § 287 i en sag, der behandles af ret-
ten som 1. instans, kan kæres til Højesteret, hvis afgørelsen
kan fuldbyrdes eller Procesbevillingsnævnet har tilladt, at
afgørelsen indbringes særskilt. Sådan tilladelse kan gives,
hvis der foreligger særlige grunde, jf. § 287, stk. 4.
Stk. 2. En kendelse om afvisning, der afsiges af Østre
Landsret efter § 272, stk. 5, kan kæres til Højesteret uden
forudgående tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Stk. 3. I andre tilfælde kan landsrettens kendelser og be-
slutninger kæres til Højesteret med Procesbevillingsnævnets
tilladelse. Sådan tilladelse kan gives, hvis kæren vedrører
spørgsmål af principiel karakter. Hvis kendelsen eller be-
slutningen er afsagt efter reglerne i § 287, skal der desuden
foreligge særlige grunde, jf. § 287, stk. 4.
Stk. 4. Ansøgning om kæretilladelse efter stk. 1 og 3 skal
indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at af-
gørelsen er truffet. Procesbevillingsnævnet kan dog undta-
gelsesvis give tilladelse efter stk. 3, 1. og 2. pkt., hvis ansøg-
ning indgives senere, men inden 6 måneder efter at afgørel-
sen er truffet.
Stk. 5. Hvis særlige grunde taler for det, kan en tilladelse
efter stk. 3 til at kære til Højesteret som 3. instans begrænses
til en del af sagen.
§ 430. Kendelser og beslutninger, der afsiges af Sø- og
Handelsretten efter reglerne i § 287, kan kæres til Østre
Landsret, hvis afgørelsen kan fuldbyrdes eller Procesbevil-
lingsnævnet har tilladt, at afgørelsen indbringes særskilt. Så-
dan tilladelse kan gives, hvis der foreligger særlige grunde,
jf. § 287, stk. 4.
Stk. 2. I andre tilfælde kan Sø- og Handelsrettens kendel-
ser og beslutninger kæres til Østre Landsret med Procesbe-
villingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan gives, hvis
kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Kære sker
til den landsret, i hvis kreds sagen skulle have været anlagt
efter reglerne i kapitel 30, hvis sagen ikke var blevet anlagt
ved Sø- og Handelsretten.
Stk. 3. Ansøgning om kæretilladelse efter stk. 1 og 2 skal
indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at af-
gørelsen er truffet. Procesbevillingsnævnet kan dog undta-
gelsesvis give tilladelse efter stk. 2, hvis ansøgning indgives
senere, men inden 6 måneder efter at afgørelsen er truffet.
56
§ 431. Kære kan iværksættes af enhver, over for hvem
kendelsen eller beslutningen indeholder en afgørelse.
Stk. 2. Kendelser om dørlukning kan tillige kæres af per-
soner, der
1) er omfattet af § 218, stk. 1, 2 eller 4, og
2) har været til stede eller været repræsenteret ved en per-
son som nævnt i nr. 1 fra samme massemedie i det rets-
møde, hvor retten behandlede spørgsmålet.
Stk. 3. Kære sker ved indlevering af et kæreskrift til den
ret, hvis afgørelse kæres. Skriftet skal indeholde den kæren-
des påstand og om fornødent en angivelse af de grunde,
hvorpå kæren støttes. En kopi af kæreskriftet skal samtidig
sendes til modparten.
Stk. 4. Kære af afgørelser, der er afsagt af Retten på Færø-
erne, kan dog altid fremsættes mundtligt til retsbogen. Det
samme gælder kære af afgørelser, der er afsagt af Østre
Landsret eller af Sø- og Handelsretten, og som iværksættes
af vidner, skønsmænd eller de i § 331 eller § 337, stk. 1,
nævnte tredjemænd.
Stk. 5. Kære kan støttes på nye anbringender og beviser.
§ 432. Kærefristen, der regnes fra den dag, afgørelsen er
truffet, er 2 uger.
Stk. 2. Kære skal ske inden kærefristens udløb, eller, hvis
der er meddelt tilladelse efter § 425, § 426, stk. 1, § 428, §
429 eller § 430, stk. 2, inden 2 uger efter at tilladelsen er
meddelt ansøgeren. Hvis der er meddelt tilladelse efter §
429, stk. 3, jf. § 287, stk. 4, skal kære ske, inden 4 uger efter
at tilladelsen er meddelt ansøgeren. Iværksættes kære sene-
re, afvises kæren af den ret, hvortil afgørelsen kæres. Retten
kan dog undtagelsesvis tillade kære indtil 6 måneder efter
afgørelsen. Kæreskriftet skal i så fald indleveres inden 2
uger efter tilladelsens meddelelse. Bestemmelserne i § 436
finder tilsvarende anvendelse ved behandling af ansøgning
om tilladelse til kære efter fristens udløb.
§ 433. Kære har ikke opsættende virkning, medmindre
andet er bestemt i loven eller det bestemmes af den ret, hvis
afgørelse kæres, eller den ret, hvortil afgørelsen kæres. Det
samme gælder ansøgning til Procesbevillingsnævnet om til-
ladelse til kære efter § 426.
§ 434. Den ret, hvis afgørelse kæres, indsender, for så vidt
den ikke omgør sin afgørelse, jf. §§ 225 og 267, til den ret,
hvortil afgørelsen kæres, inden 1 uge efter modtagelsen af
kæreskriftet eller tilførsel til retsbogen om kæren
1) kæreskriftet eller, i de i § 431, stk. 4, nævnte tilfælde,
kopi af retsbogen,
2) kopi af den afgørelse, der kæres, og
3) bilag af betydning for kæresagen.
Stk. 2. Retten kan vedlægge en erklæring om kæren.
Stk. 3. Retten giver parterne meddelelse om sagens ind-
sendelse og om indholdet af rettens erklæring.
§ 435. Parterne har adgang til at indsende skriftlige udta-
lelser til den ret, hvortil afgørelsen kæres. Udtalelser, der
fremkommer til retten senere end 10 dage efter afgivelsen af
den i § 434, stk. 3, nævnte meddelelse, tages kun i betragt-
ning, hvis der endnu ikke er truffet afgørelse i sagen.
Stk. 2. Den ret, hvortil afgørelsen kæres, kan fra parterne
og den ret, hvis afgørelse kæres, indhente oplysninger eller
erklæringer.
§ 436. Retten træffer ved kendelse afgørelse i sagen på
det indkomne skriftlige grundlag.
Stk. 2. Hvor særlige grunde taler derfor, kan retten be-
stemme, at der skal foretages mundtlig forhandling. Parterne
opfordres i så fald til at give møde. Retten kan tillade, at en
part eller rettergangsfuldmægtig deltager i den mundtlige
forhandling ved anvendelse af telekommunikation, medmin-
dre sådan deltagelse er uhensigtsmæssig. Udebliver den kæ-
rende, afvises kæremålet.
§ 437. Omgørelse af en kendelse om dørlukning, der er
kæret efter § 431, stk. 2, er uden retsvirkning for det retsmø-
de, der er afholdt i den ret, hvis afgørelse er kæret.
Kapitel 48
Ekstraordinær genoptagelse og anke
§ 438. Højesteret kan undtagelsesvis tillade, at en af ret-
ten afgjort sag genoptages, når
1) det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen
uden ansøgerens fejl har været urigtigt oplyst, og at
sagen efter en genoptagelse vil få et væsentlig forskel-
ligt resultat,
2) det må anses for givet, at ansøgeren kun ad denne vej
vil kunne undgå eller oprette et for ansøgeren indgri-
bende tab, og
3) omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genopta-
gelse.
Stk. 2. Højesteret kan under de i stk. 1 nævnte betingelser
tillade, at en dom, der er afsagt af Østre Landsret eller Ret-
ten på Færøerne, ankes efter udløbet af den i § 407, stk. 2, 5.
pkt., nævnte frist på 1 år.
Stk. 3. Højesteret bestemmer, hvordan en ansøgning om
tilladelse efter stk. 1 eller 2 skal behandles, og om lovens al-
mindelige regler skal fraviges ved den fornyede behandling
af sagen.
Stk. 4. Når tilladelsen er givet, kan Højesteret eller den
ret, der behandler sagen, efter anmodning bestemme, at
virkningerne af den afsagte dom skal stilles i bero. Sådan
bestemmelse kan betinges af, at der stilles sikkerhed.
Stk. 5. Afkald på retten til ekstraordinær genoptagelse og
anke er ikke bindende.
Kapitel 49
Behandling af sager om mindre krav
§ 439. Reglerne i dette kapitel anvendes på sager ved Ret-
ten på Færøerne om følgende krav:
1) Krav, der ikke har økonomisk værdi, eller som har en
økonomisk værdi af højst 50.000 kr.
2) Krav, hvor parterne, efter at tvisten er opstået, aftaler,
at reglerne i dette kapitel skal finde anvendelse. I sager
mellem erhvervsdrivende om forhold, der vedrører par-
ternes erhverv, kan sådan aftale dog også indgås, før
tvisten er opstået.
57
Stk. 2. Parterne kan, efter at tvisten er opstået, aftale, at en
sag, der er omfattet af stk. 1, nr. 1, ikke skal behandles efter
reglerne i dette kapitel.
Stk. 3. Reglerne i dette kapitel gælder ikke for de i kapitel
32, 50-56 og 100 omhandlede sager.
§ 440. Sagens værdi som nævnt i § 439 bestemmes efter
påstanden i stævningen. Omfatter påstanden flere krav mel-
lem de samme to parter, er sagens værdi den samlede værdi
af disse krav. Renter og omkostninger medregnes ikke.
Stk. 2. Angår påstanden en ydelse, der skal betales et ube-
stemt antal gange, beregnes værdien ved at gange ydelserne
pr. år med ti, jf. dog stk. 3. Angår påstanden en ydelse, der
skal betales et bestemt antal gange, beregnes værdien ved at
gange ydelsen pr. gang med antallet af gange, ydelsen skal
betales. Værdien kan dog ikke overstige ydelserne pr. år
ganget med ti, jf. dog stk. 3. Er ydelserne ikke af samme
størrelse, lægges ydelserne for det sidste år inden sagens an-
læg til grund for beregningen.
Stk. 3. Værdien af sager om leje af hus eller husrum be-
regnes, når sagen omfattes af stk. 2, 1. pkt., ved at gange den
årlige ydelse, påstanden angår, med fem. Omfattes sagen af
stk. 2, 2. pkt., kan værdien ikke overstige ydelserne pr. år
ganget med fem. For sager om opsigelse eller ophævelse af
lejemål fastsættes sagens værdi dog til 1 års leje.
§ 441. Retten kan efter anmodning fra en part eller af
egen drift bestemme, at sagens videre behandling ved retten
skal ske uden anvendelse af reglerne i dette kapitel, hvis
sagen
1) angår særlig komplicerede faktiske eller retlige spørgs-
mål eller
2) har særlig betydning for en part ud over påstanden.
Stk. 2. Retten kan endvidere efter anmodning fra en part
bestemme, at sagens videre behandling ved retten skal ske
uden anvendelse af reglerne i dette kapitel, hvis påstanden
udvides ud over beløbsgrænsen i § 439, stk. 1, nr. 1.
§ 442. Bevisførelse kræver rettens tilladelse. Tilladelse
gives, når det må anses for sandsynligt, at bevisførelsen er af
betydning for sagen.
§ 443. Efter anmodning fra en part kan sagkyndig oplys-
ning af en sag tilvejebringes ved skriftlig besvarelse af
spørgsmål stillet af retten til en sagkyndig person eller orga-
nisation. Når særlige grunde taler for det, kan retten bestem-
me, at en sagkyndig person eller en repræsentant for en sag-
kyndig organisation skal supplere den skriftlige besvarelse
ved mundtlig forklaring.
Stk. 2. Parterne skal have mulighed for på forhånd at udta-
le sig om spørgsmålene og at få oplyst de forventede udgif-
ter ved at tilvejebringe den sagkyndige oplysning.
Stk. 3. Domstolsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
den praktiske fremgangsmåde ved sagkyndig oplysning af
en sag. Domstolsstyrelsen kan beskikke personer eller orga-
nisationer til at afgive sagkyndige vurderinger eller erklæ-
ringer.
Stk. 4. Reglerne i § 243, stk. 3 og 4, § 244, § 251, stk. 3, §
252 og § 253, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 444. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om afhol-
delse af retsmøder uden for sædvanlig kontortid.
§ 445. Forberedelsen sker efter reglerne i kapitel 43 med
de ændringer, der fremgår af stk. 2-6.
Stk. 2. Retten forbereder sagen. Under forberedelsen brin-
ges parternes stilling til sagens faktiske og retlige omstæn-
digheder på det rene, og det søges derunder klargjort, hvilke
omstændigheder der ikke bestrides, og hvilke der skal være
genstand for bevisførelse. Det søges endvidere klargjort,
hvilken bevisførelse der skal finde sted.
Stk. 3. Retten kan pålægge en part at svare på en henven-
delse fra retten inden en nærmere angiven frist. Svarer par-
ten ikke rettidigt på rettens henvendelse, finder reglerne i §
394 tilsvarende anvendelse, hvis retten i pålægget har angi-
vet, at manglende efterkommelse af pålægget kan medføre
udeblivelsesvirkning.
Stk. 4. Retten kan indkalde parterne til et retsmøde under
forberedelsen. Reglerne i § 386, stk. 2 og 6, finder tilsvaren-
de anvendelse. Indkaldelsen skal indeholde oplysning om
retsvirkningerne af udeblivelse, jf. § 394.
Stk. 5. Retten udarbejder en fortegnelse over parternes på-
stande, anbringender og beviser. Forberedelsen sluttes tid-
ligst 14 dage herefter. Retten kan dog beslutte, at der ikke
skal udarbejdes en fortegnelse, hvis det findes forsvarligt at
afholde hovedforhandling på det foreliggende grundlag.
Stk. 6. Reglerne i §§ 386-389 og 391 finder ikke anven-
delse, jf. dog stk. 4, 2. pkt.
§ 446. Under hovedforhandlingen skal der ikke gives den
fremstilling af sagen, der er nævnt i § 399, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 2. Det skal fremgå af dommen, at sagen har været be-
handlet efter dette kapitel.
§ 447. Sagsomkostningerne fastsættes efter reglerne i ka-
pitel 40, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. I sager om krav, der har en økonomisk værdi af
højst 5.000 kr., erstattes udgifter til advokatbistand eller bi-
stand fra en person, der i medfør af § 306, stk. 5, erhvervs-
mæssigt eller i medfør af § 306, stk. 6, repræsenterer en
part, med højst 1.500 kr. ekskl. moms. I sager om krav, der
har en økonomisk værdi over 5.000 kr., men ikke over
10.000 kr., erstattes udgifter til advokatbistand eller bistand
fra en person, der i medfør af § 306, stk. 5, erhvervsmæssigt
eller i medfør af § 306, stk. 6, repræsenterer en part, med
højst 2.500 kr. eksklusive moms.
Stk. 3. Reglerne i stk. 2 kan ikke fraviges ved aftale, før
tvisten er opstået.
§ 448. Hvis parterne aftaler, at en sag ikke skal behandles
efter reglerne i dette kapitel, jf. § 439, stk. 2, og der ikke vil-
le have været grundlag for, at retten i medfør af § 441 be-
stemte, at sagen skulle behandles uden anvendelse af regler-
ne i dette kapitel, begrænses virkningen af fri proces til de
omkostninger ved sagen, der ville have været forbundet med
sagens behandling efter dette kapitel.
Stk. 2. Uanset § 362, stk. 5, kan der træffes aftale mellem
parten og den beskikkede advokat om, at parten skal betale
salær og godtgørelse, der i medfør af stk. 1 ikke dækkes af
statskassen.
58
§ 449. Anke af domme til Østre Landsret sker efter reg-
lerne i kapitel 46 med de afvigelser, der følger af stk. 2-5.
Stk. 2. Anke sker ved indlevering af en ankestævning til
Retten på Færøerne. Ankestævningen skal indeholde appel-
lantens påstand og om fornødent en angivelse af de grunde,
hvorpå anken støttes. Med ankestævningen skal indleveres
en kopi heraf og af eventuelle bilag. Retten på Færøerne
sender ankestævningen, kopi af den dom, der ankes, og bi-
lag af betydning for ankesagen til Østre Landsret.
Stk. 3. Ankestævningen forkyndes for indstævnte ved
Østre Landsrets foranstaltning, og appellanten underrettes
herom. Indstævnte opfordres samtidig til at fremsætte sine
bemærkninger til ankestævningen inden en af landsretten
fastsat frist. Landsretten kan bestemme, at yderligere pro-
cesskrifter skal udveksles.
Stk. 4. Anken afgøres på skriftligt grundlag, medmindre
landsretten efter sagens beskaffenhed finder, at der er grund
til mundtlig behandling. Fremsætter begge parter anmod-
ning om mundtlig forhandling, skal anmodningen i alminde-
lighed imødekommes.
Stk. 5. Følgende regler om anke finder ikke anvendelse:
1) § 407, stk. 2, 1. pkt., om indlevering af ankestævning.
2) §§ 408-413 om ankestævning, svarskrift og yderligere
forberedelse.
3) §§ 415 og 416 om angivelse af beviser.
4) § 417 om afskæring af påstande og anbringender, der er
fremsat for sent.
5) § 420 om kopier til brug for hovedforhandlingen.
6) § 421 om udeblivelse, jf. dog stk. 6.
7) § 423 om afgørelse uden mundtlig hovedforhandling.
Stk. 6. § 421, stk. 1, 1., 3. og 6. pkt., stk. 2, 1. og 4. pkt.,
og stk. 3 og 5, finder anvendelse under en eventuel hoved-
forhandling.
Stk. 7. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om indførelse af data på domstolenes sagsportal, jf. § 187,
stk. 1, og om indlevering af dokumenter, jf. stk. 2.
Kapitel 50
Midlertidige afgørelser om forbud og påbud i en borgerlig
sag
§ 450. Efter anmodning kan retten efter reglerne i dette
kapitel ved et forbud eller påbud bestemme, at private og re-
præsentanter for stat, hjemmestyre og kommune i disses
egenskab af parter i private retsforhold midlertidigt skal fo-
retage, undlade eller tåle bestemte handlinger.
Stk. 2. Hvis formålet med en anmodning efter stk. 1 er at
opnå sikkerhed for fyldestgørelse af et pengekrav, skal an-
modning herom indgives og behandles efter reglerne i kapi-
tel 69 om arrest.
Stk. 3. Hvis formålet med en anmodning efter stk. 1 er at
sikre bevis for en krænkelse af immaterialrettigheder m.v.,
skal anmodning herom indgives og behandles efter reglerne
om bevissikring i kapitel 71.
Stk. 4. Med hensyn til luftfartøjer, fremmede statsskibe og
skibsladninger, der tilhører fremmede stater, kan forbud og
påbud kun anvendes efter reglerne herom i anden lovgiv-
ning.
§ 451. Anmodning om meddelelse af forbud eller påbud
indgives til en ret, der har saglig kompetence efter § 270 el-
ler § 271, stk. 1, og stedlig kompetence efter kapitel 30 til at
behandle en sådan sag. § 271, stk. 2, og § 273 finder tilsva-
rende anvendelse.
Stk. 2. Hvis tvisten om den rettighed, der søges beskyttet
ved forbuddet eller påbuddet, skal afgøres ved voldgift eller
en udenlandsk domstol, indgives anmodning om meddelelse
af forbud eller påbud til en ret, som ville have haft saglig og
stedlig kompetence efter stk. 1.
§ 452. Forbud eller påbud kan meddeles, hvis den part,
der anmoder om meddelelse af forbuddet eller påbuddet,
godtgør eller sandsynliggør,
1) at parten har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet
eller påbuddet,
2) at modpartens adfærd nødvendiggør, at der meddeles
forbud eller påbud, og
3) at partens mulighed for at opnå sin ret vil forspildes,
hvis parten henvises til at afvente tvistens retlige afgø-
relse.
§ 453. Forbud eller påbud kan ikke meddeles, når det
skønnes, at lovens almindelige regler om straf og erstatning
og eventuelt en af modparten tilbudt sikkerhed yder parten
tilstrækkeligt værn.
Stk. 2. Retten kan nægte at meddele forbud eller påbud,
hvis det vil påføre modparten skade eller ulempe, der står i
åbenbart misforhold til partens interesse i meddelelse af for-
buddet eller påbuddet.
§ 454. Retten kan bestemme, at parten som betingelse for
meddelelse af forbud eller påbud skal stille sikkerhed for
den skade og ulempe, som kan påføres modparten ved for-
buddet eller påbuddet.
Stk. 2. Retten bestemmer sikkerhedens art og størrelse.
Stk. 3. Har retten stillet krav om sikkerhed, meddeles for-
bud eller påbud først, når den forlangte sikkerhed er stillet.
Retten giver parterne besked om tidspunktet for forbuddets
eller påbuddets meddelelse, hvis dette tidspunkt ikke allere-
de er oplyst i et retsmøde, jf. § 210.
Stk. 4. Parterne kan, når tvisten er opstået, aftale, at for-
bud og påbud kan meddeles uden sikkerhedsstillelse. I sager
mellem erhvervsdrivende om forhold, der vedrører parternes
erhverv, kan en sådan aftale også indgås, før tvisten er op-
stået. Med erhverv sidestilles offentlig virksomhed. Retten
kan efter anmodning undtagelsesvis se bort fra en aftale som
nævnt i 2. pkt., hvis hensynet til den ene part i særlig grad
taler herfor.
§ 455. Anmodning om meddelelse af forbud eller påbud
skal opfylde kravene i § 381. § 382 finder tilsvarende an-
vendelse.
§ 456. Anmodningen om meddelelse af forbud eller på-
bud behandles i et retsmøde, hvor den fornødne bevisførelse
finder sted. Retten kan afskære en bevisførelse, som findes
uforenelig med hensynet til forretningens fremme. § 377
finder tilsvarende anvendelse.
59
Stk. 2. Retten fastsætter tid og sted for det i stk. 1 nævnte
møde og giver meddelelse herom til den part, der har anmo-
det om meddelelse af forbuddet eller påbuddet.
Stk. 3. Retten underretter så vidt muligt modparten om tid
og sted for mødet. Underretning kan ske ved tilsigelse, jf.
stk. 4 og 5. Underretning kan dog undlades, hvis retten fin-
der det ubetænkeligt at afholde mødet uden forudgående
meddelelse til modparten, eller hvis det må antages, at for-
målet med forbuddet eller påbuddet vil forspildes, hvis mod-
parten underrettes.
Stk. 4. Retten kan med et af denne fastsat varsel tilsige
den, som anmodningen om meddelelse af forbud eller påbud
retter sig imod, til mødet, hvis parten har bopæl eller op-
holdssted på Færøerne eller driver erhvervsmæssig virksom-
hed på Færøerne. Det kan i tilsigelsen pålægges parten at
møde personligt. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om
varslet og om virkningerne af udeblivelse.
Stk. 5. Er den part, som anmodningen om meddelelse af
forbud eller påbud retter sig imod, en forening, et selskab
el.lign., kan foreningens, selskabets el.lign.s direktør eller
forretningsfører eller i fornødent fald et medlem af bestyrel-
sen tilsiges efter stk. 4, hvis vedkommende har bopæl eller
opholdssted på Færøerne eller foreningen, selskabet el.lign.
har hjemting i eller driver erhvervsmæssig virksomhed på
Færøerne.
§ 457. Hvis den part, der har anmodet om meddelelse af
forbuddet eller påbuddet, ikke møder, afvises anmodningen
om meddelelse af forbud eller påbud.
Stk. 2. Hvis den part, som anmodningen om meddelelse af
forbud eller påbud retter sig imod, ikke er til stede, kan an-
modningen om meddelelse af forbud eller påbud imødekom-
mes, hvis den er tilstrækkeligt begrundet i sagsfremstillin-
gen og det i øvrigt fremkomne og parten er lovligt tilsagt el-
ler underretning af parten er undladt i medfør af § 456, stk.
3, 3. pkt. Retten kan udsætte mødet, hvis retten finder det
ønskeligt, at parten bør være til stede.
Stk. 3. § 399, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse
under mødet.
§ 458. Retten kan udsætte sagen, hvis
1) et retsforhold, hvis fastsættelse vil få indflydelse på sa-
gens udfald, er under behandling ved en ret eller en ad-
ministrativ myndighed eller
2) der foreligger andre særlige grunde.
§ 459. Tredjemand kan indtræde som part under behand-
lingen af anmodningen om meddelelse af forbud eller på-
bud, for så vidt angår spørgsmålet, om forbuddet eller på-
buddet vil stride imod den pågældendes ret. Indtrædelsen
sker ved en erklæring herom til retten.
Stk. 2. Tredjemand, der har en retlig interesse i udfaldet af
en sag, kan indtræde i sagen til støtte for en af parterne. §
286, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 460. Retten træffer afgørelse om betaling af de omkost-
ninger, der er forbundet med afgørelsen om forbud eller på-
bud. Rettens afgørelse træffes i overensstemmelse med reg-
lerne i kapitel 40. Hvis sag om den rettighed, der påstås
krænket, allerede er anlagt ved en domstol i riget, kan retten
henskyde afgørelsen til afgørelsen om sagsomkostninger i
den verserende sag.
§ 461. Retten vejleder i fornødent omfang den, der ikke
møder med advokat, om dennes retsstilling.
Stk. 2. Retten kan give en person, der opfylder de økono-
miske betingelser efter § 353, fri proces, hvis den pågælden-
de har behov for advokatbistand.
Stk. 3. Retten vejleder den, som forbuddet eller påbuddet
retter sig imod, om retsvirkningerne af afgørelsen, herunder
at overtrædelse af forbuddet eller påbuddet kan medføre
strafansvar, jf. § 469.
§ 462. Hvis retten meddeler forbud eller påbud, kan retten
efter anmodning fra den part, der har anmodet om meddelel-
se af forbuddet eller påbuddet, samtidig træffe afgørelse om
at beslaglægge rørligt gods, hvis der er bestemte grunde til
at antage, at det vil blive anvendt til overtrædelse af forbud-
det eller påbuddet. Hvis retten finder, at spørgsmålet om be-
slaglæggelse bør behandles særskilt, kan retten henvise
spørgsmålet til særskilt behandling ved fogedretten efter
reglerne i kapitel 70.
Stk. 2. Det beslaglagte opbevares på partens bekostning af
retten eller af den, retten bemyndiger hertil.
Stk. 3. Retten kan betinge beslaglæggelse af, at parten stil-
ler sikkerhed for de i stk. 2 nævnte omkostninger. Beslag-
læggelse kan endvidere betinges af, at en i medfør af § 454
fastsat sikkerhed forhøjes.
Stk. 4. Under behandlingen af en anmodning om beslag-
læggelse finder § 548, stk. 3, § 551, stk. 2, § 552, stk. 2, og
§§ 554 og 555 tilsvarende anvendelse.
§ 463. Bistand til opretholdelse eller gennemførelse af et
meddelt forbud eller påbud ydes af fogedretten efter regler-
ne i kapitel 70.
§ 464. Hvis sag om den rettighed, der påstås krænket, ik-
ke allerede er anlagt ved en domstol i riget eller en uden-
landsk domstol eller indledt ved en voldgiftsret, skal den,
der har anmodet om meddelelse af forbud eller påbud, inden
2 uger efter at afgørelsen om at meddele forbud eller påbud
er endelig, anlægge eller indlede en sådan sag. Hvis sagen
anlægges ved en domstol i riget, skal sagen anlægges ved
den ret, der har behandlet anmodningen om meddelelse af
forbud eller påbud i 1. instans, eller ved Sø- og Handelsret-
ten efter § 271, stk. 1. § 271, stk. 2, og §§ 272 og 273 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når forbud el-
ler påbud er afværget ved sikkerhedsstillelse.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan fraviges ved parternes aftale. En så-
dan aftale kan først indgås, når der er truffet endelig afgørel-
se om at meddele forbud eller påbud.
§ 465. Et forbud eller påbud gælder, indtil det ophæves
efter stk. 2 eller 3 eller bortfalder efter stk. 4.
Stk. 2. Et forbud eller påbud kan ophæves helt eller del-
vis, hvis
1) betingelserne for rettens meddelelse af forbud eller på-
bud ikke længere er opfyldt,
60
2) den part, der har opnået forbuddet eller påbuddet, util-
børligt forhaler sagen eller
3) sag efter § 464 ikke anlægges eller indledes rettidigt,
hæves eller afvises.
Stk. 3. Et forbud eller påbud i en sag, hvor sagen om den
rettighed, der påstås krænket, skal afgøres ved udenlandsk
domstol eller ved voldgift, kan endvidere ophæves, når af-
gørelsen i sagen om den rettighed, der påstås krænket, er en-
delig.
Stk. 4. Et forbud eller påbud i en sag, hvor sagen om den
rettighed, der påstås krænket, skal afgøres ved en domstol i
riget, bortfalder, hvis forbuddet eller påbuddet ikke forinden
er ophævet efter stk. 2, når der er afsagt dom i sagen om den
rettighed, der påstås krænket, og anke ikke er iværksat inden
ankefristens udløb eller en rettidigt iværksat anke senere er
frafaldet eller andet er bestemt i dommen.
Stk. 5. Anmodning om ophævelse af et forbud eller påbud
indgives skriftligt til den ret, der har behandlet anmodningen
om meddelelse af forbud eller påbud i 1. instans.
Stk. 6. Forinden et forbud eller påbud ophæves, skal retten
så vidt muligt give den part, der har opnået forbuddet eller
påbuddet, lejlighed til at udtale sig.
§ 466. Retten på Færøernes afgørelser om forbud og på-
bud, herunder en afgørelse om ophævelse af forbud eller på-
bud eller en selvstændig afgørelse om betaling af de om-
kostninger, der er forbundet med behandlingen af spørgsmå-
let, træffes ved kendelse, der kan kæres efter reglerne i kapi-
tel 66. Kære har ikke opsættende virkning for afgørelsen om
forbud eller påbud.
Stk. 2. Sø- og Handelsrettens afgørelser om forbud og på-
bud, herunder en afgørelse om ophævelse af forbud eller på-
bud eller en selvstændig afgørelse om betaling af de om-
kostninger, der er forbundet med behandlingen af spørgsmå-
let, træffes ved kendelse, der kan kæres til Østre Landsret.
Kapitel 66 finder tilsvarende anvendelse. Kære har ikke op-
sættende virkning for afgørelsen om forbud og påbud.
§ 467. Den, som har opnået et forbud eller påbud på
grundlag af en rettighed, som viser sig ikke at bestå, skal be-
tale modparten erstatning for tab og godtgørelse for tort. Det
samme gælder, når forbuddet eller påbuddet bortfalder eller
ophæves på grund af efterfølgende omstændigheder, hvis
det må antages, at rettigheden ikke bestod.
Stk. 2. Viser rettighedshaverens ret sig alene at bestå i et
mindre omfang, skal rettighedshaveren betale modparten er-
statning for det tab, der følger af, at forbuddet eller påbuddet
har haft for stor udstrækning.
Stk. 3. Er forbuddet eller påbuddet ulovligt af andre grun-
de, skal rettighedshaveren betale modparten erstatning for
tab og godtgørelse for tort, hvis rettighedshaveren burde ha-
ve undladt at begære forbud eller påbud.
Stk. 4. Krav efter stk. 1-3 kan gøres gældende som mod-
krav under sagen, hvis denne allerede verserer ved en dom-
stol i riget, eller under selvstændigt søgsmål. Selvstændigt
søgsmål, der først kan anlægges, når forbuddet eller påbud-
det er ophævet eller bortfaldet, jf. § 465, skal anlægges in-
den 3 måneder efter ophævelsen eller bortfaldet.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse, når et for-
bud eller påbud afværges ved sikkerhedsstillelse, jf. § 453,
stk. 1.
Stk. 6. Ophæves et forbud eller påbud under kære, kan der
ved afgørelsen i kæresagen tillægges modparten erstatning
og godtgørelse efter stk. 1-3.
§ 468. Hvis sagen om den rettighed, der påstås krænket,
afgøres ved en domstol i riget, træffes der ved afgørelsen
bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med beslag-
lagt rørligt gods, herunder gods, der er beslaglagt af foged-
retten i medfør af kapitel 70. En sådan bestemmelse kan og-
så træffes ved ophævelse af et forbud eller påbud i medfør
af § 465 eller ved dommen i en i medfør af § 469 anlagt sag.
Ved afgørelsen kan det beslaglagte tilbagegives den part,
som forbuddet eller påbuddet retter sig imod, udleveres til
en rettighedshaver eller konfiskeres. Sker der konfiskation,
kan det konfiskerede efter anmodning anvendes til dækning
af erstatningskrav, der tilkommer den part, der har opnået
forbuddet eller påbuddet.
§ 469. Den, der forsætligt overtræder et forbud eller på-
bud, kan idømmes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måne-
der og i forbindelse hermed dømmes til at betale erstatning.
Sag efter 1. pkt. anlægges af den part, der har opnået forbud-
det eller påbuddet.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse over for den,
der forsætligt yder den, som et forbud eller påbud retter sig
imod, bistand til at overtræde forbuddet eller påbuddet.
Stk. 3. Spørgsmålet om idømmelse af straf eller erstatning
kan udsættes, indtil sagen om den rettighed, der påstås
krænket, er afgjort.
Kapitel 51
Sager om ægteskab eller forældremyndighed
§ 470. Efter reglerne i dette kapitel behandles
1) sager om separation eller skilsmisse,
2) sager om forældremyndighed,
3) sager om omstødelse af ægteskab,
4) sager mellem ægtefæller om ændring eller anfægtelse
af vilkår for separation, skilsmisse eller omstødelse el-
ler om anfægtelse af aftaler om fordeling af formuen,
der er indgået med henblik på separation, skilsmisse el-
ler omstødelse,
5) sager mellem ægtefæller til afgørelse af, om separation
består eller er bortfaldet, og
6) sager til afgørelse af, om parterne er eller ikke er ægte-
fæller.
§ 471. Anlægger Ankenævnet for social-, familie- og
sundhedssager (Kærunevndin í almanna-, familju- og heilsu-
málum) eller ægtefællen i et tidligere ægteskab sag til om-
stødelse af et ægteskab, skal sagen anlægges mod begge æg-
tefæller. Sagen kan anlægges ved Retten på Færøerne, hvis
en af ægtefællerne kan sagsøges der efter § 473.
§ 472. Sag om ægteskab kan behandles i riget, hvis
1) sagsøgte har bopæl her,
61
2) sagsøgeren har bopæl her og enten har boet her i de
sidste 2 år eller tidligere har haft bopæl her,
3) sagsøgeren er dansk statsborger og det godtgøres, at
denne på grund af sit statsborgerskab ikke vil kunne
anlægge sag i det land, hvor denne har bopæl,
4) begge parter er danske statsborgere og sagsøgte ikke
modsætter sig sagens behandling ved en domstol i riget
eller
5) skilsmisse søges på grundlag af separation meddelt her
i riget inden for de sidste 5 år.
Stk. 2. Endvidere kan sag om ægteskab mellem to perso-
ner af samme køn behandles her i riget, når ægteskabet er
indgået her og ingen af ægtefællerne bor i et land med en
lovgivning om ægteskab mellem to personer af samme køn,
der svarer til den gældende for Færøerne.
Stk. 3. Sag om et ægteskabs omstødelse eller beståen kan
behandles ved retten her i riget, når ægteskabet er indgået
her.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 kan fraviges ved overenskomst
med fremmed stat.
§ 473. Sag om ægteskab anlægges ved Retten på Færøer-
ne, hvis det er sagsøgtes hjemting.
Stk. 2. Har sagtsøgte ikke hjemting i riget, anlægges sagen
ved Retten på Færøerne, hvis det er sagsøgerens hjemting.
Stk. 3. Har ingen af parterne hjemting i riget, behandles
sagen ved den ret, som justitsministeren bestemmer.
§ 474. Omstændigheder, som er eller kunne være gjort
gældende i en tidligere sag om ægteskab eller forældremyn-
dighed, der er pådømt i realiteten, kan ikke benyttes som
søgsmålsgrundlag i en ny sag.
§ 475. Sag om forældremyndighed kan behandles her i ri-
get, hvis
1) barnet har bopæl her,
2) barnet ulovligt er ført til udlandet eller ulovligt tilbage-
holdes i udlandet og barnet umiddelbart før bortførel-
sen eller tilbageholdelsen havde bopæl her,
3) barnet opholder sig her og som følge af uroligheder
el.lign. er fordrevet fra sit hjemland,
4) barnet opholder sig her og barnets bopæl ikke kendes
eller
5) barnet opholder sig her og sagen er så hastende, at en
afgørelse fra myndighederne i det land, hvor barnet har
bopæl, ikke kan afventes.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis
1) barnet har haft bopæl i udlandet, i mere end 1 år efter at
indehaveren af forældremyndigheden har fået eller bur-
de have fået kendskab til barnets bopæl,
2) der inden for dette tidsrum ikke er indgivet en anmod-
ning om tilbagegivelse af barnet, som stadig er under
behandling, og
3) barnet er faldet til i sine nye omgivelser.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1 og 4, finder ikke anvendelse, hvis bar-
net ulovligt er ført til Færøerne eller ulovligt tilbageholdes
her, medmindre
1) barnet har haft bopæl på Færøerne, i mere end 1 år efter
at indehaveren af forældremyndigheden har fået eller
burde have fået kendskab til barnets bopæl, og der ikke
inden for dette tidsrum er indgivet en anmodning om
tilbagegivelse af barnet eller
2) en anmodning om tilbagegivelse af barnet er blevet af-
slået.
Stk. 4. Stk. 1-3 kan fraviges ved overenskomst med frem-
med stat.
§ 476. Sag om forældremyndighed anlægges ved Retten
på Færøerne, hvis barnet har bopæl her. Hvis barnet ikke har
bopæl i riget, anlægges sag om forældremyndighed ved Ret-
ten på Færøerne, hvis det er sagsøgtes hjemting. Har sagsøg-
te ikke hjemting i riget, anlægges sagen ved Retten på Færø-
erne, hvis det er sagsøgerens hjemting eller justitsministeren
bestemmer det.
§ 477. Finder retten det ikke muligt at behandle sagen på
forsvarlig måde, uden at sagsøgte eller appelindstævnte har
advokatbistand, kan retten beskikke den pågældende part en
advokat. Retten pålægger samtidig med sagens afslutning
parten at erstatte statskassen dennes udgifter i forbindelse
med beskikkelsen.
§ 478. Retten kan opfordre en part til at føre bevis og kan,
uanset om modparten anmoder herom, pålægge en part at af-
give forklaring.
Stk. 2. I sager om omstødelse af ægteskab, der anlægges
af Ankenævnet for social-, familie- og sundhedssager, skal
de sagsøgte give møde efter samme regler, som gælder for
vidner.
§ 479. Retten kan i sager om forældremyndighed, jf. §
470, nr. 2, træffe bestemmelse om bevisførelse, herunder om
at tilvejebringe børnesagkyndige erklæringer og sagkyndige
erklæringer om forældre. Om nødvendigt kan retten pålægge
en part at give møde og afgive forklaring efter samme reg-
ler, som gælder for vidner.
§ 480. Samtaler med børn efter lov om forældremyndig-
hed og samvær afholdes, uden at parterne er til stede, med-
mindre retten bestemmer andet. Parterne skal forud for af-
holdelsen af samtalen orienteres om samtalens karakter og
betydning, medmindre det vurderes at være unødvendigt.
Stk. 2. Inden sagen afgøres, skal parterne gøres bekendt
med hovedindholdet af samtalen, medmindre afgørende
hensyn til barnet taler imod det.
§ 481. Retten kan i særlige tilfælde udpege en person til at
bistå barnet under en sag om forældremyndighed. Den, der
udpeges, har adgang til sagens akter og mulighed for at være
til stede under retsmøder og under samtaler efter § 480.
§ 482. Statskassen afholder udgifter ved bevisførelse,
samtaler med børn og udpegning af en person til at bistå
barnet, jf. §§ 479-481. Retten kan pålægge en part at erstatte
disse udgifter helt eller delvis, hvis det i øvrigt pålægges
parten at betale sagsomkostninger.
§ 483. Udebliver en part uden lovligt forfald fra et rets-
møde, hvortil parten er indkaldt for at afgive forklaring, el-
ler vægrer parten sig uden lovlig grund ved at svare, eller
har svaret ikke tilstrækkelig bestemthed, finder bestemmel-
62
sen i § 377, stk. 2, anvendelse. Det samme gælder, hvis en
part undlader at efterkomme rettens opfordring til at føre be-
vis.
Stk. 2. Retten kan afvise sagen, hvis sagsøger udebliver
eller vægrer sig ved at svare.
§ 484. Retsmøderne foregår for lukkede døre. Ved offent-
lig gengivelse af domme må der ikke ske offentliggørelse af
navn, stilling eller bopæl for nogen af de i dommen nævnte
personer eller på anden måde offentliggørelse af de pågæl-
dendes identitet. Overtrædelse af de nævnte forbud straffes
med bøde eller under skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 6 måneder.
§ 485. Ankefristen er 4 uger. Der kan ikke i medfør af §
407, stk. 2, meddeles tilladelse til efter ankefristens udløb at
anke en dom, der går ud på separation, skilsmisse eller om-
stødelse af ægteskab, eller hvorved et ægteskab er kendt ik-
ke bestående. Tilladelse kan dog meddeles til særskilt anke
af vilkår, jf. stk. 2.
Stk. 2. Domme, der går ud på separation, skilsmisse eller
omstødelse af ægteskab, kan ankes særskilt, for så vidt an-
går vilkårene eller enkelte af disse. Angår anken kun vilkå-
rene, kan den ret, hvortil anke er sket, kun ændre dommens
bestemmelse om separation, skilsmisse eller omstødelse,
hvis påstand herom fremsættes i et processkrift, der indleve-
res til retten inden ankefristens udløb.
§ 486. Sag om ægteskab eller forældremyndighed kan ik-
ke anlægges efter en parts død.
Stk. 2. Dør en af parterne inden domsafsigelsen, hæves
sagen.
§ 487. Afvises en sag, der er anlagt inden udløbet af en
frist for sagsanlæg, som er fastsat i lov om ægteskabs indgå-
else og opløsning, eller hæves en sådan sag uden anmodning
herom fra sagsøgeren, kan denne, selv om fristen i mellemti-
den er udløbet, anlægge sagen på ny, inden 4 uger efter at
sagen blev afvist eller hævet.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendel-
se, hvis bevilling til separation eller skilsmisse nægtes og
sagen herefter anlægges ved Retten på Færøerne. Fristen for
sagens indbringelse for domstolene regnes fra det tidspunkt,
nægtelsen er meddelt den pågældende.
Kapitel 52
Faderskabssager
§ 488. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på sager
om faderskab til børn, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Sager om faderskab til de i § 2, stk. 1, i lov om
børns retsstilling omhandlede børn behandles efter lovens
almindelige regler, hvis sagen anlægges af ægtemanden, dog
at bestemmelserne i § 493, § 494, 2. pkt., § 495, stk. 4, §
499, 1. pkt., §§ 501 og 502, § 503, stk. 1 og 2, og § 504 fin-
der anvendelse. Er påstanden om, at ægtemanden ikke er
barnets fader, væsentligt bestyrket, finder tillige reglerne i §
497, jf. § 498, anvendelse.
§ 489. Sagen kan anlægges her i riget,
1) hvis sagsøgte har bopæl eller ophold her eller sagsøgtes
dødsbo behandles eller har været behandlet her eller
2) moderen eller barnet har bopæl her.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 kan fraviges ved overenskomst
med fremmed stat.
§ 490. Sagen anlægges ved moderens hjemting.
Stk. 2. Har moderen ikke hjemting her i riget, anlægges
sagen ved sagsøgtes hjemting.
Stk. 3. Kan intet andet værneting påvises, anlægges sagen
ved barnets hjemting eller efter justitsministerens bestem-
melse ved en anden ret.
Stk. 4. Hvis en af parterne forlader retskredsen, før nogen
af parterne har afgivet forklaring, kan sagen afvises.
§ 491. Sagen anses for anlagt, når retten har modtaget
henvendelse om retslig behandling.
§ 492. Retten på Færøerne affatter stævning i sagen og
drager omsorg for stævningens forkyndelse. Hvis der under
sagens gang træffes bestemmelse om inddragelse af nye per-
soner som sagsøgte, foretager retten ligeledes det i så hense-
ende fornødne. Stævning kan undlades, når den pågældende
møder for retten efter tilsigelse fra denne.
Stk. 2. Politiet er på begæring pligtigt at yde retten bistand
til sagens oplysning, herunder til fornøden eftersøgning af
den opgivne fader.
§ 493. Både moderen og barnet er at betragte som parter i
sagen.
Stk. 2. Er en part umyndig, optræder værgen på partens
vegne i sagen. Parterne kan i øvrigt optræde på egen hånd
uden hensyn til værgemål. Finder retten det påkrævet, at der
for en part beskikkes en særlig værge, jf. værgemålslovens
§§ 47-49, kan denne beskikkes af retten.
Stk. 3. Er den, der opgives som fader, død, rettes sagen
mod den afdøde. Retten skal så vidt muligt underrette skifte-
retten og afdødes eventuelle enke og arvinger om søgsmålet.
Stk. 4. Landsstyrets familieforvaltning (Familjufyrisitin-
gin) kan indtræde i sagen som part til varetagelse af det of-
fentliges interesser.
§ 494. Retten kan, når dertil findes særlig anledning, be-
skikke en advokat for en part. Er der under sagen spørgsmål
om, hvorvidt et barn er ægtebarn, skal der altid beskikkes
advokat for barnet. Endvidere skal beskikkelse for sagsøgte
altid ske, når der efter offentlig indstævning eller i tilfælde,
hvor den opgivne fader er død, ikke gives møde af sagsøgte
eller dødsboet.
§ 495. Retten drager på embeds vegne omsorg for sagens
oplysning. Enhver, der efter de i sagen fremkomne oplysnin-
ger kan have besvangret moderen, skal af retten inddrages
under sagen som sagsøgt.
Stk. 2. Retten træffer selv bestemmelse om afhøring af
parter og vidner og om tilvejebringelse af udtalelser fra sag-
kyndige og af andre bevismidler i sagen. Retten indkalder
selv parter og vidner. Afhøring af parter og vidner sker ved
dommeren, medmindre denne bestemmer andet.
Stk. 3. I alle tilfælde, hvor ifølge denne lov begæring fra
en part er fornøden for foretagelse af et retsskridt, kan dette i
63
sager, der behandles efter reglerne i dette kapitel, iværksæt-
tes af retten uden begæring.
Stk. 4. Bestemmelserne i denne lov om virkningerne af en
parts udeblivelse eller møde uden at rejse indsigelse gælder
ikke i sager efter dette kapitel.
Stk. 5. Indkaldelse af parterne til at overvære afhøring af
vidner eller andre parter kan undlades, når retten finder par-
ternes møde uden betydning for sagen. Der skal dog altid gi-
ves parterne meddelelse om tid og sted for det retsmøde, i
hvilket en sådan afhøring skal foregå. I meddelelsen angi-
ves, at vedkommende part ikke behøver at give møde, med-
mindre vedkommende selv ønsker det.
§ 496. Den, der afhøres som sagsøgt eller som vidne i en
faderskabssag, er pligtig at afgive forklaring om, hvorvidt
han har haft samleje med moderen inden for avlingstiden.
Stk. 2. Moderen er forpligtet til at afgive forklaring om,
hvem der har haft samleje med hende inden for avlingstiden.
Stk. 3. Der kan tillægges en part rejsegodtgørelse efter
reglerne i § 235.
§ 497. Retten træffer bestemmelse om gennemførelse af
retsgenetiske undersøgelser, hvis det kan have betydning for
sagen. Bestemmelserne i § 225 finder tilsvarende anvendel-
se.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 kan anvendes over for andre
end sagens parter, hvis det må antages at være af afgørende
betydning for sagen.
§ 498. Bestemmelserne i § 225 finder anvendelse med
hensyn til parternes pligter efter nærværende kapitel.
§ 499. Retten træffer afgørelse i sagen, uden hensyn til
hvilke påstande der fra parternes side er nedlagt i sagen. Når
sagen er anlagt, kan den alene hæves med rettens samtykke.
§ 500. Udgifter ved bevisførelse i henhold til § 495 afhol-
des af statskassen. Retten kan pålægge en part at erstatte dis-
se udgifter helt eller delvis, hvis det i øvrigt pålægges parten
at betale sagsomkostninger.
§ 501. I faderskabssager foregår retsmøderne for lukkede
døre. En medarbejder fra landsstyrets socialforvaltning (Al-
mannaverkið) kan dog møde i retten med moderen, hvis
denne ønsker det.
Stk. 2. Ved offentlig gengivelse af domme i faderskabssa-
ger må der ikke ske offentliggørelse af navn, stilling eller
bopæl for nogen af de i dommen nævnte personer. Overtræ-
delse straffes med bøde eller under skærpende omstændig-
heder med fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 3. Ved forkyndelse af stævninger og domme i fader-
skabssager i henhold til § 207 optages moderens og barnets
navn kun i bekendtgørelsen i Statstidende, hvis retten i sær-
lige tilfælde træffer bestemmelse herom.
§ 502. Når sagen er sluttet, sender retten snarest muligt
meddelelse herom til landsstyrets familieforvaltning ledsa-
get af en udskrift af dommen eller indgået forlig og det rets-
bogen tilførte samt sagens dokumenter. Det påhviler retten
at drage omsorg for dommens forkyndelse.
§ 503. Reglerne i nærværende kapitel finder med de for-
nødne lempelser anvendelse under anke.
Stk. 2. Landsstyrets familieforvaltning kan uden at være
indtrådt i sagen i 1. instans på det offentliges vegne påanke
dommen såvel som indtræde i sagen for den overordnede
ret.
Stk. 3. Under anken kan retten uanset ankefristerne ind-
drage enhver, der for Retten på Færøerne har været part i
sagen. Opstår der spørgsmål om inddragelse af andre perso-
ner, jf. § 495, stk. 1, kan sagen hjemvises til fornyet behand-
ling ved Retten på Færøerne.
§ 504. En sag, der er afsluttet ved anerkendelse for lands-
styrets familieforvaltning, forlig i retten eller upåankelig
dom, kan på begæring af en af parterne genoptages, når an-
drageren godtgør senere at være kommet til kundskab om
omstændigheder, der kan antages at ville give sagen et andet
udfald, eller der i øvrigt foreligger særlig anledning til at an-
tage, at sagen efter en genoptagelse vil få et andet udfald.
Stk. 2. En sag, hvori forkyndelse af stævning er sket ved
indrykkelse i Statstidende, kan af sagsøgte, der ikke har gi-
vet møde, kræves genoptaget.
Stk. 3. Begæring om genoptagelse må fremsættes for ret-
ten senest 3 år efter barnets fødsel. Det gælder dog ikke en
begæring, som fremsættes af barnet, efter at det er fyldt 18
år. Begæringen rettes til den ret, der senest har behandlet
sagen, eller, hvis sagen ikke tidligere har været behandlet af
retten, til den ret, der er nævnt i § 490.
Stk. 4. Genoptagelse efter udløbet af den i stk. 3 nævnte
frist kan tillades af Østre Landsret, når der anføres ganske
særlige grunde for, at kravet om ny prøvelse ikke er rejst tid-
ligere, og omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for gen-
optagelse og det endvidere må antages, at fornyet behand-
ling af sagen ikke vil medføre væsentlige ulemper for bar-
net. Er sagen senest behandlet ved Højesteret, meddeles til-
ladelse til genoptagelse af denne ret. Under de i 1. pkt. an-
givne betingelser kan Østre Landsret endvidere tillade anke
af en ellers upåankelig dom fra Retten på Færøerne. Lands-
rettens afgørelse i henhold til foranstående bestemmelser
kan påkæres til Højesteret i overensstemmelse med reglerne
i kapitel 47. Ved afgørelse af kæremålet kan Højesteret i ste-
det for genoptagelse tillade anke af en ellers upåankelig
dom.
Stk. 5. Den ret, over for hvilken der fremsættes begæring
om genoptagelse eller anketilladelse, træffer bestemmelse
om, hvorvidt de angivne oplysningers rigtighed skal søges
fastslået ved afhøring i et retsmøde eller ved politiets bi-
stand.
Stk. 6. Hvis sagen senest er behandlet ved Østre Landsret
eller Højesteret, kan det ved genoptagelsen bestemmes, at
sagens fortsatte behandling og nye afgørelse finder sted ved
Retten på Færøerne.
Stk. 7. Ved genoptagelse og tilladelse til anke efter nær-
værende paragraf finder bestemmelserne i § 438, stk. 4, til-
svarende anvendelse. Ved sagens afgørelse kan der træffes
bestemmelse om tilbagebetaling af bidrag, som er erlagt el-
ler inddrevet i henhold til den tidligere afgørelse.
64
Kapitel 53
Værgemålssager
§ 505. Reglerne i dette kapitel anvendes på sager om
1) værgemål,
2) prøvelse af landsstyrets familieforvaltnings værgemåls-
afgørelser og
3) rettens værgebeskikkelse.
§ 506. Sagerne indbringes for Retten på Færøerne, hvis
den, som begæres sat under værgemål eller er under værge-
mål, har hjemting på Færøerne.
§ 507. Som parter anses
1) den, som begæres sat under værgemål eller er under
værgemål,
2) den, der har anmodet om værgemålet, og
3) den, der har anmodet om, at landsstyrets familieforvalt-
nings afgørelse indbringes for retten.
Stk. 2. Endvidere kan de i værgemålslovens § 16, stk. 1,
nr. 2 og 3, nævnte personer indtræde som part under sagen.
§ 508. Giver den, der begæres sat under værgemål eller er
under værgemål, ikke møde ved advokat, beskikker retten
en advokat for denne. Retten kan beskikke advokat for andre
parter, hvis de har behov herfor.
§ 509. Retten sørger for sagens oplysning og træffer be-
stemmelse om afhøring af parter og vidner og om tilveje-
bringelse af lægeerklæringer, erklæringer fra institutioner,
udtalelser fra andre sagkyndige og andre oplysninger. Retten
indkalder selv parter og vidner.
Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler for det, kan ret-
ten bestemme, at den, der begæres sat under værgemål eller
er under værgemål, ikke må overvære bevisførelsen eller en
del af denne. Den pågældende skal, inden sagen afgøres, gø-
res bekendt med de fremkomne oplysninger, medmindre
dette vil stride mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen.
§ 510. Retten kan bestemme, at retsmøderne skal foregå
for lukkede døre.
Stk. 2. Retten kan forbyde offentlig gengivelse af forhand-
lingerne i retten. Overtrædelse af forbuddet straffes med bø-
de.
§ 511. Anmodning om prøvelse af landsstyrets familiefor-
valtnings afgørelse om værgemål har ikke opsættende virk-
ning, medmindre retten bestemmer andet.
§ 512. Rettens værgemålsafgørelse træffes ved dom. En
foreløbig afgørelse om værgemål træffes dog ved kendelse.
Beskikkelse af værge sker ved beslutning eller kendelse.
§ 513. Udgifter ved bevisførelse i henhold til § 509 afhol-
des af statskassen. Retten kan pålægge en part at erstatte dis-
se udgifter helt eller delvis, hvis det i øvrigt pålægges parten
at betale sagsomkostninger.
§ 514. Anke kan iværksættes af dem, der efter bestem-
melsen i § 507 kan optræde som parter under byrettens be-
handling af sagen.
Stk. 2. Anke sker ved meddelelse til Retten på Færøerne.
Meddelelsen kan ske mundtligt til retsbogen. Retten sender
meddelelsen og sagens akter til landsretten.
Stk. 3. Under anke behandles sagen i Østre Landsret efter
samme regler, som er fastsat i dette kapitel for byretsbe-
handlingen.
Stk. 4. Anke har kun opsættende virkning, når det bestem-
mes af Retten på Færøerne eller af Østre Landsret.
Kapitel 54
Prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse og
afgørelser truffet af Hovedbørneværnsudvalget
§ 515. Reglerne i dette kapitel finder, når andet ikke er
bestemt ved lov, anvendelse ved frihedsberøvelse uden for
strafferetsplejen, der ikke er besluttet af en dømmende myn-
dighed.
§ 516. Reglerne i dette kapitel finder endvidere anvendel-
se i sager om prøvelse af afgørelser truffet af Hovedbørne-
værnsudvalget (Høvuðsbarnaverndarnevndin).
Stk. 2. Begæring om sagens indbringelse for Retten på
Færøerne, jf. § 517, skal fremsættes, inden 8 uger efter at
parterne har modtaget meddelelse om afgørelsen. § 517, stk.
4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Retten på Færøerne tiltrædes under hovedforhand-
lingen af et retsmedlem, der er sagkyndig i børneforsorg, og
et retsmedlem, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsy-
kiatri eller i psykologi.
Stk. 4. Som parter anses forældremyndighedens indehaver
og den unge, der er fyldt 15 år, uanset om den pågældende
har krævet afgørelsen forelagt for retten.
Stk. 5. Retten kan bestemme, at retsmøderne skal foregå
for lukkede døre.
Stk. 6. Ved offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten
eller af dommen må der ikke uden rettens tilladelse ske of-
fentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de
under sagen nævnte personer eller på anden måde offentlig-
gørelse af de pågældendes identitet. Overtrædelse af forbud-
det straffes med bøde.
Stk. 7. Ved afgivelse af dissens angives dommernes navne
ikke.
§ 517. Begærer den, der administrativt er berøvet sin fri-
hed, eller den, som handler på den frihedsberøvedes vegne,
at frihedsberøvelsens lovlighed prøves af retten, skal den
myndighed, som har besluttet frihedsberøvelsen eller nægtet
at ophæve den, forelægge sagen for Retten på Færøerne, når
den, om hvis frihedsberøvelse der er spørgsmål, har bopæl
(hjemting) på Færøerne, jf. § 275. Sager om tvangsindlæg-
gelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvungen opfølg-
ning efter udskrivning, tvangsfiksering, beskyttelsesfikse-
ring og aflåsning af døre i afdelingen i henhold til lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien forelægges dog, så længe
patienten ikke er udskrevet, for Retten på Færøerne, når
vedkommende psykiatriske sygehus eller afdeling er belig-
gende på Færøerne.
Stk. 2. Forelæggelsen for retten skal finde sted inden 5
søgnedage efter begæringens fremsættelse og sker ved frem-
65
sendelse af sagens akter med fornødne oplysninger om den
beslutning, hvis lovlighed kræves prøvet, herunder angivelse
af den bestemmelse, i medfør af hvilken beslutningen er
truffet, en kortfattet redegørelse for de omstændigheder, der
påberåbes som grundlag for den, og henvisning til de i sagen
foreliggende bevisligheder, der vil kunne have betydning for
rettens afgørelse.
Stk. 3. Begæring om sagens indbringelse for retten hindrer
ikke frihedsberøvelsens iværksættelse eller opretholdelse,
medmindre retten bestemmer det.
Stk. 4. Begæring om sagens indbringelse for retten efter
reglerne i dette kapitel skal fremsættes inden 4 uger efter fri-
hedsberøvelsens ophør. Senere fremsættelse af begæringen
kan indtil 6 måneder efter frihedsberøvelsens ophør undta-
gelsesvis tillades af retten, når der foreligger særlig grund til
at afvige fra fristen. I sager om tvangsindlæggelse, tvangstil-
bageholdelse, tilbageførsel, tvungen opfølgning efter ud-
skrivning, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering og aflås-
ning af døre i afdelingen i henhold til lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien regnes fristerne dog fra det psykiatriske
patientklagenævns afgørelse i sagen.
Stk. 5. Er lovligheden af den pågældende frihedsberøvelse
stadfæstet ved dom, kan begæring om fornyet prøvelse ikke
rejses med pligt for den besluttende myndighed efter denne
paragraf, forinden der er forløbet sådan frist, som måtte væ-
re fastsat i vedkommende særlige lov.
Stk. 6. Krav om erstatning af det offentlige for ulovlig fri-
hedsberøvelse skal efter begæring pådømmes under sagen
om frihedsberøvelsens lovlighed. Retten kan dog udskyde
erstatningsspørgsmålet til behandling efter afgørelsen om
frihedsberøvelsens lovlighed.
§ 518. Som parter anses den, om hvis frihedsberøvelse
der er spørgsmål, den, der handler på vedkommendes vegne,
og den besluttende myndighed.
Stk. 2. Retten beskikker en advokat til at varetage dens
tarv, hvis frihedsberøvelse sagen angår, medmindre
vedkommende selv har antaget en advokat. Når der skønnes
at være fornøden anledning dertil, kan retten endvidere be-
skikke en advokat for den besluttende myndighed eller an-
dre parter.
Stk. 3. Dommeren bestemmer snarest muligt tid for sa-
gens foretagelse, hvorom parterne underrettes med et af
dommeren fastsat varsel. Meddelelsen skal indeholde oplys-
ning om, at sagen i tilfælde af udeblivelse uden lovligt
forfald kan fremmes til dom på det foreliggende grundlag.
Dommeren påser i øvrigt, at sagen fremmes mest muligt.
Stk. 4. Er frihedsberøvelsen iværksat, skal den frihedsbe-
røvede bringes til stede i retten, hvis retten bestemmer det.
Det samme gælder, hvis den frihedsberøvede selv fremsæt-
ter ønske herom, medmindre retten efter de foreliggende op-
lysninger om den frihedsberøvedes tilstand finder, at frem-
stilling ikke bør finde sted. Retten bestemmer, om den fri-
hedsberøvede skal bringes til stede umiddelbart for den
dømmende ret, eller om det må anses for tilstrækkeligt, at
der gives den frihedsberøvede lejlighed til at udtale sig over
for retten på opholdsstedet eller over for den dømmende ret
ved anvendelse af telekommunikation.
§ 519. Retten drager omsorg for sagens oplysning og
træffer selv bestemmelse om afhøring af parter og vidner og
om tilvejebringelse af udtalelser fra sagkyndige og af andre
bevismidler.
Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan ret-
ten bestemme, at den frihedsberøvede eller den, der handler
på den frihedsberøvedes vegne, skal forlade retssalen under
bevisførelsen eller under en del af denne. Når den pågælden-
de atter er indladt i retssalen, skal vedkommende gøres be-
kendt med det under dennes fraværelse forefaldne.
Stk. 3. Hvis retten anser det for fornødent, at en til
vedkommende hospital eller anstalt knyttet person afhøres
som vidne i retten, bør den pågældende i almindelighed ikke
kræves afhørt uden for den retskreds, i hvilken den pågæl-
dende bor eller opholder sig, eller i hvilken hospitalet eller
anstalten er beliggende. På samme måde bør en til den be-
sluttende myndighed knyttet person i almindelighed ikke
kræves afhørt uden for den retskreds, i hvilken den pågæl-
dende bor eller opholder sig, eller i hvilken den besluttende
myndighed har sit sæde.
Stk. 4. Retten indkalder selv parter og vidner. Politiet skal
på begæring bistå retten med fremskaffelse af oplysninger
om parters og vidners bopæle eller opholdssteder eller andre
af retten nærmere angivne forhold.
§ 520. Efter at parterne har haft lejlighed til at udtale sig
og bevisførelsen er sluttet, afgør retten ved dom, om friheds-
berøvelsen som lovlig bør stå ved magt, eller om den vil væ-
re at ophæve.
Stk. 2. Udebliver nogen af parterne uden oplyst lovligt
forfald, afgør retten, om frihedsberøvelsens lovlighed kan
prøves på det foreliggende grundlag, eller om udsættelse
skal finde sted.
§ 521. Retten kan bestemme, at der ved offentlig gengi-
velse af forhandlingen i retten og af dommen ikke må ske
offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de
under sagen nævnte personer eller på anden måde offentlig-
gørelse af de pågældendes identitet. Overtrædelse af sådant
forbud straffes med bøde.
§ 522. Udgifter ved bevisførelse i henhold til § 519 afhol-
des af statskassen. Retten kan pålægge en part at erstatte dis-
se udgifter helt eller delvis, hvis det i øvrigt pålægges parten
at betale sagsomkostninger.
§ 523. Anke sker ved meddelelse til dommeren. Ankefri-
sten er 4 uger fra dommens afsigelse. Retten på Færøerne
sender meddelelsen om anken samt sagens akter til Østre
Landsret, der berammer mundtlig forhandling af sagen i et
retsmøde, til hvilket parterne indkaldes af retten med et af
denne bestemt varsel. Bestemmelserne i § 407, stk. 2, 4.-8.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Om sagens behandling i Østre Landsret gælder til-
svarende regler som fastsat for behandlingen ved Retten på
Færøerne.
Stk. 3. Østre Landsrets dom kan ikke ankes til Højesteret.
Bestemmelserne i § 406, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, finder dog
tilsvarende anvendelse.
66
Stk. 4. Anke har kun opsættende virkning, når det bestem-
mes af den ret, hvis afgørelse påankes, eller af den ret, til
hvilken anke sker.
Kapitel 55
Prøvelse af beslutning om adoption uden samtykke
§ 524. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på sager,
som indbringes for retten efter § 12 i lagtingslov om adop-
tion, adoptionslovens § 11 eller § 13 i lov om adoption som
sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning.
§ 525. Sagen indbringes for Retten på Færøerne, hvis den,
der har forlangt beslutningen prøvet af retten (klageren), har
hjemting på Færøerne. Har klageren ikke hjemting her i ri-
get, indbringes sagen for Retten på Færøerne, hvis barnet
har hjemting på Færøerne. Har hverken klageren eller barnet
hjemting her i riget, indbringes sagen for den ret i riget, som
justitsministeren bestemmer.
Stk. 2. Sagen skal indbringes for retten, senest 3 uger efter
at enten landsstyrets familieforvaltning, Ankestyrelsen eller
Rigsombudsmanden i Grønland har modtaget anmodning
om, at afgørelsen prøves af retten. Landsstyrets familiefor-
valtning, Ankestyrelsen eller Rigsombudsmanden i Grøn-
land sender sagens akter til retten med oplysning om den af-
gørelse, der forlanges prøvet, samt en kort redegørelse for
de omstændigheder, der påberåbes, og for de beviser, der
kan have betydning for sagens afgørelse.
Stk. 3. Er anmodning om beslutningens prøvelse af retten
modtaget efter udløbet af den i § 12, stk. 3, i lagtingslov om
adoption, adoptionslovens § 11, stk. 3, eller § 13, stk. 1, i
lov om adoption som sat i kraft for Grønland ved kongelig
anordning nævnte frist, afvises sagen, medmindre overskri-
delsen er undskyldelig eller særlige grunde i øvrigt taler for
at behandle sagen. Afgørelsen træffes ved kendelse.
§ 526. Som parter anses enten landsstyrets familieforvalt-
ning, Ankestyrelsen eller Rigsombudsmanden i Grønland
samt forældrene, indehaveren af forældremyndigheden, hvis
denne er en anden end forældrene, adoptionsansøgeren og
barnet. Forældrene optræder på egen hånd, selv om de er
umyndige.
Stk. 2. Retten beskikker en advokat for sagens parter und-
tagen landsstyrets familieforvaltning, Ankestyrelsen og
Rigsombudsmanden i Grønland, medmindre de pågældende
selv har antaget en advokat.
Stk. 3. Retten kan beskikke en værge for barnet, der i så
fald indtræder som part i sagen.
§ 527. Udebliver klageren uden lovligt forfald, afgør ret-
ten, om beslutningen kan prøves uden klagerens tilstedevæ-
relse, eller om sagen skal udsættes.
Stk. 2. Klageren skal i forbindelse med indkaldelsen til
retsmødet gøres bekendt med reglen i stk. 1.
§ 528. Retten drager omsorg for sagens oplysning og
træffer selv bestemmelse om afhøring af parter og vidner og
om tilvejebringelse af udtalelser fra sagkyndige og af andre
bevismidler.
Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan ret-
ten bestemme, at parterne ikke må overvære bevisførelsen
eller en del af denne. Parterne skal, inden sagen afgøres, gø-
res bekendt med indholdet af bevisførelsen, medmindre det
vil stride mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen.
§ 529. Retten afgør ved dom, om beslutningen skal opret-
holdes eller ophæves.
§ 530. Retsmøderne foregår for lukkede døre.
Stk. 2. Ved offentlig gengivelse af domme må der ikke
ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af
de i dommen nævnte personer eller på anden måde offent-
liggørelse af de pågældendes identitet. Overtrædelse straffes
med bøde.
Stk. 3. Kender forældrene eller værgen ikke den, der søger
adoption, må den adoptionssøgendes og vidners navne ikke
optages i udskrifter af retsbogen eller rettens afgørelser.
§ 531. Udgifter ved bevisførelse i henhold til § 528 afhol-
des af statskassen. Retten kan pålægge en part at erstatte dis-
se udgifter helt eller delvis, hvis det i øvrigt pålægges parten
at betale sagsomkostninger.
§ 532. Ankefristen er 4 uger ved anke til Østre Landsret
og 4 uger ved anke til Højesteret. Der kan ikke i medfør af §
407, stk. 2, meddeles tilladelse til at anke dommen efter an-
kefristens udløb.
Stk. 2. Anke til Østre Landsret sker ved meddelelse til
Retten på Færøerne. Meddelelsen kan ske mundtligt til rets-
bogen. Retten sender meddelelsen og sagens akter til lands-
retten.
Stk. 3. Østre Landsrets dom kan ikke ankes til Højesteret.
Bestemmelserne i § 406, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, finder dog
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Om kære gælder reglerne i kapitel 47. Der kan dog
ikke i medfør af § 432, stk. 2, meddeles tilladelse til at kære
de i § 525, stk. 3, nævnte kendelser efter kærefristens udløb.
Stk. 5. Om sagens behandling i Østre Landsret og Højes-
teret gælder tilsvarende regler som fastsat for behandlingen
ved Retten på Færøerne.
Kapitel 56
Fremgangsmåden ved at erhverve mortifikations- eller
ejendomsdom
§ 533. Når nogen vil søge ejendomsdom efter forudgåen-
de offentlig indkaldelse, kommer bestemmelserne i §§ 3-7
og § 8, stk. 1, i lov om mortifikation af værdipapirer til an-
vendelse med de lempelser, der følger af forholdenes for-
skellighed.
Stk. 2. Angår sagen en fast ejendom, anlægges den ved
Retten på Færøerne, hvis ejendommen ligger på Færøerne.
Stk. 3. Det har sit forblivende ved den gældende rets reg-
ler om adgangen til at søge sådan ejendomsdom såvel som
om retsvirkningerne af den.
§ 534. Om adgang til erhvervelse af mortifikationsdom på
servitutter, brugsrettigheder og grundbyrder har det sit for-
blivende ved reglerne i lov nr. 67 af 14. april 1905, dog at
der i stedet for den i nævnte lovs § 4 omhandlede bevilling
67
til erhvervelse af mortifikationsdom uden særlig indstæv-
ning træder en tilladelse meddelt af vedkommende ret ved
kendelse.
Tredje afsnit
Tvangsfuldbyrdelse
Kapitel 57
Grundlaget for tvangsfuldbyrdelse
§ 535. Tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af
1) domme og kendelser afsagt af domstole eller af andre
myndigheder på Færøerne, hvis afgørelser efter lov-
givningen kan tvangsfuldbyrdes, samt beslutninger
om sagsomkostninger truffet af de nævnte myndighe-
der,
2) forlig indgået for de under nr. 1 nævnte myndigheder
og forlig indgået under vilkårsforhandling i henhold
til lov om ægteskabs indgåelse og opløsning,
3) domme, kendelser og beslutninger afsagt eller truffet
af domstole eller andre myndigheder i den øvrige del
af riget, hvis afgørelsen kan tvangsfuldbyrdes der, for-
lig indgået for de pågældende myndigheder og forlig
indgået under vilkårsforhandling i henhold til lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning,
4) aftaler om forældremyndighed efter lov om forældre-
myndighed og samvær, bestemmelser om forældre-
myndighed og samvær, der er truffet af landsstyrets
familieforvaltning, retsforlig om samvær og aftaler
om samvær, når det udtrykkeligt i aftalen er bestemt,
at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse,
5) aftaler og afgørelser om forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær, der kan fuldbyrdes efter den dan-
ske retsplejelovs § 478, stk. 1, nr. 3, og den grønland-
ske retsplejelovs § 598, stk. 1, nr. 4,
6) udenretlige skriftlige forlig om forfalden gæld, når det
udtrykkeligt er bestemt i forliget, at det kan tjene som
grundlag for fuldbyrdelse,
7) gældsbreve, der ikke er omfattet af nr. 6, når det ud-
trykkeligt er bestemt i dokumentet, at det kan tjene
som grundlag for fuldbyrdelse,
8) pantebreve, men for så vidt angår ejerpantebreve og
skadesløsbreve, dog kun når gældens størrelse og for-
faldstidens indtræden er erkendt af skyldneren eller
klart fremgår af omstændighederne,
9) veksler, for så vidt angår vekselretlige krav, og
checks, for så vidt angår regreskrav,
10) afgørelser omfattet af forbrugerklagelovens § 34, som
er truffet af Forbrugerklagenævnet eller godkendte
private tvistløsningsorganer,
11) krav opstået i medfør af afgørelser truffet af myndig-
heder uden for Færøerne, hvis Færøernes landsstyre
efter gensidig overenskomst med en udenlandsk myn-
dighed er forpligtet til at yde sådan bistand, og
12) retsafgørelser, der kan fuldbyrdes i den øvrige del af
riget i henhold til traktater eller andre internationale
forpligtelser.
Stk. 2. Udlæg kan endvidere ske for krav, som i lovgiv-
ningen er tillagt udpantningsret, herunder for krav, som er
stiftet i den øvrige del af riget, og som i henhold til den der
gældende lovgivning er tillagt udpantningsret.
Stk. 3. Retten til tvangsfuldbyrdelse tilkommer også den,
der har håndpant i en fordring.
Stk. 4. I de i stk. 1, nr. 6-9, nævnte tilfælde kan fuldbyr-
delse foretages hos enhver, der ved sin underskrift på doku-
mentet har forpligtet sig som skyldner, selvskyldnerkautio-
nist eller pantsætter. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 6
og 7, kan underskriften være tilføjet digitalt. I de i stk. 1, nr.
8, nævnte tilfælde kan fuldbyrdelse endvidere foretages hos
den, der som skyldner, selvskyldnerkautionist eller pantsæt-
ter har forpligtet sig ved et digitalt pantebrev, der er eller har
været tinglyst eller registreret i skibsregisteret eller i Dansk
Internationalt Skibsregister.
§ 536. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvor-
efter afgørelser af udenlandske domstole og myndigheder
om borgerlige krav og vedtagelser om sådanne krav kan
fuldbyrdes her i riget, hvis de kan fuldbyrdes i den stat, hvor
afgørelsen er truffet, eller efter hvis ret vedtagelsen skal be-
dømmes, og hvis fuldbyrdelsen ikke vil være åbenbart ufor-
enelig med landets retsorden.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om fuldbyr-
delse af de i stk. 1 nævnte afgørelser og vedtagelser, herun-
der om behandlingen af indsigelser.
§ 537. Domme kan fuldbyrdes, når fuldbyrdelsesfristen er
udløbet, medmindre dommen forinden er anket. Fristen er
14 dage efter dagen for dommens afsigelse, medmindre an-
det er bestemt i dommen.
Stk. 2. Det kan i dommen bestemmes, at dommen skal
kunne fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfri-
stens udløb.
Stk. 3. Den ret, til hvilken dommen ankes efter fuldbyr-
delsesfristens udløb, kan tillægge anken opsættende virk-
ning.
Stk. 4. Bestemmelser i dommen om kortere fuldbyrdelses-
frist end 14 dage og bestemmelser i henhold til stk. 2 kan
betinges af forudgående sikkerhedsstillelse.
Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på
afgørelser om sagsomkostninger.
§ 538. Kendelser og beslutninger kan fuldbyrdes straks,
medmindre andet er bestemt i kendelsen eller beslutningen,
jf. dog § 537, stk. 5.
Stk. 2. De i § 225 nævnte kendelser og de i den danske
retsplejelovs § 178 nævnte kendelser samt de i den grøn-
landske retsplejelovs § 150 nævnte beslutninger kan først
fuldbyrdes, når fristen til at forlange kendelsen eller beslut-
ningen omgjort er udløbet eller sådan anmodning er afslået
af retten.
§ 539. De i § 535, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte forlig kan
fuldbyrdes, når kravet er forfaldet, medmindre andet er be-
stemt i forliget.
§ 540. Aftaler og bestemmelser om forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær, jf. § 535, stk. 1, nr. 4 og 5, og ka-
68
pitel 11 i lov om Familieretshuset, kan fuldbyrdes straks,
medmindre andet er aftalt eller bestemt.
§ 541. Fristen for fuldbyrdelse på grundlag af de i § 535,
stk. 1, nr. 6-9, nævnte dokumenter er 14 dage efter den dag,
da ydelsen kunne kræves betalt, medmindre andet er be-
stemt i dokumentet. Kortere fuldbyrdelsesfrist end 4 søgne-
dage kan dog ikke aftales.
§ 542. For krav, som er tillagt udpantningsret, er fuldbyr-
delsesfristen 7 dage efter dagen for meddelelse om forret-
ningen, jf. § 550, stk. 3.
§ 543. Anmodning om tvangsfuldbyrdelse kan først indgi-
ves efter udløbet af de i §§ 537-541 nævnte frister. Forkyn-
delse af meddelelse efter § 550, stk. 3, kan tidligst ske dagen
efter sidste rettidige betalingsdag.
Stk. 2. Fogedretten kan dog bestemme, at et krav skal
kunne fuldbyrdes, selv om fristerne i §§ 537-542 endnu ikke
er udløbet, eller selv om forkyndelse af meddelelse efter §
550, stk. 3, ikke er sket, hvis skyldneren samtykker eller det
må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil bli-
ve væsentligt forringet. Det samme gælder, hvis en dom er
anket inden fuldbyrdelsesfristens udløb. Fuldbyrdelsen kan
betinges af forudgående sikkerhedsstillelse.
Kapitel 58
Fremgangsmåden ved udlæg og tvangsfuldbyrdelse af andre
krav end pengekrav
§ 544. Anmodning om tvangsfuldbyrdelse kan fremsættes
over for fogedretten på Færøerne,
1) når skyldneren har hjemting på Færøerne, jf. §§
275-278,
2) når skyldneren driver erhvervsmæssig virksomhed på
Færøerne,
3) når der på Færøerne findes pant for den fordring, for
hvilken udlæg søges, eller
4) når genstanden for fuldbyrdelse af andre krav end pen-
gekrav findes på Færøerne.
Stk. 2. Er fogedretten på Færøerne ikke kompetent efter
stk. 1, kan anmodning om fuldbyrdelse fremsættes over for
fogedretten på Færøerne, når skyldneren opholder sig på
Færøerne eller træffes eller har aktiver på Færøerne. Skal
der i anledning af anmodning om tvangsfuldbyrdelse foreta-
ges foranstaltninger ved en anden fogedret end den, hvortil
anmodning er indgivet, fremsættes ny anmodning over for
vedkommende fogedret.
Stk. 3. Anmodning kan endvidere fremsættes over for fo-
gedretten på Færøerne, hvis muligheden for fuldbyrdelse el-
lers vil blive væsentligt forringet.
§ 545. Ved indgivelsen af anmodning om tvangsfuldbyr-
delse gives de oplysninger, som er nødvendige til sagens be-
handling. Anmodningen skal være skriftlig, hvis fogedretten
bestemmer det.
Stk. 2. Ved fremsættelse af anmodning i henhold til § 535,
stk. 1, nr. 1-5, 11 og 12, skal udskrift af afgørelsen, forliget,
bevillingen, den anmeldte eller godkendte forældremyndig-
hedsaftale eller aftalen om barnets bopæl eller samvær ind-
leveres til fogedretten. Ved fremsættelse af anmodning i
henhold til et af de i § 535, stk. 1, nr. 6-9, nævnte dokumen-
ter skal det originale dokument indleveres, medmindre fo-
gedretten anser det for unødvendigt. Ved udenretlige skrift-
lige forlig og gældsbreve, der er underskrevet digitalt, skal
en skriftlig repræsentation af dokumentet indleveres til fo-
gedretten. Ved digitale pantebreve, der er eller har været
tinglyst eller registreret i skibsregisteret eller i Dansk Inter-
nationalt Skibsregister, skal anmodningen i stedet indeholde
en præcis henvisning til dokumentet i tingbogen, bilbogen,
andelsboligbogen, personbogen, skibsregisteret eller Dansk
Internationalt Skibsregister.
Stk. 3. Fogedretten kan indrømme en frist til at tilveje-
bringe de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger og dokumenter.
§ 546. Er fogedretten ikke kompetent efter reglerne i §
544, foreligger der ikke tilstrækkeligt grundlag for tvangs-
fuldbyrdelse, eller mangler de i § 545 nævnte oplysninger
og dokumenter, afviser fogedretten anmodningen om
tvangsfuldbyrdelse og giver meddelelse herom til den, der
har fremsat den.
§ 547. En fordringshaver, der ikke har fået tilstrækkeligt
udlæg til at dække sin fordring, kan først, når der er forløbet
6 måneder siden sidste forretning, på ny begære afholdt for-
retning til foretagelse af udlæg. Fogedretten kan også i øv-
rigt afvise at foretage udlægsforretning hos en skyldner, hvis
fogedretten er bekendt med, at der inden for de sidste 6 må-
neder har været afholdt en forretning, hvor det ikke har væ-
ret muligt at opnå dækning.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis der er ri-
melig grund til at antage, at skyldneren ejer aktiver, hvori
udlæg kan foretages, eller der i øvrigt foreligger særlige om-
stændigheder, som gør det rimeligt at afholde udlægsforret-
ning.
Stk. 3. Er udlægsforretning afskåret efter reglen i stk. 1,
men har fordringshaveren anmodet om, at forretningen alli-
gevel gennemføres med henblik på afbrydelse af forældelse,
giver fogedretten skyldneren skriftlig meddelelse om det af
fogedretten opgjorte krav inkl. renter og omkostninger og
om formålet med kravets fremsættelse. Fremkommer skyld-
neren ikke med skriftlige indsigelser inden for en af foged-
retten fastsat frist, har fogedrettens meddelelse samme virk-
ning med hensyn til afbrydelse af forældelse som afholdelse
af udlægsforretning. Fremkommer skyldneren med skriftlige
indsigelser inden for den fastsatte frist, afholdes udlægsfor-
retning efter de almindelige regler.
§ 548. Fogedretten fastsætter tid og sted for forretningen
og giver meddelelse herom til den, der har fremsat anmod-
ningen om fuldbyrdelse. Har den pågældende ikke pligt til at
give møde, jf. § 549, stk. 2, gives sådan meddelelse dog
kun, hvis den pågældende har anmodet herom.
Stk. 2. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om afhol-
delse af fogedforretninger uden for sædvanlig kontortid.
Stk. 3. Fogedretten kan foretage forretninger uden for
retskredsen, hvis særlige grunde taler derfor.
Stk. 4. Fogedretten kan lade et vidne overvære forretnin-
gen og bistå fogedretten med en eventuel vurdering. Veder-
69
lag til vidnet afholdes af statskassen efter regler, der fastsæt-
tes af Domstolsstyrelsen.
§ 549. Udebliver den, der har fremsat anmodningen om
tvangsfuldbyrdelse, fra forretningen, afviser fogedretten for-
retningen.
Stk. 2. Den, der har fremsat anmodning om tvangsfuld-
byrdelse af et pengekrav, behøver dog ikke give møde, hvis
kravet ikke overstiger 2.500 kr. bortset fra renter og omkost-
ninger, der påløber efter fremsættelsen af anmodningen, el-
ler hvis kravet er omfattet af § 535, stk. 2.
Stk. 3. Finder fogedretten det i de i stk. 2 nævnte tilfælde
nødvendigt, at fordringshaveren er til stede under forretnin-
gen, kan den enten indkalde fordringshaveren til mødet eller
udsætte forretningen til et senere møde og indkalde for-
dringshaveren hertil. Udebliver fordringshaveren fra et mø-
de, hvortil denne er indkaldt, afviser fogedretten forretnin-
gen. Indkaldelsen skal indeholde oplysning om virkningerne
af udeblivelse.
§ 550. Fogedretten underretter så vidt muligt skyldneren
om tid og sted for forretningen. Skal forretningen foretages
uden for rettens kontor, angives tid og sted så bestemt som
foreneligt med tilrettelæggelsen af rettens arbejde. Underret-
ningen kan ske ved tilsigelse til forretningen, jf. § 551.
Stk. 2. Underretning kan undlades, hvis fogedretten finder
det ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående
meddelelse til skyldneren, eller hvis det må antages, at mu-
ligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt for-
ringet. Fogedretten kan i sidstnævnte tilfælde betinge fuld-
byrdelsen af forudgående sikkerhedsstillelse.
Stk. 3. Forlanges fuldbyrdelse på grundlag af udpant-
ningsret, skal meddelelse om forretningen forkyndes for
skyldneren, medmindre andet er bestemt i lovgivningen.
Meddelelsen skal indeholde oplysninger om kravets grund-
lag og størrelse og sidste rettidige betalingsdag. Ved senere
forretninger for samme krav gives alene meddelelse efter
reglerne i stk. 1 og 2.
§ 551. Fogedretten kan med et af denne fastsat varsel til-
sige skyldneren til forretningen, hvis skyldneren har bopæl
eller opholdssted på Færøerne eller driver erhvervsmæssig
virksomhed på Færøerne. Det kan i tilsigelsen pålægges
skyldneren at møde personligt. Tilsigelsen skal indeholde
oplysning om varslet og om virkningerne af udeblivelse.
Stk. 2. Udebliver skyldneren, uanset at lovlig tilsigelse er
forkyndt for vedkommende, uden anmeldt lovligt forfald,
kan fogedretten ved kendelse bestemme, at skyldneren skal
tages i forvaring af politiet, indtil skyldneren kan fremstilles
i fogedretten. Det samme gælder, hvor skyldneren ikke giver
personligt møde, uagtet dette er pålagt vedkommende. Be-
stemmelserne i § 225, stk. 3-11, finder tilsvarende anvendel-
se.
Stk. 3. Anser fogedretten det for overvejende sandsynligt,
at der ikke under forretningen kan opnås hel eller delvis
dækning af kravet, bør den i almindelighed ikke træffe be-
stemmelse om fremstilling ved politiet. Det samme gælder,
hvis fremstilling ved politiets foranstaltning ikke vil stå i ri-
meligt forhold til gældens størrelse.
Stk. 4. Er skyldneren en forening, et selskab el.lign., kan
foreningens eller selskabets direktør eller forretningsfører
eller i fornødent fald et medlem af bestyrelsen tilsiges efter
foranstående regler, hvis vedkommende har bopæl eller op-
holdssted på Færøerne eller foreningen eller selskabet har
hjemting i eller driver erhvervsmæssig virksomhed på Færø-
erne. Reglen i stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 552. Forretningen kan foretages, selv om skyldneren ik-
ke giver møde eller træffes. På rettens kontor kan der dog,
hvis skyldneren ikke er mødt, ikke foretages udlæg i andet
end fast ejendom eller andele i andelsboligforeninger eller
aktier eller anparter i boligaktieselskaber eller boliganparts-
selskaber omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforenin-
ger og andre boligfællesskaber i henhold til pantebrev, jf. §
535, stk. 1, nr. 8, eller for krav omfattet af § 535, stk. 2, som
er sikret ved lovbestemt pant i det udlagte.
Stk. 2. Foretages forretningen, uden at skyldneren giver
møde eller træffes, opfordrer fogedretten vedkommendes
ægtefælle eller andre personer over 18 år, som er til stede,
og som må antages at have kendskab til skyldnerens forhold,
til at varetage skyldnerens interesser under forretningen.
Stk. 3. Finder fogedretten det ønskeligt, at skyldneren er
til stede, kan forretningen udsættes.
§ 553. Inden tvangsfuldbyrdelsen gennemføres, opfordrer
fogedretten skyldneren eller den, der varetager skyldnerens
interesser, jf. § 552, stk. 2, til frivilligt at opfylde kravet.
Stk. 2. Fordringshaveren kan ikke afvise afdrag på for-
dringen.
§ 554. Skyldneren skal give de oplysninger, som foged-
retten finder nødvendige til gennemførelse af tvangsfuldbyr-
delsen. Ved fuldbyrdelse af pengekrav skal skyldneren såle-
des give oplysning om sine og sin husstands økonomiske
forhold. Fogedretten skal pålægge skyldneren at tale sand-
hed og gøre vedkommende bekendt med strafansvaret for
afgivelse af urigtig erklæring.
Stk. 2. Undlader skyldneren at give de krævede oplysnin-
ger, kan fogedretten ved kendelse bestemme, at skyldneren
ved politiets foranstaltning skal tages i forvaring, indtil
vedkommende indvilliger i at opfylde sin pligt. Skyldneren
kan dog ikke holdes i forvaring i samme sag ud over 6 må-
neder uafbrudt eller sammenlagt.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 225, stk. 3-11, finder tilsvaren-
de anvendelse for personer, der tages i forvaring efter stk. 2.
§ 555. Fogedretten kan undersøge skyldnerens husrum og
gemmer samt skyldnerens person, hvis sådan undersøgelse
er nødvendig for gennemførelse af tvangsfuldbyrdelsen.
Stk. 2. Fogedretten kan anvende den for fuldbyrdelsen
nødvendige magt. Politiet yder efter anmodning fogedretten
bistand hertil.
§ 556. Tredjemand kan indtræde som part under forret-
ningen, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt forretnin-
gens foretagelse vil stride imod vedkommendes ret. Indtræ-
delsen sker ved en erklæring herom til fogedretten.
§ 557. Fogedretten vejleder i fornødent omfang den, der
ikke møder med advokat, om vedkommendes retsstilling.
70
Stk. 2. Retten kan give en person, der opfylder de økono-
miske betingelser efter § 353, fri proces, hvis den pågælden-
de har behov for advokatbistand for fogedretten.
§ 558. Fremsættes der indsigelser mod grundlaget for
fuldbyrdelsen, og findes det efter den bevisførelse, der kan
ske ved fogedretten, jf. stk. 2-4, betænkeligt at fremme for-
retningen, nægter fogedretten at efterkomme fordringshave-
rens anmodning.
Stk. 2. Indsigelser mod rigtigheden af domme og kendel-
ser og indsigelser mod indenretlige forlig, som angår rettens
virksomhed, jf. § 319, stk. 2, kan ikke gøres gældende under
tvangsfuldbyrdelsen.
Stk. 3. Indsigelser mod veksler og checks kan kun gøres
gældende, hvis
1) den, der har fremsat anmodning om tvangsfuldbyrdel-
se, er enig heri,
2) indsigelsen angår selve vekslens eller checkens indret-
ning og indhold eller andre betingelser i veksel- eller
checkloven for at kunne gøre henholdsvis veksel- eller
checkretten gældende,
3) indsigelsen går ud på, at skyldneren ved underskrivel-
sen var umyndig eller på grund af sindssygdom, herun-
der svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling, for-
bigående sindsforvirring eller en lignende tilstand
manglede evnen til at handle fornuftmæssigt, at under-
skriften er falsk, at vekslens eller checkens indhold er
forfalsket efter underskrivelsen, eller at vekslen eller
checken er underskrevet på skyldnerens vegne uden
fornøden fuldmagt, eller
4) indsigelsen fremsættes af en forbruger og angår en vek-
sel, der er benyttet i forbindelse med en forbrugeraftale,
jf. § 2 i lov om forbrugeraftaler, § 1, stk. 2-4, i lov om
visse forbrugeraftaler som sat i kraft for Færøerne ved
kongelig anordning eller § 3 i lov om visse forbrugeraf-
taler som sat i kraft for Grønland ved kongelig anord-
ning, eller en check, der er benyttet til opnåelse af kre-
dit i forbindelse med en forbrugeraftale.
Stk. 4. Fogedretten kan nægte en bevisførelse, som på
grund af dens omfang eller beskaffenhed eller af andre sær-
lige grunde bør ske under almindelig rettergang.
Stk. 5. Fogedrettens afgørelse træffes efter anmodning
ved kendelse.
§ 559. Fogedretten kan udsætte forretningen, hvis
1) den dom, som søges fuldbyrdet, er anket efter fuldbyr-
delsesfristens udløb,
2) et retsforhold, hvis fastsættelse vil få indflydelse på
forretningens udfald, er under behandling ved en ret el-
ler en administrativ myndighed eller
3) der foreligger andre særlige grunde.
Stk. 2. Findes det af hensyn til fordringshaverens fyldest-
gørelse betænkeligt at udsætte forretningen, kan fogedretten
i stedet betinge udlæg af, at fordringshaveren stiller sikker-
hed, eller bestemme, at der ikke skal kunne iværksættes
tvangsauktion over udlagte aktiver, før en bestemt afgørelse
er truffet eller en frist er udløbet. Sådan frist kan eventuelt
forlænges.
§ 560. Fogedretten træffer bestemmelse om betaling af
omkostninger ved gennemførelsen af kravet. Aftaler mellem
parterne om omkostninger og disses størrelse er ikke bin-
dende for fogedretten. Det kan kun pålægges skyldneren at
betale omkostninger i forbindelse med fordringshaverens
møde under forretningen, hvis det efter reglerne i § 549 har
været nødvendigt for fordringshaveren at give møde eller fo-
gedretten i øvrigt finder det rimeligt, at fordringshaveren har
givet møde. Omkostninger ved behandlingen af tvister for
fogedretten erstattes kun, hvis dette efter tvistens art og ar-
bejdets omfang findes rimeligt.
§ 561. Forretningen kan genoptages, når parterne er enige
derom, eller når fogedretten finder det påkrævet, navnlig
fordi
1) skyldneren eller tredjemand anmoder om, at et udlæg
må blive ophævet med den begrundelse, at det strider
mod tredjemands ret,
2) udlægshaveren anmoder om, at der må blive truffet ny
bestemmelse om udlevering, opbevaring eller admini-
stration af det udlagte, jf. §§ 577, 580 og 582,
3) udlægshaveren kræver foretaget en udførlig registre-
ring af de i § 575, stk. 2 og 3, nævnte aktiver eller en
vurdering af det udlagte,
4) skyldneren ikke har været til stede under forretningen
og vedkommende nu anmoder om adgang til at benytte
sine rettigheder efter §§ 566-573 eller
5) skyldneren ønsker fastslået, at et udlæg er bortfaldet
som følge af omstændigheder, der er indtruffet efter
udlæggets foretagelse, eller fordi grundlaget for tvangs-
fuldbyrdelsen ved dom er ophævet eller erklæret ugyl-
digt.
§ 562. Den, som har anmodet om tvangsfuldbyrdelse af
en fordring eller et krav, som viser sig ikke at bestå, skal be-
tale skyldneren erstatning for tab og godtgørelse for tort
samt, hvis frihedsberøvelse er sket, for lidelse. Et sådant an-
svar påhviler ligeledes fordringshaveren, hvis der i øvrigt
ved fogedretten er truffet foranstaltninger til tvangsfuldbyr-
delse, uden at betingelserne herfor har været til stede, og
dette kan lægges fordringshaveren til last.
Stk. 2. Har fogedretten truffet bestemmelse om fremstil-
ling eller tilbageholdelse af skyldneren, uden at betingelser-
ne herfor har været til stede, eller er forretning ved en fejlta-
gelse foretaget hos en anden end skyldneren, har skyldneren
eller den, hos hvem forretningen er foretaget, krav på erstat-
ning og godtgørelse i samme omfang som efter stk. 1, 1. pkt.
Beløbet betales af staten og skal godtgøres statskassen af
den, som har anmodet om forretningen, hvis den pågælden-
de er ansvarlig efter reglerne i stk. 1.
Stk. 3. Krav efter stk. 1 og 2 må fremsættes over for fo-
gedretten eller de almindelige domstole senest 3 måneder ef-
ter det tidspunkt, da vedkommende blev i stand til at gøre
kravet gældende. Fogedrettens afgørelse træffes ved kendel-
se. Fogedretten kan henskyde kravet til søgsmål ved de al-
mindelige domstole.
Stk. 4. Afgørelser efter stk. 3, jf. stk. 2, kan kæres både af
parterne og af Domstolsstyrelsen.
71
§ 563. Retten kan tillade, at en part eller rettergangsfuld-
mægtig deltager ved anvendelse af telekommunikation i et
retsmøde, hvor der ikke skal være mundtlig forhandling om
et omtvistet spørgsmål, medmindre sådan deltagelse er
uhensigtsmæssig.
Stk. 2. Retten kan tillade, at en part, der er repræsenteret i
retten, deltager ved anvendelse af telekommunikation i et
retsmøde, hvor der skal være mundtlig forhandling om et
omtvistet spørgsmål, medmindre sådan deltagelse er uhen-
sigtsmæssig.
Stk. 3. Retten kan tillade, at en part, der ikke er repræsen-
teret i retten, eller en rettergangsfuldmægtig deltager ved an-
vendelse af telekommunikation i et retsmøde, hvor der skal
være mundtlig forhandling om et omtvistet spørgsmål, hvis
sådan deltagelse af særlige grunde er hensigtsmæssig.
Stk. 4. I det i § 554 omhandlede tilfælde kan skyldneren
uanset stk. 1-3 ikke deltage i retsmødet ved anvendelse af
telekommunikation uden billede, og § 239 finder tilsvarende
anvendelse.
Kapitel 59
Udlæggets genstand og retsvirkninger
§ 564. Pengekrav fuldbyrdes ved udlæg i en så stor del af
skyldnerens formue, som efter fogedrettens skøn er nødven-
dig til dækning af kravet samt af omkostninger ved forret-
ningen og det udlagtes opbevaring indtil auktionen.
Stk. 2. Anmodning om fuldbyrdelse kan begrænses til en
del af fordringen, medmindre fogedretten finder, at opdeling
af fordringen strider mod skyldnerens interesser.
Stk. 3. Fogedretten vurderer det udlagte, hvis en af parter-
ne forlanger det eller fogedretten finder vurdering påkrævet.
Stk. 4. Kræves til vurderingen særlig sagkyndig bistand,
som ikke kan ydes af et vidne, jf. § 548, stk. 4, bestemmer
fogedretten, hvem af parterne der foreløbigt eller endeligt
skal betale omkostningerne ved vurderingen. Foretagelse af
vurdering kan gøres afhængig af, at der forinden stilles sik-
kerhed for omkostningerne.
§ 565. Udlæg kan foretages i rede penge samt i fast ejen-
dom, løsøre, fordringer og andre aktiver, hvis identitet kan
fastslås, men ikke i fremtidige erhvervelser. Udlæg kan fore-
tages, selv om aktiverne i forvejen er behæftet.
§ 566. Udlæg kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast
ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent
hjem og en beskeden levefod for skyldneren og skyldnerens
husstand.
Stk. 2. Udlæg kan ikke foretages i aktiver af indtil 3.000
kr.s værdi, som er nødvendige til skyldnerens eller skyldne-
rens husstands erhverv eller uddannelse.
Stk. 3. Skyldneren kan ikke gyldigt give samtykke til ud-
læg i de i stk. 1 og 2 nævnte aktiver.
§ 567. Særskilt udlæg kan kun foretages i tilbehør til fast
ejendom, skib eller luftfartøj, som omfattes af §§ 37 og 38 i
lagtingslov om tinglysning, tinglysningslovens §§ 37, 37 a
eller 38, § 2, stk. 2-4, i lov for Grønland om pant, § 48 i lag-
tingslov om skibsregistrering, sølovens § 47, stk. 1-3, sølo-
vens § 47, stk. 1-3, som sat i kraft for Grønland ved konge-
lig anordning eller § 33 i lov om registrering af rettigheder
over luftfartøjer, med samtykke fra skyldneren og andre,
som har rettigheder over tilbehøret. Skyldnerens samtykke
kan tilbagekaldes, indtil udlæg er foretaget. Reglen gælder,
uanset om tilbehøret er pantsat.
Stk. 2. En panthaver, som har særskilt pant i tilbehøret,
kan dog foretage udlæg i dette, hvis ingen bedre stillede ret-
tigheder er til hinder herfor.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på sær-
skilt udlæg i forbedringer i andelslejligheder eller aktie- og
anpartslejligheder i et selskab omfattet af kapitel III i lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber samt in-
ventar, der er særligt tilpasset eller installeret i sådanne lej-
ligheder, jf. tinglysningslovens § 42 j, stk. 8.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på en fi-
skerirettighed, der efter sølovens § 47, stk. 4, omfattes af en
rettighed over et registreret skib.
§ 568. Udlæg kan ikke foretages i endnu ikke udbetalt løn
eller andet vederlag for personligt arbejde, medmindre der
er forløbet mere end 7 dage efter slutningen af den periode, i
hvilken lønnen er indtjent, eller efter at vederlaget er for-
tjent.
Stk. 2. Særskilt udlæg i krav på leje af fast ejendom kan
ikke foretages, før kravet er forfaldet.
Stk. 3. Skyldnerens medkontrahent ifølge en gensidigt be-
byrdende kontrakt kan uanset udlæg i skyldnerens ret betale
til skyldneren og træffe aftale med denne om ændring i kon-
traktforholdet, hvis dette er nødvendigt for at undgå nærlig-
gende fare for tab eller væsentlig ulempe. Medkontrahenten
kan i disse tilfælde modsætte sig udlægget helt eller delvis,
hvis vedkommende har rimelig interesse deri.
§ 569. Udlæg kan ikke foretages i retten til ydelser, der
ikke kan kræves betalt til andre end den berettigede person-
ligt.
Stk. 2. Udlæg kan ikke foretages i krav på underholdsbi-
drag i henhold til lovgivningen om ægteskab og om børns
retsstilling.
Stk. 3. Udlæg kan ikke foretages i krav på pension eller i
krav på understøttelse eller anden hjælp fra det offentlige el-
ler fra stiftelser eller andre velgørende institutioner, med-
mindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, beløbet kunne
fordres udbetalt. Reglerne om fritagelse for retsforfølgning i
anden lovgivning berøres ikke heraf.
§ 570. Udlæg kan ikke foretages i erstatning for invalidi-
tet eller tab af forsørger eller i godtgørelse i forbindelse her-
med, hvis beløbet tilkommer skadelidte eller den, som har
mistet en forsørger. Er beløbet udbetalt, kan udlæg dog ske,
medmindre summen ved indsættelse på særskilt konto i
bank eller sparekasse eller på anden måde er holdt klart ad-
skilt fra skyldnerens øvrige formue. Tilsvarende gælder om
renter og udbytte af kapitalen.
Stk. 2. I krav på godtgørelse for ikkeøkonomisk skade,
som ikke falder ind under stk. 1, kan udlæg først foretages,
når beløbet er udbetalt.
72
Stk. 3. Udlæg kan ikke foretages i krav på erstatning for
tab af arbejdsfortjeneste, medmindre der er forløbet 7 dage
fra den dag, beløbet kunne fordres udbetalt.
Stk. 4. Udlæg kan dog foretages i de i stk. 1 og 2 nævnte
beløb og krav, efter at kravet og dets størrelse er anerkendt
eller fastslået af domstolene, hvis skyldneren under forret-
ningen giver samtykke hertil, eller hvis skyldneren har stillet
aktivet som pant for vedkommende fordring.
§ 571. Udlæg kan ikke foretages i gaver, hvis giveren, da
gaven blev givet, har bestemt, at udlæg ikke kan foretages.
Udlæg kan heller ikke foretages i uhævede renter eller ud-
bytte af en sådan gave indtil 6 måneder efter forfaldsdagen.
Stk. 2. Udlæg kan ikke foretages i aktiver, som skyldneren
i øvrigt har erhvervet på vilkår som nævnt i stk. 1, hvis er-
hvervelsen og vilkåret er led i en tilsvarende ordning for en
flerhed af personer og hensynet til ordningens formål taler
afgørende imod at tillade udlæg.
Stk. 3. Udlæg kan dog foretages i de i stk. 1 og 2 nævnte
aktiver, hvis skyldneren har fri rådighed over dem, eller hvis
der ikke er truffet rimelige foranstaltninger til at hindre
skyldnerens råden.
Stk. 4. Vilkår om, at modtageren af en gave ikke kan råde
over denne, antages at omfatte udelukkelse af udlæg, med-
mindre andet fremgår af omstændighederne.
§ 572. Udlæg kan ikke foretages i genstande, som har en
særlig personlig betydning for skyldneren eller medlemmer
af skyldnerens husstand, medmindre genstandene har en så-
dan værdi, at det ikke findes rimeligt at holde dem uden for
fuldbyrdelsen af fordringshaverens krav.
Stk. 2. Udlæg kan ikke foretages i hjælpemidler, som er
nødvendige på grund af legemlige mangler eller sygdom.
§ 573. Udlæg kan ikke foretages i beløb, som forud er ud-
betalt personer, der udfører offentlige hverv, vidner eller
skønsmænd som godtgørelse for udgifter og ulempe ved ud-
førelsen af hvervet.
§ 574. Skyldneren eller den, der varetager skyldnerens in-
teresser, jf. § 552, stk. 2, har ret til at påvise de aktiver, i
hvilke udlæg skal foretages.
Stk. 2. Udlæg kan dog altid foretages i rede penge. Udlæg
for krav, der er sikret ved pant, kan altid foretages i pantet.
Stk. 3. Skyldneren kan ikke forlange, at udlæg skal foreta-
ges i fast ejendom, behæftede aktiver, aktiver, hvis værdi er
usikker, eller aktiver, hvis opbevaring eller afhændelse er
særlig vanskelig, hvis skyldneren ejer andre aktiver, hvori
udlæg kan ske.
Stk. 4. I øvrigt bestemmer fogedretten, hvilke aktiver der
skal foretages udlæg i, og påser herunder, at udlægget så
vidt muligt sker i de aktiver, skyldneren og dennes husstand
bedst kan undvære.
§ 575. Fogedretten optegner de aktiver, hvori udlæg er
foretaget. Foretages vurdering, angives vurderingssummen.
Stk. 2. Udlæg i fast ejendom omfatter, medmindre andet
fremgår af fogedrettens optegnelser, tillige det tilbehør, der
er nævnt i §§ 37 og 38 i lagtingslov om tinglysning,
tinglysningslovens §§ 37 og 38 eller § 2, stk. 2-4, i lov for
Grønland om pant. Udlæg i to eller flere af de i tinglysnings-
lovens § 37 a nævnte ejendomme omfatter, medmindre an-
det fremgår af fogedrettens optegnelser, tillige det i tin-
glysningslovens § 37 a nævnte tilbehør. Optegnelse af de
enkelte tilbehørsgenstande er kun nødvendig, hvis fordrings-
haveren anmoder om det. Omfatter udlægget tilbehøret, ind-
går også aktiver af denne beskaffenhed, som senere tilføres
ejendommen, under udlægget.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendel-
se, hvor der i forbindelse med udlæg i et skib eller luftfartøj
foretages udlæg i det tilbehør, der er nævnt i § 48 i lagtings-
lov om skibsregistrering, sølovens § 47, sølovens § 47 som
sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning eller § 22 i
lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer, eller i de
i sidstnævnte lovs § 24 nævnte reservedele.
Stk. 4. Udlæg i en andel i en andelsboligforening eller i en
aktie eller anpart i et boligaktieselskab eller et boliganparts-
selskab omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforenin-
ger og andre boligfællesskaber omfatter, medmindre andet
fremgår af fogedrettens optegnelser, tillige forbedringer i
lejligheden samt inventar, der er særligt tilpasset eller instal-
leret i lejligheden, jf. tinglysningslovens § 42 j, stk. 8. Op-
tegnelse af de enkelte genstande er kun nødvendig, hvis for-
dringshaveren anmoder om det. Udlægget er ikke til hinder
for, at forbedringer eller inventar som nævnt i 1. pkt. udskil-
les ifølge regelmæssig drift. Omfatter udlægget forbedringer
og inventar, indgår også aktiver af denne beskaffenhed, som
senere tilføres lejligheden, under udlægget.
§ 576. Skyldneren er uberettiget til at råde over de udlagte
aktiver på en måde, som kan være til skade for udlægshave-
ren.
Stk. 2. Fogedretten gør skyldneren bekendt med udlæg-
gets retsvirkninger, herunder at overtrædelse af bestemmel-
sen i stk. 1 kan medføre strafansvar. Er skyldneren ikke til
stede, kan dette ske enten ved en skriftlig meddelelse eller
ved tilkendegivelse til den, der varetager skyldnerens inte-
resser, jf. § 552, stk. 2.
§ 577. Et udlæg i fast ejendom, der tillige omfatter det i §
37 i lagtingslov om tinglysning, tinglysningslovens §§ 37 og
37 a eller § 2, stk. 2 og 3, i lov for Grønland om pant nævnte
tilbehør til ejendommen, er ikke til hinder for, at skyldneren
udskiller de nævnte aktiver ifølge en regelmæssig drift af
ejendommen. Er anmodning om tvangsauktion indgivet, el-
ler erklærer udlægshaveren at ville indgive sådan anmod-
ning inden 14 dage, kan fogedretten dog efter udlægshave-
rens anmodning fratage skyldneren denne ret, hvis det skøn-
nes nødvendigt af hensyn til udlægshaverens fyldestgørelse.
Er indkaldelse sket til et møde som nævnt i § 623, stk. 1 el-
ler 2, eller til tvangsauktion, kan fogedretten træffe sådan
bestemmelse også efter anmodning af andre rettighedshave-
re.
Stk. 2. Fogedretten kan om fornødent træffe bestemmelse
om administration af udlagt fast ejendom, registreret skib el-
ler luftfartøj eller af en bolig- eller erhvervsenhed omfattet
af brugsretten i henhold til en udlagt andel i en andelsbolig-
forening eller en udlagt aktie eller anpart i et boligaktiesel-
73
skab eller et boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i lov
om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.
§ 578. Ved udlæg i rede penge overgives beløbet straks til
fordringshaveren eller sendes til denne, hvis den pågælden-
de ikke er mødt, jf. § 549, stk. 2. Fogedretten kan dog tage
beløbet i forvaring, indtil fristen for kære af udlægget er ud-
løbet eller udlægget er stadfæstet.
§ 579. Modregning med krav, som kan tvangsfuldbyrdes,
eller som anerkendes af den, der har anmodet om udlægget,
eller hvis rigtighed på anden måde må anses for godtgjort,
kan ske under forretningen, hvis de almindelige betingelser
for modregning er opfyldt.
§ 580. Fogedretten kan bestemme, at løsøre, hvori udlæg
er foretaget, skal fratages skyldneren, medmindre der er
truffet bestemmelse efter § 582, stk. 1, eller tredjemands ret
er til hinder herfor. Udleveres det udlagte til fordringshave-
ren til opbevaring, kan fogedretten gøre udleveringen af-
hængig af, at fordringshaveren stiller sikkerhed.
Stk. 2. Ved udlæg i værdipapirer og i fordringer, for hvil-
ke skriftligt bevis er udstedt, tager fogedretten dokumentet i
forvaring.
Stk. 3. Fogedretten kan pålægge skyldneren at udlevere
det udlagte. Undlader skyldneren at efterkomme dette på-
læg, finder bestemmelsen i § 554, stk. 2, tilsvarende anven-
delse.
Stk. 4. Er det aktiv, hvori udlæg er gjort, i tredjemands be-
siddelse, kan fogedretten give denne meddelelse om, at akti-
vet ikke må udleveres til skyldneren.
§ 581. Er udlæg foretaget i en fordring, frigøres skyldne-
ren ifølge fordringen ved betaling til den, hos hvem udlæg
er gjort, under samme betingelser som ved betaling efter
overdragelse af fordringen.
§ 582. Ved udlæg i løsøre kan fogedretten bestemme, at
det udlagte ikke må fratages skyldneren, så længe denne
overholder en afdragsordning, der er fastsat af fogedretten
og tiltrådt af skyldneren. Har fordringshaveren givet møde
under forretningen, skal vedkommende have lejlighed til at
udtale sig, forinden afdragsordningen fastsættes. Afdrags-
ordningens varighed kan ikke overstige 10 måneder, med-
mindre fordringshaveren samtykker.
Stk. 2. Fogedretten kan bestemme, at udlæg i fast ejen-
dom, der tjener til bolig for skyldneren eller dennes hus-
stand, ikke giver ret til at sætte ejendommen til auktion, så
længe skyldneren overholder en afdragsordning, der er fast-
sat af fogedretten og tiltrådt af skyldneren.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke ved ud-
læg på grundlag af pantebrev med pant i det udlagte.
§ 583. Rækkefølgen mellem flere udlæg i samme aktiv af-
gøres af tidspunktet for indgivelsen af anmodning om ud-
læg. Anmodninger, der indkommer samme dag, stilles dog
lige. Fortrinsret på grundlag af en ældre anmodning forta-
bes, hvis fordringshaveren forsømmer at søge forretningen
fremmet.
Stk. 2. Udlæggets plads i rækkefølgen regnes dog efter
tidspunktet for udlæggets foretagelse, hvis udlægget er fore-
taget af en anden myndighed end fogedretten.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendel-
se ved udlæg i fast ejendom, registrerede skibe eller luftfar-
tøjer samt fondsaktiver, jf. § 59, stk. 2, i lov om værdipapir-
handel m.v. eller § 3, nr. 34, i lov om kapitalmarkeder.
Stk. 4. Udlæg i løsøre bortset fra registrerede skibe og
luftfartøjer bortfalder 1 år efter foretagelsen, medmindre ud-
lægshaveren forinden har forlangt tvangsauktion afholdt el-
ler har været hindret heri ved anke, kære eller tredjemands
ret. Udlægget bortfalder i så fald 8 uger efter hindringens
ophør. Det samme gælder udlæg i fondsaktiver, jf. § 59, stk.
2, i lov om værdipapirhandel m.v. eller § 3, nr. 34, i lov om
kapitalmarkeder, og i fordringer, hvis der for fordringen er
udstedt omsætningsgældsbrev eller andet dokument, hvis
særlige beskaffenhed medfører, at skyldneren ifølge fordrin-
gen ikke frigøres ved at betale til andre end ihændehaveren.
Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 gælder ikke for udlæg i biler
m.v., som skal tinglyses efter reglerne i kapitel 6 a i lag-
tingslov om tinglysning.
§ 584. Forældelse af en fordring afbrydes ved indgivelse
af anmodning om udlæg, hvis fordringshaveren søger forret-
ningen fremmet uden ugrundet ophold.
Kapitel 60
Særregler om tvangsfuldbyrdelse af andre krav end
pengekrav
§ 585. Skal den forpligtede (rekvisitus) fraflytte en fast
ejendom eller give den berettigede (rekvirenten) en rådighed
over denne, eller skal rekvisitus udlevere rørligt gods til re-
kvirenten, gennemtvinger fogedretten så vidt muligt umid-
delbart, at pligten opfyldes.
§ 586. Skal rekvisitus udføre et arbejde eller foretage en
handling, kan fogedretten tillade, at rekvirenten lader dette
udføre af andre, og der kan herefter foretages udlæg for det
beløb, udførelsen har kostet. Beløbet skal godkendes af fo-
gedretten.
Stk. 2. Skal rekvisitus foretage en handling mod at få ud-
gifterne herved dækket af rekvirenten, fastsætter fogedretten
efter anmodning beløbets størrelse. Fogedretten kan lade et
vidne overvære forretningen og bistå fogedretten med fast-
sættelsen. Hvis det findes påkrævet, kan fogedretten udmel-
de en eller flere sagkyndige. § 564, stk. 4, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis rekviren-
ten har ret til at foretage en handling mod at erstatte den her-
ved forvoldte skade.
Stk. 4. Fogedretten kan betinge fuldbyrdelsen efter stk. 2
og 3 af forudgående sikkerhedsstillelse.
§ 587. Skal rekvisitus udstede eller underskrive et doku-
ment, kan fogedretten gøre dette med samme virkning, som
var det udstedt eller underskrevet af rekvisitus selv.
§ 588. Skal rekvisitus stille en sikkerhed, kan fogedretten
udtage så mange af dennes aktiver som nødvendigt for at
74
sikre rekvirentens ret, og i disse har rekvirenten herefter
samme sikkerhed som i udlagte aktiver.
§ 589. Skal rekvisitus undlade noget, skal fogedretten så
vidt muligt hindre rekvisitus i at foretage overtrædelses-
handlinger og tilintetgøre, hvad der er foretaget i strid med
rekvirentens ret.
§ 590. Kan tvangsfuldbyrdelse ikke ske efter §§ 585-589,
eller ønsker rekvirenten ikke at benytte denne fremgangsmå-
de, anslår fogedretten rekvirentens interesse i dommens eller
forligets opfyldelse i penge, som herefter inddrives ved ud-
læg. Ved fastsættelsen af beløbet skal fogedretten sikre, at
rekvirenten ikke påføres tab. § 586, stk. 2, 2.-4. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 kan ikke anvendes, hvis der
er indtrådt umulighed eller anden lignende omstændighed,
som fritager rekvisitus for at fyldestgøre rekvirentens krav,
uden at dette medfører erstatningspligt for rekvisitus.
Stk. 3. Anlægger rekvirenten straffesag efter § 592, kan
rekvirentens pengekrav fastsættes under denne sag.
§ 591. Skal rekvisitus foretage flere handlinger, eller kan
dommen eller forliget overtrædes ved flere handlinger, fin-
der reglerne i §§ 585-590 anvendelse, hver gang dommen
eller forliget tilsidesættes.
§ 592. Den, der forsætligt overtræder en dom, hvorved det
er pålagt vedkommende at foretage eller undlade noget, kan
under en af rekvirenten anlagt sag idømmes straf af bøde el-
ler fængsel indtil 4 måneder. Tilsidesættelse af undladelses-
pligter kan straffes, hver gang der foreligger en særskilt tilsi-
desættelse af dommen.
Stk. 2. Sag efter stk. 1 kan ikke anlægges, hvis rekvirenten
har opnået sin ret eller sikkerhed for den. I så fald skal en
allerede anlagt sag hæves og fuldbyrdelsen af en idømt straf
undlades eller standses. Reglerne i §§ 585-591 finder anven-
delse, selv om straffesag er anlagt eller rekvisitus er idømt
eller har udstået straf.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved
undladelse af at efterkomme bestemmelser om forældre-
myndighed, barnets bopæl eller samvær.
Kapitel 61
Særregler om tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær
§ 593. Domme, kendelser og beslutninger om forældre-
myndighed, barnets bopæl og samvær samt retsforlig, afgø-
relser og aftaler, der kan fuldbyrdes efter § 535, stk. 1, nr.
1-5, tvangsfuldbyrdes efter reglerne i dette kapitel. Det
samme gælder anmodninger om udlevering af et barn til for-
ældremyndighedsindehaveren eller bopælsforælderen efter §
658, stk. 2.
Stk. 2. De domme, kendelser, beslutninger, retsforlig, af-
gørelser, aftaler og anmodninger, der er nævnt i stk. 1, kan
fuldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder eller umiddelbar
magt. Fogedretten er ikke bundet af rekvirentens anmodning
ved valg af fuldbyrdelsesmåde. Samvær med andre end bar-
nets forældre kan kun fuldbyrdes ved anvendelse af tvangs-
bøder.
Stk. 3. I tvivlstilfælde kan fogedretten udsætte fuldbyrdel-
sen på indhentelse af en børnesagkyndig erklæring.
Stk. 4. Fogedretten kan ændre omfang, tid og sted for
samværet samt vilkårene herfor under fuldbyrdelsessagen.
Stk. 5. Fogedretten kan fastsætte erstatningssamvær for et
samvær, der ikke har kunnet udøves under fuldbyrdelsessa-
gen.
Stk. 6. Fuldbyrdelse kan ikke ske, hvis barnets sjælelige
eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare.
§ 594. Fogedretten kan tilkalde en repræsentant fra børne-
værnstjenesten til at varetage barnets interesser under sagen.
Fogedretten kan efter omstændighederne give en kortere ud-
sættelse af tidspunktet for barnets udlevering eller samvæ-
rets udøvelse.
Stk. 2. Tvangsbøder fastsættes som daglige eller ugentlige
bøder, der løber, indtil barnet udleveres. Ved fuldbyrdelsen
af bestemmelser om udøvelse af samvær kan der dog fast-
sættes en enkelt bøde, der forfalder, når en bestemmelse om
udøvelse af samvær på et nærmere angivet tidspunkt ikke
efterkommes.
Stk. 3. Skal der anvendes umiddelbar magt, skal der delta-
ge en børnesagkyndig og en repræsentant fra børneværnstje-
nesten til at varetage barnets interesser, medmindre der fore-
ligger ganske særlige omstændigheder.
Kapitel 62
Almindelige bestemmelser for tvangsauktion
§ 595. Udlæg til forauktionering giver ret til efter de i det
følgende opstillede regler at sætte det udlagte til offentlig
auktion og gøre sig betalt af auktionssummen, jf. dog § 617.
Stk. 2. De følgende regler anvendes på tvangsauktion,
som sker uden forudgående udlæg, med de ændringer, som
følger af forholdets natur.
§ 596. Fyldestgøres et krav, der er sikret ved håndpant,
ikke rettidigt, kan panthaveren lade pantet bortsælge ved
tvangsauktion. Værdipapirer, jf. § 2 i lov om værdipapirhan-
del m.v., eller finansielle instrumenter, jf. § 4 i lov om kapi-
talmarkeder, som har kurs på et i riget eller i udlandet regu-
leret marked, sælges dog gennem en værdipapirhandler, jf. §
4 i lov om værdipapirhandel m.v., eller et fondsmæglersel-
skab, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra c, i lov om finansiel virksom-
hed.
Stk. 2. Inden panthaveren tager skridt til fyldestgørelse,
skal panthaveren, medmindre panthaveren ikke kender pant-
sætterens bopæl, med 1 uges varsel ved anbefalet brev op-
fordre denne til at opfylde kravet, medmindre omgående
salg er nødvendigt for at undgå eller begrænse et tab. Afkald
på sådan opfordring er ikke gyldigt.
Stk. 3. Pantsatte fordringer kan inddrives af panthaveren,
efterhånden som de forfalder.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3 finder til-
svarende anvendelse for adgangen til fyldestgørelse af krav,
der er sikret ved virksomhedspant i fordringer, jf. § 47 d,
stk. 3, nr. 1, i lagtingslov om tinglysning og tinglysningslo-
75
vens § 47 c, stk. 3, nr. 1, og fordringspant, jf. § 47 e i lag-
tingslov om tinglysning og tinglysningslovens § 47 d.
§ 597. Salg ved auktion af pantsatte genstande fra et
dødsbo, hvori gæld ikke er vedgået, eller et konkursbo sker
efter reglerne om tvangsauktion. Eksekutor, kurator eller
skifterettens medhjælper i boet skal udføre, hvad der påhvi-
ler rekvirenten af en tvangsauktion, og fungerer tillige som
inkassator, for så vidt ingen anden er udpeget hertil. Er in-
gen kurator eller medhjælper udpeget, udføres hvervet af
skifteretten eller den, som skifteretten udpeger dertil.
Stk. 2. I øvrigt sker salg af et bos aktiver ved offentlig
auktion efter reglerne om offentlige auktioner, der ikke er
tvangsauktioner.
§ 598. Auktion over fast ejendom afholdes på Færøerne,
når ejendommen er beliggende på Færøerne. Det samme
gælder tvangsauktion over andele i en andelsboligforening.
Andre auktioner afholdes på Færøerne, når udlægget er fore-
taget på Færøerne.
§ 599. Ved auktioners afholdelse er særlig tilkaldelse af
vidner ikke fornøden.
Stk. 2. Politiet er forpligtet til på begæring at yde foged-
retten bistand i overensstemmelse med, hvad der i § 555 er
bestemt.
§ 600. Ved begæringen om tvangsauktion forholdes der
efter de ovenfor i § 545 givne regler, dog at her desuden ud-
skrift af udlægsforretningen må medfølge, medmindre
tvangsauktionen skal foretages af den samme fogedret, som
har foretaget udlægsforretningen, i hvilket tilfælde en simpel
påberåbelse af udlægsforretningen med angivelse af dens
dato er tilstrækkelig.
§ 601. Finder fogedretten, at grundlaget for tvangsauktio-
nen er i orden, og at i øvrigt intet er til hinder for det udlag-
tes forauktionering, har fogedretten at foretage de til auktio-
nens afholdelse fornødne skridt i henhold til den fremsatte
begæring, navnlig ved at udstede de fornødne bekendtgørel-
ser angående auktionen, i hvilken anledning fogedretten kan
afkræve rekvirenten de nødvendige oplysninger.
Stk. 2. Fogedretten påser, at auktionen ikke afholdes, før
den ordinære kærefrist på 4 uger er udløbet, jf. § 648, stk. 1.
Fremlægges bevis for, at nogen af de oprindelige parter in-
den fristens udløb har kæret udlægsforretningen, stilles auk-
tionen i bero.
Stk. 3. Dog kan fogedretten, når de udlagte genstande er
udsatte for fordærvelse eller væsentlig værdiforringelse ved
at henligge så længe, som iagttagelsen af foranstående be-
stemmelser ville kræve, eller når deres bevaring er forbun-
det med uforholdsmæssig bekostning, lade auktionen afhol-
de til et tidligere tidspunkt, end de ovenangivne regler hjem-
ler.
Stk. 4. Auktion over arvekrav må ikke uden arvingens
samtykke foretages, inden arven kan kræves udbetalt.
§ 602. Til omkostninger ved forauktioneringen regnes ik-
ke blot de egentlige auktionsudgifter, afgifter, inkassations-
salær, leje af lokale, bekostning ved varernes opbevaring og
deslige, men også fogedrettens udlæg til porto, bekendtgø-
relser m.v. Til auktionsomkostningerne henregnes endvidere
ved tvangsauktioner over faste ejendomme udgifter ved dis-
ses bestyrelse og drift efter udlægget indtil det endelige salg,
for så vidt den, der har udredet dem, har krav på andel i kø-
besummen.
§ 603. Med hensyn til auktionssagens behandling finder §
563 tilsvarende anvendelse. Det gælder dog ikke ved afhol-
delse af auktion.
Kapitel 63
Tvangsauktion over løsøre
§ 604. Bekendtgørelse om auktion over udlagt løsøre skal
ske mindst 1 uge før auktionens afholdelse, jf. dog § 616.
Den skal i det mindste to gange indrykkes i et eller flere af
de mere udbredte stedlige blade, således at den første be-
kendtgørelse sker med det nævnte varsel og den anden en af
de nærmeste dage før auktionen. Fremdeles skal der om
auktionen ske opslag ved plakater og foregå offentligt ud-
råb, for så vidt sådant på auktionsstedet er sædvanligt ved
frivillige auktioner. Første bekendtgørelse om auktion over
skibe, der ikke omfattes af stk. 2, skal dog ske mindst 2 uger
før auktionens afholdelse, og der skal tillige med samme
varsel ske bekendtgørelse i Statstidende.
Stk. 2. Auktion over skibe, der er registreret i et skibsregi-
ster i riget, luftfartøjer, der er registreret i nationalitetsregi-
steret, og skibe og luftfartøjer, der er registreret i tilsvarende
udenlandske registre, skal bekendtgøres mindst 6 uger i for-
vejen i Statstidende og efter fogedrettens bestemmelse tilli-
ge i et eller flere andre blade og meddeles vedkommende re-
gistreringsmyndighed. Sådan meddelelse skal endvidere gi-
ves ved auktion over fragtfordringer knyttet til registreret
skib. Hvis auktionen angår et skib eller luftfartøj registreret i
en udenlandsk stat, må auktionen tillige bekendtgøres med
mindst 1 måneds varsel på det sted, hvor det er registreret, i
overensstemmelse med de dér gældende regler om offentlig
bekendtgørelse af tvangsauktioner. Rekvirenten skal
samtidig med begæringen om auktion indlevere bekræftet
udskrift af registeret i riget eller i udlandet indeholdende op-
lysning om de på skibet eller luftfartøjet hvilende registrere-
de rettigheder. Samtidig med den første bekendtgørelse skal
fogedretten ved anbefalet brev, eventuelt ved luftpost, un-
derrette ejeren og indehaveren af de nævnte rettigheder om
auktionen, hvis deres adresser fremgår af registeret. Tilsva-
rende regler kommer til anvendelse på auktion over reserve-
delslagre pantsat i forbindelse med et luftfartøj.
Stk. 3. Ved auktion over pantsatte fordringer skal for-
dringshaveren, skyldneren og kautionister samt så vidt mu-
lig enhver anden, hvis rettigheder eller forpligtelser med
hensyn til fordringen må antages at ville blive berørt af sal-
get, underrettes om auktionen, for så vidt vedkommende har
bekendt bopæl her i riget, jf. § 197. Vedtagelse om, at un-
derretning frafaldes, er ugyldig.
§ 605. Bekendtgørelsen skal indeholde tydelig og nøjagtig
angivelse af tiden og stedet, når og hvor auktionen holdes,
og en almindelig betegnelse af de genstande, som skal bort-
76
sælges, med fremhævelse af de særlig værdifulde iblandt
dem.
§ 606. Auktionsrekvirenten antager en inkassator, som
har at stille en af fogedretten nærmere bestemt sikkerhed.
Det påhviler inkassator at være til stede ved auktionen og af-
gøre, om inkassator vil give den enkelte bydende kredit eller
ikke, samt at indkræve auktionspengene.
Stk. 2. Inkassator er som selvskyldner ansvarlig for, at be-
løbene af de af inkassator antagne bud bliver betalt, med-
mindre andet er vedtaget.
§ 607. Fogedretten har at påse, at der ved auktionsvilkåre-
ne, som i øvrigt forfattes af rekvirenten, indrømmes veder-
hæftige købere den på egnen ved frivillige auktioner sæd-
vanlige kredit, dog uden fogedrettens billigelse ikke ud over
3 måneder.
Stk. 2. Det beror på auktionsrekvirenten, om denne ved
auktionsvilkårene vil pålægge køberne at udrede auktions-
omkostningerne, eller om auktionsrekvirenten vil fritage kø-
berne herfor og lade dem forlods udrede af auktionssum-
men, og i førstnævnte tilfælde bliver de at ansætte til visse
procent eller en vis andel af hver krone.
§ 608. Trykte auktionskataloger kan udstedes af rekviren-
ten med fogedrettens billigelse, når denne efter beskaffenhe-
den eller værdien af de genstande, der skal sælges, finder så-
dant stemmende med alle parters interesse, og udgifterne
dertil udredes i så fald af auktionsbeløbet.
Stk. 2. Finder fogedretten ikke udstedelse af trykte auk-
tionskataloger nødvendig, står det dog enhver i tvangssalget
interesseret frit for på egen bekostning at udstede sådanne,
dog inden for de frister, som af fogedretten bestemmes.
§ 609. Ved auktionens begyndelse oplæses auktionsvilkå-
rene, som tillige skal opslås til almindelig efterretning på et
iøjnefaldende sted i lokalet eller, hvis auktionen afholdes
under åben himmel, da der, hvor den holdes eller begyndes.
I trykte auktionskataloger indføres auktionsvilkårene straks
efter titelbladet.
Stk. 2. Når dette er iagttaget, kan de på auktionen bydende
ikke påberåbe sig uvidenhed om auktionsvilkårene.
§ 610. Fogedretten opråber derefter de enkelte genstande
til salg.
Stk. 2. Er auktionskataloger eller specificerede auktions-
plakater udgivne, bortsælges tingene i den orden, disse angi-
ver, medmindre fogedretten tilsteder afvigelser herfra, men i
modsat fald er skyldneren berettiget til at bestemme den or-
den, hvori de udlagte genstande skal opråbes.
Stk. 3. Ved hver enkelt genstand optegnes i auktionsbogen
eller det dertil hørende auktionskatalog auktionskøberens
navn og buddets størrelse.
Stk. 4. Hvis betalingen erlægges kontant ved hammersla-
get, gøres derom bemærkning.
Stk. 5. Skønner fogedretten, at der kan opnås et væsentlig
højere bud på en ny auktion, kan den bestemme, at der skal
afholdes en anden og sidste auktion.
§ 611. Udlægshavere er ingen sinde berettigede til at
modsætte sig, at ældre eller yngre udlægshavere i samme
løsøre skrider til tvangsauktion efter de her opstillede regler.
Dog bør, hvor auktionen afholdes ifølge begæring af en yng-
re udlægshaver, de af samme flydende omkostninger ikke
komme en ældre udlægshaver til skade, ligesom beløbet bli-
ver at anvende til dennes fyldestgørelse, forinden noget kan
komme den yngre udlægshaver til gode, jf. § 614.
Stk. 2. Det afgøres efter de hidtil gældende retsregler, om
panthavere kan modsætte sig vedkommende genstandes rea-
lisation.
Stk. 3. Ved auktion over registreret skib eller luftfartøj
kan salg finde sted, hvis de forud for udlægshaveren priori-
terede og for fogedretten dokumenterede behæftelser dæk-
kes gennem auktionssummen eller, i det omfang denne er
berettiget hertil, overtages af køberen.
Stk. 4. Er udlæg foretaget i et registreret luftfartøj for er-
statningskrav for skade, der her i riget er påført person eller
gods på jorden, og er skaden forvoldt enten af dette fartøj el-
ler af et andet, tilhørende samme ejer og behæftet med
samme panterettigheder eller sikkerhedsrettigheder for for-
dringer stiftet ved aftale, lydende på et bestemt beløb eller et
størstebeløb, kan salg dog finde sted, selv om auktionssum-
men er utilstrækkelig til fuld dækning af udlægshaveren og
de forud prioriterede rettigheder. Det beløb, som skal tilfal-
de indehaveren af de sidstnævnte rettigheder, bliver da at
nedsætte i det omfang, det er nødvendigt for at skaffe ud-
lægshaveren fyldestgørelse, men skal dog mindst udgøre 80
pct. af auktionssummen med fradrag af omkostninger.
Stk. 5. De i stk. 4 fastsatte regler kommer dog ikke til an-
vendelse, hvis den for skaden ansvarlige eller nogen på den-
nes vegne har tegnet en ansvarsforsikring, som tilstrækkeligt
og effektivt dækker vedkommendes erstatningsansvar.
Stk. 6. Er et lager af reservedele pantsat i forbindelse med
et luftfartøj, og finder tvangsauktion sted på grundlag af ud-
læg foretaget for et krav, som ikke er sikret på den nævnte
måde, kan salg ikke finde sted, medmindre der på auktionen
opnås et bud på to tredjedele af lagerets værdi, således som
denne fastsættes ved vurdering af sagkyndige af fogedretten
udmeldte personer. Hvis auktionssummen er utilstrækkelig
til dækning af de foranstående rettigheder og udlægshave-
rens krav, kan det beløb, som skal medgå til dækning af de
foranstående rettigheder, om fornødent nedsættes til to tred-
jedele af auktionssummen med fradrag af omkostninger.
§ 612. Når auktionen er holdt i overensstemmelse med
ovenstående regler, er den med hensyn til sit udfald binden-
de for alle dem, hvis rettigheder over det bortsolgte ifølge
den borgerlige rets regler og bestemmelsen i § 611 ophører
ved tvangssalget.
§ 613. Inden 14 dage henholdsvis efter auktionen eller
den fastsatte kredittids udløb har inkassator at aflægge regn-
skab til fogedretten over auktionsbeløbet og til fogedretten
at indbetale, hvad der efter fradrag af, hvad der tilkommer
inkassator selv, bliver tilovers, jf. dog konkurslovens § 89. I
inkassationssalær må i reglen ikke beregnes mere end 4 pct.
af de beløb, hvorpå der gives kredit, og 2 pct. af dem, der
betales kontant, dog kan fogedretten, når inkassationen
skønnes ikke at kunne fås udført for denne betaling, tillade,
at inkassationssalæret sættes højere.
77
§ 614. Fogedretten har derefter uden ophold at udbetale
auktionsrekvirenten den del af auktionspengene, der tilkom-
mer denne, og at afgive det muligt tiloversblevne til skyld-
neren, medmindre flere hos fogedretten har anmeldt krav på
deltagelse i det ved auktionen indkomne eller det af tingbo-
gen, hvoraf kopi i så henseende skal tilvejebringes, kan ses
eller på anden måde såsom ved skyldnerens forklaring af fo-
gedretten erfares, at sådant krav haves.
Stk. 2. I dette tilfælde har fogedretten at affatte et udkast
til auktionssummens fordeling mellem samtlige
vedkommende ifølge deres rettigheders beskaffenhed.
§ 615. Fogedretten skal ufortøvet meddele enhver af de i
§ 614, stk. 1, omhandlede personer, som har bekendt bopæl
inden riget, særskilt underretning (§ 197) om, at udkastet
henligger til eftersyn på fogedrettens kontor. Har nogen af
de nævnte personer ikke bekendt bopæl inden riget, er for
dennes vedkommende offentlig indkaldelse i Statstidende
tilstrækkelig, medmindre vedkommende har ladet møde ved
udlægsforretningen eller gjort anmeldelse for fogedretten
ved en her i riget bosat fuldmægtig, i hvilket tilfælde under-
retning bør gives denne.
Stk. 2. Fremkommer der ikke inden 4 uger efter underret-
ningens meddelelse eller efter bekendtgørelsen indsigelse
imod fogedrettens udkast, iværksættes fordelingen af auk-
tionsbeløbet, så snart det er indkommet, i overensstemmelse
med udkastet, dog uden at nogens ret i øvrigt er prækluderet
herved. Opstår der tvist om fordelingen, og lykkes det ikke
fogedretten ved mægling at tilvejebringe enighed, afgør fo-
gedretten tvisten ved kendelse. Angår tvisten fordeling af
auktionsbeløbet for salg af et skib eller luftfartøj, skal foged-
retten dog, hvis fogedrettens mægling er forgæves, henvise
parterne til almindelig rettergang. Indsigelser mod fordelin-
gen, der ikke behørig forfølges inden 14 dage, anses da som
ikke fremkomne.
Stk. 3. Den del af auktionssummen, med hensyn til hvil-
ken ingen uenighed er til stede, udbetales i overensstemmel-
se med udkastet, men den del, som er genstand for tvist, til-
bageholdes indtil sagens endelige afgørelse. Det påhviler fo-
gedretten at drage omsorg for de indkomme summers hen-
sigtsmæssige bevaring og frugtbargørelse i mellemtiden.
§ 616. Er de udlagte genstande udsatte for hurtig fordær-
velse eller tab i værdi, eller er deres bevaring forbundet med
uforholdsmæssig bekostning, kan fogedretten lade auktion
afholde med kortere bekendtgørelsesfrister, end de angivne
regler medfører.
§ 617. Er udlæg foretaget i værdipapirer, jf. § 2 i lov om
værdipapirhandel m.v., eller finansielle instrumenter, jf. § 4
i lov om kapitalmarkeder, som har kurs på et i riget eller i
udlandet reguleret marked, bortsælges disse ikke ved
tvangsauktion. De nævnte værdipapirer eller finansielle in-
strumenter sælges efter anmodning fra udlægshaveren af fo-
gedretten gennem en værdipapirhandler, jf. § 4 i lov om
værdipapirhandel m.v., eller et fondsmæglerselskab, jf. § 5,
stk. 1, nr. 1, litra c, i lov om finansiel virksomhed.
§ 618. Når udlæg er givet i fordringer af anden beskaffen-
hed end de i § 617 omhandlede, kan udlægshaveren i stedet
for at stille dem til auktion, efterhånden som de forfalder, la-
de dem indkræve hos den eller dem, der er pligtige at betale
samme, ved en af udlægshaveren antagen inkassator, som
har at stille en af fogedretten nærmere bestemt sikkerhed.
Rekvirenten er pligtig snarest muligt at underrette fogedret-
ten om, hvem rekvirenten har antaget til inkassator.
Stk. 2. Inkassator kan legitimere sig som berettiget til at
indkræve fordringerne ved en udskrift af udlægsforretningen
forsynet med fogedrettens påtegning om, at vedkommende
er antaget til og autoriseret som inkassator. Gøres der indsi-
gelse mod det beregnede inkassationssalær af nogen i
tvangssalget interesseret, fastsættes det af fogedretten under
hensyn til det med inkassationen forbundne arbejde fra 1 til
6 pct. af det indkomne beløb.
§ 619. De pengebeløb, der indkommer, når der gås frem
efter §§ 617 og 618, indbetales til fogedretten, som derefter
har at gå frem efter reglerne i §§ 614 og 615.
Kapitel 64
Tvangsauktion over fast ejendom
§ 620. En anmodning til fogedretten om tvangsauktion
skal være skriftlig og indeholde oplysning om ejendommens
art, jf. § 623. Med anmodningen skal så vidt muligt følge en
attest om ejendomsvurderingen og en tingbogsattest. Hvor
ejendommen består af flere matrikelnumre, der er behæftet
ensartet, er én tingbogsattest tilstrækkelig. Skal der på grund
af uensartet behæftelse af ejendommen og dens tilbehør i
henhold til § 633 foretages særskilt opråb af ejendommens
tilbehør eller en del af dette, skal der desuden vedlægges en
fortegnelse over det tilbehør, som skal opråbes særskilt.
Stk. 2. Indgives der flere auktionsbegæringer vedrørende
samme ejendom, behandles disse af fogedretten i den ræk-
kefølge, de er modtaget, således at en senere indgivet begæ-
ring ikke behandles, før en tidligere er bortfaldet.
§ 621. Når fogedretten har modtaget anmodning om
tvangsauktion, indkalder den skyldneren til møde, hvis ejen-
dommen benyttes til beboelse for denne eller dennes fami-
lie, eller hvis fogedretten i øvrigt finder, at der er behov for
et møde. Dette afholdes så vidt muligt inden 7 dage efter an-
modningens modtagelse. Indkaldelsen skal indeholde oplys-
ning om formålet med mødet, jf. stk. 3, og om adgangen til
advokatbeskikkelse og antagelse af en sagkyndig samt op-
fordring til skyldneren om at medbringe kvitteringer og an-
dre papirer af betydning for gældsforholdene i ejendommen.
Indkaldelsen af skyldneren skal forkyndes eller sendes ved
anbefalet brev. Kendes skyldnerens adresse ikke, bekendt-
gør fogedretten indkaldelsen i Statstidende.
Stk. 2. Fogedretten underretter rekvirenten og om fornø-
dent børneværnstjenesten om indkaldelsen. Fogedretten kan
indkalde rekvirenten til mødet med tilkendegivelse om, at
auktionsbegæringen anses for bortfaldet, hvis rekvirenten
udebliver.
Stk. 3. På mødet vejleder fogedretten skyldneren om virk-
ningerne af anmodningen om tvangsauktion og fastsætter så
vidt muligt tidspunktet for et eventuelt forberedende møde
og for auktionen. I særlige tilfælde kan fogedretten på mødet
78
meddele skyldneren en frist på indtil 4 uger til at afværge
auktionen. Har behandlingen af anmodningen om tvangs-
auktion været udsat efter § 620, stk. 2, kan sådan frist dog
kun helt undtagelsesvis meddeles. Er skyldneren eller rekvi-
renten ikke mødt, underretter fogedretten i fornødent om-
fang den pågældende om de beslutninger, der er truffet på
mødet.
Stk. 4. Fogedretten kan forlænge den i stk. 3 nævnte frist,
når særlige omstændigheder taler herfor.
Stk. 5. I stedet for at indkalde skyldneren til et møde kan
fogedretten, hvis den skønner det forsvarligt, skriftligt med-
dele denne, at der er indgivet anmodning om tvangsauktion.
Meddelelsen skal indeholde oplysning om de i stk. 3, stk. 6
og § 622, stk. 1, nævnte muligheder.
Stk. 6. Fogedretten kan når som helst under auktionssagen
beskikke en advokat for skyldneren. Fogedretten bør i al-
mindelighed beskikke en advokat, når skyldneren, rekviren-
ten eller andre i ejendommen berettigede anmoder herom.
Fogedretten kan træffe bestemmelse om, at udgifterne ved
beskikkelsen helt eller delvis endeligt skal afholdes af stats-
kassen, hvis behovet for advokatbistand er begrundet i
skyldnerens personlige forhold og skyldneren opfylder de
økonomiske betingelser efter § 353. I andre tilfælde pålæg-
ger fogedretten skyldneren eller, hvis auktionen gennemfø-
res, auktionskøberen ud over auktionsbuddet at erstatte
statskassen udgifterne. Bestemmelsen i § 622, stk. 2, finder i
så fald tilsvarende anvendelse.
§ 622. Når en eventuel frist efter § 621, stk. 3, er udløbet,
kan fogedretten antage en sagkyndig person til inden for en
frist på indtil 4 uger at foretage en vurdering af ejendom-
mens salgsværdi på tvangsauktion og til gennem annonce-
ring efter fogedrettens bestemmelse at fremskaffe liebhavere
med henblik på ejendommens salg, så vidt muligt i fri han-
del. Fogedretten kan forlænge fristen, når særlige omstæn-
digheder taler herfor. Fogedretten bør i almindelighed anta-
ge en sagkyndig, når skyldneren, rekvirenten eller andre i
ejendommen berettigede anmoder herom. Den sagkyndige
kan efter skyldnerens begæring antages inden udløbet af den
i 1. pkt. nævnte frist efter § 621, stk. 3. Hvis der efter det,
som er oplyst for fogedretten, er tvivl om den sagkyndiges
upartiskhed, antages denne ikke.
Stk. 2. Antages der en sagkyndig, skal rekvirenten straks
på fogedrettens anmodning stille sikkerhed for omkostnin-
gerne herved. I særlige tilfælde kan fogedretten dog indrøm-
me rekvirenten en kort frist til at stille sikkerheden. Undla-
der rekvirenten at stille den krævede sikkerhed, anses auk-
tionsbegæringen for bortfaldet.
Stk. 3. Rekvirenten eller, hvis en sagkyndig er antaget,
den sagkyndige udarbejder en salgsopstilling til brug ved
auktionen. Salgsopstillingen skal indeholde oplysninger om
salgsvilkårene og om andre forhold vedrørende ejendommen
og auktionen, som må antages at være af væsentlig betyd-
ning for køber. Salgsopstillingen skal herunder indeholde de
oplysninger, der er nævnt i § 627, stk. 2, og § 630, stk. 1, 1.
pkt., og efter fogedrettens bestemmelse de oplysninger, der
er nævnt i § 627, stk. 3, 3. pkt. Skyldneren og de i ejendom-
men berettigede skal fremkomme med de oplysninger, som
er nødvendige til udarbejdelse af salgsopstilling og øvrige
auktionsvilkår. Undladelse heraf medfører, at den pågælden-
de ikke kan få dækket sine omkostninger i anledning af auk-
tionssagen.
Stk. 4. Ejendommens ejer og eventuelle brugere skal give
den sagkyndige, rekvirenten og de i auktionen interesserede
adgang til at besigtige ejendommen og det tilbehør, der skal
sælges sammen med denne på auktionen.
§ 623. Fogedretten kan indkalde skyldneren, rekvirenten
eller andre i ejendommen berettigede til et forberedende mø-
de. De indkaldte kan opfordres til at medbringe sædvanlig
dokumentation for de i § 630, stk. 1, nævnte oplysninger.
Det skal i så fald anføres, at undladelse heraf eller udeblivel-
se fra mødet kan medføre, at den pågældende ikke kan få
dækket sine omkostninger i anledning af auktionssagen.
Stk. 2. Mødet indkaldes i almindelighed med mindst 14
dages varsel. Bortfalder mødet, underretter fogedretten så
vidt muligt de indkaldte herom.
§ 624. Rekvirenten skal tilbagekalde sin anmodning, hvis
skyldneren inden auktionen betaler alle forfaldne krav, som
er sikret ved rekvirentens pant i ejendommen, samt auk-
tionssagens omkostninger.
Stk. 2. Har auktionen været afholdt, og er der begæret ny
auktion, skal rekvirenten tilbagekalde sin anmodning, hvis
skyldneren inden den nye auktion betaler de i stk. 1 nævnte
omkostninger samt forfaldne beløb og tilkendte omkostnin-
ger til alle, som opnåede dækning ved de ved auktionen af-
givne bud. Skal et pantebrev forblive indestående, hvis auk-
tionsbuddet antages, kan andre fordringshavere end rekvi-
renten kun kræve betaling af forfaldne ydelser og omkost-
ninger.
§ 625. Fogedretten indkalder med mindst 3 ugers varsel
skyldneren, pant- og udlægshavere, servitutberettigede og
andre, der berøres af ejendommens salg, til tvangsauktionen,
jf. § 197. Indkaldelse kan dog undlades, hvis auktionen er
berammet på det i § 623, stk. 1, nævnte møde.
Stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde oplysning om tid og
sted for auktionen, auktionsrekvirentens eller dennes fuld-
mægtiges navn og adkomst til at stille ejendommen til salg,
ejendommens beliggenhed og størrelse og ejerens navn. De
interesserede skal opfordres til at medbringe sædvanlig do-
kumentation for de i § 630 nævnte oplysninger, og det skal
anføres, at undladelse heraf kan medføre den i § 623, stk. 1,
nævnte virkning. Med indkaldelsen skal følge den i § 622,
stk. 3, nævnte salgsopstilling.
Stk. 3. Indkaldelsen skal indeholde oplysning om, hvor
auktionsdokumenterne kan efterses, og til hvem henvendel-
se kan rettes angående auktionen og ejendommens besigti-
gelse.
Stk. 4. Hvis rekvirentens anmodning om auktion ikke om-
fatter det til ejendommen hørende løsøre eller kun en del
heraf, skal indkaldelsen indeholde oplysning herom og om
pant- og udlægshaveres adgang til i medfør af § 629 at kræ-
ve løsøregenstande omfattet af auktionen.
Stk. 5. Fogedretten underretter rekvirenten om, hvem der
er indkaldt i medfør af stk. 1.
79
§ 626. Rekvirenten kan ikke påføre de fordringshavere,
der har prioriteter eller reelle rettigheder forud for den på-
gældende, nogen udgift i anledning af auktionssagens frem-
me, men må selv bære omkostningerne herved, hvis rekvi-
renten ikke på auktionen får andel i buddet. Den pågældende
skal stille sikkerhed for omkostningerne efter fogedrettens
bestemmelse.
Stk. 2. Hvis auktionen gennemføres, bæres omkostninger-
ne ved inkassoskridt foretaget af en panthaver, efter at denne
har været indkaldt til et møde som nævnt i § 623 eller til
tvangsauktion, af den pågældende panthaver.
§ 627. Rekvirenten eller, hvis en sagkyndig er antaget,
den sagkyndige bekendtgør auktionen én gang i Statstidende
med mindst 14 dages varsel.
Stk. 2. Bekendtgørelsen skal betegne auktionen som
tvangsauktion og ud over tid og sted for auktionen indehol-
de oplysninger om alle forhold, der kan antages at have en
væsentlig betydning for ejendommens værdi. Bekendtgørel-
sen skal særlig indeholde oplysninger om ejendommens ma-
trikelnummer, nøjagtige adresse, ejendomsværdi, karakter,
areal og anvendelse, herunder så vidt muligt oplysning om
størrelsen af det bebyggede areal og dets indretning. Be-
kendtgørelsen skal indeholde de i § 625, stk. 3, nævnte op-
lysninger.
Stk. 3. Rekvirenten eller den sagkyndige skal endvidere
bekendtgøre auktionen på internettet, således at bekendtgø-
relsen indeholder de oplysninger, der er nævnt i stk. 2, og så
vidt muligt sker på eller kan findes ved hjælp af en alminde-
ligt anvendt portal, der giver adgang til de steder på internet-
tet, hvor ejendomme udbydes til salg, og eventuelt tillige i et
andet medie, der også er egnet til at skabe købsinteresse. I
helt særlige tilfælde kan bekendtgørelse dog ske på anden
vis. Ved auktioner over ejendomme, der anvendes til privat
beboelse, kan fogedretten bestemme, at bekendtgørelsen
skal indeholde eksempel på kontantbehov, årlige bruttoud-
gifter og skatteunderskud beregnet ved en given budsum.
§ 628. Bortfalder eller udsættes auktionen, skal rekviren-
ten eller, hvis en sagkyndig er antaget, den sagkyndige så
vidt muligt aflyse denne ved bekendtgørelse én gang i de
samme medier, hvori den har været bekendtgjort. Endvidere
skal rekvirenten give underretning til alle, der har fået sær-
skilt indkaldelse til auktionen.
§ 629. Omfatter rekvirentens anmodning om tvangsauk-
tion ikke ejendommens løsøre eller kun en del heraf, kan en
pant- eller udlægshaver, der foruden i ejendommen har pant
i tilbehør, der ikke er omfattet af anmodningen, kræve, at
auktionen skal omfatte dette. Har pant- eller udlægshaveren
været indkaldt til et møde som nævnt i § 623, skal kravet se-
nest fremsættes på mødet. En fortegnelse over tilbehøret
skal være overgivet til fogedretten senest 7 dage før auktio-
nen.
Stk. 2. Inddrages tilbehøret i medfør af stk. 1 under auk-
tionen, fyldestgøres samtlige berettigede af ejendommen og
tilbehøret i overensstemmelse med indholdet af deres ud-
lægs- og panteret.
Stk. 3. Fremsættes det i stk. 1 nævnte krav af fordringsha-
veren ifølge et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev, og be-
strides fordringen i sin helhed, skal den pågældende inden
auktionen stille en af fogedretten fastsat sikkerhed.
§ 630. Ved auktionsmødets begyndelse skal auktionsre-
kvirenten oplyse arten og størrelsen af de omkostninger, re-
stancer og mulige andre ydelser, køberen skal betale ud over
auktionsbuddet, og de i ejendommen berettigede skal oplyse
størrelsen af deres krav med angivelse af, hvor stor en del
der er forfalden. Endvidere gennemgås auktionsvilkårene,
herunder salgsopstillingen, tingbogsattesten, tilførsler til
auktionsbogen og sagens øvrige dokumenter i fornødent
omfang. Auktionsdokumenterne skal i øvrigt kunne efterses
af de interesserede. Dog afgør fogedretten, om der skal gi-
ves oplysning om den i § 622, stk. 1, nævnte vurdering.
Stk. 2. Fogedretten påser, at auktionen er bekendtgjort ef-
ter § 627, herunder at den i § 627, stk. 3, nævnte bekendtgø-
relse efter indhold og valg af bekendtgørelsesmedie er egnet
til at skabe købsinteresse. Fogedretten påser endvidere, at
den i § 622, stk. 3, nævnte salgsopstilling efter sit indhold er
egnet til at skabe købsinteresse.
§ 631. Auktionen afholdes på de af justitsministeren fast-
satte vilkår (Justitsministeriets tvangsauktionsvilkår). Det
kan i vilkårene bestemmes, i hvilket omfang de skal kunne
fraviges ved de berettigedes vedtagelse, idet fogedretten dog
skal påse, at der ikke vedtages usædvanlige eller byrdefulde
betingelser, som må antages at ville afskrække køberne. Er
der uenighed om vilkår, der kan fastsættes ved de berettige-
des vedtagelse, afgøres tvisten af fogedretten ved kendelse.
Det samme gælder spørgsmål om, hvorvidt auktionen kan
fremmes på trods af indsigelse fra en person, der anser sig
for ejendomsberettiget til ejendommen eller for at være in-
dehaver af servitut eller anden rettighed over denne, der går
forud for nogen, der skal have dækning gennem auktionssal-
get.
Stk. 2. Er der uenighed om, hvem der skal fyldestgøres af
auktionssummen, eller i hvilken rækkefølge fyldestgørelsen
skal ske, afgøres dette af fogedretten ved kendelse. Har tvi-
stens afgørelse særlig betydning for auktionens gennemfø-
relse, bør kendelsen afsiges inden auktionen. Ellers kan fo-
gedretten bestemme, at den omstridte del af auktionssum-
men skal indbetales til fogedretten, jf. dog konkurslovens §
89. I tilfælde af manglende frivillig indbetaling indkræver
fogedretten beløbet, der tillægges udpantningsret. Fogedret-
ten fordeler beløbet i overensstemmelse med reglerne i §
640.
Stk. 3. Fogedretten kan også uden for de i stk. 2 nævnte
tilfælde udskyde afgørelsen af tvister til efter auktionen, når
dette kan ske uden skade for auktionens gennemførelse.
§ 632. Skønner fogedretten, at der bør tilvejebringes yder-
ligere oplysninger af væsentlig betydning for ejendommens
salg, eller kan en kendelse ikke afsiges straks under auktio-
nen, kan fogedretten udsætte auktionen. Udsættelse kan end-
videre ske efter reglerne i § 559. Fogedretten fastsætter
straks tidspunktet for en kendelses afsigelse og berammer så
vidt muligt straks auktionen.
80
Stk. 2. Fogedretten bekendtgør en udsat auktion efter reg-
lerne i § 627. Er auktionen ikke blevet berammet på første
auktionsmøde, skal der desuden ske indkaldelse efter regler-
ne i § 625.
§ 633. Har panthaverne pant i ejendommen og i dennes
tilbehør, men med indbyrdes afvigende prioritetsstilling, op-
råbes de uensartet behæftede dele af pantet først hver for sig
og derefter samlet. Er det højeste bud, der fremkommer ved
samlet opråb, højere end eller lig med summen af de højeste
bud, der fremkommer ved særskilt opråb, antages det samle-
de bud. Auktionssummen fordeles i så fald efter forholdet
mellem værdierne af de uensartet behæftede dele af pantet,
som disse er fastsat gennem fogedrettens vurdering, med-
mindre det i auktionsvilkårene er fastsat, at auktionssummen
skal fordeles efter forholdet mellem de højeste bud, der
fremkom ved særskilt opråb.
§ 634. Påhviler der ejendommen servitutter, brugsrettig-
heder, aftægts-, livrente- eller lignende forpligtelser, som
har prioritet forud for al pantegæld, opråbes ejendommen
med forpligtelse til at overtage eller udrede sådan byrde ud
over auktionsbuddet, medmindre den berettigede samtykker
i andet. Er en ydelse forfaldet inden den endelige auktion,
skal den betales af køberen inden 7 dage efter auktionens
slutning.
Stk. 2. Har sådanne byrder sekundær prioritet, kan foged-
retten, hvis den skønner, at de ikke påvirker ejendommens
salgsværdi nævneværdigt, bestemme, at de skal overtages af
køberen ud over auktionsbuddet. Ellers opråbes ejendom-
men først med forpligtelse til at overtage eller udrede byr-
den ud over auktionsbuddet. Opnås der ikke et bud, der gi-
ver fuld dækning til de forud prioriterede krav, opråbes ejen-
dommen uden sådan forpligtelse. I så fald kapitaliseres byr-
den efter lovgivningens almindelige regler, idet kapitalvær-
dien om fornødent fastsættes ved fogedrettens skøn, efter at
alle interesserede har haft lejlighed til at udtale sig. Den be-
rettigede har ret til dækning af købesummen forud for sene-
re prioriterede i det omfang, den strækker til. Beløbet skal
betales på samme måde som pantehæftelser, der kan kræves
udbetalt, og forrentes med en årlig rente, der er fastsat efter
§ 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.
som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 3. Kan nogen gøre betingede eller uvisse krav gæl-
dende i ejendommen, kan den berettigede kræve, at der
under hensyn til kravets art afsættes det fornødne beløb af
købesummen til den pågældendes fyldestgørelse. Det afsatte
beløb indbetales til fogedretten, der indsætter det til forrent-
ning i et pengeinstitut.
§ 635. Fogedretten foretager opråbet af ejendommen og
optegner i fornødent omfang buddene og de bydendes nav-
ne. Når der trods tre opfordringer ikke er fremsat overbud,
standses opråbet, og resultatet indføres i auktionsbogen.
Salg bekræftes ved hammerslag.
§ 636. Enhver, der får andel i auktionsbuddet, kan kræve,
at hammerslag gives den højestbydende, som kan opfylde
auktionsvilkårenes krav om køberens sikkerhedsstillelse.
Fremsættes et sådant krav ikke, og får rekvirenten ikke del i
auktionsbuddet, eller fremkommer der intet bud, hæver fo-
gedretten auktionen, medmindre ny auktion skal afholdes i
medfør af § 637. Hæves auktionen, skal omkostningerne ved
denne betales af rekvirenten, der ikke har regres herfor mod
skyldneren.
§ 637. Skyldneren kan på auktionsmødet forlange ny auk-
tion mod straks at stille sikkerhed for betalingen af de om-
kostninger, der er forbundet hermed, for så vidt de ikke måt-
te blive dækket ved et højere bud. Det samme kan enhver
rettighedshaver, der ikke får fuld dækning ved buddet.
Stk. 2. Skønner fogedretten, at et væsentlig højere bud kan
opnås på en ny auktion, kan den bestemme, at ny auktion
skal afholdes, medmindre den eller de rettighedshavere, der
ikke opnår fuld dækning, og skyldneren ønsker, at buddet
antages. Opnås der ikke et højere bud på den nye auktion,
betales omkostningerne ved denne af statskassen.
§ 638. Skal ny auktion afholdes, bekendtgøres den efter
reglerne i § 627 med angivelse af auktionens art. Er tids-
punktet for auktionen ikke blevet fastsat på første auktions-
møde, eller skyldes auktionen auktionskøberens mislighol-
delse af auktionsvilkårene, skal der desuden ske indkaldelse
efter reglerne i § 625.
Stk. 2. Flere auktioner end to kan kun afholdes, hvis fo-
gedretten finder, at ganske særlige omstændigheder taler
herfor, eller den begærede auktion er en misligholdelsesauk-
tion. På en ny auktion, der ikke er en misligholdelsesauk-
tion, finder § 636 tilsvarende anvendelse.
§ 639. Gør en pant- eller udlægshaver, der ved auktionen
har købt ejendommen til en pris, som ikke gav
vedkommende fuld dækning, sit krav gældende som person-
lig fordring mod skyldneren eller andre, kan retten nedsætte
fordringen, i det omfang det ved senere salg af ejendommen
eller på anden måde godtgøres, at auktionsbuddet stod i mis-
forhold til ejendommens værdi på auktionstidspunktet.
§ 640. Skal betalingen efter § 631, stk. 2, ske til fogedret-
ten, laver denne et udkast til auktionssummens fordeling
mellem de interesserede, snarest efter at hammerslag er gi-
vet. Udkastet sendes til de interesserede med opfordring til
at fremsætte eventuelle indsigelser inden en af fogedretten
fastsat frist. Fremkommer der ikke inden fristens udløb ind-
sigelse imod udkastet, fordeles auktionssummen i overens-
stemmelse hermed, efterhånden som den indkommer, dog
uden at nogens ret til andel i den i øvrigt prækluderes her-
ved.
Stk. 2. Fremsættes der inden udløbet af den i stk. 1 nævnte
frist indsigelse imod udkastet, indkalder fogedretten med
mindst 14 dages varsel de interesserede til et møde. Indkal-
delsen skal indeholde oplysning om, at sagens dokumenter
ligger til eftersyn på fogedrettens kontor. Kan der ikke på
mødet opnås enighed, afgør fogedretten spørgsmålet ved
kendelse. Den del af auktionssummen, der ikke er genstand
for tvist, udbetales i overensstemmelse med udkastet, mens
den omtvistede del tilbageholdes af fogedretten indtil sagens
endelige afgørelse. Det tilbageholdte beløb indsættes til for-
rentning i et pengeinstitut.
81
§ 641. Fogedretten skal udstede auktionsskøde til auk-
tionskøberen eller den, der har erhvervet retten hertil, når
det godtgøres, at auktionsvilkårene er opfyldt, eller at alle
berettigede har fået, hvad de har krav på, eller samtykker i,
at skødet udstedes. Oplyses det, at en fordringshaver, der har
et tinglyst krav på dækning af købesummen, trods lovligt til-
bud har nægtet eller erklæret sig ude af stand til at give for-
nøden kvittering til slettelse af tingbogen, kan beløbet ind-
betales til fogedretten, der i skødet anfører, at vedkommende
dokument kan slettes ved skødets tinglysning. Det samme
gælder, hvis pågældende fordringshaver ikke har bopæl her i
riget eller ikke har opgivet nogen her bosiddende person
som befuldmægtiget til at modtage beløbet. Det indbetalte
beløb indsættes til forrentning i et pengeinstitut.
Stk. 2. Består det solgte af flere særskilte ejendomme, skal
fogedretten efter anmodning fra køberen eller den, der træ-
der i køberens sted, udstede særskilt skøde eller overdragel-
sesdokument på hver enkelt ejendom, hvis betingelserne
herfor er opfyldt, jf. stk. 1. Det samme gælder, når en ejen-
dom forlanges delt og det godtgøres, at de lovbestemte be-
tingelser herfor er opfyldt.
§ 642. Når auktionskøberen har opfyldt auktionsvilkårene
og appelfristen er udløbet, uden at underretning om appel er
meddelt Tinglysningskontoret, kan køberen kræve de rettig-
heder, der ikke fik dækning på auktionen, slettet af tingbo-
gen.
§ 643. Fogedretten fastsætter, om fornødent ved kendelse,
størrelsen af de salærer, honorarer og rejseomkostninger, der
ifølge auktionsvilkårene skal betales af auktionskøberen ud
over auktionsbuddet. Størrelsen af salærer og honorarer fast-
sættes under hensyn til sagens beskaffenhed og omfanget af
de pågældendes arbejde, herunder deres medvirken ved auk-
tionssagens oplysning, jf. dog § 623 og § 625, stk. 2.
Kapitel 65
Tvister under tvangsauktionen
§ 644. Under auktionssagen finder § 556, § 557, stk. 1, og
§ 558 anvendelse med de fornødne lempelser.
Stk. 2. De oprindelige parter kan ikke fremsætte indsigel-
ser imod lovligheden af udlægsforretningen eller de rets-
handlinger, der ligger forud for denne.
Stk. 3. Omkostninger ved behandlingen af tvister under
auktionen erstattes kun, hvis dette efter tvistens art og arbej-
dets omfang findes rimeligt. For så vidt angår omkostninger
ved fogedrettens behandling af tvister efter auktionens af-
holdelse med henblik på udstedelse af skøde, finder reglerne
i kapitel 40 anvendelse.
Kapitel 66
Appel af fogedrettens afgørelser
§ 645. Afgørelser, der er truffet af fogedretten, kan, med-
mindre andet er bestemt i loven, kæres til Østre Landsret.
Stk. 2. Afgørelser om udlæg for krav, der har en økono-
misk værdi af højst 20.000 kr., kan ikke kæres. Procesbevil-
lingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige
grunde taler derfor.
Stk. 3. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Pro-
cesbevillingsnævnet inden 4 uger efter afgørelsen. Nævnet
kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning
indgives senere, men inden 1 år efter afgørelsen.
Stk. 4. Fogedrettens afgørelse efter § 621, stk. 2-4, § 622,
stk. 1-3, § 623, § 627, stk. 3, 3. pkt., § 630, stk. 1, 4. pkt., §
631, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 632, stk. 1, § 637, stk. 2, og §
638, stk. 2, kan ikke kæres.
§ 646. Fogedrettens afgørelser om omkostninger, der er
fastsat til mere end 20.000 kr., kan særskilt kæres. Det
samme gælder afgørelser, hvorved det er bestemt, at ingen
af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part,
hvis der er spørgsmål om tilkendelse af sagsomkostninger
med mere end 20.000 kr.
Stk. 2. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til
kære af fogedrettens afgørelse om omkostninger, der efter
stk. 1 ikke kan påkæres, hvis særlige grunde taler derfor.
Stk. 3. Beslutning efter § 362, stk. 4, om salær, der er fast-
sat til højst 20.000 kr., kan ikke kæres. Procesbevillingsnæv-
net kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige grunde taler
derfor.
Stk. 4. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Pro-
cesbevillingsnævnet inden 2 uger efter afgørelsen. Nævnet
kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgningen
indgives senere, men inden 6 måneder efter afgørelsen.
§ 647. Østre Landsrets afgørelse i en kæresag kan ikke
kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse
til kære, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karak-
ter. Hvis særlige grunde taler for det, kan tilladelsen be-
grænses til en del af sagen.
Stk. 2. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Pro-
cesbevillingsnævnet inden 4 uger efter afgørelsen. I andre
sager end auktionssager kan nævnet dog undtagelsesvis
meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men in-
den 1 år efter afgørelsen.
§ 648. Kære skal ske, inden 4 uger efter at forretningen er
foretaget, eller, hvis forretningen ikke foretages, inden 4
uger efter den afgørelse, som kæres.
Stk. 2. Er der meddelt tilladelse efter § 645, stk. 2 og 3, §
646, stk. 2-4, eller § 647, skal kære ske, inden 4 uger efter at
tilladelsen er meddelt ansøgeren.
Stk. 3. Hvis kæren går ud på ophævelse af auktion over et
luftfartøj, der er registreret i en fremmed stat, som har til-
trådt Genèvekonventionen af 19. januar 1948, er fristen dog
6 måneder efter salgsdagen, dersom den kærende som grund
for ophævelsen påberåber sig, at reglerne i § 604, stk. 2, ik-
ke har været overholdt.
Stk. 4. Iværksættes kære efter fristens udløb, afvises kæ-
ren af den ret, hvortil afgørelsen kæres. Retten kan dog und-
tagelsesvis tillade kære indtil 1 år, i auktionssager dog indtil
6 måneder, efter afgørelsen. Kæreskriftet skal i så fald indle-
veres inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse. Bestemmel-
serne i § 436 finder tilsvarende anvendelse. Østre Landsrets
afgørelse kan kun indbringes for Højesteret efter reglerne i §
429, stk. 3-5.
82
§ 649. Reglerne i §§ 431 og 433-437 finder med de i stk.
2-4 nævnte ændringer tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Kære af afgørelser, der træffes i auktionssager efter
auktionens slutning, har opsættende virkning. Ved kære af
afgørelser, der træffes inden auktionens slutning, kan en be-
stemmelse om opsættende virkning betinges af, at kærende
stiller sikkerhed for omkostningerne ved afholdelse af nyt
auktionsmøde.
Stk. 3. Fogedrettens ophævelse af en arrest kan ikke hin-
dres i at træde i virksomhed ved anvendelse af kære. 1. pkt.
finder tilsvarende anvendelse ved rettens ophævelse af et
forbud eller påbud.
Stk. 4. Parterne kan under kæresagen fremsætte påstande,
der ikke har været fremsat for fogedretten. Det gælder dog
ikke ved kære af et i medfør af kapitel 50 meddelt forbud el-
ler påbud.
Stk. 5. Under kære af et forbud eller påbud finder § 456,
stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Mundtlig forhandling foretages, hvis der efter sa-
gens beskaffenhed findes at være grund dertil. Fremsætter
begge parter begæring om mundtlig forhandling, skal begæ-
ringen i almindelighed imødekommes.
Kapitel 67
Brugeligt pant
§ 650. Misligholdes betalingsforpligtelsen i henhold til et
pantebrev i fast ejendom, eller indtræder der anden væsent-
lig misligholdelse i henhold til et sådant pantebrev, kan
panthaveren ved fogedrettens foranstaltning overtage brugen
af ejendommen med henblik på at få dækning for sit krav
gennem indtægterne ved ejendommens drift.
Stk. 2. Støtter panthaveren ret på et ejerpantebrev eller et
skadesløsbrev, finder § 535, stk. 1, nr. 8, tilsvarende anven-
delse.
Stk. 3. Overtagelse til brugeligt pant ved fogedrettens for-
anstaltning som følge af betalingsmisligholdelse kan ikke
ske, før der er forløbet 2 uger, efter at panthaveren har givet
pantsætteren skriftlig meddelelse om, at ejendommen kan
tages til brugelighed på grundlag af misligholdelsen.
§ 651. Det skal af panthaverens anmodning fremgå, om
hele ejendommen og eventuelt tillige det i § 37 i lagtingslov
om tinglysning omhandlede tilbehør omfattes af anmodnin-
gen.
Stk. 2. Tages panthaverens anmodning til følge, registre-
rer fogedretten de aktiver, som overlades til panthaverens
brug.
Stk. 3. Rekvirenten skal underrette de øvrige panthavere i
ejendommen og den kommune, hvor ejendommen ligger,
om sin overtagelse af brugen af ejendommen. Rekvirenten
fremsender senest 14 dage efter forretningens foretagelse til
fogedretten en fortegnelse over, hvem der har modtaget un-
derretning.
Stk. 4. Med hensyn til sagens behandling i øvrigt finder
reglerne i kapitel 68 tilsvarende anvendelse, idet anmodnin-
gen dog altid indgives til fogedretten på Færøerne, når pan-
tet er beliggende på Færøerne. Pantsætteren skal underrettes
om eller tilsiges til forretningen vedrørende ejendommens
overtagelse til brugelighed, medmindre retten undtagelsesvis
finder, at afgørende hensyn tilsiger, at sagen behandles uden
sådan meddelelse. Underretning eller tilsigelse af pantsætte-
ren sker normalt med et varsel på mindst 7 dage og skal for-
kyndes for pantsætteren. Er der ikke givet pantsætteren så-
dan meddelelse, skal rekvirenten efterfølgende snarest mu-
ligt underrette pantsætteren om forretningens foretagelse, jf.
stk. 3, 2. pkt.
§ 652. Før forretningen fremmes, skal panthaveren stille
sikkerhed for de erstatningskrav, der kan følge af admini-
strationen af pantet. Fogedretten træffer afgørelse om sik-
kerhedens størrelse.
Stk. 2. Sikkerheden frigives af fogedretten, når der er for-
løbet 8 uger, efter at fogedretten eller skifteretten og de øvri-
ge panthavere i ejendommen har modtaget regnskabet, jf. §
656, stk. 1, uden at der over for fogedretten er fremsat krav
om erstatning, eller når såvel skyldneren eller skifteretten
som de øvrige panthavere samtykker heri. Fogedrettens af-
gørelse om erstatning træffes ved kendelse.
Stk. 3. Fogedretten kan ved landbrugsejendomme betinge
forretningens fremme af, at panthaveren anviser en person,
der besidder de nødvendige kvalifikationer til på panthave-
rens vegne at varetage ejendommens daglige drift.
§ 653. Panthaveren kan ikke kræve sig indsat i besiddel-
sen af den del af en fast ejendom, som tjener til bolig for
pantsætteren eller dennes husstand. Fogedretten kan dog be-
tinge pantsætterens eller dennes husstands ret til at forblive i
en bolig af, at der til panthaveren betales et beløb, hvis stør-
relse og forfaldstid fastsættes af fogedretten under hensyn til
sædvanlige lejevilkår for tilsvarende boliger.
Stk. 2. For så vidt angår det i § 37 i lagtingslov om ting-
lysning omhandlede tilbehør, finder § 566 og § 572 tilsva-
rende anvendelse.
§ 654. Så længe panthaveren har en ejendom til brug, har
panthaveren ret til at oppebære ejendommens indtægter.
Panthaveren er berettiget til at afhænde det i § 37 i lagtings-
lov om tinglysning omhandlede tilbehør og foretage andre
dispositioner vedrørende ejendommen, for så vidt dette kan
anses for et led i en regelmæssig drift af ejendommen.
Stk. 2. Panthaveren har pligt til at holde ejendommen og
dens tilbehør i forsvarlig stand og behørigt forsikret og til at
betale skatter og afgifter vedrørende ejendommen, som for-
falder, mens ejendommen er taget til brug. Panthaveren har
pligt til at betale for ejendommens forsyning med el, gas,
vand, varme og lign., mens brugspanteforholdet består.
Panthaveren underretter inden 14 dage efter månedens ud-
gang fogedretten og pantsætteren om resultatet af ejendom-
mens drift i den forløbne måned.
Stk. 3. Er den pantsatte ejendom udlejet, indtræder brugs-
panthaveren, mens brugspanteforholdet består, i udlejerens
rettigheder og pligter i henhold til lejelovgivningen.
Stk. 4. Så længe brugspanteforholdet består, har brugs-
panthaveren pligt til at efterkomme påbud vedrørende ejen-
dommen fra det offentlige i samme omfang som ejeren af
ejendommen.
83
§ 655. Brugspanthaverens ret til at have ejendommen til
brug ophører, når pantsætterens misligholdelse bringes til
ophør, når en panthaver med en bedre eller sideordnet prio-
ritet begærer ejendommen taget til brug, eller når det af
pantsætteren eller en anden i ejendommen berettiget godtgø-
res, at brugspanthaveren tilsidesætter pligter efter § 654.
Stk. 2. Brugspanthaveren har ret til at betale forfaldne be-
løb til panthavere med bedre eller med sideordnet prioritet.
Stk. 3. Brugspanteforholdet bortfalder, når ejendommen
bortsælges på tvangsauktion, når ejeren erklæres konkurs,
eller når ejerens dødsbo tages under offentlig behandling
som gældsfragåelsesbo.
§ 656. Når brugspanteforhold bringes til ophør eller bort-
falder, skal brugspanthaveren snarest aflægge regnskab for
sin administration af pantet over for fogedretten, pantsætte-
ren og samtlige panthavere i ejendommen. Bortfalder brugs-
panteforholdet som følge af en konkurs eller offentlig døds-
bobehandling, aflægges regnskabet til skifteretten.
Stk. 2. Regnskabet skal indeholde oplysninger om alle
indtægter og udgifter oppebåret og afholdt af brugspantha-
veren. Udgifter, som ikke kan oplyses endeligt, kan brugs-
panthaveren kun kræve godtgjort, for så vidt deres art og
omtrentlige størrelse oplyses ved regnskabsaflæggelsen.
Stk. 3. Brugspanthaveren kan i regnskabet beregne sig et
passende vederlag for sit eget og for sine ansattes arbejde
vedrørende driften af ejendommen.
Stk. 4. Ophører brugspanteforholdet ikke som følge af
tvangsauktion, og udviser brugspanteregnskabet et over-
skud, skal panthaveren udbetale dette til pantsætteren eller
dennes bo.
Stk. 5. Tvist om regnskabet afgøres af fogedretten ved
kendelse.
§ 657. Fogedrettens afgørelser efter dette kapitel kan kæ-
res efter reglerne i kapitel 66.
Kapitel 68
Umiddelbare fogedforretninger
§ 658. Besiddelseskrav som nævnt i § 585 kan gennem-
tvinges af fogedretten ved en umiddelbar fogedforretning
uden sædvanligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, hvis den be-
rettigede (rekvirenten) i fogedretten kan godtgøre eller sand-
synliggøre sit krav mod den forpligtede (rekvisitus).
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendel-
se, når fogedrettens bistand er påkrævet til håndhævelse af
forældremyndighed eller barnets bopæl. Fuldbyrdelse sker
efter bestemmelserne i kapitel 61.
§ 659. Fremsættes der indsigelser mod rekvirentens krav,
og kan rekvirenten ikke føre bevis for sin ret ved dokument-
bevis eller partsforklaring, nægter fogedretten at fremme an-
modningen. Kan rekvirenten sandsynliggøre sin ret, og fin-
des det af hensyn til rekvirentens fyldestgørelse betænkeligt
at nægte at fremme forretningen, kan fogedretten gennemfø-
re forretningen på betingelse af, at rekvirenten stiller sikker-
hed for den skade og ulempe, som herved kan påføres rekvi-
situs. Sikkerheden frigives efter udløbet af den i § 662
nævnte frist, medmindre rekvisitus inden har anlagt sag eller
iværksat kære.
Stk. 2. Fogedretten kan undtagelsesvis tillade anden be-
visførelse end nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Fogedretten kan efter begæring af rekvisitus afvise
at fremme forretningen i de i § 272, stk. 1, nævnte tilfælde,
og når retten af andre grunde finder det betænkeligt at frem-
me sagen.
Stk. 4. Fogedrettens afgørelse træffes efter anmodning
ved kendelse.
§ 660. Anmodning om foretagelse af en umiddelbar fo-
gedforretning indgives til fogedretten på Færøerne, når re-
kvisitus har hjemting på Færøerne, jf. §§ 275-278. Har re-
kvisitus ikke hjemting på Færøerne, finder § 544 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Med hensyn til sagens behandling finder §§ 282,
381, 382 og 548, § 549, stk. 1, § 550, stk. 1 og 2, § 551, stk.
1, 2 og 4, §§ 552-557, § 559, stk. 1, nr. 2, og §§ 560-563
tilsvarende anvendelse. Underretning eller tilsigelse af re-
kvisitus sker normalt med et varsel på mindst 7 dage. Rekvi-
rentens anmodning og de af rekvirenten påberåbte bilag skal
ledsage indkaldelsen i kopi.
§ 661. Fogedrettens afgørelser efter dette kapitel kan kæ-
res efter reglerne i kapitel 66.
§ 662. Gøres det gældende, at rekvirentens krav ikke be-
står, kan rekvisitus inden 3 måneder efter forretningens fore-
tagelse anlægge civilt søgsmål med påstand om forretnin-
gens ophævelse og erstatning, for så vidt sådanne påstande
ikke er nedlagt under appel af fogedrettens afgørelse.
Fjerde afsnit
De foreløbige retsmidler
Kapitel 69
Arrest
§ 663. Fogedretten kan foretage arrest til sikkerhed for
pengekrav, når
1) der ikke kan foretages udlæg for fordringen og
2) det må antages, at muligheden for senere at opnå dæk-
ning ellers vil blive væsentligt forringet.
§ 664. Arrest kan ikke foretages, når det må antages, at
fordringen ikke består.
Stk. 2. I luftfartøjer, fremmede statsskibe og skibsladnin-
ger, der tilhører fremmede stater, kan arrest kun foretages
efter reglerne herom i anden lovgivning.
Stk. 3. Sager om arrest i skib med forbud mod skibets af-
sejling til sikring af et søretskrav behandles efter reglerne i
sølovens kapitel 4.
§ 665. Inden arrestforretning påbegyndes eller arrest fore-
tages, kan fogedretten bestemme, at fordringshaveren som
betingelse for arrest skal stille sikkerhed for den skade og
ulempe, som kan påføres skyldneren ved arresten.
Stk. 2. Fogedretten bestemmer sikkerhedens art og størrel-
se.
84
§ 666. Arrest kan afværges eller ophæves, hvis skyldne-
ren stiller en efter fogedrettens skøn tilstrækkelig sikkerhed
for fordringshaverens fordring med tillæg af såvel forfaldne
som anslåede renter og sandsynlige omkostninger i forbin-
delse med arrestforretningen, arrestsagen og sagen vedrø-
rende fordringen.
Stk. 2. Inden arrest foretages, opfordrer fogedretten skyld-
neren eller den, der varetager dennes interesser, jf. § 552,
stk. 2, til at afværge arresten ved betaling eller sikkerheds-
stillelse.
§ 667. Anmodning om arrest indgives skriftligt til foged-
retten på Færøerne. Anmodningen skal indeholde oplysnin-
ger om de konkrete omstændigheder, som fordringshaveren
vil påberåbe sig, og de oplysninger, som i øvrigt er nødven-
dige for sagens behandling. Anmodningen skal være ledsa-
get af de dokumenter, der påberåbes.
Stk. 2. Med hensyn til sagens behandling finder reglerne i
§ 544, § 545, stk. 3, § 546, § 548, § 549, stk. 1, § 550, stk. 1
og 2, § 551, §§ 552-557, § 558, stk. 4 og 5, § 559, stk. 1, nr.
2 og 3, § 560, § 561, nr. 1 og 4, § 562, stk. 2-4, § 563, § 564,
stk. 2-4, §§ 565-575, § 576, stk. 1, § 577, stk. 1, 1. pkt., §
580, stk. 2-4, og § 581 tilsvarende anvendelse.
§ 668. Arresten kan kun foretages i så stor en del af
skyldnerens formue, som efter fogedrettens skøn er nødven-
dig til dækning af fordringen med tillæg af såvel forfaldne
som anslåede renter og sandsynlige omkostninger i forbin-
delse med arrestforretningen, arrestsagen og sagen vedrø-
rende fordringen.
Stk. 2. Fogedretten erklærer de arresterede aktiver for be-
lagt med arrest og vejleder skyldneren om arrestens retsvirk-
ninger, herunder at råden over aktiverne i strid med for-
dringshaverens ret kan medføre strafansvar.
Stk. 3. Er skyldneren ikke til stede, kan vejledning ske
ved skriftlig meddelelse eller ved tilkendegivelse til den, der
varetager skyldnerens interesser, jf. § 552, stk. 2.
§ 669. Fogedretten kan bestemme, at arresteret løsøre skal
fratages skyldneren, når det må antages, at muligheden for
at opnå dækning ellers vil blive væsentlig forringet. Løsøret
opbevares på fordringshaverens bekostning af fogedretten
eller af den, fogedretten bemyndiger dertil.
Stk. 2. Ved arrest i rede penge tages beløbet i forvaring af
fogedretten.
§ 670. Fordringshaveren skal inden 1 uge efter arresten
anlægge retssag om den fordring, for hvilken arrest er gjort,
medmindre skyldneren under eller efter arrestforretningen
frafalder forfølgning. Under denne sag skal fordringshave-
ren endvidere nedlægge særskilt påstand om stadfæstelse af
arresten.
Stk. 2. Verserer der retssag om den pågældende fordring
ved 1. instans, skal fordringshaveren inden 1 uge efter arre-
sten anlægge arrestsag ved samme ret.
Stk. 3. Er der afsagt dom i 1. instans i retssagen om den
pågældende fordring, anlægges arrestsagen ved den ret, der
har afsagt dommen. Retten kan i tilfælde af anke udsætte ar-
restsagens behandling helt eller delvis.
Stk. 4. Skal retssag om den fordring, for hvilken arrest er
gjort, anlægges ved udenlandsk domstol, skal sagen anlæg-
ges inden 2 uger efter arresten. Inden for samme frist anlæg-
ges arrestsagen på Færøerne.
Stk. 5. Verserer der retssag om den pågældende fordring
ved udenlandsk domstol, hvis afgørelse må antages at få
bindende virkning på Færøerne, skal påkendelse af en sag
anlagt efter stk. 1 udsættes, indtil der er truffet retskraftig af-
gørelse i den udenlandske sag. Retten kan dog straks påken-
de spørgsmål om, hvorvidt arrestens foretagelse kan stadfæ-
stes.
Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse,
når arrest er afværget ved sikkerhedsstillelse.
§ 671. Fordringshaverens forpligtelse til at anlægge rets-
sag bortfalder, hvis skyldneren, efter at arrest er foretaget,
kommer under konkurs eller dør og dødsboet tages under of-
fentlig skiftebehandling uden gældsansvar for arvingerne.
Stk. 2. Fordringshaverens sikkerhedsstillelse i anledning
af arresten frigives, hvis der er forløbet 3 måneder efter arre-
stens foretagelse eller arrestsagens ophævelse og der ikke
fra boets side er anlagt retssag om erstatning.
§ 672. Under arrestsagen påkendes det, om arresten er
lovligt gjort. Skyldneren kan under arrestsagen fremsætte al-
le indsigelser vedrørende arrestens lovlighed. Behandles
spørgsmålet om den pågældende fordring særskilt, skal ind-
sigelser mod fordringens rigtighed dog fremsættes under
denne sag.
§ 673. Arresten kan ophæves ved dommen i arrestsagen
eller ved dommen vedrørende fordringen. Arresten bortfal-
der, når ankefristen er udløbet, medmindre anke er iværksat
eller andet er bestemt i dommen.
§ 674. Arresten kan kræves ophævet af fogedretten, hvis
fordringshaveren undlader at anlægge arrestsag eller sag
vedrørende fordringen inden de i § 670 nævnte frister, eller
hvis nogen af disse sager afvises eller hæves.
Stk. 2. Arresten kan ophæves helt eller delvis på grund af
omstændigheder, som er indtruffet efter arrestens foretagel-
se.
Stk. 3. Forinden arresten ophæves, skal fogedretten så vidt
muligt give fordringshaveren lejlighed til at udtale sig.
§ 675. Den, som har opnået arrest på grundlag af en
fordring, som viser sig ikke at bestå, skal betale skyldneren
erstatning for tab og tort. Det samme gælder, når arresten
bortfalder eller ophæves på grund af efterfølgende omstæn-
digheder, hvis det må antages, at fordringen ikke bestod.
Stk. 2. Viser fordringshaverens fordring sig alene at bestå
for et mindre beløb, skal fordringshaveren betale skyldneren
erstatning for det tab, der følger af, at arresten har haft for
stor udstrækning.
Stk. 3. Er arresten ulovlig af andre grunde, skal fordrings-
haveren betale skyldneren erstatning for tab og tort, hvis for-
dringshaveren burde have undladt at begære arrest.
Stk. 4. Krav efter stk. 1-3 kan gøres gældende som mod-
krav under arrestsagen eller sagen vedrørende fordringen el-
ler under selvstændigt søgsmål. Selvstændigt søgsmål, der
85
først kan anlægges, når arresten er ophævet efter § 674 eller
endeligt bortfaldet efter § 671 eller § 673, skal anlægges in-
den 3 måneder efter ophævelsen eller bortfaldet.
Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse,
når arresten afværges ved sikkerhedsstillelse.
Stk. 6. Ophæves arresten under kære, kan der ved afgørel-
sen i kæresagen tillægges skyldneren erstatning efter regler-
ne i stk. 1-3.
§ 676. Fogedrettens afgørelse kan påkæres efter reglerne i
kapitel 66. Kære har ikke opsættende virkning.
Kapitel 70
Bistand til opretholdelse af forbud og påbud
§ 677. Er der meddelt forbud eller påbud efter kapitel 50,
yder fogedretten efter anmodning den, der har opnået for-
buddet eller påbuddet (rekvirenten), bistand til opretholdelse
af forbuddet eller påbuddet, herunder ved at hindre, at for-
buddet overtrædes, ved at sikre, at påbuddet efterkommes,
eller ved at tilintetgøre, hvad der er foretaget i strid med for-
buddet eller påbuddet.
Stk. 2. Fogedretten kan beslaglægge rørligt gods, hvis det
anvendes eller har været anvendt ved overtrædelse af for-
buddet eller påbuddet, eller hvis der er bestemte grunde til at
antage, at det vil blive anvendt til et sådant formål.
Stk. 3. Det beslaglagte opbevares på rekvirentens bekost-
ning af fogedretten eller af den, fogedretten bemyndiger her-
til.
Stk. 4. Fogedretten kan betinge beslaglæggelse af, at re-
kvirenten stiller sikkerhed for de i stk. 3 nævnte omkostnin-
ger. Beslaglæggelse kan endvidere betinges af, at en sikker-
hed, som retten har fastsat i medfør af § 454, forhøjes.
Stk. 5. Foretager fogedretten beslaglæggelse, skal foged-
retten underrette den ret, som har meddelt forbuddet eller
påbuddet, om afgørelsen.
§ 678. Anmodning om bistand eller beslaglæggelse efter
§ 677 indgives til fogedretten på Færøerne, hvis der efter §
544 er værneting på Færøerne, eller hvis Retten på Færøerne
har meddelt forbuddet eller påbuddet. Anmodningen skal
vedlægges udskrift af kendelsen om forbud eller påbud.
Stk. 2. Med hensyn til sagens behandling finder §§ 282,
377, 381 og 382, § 394, stk. 3, § 548, stk. 1, 1. pkt., og stk.
3, § 549, stk. 1, § 550, stk. 1 og 2, § 551, stk. 1, 2 og 4, §
552, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, §§ 554-557, § 559, stk. 1,
nr. 2 og 3, og § 563 tilsvarende anvendelse. Under behand-
lingen af en anmodning om bistand til sikring af oprethol-
delsen af et påbud finder endvidere reglerne i kapitel 60 til-
svarende anvendelse.
§ 679. Fogedretten træffer afgørelse om betaling af de
omkostninger, der har været forbundet med fogedrettens be-
handling af sagen. Reglerne i kapitel 40 finder tilsvarende
anvendelse. Hvis sag om den rettighed, der påstås krænket,
allerede er anlagt ved en domstol, jf. § 1, stk. 1, kan foged-
retten henskyde afgørelsen til afgørelsen om sagsomkostnin-
ger i den verserende sag.
§ 680. Fogedrettens afgørelser, der træffes ved kendelse,
kan kæres efter reglerne i kapitel 66. Kære har ikke opsæt-
tende virkning.
Kapitel 71
Bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder m.v.
§ 681. Efter anmodning fra rettighedshaveren eller en an-
den, der er beføjet til at påtale en krænkelse af en immateri-
alret eller en overtrædelse som nævnt i stk. 2 (rekvirenten),
kan fogedretten træffe bestemmelse om, at der hos en anden
(rekvisitus) skal foretages en undersøgelse med henblik på
at sikre bevis for krænkelsen eller overtrædelsen og dennes
omfang, hvis det sandsynliggøres, at rekvisitus har begået
eller vil begå en sådan krænkelse, og der er grund til at anta-
ge, at bevis for krænkelsen eller overtrædelsen og dennes
omfang kan findes i de lokaler, der ønskes undersøgt.
Stk. 2. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på bevis-
sikring vedrørende
1) krænkelse af ophavsrettigheder eller beslægtede ret-
tigheder, jf. §§ 2 og 3, § 31, stk. 3, og §§ 45, 46, 47,
48, 49 og 76 i lagtingslov om ophavsret,
2) overtrædelse af § 11, stk. 2, og §§ 51 og 52 i lagtings-
lov om ophavsret,
3) overtrædelser som nævnt i § 75 og § 77 i lagtingslov
om ophavsret,
4) overtrædelser som nævnt i § 53 lagtingslov om tele-
kommunikation,
5) krænkelse af mønstre,
6) krænkelse af design,
7) krænkelse af varemærker og fællesmærker,
8) krænkelse af virksomheders navne,
9) krænkelse af patenter,
10) krænkelse af brugsmodeller,
11) krænkelse af geografiske betegnelser m.v. og
12) overtrædelse af § 1 i lagtingslov om markedsføring
ved ulovlig produktefterligning.
Stk. 3. Undersøgelsen kan omfatte alt materiale, som må
antages at være af betydning med henblik på at konstatere,
om og i hvilket omfang krænkelser eller overtrædelser som
nævnt i stk. 2 har fundet sted, herunder genstande bestemt
for salg, maskiner og andet produktionsudstyr, bogførings-
materiale, fakturaer, ordresedler, reklamemateriale og andre
dokumenter, oplysninger på edb-anlæg, edb-programmer og
elektroniske lagringsmidler.
Stk. 4. Fogedretten afslår helt eller delvis en anmodning
om undersøgelse, hvis det under hensyn til privatlivets fred,
erhvervshemmeligheder eller i øvrigt må antages, at under-
søgelsen vil påføre rekvisitus skade eller ulempe, som står i
misforhold til rettighedshaverens interesse i undersøgelsens
gennemførelse.
Stk. 5. En undersøgelse må ikke omfatte materiale, der in-
deholder oplysninger om forhold, som rekvisitus i medfør af
§ 215, § 216 eller § 218 ville være udelukket fra eller frita-
get for at afgive forklaring om som vidne.
§ 682. Anmodningen om undersøgelse indgives til foged-
retten på Færøerne, hvis rekvisitus har hjemting på Færøer-
ne, jf. §§ 275-278, eller hvis de lokaler, der skal være gen-
86
stand for undersøgelse, er beliggende på Færøerne. Anmod-
ningen skal være skriftlig og skal indeholde de oplysninger,
som rekvirenten påberåber sig til støtte for anmodningen, og
de oplysninger, der i øvrigt er nødvendige for sagens be-
handling.
Stk. 2. Fogedretten fastsætter tid og sted for forretningen
og giver meddelelse herom til rekvirenten og rekvisitus.
Forudgående underretning af rekvisitus kan undlades, hvis
underretning må antages at medføre risiko for, at genstande,
dokumenter, oplysninger på edb-anlæg eller andet, som er
omfattet af anmodningen om undersøgelse, fjernes, tilintet-
gøres eller ændres.
Stk. 3. Rekvisitus skal, selv om denne ikke har modtaget
forudgående underretning om forretningen, have adgang til
at udtale sig, før fogedretten træffer afgørelse om, hvorvidt
anmodningen om undersøgelse skal tages til følge, jf. dog
stk. 4.
Stk. 4. Forretningen kan foretages, selv om rekvisitus ikke
giver møde eller ikke træffes. I så fald opfordrer fogedretten
andre personer over 18 år, som er til stede, og som må anta-
ges at have kendskab til rekvisiti forhold, til at varetage den-
nes interesser under forretningen. Er rekvisitus ikke forud
blevet underrettet om forretningen, og træffes ingen på ste-
det, der kan varetage rekvisiti interesser, udsættes forretnin-
gen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 5. Er rekvisitus ikke forud blevet underrettet om for-
retningen, skal rekvisitus eller den, der varetager dennes in-
teresser, jf. stk. 4, have adgang til at tilkalde en advokat. Øn-
sker rekvisitus eller dennes repræsentant at benytte sig af
denne ret, udsættes forretningen, indtil advokaten er kom-
met til stede. Dette gælder dog ikke, hvis en udsættelse af
forretningen i dette øjemed vil medføre unødig forsinkelse
eller en risiko som nævnt i stk. 2, 2. pkt.
Stk. 6. En afgørelse om gennemførelse af undersøgelse er
betinget af, at rekvirenten stiller sikkerhed for den skade el-
ler ulempe, som rekvisitus kan blive påført, medmindre fo-
gedretten undtagelsesvis bestemmer andet. Fogedretten be-
stemmer sikkerhedens art og størrelse.
Stk. 7. Har rekvisitus ikke været til stede under forretnin-
gen, giver fogedretten uden unødigt ophold rekvisitus under-
retning om, hvad der er passeret. Rekvisitus kan i så fald in-
den 1 uge efter modtagelsen af underretningen kræve forret-
ningen genoptaget. Materiale fra undersøgelsen kan ikke ud-
leveres til rekvirenten, før denne frist er udløbet. Kræver re-
kvisitus sagen genoptaget, kan materialet først udleveres,
når fogedretten har truffet fornyet afgørelse i sagen.
Stk. 8. Fogedrettens afgørelser træffes ved kendelse og
kan kæres efter reglerne i kapitel 66.
Stk. 9. En bevisførelse, som findes uforenelig med hensy-
net til forretningens fremme, kan afskæres.
§ 683. En undersøgelse gennemføres ved fogedrettens
foranstaltning. I det omfang det må anses for nødvendigt
med henblik på sikring af bevis, kan fogedretten beslaglæg-
ge genstande eller dokumenter, ligesom fogedretten eller
den, retten bemyndiger hertil, kan tage fotografier, optage
film og fremstille kopier af dokumenter, oplysninger på edb-
anlæg, edb-programmer og andet materiale.
Stk. 2. Fogedretten kan udpege en eller flere uvildige sag-
kyndige til at bistå sig ved undersøgelsens gennemførelse.
Stk. 3. Rekvirenten eller dennes repræsentant har på de
betingelser, fogedretten måtte fastsætte, ret til at være til ste-
de under undersøgelsen, men alene med henblik på at bistå
fogedretten med oplysninger, identifikation af produkter og
lign. Fogedretten kan dog bestemme, at rekvirenten eller
dennes repræsentant ikke må være til stede.
Stk. 4. I retsbogen gengiver fogedretten i fornødent om-
fang de iagttagelser, der er gjort under undersøgelsen, lige-
som fogedretten udfærdiger en fortegnelse over beslaglagte
genstande eller dokumenter og fremstillede kopier m.v. Ma-
terialet opbevares af fogedretten eller den, retten bemyndi-
ger hertil. I det omfang andet ikke bestemmes af fogedret-
ten, holdes materialet tilgængeligt for parterne, og fogedret-
ten kan i samme omfang udlevere materialet eller kopier
heraf til parterne. Har en uvildig sagkyndig medvirket, skal
denne inden for en af fogedretten fastsat frist udfærdige en
beskrivelse af undersøgelsen og dennes resultater. Fogedret-
ten sender en kopi af beskrivelsen til parterne.
Stk. 5. Udgifter ved sagkyndig bistand og opbevaring af
beslaglagte genstande m.v. og andre særlige udgifter ved
forretningens gennemførelse afholdes foreløbig af rekviren-
ten. Fogedretten kan bestemme, at rekvirenten skal stille sik-
kerhed for udgifternes betaling.
Stk. 6. I det omfang det må anses for nødvendigt for at
gennemføre undersøgelsen, kan fogedretten skaffe sig ad-
gang til rekvisiti lokaler og gemmer. Fogedretten kan med
henblik herpå anvende den nødvendige magt. Politiet yder
efter anmodning fogedretten bistand hertil.
§ 684. Rekvirenten skal inden 4 uger efter modtagelsen af
fogedrettens meddelelse om, at undersøgelsen er afsluttet,
anlægge retssag vedrørende de krænkelser eller overtrædel-
ser, som begrundede anmodningen om undersøgelse, med-
mindre rekvisitus frafalder forfølgning. Har rekvisitus ikke
frafaldet forfølgning, og anlægges retssag ikke rettidigt, skal
fogedretten og rekvirenten efter anmodning fra rekvisitus
tilbagelevere beslaglagte genstande og dokumenter, frem-
stillede kopier og andet bevismateriale hidrørende fra under-
søgelsen, og det under undersøgelsen fremkomne kan ikke
anvendes som bevis for krænkelser eller overtrædelser.
Stk. 2. Ophæves en afgørelse om undersøgelse, efter at
undersøgelsen er gennemført, gælder stk. 1, 2. pkt., tilsva-
rende.
Stk. 3. Viser det sig, at den af rekvirenten påberåbte ret ik-
ke består eller ikke kan gøres gældende af rekvirenten, har
rekvisitus krav på erstatning for tab og tort. Det samme gæl-
der, hvis det ikke godtgøres, at rekvisitus har gjort sig skyl-
dig i krænkelser eller overtrædelser omfattet af anmodnin-
gen om undersøgelse.
Stk. 4. Krav om erstatning i medfør af stk. 3 kan gøres
gældende som modkrav under en retssag anlagt af rekviren-
ten eller under et selvstændigt søgsmål. Anlægger rekviren-
ten ikke retssag i overensstemmelse med stk. 1, 1. pkt., skal
et selvstændigt søgsmål om erstatning anlægges af rekvisi-
tus, inden 3 måneder efter at fristen for rekvirentens søgsmål
er udløbet. Ophæves en afgørelse om undersøgelse efter sa-
87
gens genoptagelse, jf. § 682, stk. 7, 2. pkt., eller under kære,
kan der ved afgørelsen herom tillægges rekvisitus erstatning
efter stk. 3.
§ 685. Med hensyn til sagens behandling finder §§ 377 og
382, § 544, stk. 2 og 3, § 548, stk. 3, § 549, stk. 1, § 552,
stk. 3, §§ 556 og 557, § 559, stk. 1, nr. 2 og 3, § 563 og §
679 tilsvarende anvendelse.
Kapitel 72
Skifte af dødsbo og fællesbo m.v.
§ 686. Med hensyn til behandlingen af dødsboer såvel
som af de øvrige boer, der omhandles i skifteloven af 30.
november 1874, jf. anordning nr. 30 af 14. januar 1876 med
dertil sig sluttende love, har det sit forblivende ved den gæl-
dende ret med de forandringer, som følger af de i denne lov
indeholdte regler. Den ordinære skifteret beklædes af dom-
meren.
Stk. 2. Til andre møder i skifteretten end begyndelses- og
registreringsforretninger er særlig tilkaldelse af vidner ikke
fornøden.
§ 687. Behandlingen af tvistigheder, der opstår under
skiftebehandlingen, herunder bevisførelse, foregår ved skif-
teretten. Tvistigheder angående anmeldte fordringer eller
fremsatte krav afgøres ved dom, der kan fuldbyrdes efter al-
mindelige regler. I andre tilfælde træffer skifteretten afgørel-
se ved kendelse, i hvilken det kan pålægges den part, der
skønnes uden tilstrækkelig grund at have givet anledning til
eller unødigt at have vidtløftiggjort proceduren, at udrede
sagsomkostninger til modparten, således at fuldbyrdelsesfri-
sten med hensyn hertil fastsættes i kendelsen. Førelsen af te-
stamentsvidner og arvelegitimationsvidner foregår ved skif-
teretten.
Stk. 2. Skifteretten kan om fornødent pålægge arvingerne
og andre at give møde og afgive forklaring efter reglerne om
vidner.
Stk. 3. Tvistigheder, der opstår under et bos behandling
ved testamentseksekutorer, afgøres under en retssag, som
anlægges ved Retten på Færøerne, hvis denne i dødsøjeblik-
ket var den afdødes hjemting. Bestemmelsen i stk. 2 finder
tilsvarende anvendelse.
§ 688. Kendelser eller beslutninger af skifteretten, der
forefalder under boets behandling, kan, for så vidt der over-
hovedet er adgang til at indbringe dem til højere rets prøvel-
se, jf. § 690, påkæres til Østre Landsret. Boets behandling
bliver ikke desto mindre at fortsætte, men skifteretten har i
så fald at drage omsorg for, at den kærendes ret ikke foregri-
bes ved behandlingen, mens kæremålet står på.
Stk. 2. Kæremålet må iværksættes, inden 2 uger efter at
pågældende beslutning er taget eller kendelse er afsagt.
Stk. 3. Østre Landsret kan dog undtagelsesvis tillade kæ-
ren, indtil 6 måneder efter at beslutningen er taget eller ken-
delsen er afsagt.
§ 689. Afgørelser angående anmeldte fordringer eller
fremsatte krav kan påankes til Østre Landsret. Det samme
gælder om den tilendebragte skiftebehandling og i forbin-
delse hermed de under samme afsagte kendelser og tagne
beslutninger, for så vidt som disse ikke har været gjort til
genstand for kære.
Stk. 2. Anke må iværksættes, inden 4 uger efter at afgørel-
sen angående den anmeldte fordring eller det fremsatte krav
er truffet eller skiftet i henhold til reglen i § 50 i lov af 30.
november 1874, jf. anordning nr. 30 af 14. januar 1876, an-
ses som sluttet.
Stk. 3. Østre Landsret kan dog undtagelsesvis tillade an-
ken, indtil 1 år efter at afgørelsen er truffet eller skiftet er af-
sluttet.
§ 690. Anke eller kære kan ikke finde sted imod de be-
stemmelser, der af skifteretten træffes i henhold til § 16,
sidste stykke, § 19, 3. pkt., § 23, § 24, 1. pkt., § 27, sidste
punktum, § 30, sidste punktum, § 32, § 47, 1. pkt., § 51, stk.
1, og § 75 i lov af 30. november 1874, jf. anordning nr. 30
af 14. januar 1876.
§ 691. Anke foregår i overensstemmelse med de om anke
fra Retten på Færøerne til Østre Landsret i andet afsnit givne
regler med de lempelser, som følger af forholdets natur.
Stk. 2. Ankestævningen forkyndes såvel for den ankendes
modpart som for skifteretten, der på boets bekostning har at
drage omsorg for, at der i fornødent fald tages til genmæle.
Stk. 3. Den for skifteretten stedfundne procedure er ikke
bindende, og der er endog intet til hinder for, at tillæg til og
rettelser i de tidligere påstande fremsættes. Dog kan parterne
ikke tilbagekalde de af dem for skifteretten afgivne og skif-
tebogen tilførte erklæringer med hensyn til sagens sammen-
hæng.
Stk. 4. Kære foregår med de lempelser, som følger af
ovenstående bestemmelser, efter samme regler som kære til
Østre Landsret over Retten på Færøernes afgørelser.
§ 692. Når en i henhold til § 689 iværksat anke har fundet
sin afgørelse ved Østre Landsret, kan der i reglen ikke ske
yderligere anke til Højesteret. Procesbevillingsnævnet kan
dog meddele tilladelse til anke. Bestemmelserne i § 406, stk.
1, 2. pkt., og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Om anke til Højesteret gælder de almindelige reg-
ler i kapitel 46.
Stk. 3. Østre Landsrets afgørelse i en kæresag kan ikke
kæres. Bestemmelserne i § 429, stk. 3-5, finder dog tilsva-
rende anvendelse.
Fjerde bog
Strafferetsplejen
Første afsnit
Almindelige bestemmelser
Kapitel 73
Strafferetsplejens område
§ 693. Alle spørgsmål om straf, som ikke i medfør af sær-
lig hjemmel i lovgivningen afgøres uden særlig straffesag,
behandles i den borgerlige retsplejes former eller henhører
under særlige domstole, behandles efter de i denne bog fast-
88
satte regler. Det samme gælder sager om oprejsning i anled-
ning af strafferetlig forfølgning, jf. kapitel 106.
§ 694. Efter denne bogs regler behandles endvidere, uden
hensyn til om der samtidig nedlægges påstand om straf, sag-
er, hvorunder det offentlige nedlægger påstand om
1) særlige følger, der til fyldestgørelse for det almene er
fastsat for overtrædelser af love om politivæsenet, byg-
ningsvæsenet, landbovæsenet, skattevæsenet og lignen-
de love,
2) ophævelse af en forening,
3) nogen af de i straffelovens kapitel 9 foreskrevne rets-
følger af strafbare handlinger eller tilsvarende retsføl-
ger foreskrevne i andre love,
4) fortabelse af rang, titel, orden eller hæderstegn,
5) forbrydelse af arveret og
6) mortifikation eller godtgørelse i henhold til straffelo-
vens § 273, når æresfornærmende sigtelser påtales of-
fentligt.
Stk. 2. I de i straffelovens § 78, stk. 3, omhandlede sager
om rettighedsfortabelse medvirker ikke domsmænd. Mundt-
lig forhandling finder altid sted for Retten på Færøerne og
skal under kæremål til Østre Landsret anordnes, når der
fremsættes begæring herom. Efter begæring finder behand-
lingen, derunder kendelsens afsigelse, sted for lukkede døre.
For så vidt den pågældende ikke giver møde ved advokat,
beskikker retten en offentlig forsvarer. Beskikkelse kan dog
efter den pågældendes begæring undlades.
§ 695. Borgerlige retskrav på den sigtede, som følger af
strafbare handlinger, kan forfølges i forbindelse med straffe-
sagen, overensstemmende med de i kapitel 101 givne nær-
mere regler.
Kapitel 74
Saglig kompetence
§ 696. Straffesager behandles i 1. instans ved Retten på
Færøerne.
Stk. 2. Domsmænd medvirker i straffesager, hvor der bli-
ver spørgsmål om straf af fængsel i 6 måneder eller derover,
eller som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende be-
tydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse, med-
mindre andet følger af stk. 3 og 4. Domsmænd medvirker
endvidere, hvis sådan behandling er foreskrevet efter regler i
andre love.
Stk. 3. Domsmænd medvirker ikke i
1) straffesager, som fremmes efter § 877,
2) straffesager, som behandles under medvirken af sag-
kyndige efter § 16, stk. 1, og
3) de i straffelovens § 60, stk. 1, nr. 3, og § 66, stk. 4,
nævnte sager vedrørende betinget dømte og de i § 61,
stk. 1, nævnte sager, hvor der alene kan blive spørgs-
mål om at idømme bøde i forbindelse med den betinge-
de dom for det forhold, der er begået før den betingede
dom.
Stk. 4. Nævninger medvirker i
1) straffesager, hvor der bliver spørgsmål om straf af
fængsel i 4 år eller derover, for så vidt dette ikke er en
følge af, at der bliver spørgsmål om fastsættelse af en
fællesstraf efter reglerne i straffelovens § 40, stk. 1, og
§ 61,
2) straffesager, hvor der bliver spørgsmål om dom til an-
bringelse i institution i medfør af straffelovens § 68 el-
ler dom til forvaring i medfør af straffelovens § 70, og
3) straffesager vedrørende politiske lovovertrædelser.
Stk. 5. Nævninger medvirker ikke i
1) straffesager vedrørende overtrædelse af straffelovens
§§ 172, 173, 191, 286, 289 eller 290, medmindre sagen
omfatter andre lovovertrædelser, der efter stk. 4 skal
pådømmes under medvirken af nævninger, og
2) de i stk. 4, nr. 1, nævnte straffesager, som fremmes ef-
ter § 877.
§ 697. Tiltalte kan beslutte, at en straffesag, der skal be-
handles under medvirken af nævninger efter § 696, stk. 4, i
stedet skal behandles under medvirken af domsmænd, jf.
dog stk. 4.
Stk. 2. Tiltaltes beslutning skal træffes i et retsmøde eller
meddeles retten skriftligt. Det skal fremgå af meddelelsen,
at tiltalte har haft lejlighed til at drøfte spørgsmålet med sin
forsvarer. Hvis tiltalte ikke selv har valgt en forsvarer, skal
retten beskikke en forsvarer for tiltalte, inden tiltalte beslut-
ter, at sagen skal behandles som domsmandssag. Beslutnin-
gen skal meddeles, senest 14 dage efter at anklageskriftet er
forkyndt for tiltalte. Retten kan forlænge fristen efter an-
modning fra anklagemyndigheden eller tiltalte.
Stk. 3. Tiltalte kan ikke tilbagekalde et afkald på nævnin-
gebehandling, når afkaldet er meddelt retten. Tiltaltes afkald
har også virkning for straffesagens behandling under anke.
Stk. 4. Ved samtidig forfølgning mod flere tiltalte som
delagtige i en eller flere forbrydelser kan en tiltalt ikke for
sit vedkommende træffe beslutning om sagens behandling
under medvirken af domsmænd i medfør af stk. 1, medmin-
dre enten alle tiltalte træffer beslutning i medfør af stk. 1 el-
ler anklagemyndigheden samtykker i sådan behandling, for
så vidt angår vedkommende tiltalte.
§ 698. Ved Østre Landsret behandles afgørelser i anled-
ning af anke eller kære af Retten på Færøernes domme, ken-
delser og beslutninger i straffesager.
Stk. 2. Nævninger medvirker i straffesager, hvor Retten
på Færøernes afgørelse er truffet under medvirken af næv-
ninger, og hvor anken omfatter bedømmelsen af beviserne
for tiltaltes skyld.
Stk. 3. Domsmænd medvirker i
1) straffesager, hvor Retten på Færøernes afgørelse er
truffet under medvirken af nævninger, og hvor anken
ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes
skyld,
2) straffesager, hvor Retten på Færøernes afgørelse er
truffet under medvirken af domsmænd, og
3) straffesager, hvor der for landsretten bliver spørgsmål
om straf af fængsel i 6 måneder eller derover, eller som
i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betyd-
ning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse.
Stk. 4. Domsmænd medvirker ikke i
89
1) straffesager, som behandles under medvirken af sag-
kyndige efter § 16, stk. 2, og
2) de i straffelovens § 60, stk. 1, nr. 3, og § 66, stk. 4,
nævnte sager vedrørende betinget dømte.
§ 699. Under Højesteret hører alle afgørelser i anledning
af anke eller kære af Østre Landsrets domme, kendelser og
beslutninger i straffesager.
Stk. 2. Nævninger og domsmænd medvirker ikke ved Hø-
jesterets behandling af straffesager, jf. den danske retspleje-
lovs § 3.
§ 700. Retten prøver af egen drift, om den har saglig
kompetence til at behandle straffesagen, og om domsmænd
eller nævninger skal medvirke ved sagens behandling. Er
hovedforhandling under medvirken af domsmænd eller næv-
ninger begyndt, selv om sagen burde have været behandlet
uden disses medvirken, kan retten bestemme, at domsmænd
eller nævninger fortsat skal medvirke.
Stk. 2. Afgørelser, hvorved en anmodning om behandling
af en straffesag under medvirken af domsmænd, nævninger
eller sagkyndige afslås, kan kæres.
Kapitel 75
Værneting og forening af straffesager
§ 701. Retsmøder under efterforskningen på begæring af
politiet kan afholdes ved Retten på Færøerne, hvis oplysning
i sagen må antages at kunne tilvejebringes på Færøerne, jf.
dog stk. 2, 2. pkt., og stk. 3.
Stk. 2. Begæring fra sigtede eller forsvareren om retsmø-
der under efterforskningen indgives til Retten på Færøerne,
hvis sagen behandles på Færøerne, eller hvis den kan for-
ventes behandlet på Færøerne. Ved samme ret afgøres tvi-
stigheder mellem politiet og forsvaret om efterforsknings-
skridt.
Stk. 3. Retsmøder med henblik på sagens behandling i
medfør af § 877 eller med henblik på sagens afslutning ved
tiltalefrafald afholdes ved Retten på Færøerne, hvis sigtede
bor eller opholder sig på Færøerne, eller hvis handlingen er
foretaget på Færøerne. Det samme gælder, hvis sigtede er
pågrebet på Færøerne.
§ 702. Hovedforhandling skal med hensyn til alle i riget
begåede forbrydelser i reglen foregå ved Retten på Færøer-
ne, hvis handlingen er foretaget på Færøerne. Udkræves fle-
re handlinger til forbrydelsens begreb, er Retten på Færøer-
ne værneting, hvis den sidste af dem er foretaget på Færøer-
ne. Udgør flere i forskellige retskredse foretagne strafbare
handlinger, som hver især ville begrunde værneting efter
foranstående regler, tilsammen én forbrydelse, eller er det
uvist, i hvilken af flere bestemte retskredse en forbrydelse er
begået, kan forfølgning ske ved Retten på Færøerne, hvis
den er en af de retter, om hvilke der på grund af de angivne
omstændigheder opstår spørgsmål.
§ 703. Som gerningsstedets værneting ved forbrydelser,
der begås uden for rigets søterritorium om bord på et i riget
indregistreret skib eller af personer, som hører til et sådant
skib, anses Retten på Færøerne, hvis skibet ved sin hjem-
komst til riget ankommer for at losse eller lade på Færøerne.
§ 704. Ved Retten på Færøerne, hvis sigtede bor på Færø-
erne eller, hvis sigtede ikke har bolig i riget, ved forfølgnin-
gens begyndelse opholder sig der eller, hvis sigtede ikke fin-
des i riget, sidst havde bolig eller opholdt sig på Færøerne,
kan forfølges
1) de under Retten på Færøernes påkendelse hørende
forbrydelser, som begås uden for rigets grænser,
2) lovovertrædelser, der ikke pådømmes under medvirken
af nævninger eller domsmænd, og
3) andre forbrydelser, når der mangler sådanne oplysnin-
ger, som betinger anvendelse af § 702.
Stk. 2. Danske og færøske i udlandet ansatte embeds-
mænd, der ikke er det pågældende lands domsmyndighed
undergivne, og de til de danske gesandtskaber i fremmede
stater hørende personer anses ved anvendelsen af ovenståen-
de regel som havende bolig i København, for så vidt de ikke
måtte have vedligeholdt bolig noget andet sted i riget. Det
samme gælder om andre danske undersåtter, som ikke kan
sagsøges i det land, hvor de har bopæl.
Stk. 3. Justitsministeren kan bestemme, at forbrydelser be-
gået uden for riget af personer, der hverken har eller har haft
ophold i riget, vil være at forfølge ved Retten på Færøerne.
§ 705. I de i § 704 ommeldte tilfælde kan sagen også for-
følges ved Retten på Færøerne, hvis sigtede er blevet pågre-
bet på Færøerne.
§ 706. Sager, som er omfattet af § 16, stk. 1, og som har
forbindelse med en hændelse, der har været genstand for sø-
forklaring, kan forfølges ved Retten på Færøerne, hvis sø-
forklaringen er afgivet på Færøerne.
§ 707. Forbrydelser, hvis påtale efter § 710 sker under én
sag, forfølges under ét ved Retten på Færøerne, hvis Retten
på Færøerne er værneting for den forbrydelse, der nærmest
har givet anledning til forfølgningen.
§ 708. Sager mod en forening til dens ophævelse i medfør
af grundlovens § 78 forfølges ved Retten på Færøerne, hvis
foreningen eller dens bestyrelse har sit sæde på Færøerne,
eller, når sådant ikke med sikkerhed kan udfindes, hvis et af
bestyrelsens medlemmer bor på Færøerne.
Stk. 2. På sager, hvorunder påstand alene nedlægges om
nogen af de øvrige i § 694 omhandlede følger, finder regler-
ne i §§ 702-705 tilsvarende anvendelse.
§ 709. Når sigtede møder, prøver retten ikke af egen drift,
om sagen er indbragt for rette værneting. Indsigelse er ude-
lukket, når sigtede, førend hovedforhandlingen er begyndt,
har haft adgang til at fremsætte den, uden at dette er sket.
Stk. 2. At enkeltstående retshandlinger uden for hovedfor-
handling ikke er foregået ved rette værneting, berøver dem
ikke deres gyldighed.
§ 710. Samtidig forfølgning mod samme sigtede for flere
forbrydelser eller mod flere sigtede som delagtige i en eller
flere forbrydelser bør ske under én sag, hvis dette kan ske
uden væsentlig forhaling eller vanskelighed.
90
Stk. 2. Forenes en straffesag, der er omfattet af § 16, stk.
1, med en nævningesag, behandles sagen i sin helhed som
nævningesag. Forenes en straffesag, der er omfattet af § 16,
stk. 1, i øvrigt med en straffesag, der ikke er omfattet af §
16, stk. 1, medvirker der sagkyndige efter § 16, stk. 1, hvis
den forbrydelse, der nærmest har givet anledning til forfølg-
ningen, er omfattet af § 16, stk. 1. Retten kan dog bestem-
me, at der skal ske særskilt behandling af den del af sagen,
der er omfattet af § 16, stk. 1, hvis forening ikke findes hen-
sigtsmæssig.
§ 711. Retten kan på begæring eller i embeds medfør be-
slutte adskillelse af de straffesager, som er forenede i hen-
hold til § 710. Det beror på retten, om de sager, som kun på
grund af foreningen forfølges for den, efter adskillelsen
fremdeles skal behandles ved den eller ikke, samme regel
gælder, når foreningen ophører af anden grund, såsom fra-
fald af forfølgning.
§ 712. Retten kan forene flere selvstændige straffesager
til én sag med parternes samtykke. Samtykke kræves dog ik-
ke i de tilfælde, der er nævnt i § 710, stk. 1. Reglen i § 710,
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 713. Retten kan omgøre beslutninger, som den har truf-
fet i medfør af §§ 711 og 712.
Kapitel 76
Gengivelse af forklaringer
§ 714. Det væsentlige indhold af forklaringer, der afgives
for en ret, optages i retsbogen, jf. dog § 716, stk. 1. Hvis den
pågældende tidligere er afhørt for en ret i riget, er en henvis-
ning hertil tilstrækkelig, således at kun væsentlige afvigelser
eller præciseringer medtages.
Stk. 2. Vidner og skønsmænd, hvis forklaring er blevet
gengivet i retsbogen, har efter rettens nærmere bestemmelse
adgang til at gennemse gengivelsen af forklaringen.
§ 715. Forklaringer, der ved Retten på Færøerne afgives
under hovedforhandling eller i sager, der behandles efter §
726 eller § 877, lydoptages, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Rettens formand kan bestemme, at der ikke skal
ske lydoptagelse af en forklaring afgivet i et retsmøde som
nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Rettens formand kan bestemme, at der skal ske
lydoptagelse af en forklaring afgivet i retsmøder, der ikke er
omfattet af stk. 1.
Stk. 4. Rettens formand kan bestemme, at der ved lydop-
tagelse efter stk. 1 og 3 tillige optages billede.
§ 716. Er der af retten foretaget billed- eller lydoptagelse
af en forklaring i medfør af § 715, stk. 1 eller 3, optages ind-
holdet af forklaringen kun i retsbogen, hvis
1) rettens formand bestemmer det,
2) sigtede, tiltalte, forsvareren eller anklagemyndigheden
anmoder om det,
3) en dom ankes, et spørgsmål i sagen indbringes for høje-
re ret eller der indgives ansøgning til Procesbevillings-
nævnet eller
4) der gives aktindsigt i medfør af § 51 i indførsler i rets-
bogen vedrørende en forklaring.
Stk. 2. I de tilfælde, hvor en forklaring optages i retsbogen
efter stk. 1, anses retsbogens gengivelse heraf som et bilag
til en eventuel dom i sagen.
§ 717. Sigtede eller tiltalte har adgang til at se eller høre
en billed- eller lydoptagelse af en forklaring, medmindre
sigtede eller tiltalte ikke har adgang til at gøre sig bekendt
med forklaringen. Sigtede eller tiltalte kan efter rettens nær-
mere bestemmelse se eller høre billed- eller lydoptagelsen
hos retten eller forsvareren.
Stk. 2. Den, der efter §§ 53 eller 55 kan gives aktindsigt i
indførsler i retsbogen vedrørende en forklaring, der er lyd-
optaget efter § 715 uden at være optaget i retsbogen, kan hø-
re optagelsen hos retten, medmindre retten finder det be-
tænkeligt.
Stk. 3. Efter anmodning kan retten under de betingelser,
der er anført i stk. 2, tillade, at der til brug for meddelelse af
aktindsigt efter §§ 53 eller 55 mod betaling af udgifterne
herved tilvejebringes en afskrift af en lydoptagelse af en for-
klaring. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om opgørel-
sen af udgifterne ved tilvejebringelsen af afskrifter.
Stk. 4. Billed- og lydoptagelser er ikke i øvrigt genstand
for aktindsigt.
Stk. 5. Medmindre højere straf er forskyldt efter lovgiv-
ningen i øvrigt, straffes med bøde den, der uberettiget vide-
regiver billed- eller lydoptagelser.
§ 718. Rettens formand kan i de tilfælde, hvor der efter §
715 kan ske lydoptagelse, bestemme, at der skal ske lydop-
tagelse af rettens gengivelse af en forklaring. Ved lydopta-
gelsen finder § 261, stk. 5, § 716, stk. 1, nr. 1-3, og § 717,
stk. 1 og 5, tilsvarende anvendelse. Ved meddelelse af akt-
indsigt i dommen, jf. § 49, eller i indførsler i retsbogen ved-
rørende en forklaring optages forklaringen i retsbogen. I de
tilfælde, hvor en forklaring optages i retsbogen, anses rets-
bogens gengivelse heraf som et bilag til en eventuel dom i
sagen. Lydoptagelsen er ikke i øvrigt genstand for aktind-
sigt.
Kapitel 77
Påtalen
§ 719. Retterne træder inden for strafferetsplejens område
kun i virksomhed efter begæring af anklagemyndigheden el-
ler en privat påtaleberettiget.
§ 720. Afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
tiltalerejsning skal træffes inden rimelig tid efter det tids-
punkt, hvor politiet har gjort sigtede bekendt med sigtelsen.
Er sigtede varetægtsfængslet, eller er sigtede under 18 år,
skal en afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tilta-
lerejsning træffes hurtigst muligt.
Stk. 2. Er afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
tiltalerejsning ikke truffet, eller er der ikke anmodet om rets-
møde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag i
medfør af § 877 inden 1 år og 6 måneder efter det tidspunkt,
hvor politiet har gjort sigtede bekendt med sigtelsen, skal
anklagemyndigheden skriftligt underrette sigtede om, hvor-
91
på sagen beror, og hvornår afgørelse i sagen kan forventes
truffet. Har sigtede en forsvarer, skal kopi af underretningen
sendes til denne. Der skal ske underretning på ny, hvis der 1
år efter den seneste underretning fortsat ikke er truffet afgø-
relse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning
eller anmodet om retsmøde med henblik på sagens behand-
ling som tilståelsessag i medfør af § 877.
§ 721. Er afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
tiltalerejsning ikke truffet, eller er der ikke anmodet om rets-
møde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag i
medfør af § 877 inden 1 år og 6 måneder efter det tidspunkt,
hvor politiet har gjort sigtede bekendt med sigtelsen, kan
sigtede indbringe sagen for retten.
Stk. 2. Hvis der efter en samlet vurdering af hensynet til
den sigtede, forurettede, sagens beskaffenhed og omstæn-
digheder eller sagens samfundsmæssige betydning er særlig
grund til at kræve fremskyndelse af anklagemyndighedens
afgørelse af tiltalespørgsmålet, kan retten undtagelsesvis
fastsætte en frist herfor. Fristen skal være på mindst 3 måne-
der og højst 1 år. Hvis anklagemyndigheden ikke træffer af-
gørelse om tiltalespørgsmålet inden for den frist, som retten
har fastsat, anses påtale mod sigtede for opgivet af anklage-
myndigheden, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Retten kan efter anmodning fra anklagemyndighe-
den forlænge en frist fastsat efter stk. 2 med højst 1 år ad
gangen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Ankla-
gemyndighedens anmodning skal fremsættes over for retten
senest 2 uger inden udløbet af den frist, som retten tidligere
har fastsat. Hvis retten ikke finder grundlag for at forlænge
fristen, anses påtale mod sigtede for opgivet af anklagemyn-
digheden, medmindre denne træffer afgørelse om tiltale-
spørgsmålet inden 2 måneder fra rettens afgørelse om ikke
at forlænge fristen.
Stk. 4. Rettens afgørelse træffes ved kendelse. Hvis ret-
tens afgørelse går ud på, at der ikke skal fastsættes en frist
efter stk. 2, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog
tidligst 1 år efter rettens afgørelse.
Stk. 5. Sigtedes anmodning efter stk. 1 skal indeholde en
adresse, hvortil meddelelser kan sendes.
Stk. 6. I det retsmøde, der afholdes med henblik på be-
handling af en anmodning efter stk. 1, skal sigtede være til
stede, medmindre retten bestemmer andet. Indkaldelse af
sigtede kan ske ved brev til den i medfør af stk. 5 angivne
adresse. Udebliver sigtede fra et retsmøde, hvortil
vedkommende er indkaldt, anses anmodningen for bortfal-
det.
Stk. 7. Forurettede og en eventuel bistandsadvokat under-
rettes om retsmødet. Underretning af forurettede kan dog
undlades, når et større antal personer er forurettede.
§ 722. Offentlig påtale tilkommer landfogeden, medmin-
dre andet følger af denne lov eller regler fastsat i medfør af
denne lov.
Stk. 2. Justitsministeren eller den, som justitsministeren
bemyndiger dertil, fastsætter i øvrigt nærmere regler om på-
talens fordeling mellem rigsadvokaten, statsadvokaterne og
landfogeden.
§ 723. Justitsministeren kan fastsætte, at offentlig påtale i
nærmere angivne sager er betinget af justitsministerens eller
rigsadvokatens beslutning.
Stk. 2. Hvis offentlig påtale efter lovgivningen er betinget
af en begæring, kan påtale kun ske, hvis begæring herom
fremsættes af en efter § 728 berettiget. En anmeldelse fra
den berettigede anses som en begæring om offentlig påtale,
medmindre andet fremgår af anmeldelsen. Er privat påtale
begyndt, kan offentlig påtale ikke begæres. Påtalemyndighe-
den kan nægte at efterkomme en begæring om offentlig på-
tale, der udelukker nogen medskyldig fra forfølgningen. An-
går begæringen kun nogle af de skyldige uden at udelukke
mulige medskyldige, kan påtalemyndigheden udstrække for-
følgningen til disse, medmindre den berettigede efter at have
haft lejlighed til at udtale sig herom modsætter sig dette. I så
fald finder 4. pkt. anvendelse.
Stk. 3. Statsadvokaten og landfogeden kan uanset bestem-
melserne i stk. 1 og 2 foretage uopsættelige handlinger, når
forholdet må antages at være den, der kan beslutte eller be-
gære påtale, ubekendt og omstændighederne gør det antage-
ligt, at påtale vil blive besluttet eller begæret. Tilbagekaldes
en begæring efter stk. 2, inden der er afsagt dom, standses
forfølgningen, medmindre påtalemyndigheden skønner, at
almene hensyn kræver, at forfølgningen fortsættes.
§ 724. Påtale i en sag kan helt eller delvis opgives i tilfæl-
de,
1) hvor sigtelsen har vist sig grundløs,
2) hvor videre forfølgning i øvrigt ikke kan ventes at føre
til, at sigtede findes skyldig, eller
3) hvor sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder,
omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i ri-
meligt forhold til sagens betydning og den straf, som i
givet fald kan forventes idømt.
Stk. 2. Justitsministeren eller den, som justitsministeren
bemyndiger dertil, fastsætter nærmere regler om kompeten-
cen til at opgive påtale.
§ 725. Tiltale i en sag kan helt eller delvis frafaldes i til-
fælde,
1) hvor den påsigtede lovovertrædelse efter loven ikke
kan medføre højere straf end bøde og forholdet er af
ringe strafværdighed,
2) hvor det i medfør af § 726, stk. 1, fastsættes som vilkår,
at sigtede undergives hjælpeforanstaltninger efter § 15 i
lagtingslov om børneværn,
3) hvor sigtede var under 18 år på gerningstidspunktet og
der fastsættes vilkår efter § 726, stk. 1,
4) hvor straffelovens § 10 b eller § 89 er anvendelig, når
det skønnes, at ingen eller kun en ubetydelig straf ville
blive idømt, og at domfældelse heller ikke i øvrigt vil
være af væsentlig betydning,
5) hvor sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder,
omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i ri-
meligt forhold til sagens betydning og den straf, som i
givet fald kan forventes idømt,
6) hvor lovgivningen indeholder særlig hjemmel for, at
tiltale kan frafaldes, eller
92
7) hvor dette følger af bestemmelser fastsat af justitsmini-
steren eller rigsadvokaten.
Stk. 2. I andre tilfælde kan tiltale kun frafaldes, hvis der
foreligger særlig formildende omstændigheder eller andre
særlige forhold og påtale ikke kan anses for påkrævet af al-
mene hensyn.
Stk. 3. Justitsministeren eller den, som justitsministeren
bemyndiger dertil, fastsætter nærmere regler om kompeten-
cen til at frafalde tiltale.
§ 726. Som vilkår for et tiltalefrafald kan fastsættes,
1) at sigtede vedtager at betale en bøde eller indgår på
konfiskation, og
2) samme vilkår som i betingede domme.
Stk. 2. Vilkår kan kun fastsættes, hvis den sigtede i retten
har afgivet en uforbeholden tilståelse, hvis rigtighed bestyr-
kes ved de i øvrigt foreliggende omstændigheder.
Stk. 3. Vilkårene fastsættes af den myndighed, der har ad-
gang til at frafalde tiltalen. Vilkårene skal godkendes af ret-
ten.
Stk. 4. Hvis et vilkår overtrædes, kan sagen genoptages.
§ 727. Ved afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefra-
fald underrettes sigtede, forurettede eller, hvis forurettede er
afgået ved døden, forurettedes nære pårørende. Det samme
gælder andre, der må antages at have en rimelig interesse
heri. En afgørelse om påtaleopgivelse kan påklages til den
overordnede anklagemyndighed efter reglerne i kapitel 15.
Sigtede kan efter samme regler klage over en afgørelse om
tiltalefrafald.
Stk. 2. Er der truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller til-
talefrafald, kan strafforfølgning mod den, der har været sig-
tet, kun fortsættes efter den overordnede anklagemyndig-
heds bestemmelse, hvis meddelelse herom er forkyndt for
den pågældende inden 2 måneder fra afgørelsens dato, med-
mindre sigtedes forhold har hindret rettidig forkyndelse eller
betingelserne for genoptagelse efter § 999 er til stede.
Stk. 3. Anses påtale for opgivet efter § 721, stk. 2 eller 3,
kan den overordnede anklagemyndighed uanset stk. 2 kun
træffe bestemmelse om, at strafforfølgning skal fortsættes,
hvis betingelserne for genoptagelse i § 999 er opfyldt.
§ 728. Retten til privat påtale og fremsættelse af begæring
om offentlig påtale tilkommer den forurettede. Er denne
umyndig, finder reglerne i § 303 anvendelse. Hvis den for-
urettede er død, eller hvis en mod en afdød rettet handling er
strafbar, tilkommer retten til privat påtale eller til at begære
offentlig påtale den afdødes ægtefælle, forældre, børn eller
søskende.
Stk. 2. Den, der efter stk. 1 er berettiget til at påtale eller
begære påtale, kan give afkald på denne ret. Dette gælder,
selv om en sag er anlagt eller begæring er fremsat.
§ 729. Lovovertrædelser, hvis offentlige påtale er betinget
af en privat begæring, kan påtales af en efter § 728 beretti-
get, hvis handlingen ikke kan medføre højere straf end
fængsel i 4 måneder. Indledes offentlig forfølgning, finder
reglerne i § 730, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
§ 730. Hvis en handling, der indeholder en lovovertrædel-
se, som er henvist til privat forfølgning, tillige indeholder en
lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, kan påta-
lemyndigheden efter begæring af den private påtaleberetti-
gede forfølge begge lovovertrædelser under et. Den private
kan i sådanne tilfælde på ethvert trin standse den efter begæ-
ring begyndte forfølgning.
Stk. 2. Offentlig påtale af en lovovertrædelse, der er hen-
vist til privat forfølgning, kan ske, hvis almene hensyn kræ-
ver det. Dette gælder dog ikke, hvis der er afsagt dom i en
privat straffesag om overtrædelsen, eller hvis retten til privat
påtale vedrørende en overtrædelse, der er undergivet betin-
get offentlig påtale, alene følger af, at handlingen ikke kan
medføre højere straf end fængsel i 4 måneder, jf. § 729, 1.
pkt.
Stk. 3. Når offentlig forfølgning er indledt efter stk. 2, op-
hører den privates ret til at påtale. § 378 finder tilsvarende
anvendelse. Den private kan tilslutte sig påtalemyndighe-
dens forfølgning, hvis der straks afgives erklæring herom.
Den private kan dog ikke kræve udsættelse af sagen, og det
påhviler ikke tiltalte eller dennes forsvarer at afgive fore-
skrevne meddelelser til den private. Standser påtalemyndig-
heden den begyndte forfølgning, kan den private påtale eller
fortsætte sin påtale.
§ 731. Forfølgning kan opgives, så længe der ikke er af-
sagt dom eller afsagt kendelse om skyldsspørgsmålet i en
nævningesag. Opgives forfølgning, efter at hovedforhand-
ling er begyndt, afsiger retten frifindelsesdom. I andre tilfæl-
de udsteder retten efter anmodning skriftlig erklæring om, at
en begyndt forfølgning er opgivet.
Kapitel 78
Sigtede og dennes forsvar
§ 732. Under ordet part, hvor dette i denne lov anvendes i
bestemmelser, der ikke særlig angår borgerlige sager, skal
også den sigtede i en straffesag anses for indbefattet.
§ 733. Sigtede er berettiget til at vælge en forsvarer, jf. §
737. Offentlig forsvarer beskikkes efter reglerne i §§
738-743.
Stk. 2. Retten meddeler forsvareren kopi af indførsler i
retsbøgerne vedrørende sagen. Forsvareren kan gøre sigtede
bekendt med kopierne, medmindre andet følger af §§ 765 og
906. Retten kan pålægge forsvareren ikke at overlevere ko-
pierne til sigtede eller andre, hvis det må befrygtes, at ko-
pierne vil blive benyttet på retsstridig måde.
Stk. 3. Forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med
det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den
sag, som sigtelsen angår. Forsvareren skal have udleveret
kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopie-
res. Forsvareren må ikke uden politiets samtykke overlevere
det modtagne materiale til sigtede eller andre. Politiet giver
samtykke, hvis det findes ubetænkeligt. Med hensyn til ma-
teriale, der er omfattet af § 920, stk. 1 og stk. 2, nr. 5, kan
samtykke dog kun nægtes af de i stk. 4 nævnte grunde.
Stk. 4. Hvis det er nødvendigt af hensyn til fremmede
magter, til statens sikkerhed, til sagens opklaring, til tredje-
93
mand, herunder til et vidnes sikkerhed, eller til efterforsk-
ningen af en anden verserende sag om en lovovertrædelse,
som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover,
eller som udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens
kapitel 12 eller 13, kan politiet give forsvareren pålæg om
ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har mod-
taget fra politiet. Pålægget kan udstrækkes, indtil tiltalte har
afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
§ 734. En sigtet uden forsvarer skal efter anmodning have
adgang til hos politiet at gøre sig bekendt med indførsler i
retsbøgerne vedrørende sagen, medmindre andet følger af §§
765 og 906. Politiet udleverer efter anmodning kopi af ind-
førslerne til sigtede, medmindre det må befrygtes, at ko-
pierne vil blive benyttet på retsstridig måde.
Stk. 2. En sigtet uden forsvarer skal endvidere efter an-
modning have adgang til at gøre sig bekendt med det materi-
ale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som
sigtelsen angår. Politiet kan dog afslå anmodningen af de i §
733, stk. 4, nævnte grunde. En begrænsning i sigtedes akt-
indsigt bortfalder senest inden hovedforhandlingen eller et
retsmøde med henblik på sagens behandling i medfør af §
877 eller sagens afslutning ved tiltalefrafald. Politiet udleve-
rer efter anmodning kopi af materialet til sigtede, hvis det
findes ubetænkeligt. Med hensyn til materiale, der er omfat-
tet af § 920, stk. 1 og stk. 2, nr. 5, kan udlevering dog kun
nægtes af de i § 733, stk. 4, nævnte grunde.
§ 735. Retten kan efter anmodning fra politiet bestemme,
at reglerne om forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt ef-
ter §§ 733 og 734 fraviges, hvis det er påkrævet af hensyn til
1) fremmede magter,
2) statens sikkerhed,
3) sagens opklaring,
4) tredjemands liv eller helbred,
5) efterforskning af en anden verserende sag om en lov-
overtrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel
i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig over-
trædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, eller
6) beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efter-
forskningsmetoder.
Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 kan ikke træffes, hvis det gi-
ver anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagel-
sen af sigtedes forsvar.
Stk. 3. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende
for en del af materialet, skal forsvareren eller sigtede gøres
bekendt med det øvrige indhold af materialet.
Stk. 4. Afgørelsen træffes ved kendelse. I kendelsen anfø-
res de konkrete omstændigheder i sagen, der begrunder en
fravigelse fra §§ 733 og 734. Træffer retten afgørelse om, at
fravigelsen skal gælde indtil videre, skal retten på ny vurde-
re fravigelsen, før hovedforhandlingen indledes. Træffer ret-
ten afgørelse om, at fravigelsen skal gælde i et nærmere
fastsat tidsrum, kan afgørelsen forlænges ved senere kendel-
se. Rettens afgørelse kan kæres.
Stk. 5. Inden retten træffer afgørelse, skal der beskikkes
en advokat for sigtede, og advokaten skal have lejlighed til
at udtale sig. Advokaten beskikkes fra den særlige kreds af
advokater, der er nævnt i stk. 6. Advokaten skal underrettes
om alle retsmøder, der afholdes med henblik på at opnå ret-
tens kendelse om fravigelse fra §§ 733 og 734, og er beretti-
get til at overvære disse og til at gøre sig bekendt med det
materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag,
som sigtelsen angår. § 817, stk. 1, 2.-5. pkt., og stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Justitsministeren antager for Færøerne et antal ad-
vokater, der kan beskikkes efter stk. 5. Justitsministeren
fastsætter nærmere regler om de pågældende advokater, her-
under om vagtordninger, om vederlag for at stå til rådighed
og om sikkerhedsmæssige spørgsmål.
§ 736. Når sagen er endeligt afsluttet, kan den, der har
været sigtet, forlange at blive gjort bekendt med dokumen-
ter, der vedrører sagen, herunder indførsler i retsbøgerne, ef-
ter reglerne i denne paragraf.
Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne doku-
menter. Som interne dokumenter anses
1) dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående,
2) voteringsprotokoller og andre referater af rettens råd-
slagninger og afstemninger og
3) brevveksling mellem forskellige enheder inden for po-
litiet og anklagemyndigheden.
Stk. 3. Dokumenter omfattet af stk. 2, der afgives til uden-
forstående, mister deres interne karakter, medmindre afgi-
velsen sker af retlige grunde, til forskningsmæssig brug eller
af andre lignende grunde.
Stk. 4. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang
1) ansøgeren efter reglerne i denne lovs anden og fjerde
bog har været afskåret fra at gøre sig bekendt med op-
lysninger i sagen,
2) det er af afgørende betydning for statens sikkerhed,
medmindre ansøgerens interesse i at kunne benytte
kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit
tarv taler imod,
3) fortrolighed følger af folkeretlige forpligtelser,
4) ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sa-
gens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at bur-
de vige for afgørende hensyn til forholdet til fremmede
magter eller mellemfolkelige institutioner eller
5) ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sa-
gens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at bur-
de vige for hensynet til forebyggelse, opklaring og for-
følgning af lovovertrædelser eller for særlige hensyn til
beskyttelse af medsigtede, vidner eller andre.
Stk. 5. Anmodning om aktindsigt indgives til landfoge-
den. Landfogedens afgørelse kan påklages til den overord-
nede anklagemyndighed efter reglerne i kapitel 15.
Stk. 6. Landfogeden afgør snarest, om en anmodning om
aktindsigt kan imødekommes. En anmodning om aktindsigt
skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagel-
sen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller
kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Ansøgeren skal i
givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen og
om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.
Stk. 7. Landfogeden afgør, om aktindsigt skal gives i form
af gennemsyn eller udlevering af kopi.
94
Stk. 8. Personnummer og p-tal er ikke omfattet af retten til
aktindsigt.
§ 737. Den, der sigtes for en forbrydelse, er berettiget til
at vælge en forsvarer til at stå sigtede bi i overensstemmelse
med de nedenfor nærmere givne regler. Er sigtede under 18
år, og har den pågældende ikke indgået ægteskab, tilkommer
valget forældremyndighedens indehaver, som er berettiget
til at optræde på sigtedes vegne.
Stk. 2. Kun de til møde for vedkommende ret berettigede
advokater eller de særlig af justitsministeren til beskikkelse
som offentlige forsvarere ved vedkommende ret antagne
personer kan vælges til forsvarere. Dog kan retten, når det
under hensyn til sagens karakter og øvrige omstændigheder
findes forsvarligt, tillade, at der som forsvarer vælges en ad-
vokat fra et andet nordisk land. Endvidere kan retten undta-
gelsesvis tilstede, at andre uberygtede personer over 18 år
benyttes som forsvarere.
Stk. 3. Retten kan på ethvert tidspunkt under sagen ved
kendelse afvise en valgt forsvarer, hvis betingelserne efter §
743, stk. 3, for at nægte at beskikke den pågældende forelig-
ger. Der skal i så fald på begæring beskikkes sigtede en of-
fentlig forsvarer.
Stk. 4. Udelukkede fra at vælges er personer, der er ind-
kaldt til at afhøres som vidner eller skønsmænd, eller som er
begæret indkaldt i sådan egenskab, indtil retten har truffet
afgørelse herom, eller hvis optræden ifølge § 92, stk. 1, nr.
3, ville medføre inhabilitet hos dommeren.
§ 738. Offentlig forsvarer bliver, for så vidt sigtede ikke
selv har valgt en forsvarer eller den valgte forsvarer udebli-
ver, at beskikke,
1) når sigtede fremstilles for retten med henblik på vare-
tægtsfængsling eller opretholdelse af anholdelsen,
2) når der, forinden tiltale er rejst, skal afhøres vidner el-
ler besigtigelse skal ske eller syn eller skøn afgives til
brug under hovedforhandling, dog at retshandlingen ej
bliver at udsætte efter forsvarers tilstedekomst, når det
må befrygtes, at beviset derved ville spildes,
3) når der er spørgsmål om beslaglæggelse af en formue
eller en del af denne, jf. § 845, stk. 3,
4) når tiltale er rejst i sager, der skal behandles under
medvirken af nævninger eller domsmænd,
5) når tiltale er rejst i sager, i hvilke der bliver spørgsmål
om højere straf end bøde,
6) når sagen ankes og anken ikke straks afvises,
7) når der i anledning af kære eller begæring om genop-
tagelse skal finde mundtlig forhandling sted,
8) når vidners eller skønsmænds beedigede forklaring
begæres til brug under en i udlandet indledet straffe-
sag,
9) i alle tilfælde, hvor retten i medfør af § 25, stk. 1 og
stk. 3, nr. 3, beslutter, at afhøring af sigtede skal fore-
gå for lukkede døre, og
10) når sager, hvor der er spørgsmål om fængselsstraf,
fremmes i medfør af § 905, stk. 3, nr. 4.
Stk. 2. I det under stk. 1, nr. 5, nævnte tilfælde og i det i §
877, stk. 4, nævnte tilfælde bliver offentlig forsvarer kun at
beskikke, når den sigtede (eller dennes værge) begærer det.
Herom skal der gives sigtede lejlighed til at udtale sig.
§ 739. Inden en videoafhøring efter § 762 eller § 230, stk.
3, skal der beskikkes en forsvarer for den, der er mistænkt
eller senere måtte blive mistænkt i sagen, hvis den pågæl-
dende ikke selv har valgt en forsvarer eller den valgte for-
svarer udebliver.
§ 740. I andre tilfælde end de i § 738 nævnte kan der, så-
vel før som efter at tiltale er rejst, beskikkes sigtede en of-
fentlig forsvarer, når retten efter sagens beskaffenhed, sigte-
des person eller omstændighederne i øvrigt anser det for øn-
skeligt og sigtede ikke selv har skaffet sig bistand af en for-
svarer.
Stk. 2. Begæring om beskikkelse af en offentlig forsvarer
kan fremsættes såvel af sigtede som af politiet. Justitsmini-
steren fastsætter regler om vejledning af sigtede om adgan-
gen til at begære en forsvarer beskikket. Det skal af politi-
rapporten fremgå, at den sigtede har modtaget behørig vej-
ledning. Politiet drager omsorg for, at spørgsmålet indbrin-
ges for retten.
Stk. 3. Beslutninger, hvorefter forsvarer skal beskikkes,
kan ikke påklages for højere ret. Imod beslutninger, hvorved
beskikkelse af forsvarer nægtes, kan kære til højere ret finde
sted.
§ 741. Til at beskikkes som offentlige forsvarere antager
justitsministeren efter overenskomst et passende antal af de
til møde for vedkommende domstol berettigede advokater
eller om fornødent andre dertil egnede personer. I påtræn-
gende tilfælde kan dog også en advokat, der ikke er antaget
af justitsministeren, men dog berettiget til møde for
vedkommende ret, beskikkes til forsvarer.
Stk. 2. I ankesager kan en advokat, der har været beskik-
ket til forsvarer under behandlingen i den foregående in-
stans, beskikkes til også at føre sagen for den overordnede
ret, hvis advokaten er mødeberettiget for denne ret.
Stk. 3. Efter sigtedes anmodning kan en advokat, der ikke
er antaget af justitsministeren, beskikkes til forsvarer, hvis
advokaten er mødeberettiget for den pågældende ret og er
villig til at lade sig beskikke. Er sagen berammet, eller for-
ventes sagen berammet i forbindelse med beskikkelsen, skal
advokaten oplyse retten om ledige mødetidspunkter.
§ 742. Til offentlig forsvarer må ingen beskikkes, der selv
er forurettet ved forbrydelsen eller står i et sådant forhold til
den forurettede, som ville udelukke en dommer fra at handle
i sagen, eller der er kaldet til at forklare som vidne, skøns-
mand i sagen eller har handlet i den som anklager eller ret-
tergangsfuldmægtig for den forurettede eller som politiem-
bedsmand eller som dommer eller domsmand eller i en an-
den straffesag har været forsvarer for en sigtet, med hvis in-
teresse i sagen den nu sigtedes står i strid, eller hvis beskik-
kelse ifølge § 92, stk. 1, nr. 3, ville medføre inhabilitet hos
dommeren.
Stk. 2. Er flere personer sigtede under samme sag, kan
forsvaret kun udføres af den samme person, når de sigtedes
interesser under sagen ikke er modstridende.
95
§ 743. Forsvareren beskikkes af sorenskriveren. Sagerne
fordeles så vidt muligt mellem de antagne forsvarere efter
omgang og under hensyn til de ledige mødetidspunkter, for-
svarerne har oplyst til retten, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Sigtede skal have lejlighed til at angive, hvem sig-
tede ønsker som forsvarer. Rettens præsident kan fastsætte
en frist herfor. Er den pågældende villig til at lade sig be-
skikke, imødekommes sigtedes ønske, medmindre andet føl-
ger af stk. 3.
Stk. 3. En person kan ikke beskikkes til forsvarer, hvis
1) der er påviselig risiko for, at den pågældende vil hindre
eller modvirke sagens oplysning, eller
2) den pågældendes medvirken væsentligt vil forsinke sa-
gens behandling.
Stk. 4. Efter anmodning træffes afgørelser efter stk. 3 af
retten ved kendelse.
§ 744. Beskikkelsen kan tilbagekaldes, når
1) den pågældende ikke længere opfylder betingelserne
efter §§ 741 og 742 for at kunne beskikkes,
2) betingelserne efter § 743, stk. 3, for at nægte at beskik-
ke den pågældende kommer til at foreligge,
3) sigtede anmoder om beskikkelse af en ny forsvarer og
ikke tidligere har haft lejlighed til at anmode om en be-
stemt forsvarer,
4) sigtede anmoder om beskikkelse af en ny forsvarer og
dennes medvirken ikke vil forsinke sagens behandling
eller
5) sigtede anmoder herom og selv har sørget for sit for-
svar uden udgift for det offentlige, og uden at sagens
behandling forsinkes.
Stk. 2. Efter anmodning træffes afgørelser efter stk. 1, nr.
2, af retten ved kendelse.
§ 745. Afgørelse om at afvise en valgt forsvarer i medfør
af § 737, stk. 3, 1. pkt., om at nægte at beskikke en person til
forsvarer i medfør af § 743, stk. 3, eller om at tilbagekalde
en beskikkelse i medfør af § 744, stk. 1, nr. 2, kan påkæres
til Den Særlige Klageret, inden 1 uge efter at afgørelsen er
meddelt. Kæremålet behandles mundtligt, hvis der fremsæt-
tes anmodning herom eller retten bestemmer det. I øvrigt
finder reglerne i § 990, stk. 1, § 992, stk. 2, og §§ 993-995
og 998 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Den Særlige Klagerets afgørelse kan ikke appelle-
res.
§ 746. Retten kan tillade, at flere valgte forsvarere optræ-
der for samme sigtede. Retten kan endvidere undtagelsesvis
beskikke flere offentlige forsvarere for sigtede. Sigtede er
berettiget til selv tillige at tage ordet til sit forsvar.
Stk. 2. Når forsvarerens hverv er endt, er denne forpligtet
til at aflevere til retten de til forsvareren udleverede udskrif-
ter og kopier af sagens aktstykker.
§ 747. Misbruger en advokat eller nogen til forsvaret be-
skikket person sin stilling til at modarbejde sagens oplys-
ning, eller gør vedkommende sig skyldig i tilsidesættelse af
de pligter, der påhviler denne til behørigt at fremme sagen,
bliver vedkommende at anse efter straffelovens kapitel 16.
§ 748. Beskikkelse af en offentlig forsvarer indskrænker
ikke sigtedes ret til selv at drage omsorg for sit forsvar, men
forsvareren behøver ikke sigtedes samtykke til at foretage de
handlinger, som forsvareren anser for nødvendige eller hen-
sigtsmæssige til sigtedes tarv.
§ 749. Der tilkommer den offentlige forsvarer vederlag af
statskassen, herunder godtgørelse for rejseudgifter, som den-
ne med føje har haft i forbindelse med hvervet. Bestemmel-
serne i § 361, stk. 1, 2. pkt., og § 362, stk. 3 og 5, finder til-
svarende anvendelse.
Stk. 2. Når der efter sigtedes anmodning beskikkes en ny
forsvarer i stedet for en beskikket forsvarer, som sigtede har
ønsket, eller hvor sigtede har haft lejlighed til at anmode om
en bestemt forsvarer, kan vederlaget til den nye forsvarer ik-
ke overstige, hvad der ville tilkomme den tidligere forsvarer,
hvis der ikke var blevet beskikket en ny forsvarer.
Stk. 3. Vederlaget fastsættes af den ret, der har foretaget
beskikkelsen. Hvis der er fastsat takster efter stk. 4, fastsæt-
tes vederlaget på baggrund af disse. Vederlaget fastsættes
ved dommen eller ved særskilt beslutning.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte takster for vederlag
til offentlige forsvarere.
Kapitel 79
Forurettede
§ 750. I sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens
§§ 119, 123, 210 eller 216-223 eller § 225, jf. §§ 216-223, §
232, § 237, jf. § 21, §§ 244-246, 249 og 250, § 252, stk. 2,
eller §§ 260-262 a eller 288, beskikker retten en advokat for
den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågæl-
dende fremsætter begæring om det, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. I sager om overtrædelse af straffelovens § 210, §
216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1, skal beskikkelse ske,
medmindre den pågældende efter at være vejledt om retten
til beskikkelse af advokat frabeder sig det. Den forurettede
skal have lejlighed til at tale med en advokat før politiets af-
høring af forurettede, medmindre den pågældende efter at
være blevet vejledt frabeder sig det. Det samme gælder i
sager om overtrædelse af § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller
§ 223, stk. 1.
Stk. 3. I sager om overtrædelse af straffelovens §§ 119,
123 eller 218-221, § 222, stk. 1, § 223, stk. 2, § 232, § 237,
jf. § 21, §§ 244-246, 249 og 250, § 252, stk. 2, eller §§
260-262 a eller 288 kan beskikkelse af advokat dog afslås,
hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter og ad-
vokatbistand må anses for åbenbart unødvendig. Det samme
gælder i sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens §
225, jf. §§ 218-221, § 222, stk. 1, eller § 223, stk. 2.
Stk. 4. Når særlige omstændigheder taler for det, kan ret-
ten efter anmodning beskikke en advokat for den forurette-
de, selv om lovovertrædelsen ikke er omfattet af stk. 1.
Stk. 5. Er den forurettede afgået ved døden som følge af
forbrydelsen, kan retten efter anmodning beskikke en advo-
kat for den forurettedes nære pårørende, når særlige hensyn
taler for det og betingelserne efter stk. 1, 2 eller 4 er opfyldt.
Stk. 6. Fremsætter den forurettede ikke begæring om be-
skikkelse af advokat, kan der efter politiets begæring be-
96
skikkes en advokat for den forurettede under efterforsknin-
gen. Det samme gælder, når der ikke sker beskikkelse efter
stk. 2.
§ 751. Politiet vejleder den forurettede eller, hvis den for-
urettede er afgået ved døden som følge af forbrydelsen, den
forurettedes nære pårørende om reglerne om beskikkelse af
en advokat. I de sager, der er nævnt i § 750, stk. 2, skal for-
urettede endvidere gøres bekendt med reglerne om advoka-
tens medvirken, jf. § 750, stk. 2, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.,
nedenfor. Vejledningen skal gives, inden den forurettede af-
høres første gang, og skal gentages i forbindelse med og in-
den anden afhøring. Det skal af politirapporten fremgå, at
den forurettede har modtaget behørig vejledning, og at offe-
ret har fået udleveret relevant skriftligt materiale vedrørende
bistandsadvokatordningen m.v. Endvidere skal det fremgå,
hvis den forurettede ikke har ønsket en advokat beskikket.
Politiet drager omsorg for, at spørgsmål om beskikkelse ef-
ter § 750 indbringes for retten.
Stk. 2. Er den forurettede villig til at udtale sig, er begæ-
ringen om beskikkelse af advokat ikke til hinder for, at poli-
tiet afhører den forurettede uden advokatens tilstedeværelse.
I tilfælde, hvor beskikkelse skal ske efter § 750, stk. 2, gæl-
der dette kun, hvis den forurettede anmoder om at blive af-
hørt uden advokatens tilstedeværelse.
Stk. 3. Politiet kan tilkalde eller kontakte en af de i § 741,
stk. 1, nævnte advokater til at varetage hvervet som advokat
for den forurettede, indtil retten måtte have beskikket en ad-
vokat.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilkaldeordningens gennemførelse.
§ 752. Advokaten har adgang til at overvære afhøringer af
den forurettede såvel hos politiet som i retten og har ret til at
stille yderligere spørgsmål til den forurettede. Advokaten
har ret til at gøre indsigelse mod en bevisførelse i strid med
§ 232, stk. 2. Advokaten underrettes om tidspunktet for af-
høringer. Retsmøder, hvor forurettede skal afhøres, beram-
mes så vidt muligt efter aftale med bistandsadvokaten. Ad-
vokaten underrettes om andre retsmøder, herunder retsmø-
der efter § 877.
Stk. 2. Advokaten har adgang til at gøre sig bekendt med
den forurettedes forklaring til politiet og andre dokumenter i
sagen vedrørende den forurettede. Når der er rejst tiltale i
sagen, har advokaten tillige adgang til at gøre sig bekendt
med det øvrige materiale i sagen, som politiet har tilveje-
bragt. § 735 finder dog tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Advokaten skal have udleveret kopi af materialet, i
det omfang det uden ulempe kan kopieres. Advokaten må
ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagne mate-
riale til den forurettede eller andre, og advokaten må ikke
uden politiets samtykke gøre den forurettede eller andre be-
kendt med indholdet af det i stk. 2, 2. pkt., nævnte materiale.
Stk. 4. Retten meddeler advokaten udskrift af dommen.
Advokaten må ikke overlevere udskriften til den forurettede
uden rettens samtykke.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på en advo-
kat, der er antaget af den forurettede eller den forurettedes
nære pårørende.
§ 753. Om kompetencen til at beskikke advokat for den
forurettede eller den forurettedes nære pårørende gælder
samme regler som ved beskikkelse af forsvarer, jf. § 743.
§ 754. Politiet og anklagemyndigheden vejleder i fornø-
dent omfang den forurettede eller, hvis den forurettede er af-
gået ved døden, den forurettedes nære pårørende om ved-
kommendes retsstilling og om sagens forventede forløb. Po-
litiet og anklagemyndigheden informerer endvidere
vedkommende om sagens gang.
Stk. 2. Justitsministeren eller den, som justitsministeren
bemyndiger dertil, fastsætter nærmere regler om vejled-
nings- og informationspligten efter stk. 1.
§ 755. Anklagemyndigheden underretter den forurettede
om den rejste tiltale eller en anmodning om retsmøde om
behandling af sagen som tilståelsessag. Er den forurettede
afgået ved døden, underrettes den forurettedes nære pårøren-
de.
Stk. 2. Anklagemyndigheden underretter den forurettede
om tidspunktet for hovedforhandlingen eller et retsmøde
med henblik på behandling af sagen som tilståelsessag, hvis
den forurettede har anmodet om det. Er den forurettede af-
gået ved døden, underrettes den forurettedes nære pårøren-
de, hvis vedkommende har anmodet om det. Underretning
kan undlades, hvis den forurettede eller den forurettedes næ-
re pårørende skal møde som vidne eller har fået en advokat
beskikket efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 3. Anklagemyndigheden underretter den forurettede
om en anke, hvis den forurettede har fremsat anmodning ef-
ter stk. 2. Er den forurettede afgået ved døden, underrettes
den forurettedes nære pårørende om en anke, hvis
vedkommende har fremsat anmodning efter stk. 2.
Stk. 4. Anklagemyndigheden underretter den forurettede
om en sags genoptagelse, hvis den forurettede har fremsat
anmodning efter stk. 2. Er den forurettede afgået ved døden,
underrettes den forurettedes nære pårørende om en sags gen-
optagelse, hvis vedkommende har fremsat anmodning efter
stk. 2.
§ 756. I sager, hvor der er afsagt dom om ubetinget fæng-
selsstraf for en grovere overtrædelse af straffeloven, hvor
vold, trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, el-
ler for en seksualforbrydelse, underrettes den forurettede ef-
ter anmodning om tidspunktet for den dømtes første uledsa-
gede udgang og løsladelse og om eventuel undvigelse, hvis
den dømte har været varetægtsfængslet før dom og ikke har
været løsladt mellem dommens afsigelse og fuldbyrdelse. I
sådanne tilfælde underrettes den forurettede desuden efter
anmodning, hvis gerningsmanden under afsoning og på in-
stitutionens område med institutionens viden medvirker i
optagelserne til et tv- eller radioprogram produceret til ud-
sendelse i riget, hvori den pågældende har en fremtrædende
rolle, eller i et portrætinterview i et dagblad udgivet i riget.
Det samme gælder ved medvirken i optagelserne af et så-
dant tv- eller radioprogram eller interview uden for institu-
tionens område i tilfælde, hvor institutionen har meddelt til-
ladelse til udgang med viden herom. Er den forurettede af-
gået ved døden, underrettes den forurettedes nære pårørende
97
efter anmodning. Underretning kan afslås, hvis væsentlige
hensyn til gerningsmanden taler for det.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse,
hvis gerningsmanden er dømt til anbringelse efter straffelo-
vens §§ 68, 69, 73 eller 74 a eller til forvaring efter straffe-
lovens § 70.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
underretningsordningen, herunder om, at afgørelser ikke kan
påklages til en højere administrativ myndighed, og at per-
sondatalovens bestemmelser om oplysningspligt ikke finder
anvendelse i forhold til den dømte.
Andet afsnit
Efterforskning, tvangsindgreb m.v.
Kapitel 80
Almindelige bestemmelser om efterforskning
§ 757. Anmeldelser om strafbare forhold indgives til poli-
tiet.
Stk. 2. Politiet iværksætter efter anmeldelse eller af egen
drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at et
strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået.
§ 758. Efterforskningen har til formål at klarlægge, om
betingelserne for at pålægge strafansvar eller anden straffe-
retlig retsfølge er til stede, og at tilvejebringe oplysninger til
brug for sagens afgørelse samt forberede sagens behandling
ved retten.
§ 759. Politiet udfærdiger snarest rapport om de afhørin-
ger, der foretages, og om andre efterforskningsskridt, med-
mindre oplysning herom foreligger på anden måde.
§ 760. Forsvareren har adgang til at overvære politiets af-
høringer af sigtede og ret til at stille yderligere spørgsmål.
Efter begæring skal forsvareren underrettes om tidspunktet
for afhøringerne. Er den sigtede varetægtsfængslet, og er der
truffet bestemmelse om isolation, jf. § 798, må den sigtede
ikke afhøres, uden at forsvareren er til stede, medmindre så-
vel den sigtede som forsvareren samtykker heri.
§ 761. Når en afhøring, en konfrontation, en fotoforevis-
ning eller et andet efterforskningsskridt af lignende betyd-
ning kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under
hovedforhandlingen, giver politiet meddelelse til forsvareren
inden foretagelsen, således at forsvareren kan få lejlighed til
at være til stede. Forsvareren har adgang til at stille forslag
med hensyn til gennemførelsen af det pågældende efter-
forskningsskridt. Forsvarerens bemærkninger i så henseende
skal tilføres politirapporten. Har forsvareren ikke mulighed
for at komme til stede, eller er det ikke muligt for politiet at
give forsvareren meddelelse, kan der kun foretages efter-
forskningsskridt, som ikke kan opsættes. Har forsvareren ik-
ke været til stede, skal forsvareren uden ophold underrettes
om det foretagne.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 kan fraviges efter bestemmelsen i
§ 735.
§ 762. Politiets afhøring af en person kan optages på vi-
deo med henblik på anvendelse af optagelsen som bevis
under hovedforhandlingen efter § 921 (videoafhøring) i føl-
gende tilfælde:
1) Personen er under 13 år.
2) Personen er under 15 år, og efterforskningen vedrører
en overtrædelse af
a) straffelovens § 210 eller kapitel 24 eller
b) straffelovens §§ 237 eller 244-246, hvor personen
eller en af dennes nærmeste er forurettet og den,
der er mistænkt, er en af personens nærmeste.
3) Personen er under 18 år, og særlige omstændigheder ta-
ler for videoafhøring.
4) Personen er 18 år eller derover og har en alvorlig psy-
kisk lidelse eller væsentlig funktionsnedsættelse, og
særlige omstændigheder taler for videoafhøring.
Stk. 2. Forsvareren skal være til stede under videoafhørin-
gen.
Stk. 3. Den, der er mistænkt, har ikke adgang til at over-
være videoafhøringen. Den pågældende skal snarest muligt
have adgang til sammen med sin forsvarer at gennemse vi-
deooptagelsen hos politiet. En begæring fra den, der er mis-
tænkt, eller dennes forsvarer om, at der foretages genafhø-
ring af personen, skal fremsættes snarest muligt herefter.
Stk. 4. Vil den, der er mistænkt, eller forsvareren modsæt-
te sig, at videoafhøringen anvendes som bevis under hoved-
forhandlingen, skal den pågældende senest 4 uger efter vi-
deoafhøringens foretagelse indbringe spørgsmålet for retten.
Retten kan se bort fra en fristoverskridelse, der må anses for
undskyldelig.
§ 763. Retten afgør tvistigheder om lovligheden af politi-
ets efterforskningsskridt og om sigtedes og forsvarerens be-
føjelser, herunder om begæringer fra forsvareren eller sigte-
de om foretagelsen af yderligere efterforskningsskridt. Af-
gørelsen træffes på begæring ved kendelse.
Stk. 2. Ved tvistigheder om lovligheden af politiets afgø-
relser efter § 733, stk. 3, 1. pkt., eller § 734, stk. 2, 1, pkt.,
skal politiet redegøre for grundene til den afgørelse, der er
truffet. Retten kan endvidere pålægge politiet over for retten
at fremlægge det materiale, som tvisten angår.
Stk. 3. Bliver dommeren bekendt med, at en foranstalt-
ning, der er iværksat af politiet i medfør af denne lov, og
som kræver rettens godkendelse, ikke er forelagt retten in-
den udløbet af den herfor fastsatte frist, bestemmer domme-
ren efter at have afkrævet politiet en redegørelse, om foran-
staltningen skal opretholdes eller ophæves.
§ 764. Retsmøde afholdes, når der fremsættes anmodning
om foranstaltninger, som kræver rettens medvirken.
Stk. 2. Efter anmodning afholdes endvidere retsmøde, når
det er påkrævet for at sikre bevis, som
1) det ellers må befrygtes vil gå tabt,
2) ikke uden væsentlig ulempe eller forsinkelse vil kunne
føres for den dømmende ret eller
3) må antages at være af betydning for efterforskningen
eller af hensyn til en offentlig interesse.
Stk. 3. Retsmøde med henblik på at sikre bevis kan endvi-
dere afholdes efter anmodning, hvis
1) sigtede er varetægtsfængslet, herunder i isolation,
98
2) sikringen af bevis vil kunne få betydning for spørgsmå-
let om varetægtsfængslingens eller isolationens ophæ-
velse og
3) væsentlige praktiske hensyn ikke taler imod.
Stk. 4. Imødekommer retten en anmodning efter stk. 3,
skal retsmødet afholdes snarest og så vidt muligt inden for 2
uger fra rettens modtagelse af anmodningen. Det samme
gælder en anmodning efter stk. 2, hvis anmodningen inde-
holder begæring herom.
§ 765. Sigtede underrettes så vidt muligt om alle retsmø-
der og er berettiget til at overvære dem. Dette gælder ikke
retsmøder, der afholdes med henblik på at opnå rettens for-
udgående kendelse om foretagelse af foranstaltninger i hen-
hold til kapitlerne 82-87. Det gælder endvidere ikke retsmø-
der, som afholdes med henblik på videoafhøring af en per-
son efter § 230, stk. 3. Er sigtede varetægtsfængslet, kan
fremstilling af sigtede undlades, hvis den vil være forbundet
med uforholdsmæssigt besvær.
Stk. 2. Forsvareren underrettes om alle retsmøder og er
berettiget til at overvære dem. Er det ikke muligt at give for-
svareren meddelelse, kan der kun afholdes retsmøder, som
ikke kan opsættes. For så vidt angår de i stk. 1, 2. pkt.,
nævnte retsmøder, kan reglen dog fraviges, hvis hensynet til
fremmede magter, til statens sikkerhed, til sagens opklaring
eller til tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet. Afgø-
relsen træffes af retten efter politiets begæring. Forsvareren
må kun med rettens samtykke videregive oplysninger, som
denne har modtaget i retsmødet.
Stk. 3. Forsvareren er berettiget til at fremsætte bemærk-
ninger og kort at få disse tilført protokollen, men dommeren
bestemmer, på hvilket tidspunkt af retsmødet dette kan ske.
Stk. 4. Retten kan pålægge sigtede at indfinde sig til et
retsmøde. Er pålægget ikke givet i et tidligere retsmøde,
meddeles det ved en skriftlig tilsigelse. Tilsigelse sker med
mindst en aftens varsel. Retten kan dog fastsætte andet var-
sel eller pålægge sigtede at møde straks. Tilsigelsen skal in-
deholde oplysning om sigtelsens genstand. Udeblivelse kan
kun medføre retsvirkninger, hvis tilsigelsen er lovlig for-
kyndt og indeholder oplysning om virkningerne af udebli-
velse.
Stk. 5. Retten kan på begæring bestemme, at der ikke skal
gives sigtede underretning om et retsmødes afholdelse, eller
at sigtede skal være udelukket fra at overvære et retsmøde
helt eller delvis, hvis hensynet til fremmede magter, til sta-
tens sikkerhed, til sagens opklaring eller til tredjemand und-
tagelsesvis gør det påkrævet.
Stk. 6. Har sigtede været udelukket fra at overvære et rets-
møde, skal retten, hvis sigtede er til stede, og ellers politiet
snarest gøre vedkommende bekendt med, hvad der er tilført
retsbogen. Hvis de særlige hensyn, som har begrundet ude-
lukkelsen, fortsat er til stede, kan sigtede dog af retten af-
skæres herfra, ligesom retten kan pålægge forsvareren ikke
at give sigtede underretning om, hvad der er passeret i rets-
mødet. Pålægget kan udstrækkes, indtil tiltalte har afgivet
forklaring under hovedforhandlingen.
Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på retsmøder, der
afholdes i henhold til § 735, eller hvor der fremlægges op-
lysninger, der efter § 735 er undtaget fra forsvarerens ad-
gang til aktindsigt, og hvor der efter § 816 beskikkes en ad-
vokat for den, som indgrebet vedrører.
§ 766. Retten kan tillade, at sigtede deltager i et retsmøde
ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis sig-
tedes tilstedeværelse i retten ikke er nødvendig. Skal sigtede
afgive forklaring, finder § 239 tilsvarende anvendelse. En
eventuel forsvarer skal deltage i retsmødet på samme sted
som sigtede, medmindre retten finder det ubetænkeligt, at
forsvareren i stedet møder frem i retten. 1. pkt. gælder ikke i
de i § 785, stk. 2, og § 789, stk. 2, nævnte tilfælde.
Stk. 2. Retten kan tillade, at forsvareren deltager i et rets-
møde ved anvendelse af telekommunikation med billede,
hvis det er forsvarligt og sigtede ikke deltager i retsmødet.
Stk. 3. Retten kan tillade, at anklageren deltager i et rets-
møde ved anvendelse af telekommunikation med billede,
hvis
1) sigtede ikke deltager i retsmødet,
2) anklagerens deltagelse ved anvendelse af telekommuni-
kation med billede er forsvarlig og
3) der i øvrigt foreligger særlige grunde.
§ 767. Retten kan bestemme, at en sigtet, der er undergi-
vet varetægtsfængsling eller anden frihedsberøvende foran-
staltning efter kapitel 83, deltager i et retsmøde om forlæn-
gelse af fristen for varetægtsfængslingen eller foranstaltnin-
gen ved anvendelse af telekommunikation med billede, når
retten finder det ubetænkeligt henset til formålet med rets-
mødet og sagens øvrige omstændigheder. Dette gælder ikke
for retsmøder, hvor der første gang skal tages stilling til for-
længelse af en varetægtsfængsling eller varetægtsfængsling i
isolation ud over de frister, som er nævnt i § 794, stk. 1 og
2, og § 800, stk. 3-5, eller når kæremål behandles mundtligt
efter § 792, stk. 4, og § 802. Skal sigtede afgive forklaring,
finder § 239 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Deltager sigtede i et retsmøde om fristforlængelse
ved anvendelse af telekommunikation med billede, skal for-
svareren deltage i retsmødet på samme sted som sigtede,
medmindre retten finder det ubetænkeligt, at forsvareren i
stedet møder frem i retten eller deltager ved anvendelse af
telekommunikation med billede fra et andet sted end sigte-
de. Deltager sigtede ikke i et retsmøde om fristforlængelse,
kan retten tillade, at forsvareren deltager i retsmødet ved an-
vendelse af telekommunikation med billede, hvis det er for-
svarligt.
Stk. 3. Deltager sigtede i et retsmøde om fristforlængelse
ved anvendelse af telekommunikation med billede, eller del-
tager sigtede ikke i et retsmøde om fristforlængelse, deltager
anklageren i retsmødet ved anvendelse af telekommunika-
tion med billede, medmindre retten undtagelsesvis bestem-
mer andet.
§ 768. Politiet afviser en indgivet anmeldelse, hvis der ik-
ke findes grundlag for at indlede efterforskning.
Stk. 2. Er der ikke grundlag for at fortsætte en påbegyndt
efterforskning, kan beslutningen om at indstille efterforsk-
ningen træffes af politiet, hvis der ikke har været rejst sigtel-
99
se. Er sigtelse rejst, finder bestemmelserne i § 724 og § 725
anvendelse.
Stk. 3. Afvises anmeldelsen, eller indstilles efterforsknin-
gen, underrettes den forurettede eller, hvis den forurettede er
afgået ved døden, den forurettedes nære pårørende. Det
samme gælder andre, der må antages at have en rimelig inte-
resse heri. Afgørelsen kan påklages til den overordnede an-
klagemyndighed efter reglerne i kapitel 15.
Kapitel 81
Afhøringer og særlige efterforskningsskridt
§ 769. Politiet kan foretage afhøringer, men kan ikke på-
lægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anven-
des for at få nogen til at udtale sig. Enhver er dog pligtig på
forlangende at opgive navn, adresse og fødselsdato til politi-
et. Undladelse heraf straffes med bøde.
§ 770. Det væsentlige indhold af de afgivne forklaringer
tilføres rapporterne, og særlig vigtige dele af forklaringerne
gengives så vidt muligt med den afhørtes egne ord.
Stk. 2. Der skal gives den afhørte mulighed for at gøre sig
bekendt med gengivelsen af forklaringen. Den afhørtes
eventuelle rettelser og tilføjelser medtages. Den afhørte gø-
res bekendt med, at vedkommende ikke har pligt til at un-
derskrive rapporten.
Stk. 3. Fonetisk optagelse af forklaringer må kun finde
sted, når den afhørte er gjort bekendt hermed.
§ 771. Inden politiet afhører en sigtet, skal vedkommende
udtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og med, at
vedkommende ikke er forpligtet til at udtale sig. Det skal af
rapporten fremgå, at disse regler er iagttaget.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om, i hvilke til-
fælde børneværnstjenesten skal underrettes om og have ad-
gang til at overvære afhøringen af sigtede under 18 år. For
mistænkte personer under 15 år gælder bestemmelsen i §
873.
Stk. 3. Spørgsmål til en sigtet må ikke stilles således, at
noget, der er benægtet eller ikke erkendt, forudsættes tilstå-
et. Løfter, urigtige foregivender eller trusler må ikke anven-
des.
Stk. 4. Afhøringen må ikke forlænges alene for at opnå en
tilståelse. Ved afhøringer, der ikke er ganske kortvarige, an-
føres i rapporten tidspunkterne for afhøringens begyndelse
og afslutning.
Stk. 5. Sigtede må ikke rådføre sig med sin forsvarer eller
andre angående den umiddelbare besvarelse af et stillet
spørgsmål.
§ 772. Ved politiets afhøring af en person, der ikke er sig-
tet, finder bestemmelserne i § 220, stk. 1, § 229 og § 231,
stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.
§ 773. Ved afhøringer i retten finder § 771 tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 2. Om fremgangsmåden ved afhøring af sigtede gæl-
der regler svarende til dem, der er fastsat om vidner i § 230,
stk. 1 og 2.
§ 774. Politiet må ikke som led i efterforskningen af en
lovovertrædelse foranledige, at der tilbydes bistand til eller
træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen
til at udføre eller fortsætte lovovertrædelsen, medmindre
1) der foreligger en begrundet mistanke om, at lovover-
trædelsen er ved at blive begået eller forsøgt,
2) efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende
betydning for efterforskningen og
3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter
loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover.
Stk. 2. Foranstaltninger, der træffes med henblik på at til-
skynde nogen til at udføre eller fortsætte en lovovertrædelse,
omfattes ikke af stk. 1, hvis politiet ikke herved påvirker
væsentlige omstændigheder ved lovovertrædelsen.
§ 775. De foranstaltninger, som er nævnt i § 774, må ikke
bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller
grovhed.
Stk. 2. Foranstaltningerne må alene udføres af polititje-
nestemænd. Civile personer kan dog efter aftale med politiet
yde bistand til at udføre eller fortsætte den lovovertrædelse,
der efterforskes, når den bistand, der ydes, er yderst beske-
den i forhold til lovovertrædelsen.
§ 776. Foranstaltninger efter § 774 sker efter rettens ken-
delse. Spørgsmålet herom forelægges for Retten på Færøer-
ne, hvis tiltale er eller kan forventes rejst på Færøerne, eller
i øvrigt hvis politiets beslutning om at søge foranstaltninger-
ne gennemført er truffet på Færøerne.
Stk. 2. I rettens kendelse anføres de konkrete omstændig-
heder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for foran-
staltningernes gennemførelse er opfyldt. Kendelsen kan til
enhver tid omgøres.
Stk. 3. Hvis foranstaltningernes øjemed ville forspildes,
dersom retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe be-
slutning om at gennemføre foranstaltningerne. I så fald skal
politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra foran-
staltningernes iværksættelse forelægge sagen for retten. Ret-
ten afgør ved kendelse, om foranstaltningerne kan godken-
des, og om de kan opretholdes. Burde foranstaltningerne ef-
ter rettens opfattelse ikke være foretaget, skal retten give
meddelelse herom til Justitsministeriet.
§ 777. Er der truffet foranstaltninger som nævnt i § 774,
og rejses der tiltale for lovovertrædelsen, skal der gives for-
svareren underretning om foranstaltningerne. Hvis hensynet
til fremmede magter, til statens sikkerhed, til sagens opkla-
ring eller til tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet,
kan politiet give forsvareren pålæg om ikke at videregive
oplysninger, som denne har modtaget i medfør af 1. pkt.
§ 778. Reglerne i §§ 774-777 finder ikke anvendelse ved
efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og
§§ 111-115 og 118.
Kapitel 82
Anholdelse
§ 779. Politiet kan anholde en person, der med rimelig
grund mistænkes for et strafbart forhold, der er undergivet
100
offentlig påtale, hvis anholdelse må anses for påkrævet for
at hindre yderligere strafbart forhold, for at sikre personens
foreløbige tilstedeværelse eller for at hindre personens sam-
kvem med andre.
Stk. 2. Samme beføjelser har enhver, der træffer nogen
under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et straf-
bart forhold, der er undergivet offentlig påtale. Den anholdte
skal snarest muligt overgives til politiet med oplysning om
tidspunktet og grundlaget for anholdelsen.
Stk. 3. Finder opløb sted, hvorunder der øves eller trues
med vold på person eller gods, eller har slagsmål, hvori flere
har deltaget, resulteret i drab eller betydelig legemsbeskadi-
gelse, og kan den eller de skyldige ikke med sikkerhed ud-
peges, kan politiet anholde enhver, der er til stede, og som
kan mistænkes for strafbar deltagelse.
Stk. 4. Anholdelse må ikke foretages, hvis frihedsberøvel-
se efter sagens art eller omstændighederne i øvrigt ville væ-
re et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 5. Efter politiets begæring kan beslutning om anhol-
delse træffes af retten.
§ 780. Intet lagtingsmedlem kan anholdes eller underka-
stes anden frihedsberøvelse af nogen art uden Lagtingets
samtykke, medmindre medlemmet er grebet på fersk ger-
ning.
§ 781. Den, der med rimelig grund mistænkes for over-
trædelse af bestemmelser, som er fastsat i en betinget dom i
henhold til straffelovens kapitel 7 eller 8, i dom eller kendel-
se efter straffelovens §§ 68, 69, 70 eller 72, ved betinget be-
nådning, ved prøveløsladelse eller en foranstaltning, der er
fastsat i medfør af § 790, kan anholdes af politiet, hvis det er
nødvendigt på den måde at sikre mistænktes foreløbige til-
stedeværelse.
§ 782. Når en sigtet, der er behørigt tilsagt til et retsmøde,
udebliver uden oplyst lovligt forfald, kan retten beslutte, at
sigtede skal anholdes, hvis det i tilsigelsen eller under møde
for retten er tilkendegivet, at vedkommende skal møde per-
sonligt og i udeblivelsestilfælde må vente at blive anholdt.
§ 783. Anholdelsen skal foretages så skånsomt, som om-
stændighederne tillader. Politiet kan under iagttagelse af be-
stemmelserne i § 834 foretage besigtigelse og undersøgelse
af den anholdtes legeme og tøj med henblik på at fratage
vedkommende genstande, som kan benyttes til vold eller
undvigelse, eller som i øvrigt kan medføre fare for den an-
holdte eller andre. Politiet kan tage sådanne effekter samt
penge, der findes hos den anholdte, i bevaring. Under anhol-
delsen er den pågældende i øvrigt ikke undergivet andre ind-
skrænkninger i sin frihed, end anholdelsens øjemed og or-
denshensyn nødvendiggør.
Stk. 2. Politiet skal snarest muligt gøre den anholdte be-
kendt med sigtelsen og tidspunktet for anholdelsen. Af rap-
porten skal fremgå, at denne regel er iagttaget.
§ 784. Ransagning af hus, andre lokaliteter eller genstan-
de for at eftersøge en mistænkt, der skal anholdes, kan fore-
tages, når der er grund til at antage, at den pågældende op-
holder sig der.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 838, stk. 1, 1. pkt., og §§
839-843 finder tilsvarende anvendelse.
§ 785. Enhver, der anholdes, skal løslades, så snart be-
grundelsen for anholdelse ikke længere er til stede. Tids-
punktet for løsladelsen skal fremgå af rapporten.
Stk. 2. Inden 24 timer efter anholdelsen skal den anholdte,
der ikke forinden er løsladt, fremstilles for en dommer.
Tidspunktet for anholdelsen og for fremstillingen i retten an-
føres i retsbogen.
Stk. 3. Har anholdelse fundet sted for et strafbart forhold,
for hvilket varetægtsfængsling er udelukket, skal den an-
holdte inden retsmødets afslutning sættes på fri fod.
Stk. 4. Har anholdelse fundet sted for et strafbart forhold,
for hvilket varetægtsfængsling ikke er udelukket, eller i
medfør af § 781, og findes anholdte ikke at kunne løslades
straks, kan retten, når den på grund af de foreliggende oplys-
ningers utilstrækkelighed eller af anden grund ikke finder
straks at kunne tage stilling til spørgsmålet om varetægts-
fængsling, beslutte, at sigtede foreløbig skal forblive under
anholdelse. I beslutningen anføres de omstændigheder, der
bevirker, at anholdelse opretholdes. Under den opretholdte
anholdelse finder § 790 tilsvarende anvendelse. Sigtede skal
have lejlighed til at angive eventuelle oplysninger, som den-
ne ønsker tilvejebragt.
Stk. 5. Den, over hvem anholdelsen er opretholdt, skal,
hvis vedkommende ikke forinden er løsladt, på ny fremstil-
les for en dommer, der inden 3 x 24 timer efter afslutningen
af det første retsmøde træffer bestemmelse om, hvorvidt an-
holdte skal løslades eller varetægtsfængsles eller undergives
foranstaltninger efter § 790.
§ 786. Ved pågribelse af en person med henblik på fuld-
byrdelse af en straffedom eller forvandlingsstraffen for bøde
finder reglerne i § 783, stk. 1, og § 784 anvendelse.
Kapitel 83
Varetægtsfængsling
§ 787. En sigtet kan varetægtsfængsles, når der er begrun-
det mistanke om, at sigtede har begået en lovovertrædelse,
som er undergivet offentlig påtale, hvis lovovertrædelsen ef-
ter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller der-
over og
1) der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte
grunde til at antage, at sigtede vil unddrage sig forfølg-
ningen eller fuldbyrdelsen, eller
2) der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte
grunde til at frygte, at sigtede på fri fod vil begå ny lov-
overtrædelse af den foran nævnte beskaffenhed, eller
3) der efter sagens omstændigheder er bestemte grunde til
at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i
sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller på-
virke andre.
Stk. 2. En sigtet kan endvidere varetægtsfængsles, når der
foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at sigtede har
begået
1) en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale,
og som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller der-
101
over, og hensynet til retshåndhævelsen efter oplysnin-
gerne om forholdets grovhed skønnes at kræve, at sig-
tede ikke er på fri fod, eller
2) en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, §§ 123,
134 a, 192 a, 218 eller 222 eller § 225, jf. § 216, stk. 2,
§ 218 eller § 222, § 236, stk. 1, §§ 244-246, 250 eller
252 eller en overtrædelse af straffelovens § 232 over
for et barn under 15 år, hvis lovovertrædelsen efter op-
lysningerne om forholdets grovhed kan ventes at ville
medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage
og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at
sigtede ikke er på fri fod.
Stk. 3. Varetægtsfængsling kan ikke anvendes, hvis lov-
overtrædelsen kan ventes at ville medføre straf af bøde eller
fængsel i højst 30 dage, eller hvis frihedsberøvelsen vil stå i
misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes
forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes,
hvis sigtede findes skyldig.
§ 788. Er der begrundet mistanke om, at en person har
overtrådt vilkår, som er fastsat i en betinget dom i henhold
til straffelovens kapitel 7 eller 8, ved betinget benådning el-
ler ved prøveløsladelse, kan personen varetægtsfængsles,
hvis retten finder, at overtrædelsen er af en sådan beskaffen-
hed, at der foreligger spørgsmål om fuldbyrdelse af fæng-
selsstraf eller indsættelse i anstalt, og
1) der efter det om den pågældendes forhold oplyste er
bestemte grunde til at antage, at denne vil unddrage sig
følgerne af vilkårsovertrædelsen, eller
2) der efter det om den pågældendes forhold oplyste er
bestemte grunde til at frygte, at denne på fri fod fortsat
vil overtræde vilkårene, og det under hensyn til over-
trædelsernes beskaffenhed skønnes påkrævet, at disse
forhindres, ved at personen varetægtsfængsles.
Stk. 2. Det samme gælder, hvis der er begrundet mistanke
om, at en person har overtrådt bestemmelser, der er fastsat i
dom eller kendelse efter straffelovens §§ 68, 69, 70 eller 72.
§ 789. Efter anmodning fra anklagemyndigheden afgør
retten, om sigtede skal varetægtsfængsles. Anmodning om
fortsat varetægtsfængsling skal fremsættes skriftligt over for
retten. Anmodningen skal angive den eller de fængslingsbe-
stemmelser, som anklagemyndigheden påberåber sig, de
faktiske omstændigheder, hvorpå anmodningen støttes, og
de væsentligste efterforskningsskridt m.v., som forventes
foretaget.
Stk. 2. En sigtet, der er til stede på Færøerne, afhøres i ret-
ten om sigtelsen og skal have lejlighed til at udtale sig, in-
den afgørelsen træffes, medmindre retten finder, at fremstil-
lingen af særlige grunde må anses for nytteløs eller skadelig
for sigtede. Er kendelse om varetægtsfængsling afsagt, uden
at sigtede har haft lejlighed til at udtale sig i retten, skal sig-
tede fremstilles i retten, inden 24 timer efter at sigtede er
indbragt på Færøerne eller hindringen for sigtedes fremstil-
ling er ophørt.
Stk. 3. I det retsmøde, der afholdes til afgørelse af spørgs-
målet om varetægtsfængsling, skal sigtede have adgang til
bistand af en forsvarer. Er den sigtede til stede i retsmødet,
skal der gives sigtede lejlighed til en samtale med forsvare-
ren inden afhøringen.
Stk. 4. Rettens afgørelse træffes ved kendelse. Varetægts-
fængsles sigtede, anføres i kendelsen de konkrete omstæn-
digheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for va-
retægtsfængsling er opfyldt. Sker varetægtsfængsling efter §
787, stk. 1, nr. 3, anføres indtil efterforskningens afslutning
endvidere de væsentligste efterforskningsskridt m.v., som
forventes foretaget inden for fristen for varetægtsfængslin-
gen. Opretholdes varetægtsfængsling ud over de frister, som
er nævnt i § 794, stk. 1 og 2, anføres i kendelsen de særlige
omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at fortsat vare-
tægtsfængsling er påkrævet. Er den sigtede til stede i rets-
mødet, skal vedkommende straks gøres bekendt med, hvilke
bestemmelser om varetægtsfængsling retten har anvendt, og
med de i kendelsen anførte grunde for varetægtsfængsling
samt med sin adgang til at kære. Udskrift af en kendelse,
hvorved nogen varetægtsfængsles, overgives på forlangende
snarest muligt til den pågældende.
§ 790. Er betingelserne for anvendelse af varetægtsfængs-
ling til stede, men kan varetægtsfængslingens øjemed opnås
ved mindre indgribende foranstaltninger, træffer retten, hvis
sigtede samtykker heri, i stedet for varetægtsfængsling be-
stemmelse derom.
Stk. 2. Retten kan således bestemme, at sigtede skal
1) undergive sig et af retten fastsat tilsyn,
2) overholde særlige bestemmelser vedrørende opholds-
sted, arbejde, anvendelse af fritid og samkvem med be-
stemte personer,
3) tage ophold i egnet hjem eller institution,
4) undergive sig psykiatrisk behandling eller afvænnings-
behandling for misbrug af alkohol, narkotika el.lign.,
om fornødent på hospital eller særlig institution,
5) give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter,
6) hos politiet deponere pas eller andre legitimationspapi-
rer,
7) stille en af retten fastsat økonomisk sikkerhed for sin
tilstedeværelse ved retsmøde og ved fuldbyrdelsen af
en eventuel dom.
Stk. 3. Angår sigtelsen grov personfarlig kriminalitet, skal
retten bestemme, at sigtede ikke må opholde sig i eget hjem.
Stk. 4. Ved afgørelser i medfør af stk. 1-3 finder bestem-
melserne i § 789 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Hvis sigtede unddrager sig møde i retten eller fuld-
byrdelse af dommen, kan retten, efter at der så vidt muligt er
givet dem, afgørelsen vedrører, lejlighed til at udtale sig,
ved kendelse bestemme, at en sikkerhed, der er stillet i med-
før af stk. 2, nr. 7, er forbrudt. En forbrudt sikkerhed tilfal-
der statskassen, dog således at den forurettedes erstatnings-
krav kan dækkes af beløbet. Retten kan under særlige om-
stændigheder i indtil 6 måneder efter kendelsen bestemme,
at en forbrudt sikkerhed, der er tilfaldet statskassen, helt el-
ler delvis skal tilbagebetales.
Stk. 6. Justitsministeren kan efter forhandling med
Færøernes landsstyre, social- og indenrigsministeren og
sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om meddelel-
se af tilladelse til udgang m.v. til personer, der er anbragt i
102
institution eller hospital m.v. i medfør af stk. 2, nr. 3 eller 4,
når der ikke i øvrigt er taget stilling hertil. Justitsministeren
kan i den forbindelse fastsætte, at afgørelser, der træffes i
medfør af disse regler, ikke kan indbringes for højere admi-
nistrativ myndighed.
§ 791. Retten kan til enhver tid omgøre kendelser om va-
retægtsfængsling eller foranstaltninger, der træder i stedet
herfor.
§ 792. Bortset fra tilfælde, hvor sigtede ikke er til stede på
Færøerne, fastsættes der i kendelsen en frist for varetægts-
fængslingens eller foranstaltningens længde. Fristen skal
være så kort som muligt og må ikke overstige 4 uger. Fristen
kan forlænges, men højst med 4 uger ad gangen. Forlængel-
sen sker ved kendelse, medmindre sigtede erklærer sig ind-
forstået med forlængelsen. Reglerne i § 789 finder, indtil
dom er afsagt i 1. instans, tilsvarende anvendelse på retsmø-
der og kendelser om fristforlængelse. Fremstilling af en sig-
tet, der er varetægtsfængslet eller undergivet anden friheds-
berøvende foranstaltning, kan dog undlades, når
vedkommende giver afkald derpå eller retten finder, at frem-
stillingen vil være forbundet med uforholdsmæssige vanske-
ligheder.
Stk. 2. Når anklagemyndigheden har indleveret anklage-
skrift til retten og retten har fastsat tidspunkt for hovedfor-
handlingen, kan retten ved udløb af en frist efter stk. 1 be-
stemme, at varetægtsfængslingen eller foranstaltningen skal
fortsætte uden yderligere forlængelser, indtil der er afsagt
dom i sagen. Træffer retten sådan bestemmelse, kan tiltalte
tidligst 3 uger efter afgørelsen anmode retten om at ophæve
varetægtsfængslingen eller foranstaltningen efter § 791 eller
§ 793. I så fald skal retten inden 7 dage træffe afgørelse her-
om. Hvis retten ikke imødekommer anmodningen, kan tiltal-
te tidligst 3 uger efter rettens afgørelse fremsætte en ny an-
modning. Efter hovedforhandlingens begyndelse finder stk.
3, 4.-6. pkt., tilsvarende anvendelse. Bestemmelserne i 1.-5.
pkt. finder tilsvarende anvendelse i tilståelsessager, hvor an-
klagemyndigheden har anmodet om retsmøde med henblik
på sagens behandling som tilståelsessag i medfør af § 877
og retten har fastsat tidspunktet for retsmødet.
Stk. 3. Når en frist, der er fastsat efter stk. 1, udløber, efter
at hovedforhandlingen er begyndt, fortsætter varetægts-
fængslingen eller foranstaltningen uden yderligere forlæn-
gelser, indtil der er afsagt dom i sagen. Tiltalte kan efter ud-
løbet af den før hovedforhandlingen fastsatte frist anmode
retten om at ophæve varetægtsfængslingen eller en foran-
staltning, der træder i stedet herfor, efter § 791 eller § 793.
Hvis tiltalte efter fristens udløb anmoder retten om at ophæ-
ve varetægtsfængslingen eller en foranstaltning, der træder i
stedet herfor, skal retten inden 7 dage træffe afgørelse her-
om. Hvis retten ikke imødekommer anmodningen, kan tiltal-
te tidligst 14 dage efter rettens afgørelse fremsætte en ny an-
modning. Hvis der er spørgsmål om varetægtsfængsling ef-
ter § 787, stk. 2, træffes afgørelsen om eventuel ophævelse
af en dommer eller afdeling, som ikke deltager i hovedfor-
handlingen, jf. § 92, stk. 3, medmindre en af betingelserne i
§ 92, stk. 3, 2. pkt., er opfyldt. Tiltaltes anmodning kan efter
rettens bestemmelse behandles på skriftligt grundlag, hvis
afgørelsen træffes af en dommer eller afdeling, som ikke
deltager i hovedforhandlingen.
Stk. 4. Kæres en kendelse om fristforlængelse, hvorved
varetægtsfængsling eller anden frihedsberøvende foranstalt-
ning udstrækkes ud over 3 måneder, skal kæremålet efter
begæring behandles mundtligt. Når kæremål én gang er ble-
vet behandlet mundtligt, afgør den overordnede ret, om en
senere begæring om mundtlig behandling skal imødekom-
mes. Bestemmelsen i stk. 1, 6. pkt., finder tilsvarende an-
vendelse.
§ 793. Varetægtsfængsling eller foranstaltninger, der træ-
der i stedet herfor, skal om fornødent ved rettens kendelse
ophæves, når forfølgning opgives eller betingelserne for
iværksættelse ikke længere er til stede. Finder retten, at un-
dersøgelsen ikke fremmes med tilstrækkelig hurtighed, og at
fortsat varetægtsfængsling eller anden foranstaltning ikke er
rimelig, skal retten ophæve den.
§ 794. Medmindre retten finder, at der foreligger særlige
omstændigheder, må varetægtsfængsling ikke finde sted i et
sammenhængende tidsrum, der overstiger
1) 6 måneder, når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som
efter loven ikke kan medføre fængsel i 6 år, eller
2) 1 år, når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter
loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover.
Stk. 2. Medmindre retten finder, at der foreligger helt sær-
lige omstændigheder, må varetægtsfængsling, når arrestan-
ten er under 18 år, ikke finde sted i et sammenhængende
tidsrum, der overstiger
1) 4 måneder, når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som
efter loven ikke kan medføre fængsel i 6 år, eller
2) 8 måneder, når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som
efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover.
Stk. 3. Fristerne nævnt i stk. 1 og 2 omfatter tidsrummet
frem til hovedforhandlingens begyndelse i første instans.
§ 795. Bestemmelse om varetægtsfængsling eller anden
foranstaltning har kun virkning indtil sagens afgørelse i ret-
ten. På begæring træffer retten efter afgørelsen bestemmelse
om, hvorvidt tiltalte under eventuel appel eller indtil fuld-
byrdelse kan iværksættes, skal varetægtsfængsles eller for-
blive varetægtsfængslet eller undergives foranstaltninger,
der træder i stedet herfor. Ved bestemmelsen herom finder
reglerne i §§ 787, 789-791 og 793 tilsvarende anvendelse,
medmindre tiltalte erklærer sig indforstået med at forblive
varetægtsfængslet eller undergivet anden foranstaltning. Har
den pågældende inden sagens afgørelse i retten været vare-
tægtsfængslet eller undergivet andre foranstaltninger, men
finder retten ikke grundlag for fortsat anvendelse heraf, kan
retten på anklagemyndighedens begæring bestemme, at va-
retægtsfængslingen eller foranstaltningen skal være i kraft,
indtil afgørelse af varetægtsspørgsmålet foreligger fra den
overordnede ret, hvortil sagen eller varetægtsspørgsmålet er
indbragt.
Stk. 2. Indbringes den afgørelse, der er truffet i sagen, for
højere ret, og er der i medfør af stk. 1 truffet afgørelse om
anvendelse af varetægtsfængsling eller andre foranstaltnin-
ger efter afgørelsen, skal spørgsmålet om den fortsatte an-
103
vendelse heraf snarest forelægges for den overordnede ret,
hvortil afgørelsen er indbragt. Ved denne rets behandling af
spørgsmålet om varetægtsfængsling eller andre foranstalt-
ninger finder § 787, § 789, stk. 1, 3 og 4, §§ 790 og 791, §
792, stk. 1, 1.-4. pkt., og stk. 2 og 3, og § 793 tilsvarende
anvendelse. Hvis retten har truffet afgørelse om, at ankesa-
gen skal afgøres uden mundtlig hovedforhandling, kan ret-
ten ved udløb af en frist efter 2. pkt., jf. § 792, stk. 1, be-
stemme, at varetægtsfængslingen eller foranstaltningen skal
fortsætte uden yderligere forlængelser, indtil der er afsagt
dom i sagen. § 792, stk. 2, 2.-4. pkt., finder i så fald tilsva-
rende anvendelse.
§ 796. Intet lagtingsmedlem kan varetægtsfængsles uden
Lagtingets samtykke, medmindre medlemmet er grebet på
fersk gerning.
§ 797. En varetægtsarrestant er alene undergivet de ind-
skrænkninger, som er nødvendige til sikring af varetægts-
fængslingens øjemed eller opretholdelse af orden og sikker-
hed i varetægtsfængslet.
Stk. 2. Varetægtsarrestanter anbringes i varetægtsfængsel
(arresthus) så vidt muligt på det sted, hvor straffesagen be-
handles. Anbringelse uden for varetægtsfængsel kan ske af
helbredsmæssige grunde eller i medfør af § 810.
§ 798. Retten kan efter anmodning fra politiet bestemme,
at en varetægtsarrestant skal udelukkes fra fællesskab med
de øvrige indsatte (isolation), hvis
1) varetægtsfængslingen er besluttet i medfør af § 787,
stk. 1, nr. 3, og
2) der er bestemte grunde til at antage, at varetægts-
fængslingen i sig selv ikke er tilstrækkelig til at hindre
arrestanten i at vanskeliggøre forfølgningen i sagen,
herunder ved gennem andre indsatte at påvirke medsig-
tede eller ved trusler eller på anden lignende måde at
påvirke andre.
§ 799. Isolation må kun iværksættes eller fortsættes, hvis
1) formålet hermed ikke kan tilgodeses ved mindre indgri-
bende foranstaltninger, herunder ved at anbringe arre-
stanten i andet arresthus end bestemte andre indsatte el-
ler på anden måde afskære arrestanten fra samvær med
sådanne indsatte eller ved at etablere brevkontrol, be-
søgskontrol eller besøgsforbud,
2) indgrebet, herunder den særlige belastning, som indgre-
bet kan medføre på grund af arrestantens unge alder,
fysiske eller psykiske svagelighed eller personlige for-
hold i øvrigt, ikke står i misforhold til sagens betydning
og den retsfølge, som kan ventes, hvis arrestanten fin-
des skyldig, og
3) efterforskningen fremmes med den særlige hurtighed,
som er påkrævet ved varetægtsfængsling i isolation,
herunder ved benyttelse af mulighederne for bevissik-
ring efter § 764.
Stk. 2. Hvis arrestanten er under 18 år, må isolation kun
iværksættes eller fortsættes, hvis der i øvrigt foreligger helt
særlige omstændigheder, som gør det påkrævet.
§ 800. Hvis sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter
loven ikke kan medføre fængsel i 4 år, må isolation ikke fin-
de sted i et sammenhængende tidsrum på mere end 14 dage.
Stk. 2. Hvis sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter
loven kan medføre fængsel i 4 år eller derover, men ikke
fængsel i 6 år, må isolation ikke finde sted i et sammenhæn-
gende tidsrum på mere end 4 uger.
Stk. 3. Hvis sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter
loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, må isolation
ikke finde sted i et sammenhængende tidsrum på mere end 8
uger. Retten kan dog undtagelsesvis tillade, at en isolation
udstrækkes ud over 8 uger, hvis afgørende hensyn til for-
følgningen gør fortsat isolation påkrævet, uanset den tid ar-
restanten hidtil har været isoleret, og lovovertrædelsen kan
ventes at ville medføre straf af fængsel i mindst 2 år.
Stk. 4. Isolation må ikke finde sted i et sammenhængende
tidsrum på mere end 6 måneder, medmindre sigtelsen angår
en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13
eller en overtrædelse af straffelovens §§ 191 eller 237.
Stk. 5. Hvis arrestanten er under 18 år, må isolation ikke
finde sted i et sammenhængende tidsrum på mere end 4
uger, medmindre sigtelsen angår en forsætlig overtrædelse
af straffelovens kapitel 12 eller 13.
§ 801. Rettens afgørelse om isolation træffes ved særskilt
kendelse herom. Træffer retten afgørelse om isolation, skal
retten i kendelsen anføre
1) den konkrete vanskeliggørelse, der foreligger risiko for
i sagen,
2) grundlaget i den konkrete sags oplysninger for at anta-
ge, at den i nr. 1 nævnte risiko foreligger, og
3) de konkrete omstændigheder, hvorpå det i øvrigt støt-
tes, at betingelserne i §§ 798-800 for isolation eller
fortsat isolation er opfyldt.
Stk. 2. Ved rettens afgørelse om isolation finder reglerne i
§ 789, stk. 2-4, § 791, § 792, stk. 1, og §§ 793-795 i øvrigt
tilsvarende anvendelse. Ved iværksættelse af isolation må
den første frist for indgrebets længde dog ikke overstige 2
uger. Hvis arrestanten er under 18 år, kan fristen for isola-
tion højst forlænges med 2 uger ad gangen.
Stk. 3. Politiets anmodning om fortsat isolation skal frem-
sættes skriftligt over for retten. Anmodningen skal være be-
grundet. Inden politiet fremsætter anmodning om forlængel-
se ud over 8 uger, jf. § 800, stk. 3, eller ud over 4 uger, hvis
arrestanten er under 18 år, jf. § 800, stk. 5, skal Rigsadvoka-
tens godkendelse indhentes. Hvis Rigsadvokatens godken-
delse ikke foreligger, kan forlængelse af isolation ikke ske.
§ 802. Udstrækkes en isolation ud over 8 uger, skal kære-
mål herom efter anmodning behandles mundtligt. Stadfæstes
afgørelsen om isolation, skal senere kæremål om fortsat iso-
lation ligeledes behandles mundtligt efter anmodning, hvis
isolationen ved den påkærede kendelse udstrækkes ud over
4 uger fra den seneste mundtlige behandling af kæremål om
forlængelse af isolation. I andre tilfælde afgør kæreinstan-
sen, om en anmodning om mundtlig behandling skal imøde-
kommes. Bestemmelsen i § 792, stk. 1, 6. pkt., finder tilsva-
rende anvendelse.
104
§ 803. En varetægtsarrestant kan modtage besøg, i det
omfang opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægts-
fængslet tillader det. Politiet kan af hensyn til varetægts-
fængslingens øjemed modsætte sig, at varetægtsarrestanten
modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted under
kontrol. Nægter politiet besøg, skal varetægtsarrestanten un-
derrettes herom, medmindre dommeren af hensyn til efter-
forskningen træffer anden bestemmelse. Varetægtsarrestan-
ten kan kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om
kontrol forelægges retten til afgørelse. Arrestanten har altid
ret til ukontrolleret besøg af sin forsvarer.
Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan kri-
minalforsorgsområdet med politiets samtykke give en vare-
tægtsarrestant udgangstilladelse med ledsager for et kortere
tidsrum.
§ 804. En varetægtsarrestant har ret til at modtage og af-
sende breve. Politiet kan gennemse brevene inden modtagel-
sen eller afsendelsen. Politiet skal snarest muligt udlevere
eller sende brevene, medmindre indholdet vil kunne være til
skade for efterforskningen eller opretholdelse af orden og
sikkerhed i varetægtsfængslet. Tilbageholdes et brev, skal
spørgsmålet, om tilbageholdelsen bør opretholdes, straks
forelægges retten til afgørelse. Opretholdes tilbageholdel-
sen, skal afsenderen straks underrettes, medmindre domme-
ren af hensyn til efterforskningen træffer anden bestemmel-
se.
Stk. 2. En varetægtsarrestant har ret til ukontrolleret brev-
veksling med retten, forsvareren, justitsministeren, lagman-
den, Lagtingets Ombudsmand, direktøren for Kriminalfor-
sorgen og Folketingets Ombudsmand. Justitsministeren kan
fastsætte regler om varetægtsarrestanters ret til at afsende
lukkede breve til andre offentlige myndigheder eller enkelt-
personer.
§ 805. Hvis politiet bestemmer, at der af hensyn til vare-
tægtsfængslingens øjemed skal foretages andre begrænsnin-
ger i en varetægtsarrestants rettigheder, kan arrestanten for-
lange spørgsmålet om opretholdelsen af begrænsningerne
forelagt retten til afgørelse.
§ 806. Hverken institutionens personale eller andre må
benyttes til at udforske varetægtsarrestanter.
§ 807. Der kan ikendes varetægtsarrestanter disciplinær-
straf i form af strafcelle i indtil 4 uger eller inddragelse af
arbejdspenge. De nævnte disciplinærstraffe kan anvendes i
forening.
Stk. 2. Bestemmelsen i straffelovens § 48 finder tilsvaren-
de anvendelse på varetægtsarrestanter.
§ 808. Afgørelser vedrørende varetægtsarrestanter, der er
truffet af en myndighed inden for kriminalforsorgen, kan ik-
ke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog §
809, 2. pkt.
§ 809. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om be-
handlingen af varetægtsarrestanter. Justitsministeren kan i
den forbindelse fastsætte regler om, at afgørelser, der er
truffet af kriminalforsorgsområderne vedrørende vare-
tægtsarrestanter, kan indbringes for Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen. Justitsministeren kan endvidere fastsætte reg-
ler om klagefrist, behandling af klagesager og opsættende
virkning af klager. For arrestanter, der er isoleret efter ret-
tens bestemmelse, fastsætter justitsministeren særlige regler
om øget personalekontakt, udvidet adgang til besøg, særlig
adgang til eneundervisning og bestemte typer af arbejde
samt tilbud om regelmæssige og længerevarende samtaler
med præster, læger, psykologer eller andre. Justitsministeren
fastsætter endvidere regler om den bistand, der i øvrigt ydes
varetægtsarrestanter for at begrænse de erhvervsmæssige,
sociale og personlige ulemper, der følger af varetægten. Ju-
stitsministeren kan herudover fastsætte nærmere regler om
kriminalforsorgens adgang til at foretage konfiskation af
genstande og penge hos varetægtsarrestanter, når genstande-
ne eller pengene er ulovligt indført, erhvervet eller tilvirket i
institutionen eller i øvrigt er medtaget, besiddet eller rådet
over i strid med regler eller anvisninger for ophold i institu-
tionen.
§ 810. En varetægtsarrestant kan anbringes i en anstalt for
personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, eller i ho-
spital m.v., jf. straffelovens §§ 68 og 69, hvis den pågælden-
de selv, anklagemyndigheden og kriminalforsorgsområdet
samtykker heri. Hvis helbredsmæssige hensyn eller hensy-
net til andres sikkerhed gør det påkrævet, kan retten undta-
gelsesvis godkende en sådan anbringelse uden arrestantens
samtykke. I institutionen behandles den frivilligt overførte
varetægtsarrestant efter de regler, der gælder for personer,
der er anbragt dér i henhold til dom, mens den tvangsmæs-
sigt overførte varetægtsarrestant behandles efter reglerne om
varetægtsarrestanter, i det omfang hensynet til orden og sik-
kerhed i institutionen gør det muligt. Arrestanten må dog ik-
ke uden rettens godkendelse forlade institutionen bortset fra
de tilfælde, der er nævnt i § 803, stk. 2.
§ 811. Varetægtsarrestanters klager over fængselsperso-
nalets adfærd indgives til kriminalforsorgsområdet eller til
Direktoratet for Kriminalforsorgen. Har klageren ikke fået
medhold, eller er der ikke truffet endelig afgørelse inden 2
uger efter indgivelsen, kan klagen indbringes for retten.
Stk. 2. Retten kan afvise at iværksætte en undersøgelse,
hvis klagen findes åbenbart grundløs, hvis klagen angår for-
hold af uvæsentlig betydning, eller hvis klagen indgives,
mere end 4 uger efter at det forhold, som klagen angår, har
fundet sted. Rettens undersøgelse foretages i overensstem-
melse med reglerne i § 1062, § 1065, stk. 2, § 1066 og §
1067, stk. 1, 3, 4 og 6. Dommeren træffer bestemmelse om
afhøring af klageren, indklagede og vidner og om tilveje-
bringelse af udtalelser fra sagkyndige og af andre bevismid-
ler.
Stk. 3. Når undersøgelsen er afsluttet, afgiver retten en re-
degørelse herfor, som sendes til klageren, til den, klagen an-
går, og til kriminalforsorgsområdet samt til Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
105
Kapitel 84
Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation,
dataaflæsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller
telekommunikation og blokering af hjemmesider
§ 812. Politiet kan efter reglerne i dette kapitel foretage
indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at
1) aflytte telefonsamtaler eller anden tilsvarende telekom-
munikation (telefonaflytning),
2) aflytte andre samtaler eller udtalelser ved hjælp af et
apparat (anden aflytning),
3) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre til-
svarende kommunikationsapparater der sættes i forbin-
delse med en bestemt telefon eller andet kommunika-
tionsapparat, selv om indehaveren af dette ikke har
meddelt tilladelse hertil (teleoplysning),
4) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre til-
svarende kommunikationsapparater inden for et nær-
mere angivet område der sættes i forbindelse med an-
dre telefoner eller kommunikationsapparater (udvidet
teleoplysning),
5) tilbageholde, åbne og gøre sig bekendt med indholdet
af breve, telegrammer og andre forsendelser (brevåb-
ning) og
6) standse den videre befordring af forsendelser som
nævnt i nr. 5 (brevstandsning).
Stk. 2. Politiet kan foretage optagelser eller tage kopier af
de samtaler, udtalelser, forsendelser m.v., som er nævnt i
stk. 1, i samme omfang som politiet er berettiget til at gøre
sig bekendt med indholdet heraf.
§ 813. Indgreb i meddelelseshemmeligheden må kun fore-
tages, hvis
1) der er bestemte grunde til at antage, at der på den på-
gældende måde gives meddelelser eller foretages for-
sendelser til eller fra en mistænkt,
2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning
for efterforskningen og
3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter
loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en
forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller
13 eller en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2, §
125, § 127, stk. 1, § 233, stk. 1, eller §§ 236, 266 eller
281 eller en overtrædelse af udlændingelovens § 59,
stk. 5.
Stk. 2. Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan
telefonaflytning og teleoplysning endvidere foretages, hvis
mistanken angår fredskrænkelser som omhandlet i straffelo-
vens § 263, stk. 2.
Stk. 3. Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan
teleoplysning endvidere foretages, hvis mistanken angår en
1) krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lagtingslov
om tilhold, opholdsforbud og bortvisning eller
2) overtrædelse af straffelovens § 279 a eller § 293, stk. 1,
begået ved anvendelse af en telekommunikationstjene-
ste.
Stk. 4. Brevåbning og brevstandsning kan desuden foreta-
ges, hvis der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at
der i forsendelsen findes genstande, som bør konfiskeres, el-
ler som ved en forbrydelse er fravendt nogen, der kan kræve
dem tilbage.
Stk. 5. Aflytning efter § 812, stk. 1, nr. 2, og udvidet te-
leoplysning efter § 812, stk. 1, nr. 4, kan kun foretages, når
mistanken vedrører en forbrydelse, som har medført eller
som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller
for betydelige samfundsværdier. Udvidet teleoplysning kan
foretages, uanset betingelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt.
§ 814. Et indgreb i meddelelseshemmeligheden må ikke
foretages, hvis det efter indgrebets formål, sagens betydning
og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at
forvolde den eller de personer, som det rammer, ville være
et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 2. Telefonaflytning, anden aflytning, brevåbning og
brevstandsning må ikke foretages med hensyn til den mis-
tænktes forbindelse med personer, som efter reglerne i § 216
er udelukket fra at afgive forklaring som vidne.
§ 815. Indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter
rettens kendelse. I kendelsen anføres de telefonnumre, loka-
liteter, adressater eller forsendelser, som indgrebet angår, jf.
dog stk. 2. Endvidere anføres de konkrete omstændigheder i
sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er
opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.
Stk. 2. Angår efterforskningen en overtrædelse af straffe-
lovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 123 eller 180, § 183, stk.
2, §§ 191 eller 192 a, § 233, stk. 1, §§ 237 eller 245, § 246,
jf. § 245, § 252, stk. 1, § 261, stk. 2, eller §§ 262 a eller 288,
kan der i rettens kendelse i medfør af § 812, stk. 1, nr. 1 el-
ler 3, ud over bestemte telefonnumre anføres den person,
som indgrebet angår (den mistænkte). I så fald skal politiet
snarest muligt efter udløbet af det tidsrum, inden for hvilket
indgrebet kan foretages, underrette retten om de telefonnum-
re, som indgrebet har været rettet imod, og som ikke er an-
ført i kendelsen. Hvis særlige forhold taler for det, skal un-
derretning efter 2. pkt. ske senest 24 timer efter indgrebets
iværksættelse. Underretning efter 2. og 3. pkt. skal indehol-
de en angivelse af de bestemte grunde, der er til at antage, at
der fra de pågældende telefonnumre gives meddelelser til el-
ler fra den mistænkte. Retten underretter den beskikkede ad-
vokat, jf. § 816, stk. 1, der herefter kan indbringe spørgsmå-
let om lovligheden af indgrebet for retten. Retten træffer af-
gørelse ved kendelse. Burde indgrebet efter rettens opfattel-
se ikke være foretaget, skal retten give meddelelse herom til
Justitsministeriet.
Stk. 3. I kendelsen fastsættes det tidsrum, inden for hvil-
ket indgrebet kan foretages. Dette tidsrum skal være så kort
som muligt og må ikke overstige 4 uger. Tidsrummet kan
forlænges, men højst med 4 uger ad gangen. Forlængelsen
sker ved kendelse.
Stk. 4. Hvis indgrebets øjemed ville forspildes, dersom
retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning
om at foretage indgrebet. I så fald skal politiet snarest mu-
ligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse fo-
relægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om ind-
grebet kan godkendes, og om det kan opretholdes, og i be-
kræftende fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., og
stk. 3. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke være
106
foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsmini-
steriet.
§ 816. Inden retten træffer afgørelse efter § 815, skal der
beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, og
advokaten skal have lejlighed til at udtale sig. Angår efter-
forskningen en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller
13, beskikkes advokaten fra den særlige kreds af advokater,
som er nævnt i stk. 2. Rettens beslutning om, at advokaten
ikke skal beskikkes fra denne særlige kreds, kan påkæres til
højere ret.
Stk. 2. Justitsministeren antager for Færøerne et antal ad-
vokater, der kan beskikkes i de sager, der er nævnt i stk. 1,
2. pkt. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om de
pågældende advokater, herunder om vagtordninger, om ve-
derlag for at stå til rådighed og om sikkerhedsmæssige
spørgsmål.
§ 817. En advokat, som er beskikket efter § 816, stk. 1,
skal underrettes om alle retsmøder i sagen og er berettiget til
at overvære disse og til at gøre sig bekendt med det materia-
le, som politiet har tilvejebragt. Advokaten er endvidere be-
rettiget til at få udleveret en kopi af materialet. Finder politi-
et, at materialet er af særlig fortrolig karakter, og at kopi
heraf derfor ikke bør udleveres, skal spørgsmålet herom på
begæring af advokaten af politiet indbringes for retten til af-
gørelse. Advokaten må ikke give de modtagne oplysninger
videre til andre eller uden politiets samtykke sætte sig i for-
bindelse med den, over for hvem indgrebet er begæret fore-
taget. Den beskikkede advokat må ikke give møde ved an-
den advokat eller ved fuldmægtig.
Stk. 2. Bestemmelserne om beskikkede forsvarere i kapi-
tel 78, § 763, stk. 1, og § 766, stk. 2, og bestemmelserne i
kapitel 103 om sagsomkostninger finder tilsvarende anven-
delse på den beskikkede advokat. Retten kan bestemme, at
den beskikkede advokat ikke senere under sagen kan virke
som forsvarer for nogen sigtet.
§ 818. Det påhviler postvirksomheder og udbydere af te-
lenet eller teletjenester at bistå politiet ved gennemførelsen
af indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder ved at
etablere aflytning af telefonsamtaler m.v., ved at give de op-
lysninger, der er nævnt i § 812, stk. 1, nr. 3 og 4, og ved at
tilbageholde og udlevere forsendelser m.v.
Stk. 2. Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 812, stk. 1,
nr. 3, kan retten efter begæring fra politiet med samtykke fra
indehaveren af en telefon eller andet kommunikationsappa-
rat give de selskaber m.v., som er nævnt i stk. 1, pålæg om
at oplyse, hvilke andre apparater der sættes i forbindelse
med det pågældende apparat.
Stk. 3. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester til slutbrugere skal på begæring af politiet udleve-
re oplysninger, der identificerer en slutbrugers adgang til
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 225 finder tilsvarende anvendel-
se på den, som uden lovlig grund undlader at yde den bi-
stand, som er nævnt i stk. 1, eller at efterkomme et pålæg,
som er givet efter stk. 2.
Stk. 5. Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester
at foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger
om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af
strafbare forhold. Justitsministeren kan efter forhandling
med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om den-
ne registrering og opbevaring.
Stk. 6. Justitsministeren kan efter forhandling med
Færøernes landsstyre fastsætte regler om telenet- og teletje-
nesteudbyderes praktiske bistand til politiet i forbindelse
med indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Stk. 7. Overtrædelse af stk. 5, 1. pkt., straffes med bøde.
Stk. 8. For overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der
er fastsat i medfør af stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, kan der fast-
sættes bestemmelser om bødestraf.
Stk. 9. Justitsministeren kan fastsætte regler om økono-
misk godtgørelse til de virksomheder, der er nævnt i stk. 1,
for udgifter i forbindelse med bistand til politiet til gennem-
førelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden.
§ 819. Som led i en efterforskning, hvor elektronisk be-
vismateriale kan være af betydning, kan politiet meddele ud-
bydere af telenet eller teletjenester pålæg om at foretage ha-
stesikring af elektroniske data, herunder trafikdata.
Stk. 2. Et pålæg om hastesikring i medfør af stk. 1 kan
alene omfatte elektroniske data, som opbevares på det tids-
punkt, hvor pålægget meddeles. I pålægget anføres, hvilke
data der skal sikres, og i hvilket tidsrum de skal sikres (sik-
ringsperioden). Pålægget skal afgrænses til alene at omfatte
de data, der skønnes nødvendige for efterforskningen, og
sikringsperioden skal være så kort som mulig og kan ikke
overstige 90 dage. Et pålæg kan ikke forlænges.
Stk. 3. Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester
som led i sikring efter stk. 1 uden ugrundet ophold at videre-
give trafikdata om andre telenet- eller teletjenesteudbydere,
hvis net eller tjenester har været anvendt i forbindelse med
den elektroniske kommunikation, som kan være af betyd-
ning for efterforskningen.
Stk. 4. Overtrædelse af et pålæg efter stk. 1 eller af stk. 3
straffes med bøde.
§ 820. Den beskikkede advokat kan forlange at overvære
åbningen af breve og andre lukkede forsendelser. Dette gæl-
der dog ikke, hvis åbningen ikke kan udsættes.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder tillige anvendelse på en for-
svarer.
§ 821. Efter afslutningen af et indgreb i meddelelseshem-
meligheden skal der gives underretning om indgrebet, jf.
dog stk. 4 og 5. Har den person, til hvem underretning efter
stk. 2 skal gives, været mistænkt i sagen, skal der tillige gi-
ves underretning herom og om, hvilken lovovertrædelse
mistanken har angået.
Stk. 2. Underretningen gives
1) ved telefonaflytning og teleoplysning til indehaveren af
den pågældende telefon,
2) ved anden aflytning til den, der har rådighed over det
sted eller det lokale, hvor samtalen er afholdt eller ud-
talelsen fremsat, og
107
3) ved brevåbning og brevstandsning til afsenderen eller
modtageren af forsendelsen.
Stk. 3. Underretningen gives af Retten på Færøerne. Un-
derretningen gives snarest muligt, hvis politiet ikke senest
14 dage efter udløbet af det tidsrum, for hvilket indgrebet
har været tilladt, har fremsat begæring om undladelse af el-
ler udsættelse med underretning, jf. stk. 4. Kopi af underret-
ningen skal sendes til den beskikkede advokat, jf. § 816, stk.
1.
Stk. 4. Vil underretning som nævnt i stk. 1-3 være til
skade for efterforskningen eller til skade for efterforsknin-
gen i en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som
efter loven kan danne grundlag for et indgreb i meddelelses-
hemmeligheden, eller taler hensynet til beskyttelse af fortro-
lige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder eller
omstændighederne i øvrigt imod underretning, kan retten ef-
ter begæring fra politiet beslutte, at underretning skal undla-
des eller udsættes i et nærmere fastsat tidsrum, der kan for-
længes ved senere beslutning. Den beskikkede advokat, jf. §
816, stk. 1, skal have lejlighed til at udtale sig, inden retten
træffer beslutning om undladelse af eller udsættelse med un-
derretningen.
Stk. 5. Efter afslutningen af et indgreb i meddelelseshem-
meligheden i form af udvidet teleoplysning efter § 812, stk.
1, nr. 4, skal der ikke gives underretning om indgrebet til in-
dehaverne af de pågældende telefoner.
§ 822. Får politiet ved et indgreb i meddelelseshemmelig-
heden oplysning om en lovovertrædelse, der ikke har dannet
og efter § 813, stk. 1, nr. 3, eller stk. 5, heller ikke kunne
danne grundlag for indgrebet, kan politiet anvende denne
oplysning som led i efterforskningen af den pågældende lov-
overtrædelse.
Stk. 2. Oplysninger, der er tilvejebragt ved et indgreb i
meddelelseshemmeligheden, må ikke anvendes som bevis i
retten vedrørende en lovovertrædelse, der ikke har dannet og
efter § 813, stk. 1, nr. 3, eller stk. 5, heller ikke kunne danne
grundlag for indgrebet.
Stk. 3. Retten kan bestemme, at stk. 2 ikke finder anven-
delse, hvis
1) andre efterforskningsskridt ikke vil være egnede til at
sikre bevis i sagen,
2) sagen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan
medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og
3) retten i øvrigt finder det ubetænkeligt.
§ 823. Forsendelser, der har været tilbageholdt med hen-
blik på brevåbning, skal snarest muligt befordres videre ef-
ter deres bestemmelse. Ønsker politiet at standse den videre
befordring, skal begæring om brevstandsning indgives til
retten inden 48 timer efter tilbageholdelsens iværksættelse.
§ 824. Båndoptagelser, fotokopier eller anden gengivelse
af det, der ved indgrebet er kommet til politiets kendskab,
skal tilintetgøres, hvis der ikke rejses sigtelse mod nogen for
den lovovertrædelse, der dannede grundlag for indgrebet, el-
ler hvis påtale senere opgives. Politiet underretter den be-
skikkede advokat, jf. § 816, stk. 1, når tilintetgørelse har
fundet sted.
Stk. 2. Er materialet fortsat af efterforskningsmæssig be-
tydning, kan tilintetgørelse undlades eller udsættes i et nær-
mere fastsat tidsrum. Politiet indbringer spørgsmålet herom
for retten, der, inden der træffes afgørelse, skal give den be-
skikkede advokat lejlighed til at udtale sig. Bestemmelserne
i 2. pkt. finder ikke anvendelse på materiale, der er tilveje-
bragt som led i efterforskning af overtrædelser af straffelo-
vens kapitel 12 og §§ 111-115 og 118.
Stk. 3. Er der i forbindelse med telefonaflytning, anden af-
lytning eller brevåbning foretaget indgreb i den mistænktes
forbindelse med personer, som efter reglerne i § 216 er ude-
lukket fra at afgive forklaring som vidne, skal materiale om
dette indgreb straks tilintetgøres. Dette gælder dog ikke,
hvis materialet giver anledning til, at der rejses sigtelse for
strafbart forhold mod den omhandlede person, eller at hver-
vet som forsvarer bliver frataget den pågældende, jf. § 737,
stk. 3, og § 744.
Stk. 4. I øvrigt skal politiet tilintetgøre materiale, som til-
vejebringes ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, og
som viser sig ikke at have efterforskningsmæssig betydning.
§ 825. Politiet kan foretage fotografering eller iagttagelse
ved hjælp af kikkert eller andet apparat af personer, der
befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted (observation),
hvis
1) indgrebet må antages at være af væsentlig betydning
for efterforskningen og
2) efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter
loven kan medføre fængselsstraf.
Stk. 2. Observation som nævnt i stk. 1 ved hjælp af fjern-
betjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiappa-
rat eller lignende apparat må dog kun foretages, hvis efter-
forskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan
medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.
Stk. 3. Observation af personer, der befinder sig i en bolig
eller andre husrum, ved hjælp af fjernbetjent eller automa-
tisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende ap-
parat eller ved hjælp af et apparat, der anvendes i boligen el-
ler husrummet, må dog kun foretages, hvis
1) der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen
kan opnås ved indgrebet,
2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning
for efterforskningen,
3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, der efter lo-
ven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en
forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller
13 eller en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2, §
125, § 127, stk. 1, § 193, stk. 1, eller §§ 266 eller 281
eller en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5,
og
4) efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, som har
medført eller som kan medføre fare for menneskers liv
eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.
Stk. 4. Observation af et ikke frit tilgængeligt sted som
nævnt i stk. 1-3, som den, der angiver at være forurettet ved
lovovertrædelsen, har rådighed over, er ikke omfattet af reg-
lerne i denne bestemmelse, hvis den pågældende meddeler
skriftligt samtykke til observationen.
108
Stk. 5. Politiet kan fra udbydere af telenet eller teletjene-
ster indhente oplysninger vedrørende lokaliseringen af en
mobiltelefon, der antages at benyttes af en mistænkt (teleob-
servation), hvis indgrebet må antages at være af væsentlig
betydning for efterforskningen og efterforskningen vedrører
en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 må-
neder eller derover.
Stk. 6. Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester
at bistå politiet ved gennemførelse af teleobservation, herun-
der ved at give de i stk. 5 nævnte oplysninger.
Stk. 7. Observation må ikke foretages, hvis det efter ind-
grebets formål, sagens betydning og den krænkelse og ulem-
pe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de perso-
ner, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt ind-
greb.
Stk. 8. Reglerne i § 814, stk. 2, §§ 815-817, § 821, stk. 1,
stk. 2, nr. 2, og stk. 3 og 4, og §§ 822 og 824 finder tilsva-
rende anvendelse på de i stk. 2 og 3 omhandlede tilfælde.
Reglerne i §§ 815-817, § 821, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3
og 4, og § 824 finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 5
omhandlede tilfælde.
§ 826. Aflæsning af ikke offentligt tilgængelige oplysnin-
ger i et informationssystem ved hjælp af programmer eller
andet udstyr (dataaflæsning) kan foretages, hvis
1) der er bestemte grunde til at antage, at informationssy-
stemet anvendes af en mistænkt i forbindelse med plan-
lagt eller begået kriminalitet som nævnt i nr. 3,
2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning
for efterforskningen og
3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter
loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller
en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 el-
ler 13.
Stk. 2. Dataaflæsning må ikke foretages, hvis det efter
indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og
ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de
personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 3. Afgørelse om dataaflæsning træffes af retten ved
kendelse. I kendelsen angives det informationssystem, som
indgrebet angår. I øvrigt finder reglerne i § 815, stk. 1, 3. og
4. pkt., og stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Efterfølgende underretning om et foretaget indgreb
sker efter reglerne i § 821, stk. 1, 3 og 4. Underretningen gi-
ves til den, der har rådigheden over det informationssystem,
der har været aflæst efter stk. 1. I øvrigt finder reglerne i §
814, stk. 2, og §§ 816, 817, 822 og 824 tilsvarende anven-
delse.
§ 827. Politiet kan forstyrre eller afbryde radio- eller tele-
kommunikation i et område, hvis der er afgørende grunde til
det med henblik på at forebygge, at der i det pågældende
område vil blive begået en lovovertrædelse, der efter loven
kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en forsæt-
lig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, og som
kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for
betydelige samfundsværdier.
Stk. 2. Indgreb som nævnt i stk. 1 må ikke foretages, hvis
det efter indgrebets formål, sagens betydning og den kræn-
kelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den
eller de personer, som indgrebet rammer, ville være et ufor-
holdsmæssigt indgreb.
Stk. 3. Indgreb efter stk. 1 sker efter rettens kendelse. I
kendelsen anføres det område, som indgrebet angår, og de
konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at be-
tingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til en-
hver tid omgøres. Endvidere fastsættes det tidsrum, inden
for hvilket indgrebet kan foretages. Tidsrummet kan forlæn-
ges. Forlængelsen sker ved kendelse.
Stk. 4. Hvis indgrebets øjemed ville forspildes, dersom
retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning
om at foretage indgrebet. I så fald skal politiet snarest mu-
ligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse fo-
relægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om ind-
grebet kan godkendes, og om det kan opretholdes, og i be-
kræftende fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 3, 2. og 4.-6. pkt.
Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke have været
foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsmini-
steriet.
Stk. 5. I øvrigt finder reglerne i §§ 816 og 817 tilsvarende
anvendelse.
§ 828. Der kan ske blokering af en hjemmeside, hvis der
er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en over-
trædelse af straffelovens §§ 114-114 h eller 119.
Stk. 2. Afgørelse om blokering af en hjemmeside træffes
af retten ved kendelse efter politiets begæring. I kendelsen
anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det
støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen
kan til enhver tid omgøres.
Stk. 3. Blokering må ikke foretages, hvis indgrebet står i
misforhold til sagens betydning og den ulempe, som indgre-
bet må antages at medføre.
Stk. 4. Det påhviler udbydere af elektroniske kommunika-
tionsnet og -tjenester og administratorer af internetdomæner
at bistå politiet ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2.
Afviser udbyderen eller administratoren uden lovlig grund
at bistå politiet, finder bestemmelsen i § 225 tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 5. Fremsætter den, mod hvem indgrebet retter sig, an-
modning herom, skal politiet snarest muligt forelægge sagen
for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet skal op-
retholdes.
Kapitel 85
Legemsindgreb
§ 829. Som led i efterforskningen kan der efter reglerne i
dette kapitel foretages legemsindgreb mod sigtede og andre
ved
1) besigtigelse af legemets ydre, optagelse af fotografier,
aftryk og lign. af legemets ydre og visitation af det tøj,
som den pågældende er iført (legemsbesigtigelse), og
2) nærmere undersøgelse af legemet, herunder af dets hul-
rum, udtagelse af spyt- eller blodprøver eller andre til-
109
svarende prøver og røntgenundersøgelse og lign. (le-
gemsundersøgelse).
Stk. 2. Legemsindgreb mod anholdte personer kan tillige
foretages efter § 783, stk. 1.
§ 830. Legemsbesigtigelse af en sigtet må kun foretages,
hvis
1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en
lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og
2) indgrebet må antages at være af væsentlig betydning
for efterforskningen.
Stk. 2. Legemsundersøgelse af en sigtet må kun foretages,
hvis
1) der er begrundet mistanke om, at den pågældende har
gjort sig skyldig i en lovovertrædelse, der efter loven
kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover,
eller i en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, el-
ler § 249, 1. led, og
2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning
for efterforskningen.
§ 831. Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 830, stk. 1,
nr. 2, og stk. 2, kan optagelse af fingeraftryk og personfoto-
grafi og udtagelse af spyt- eller blodprøve med henblik på
senere identifikation endvidere foretages, hvis den pågæl-
dende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædel-
se, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder
eller derover, eller for en overtrædelse af straffelovens §
236, stk. 2.
Stk. 2. Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 830, stk. 2,
nr. 1, kan udtagelse af blodprøver foretages, hvis der er be-
grundet mistanke om, at den pågældende har gjort sig skyl-
dig i en lovovertrædelse, i hvis gerningsindhold indtagelse
af spiritus eller euforiserende stoffer er et led.
§ 832. Afgørelse om legemsbesigtigelse af en sigtet og le-
gemsundersøgelse af en sigtet i form af nærmere undersø-
gelse af legemets ydre, sikring af prøver herfra og udtagelse
af spyt- eller blodprøver træffes af politiet.
Stk. 2. Afgørelse om andre legemsundersøgelser af en sig-
tet træffes af retten ved kendelse, jf. dog stk. 5. I kendelsen
anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det
støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen
kan til enhver tid omgøres.
Stk. 3. Hvis indgrebets øjemed ville forspildes, hvis rets-
kendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om at
foretage indgrebet. I så fald skal politiet snarest muligt og
senest inden 24 timer forelægge sagen for retten, der ved
kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes. Dette gælder
dog ikke, hvis der efter indgrebet meddeles skriftligt sam-
tykke hertil.
Stk. 4. Inden retten træffer afgørelse efter stk. 2 eller stk.
3, 2. pkt., skal der være givet den, mod hvem indgrebet ret-
ter sig, adgang til at udtale sig. Offentlig forsvarer beskik-
kes, når sigtede begærer det. Sigtede skal vejledes om ad-
gangen til forsvarerbeskikkelse.
Stk. 5. Hvis den sigtede meddeler skriftligt samtykke til,
at indgrebet foretages, kan beslutning om de former for le-
gemsundersøgelse, der er nævnt i stk. 2, også træffes af poli-
tiet. Er der beskikket en forsvarer for sigtede, kræves tillige
samtykke fra forsvareren.
§ 833. Legemsindgreb over for en person, der ikke er sig-
tet, er ikke omfattet af reglerne i dette kapitel, hvis den på-
gældende meddeler samtykke til indgrebet. Samtykket skal
så vidt muligt være skriftligt. I øvrigt må legemsindgreb
over for en person, der ikke er sigtet, kun foretages efter
reglerne i stk. 2 og 4.
Stk. 2. Legemsbesigtigelse, der ikke kræver afklædning,
herunder optagelse af fotografier, aftryk og lign. af legemet
og visitation af tøj, kan foretages over for en person, der ik-
ke er sigtet, hvis
1) efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter
loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller
derover, og
2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning
for efterforskningen.
Stk. 3. Afgørelse om legemsbesigtigelse efter stk. 2 træf-
fes af retten ved kendelse. Bestemmelserne i § 832, stk. 2, 2.
og 3. pkt., stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., finder tilsvarende anven-
delse. I stedet for direkte gennemtvingelse kan de i § 225
nævnte tvangsmidler anvendes til gennemførelse af legems-
besigtigelsen.
Stk. 4. Under efterforskning på gerningsstedet i umiddel-
bar tilknytning til udøvelsen af en alvorlig voldsforbrydelse
eller fremsættelse af trussel herom og i andre efterforsk-
ningssituationer, hvor der er begrundet mistanke om, at no-
gen tilstedeværende på sin person skjuler våben, kan politiet
foretage visitation af tøjet hos alle personer, der træffes på
stedet, med henblik på at finde våben.
§ 834. Legemsindgreb må ikke foretages, hvis det efter
indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og
det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville væ-
re et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 2. Legemsindgreb skal foretages så skånsomt, som
omstændighederne tillader. Det skal herved bl.a. så vidt mu-
ligt iagttages, at et indgreb, der ellers kan føles krænkende
for blufærdigheden, kun foretages af personer af samme køn
som den undersøgte eller af sundhedspersonale. Kræver et
sådant indgreb afklædning, må det så vidt muligt kun over-
væres af personer af samme køn som den undersøgte eller af
sundhedspersonale.
Stk. 3. Legemsundersøgelse, jf. § 829, stk. 1, nr. 2, må
kun foretages under medvirken af en læge. Lægen tager stil-
ling til, om indgrebets gennemførelse under hensyn til den
hermed forbundne smerte og risiko og den undersøgte per-
sons tilstand er lægeligt forsvarlig. Lægen kan delegere ud-
tagelse af blodprøve til en medhjælp. Spytprøve i medfør af
§ 831, stk. 1, kan udtages uden medvirken af en læge.
§ 835. Politiet må ikke opbevare personfotografier med
henblik på senere identifikation af personer, der ikke har
været sigtet, eller som er frifundet, eller mod hvem påtale er
opgivet.
Stk. 2. Politiet må ikke opbevare andet materiale og andre
oplysninger, som er tilvejebragt ved legemsindgreb, og som
vedrører personer, der ikke har været sigtet.
110
Stk. 3. Oplysninger og materiale, der er tilvejebragt ved
indgreb, som retten nægter at godkende i medfør af § 832,
stk. 3, 2. pkt., eller som retten i medfør af § 763, stk. 1, fin-
der uhjemlede, skal straks tilintetgøres.
Kapitel 86
Ransagning
§ 836. Politiet kan efter reglerne i dette kapitel foretage
ransagning af
1) boliger og andre husrum, dokumenter, papirer og lign.
og indholdet af aflåste genstande og
2) andre genstande og lokaliteter uden for husrum.
Stk. 2. Undersøgelser af lokaliteter eller genstande, som er
frit tilgængelige for politiet, er ikke omfattet af reglerne i
dette kapitel.
Stk. 3. Ransagning for at eftersøge en mistænkt, der skal
anholdes, eller en person, der skal pågribes med henblik på
fuldbyrdelse af en straffedom eller forvandlingsstraffen for
bøde, kan tillige finde sted efter §§ 784 og 786. Om under-
søgelse af en persons legeme og visitation af det tøj, som
den pågældende er iført, gælder reglerne i kapitel 85. Om
undersøgelse af breve, telegrammer og lign. under forsen-
delse gælder reglerne i kapitel 84.
§ 837. Ransagning af husrum, andre lokaliteter eller gen-
stande, som en mistænkt har rådighed over, må kun foreta-
ges, hvis
1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en
lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og
2) ransagningen må antages at være af væsentlig betyd-
ning for efterforskningen.
Stk. 2. Ved ransagning af de i § 836, stk. 1, nr. 1, nævnte
arter kræves tillige, at sagen angår en lovovertrædelse, der
efter loven kan medføre fængselsstraf, eller at der er bestem-
te grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande, der
kan beslaglægges, kan findes ved ransagningen.
Stk. 3. Findes der under ransagningen hos en mistænkt
skriftlige meddelelser el.lign., som hidrører fra en person,
der efter reglerne i § 216 er udelukket fra at afgive forkla-
ring som vidne i sagen, må der ikke foretages ransagning
heraf. Det samme gælder materiale, som hidrører fra en per-
son, der er omfattet af § 218, når materialet indeholder op-
lysninger, som den pågældende efter § 218 er fritaget for at
afgive forklaring om som vidne i sagen.
§ 838. Ransagning af husrum, andre lokaliteter eller gen-
stande, som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed
over, er ikke omfattet af reglerne i dette kapitel, hvis den på-
gældende meddeler skriftligt samtykke til ransagningen eller
der i tilslutning til opdagelsen eller anmeldelsen af en for-
brydelse gives samtykke af den pågældende. I øvrigt må
ransagning hos en person, der ikke er mistænkt, kun ske,
hvis
1) efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter
loven kan medføre fængselsstraf, og
2) der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen el-
ler genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved
ransagningen.
Stk. 2. Hos personer, som efter reglerne i § 216 er udeluk-
ket fra at afgive forklaring som vidne i sagen, er skriftlige
meddelelser og lign. mellem den mistænkte og den pågæl-
dende person samt dennes notater og lign. vedrørende den
mistænkte ikke genstand for ransagning. Hos personer, som
er omfattet af § 218, er materiale, der indeholder oplysnin-
ger om forhold, som de pågældende efter § 218 er fritaget
for at afgive forklaring om som vidne i sagen, ikke genstand
for ransagning.
Stk. 3. § 236 finder tilsvarende anvendelse. Når ransag-
ningen foretages hos en erhvervsvirksomhed, gælder dette
også for andre, der i kraft af deres tilknytning til virksomhe-
den har fået kendskab til sagen.
§ 839. Afgørelse om ransagning vedrørende de i § 836,
stk. 1, nr. 2, nævnte genstande eller lokaliteter, som en mis-
tænkt har rådighed over, træffes af politiet.
Stk. 2. Afgørelse om ransagning i andre tilfælde træffes
ved rettens kendelse, jf. dog stk. 5 og 6. I kendelsen anføres
de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at
betingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til en-
hver tid omgøres.
Stk. 3. Hvis undersøgelsens øjemed ville forspildes, der-
som retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslut-
ning om at foretage ransagningen. Fremsætter den, mod hvis
husrum, lokaliteter eller genstande ransagningen retter sig,
anmodning herom, skal politiet snarest muligt og senest in-
den 24 timer forelægge sagen for retten, der ved kendelse
afgør, om indgrebet kan godkendes.
Stk. 4. Inden retten træffer afgørelse efter stk. 3, 2. pkt.,
skal der være givet den, mod hvis husrum, lokaliteter eller
genstande ransagningen retter sig, adgang til at udtale sig. §
765, stk. 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Hvis ransagningen er rettet imod husrum, lokalite-
ter eller genstande, som en mistænkt har rådighed over, og
denne meddeler skriftligt samtykke til, at ransagningen fore-
tages, kan beslutning om ransagning også træffes af politiet.
Stk. 6. Bestemmelse om, at der i tilslutning til opdagelsen
eller anmeldelsen af en forbrydelse skal ske ransagning af
gerningsstedet, kan uanset bestemmelsen i stk. 2 også træf-
fes af politiet, hvis den person, der har rådighed over
vedkommende husrum, lokalitet eller genstand, ikke er mis-
tænkt og det ikke er muligt straks at komme i kontakt med
den pågældende. Der skal i så fald snarest muligt gives den
pågældende underretning om ransagningen.
§ 840. Ransagning må ikke foretages, hvis det efter un-
dersøgelsens formål, sagens betydning og den krænkelse og
ulempe, som undersøgelsen må antages at forvolde, ville
være et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 2. Ved afgørelsen efter stk. 1 skal tillige lægges vægt
på, om ransagningen er forbundet med ødelæggelse eller be-
skadigelse af ting.
§ 841. Ransagning skal foretages så skånsomt, som om-
stændighederne tillader, herunder så vidt muligt uden at for-
årsage ødelæggelse eller beskadigelse, og uden at indgrebet
på grund af tidspunktet for foretagelsen eller den måde,
hvorunder det foretages, giver anledning til unødig opsigt.
111
Stk. 2. Hvis den person, der har rådighed over husrummet,
lokaliteten eller genstanden, eller i dennes fravær andre per-
soner træffes til stede, skal de pågældende gøres bekendt
med ransagningens foretagelse og grundlaget herfor og op-
fordres til at overvære ransagningen. Foretages ransagnin-
gen på grundlag af en retskendelse, skal denne på begæring
forevises. Foretages ransagningen efter reglen i § 839, stk.
3, skal politiet vejlede den pågældende om adgangen til at få
spørgsmålet indbragt for retten. Den person, der har rådig-
hed over husrummet, lokaliteten eller genstanden, kan kræ-
ve, at et af den pågældende udpeget vidne er til stede under
ransagningen, medmindre tidsmæssige eller efterforsknings-
mæssige grunde taler herimod. Hvis ransagningens øjemed
gør det påkrævet, herunder hvis der lægges hindringer i ve-
jen for ransagningens gennemførelse, kan politiet bestemme,
at de personer, der træffes til stede, fjernes, mens ransagnin-
gen foregår.
Stk. 3. Træffes der ingen til stede, når en ransagning som
omhandlet i § 836, stk. 1, nr. 1, skal foretages, tilkaldes så
vidt muligt to husfæller eller andre vidner til at overvære
ransagningen. Efter foretagelsen af en ransagning som om-
handlet i § 836, stk. 1, nr. 1, underrettes den person, der har
rådighed over husrummet eller genstanden, herom og, hvis
ransagningen er foretaget efter reglen i § 839, stk. 3, om ad-
gangen til at få spørgsmålet indbragt for retten, eventuelt
ved at politiet efterlader en skriftlig meddelelse på stedet.
§ 842. Hvis det er af afgørende betydning for efterforsk-
ningen, at ransagningen foretages, uden at den mistænkte el-
ler andre gøres bekendt hermed, kan retten, hvis efterforsk-
ningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapi-
tel 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens § 125 a,
§ 180, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1,
§ 191, § 192 a, § 192 b, stk. 1-3, § 237, § 262 a, § 286, stk.
1, jf. § 276, § 286, stk. 1, jf. § 276 a, §§ 288 eller 289, ved
kendelse træffe bestemmelse herom og om, at reglerne i §
841, stk. 2, 1.-4. pkt., og stk. 3, fraviges. Dette gælder dog
ikke med hensyn til ransagning af husrum, andre lokaliteter
eller genstande, som nogen, der efter reglerne i § 216 er
udelukket fra eller efter reglerne i § 218 er fritaget for at af-
give forklaring som vidne i sagen, har rådighed over.
Stk. 2. Reglerne i § 815, stk. 3 og 4, § 816, § 817 og § 821
finder anvendelse på de i stk. 1, 1. pkt., omhandlede tilfæl-
de.
Stk. 3. Retten kan bestemme, at der inden for det tidsrum,
der efter stk. 2 fastsættes i medfør af § 815, stk. 3, kan fore-
tages gentagne ransagninger. Retten skal i den forbindelse
fastsætte antallet af ransagninger. Hvis særlige grunde taler
derfor, kan retten bestemme, at der kan foretages et ube-
stemt antal ransagninger.
§ 843. Får politiet ved en ransagning oplysning om en
lovovertrædelse, der ikke har dannet og efter reglerne i hen-
holdsvis § 837, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, § 838, stk. 1, nr. 1,
eller § 842, stk. 1, heller ikke kunne danne grundlag for ind-
grebet, kan politiet anvende denne oplysning som led i efter-
forskningen af den pågældende lovovertrædelse, men ikke
som bevis i retten vedrørende lovovertrædelsen.
Stk. 2. Retten kan bestemme, at stk. 1 ikke finder anven-
delse for oplysninger, som politiet har fået ved en ransag-
ning foretaget i medfør af § 842, stk. 1, hvis
1) andre efterforskningsskridt ikke vil være egnede til at
sikre bevis i sagen,
2) sagen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan
medføre fængsel i 6 år eller derover, og
3) retten i øvrigt finder det ubetænkeligt.
Kapitel 87
Beslaglæggelse og edition
§ 844. Efter reglerne i dette kapitel kan der foretages be-
slaglæggelse
1) til sikring af bevismidler,
2) til sikring af det offentliges krav på sagsomkostninger,
konfiskation og bøde,
3) til sikring af forurettedes krav på tilbagelevering eller
erstatning, og
4) når tiltalte har unddraget sig sagens videre forfølgning.
Stk. 2. Genstande, som politiet tager i bevaring, som in-
gen har eller vedkender sig rådighed over, og hvorover in-
gen gør en ret gældende, er ikke omfattet af reglerne i dette
kapitel.
Stk. 3. Om udlevering af breve, telegrammer og lign.
under forsendelse og om oplysning om forbindelse mellem
telefoner m.v. gælder reglerne i kapitel 84. Om fratagelse af
genstande og penge i forbindelse med anholdelse gælder
endvidere bestemmelsen i § 783, stk. 1.
§ 845. Genstande, som en mistænkt har rådighed over,
kan beslaglægges, hvis
1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en
lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og
2) der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som
bevis eller bør konfiskeres, jf. dog stk. 2, eller ved lov-
overtrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den
tilbage.
Stk. 2. Gods, som en mistænkt ejer, kan beslaglægges,
hvis
1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en
lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og
2) beslaglæggelse anses for nødvendig for at sikre det of-
fentliges krav på sagsomkostninger, krav på konfiska-
tion efter straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2.
pkt., og stk. 3, § 76 a, stk. 5, og § 77 a, 2. pkt., bøde-
krav eller forurettedes krav på erstatning i sagen.
Stk. 3. Beslaglæggelse af en mistænkts hele formue eller
en del af denne, herunder formue, som den mistænkte senere
måtte erhverve, kan foretages, hvis
1) tiltale er rejst for en lovovertrædelse, der efter loven
kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover,
og
2) tiltalte har unddraget sig videre forfølgning i sagen.
Stk. 4. Skriftlige meddelelser el.lign., som hidrører fra en
person, der efter reglerne i § 216 er udelukket fra at afgive
forklaring som vidne i sagen, kan ikke beslaglægges hos en
mistænkt. Det samme gælder materiale, som hidrører fra en
person, der er omfattet af § 218, når materialet indeholder
112
oplysninger, som den pågældende efter § 218 er fritaget for
at afgive forklaring om som vidne i sagen.
§ 846. Genstande, som en person, der ikke er mistænkt,
har rådighed over, kan beslaglægges som led i efterforsknin-
gen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale,
hvis der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som
bevis, bør konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er fravendt
nogen, som kan kræve den tilbage. Andre formuegoder, her-
under penge, som en person, der ikke er mistænkt, har rådig-
hed over, kan beslaglægges som led i efterforskningen af en
lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, hvis der
er grund til at antage, at disse formuegoder bør konfiskeres.
§ 236 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Hos personer, som efter reglerne i § 216 er udeluk-
ket fra at afgive forklaring som vidne i sagen, er skriftlige
meddelelser mellem den mistænkte og den pågældende per-
son og dennes notater og lign. vedrørende den mistænkte ik-
ke genstand for beslaglæggelse. Hos personer, som er om-
fattet af § 218, er materiale, der indeholder oplysning om
forhold, som de pågældende efter § 218 er fritaget for at af-
give forklaring om som vidne i sagen, ikke genstand for be-
slaglæggelse.
§ 847. En forenings formue og øvrige ejendele kan be-
slaglægges, hvis foreningen foreløbig forbydes af regerin-
gen.
§ 848. Som led i efterforskningen af en lovovertrædelse,
der er undergivet offentlig påtale, eller krænkelse som
nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lagtingslov om tilhold, opholds-
forbud og bortvisning kan der meddeles en person, der ikke
er mistænkt, pålæg om at forevise eller udlevere genstande
(edition), hvis der er grund til at antage, at en genstand, som
den pågældende har rådighed over, kan tjene som bevis, bør
konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen,
som kan kræve den tilbage. Når pålæg meddeles en er-
hvervsvirksomhed, finder § 236 tilsvarende anvendelse for
andre, der i kraft af deres tilknytning til virksomheden har
fået kendskab til sagen.
Stk. 2. Er en genstand udleveret til politiet efter pålæg om
edition, finder reglerne om beslaglæggelse efter § 846, stk.
1, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Er en genstand uden pålæg herom afleveret til poli-
tiet af de i stk. 1 nævnte grunde, finder § 851, stk. 5, anven-
delse. Fremsættes der begæring om udlevering, og imøde-
kommer politiet ikke begæringen, skal politiet snarest mu-
ligt og inden 24 timer forelægge sagen for retten med an-
modning om beslaglæggelse. § 850, stk. 4, 2. pkt., og stk. 7,
1. pkt., finder i så fald anvendelse.
Stk. 4. Der kan ikke meddeles pålæg om edition, hvis der
derved vil fremkomme oplysning om forhold, som den på-
gældende ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive
forklaring om som vidne, jf. §§ 215-218.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om økono-
misk godtgørelse i særlige tilfælde for udgifter i forbindelse
med opfyldelse af pålæg om edition.
§ 849. Beslaglæggelse må ikke foretages, og pålæg om
edition må ikke meddeles, hvis indgrebet står i misforhold
til sagens betydning og det tab eller den ulempe, som ind-
grebet kan antages at medføre.
Stk. 2. Kan indgrebets øjemed opnås ved mindre indgri-
bende foranstaltninger, herunder sikkerhedsstillelse, kan der
med den, mod hvem indgrebet retter sig, træffes skriftlig af-
tale herom.
Stk. 3. Ved beslaglæggelse til sikkerhed for det offentliges
krav på sagsomkostninger, krav på konfiskation efter straf-
felovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, § 76
a, stk. 5, og § 77 a, 2. pkt., bødekrav eller forurettedes krav
på erstatning finder reglerne i §§ 566-573 tilsvarende anven-
delse.
§ 850. Afgørelse om beslaglæggelse og om pålæg om edi-
tion træffes efter politiets begæring. Begæring om beslag-
læggelse til sikring af erstatningskrav kan tillige fremsættes
af forurettede.
Stk. 2. Afgørelsen træffes af retten ved kendelse, jf. dog
stk. 9. I kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i
sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er
opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.
Stk. 3. Retten kan efter politiets begæring i en kendelse
om edition bestemme, at politiet fra virksomheder og perso-
ner, der er omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstalt-
ninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terroris-
me, kan indhente oplysninger, som de pågældende har rå-
dighed over, om transaktioner på en konto, hvortil der er
overført midler ved en transaktion, som er omfattet af ken-
delsen om edition, eller ved en transaktion, der udspringer af
en transaktion, som er omfattet af kendelsen om edition. I
kendelsen fastsættes det tidsrum, inden for hvilket indhen-
telse af oplysninger kan ske. Dette tidsrum skal være så kort
som muligt og må ikke overstige 4 uger. Tidsrummet kan
forlænges, men højst med 4 uger ad gangen. Forlængelsen
sker ved kendelse. Politiet skal snarest muligt efter udløbet
af det tidsrum, inden for hvilket indhentelse af oplysninger
kan ske, underrette retten om de transaktioner, som politiet
har indhentet oplysninger om. Underretningen skal indehol-
de en angivelse af de bestemte grunde, der er til at antage, at
transaktionerne udspringer af en transaktion, som er omfat-
tet af kendelsen om edition.
Stk. 4. Hvis indgrebets øjemed ville forspildes, hvis rets-
kendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om
beslaglæggelse og om edition, jf. dog stk. 6. Fremsætter den,
mod hvem indgrebet retter sig, anmodning herom, skal poli-
tiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen
for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godken-
des.
Stk. 5. Politiet kan træffe beslutning om beslaglæggelse
efter § 847. Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Beslaglæggelse efter § 845, stk. 3, kan kun ske ef-
ter retskendelse. Det samme gælder beslaglæggelse af trykte
skrifter eller lyd- eller billedprogrammer omfattet af lag-
tingslov om medieansvar, i anledning af hvis indhold ansvar
skal gøres gældende.
Stk. 7. Inden retten træffer afgørelse efter stk. 4, 2. pkt.,
skal der være givet den, mod hvem indgrebet retter sig, ad-
113
gang til at udtale sig. § 765, stk. 5 og 6, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 8. Inden retten træffer afgørelse om pålæg om edition
efter § 848, skal der være givet den, der har rådighed over
genstanden, adgang til at udtale sig. § 765, stk. 5 og 6, fin-
der tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ik-
ke anvendelse, hvis rettens afgørelse skal danne grundlag
for en international retsanmodning om edition.
Stk. 9. Afgørelse om beslaglæggelse træffes af politiet,
hvis den, som indgrebet retter sig imod, meddeler skriftligt
samtykke til indgrebet.
§ 851. Politiet iværksætter beslaglæggelse. Foretages be-
slaglæggelse på grundlag af en retskendelse, skal denne på
begæring forevises for den, som indgrebet retter sig imod.
Foretages beslaglæggelsen efter reglen i § 850, stk. 4 eller 5,
skal politiet vejlede den pågældende om adgangen til at få
spørgsmålet indbragt for retten.
Stk. 2. Politiet foranlediger ved henvendelse til den, som
indgrebet retter sig imod, at en kendelse om edition opfyl-
des. Rettens kendelse skal på begæring forevises for den på-
gældende. Afviser den pågældende uden lovlig grund at ef-
terkomme pålægget, finder bestemmelsen i § 225 tilsvaren-
de anvendelse.
Stk. 3. Beslaglægges materiale hos en person, der er om-
fattet af § 218, kan den pågældende kræve, at det første gen-
nemsyn af materialet skal foretages af retten. § 850, stk. 7,
1. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved rettens gennem-
syn. Indtil det første gennemsyn kan ske, opbevares materia-
let af politiet.
Stk. 4. Har retten afsagt kendelse om beslaglæggelse af en
formue eller en del af en formue, jf. § 845, stk. 3, skal politi-
et sørge for, at der beskikkes en værge til at bestyre den be-
slaglagte formue. Politiet lader kendelsen om beslaglæggel-
se tinglyse efter reglerne i § 48 i lagtingslov om tinglysning.
Kendelsen forkyndes for tiltalte efter reglerne i § 207.
Stk. 5. Genstande, som kommer i politiets besiddelse som
følge af beslaglæggelse eller pålæg om udlevering, skal sna-
rest muligt optegnes og mærkes. Politiet skal på begæring
udstede kvittering for modtagelsen.
§ 852. Samme beføjelser til beslaglæggelse som politiet,
jf. § 850, stk. 4, har enhver, der træffer nogen under eller i
umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold.
Det beslaglagte skal snarest muligt overgives til politiet med
oplysning om tidspunktet og grundlaget for beslaglæggel-
sen. Politiet forelægger sagen for retten i overensstemmelse
med § 850, stk. 4, 2. pkt., medmindre det beslaglagte inden
udløbet af 24 timer udleveres til den, mod hvem indgrebet er
foretaget, eller denne meddeler skriftligt samtykke til be-
slaglæggelse i overensstemmelse med § 850, stk. 9.
§ 853. Beslaglæggelse efter § 845, stk. 1, og § 846, stk. 1,
1. pkt., medfører, at der hverken ved aftale eller kreditorfor-
følgning kan foretages dispositioner over det beslaglagte,
som er i strid med indgrebets formål.
Stk. 2. Beslaglæggelse efter § 845, stk. 2, og § 846, stk. 1,
2. pkt., har, indtil der træffes afgørelse efter § 855, stk. 2 og
3, samme retsvirkning som arrest, jf. kapitel 69.
Stk. 3. Beslaglæggelse efter § 845, stk. 3, medfører, at til-
talte er uberettiget til at råde over formuen. Kreditorforfølg-
ning kan alene foretages med hensyn til krav mod tiltalte,
som bestod, før kendelsen om beslaglæggelse blev afsagt. 1.
og 2. pkt. gælder også ved beslaglæggelse efter § 847.
§ 854. Indtil sagens afgørelse kan begæring om hel eller
delvis ophævelse af beslaglæggelse fremsættes over for ret-
ten af den, der har interesse heri. Rettens afgørelse træffes
ved kendelse, efter at de, som har interesse i afgørelsen, har
haft adgang til at udtale sig.
§ 855. Rådighedsberøvelse som følge af beslaglæggelse
efter § 845, stk. 1, § 846, stk. 1, 1. pkt., og § 847 bortfalder,
senest når sagen er endeligt sluttet ved dom, påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald, medmindre det beslaglagte konfiskeres.
Er der tvist om, til hvem tilbagelevering skal ske, kan retten
efter begæring træffe bestemmelse om, til hvem beslaglagte
genstande skal udleveres. Afgørelsen træffes ved kendelse.
Stk. 2. Gods, der er beslaglagt efter § 845, stk. 2, og §
846, stk. 1, 2. pkt., eller sikkerhed, der er stillet efter § 849,
stk. 2, anvendes først til fyldestgørelse af forurettedes krav
på erstatning, dernæst det offentliges krav på sagsomkost-
ninger, dernæst krav på konfiskation efter straffelovens §
75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, § 76 a, stk. 5,
og § 77 a, 2. pkt., og dernæst bødekrav. Retten kan undta-
gelsesvis træffe bestemmelse om en afvigende rækkefølge
for fyldestgørelse.
Stk. 3. Afgørelse om anvendelse af beslaglagt gods til fyl-
destgørelse af de i stk. 2 nævnte krav træffes efter begæring
ved kendelse. Det samme gælder, hvis der efterfølgende op-
står spørgsmål med hensyn til kendelsens fortolkning. Afgø-
relsen har retsvirkning som udlæg, jf. § 583, stk. 2. Sluttes
sagen ved påtaleopgivelse eller frifindelse, bortfalder be-
slaglæggelsen.
Stk. 4. Nægter retten forfølgning af et erstatningskrav
under straffesagen, jf. § 1016, stk. 4, og § 1017, stk. 1, kan
retten i forbindelse hermed bestemme, at en beslaglæggelse
til sikring af dette krav bevarer sin gyldighed, jf. § 853, stk.
2, indtil erstatningsspørgsmålet er afgjort, forudsat at der in-
den 4 uger anlægges sag i den borgerlige retsplejes former
eller indgives ansøgning i henhold til lov om erstatning fra
staten til ofre for forbrydelser. Fastsættes der herefter et er-
statningskrav, kan den ret, der har afsagt dom i straffesagen,
efter begæring af forurettede bestemme, at erstatningskravet
helt eller delvis skal fyldestgøres af provenuet fra det be-
slaglagte gods, herunder at fyldestgørelse skal ske forud for
det offentliges krav på sagsomkostninger, krav på konfiska-
tion og bødekrav. Denne afgørelse har retsvirkning som ud-
læg, jf. § 583, stk. 2. Sagen behandles i strafferetsplejens
former.
Stk. 5. Beslaglæggelse efter § 845, stk. 3, bortfalder, når
tiltalte ikke længere unddrager sig forfølgning, medmindre
der er bestemte grunde til at antage, at tiltalte på ny vil und-
drage sig forfølgningen. Afgørelse om beslaglæggelsens
bortfald træffes af retten ved kendelse.
§ 856. Hvis det er af afgørende betydning for efterforsk-
ningen, at der foretages beslaglæggelse, uden at den mis-
114
tænkte eller andre gøres bekendt hermed, kan retten ved
kendelse træffe bestemmelse herom og om, at reglerne i §
851, stk. 1, 2. og 3. pkt., fraviges.
Stk. 2. Reglerne i § 815, stk. 3 og 4, og §§ 816, 817 og
821 finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 1 omhandlede
tilfælde.
§ 857. Beløb, som en person har til gode hos en virksom-
hed, der er omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstalt-
ninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terroris-
me, kan beslaglægges midlertidigt som led i efterforsknin-
gen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale,
hvis der er grund til at antage, at beløbet har tilknytning til
hvidvask eller finansiering af terrorisme, og midlertidig be-
slaglæggelse anses for nødvendig for at sikre krav på konfi-
skation. § 849, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Afgørelse om midlertidig beslaglæggelse træffes af
politiet. § 850, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Politiet iværksætter midlertidig beslaglæggelse.
Politiet skal snarest muligt og senest inden 24 timer under-
rette og vejlede den, som indgrebet retter sig mod, om ad-
gangen til at få spørgsmålet indbragt for retten, medmindre
politiet inden samme frist indgiver anmodning som nævnt i
stk. 4.
Stk. 4. Hvis det er af afgørende betydning for efterforsk-
ningen, at der foretages midlertidig beslaglæggelse, uden at
den, som indgrebet retter sig mod, eller andre gøres bekendt
hermed, kan retten ved kendelse træffe bestemmelse herom.
§§ 816, 817 og 821 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. § 853, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på mid-
lertidig beslaglæggelse.
Stk. 6. Midlertidig beslaglæggelse bortfalder senest efter 1
uge.
Kapitel 88
Personundersøgelser
§ 858. Der skal tilvejebringes sådanne oplysninger om
sigtedes personlige forhold, som må antages at være af be-
tydning for sagens afgørelse vedrørende straffastsættelse el-
ler anvendelse af anden retsfølge end straf.
Stk. 2. En nærmere undersøgelse vedrørende sigtedes per-
sonlige forhold, herunder navnlig sigtedes tidligere og nu-
værende forhold i hjem og skole og på arbejde og dennes le-
gemlige og åndelige tilstand, skal i almindelighed foretages,
når der kan blive spørgsmål om anvendelse af
1) betinget dom i henhold til straffelovens kapitel 7 eller
8,
2) tiltalefrafald på andre vilkår end vedtagelse af bøde og
betaling af erstatning eller
3) retsfølger, der træder i stedet for straf.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, i hvilke
sager der i øvrigt skal foretages undersøgelser af den i stk. 2
omhandlede beskaffenhed.
§ 859. Sigtede skal underkastes mentalundersøgelse, når
dette findes at være af betydning for sagens afgørelse. Hvis
sigtede ikke udtrykkeligt samtykker i undersøgelsen, kan
denne kun finde sted efter retskendelse. Er sigtede udeblevet
fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lov-
ligt forfald, kan retten uden sigtedes tilstedeværelse bestem-
me, at sigtede skal underkastes mentalundersøgelse. Det
skal fremgå af indkaldelsen til retsmødet, at udeblivelse
uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at retten træffer be-
stemmelse om mentalundersøgelse. Er sigtede fængslet, kan
den pågældende ikke mentalundersøges uden rettens be-
stemmelse.
Stk. 2. Findes det påkrævet, at sigtede indlægges til men-
talundersøgelse på hospital for sindslidende, i institution for
personer med vidtgående psykiske handicap eller i anden
egnet institution, træffer retten ved kendelse bestemmelse
herom.
§ 860. Hvis sigtede ikke samtykker i, at der søges tilveje-
bragt oplysninger om den pågældendes personlige forhold
ved henvendelse til dennes pårørende eller andre privatper-
soner, kan dette kun ske, hvis retten finder det af væsentlig
betydning for sagens afgørelse og ved kendelse træffer be-
stemmelse herom.
§ 861. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
foretagelsen af personundersøgelser.
Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med
Færøernes landsstyre, social- og indenrigsministeren og
sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om meddelel-
se af tilladelse til udgang m.v. til personer, der er indlagt på
hospital for sindslidende m.v. i medfør af § 859, stk. 2, når
der ikke i øvrigt er taget stilling hertil. Justitsministeren kan
i den forbindelse fastsætte, at afgørelser, der træffes i med-
før af disse regler, ikke kan indbringes for højere admini-
strativ myndighed.
Kapitel 89
Andre efterforskningsskridt
§ 862. Fotografier af en mistænkt må kun forevises for
personer uden for politiet, hvis
1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en
lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og
2) indgrebet må antages at være af væsentlig betydning
for efterforskningen.
Stk. 2. Afgørelse om forevisning af fotografier træffes af
politiet.
§ 863. Fotografier af en person, der ikke er mistænkt, må
kun forevises for personer uden for politiet efter reglerne i §
864 eller § 865.
§ 864. Forevisning af fotografier af forurettede og andre
vidner, der ikke har samtykket så vidt muligt skriftligt i
forevisningen, må kun ske, hvis
1) efterforskningen angår en forbrydelse, der efter loven
kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover,
og
2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning
for efterforskningen.
Stk. 2. Afgørelse om forevisning af fotografier træffes af
retten ved kendelse. I kendelsen anføres de konkrete om-
115
stændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for
indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.
Stk. 3. Hvis indgrebets øjemed ville forspildes, dersom
retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning
om at forevise fotografiet. Fremsætter den, mod hvem ind-
grebet retter sig, anmodning herom, skal politiet snarest mu-
ligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten, der
ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes. Politiet
skal vejlede den pågældende om adgangen til at få spørgs-
målet indbragt for retten.
Stk. 4. Inden retten træffer afgørelse efter stk. 2 eller 3,
skal der være givet den, mod hvem indgrebet retter sig, ad-
gang til at udtale sig.
§ 865. Forevisning af fotografier, som opbevares af politi-
et med henblik på senere identifikation, jf. § 835, må uden
for de tilfælde, der er omfattet af § 862 eller § 864, kun ske,
hvis efterforskningen angår en lovovertrædelse, der efter lo-
ven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover,
og den fotograferede
1) inden for de seneste 5 år er fundet skyldig i en lovover-
trædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og
6 måneder eller derover, eller
2) inden for de seneste 10 år er fundet skyldig i en lov-
overtrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 6
år eller derover.
Stk. 2. Afgørelse om forevisning af fotografier træffes af
politiet.
§ 866. Forevisning af fotografier som nævnt i §§ 862-865
må ikke ske, hvis det efter indgrebets formål, sagens betyd-
ning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må anta-
ges at forvolde den, som det rammer, ville være et ufor-
holdsmæssigt indgreb.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden ved forevisning af fotografier.
§ 867. Forevisning af en mistænkt for personer uden for
politiet (direkte konfrontation) må kun foretages, hvis
1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en
lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og
2) indgrebet må antages at være af væsentlig betydning
for efterforskningen.
Stk. 2. Forevisning af en sigtet i en konfrontationsparade
for personer uden for politiet må dog kun foretages, hvis den
pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovover-
trædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6
måneder eller derover.
Stk. 3. Forevisning af en mistænkt ved direkte konfronta-
tion eller af en sigtet i en konfrontationsparade kan ske uden
for de tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2, hvis den pågæl-
dende giver samtykke hertil. Samtykket skal så vidt muligt
være skriftligt.
Stk. 4. Forevisning af en mistænkt ved direkte konfronta-
tion eller af en sigtet i en konfrontationsparade må ikke ske,
hvis det efter indgrebets formål, sagens betydning og den
krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde
den, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt ind-
greb.
Stk. 5. Afgørelser om forevisning af en mistænkt eller sig-
tet som nævnt i stk. 1-3 træffes af politiet.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden ved gennemførelse af en konfrontationspa-
rade.
§ 868. Politiet må kun offentliggøre signalement eller an-
dre oplysninger, der er egnede til at fastlægge identiteten af
en formodet gerningsmand, hvis
1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en
lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og
2) offentliggørelsen må antages at være af væsentlig be-
tydning for efterforskningen, herunder for fastlæggel-
sen af den pågældendes identitet, eller for at forebygge
yderligere lovovertrædelse.
Stk. 2. Offentliggørelse af et fotografi af den formodede
gerningsmand må kun finde sted, hvis der er begrundet mis-
tanke om, at den pågældende har begået en lovovertrædelse,
der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder el-
ler derover.
Stk. 3. Offentliggørelse som nævnt i stk. 1 og 2 må dog
ikke foretages, hvis det efter indgrebets formål, sagens be-
tydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må an-
tages at forvolde den, som det rammer, ville være et ufor-
holdsmæssigt indgreb.
Stk. 4. Afgørelse om offentliggørelse som nævnt i stk. 1
og 2 træffes af politiet.
§ 869. Er der særligt bestyrket mistanke om, at en person,
hvis identitet er politiet bekendt, har begået en lovovertræ-
delse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måne-
der eller derover, kan politiet efterlyse den pågældende gen-
nem presse, radio og fjernsyn eller ved anden form for of-
fentlig efterlysning, hvis dette må antages at være af afgø-
rende betydning for strafforfølgningens gennemførelse eller
for at forebygge yderligere lovovertrædelser af tilsvarende
grovhed.
Stk. 2. Ved efterlysning som nævnt i stk. 1 kan der gives
oplysninger om den påsigtede kriminalitet og om den sigte-
des identitet, herunder navn, stilling og bopæl. Ved efterlys-
ningen kan der tillige ske offentliggørelse af et fotografi af
den pågældende.
Stk. 3. Efterlysning må ikke foretages, hvis det efter ind-
grebets formål, sagens betydning og den krænkelse og ulem-
pe, som indgrebet må antages at forvolde den, som det ram-
mer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 4. Afgørelse om efterlysning træffes af politiet.
Kapitel 90
Indgreb over for personer under 15 år
§ 870. Politiet kan tilbageholde en mistænkt person under
15 år, hvis betingelserne i § 779, stk. 1, er opfyldt og tilba-
geholdelsens øjemed ikke kan opnås ved anvendelse af min-
dre indgribende foranstaltninger. § 779, stk. 2-5, § 783, stk.
1, og § 784 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Politiet skal snarest muligt gøre den tilbageholdte
bekendt med mistanken og tidspunktet for tilbageholdelsen.
Af rapporten skal fremgå, at denne regel er iagttaget.
116
Stk. 3. Tilbageholdelsen skal foretages så skånsomt som
muligt. Anbringelse må ikke ske i arresthus. Anbringelse i
venterum, detentionslokale el.lign. må kun ske, når det er
nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde, eller når det und-
tagelsesvis er påkrævet af hensyn til efterforskningen og an-
den anbringelse ikke er mulig.
Stk. 4. Tilbageholdelsen skal være så kortvarig som mu-
lig. Tilbageholdelsen må kun udstrækkes ud over 6 timer,
når væsentlige hensyn til efterforskningen gør dette påkræ-
vet, og må i intet tilfælde udstrækkes ud over 24 timer. An-
bringelse i venterum, detentionslokale el.lign. må dog i intet
tilfælde udstrækkes ud over 6 timer. Tidspunktet for tilbage-
holdelsen og løsladelsen skal fremgå af rapporten.
§ 871. Indgreb, som efter denne lovs kapitel 84 om ind-
greb i meddelelseshemmeligheden, observation og dataaf-
læsning m.v., kapitel 85 om legemsindgreb, kapitel 86 om
ransagning, kapitel 87 om beslaglæggelse og edition og ka-
pitel 89 om andre efterforskningsskridt kan foretages mod
personer, der er sigtede eller mistænkte, finder tilsvarende
anvendelse over for mistænkte personer under 15 år. Dette
gælder dog ikke med hensyn til optagelse af fingeraftryk og
personfotografi og udtagelse af spyt- eller blodprøve med
henblik på senere identifikation, jf. § 831, stk. 1. Politiet må
endvidere ikke opbevare personfotografi, fingeraftryk eller
andet materiale og andre oplysninger, som er tilvejebragt
ved legemsindgreb, og som vedrører mistænkte personer
under 15 år, med henblik på senere identifikation.
Stk. 2. Indgreb, som efter denne lovs kapitel 84 om ind-
greb i meddelelseshemmeligheden, observation og dataaf-
læsning m.v., kapitel 85 om legemsindgreb, kapitel 86 om
ransagning, kapitel 87 om beslaglæggelse og edition og ka-
pitel 89 om andre efterforskningsskridt kan foretages mod
personer, der ikke er sigtede eller mistænkte, finder tilsva-
rende anvendelse over for personer under 15 år.
Stk. 3. Hvis foretagelsen af et indgreb som nævnt i stk. 1
og 2 er betinget af, at den pågældende meddeler samtykke
til indgrebet, skal indehaveren af forældremyndigheden
samtykke i indgrebets foretagelse.
§ 872. Ved vurderingen af, om tilbageholdelse eller andre
straffeprocessuelle indgreb over for personer under 15 år
ville være et uforholdsmæssigt indgreb, skal der lægges
vægt på den særlige belastning, som indgrebet på grund af
den pågældendes unge alder må antages at indebære.
§ 873. Når en mistænkt person under 15 år tilbageholdes,
skal politiet snarest muligt underrette børneværnstjenesten,
med henblik på at en repræsentant for denne kommer til ste-
de. Det samme gælder, når afhøring skal ske og mistanken
angår en overtrædelse af straffeloven eller et forhold, der ef-
ter anden lov kan medføre fængselsstraf. En repræsentant
for børneværnstjenesten skal så vidt muligt have adgang til
at overvære afhøringer, der foretages af politiet.
Stk. 2. Underretning efter stk. 1 om tilbageholdelse kan
undlades, hvis tilbageholdelsen har været af ganske kort va-
righed. Underretning efter stk. 1 om afhøring kan undlades,
hvis afhøringen foretages, i direkte forbindelse med at mis-
tænkte af politiet træffes under eller i umiddelbar tilknytning
til udøvelsen af et strafbart forhold, der i almindelighed ale-
ne ville medføre straf af bøde. Giver politiets oplysninger
grundlag for at antage, at barnet kan have behov for særlig
støtte, skal underretning dog altid gives.
Stk. 3. Politiet skal snarest muligt underrette indehaveren
af forældremyndigheden over den pågældende om tilbage-
holdelsen eller afhøringen. Indehaveren af forældremyndig-
heden skal så vidt muligt have adgang til at overvære afhø-
ringen. Underretning om tilbageholdelsen eller afhøringen
kan dog udsættes og adgang til at overvære afhøringen næg-
tes, hvis dette er påkrævet af hensyn til efterforskningen el-
ler må antages at stride mod væsentlige hensyn til barnet.
Nægtes indehaveren af forældremyndigheden adgang til at
overvære en afhøring, skal politiet snarest muligt underrette
børneværnstjenesten herom, med henblik på at en repræsen-
tant for børneværnstjenesten kommer til stede.
§ 874. Efter anmodning fra forældremyndighedens inde-
haver eller fra politiet kan der beskikkes en advokat for en
person under 15 år, når den pågældende efter sagens karak-
ter og omfang må antages at have et ganske særligt behov
for advokatbistand og
1) den pågældende skal afhøres i anledning af mistanke
om en lovovertrædelse, der i almindelighed ville med-
føre fængselsstraf, eller
2) der skal iværksættes et indgreb, som efter lovens al-
mindelige regler forudsætter, at der er rejst sigtelse
mod den pågældende.
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i § 832, stk. 4, skal der
beskikkes advokat efter anmodning.
§ 875. Er der beskikket advokat for en person under 15 år
i medfør af § 874, finder reglerne i § 733, stk. 2-4, og §§
735 og 760-765 anvendelse med hensyn til den beskikkede
advokat.
Stk. 2. Om beskikkelse af advokat for mistænkte personer
under 15 år gælder de samme regler som ved beskikkelse af
forsvarer, jf. § 743.
§ 876. For mistænkte personer under 15 år uden en be-
skikket advokat finder reglerne i §§ 734 og 736 tilsvarende
anvendelse.
Tredje afsnit
Tiltale og hovedforhandling i 1. instans
Kapitel 91
Tilståelsessager
§ 877. Afgiver sigtede i et retsmøde efter § 701, stk. 3, en
uforbeholden tilståelse i en straffesag, hvor der bliver
spørgsmål om fængselsstraf, eller som i øvrigt skønnes at
være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af sær-
lig offentlig interesse, kan sagen straks fremmes til dom,
uden at der udarbejdes anklageskrift, hvis
1) tilståelsens rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt forelig-
gende oplysninger,
2) sigtede og anklageren giver samtykke,
3) retten ikke finder det betænkeligt at afgøre sagen uden
hovedforhandling og
117
4) der ikke bliver spørgsmål om anvendelse af straffelo-
vens §§ 68, 69, 70 eller 73.
Stk. 2. Inden retten afsiger dom, skal sigtede gøres be-
kendt med det forhold, tiltalen angår, og have lejlighed til at
udtale sig. Er der behov for at skaffe yderligere oplysninger
i sagen, sker dette efter reglerne i kapitel 80 og 81, og sigte-
de skal have lejlighed til at udtale sig om disse oplysninger.
Stk. 3. Er sigtede anholdt eller varetægtsfængslet under
retsmødet, skal den forsvarer, der er beskikket efter § 738,
stk. 1, nr. 1, have lejlighed til at gøre sig bekendt med sagen,
drøfte den med sigtede og udtale sig over for retten, inden
sigtede giver samtykke efter stk. 1, nr. 2. Forsvareren skal
være til stede i retten, når sigtede giver sit samtykke.
Stk. 4. Er sigtede ikke anholdt eller varetægtsfængslet
under retsmødet, skal sigtede tilbydes at få beskikket en for-
svarer, inden sigtede giver samtykke efter stk. 1, nr. 2. Hvis
der efter sigtedes ønske beskikkes en forsvarer, finder stk. 3
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Afsigelse og forkyndelse af dom sker efter de reg-
ler, som gælder for andre domme, der afsiges af byretten i
straffesager.
Stk. 6. En sag, der er omfattet af § 694, stk. 1, nr. 2, kan
ikke behandles som tilståelsessag.
Stk. 7. Oplysning om det forhold, som den pågældende
tiltales for, og om, at sigtede og anklagemyndigheden har
samtykket i, at sagen fremmes som tilståelsessag, skal tilfø-
res retsbogen. Hvis sigtede ikke ønsker at få beskikket en
forsvarer, jf. stk. 4, skal dette også tilføres retsbogen.
Stk. 8. Retten kan tillade, at sigtede deltager i et retsmøde
efter stk. 1 ved anvendelse af telekommunikation med bille-
de, hvis sigtedes tilstedeværelse i retten ikke er nødvendig
og der alene bliver spørgsmål om bøde eller fængsel indtil 1
år, konfiskation, rettighedsfrakendelse, tvangsbøder eller er-
statning. Reglen i § 239 finder tilsvarende anvendelse. En
eventuel forsvarer skal deltage i retsmødet på samme sted
som sigtede, medmindre retten finder det ubetænkeligt, at
forsvareren i stedet møder frem i retten.
§ 878. I sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes at
ville medføre højere straf end bøde, kan anklagemyndighe-
den i et bødeforelæg tilkendegive sigtede, at sagen kan afgø-
res uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtræ-
delsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven
frist at betale en i bødeforelægget angivet bøde. Fristen kan
efter anmodning forlænges af anklagemyndigheden.
Stk. 2. Reglerne i § 881, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om
krav til indholdet af anklageskrift finder tilsvarende anven-
delse på bødeforelæg.
Stk. 3. En sigtet under 18 år kan i umiddelbar forbindelse
med lovovertrædelsen vedtage en bøde uden samtykke fra
indehaveren af forældremyndigheden.
Stk. 4. Hvis sigtede vedtager bøden, bortfalder videre for-
følgning, jf. dog § 727, stk. 2, og § 879, stk. 2. Vedtagelsen
har samme gentagelsesvirkning som en dom.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om konfiska-
tion efter tilsvarende regler som i stk. 1-3. Reglen i § 727,
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 879. Har sigtede i umiddelbar forbindelse med lovover-
trædelsen vedtaget en bøde og eventuelt konfiskation, jf. §
878, er vedtagelsen ikke til hinder for, at anklagemyndighe-
den efter anmodning nedsætter bøden som følge af sigtedes
særlig lave indtægt.
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan sigtede in-
den 14 dage fra vedtagelsen tilbagekalde sin vedtagelse ved
meddelelse til politiet. Er sigtede under 18 år, kan også inde-
haveren af forældremyndigheden tilbagekalde vedtagelsen.
Stk. 3. Politiet vejleder sigtede om reglerne i stk. 1 og 2.
Er sigtede under 18 år, vejleder politiet også indehaveren af
forældremyndigheden om reglerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
vejledning efter stk. 3.
Kapitel 92
Tiltale og forberedelse af hovedforhandling i 1. instans
§ 880. Tiltalerejsning og forberedelse af hovedforhand-
ling i 1. instans sker efter reglerne i dette kapitel, medmin-
dre andet er bestemt i kapitel 94 om nævningesager eller i
kapitel 95 om sager, hvor der ikke medvirker lægdommere.
§ 881. Anklagemyndigheden rejser tiltale ved et anklage-
skrift, som skal indeholde
1) angivelse af, at sagen anlægges ved Retten på Færøer-
ne,
2) tiltaltes navn og adresse og så vidt muligt p-tal, person-
nummer el.lign. og
3) oplysninger om det forhold, der rejses tiltale for.
Stk. 2. Oplysninger efter stk. 1, nr. 3, skal omfatte
1) den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsens kende-
tegn, som de fremgår af reglen,
2) forbrydelsens navn, hvis loven indeholder angivelse
heraf,
3) straffehjemmelen,
4) en kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for,
med sådan angivelse af tid, sted, genstand, udførelses-
måde og andre nærmere omstændigheder, som er nød-
vendige for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse, og
5) i givet fald de strafforhøjelses- eller strafnedsættelses-
grunde, der vil blive påberåbt.
Stk. 3. Alternativ, herunder subsidiær, tiltale er tilladt.
Stk. 4. Anklageskriftet må ikke indeholde en fortegnelse
over beviser, der agtes ført, eller en redegørelse for sagens
retlige spørgsmål.
§ 882. Intet lagtingsmedlem kan tiltales uden Lagtingets
samtykke, medmindre medlemmet er grebet på fersk ger-
ning.
Stk. 2. For sine ytringer i Lagtinget kan intet af dets med-
lemmer uden tingets samtykke drages til ansvar uden for
samme.
§ 883. Anklagemyndigheden indleverer anklageskriftet til
retten. Ved indleveringen er straffesagen indledt ved retten.
Stk. 2. Anklagemyndigheden sender kopi af anklageskrif-
tet til tiltalte straks efter indledning af sagen. Retten skal se-
nest samtidig med forkyndelse af indkaldelse, jf. § 894, stk.
2, forkynde kopi af anklageskriftet for den pågældende.
118
Stk. 3. Anklagemyndigheden eller retten sender kopi af
anklageskriftet til forsvareren straks efter indledning af sag-
en, eller så snart forsvareren er beskikket for tiltalte.
§ 884. Inden hovedforhandlingen kan anklagemyndighe-
den berigtige angivelser i anklageskriftet eller udvide tilta-
len til andre strafbare forhold end de forhold, der er nævnt i
anklageskriftet. Berigtigelser og udvidelser sker ved indle-
vering og forkyndelse af yderligere eller nyt anklageskrift.
Stk. 2. Under hovedforhandlingen kan anklagemyndighe-
den med rettens samtykke udvide tiltalen til andre strafbare
forhold end det forhold, der er nævnt i anklageskriftet, hvis
tiltalte samtykker, eller hvis det forhold, der er spørgsmål
om at inddrage, er begået under selve hovedforhandlingen.
Udvidelsen sker efter rettens bestemmelse ved tilføjelse på
anklageskriftet eller tilførsel i retsbogen. Det samme gælder
om berigtigelser, som anklagemyndigheden under hovedfor-
handlingen foretager i anklageskriftet.
Stk. 3. Hvis tiltalte ikke samtykker i udvidelser af tiltalen,
må anklagemyndigheden rejse ny sag mod tiltalte.
§ 885. Samtidig med indleveringen af anklageskriftet eller
snarest muligt derefter skal anklagemyndigheden til retten
indlevere
1) en udskrift af de retslige undersøgelses- og bevishand-
linger, der er foretaget i sagen,
2) sagens øvrige dokumenter og andre synlige bevismidler
og
3) en fortegnelse over de beviser, som anklagemyndighe-
den ønsker at føre.
Stk. 2. Vidner og skønsmænd skal angives med navn og
adresse. Det skal endvidere i bevisfortegnelsen angives, om
de nævnte vidner og skønsmænd agtes afhørt under hoved-
forhandlingen, eller om allerede afgivne forklaringer agtes
benyttet.
Stk. 3. Polititjenestemænd, der har udført foranstaltninger
som nævnt i § 774, og polititjenestemænd med en særlig tje-
nestefunktion, hvor det af hensyn til denne særlige tjeneste-
funktion er nødvendigt at hemmeligholde identiteten, kan
betegnes med et andet navn end deres eget og uden angivel-
se af bopæl.
Stk. 4. Fængselsbetjente kan betegnes med fornavn, tje-
nestested og det identifikationsnummer, der er knyttet til an-
sættelsen.
Stk. 5. Ønskes skønsmænd udmeldt, fremsættes anmod-
ning herom til retten.
§ 886. Anklagemyndigheden skal uden ophold sende for-
svareren en kopi af bevisfortegnelsen uden angivelse af
adresser og en udskrift af de undersøgelses- og bevishand-
linger, der er foretaget i sagen. Anklagemyndigheden skal i
øvrigt så vidt muligt gøre sagens dokumenter og andre syn-
lige bevismidler tilgængelige på hensigtsmæssig og betryg-
gende måde og underrette forsvareren herom.
Stk. 2. Anklagemyndigheden kan give forsvareren pålæg
om ikke at videregive oplysninger om et vidnes bopæl eller
navn, stilling og bopæl til tiltalte, hvis anklagemyndigheden
agter at anmode retten om at bestemme, at disse oplysninger
ikke må meddeles tiltalte, jf. § 906, stk. 2. Forsvareren kan
indbringe pålægget for retten.
§ 887. Inden udløbet af den frist, som anklagemyndighe-
den har anført på anklageskriftet, skal forsvareren til retten
og til anklagemyndigheden indlevere
1) dokumenter og andre synlige bevismidler, som forsva-
reren agter at anvende, og
2) en fortegnelse over de beviser, som forsvareren agter at
føre.
Stk. 2. Retten kan efter anmodning forlænge fristen.
Stk. 3. Reglerne i § 885, stk. 2-5, finder tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 4. Hvis forsvareren vil anmode om, at et bevis, som
er opført i anklagemyndighedens bevisfortegnelse, tilveje-
bringes på anden måde, skal forsvareren skriftligt anmode
retten herom inden den frist, der er anført i anklageskriftet.
Forsvareren skal sende en kopi af anmodningen til anklage-
myndigheden.
Stk. 5. Antager forsvareren, at sagen, således som den er
anlagt, ikke kan behandles, eller at anklagemyndigheden har
overset en omstændighed, som ikke vedrører beviserne i
sagen, og som indebærer, at tiltalte ikke kan dømmes, bør
forsvareren straks gøre anklagemyndigheden opmærksom
herpå.
§ 888. En person kan ikke indkaldes som vidne, hvis op-
lysninger om personens identitet ikke indgår i sagen i med-
før af § 733, stk. 3, 1. pkt., eller § 734, stk. 2, 1. pkt., eller er
undtaget fra forsvarerens og sigtedes adgang til aktindsigt i
medfør af § 735.
§ 889. Hvis en af parterne vil modsætte sig modpartens
bevisførelse eller en anmodning efter § 885, stk. 5, eller §
887, stk. 2-5, skal parten uden ophold forelægge sagen for
retten til afgørelse. Inden retten træffer afgørelse, skal par-
terne så vidt muligt have lejlighed til at udtale sig mundtligt
eller skriftligt.
Stk. 2. Efter anmodning fra anklagemyndigheden eller
forsvareren kan retten anmode en anden byret i riget om, at
enkelte retshandlinger foretages ved denne byret, med hen-
blik på at optage bevis til brug under hovedforhandlingen.
Retten kan ligeledes efter anmodning bestemme, om tiltalte,
hvis denne er fængslet, skal bringes til et retsmøde, der skal
finde sted i en anden retskreds end den, hvor tiltalte sidder
fængslet, og om beskikkelse af forsvarer til at varetage tiltal-
tes tarv under retsmøde uden for vedkommende ret og lign.
§ 890. Ønsker nogen af parterne at gøre brug af andre be-
viser end dem, der er anført i vedkommende parts bevisfor-
tegnelse, eller vil parten frafalde at føre nogen af disse, eller
ønsker parten et bevis optaget på anden måde end anført i
bevisfortegnelsen, skal parten snarest muligt skriftligt med-
dele dette til retten og til modparten. Reglerne i §§ 885-889
finder tilsvarende anvendelse.
§ 891. Ønskes vidner eller skønsmænd afhørt inden ho-
vedforhandlingen, skal anklagemyndigheden indgive an-
modning herom til retten. Er der fare for, at et bevis ikke vil
kunne optages, hvis dette skal afvente, at reglerne i §§
119
885-889 iagttages, indgiver anklagemyndigheden uden an-
dre forberedende skridt, end omstændighederne tillader, an-
modning til retten og underretter forsvareren.
Stk. 2. Under samme betingelse og med samme forpligtel-
se som anført i stk. 1 kan forsvareren anmode om be-
vishandlinger umiddelbart over for retten, der afgør, om be-
tingelsen er opfyldt.
Stk. 3. En part kan indgive anmodning efter stk. 1 og 2 til
en anden ret end den ret, hvor hovedforhandlingen skal fin-
de sted. Parten skal i så fald snarest muligt underrette den
ret, hvor hovedforhandlingen skal finde sted.
Stk. 4. Bevisoptagelse efter stk. 1 og 2 sker efter reglerne i
kapitel 80 og 81. De nødvendige udskrifter af retsbogen om
bevisoptagelsen sendes snarest muligt til anklagemyndighe-
den og forsvareren. Udskrift af retsbogen sendes endvidere
til den ret, hvor hovedforhandlingen skal finde sted, hvis be-
visoptagelsen er sket ved en anden ret.
§ 892. Retten skal fremme enhver sag med den hurtighed,
som dens beskaffenhed kræver og tillader. Hovedforhand-
lingen skal berammes hurtigst muligt og så vidt muligt in-
den for 2 uger fra anklagemyndighedens indlevering af an-
klageskrift til retten og til et sådant tidspunkt, at sagen kan
gennemføres inden for rimelig tid. Er sigtede varetægts-
fængslet, skal hovedforhandlingen gennemføres hurtigst
muligt.
Stk. 2. Det påhviler anklagemyndigheden og forsvareren
at tilrettelægge deres virke på en sådan måde, at sagen kan
gennemføres inden for rimelig tid.
§ 893. Efter anmodning kan retten, hvis det findes hen-
sigtsmæssigt, forud for anklagemyndighedens indlevering af
anklageskrift forhåndsberamme hovedforhandling i sagen.
§ 894. Retten underretter anklagemyndigheden om tids-
punktet for hovedforhandlingen. Retten underretter endvide-
re anklagemyndigheden og tiltalte om eventuel forsvarerbe-
skikkelse.
Stk. 2. Retten sørger for, at en indkaldelse med oplysning
om tid og sted for hovedforhandlingen forkyndes for tiltalte
med mindst 4 dages varsel. Retten kan dog fastsætte et kor-
tere varsel.
Stk. 3. Er tiltalte fængslet eller anholdt, sørger anklage-
myndigheden for, at tiltalte bringes til retten.
Stk. 4. Vidner og skønsmænd, som skal afhøres under ho-
vedforhandlingen, indkaldes i tide af retten. Er et vidne
fængslet eller hensat i forvaring, sørger anklagemyndighe-
den for, at den pågældende bringes til retten.
§ 895. Retten kan efter anmodning fra anklagemyndighe-
den, forsvareren eller et vidne forud for hovedforhandlingen
træffe afgørelse om
1) nægtelse af adgang til et offentligt retsmøde for be-
stemte personer eller grupper af personer efter § 24,
stk. 3,
2) dørlukning efter § 25, stk. 1 og 3, og § 26,
3) referatforbud efter § 31,
4) navneforbud efter § 34, stk. 1,
5) hvordan og ved hvem afhøring af et barn under 15 år
eller en person, der er blevet videoafhørt, skal ske, jf. §
230, stk. 3,
6) at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne afhø-
res, jf. § 906, stk. 1, 4 eller 8,
7) at et vidnes bopæl eller navn, stilling og bopæl ikke må
oplyses for tiltalte, jf. § 906, stk. 2,
8) at en polititjenestemands navn og bopæl ikke skal op-
lyses, jf. § 906, stk. 6, eller
9) at en fængselsbetjents fulde navn eller bopæl skal op-
lyses, jf. § 906, stk. 7.
Stk. 2. Anklagemyndigheden skal senest samtidig med
indlevering af bevisfortegnelsen underrette forsvareren og
retten om, hvorvidt der foreligger sådanne spørgsmål som
nævnt i stk. 1.
§ 896. Retten kan på et hvilket som helst tidspunkt inden
hovedforhandlingen af egen drift eller efter anmodning ved
kendelse beslutte at afvise sagen helt eller delvis, hvis et el-
ler flere af sagens forhold
1) på grund af fejl må afvises under hovedforhandlingen,
2) ikke er undergivet offentlig påtale eller
3) ikke er strafbart, eller hvis straf er udelukket ved foræl-
delse eller anden lignende grund.
Stk. 2. Inden retten træffer afgørelse efter stk. 1, skal an-
klagemyndigheden have lejlighed til at udtale sig. Hvis der
er tale om en afhjælpelig mangel, skal anklagemyndigheden
have lejlighed til at afhjælpe manglen.
Stk. 3. Finder retten, at sagen ikke skal behandles under
medvirken af lægdommere, afsiger retten kendelse herom
efter om fornødent at have givet anklagemyndigheden og
forsvareren lejlighed til at udtale sig.
§ 897. Retten kan udsætte hovedforhandlingen, inden den
er begyndt, hvis dette er nødvendigt af hensyn til retten selv
eller på grund af andre omstændigheder, herunder tiltaltes
flugt, hindringer for anklagemyndigheden, tiltalte, forsvare-
ren, vidner eller skønsmænd, ændringer i tiltalen eller an-
meldelse af nye beviser.
Stk. 2. En part, der ønsker hovedforhandlingen udsat efter
stk. 1, skal snarest muligt anmode retten herom.
§ 898. Retsmøder, som afholdes inden hovedforhandlin-
gen, er ikke offentlige. Reglerne i § 766 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Anmodninger til retten, som ikke fremsættes
mundtligt i et retsmøde, indleveres skriftligt til retten. Er til-
talte fængslet, kan tiltaltes henvendelse til retten fremsættes
over for fængselsbestyreren, som skal gøre notat herom i en
dertil indrettet bog. Udskrift sendes uden ophold til retten og
i de i §§ 887 og 890 omhandlede tilfælde også til anklage-
myndigheden.
§ 899. Retten kan, hvis det findes hensigtsmæssigt, ind-
kalde parterne til et forberedende retsmøde med henblik på
sagens nærmere tilrettelæggelse. På mødet kan der behand-
les spørgsmål af betydning for sagens fremme, herunder
eventuelle forberedelsesskridt, der skal foretages inden ho-
vedforhandlingen, tvister om bevisførelsen og hovedfor-
handlingens tilrettelæggelse. På mødet kan også parternes
120
stilling til sagens faktiske og retlige omstændigheder søges
fastlagt, herunder hvilke omstændigheder der ikke bestrides,
og hvilke omstændigheder der skal føres bevis for.
Stk. 2. Afholdelse af møde efter stk. 1, før anklagemyn-
digheden har indleveret anklageskrift til retten, kan kun ske
efter anmodning fra en part.
Stk. 3. Retten kan anmode parterne om inden for en frist
fastsat af retten at redegøre skriftligt for deres hovedsyns-
punkter i sagen eller deres synspunkter vedrørende spørgs-
mål, der kan behandles på et møde efter stk. 1.
§ 900. I særlige tilfælde, hvor retten under hensyn til sa-
gens beskaffenhed finder det hensigtsmæssigt, kan den på-
lægge anklagemyndigheden at fremsende en skriftlig fore-
læggelse til retten inden en nærmere fastsat frist. Retten fast-
sætter endvidere en frist for forsvarernes eventuelle be-
mærkninger hertil. Er der sket skriftlig forelæggelse, skal
parterne give en mundtlig sammenfatning heraf i retten.
Kapitel 93
Hovedforhandling i 1. instans
§ 901. For hovedforhandling i straffesager i 1. instans
gælder reglerne i dette kapitel, medmindre andet er bestemt i
kapitel 94 om nævningesager eller i kapitel 95 om sager, i
hvilke der ikke medvirker lægdommere.
§ 902. Anklageren og den beskikkede forsvarer skal være
til stede under hele hovedforhandlingen, indtil sagen er op-
taget til dom. Det er dog ikke udelukket, at forskellige per-
soner udfører anklagerens eller den beskikkede forsvarers
hverv i sagen.
Stk. 2. Rettens formand kan tillade, at en beskikket for-
svarer ikke er til stede i retten under behandlingen af for-
hold, der klart ikke angår den pågældende forsvarers klient.
Stk. 3. Udebliver anklageren enten ved hovedforhandlin-
gens begyndelse eller i løbet af denne, udsættes sagen. Det
samme gælder, når den beskikkede forsvarer udebliver, eller
når den valgte forsvarer ikke møder, medmindre omstændig-
hederne måtte gøre det muligt at beskikke en forsvarer, som
straks kan udføre hvervet.
§ 903. Medmindre andet er bestemt i loven, skal tiltalte
personligt være til stede i retten under hele hovedforhandlin-
gen, indtil sagen er optaget til dom. Rettens formand kan
dog tillade tiltalte at forlade retten, før sagen er optaget til
dom, hvis det findes ubetænkeligt, at tiltalte ikke er til stede.
§ 904. Retten kan tillade, at tiltalte deltager i hovedfor-
handlingen ved anvendelse af telekommunikation med bille-
de, hvis tiltaltes tilstedeværelse i retten ikke er nødvendig og
der alene bliver spørgsmål om bøde eller fængsel indtil 1 år,
konfiskation, rettighedsfrakendelse, tvangsbøder eller erstat-
ning.
Stk. 2. Skal tiltalte afgive forklaring, finder reglen i § 239
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Har retten givet tilladelse som nævnt i stk. 1, skal
forsvareren deltage i retsmødet på samme sted som tiltalte,
medmindre retten finder det ubetænkeligt, at forsvareren i
stedet møder frem i retten.
§ 905. Udebliver tiltalte ved begyndelsen eller i løbet af
hovedforhandlingen, og kan den pågældende ikke straks
bringes til stede, udsættes sagen, medmindre retten beslutter
at fremme hovedforhandlingen helt eller delvis efter stk. 2
og 3.
Stk. 2. Er tiltalte udeblevet trods lovlig indkaldelse og
uden oplyst lovligt forfald, kan retten bestemme, at der skal
ske afhøring af vidner og skønsmænd, der er mødt, hvis ret-
ten finder, at dette er foreneligt med hensynet til tiltalte, og
hvis udsættelse af afhøringen vil være til væsentlig ulempe
for de mødte eller medføre væsentlig udsættelse af sagen.
Afhøring kan dog kun ske, hvis tiltaltes forsvarer er mødt.
Stk. 3. En hovedforhandling skal, hvis anklagemyndighe-
den fremsætter begæring herom, fremmes til dom i tiltaltes
fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nød-
vendig,
1) når tiltalte er undveget, efter at anklageskriftet er for-
kyndt for den pågældende,
2) når tiltalte efter at være mødt ved sagens begyndelse
har forladt retten uden rettens tilladelse,
3) når der under sagen alene er spørgsmål om ubetinget
fængselsstraf i 1 år eller derunder, konfiskation, rettig-
hedsfrakendelse eller erstatning og tiltalte har givet
samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen,
4) når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget
fængsel i 6 måneder eller andre retsfølger end konfi-
skation, førerretsfrakendelse eller erstatning, eller
5) når retten skønner, at behandlingen af sagen utvivlsomt
vil føre til tiltaltes frifindelse.
Stk. 4. Medmindre tiltalte har samtykket heri, kan hoved-
forhandlingen kun gennemføres i medfør af stk. 3, nr. 4,
hvis tiltalte har været lovligt indkaldt og det af indkaldelsen
fremgår, at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan med-
føre, at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår.
§ 906. Rettens formand kan uden for de tilfælde, der er
nævnt i stk. 2, nr. 2, beslutte, at tiltalte skal forlade retsloka-
let, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne
grunde taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke
kan opnås.
Stk. 2. Retten kan, hvis det må antages at være uden be-
tydning for tiltaltes forsvar, på anmodning bestemme,
1) at et vidnes bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis af-
gørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det, eller
2) at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke må oplyses for
tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør
det påkrævet.
Stk. 3. Afgørelse efter stk. 2 træffes på grundlag af en
samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder even-
tuelle oplysninger om vidnets forudgående tilknytning til til-
talte og oplysninger om sagens karakter.
Stk. 4. Er det truffet bestemmelse efter stk. 2, nr. 2, kan
retten yderligere bestemme, at tiltalte skal forlade retsloka-
let, mens vidnet afhøres.
Stk. 5. En polititjenestemand, der har udført foranstaltnin-
ger som nævnt i § 774, kan afgive forklaring uden at oplyse
sit navn og sin bopæl.
121
Stk. 6. Rettens formand kan bestemme, at navn og bopæl
på en polititjenestemand, der afgiver forklaring som vidne,
ikke skal oplyses, hvis afgørende hensyn til vidnets særlige
tjenestefunktion taler for det og oplysningerne må antages at
være uden betydning for tiltaltes forsvar.
Stk. 7. En fængselsbetjent kan afgive forklaring uden at
oplyse navn og bopæl, medmindre rettens formand bestem-
mer, at oplysningerne må antages at have betydning for til-
taltes forsvar. I stedet oplyses den pågældendes fornavn og
tjenestested og det identifikationsnummer, der er knyttet til
ansættelsen.
Stk. 8. Rettens formand kan bestemme, at tiltalte skal for-
lade retslokalet, når en polititjenestemand, der har udført
foranstaltninger som nævnt i § 774, eller en polititjeneste-
mand med en særlig tjenestefunktion afhøres, hvis dette er
påkrævet af hensyn til hemmeligholdelsen af polititjeneste-
mandens identitet og det må antages at være uden væsentlig
betydning for tiltaltes forsvar.
Stk. 9. Rettens formand afgør, om tiltalte skal forlade rets-
lokalet under den forudgående forhandling om anmodninger
fremsat efter stk. 2, 4 og 6-8.
Stk. 10. Når tiltalte som følge af en beslutning efter stk. 1,
4 eller 8, ikke har overværet afhøringen af et vidne eller en
medtiltalt, skal tiltalte, når denne på ny kommer til stede i
retslokalet, have oplysning om, hvem der har afgivet forkla-
ring i tiltaltes fravær, og om indholdet af forklaringen, for så
vidt den angår tiltalte. Retten afgør, om gengivelsen af for-
klaringen skal ske, før eller efter at tiltalte selv har afgivet
forklaring. Oplysning om vidnets bopæl eller navn, stilling
og bopæl skal dog ikke meddeles tiltalte, hvis retten har
truffet bestemmelse om hemmeligholdelse efter stk. 2, nr. 1
eller 2. Oplysning om en polititjenestemands navn og bopæl
skal endvidere ikke meddeles tiltalte, hvis retten har truffet
bestemmelse om hemmeligholdelse efter stk. 6. Oplysning
om en fængselsbetjents fulde navn og bopæl skal endvidere
ikke meddeles tiltalte, medmindre rettens formand har truf-
fet bestemmelse om, at oplysningerne må antages at have
betydning for tiltaltes forsvar efter stk. 7.
Stk. 11. Afgørelse om hemmeligholdelse af et vidnes
navn, stilling og bopæl, jf. stk. 2, nr. 2, og stk. 4, eller en po-
lititjenestemands navn og bopæl, jf. stk. 6 og 8, eller om
meddelelse af oplysninger om en fængselsbetjents fulde
navn eller bopæl, jf. stk. 7, træffes ved kendelse. I kendelsen
anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det
støttes, at betingelserne for hemmeligholdelse er opfyldt.
Kendelsen kan til enhver tid omgøres. Rettens afgørelse ef-
ter stk. 2, nr. 2, og stk. 4 og 6-8 kan kæres.
§ 907. Når tiltalte fjernes fra retssalen i henhold til § 193,
kan forhandlingen fortsættes, hvis rettens formand ikke fin-
der en udsættelse nødvendig.
Stk. 2. Tiltalte skal, så snart tiltaltes adfærd gør det mu-
ligt, på ny føres ind i retslokalet. Rettens formand skal oply-
se tiltalte om, hvad der er sket i tiltaltes fravær. Tiltalte skal
endvidere, hvis det på dette tidspunkt af sagen endnu er mu-
ligt, have adgang til at udtale sig om det, der er kommet
frem.
§ 908. Når hovedforhandlingen er begyndt, fortsættes den
så vidt muligt uafbrudt, indtil retten har truffet endelig afgø-
relse i sagen.
Stk. 2. Har hovedforhandlingen været afbrudt, bestemmer
rettens formand, om og i hvilket omfang det, der allerede er
foretaget, skal gentages, når hovedforhandlingen genopta-
ges.
§ 909. Hvis en udsættelsesgrund indtræder, mens hoved-
forhandlingen er udsat, skal den, der ønsker udsættelse, sna-
rest muligt underrette rettens formand, for at denne kan be-
stemme, om sagen skal udsættes yderligere. Hvis sagen ud-
sættes, giver retten meddelelse til alle, der berøres af udsæt-
telsen.
§ 910. Rettens formand indleder hovedforhandlingen med
at oplyse, hvilken sag retten skal behandle. Derefter sikrer
retten sig tiltaltes identitet.
§ 911. Anklageren oplæser anklageskriftet, hvorefter ret-
tens formand gør tiltalte bekendt med, at tiltalte ikke har
pligt til at udtale sig.
Stk. 2. Rettens formand spørger tiltalte, om denne kan er-
kende sig skyldig i eller nægter de forhold, som tiltalen an-
går.
Stk. 3. Retten kan pålægge anklageren at forelægge sagen.
§ 912. Hvis der opstår spørgsmål om, hvorvidt der fore-
ligger fejl, som indebærer, at sagen ikke kan behandles, eller
om, hvorvidt sagen er undergivet offentlig påtale, kan ho-
vedforhandlingen begrænses til dette punkt, indtil spørgsmå-
let er afgjort.
Stk. 2. Det samme gælder, hvis der rejses spørgsmål om,
hvorvidt et forhold i anklageskriftet overhovedet er strafbart,
eller om, hvorvidt straf er udelukket på grund af forældelse
eller af anden lignende grund. Er retten enig, kan den straks
afsige frifindelsesdom.
Stk. 3. Retten bør, hvor det kan ske, tillade afhjælpning af
fejl, der hindrer, at sagen kan behandles. Retten kan udsætte
hovedforhandlingen med henblik på denne afhjælpning.
Hvis fejlen kun skal tages i betragtning, når den gøres gæl-
dende af tiltalte, må tiltalte gøre indsigelse, så snart der er
lejlighed til det.
Stk. 4. Selv om retten inden hovedforhandlingen har næg-
tet at imødekomme en anmodning om afvisning af sagen ef-
ter § 896, kan spørgsmålet rejses på ny under hovedforhand-
lingen.
§ 913. Bevisførelsen indledes med, at rettens formand
spørger, om tiltalte er villig til at afgive forklaring. I bekræf-
tende fald bestemmer formanden, på hvilket tidspunkt under
bevisførelsen forklaringen skal afgives.
Stk. 2. Når tiltalte afgiver forklaring, sker det, ved at an-
klageren stiller tiltalte spørgsmål om sagen. Derefter kan
forsvareren stille spørgsmål til tiltalte. Anklageren, forsvare-
ren og enhver af dommerne, nævningerne, domsmændene
og de sagkyndige retsmedlemmer, jf. § 919, kan stille yder-
ligere spørgsmål til tiltalte.
122
Stk. 3. Hvis tiltalte afgiver en fuldstændig tilståelse, afgør
retten, om og i hvilken udstrækning yderligere bevisførelse
skal finde sted.
§ 914. Retten kan beslutte at afslutte bevisførelsen enten i
det hele eller om et enkelt punkt, inden alle beviserne er
fremført. Retten kan endvidere beslutte at genoptage en slut-
tet bevisførelse.
Stk. 2. Hvis sagen omfatter flere lovovertrædelser, kan
rettens formand lade hovedforhandlingen og rettens afgørel-
se af skyldsspørgsmålet foregå særskilt for hver enkelt lov-
overtrædelse.
§ 915. Bevisførelsen foregår i øvrigt først fra anklage-
myndighedens og derefter fra forsvarerens side. Beviser,
som retten af egen drift beslutter at føre, fremføres på det
tidspunkt, som rettens formand bestemmer. Inden en part fø-
rer beviser, kan parten i korthed angive, hvilke beviser par-
ten ønsker at føre, og hvad parten vil godtgøre med beviser-
ne.
§ 916. Anklagemyndighedens vidner afhøres først af an-
klageren og derefter af forsvareren. Forsvarets vidner afhø-
res først af forsvareren eller af tiltalte og derefter af anklage-
ren. Rettens formand kan træffe bestemmelse om en anden
rækkefølge.
Stk. 2. Efter hvert enkelt vidnes forklaring og efter ethvert
andet bevis har tiltalte adgang til at afgive forklaring, hvis
beviset giver anledning til dette.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for afhø-
ring af skønsmænd.
§ 917. Rettens formand er berettiget og forpligtet til at
stille spørgsmål til den, som afhøres, når som helst der i
sandhedens interesse er grund til dette.
§ 918. Vidner og skønsmænd, som afhøres efter rettens
beslutning af egen drift i medfør af § 923, stk. 3, afhøres af
rettens formand. Denne kan dog overlade afhøringen til par-
terne.
Stk. 2. Sker afhøringen ved rettens formand, kan parterne
anmode om, at der stilles yderligere spørgsmål. Rettens for-
mand kan overlade det til parterne selv at stille sådanne en-
kelte spørgsmål.
§ 919. En dommer, nævning eller domsmand eller et sag-
kyndigt retsmedlem er berettiget til at stille spørgsmål til
vidner eller skønsmænd efter at have fået ordet af rettens
formand.
§ 920. Dokumenter, der påstås at have været genstand for
eller at være frembragt ved forbrydelsen eller at have været
brugt eller bestemt til dens udførelse, eller som yder umid-
delbar oplysning om gerningen eller tiltaltes forhold til den-
ne, skal oplæses, når bevisførelsen kræver det.
Stk. 2. Følgende dokumenter kan benyttes som bevismid-
ler under hovedforhandlingen og skal da oplæses:
1) Tilførsler til retsbøger om ransagninger, beslaglæggel-
ser, besigtigelser og syns- og skønsforretninger, som er
foretaget uden for hovedforhandlingen, og erklæringer
til retten fra skønsmænd,
2) tilførsler til retsbøger om forklaringer, som tiltalte har
afgivet om sigtelsen, når tiltalte enten nu nægter at af-
give forklaring eller den nu afgivne forklaring afviger
fra den tidligere, eller når tiltalte er udeblevet, jf. § 905,
3) tilførsler til retsbøger om forklaringer, som vidner eller
skønsmænd har afgivet, når disse personer enten er dø-
de eller af anden grund ikke kan afhøres på ny eller de i
medfør af § 221, jf. § 252, er afhørt ved en anden ret
end den, der nu behandler sagen, eller de er afhørt,
uden at tiltalte har været til stede, jf. § 905, stk. 2, eller
når den nu afgivne forklaring afviger fra den tidligere,
eller når et vidne nægter at afgive forklaring og tvangs-
midler efter § 225 ikke bør anvendes eller forgæves er
anvendt,
4) tilførsler til retsbøger om forklaringer og erklæringer
afgivet af medlemmer af kongehuset, diplomater eller
andre, der er fritaget for retsforfølgning, hvis de pågæl-
dende ikke møder i retten under hovedforhandlingen,
5) erklæringer og vidnesbyrd, som er udstedt i medfør af
et offentligt hverv, herunder udskrifter af tiltaltes tidli-
gere straffedomme, og
6) tilførsler til politiets rapporter om forklaringer, som til-
talte har afgivet til politiet om sigtelsen, når forsvareren
begærer det, i sager, der fremmes i tiltaltes fravær i
medfør af § 905, stk. 3, nr. 4.
Stk. 3. Retten kan bestemme, at mundtlig afhøring af
skønsmændene helt eller delvis skal træde i stedet for oplæs-
ning af disses forklaringer eller skriftlige erklæringer efter
stk. 2, nr. 1.
Stk. 4. Uden for de nævnte tilfælde kan dokumenter, som
indeholder erklæringer eller vidnesbyrd, kun benyttes som
bevismidler, hvis retten undtagelsesvis tillader dette. Uden-
retslige erklæringer om tiltaltes tidligere vandel må under
ingen omstændigheder benyttes.
Stk. 5. Et vidnes forklaring til politirapport kan herudover
efter rettens bestemmelse benyttes som bevismiddel, hvis
parterne er enige herom og vidnet ville være forpligtet til at
afgive forklaring, hvis den pågældende var blevet indkaldt
som vidne i retten.
Stk. 6. Retten kan efter høring af parterne beslutte, at op-
læsning af omfattende sagkyndige erklæringer eller andre
dokumenter i sagen kan undlades. Retsformanden skal i så
fald sikre, at rettens medlemmer gennemlæser disse doku-
menter. Det skal fremgå af retsbogen, hvilke af de fremlagte
bilag der er behandlet efter denne bestemmelse. Retten kan
bestemme, at der helt eller delvis skal gives en mundtlig
sammenfatning i retten af dokumenter, hvor oplæsning er
undladt.
§ 921. En videoafhøring efter § 762 eller § 230, stk. 3,
kan anvendes som bevis under hovedforhandlingen.
§ 922. Oplæsning af tilførsler til retsbøger om forklarin-
ger afgivet af tiltalte, vidner eller skønsmænd, fordi de nu
afgivne forklaringer er i uoverensstemmelse med de tidlige-
re afgivne, bør kun finde sted, når den pågældende har haft
lejlighed til at udtale sig sammenhængende om det, som af-
høringen vedrører, og der er stillet de yderligere spørgsmål,
som den pågældende forklaring giver anledning til.
123
Stk. 2. Når dokumenter, der er nævnt i § 920, stk. 2, nr. 2
og 3, oplæses, skal grunden meddeles af rettens formand og
tilføres retsbogen.
§ 923. Bevis, som er til stede, kan ikke nægtes ført med
den begrundelse, at beviset ikke er anmeldt i så god tid, at
modparten har haft tilstrækkelig tid til at forberede sig. Er
dette imidlertid ikke sket, og udsætter retten ikke af den
grund bevisførelsen til et senere tidspunkt, kan modparten,
efter at beviset er ført, forlange en passende udsættelse. Ret-
ten kan dog nægte udsættelse, hvis beviset er uden betyd-
ning for sagen eller en udsættelse i øvrigt ikke vil tjene no-
get berettiget formål.
Stk. 2. Retten kan udsætte sagen med henblik på at føre
bevis, som ikke er til stede, når retten finder, at bevisførel-
sen er ønskelig for sagens oplysning.
Stk. 3. Retten kan, når den anser det for nødvendigt for sa-
gens fuldstændige oplysning, beslutte, at beviser skal føres,
som ingen af parterne har ønsket ført, eller som den, der har
anmeldt beviset, har erklæret at ville frafalde. Retten kan i
den anledning udsætte sagen. De foranstaltninger, som er
nødvendige for at gennemføre bevisførelsen, træffes af ret-
ten eller efter dens pålæg af anklagemyndigheden.
Stk. 4. Retten kan foretage besigtigelse af personer, gen-
stande og lokaliteter, når det findes nødvendigt eller hen-
sigtsmæssigt for sagens oplysning. Besigtigelser skal over-
væres af de personer, som ellers skal være til stede under
hovedforhandlingen.
§ 924. Rettens afgørelse i anledning af uenighed mellem
parterne om bevisførelsen eller indsigelser fra vidner eller
skønsmænd træffes efter anmodning ved kendelse.
§ 925. Inden retten afsiger dom eller kendelse under ho-
vedforhandlingen, skal parterne have lejlighed til at udtale
sig. Tiltalte har altid det sidste ord.
§ 926. Når bevisførelsen er sluttet, får først anklageren og
derefter forsvareren og tiltalte ordet for at udtale sig om be-
visførelsens resultat og om de retlige spørgsmål i sagen
(proceduren). Når proceduren er afsluttet, optages sagen til
dom.
§ 927. Parterne kan med rettens tilladelse helt eller delvis
indlevere proceduren skriftligt til retten. I så fald skal parter-
ne give en mundtlig sammenfatning af proceduren i retten.
Stk. 2. Retten kan i særlige tilfælde, hvor det under hen-
syn til sagens beskaffenhed findes hensigtsmæssigt, pålægge
anklageren og forsvareren i forbindelse med proceduren at
afgive en skriftlig oversigt over procedurens indhold med en
angivelse af de hovedsynspunkter, der gøres gældende.
§ 928. Retten kan bestemme, at skyldsspørgsmålet skal
behandles og afgøres først.
§ 929. Ved afgørelsen af, om noget er bevist eller ikke,
tages alene hensyn til de beviser, som er ført under hoved-
forhandlingen. Rettens bedømmelse af bevisernes vægt er
ikke bundet ved lovregler.
§ 930. Ved afstemninger har hver dommer og hver doms-
mand 1 stemme. I sager, der behandles efter § 9, stk. 8, har,
hvis undtagelsesvis kun 1 dommer medvirker, denne 2 stem-
mer. På samme måde har hver domsmand 1½ stemme, hvis
der undtagelsesvis kun medvirker 2 domsmænd.
Stk. 2. Ved afstemning skal skyldsspørgsmålet sondres fra
spørgsmålet om straffen og bringes til afstemning først.
Stemmes der særskilt om strafforhøjelses- eller strafnedsæt-
telsesgrunde, bliver stemmerne fra de medlemmer af retten,
som har erklæret sig mod tiltaltes skyld, men er forblevet i
mindretal, at regne til gunst for tiltalte.
§ 931. Hovedforhandlingen afsluttes ved rettens dom i
sagen. Sagen betragtes dog som verserende ved retten, indtil
dommens fuldbyrdelse kan begynde, eller i tilfælde af anke
indtil anklagemyndigheden har indbragt sagen for landsret-
ten.
§ 932. Dommen skal, for så vidt den ikke går ud på sa-
gens afvisning, enten domfælde eller frifinde.
Stk. 2. Frifindelse skal ske, når
1) forholdet ikke er undergivet offentlig påtale,
2) forfølgningen opgives,
3) forholdet er forældet eller
4) tiltalte ikke findes skyldig.
Stk. 3. Retten kan ikke domfælde for noget forhold, der
ikke omfattes af tiltalen.
Stk. 4. Derimod er retten ikke udelukket fra at henføre det
påtalte forhold under en anden straffebestemmelse end den,
anklagemyndigheden har påstået anvendt. Retten kan også
fravige tiltalen med hensyn til de med lovovertrædelsen for-
bundne biomstændigheder (tid og sted m.v.). Dette kan dog
kun ske, hvis retten med sikkerhed skønner, at tiltalte også
under forudsætning af sådan afvigelse fra tiltalen har haft
fyldestgørende adgang til forsvar. Finder retten, at dette ikke
er tilfældet, eller nærer den tvivl i så henseende, skal den,
inden dens afvigende bedømmelse lægges til grund for dom-
fældelsen, give parterne lejlighed til at udtale sig og efter
omstændighederne udsætte sagen i det tidsrum, der er nød-
vendigt for at varetage forsvaret.
§ 933. Domfældes tiltalte, skal retten i begrundelsen for
dommen angive
1) de omstændigheder, som anses for bevist og lægges til
grund for domfældelsen,
2) den regel, der er overtrådt, og
3) straffehjemmelen.
Stk. 2. Frifindes tiltalte, skal retten i begrundelsen angive
1) de omstændigheder, som er en betingelse for straf, og
som anses for at mangle eller for ikke at være bevist,
eller
2) de strafudelukkende omstændigheder, som anses for at
foreligge, og
3) de lovbestemmelser, der er anvendt.
Stk. 3. Dommen skal endvidere indeholde en begrundelse
for et eventuelt mindretals opfattelse. Reglerne i stk. 1 og 2
finder tilsvarende anvendelse på denne begrundelse.
§ 934. Der er tavshedspligt med hensyn til oplysninger
om rettens rådslagning og afstemning, jf. straffelovens §§
152 og 152 c-152 f.
124
Kapitel 94
Nævningesager
§ 935. Anklagemyndigheden udarbejder en ekstrakt af
sagen, som skal indeholde de dokumenter, der er nævnt i §
885, stk. 1, og § 887, stk. 1. Anklagemyndigheden sender
ekstrakten til retten og forsvareren så vidt muligt senest 2
uger før hovedforhandlingen. Sorenskriveren fastsætter an-
tallet af ekstrakter.
§ 936. Nævningerne indtager deres pladser i retslokalet i
den rækkefølge, hvori de er udtaget, jf. § 111.
§ 937. Når nævningerne har indtaget deres pladser, udle-
verer anklageren en ekstrakt til hver af nævningerne. Eks-
trakterne må ikke benyttes uden for retslokalet, før voterin-
gen begynder.
§ 938. Rettens formand påminder nævningerne om, at de
ikke må have samtale eller forbindelse med nogen uden for
retslokalet om sagen, indtil dommen er afsagt, og at de i
retslokalet ikke må have forbindelse eller samtale med andre
end dommerne.
Stk. 2. Rettens formand foreholder nævningerne, at de på
ære og samvittighed skal love opmærksomt som nævninger
at følge forhandlingen i retten og dømme således, som de
hver især finder rigtigt efter loven og beviserne i sagen. Her-
på svarer nævningerne hver for sig stående: »Det lover jeg
på ære og samvittighed.«
Stk. 3. Indsigelser, der går ud på, at nævningerne ikke på
behørig måde har aflagt løfte, skal fremsættes, før anklage-
ren redegør nærmere for tiltalen.
§ 939. Inden bevisførelsen og proceduren om skylds-
spørgsmålet redegør anklageren nærmere for tiltalen (fore-
læggelsen).
Stk. 2. Reglerne i § 904, § 920, stk. 6, og § 927 finder ik-
ke anvendelse i nævningesager.
§ 940. Når proceduren om skyldsspørgsmålet er afsluttet,
får tiltalte ordet, hvorefter sagen optages til kendelse om
dette spørgsmål. Rådslagning og afstemning foretages af
nævningerne og dommerne i fællesskab under ledelse af ret-
tens formand.
Stk. 2. Ved afgørelsen af skyldsspørgsmålet skal der ses
bort fra, om tiltalte på gerningstidspunktet befandt sig i en
tilstand som nævnt i straffelovens § 16.
Stk. 3. Ved afstemningen om skyldsspørgsmålet har hver
dommer og hver nævning 1 stemme. Nævningerne afgiver
deres stemme først, idet retsformanden afkræver hver enkelt
nævning dennes stemme i den rækkefølge, hvori nævninger-
ne er udtaget. Dernæst stemmer dommerne, således at rets-
formanden afgiver sin stemme sidst.
Stk. 4. En afgørelse af skyldsspørgsmålet, der er ugunstig
for tiltalte, kan kun vedtages med mindst 4 stemmer fra
nævningerne og mindst 2 stemmer fra dommerne.
Stk. 5. Det skal fremgå af kendelsen om skyldsspørgsmå-
let, hvor mange henholdsvis nævninger og dommere der har
stemt for henholdsvis frifindelse og domfældelse. Kendelsen
skal endvidere indeholde en begrundelse for resultatet og,
hvis der ikke er enighed, for eventuelle mindretals syns-
punkter. Reglen i § 933 finder tilsvarende anvendelse med
hensyn til begrundelse af kendelsen.
Stk. 6. Kendelsen, der skal foreligge i skriftlig form, afsi-
ges i et offentligt retsmøde. Kendelsen skal udleveres til til-
talte, anklager og forsvarer inden eventuel forhandling om
fastsættelse af sanktionen.
§ 941. Hvis rettens kendelse efter § 940 går ud på, at til-
talte ikke er skyldig, afsiger retten straks frifindelsesdom.
§ 942. Hvis tiltalte ved rettens kendelse efter § 940 er fun-
det skyldig, får først anklageren og derefter forsvareren og
tiltalte ordet for at udtale sig om sanktionen og andre punk-
ter, der ikke tidligere har været grund til at inddrage i for-
handlingen. Parterne skal endvidere have lejlighed til at føre
de beviser, som er nødvendige i den forbindelse. Parternes
udtalelser må ikke rejse tvivl om spørgsmål, som er afgjort
ved rettens kendelse om skyldsspørgsmålet.
§ 943. Når forhandlingen om sanktionen er afsluttet, får
tiltalte ordet, hvorefter sagen optages til dom. Nævninger og
dommere træder på ny sammen til rådslagning og afstem-
ning om fastsættelse af sanktionen under ledelse af rettens
formand.
Stk. 2. Ved afstemningen om sanktionsspørgsmålet har
hver nævning 1 stemme, mens dommerne tilsammen har li-
ge så mange stemmer som nævningerne. Dommerne har
indbyrdes lige mange stemmer, medmindre der undtagelses-
vis kun medvirker 5 nævninger. I så fald har den efter em-
bedsalder yngste dommer 1 stemme mindre end de øvrige,
medmindre der undtagelsesvis kun medvirker 2 dommere.
Stk. 3. Ved afgørelsen af sanktionen stemmer skiftevis 2
nævninger og 1 dommer, således at nævningerne stemmer
først, og retsformanden sidst. I øvrigt finder reglerne i §§
257 og 258 tilsvarende anvendelse på rettens rådslagning og
afstemning. Ved lige stemmetal gælder med hensyn til straf-
udmålingen det for tiltalte gunstigste resultat.
Stk. 4. Et eventuelt spørgsmål om, hvorvidt tiltalte på ger-
ningstidspunktet befandt sig i en tilstand som nævnt i straf-
felovens § 16, afgøres efter reglerne i stk. 1-3 inden afgørel-
sen af sanktionsspørgsmålet. Er der stemmelighed om, hvor-
vidt tiltalte er omfattet af straffelovens § 16, er retsforman-
dens stemme afgørende.
Kapitel 95
Straffesager, i hvilke der ikke medvirker lægdommere
§ 944. Hvis sigtede er til stede i retten, kan anklagemyn-
digheden med rettens tilladelse rejse tiltale mundtligt til rets-
bogen, og hovedforhandlingen kan foretages med det
samme.
Stk. 2. I andre tilfælde rejser anklagemyndigheden tiltale
ved et anklageskrift, der skal opfylde kravene i § 881.
§ 945. Anklagemyndigheden indleverer anklageskriftet til
retten. Ved indleveringen er straffesagen indledt ved retten.
Når anklageskriftet er indleveret, fastsætter retten tid og sted
for hovedforhandlingen, medmindre sagen behandles efter §
946 eller straks afvises efter § 896.
125
Stk. 2. Retten forkynder en indkaldelse til hovedforhand-
lingen for tiltalte med mindst 4 dages varsel. Retten kan dog
fastsætte et kortere varsel. Ved forkyndelsen skal der udle-
veres en kopi af anklageskriftet til tiltalte.
Stk. 3. Indkaldelsen skal angive
1) tid og sted for hovedforhandlingen, og
2) at tiltaltes udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan
medføre, at tiltalte anholdes, jf. § 782, eller at tiltalte
dømmes for de forhold, som tiltalen angår, uden mulig-
hed for anke, jf. §§ 905 og 952.
Stk. 4. Forkyndelse kan undlades, når der under sagen ik-
ke er spørgsmål om højere straf end bøde, jf. dog stk. 5. I så
fald sender retten indkaldelsen og en kopi af anklageskriftet
til tiltalte senest 2 uger før hovedforhandlingen.
Stk. 5. I bødesager, hvor der er fremsat erstatningskrav,
skal tilsigelse dog forkyndes for tiltalte.
Stk. 6. Retten bestemmer, om vidner straks skal indkaldes,
og om der skal træffes andre foranstaltninger med hensyn til
bevisførelse. Ved tiltaltes møde i retten skal tiltalte have lej-
lighed til at angive de beviser, som tiltalte ønsker at føre.
§ 946. Retten kan uden afholdelse af retsmøde behandle
sager, hvor der er udstedt bødeforelæg, hvis
1) det i bødeforelægget er angivet, at den pågældende,
hvis bødeforelægget ikke vedtages, eller hvis vedtagel-
sen tilbagekaldes, jf. § 879, stk. 2, uden yderligere var-
sel kan blive dømt for det forhold, som bødeforlægget
angår, uden mulighed for anke, jf. § 952, medmindre
den pågældende inden for den frist, der er fastsat i bø-
deforelægget, har anmodet om, at sagen behandles ved
et retsmøde, og
2) den pågældende ikke rettidigt har fremsat anmodning
som nævnt i nr. 1.
§ 947. Når der ikke under sagen er spørgsmål om højere
straf end bøde, skal retten, medmindre omstændighederne
taler imod det, behandle sagen, som om tiltalte har tilstået
det forhold, som den pågældende er tiltalt for, hvis tiltalte
1) udebliver fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt
forfald,
2) nægter at afgive forklaring eller
3) har undladt at anmode om retsmøde, jf. § 946.
Stk. 2. En dom efter stk. 1 kan udfærdiges ved en påteg-
ning på anklageskriftet.
Stk. 3. Hvis der i en sag, hvor der ikke er spørgsmål om
højere straf end bøde, for tiltalte møder en person, der har
skriftlig fuldmagt fra tiltalte og er villig til at meddele de
nødvendige oplysninger, kan retten modtage den mødtes
forklaringer og erklæringer og lægge dem til grund for afgø-
relsen, som om de var afgivet af tiltalte selv.
Stk. 4. Skal der afhøres vidner indkaldt af tiltalte i en sag,
hvor hverken tiltalte eller en forsvarer er mødt, afhøres vid-
nerne af retten.
§ 948. Møder tiltalte og erkender sig skyldig i det forhold,
der er rejst tiltale for, optages sagen til dom, uden at det i
reglen er nødvendigt at tilvejebringe yderligere oplysninger.
Stk. 2. Nægter tiltalte sig skyldig, eller tilstår tiltalte kun
delvis det forhold, der er rejst tiltale for, eller finder retten
det i øvrigt nødvendigt, føres bevis i sagen. Er tiltalte uden
forsvarer, skal retten undersøge, om yderligere oplysninger
bør tilvejebringes, og give tiltalte lejlighed til at komme med
anmodninger om sagens behandling.
Stk. 3. Bevisførelsen sker for den ret, der behandler sagen,
medmindre retten beslutter andet i medfør af §§ 221 og 254.
Hvis bevisførelsen ikke kan ske straks, udsætter retten sagen
til et senere retsmøde. Retten underretter parterne om tid og
sted for et nyt retsmøde og vejleder tiltalte om, at denne ikke
kan forvente nogen anden indkaldelse til det nye retsmøde.
§ 949. En sag kan afgøres, ved at tiltalte i retten vedtager
en nærmere bestemt bøde eller konfiskation af bestemte
genstande eller et bestemt beløb, hvis
1) lovovertrædelsen efter loven kan straffes med bøde el-
ler medføre konfiskation,
2) retten ikke finder grund til at betvivle tiltaltes skyld og
3) anklageren giver samtykke.
Stk. 2. Lovens fastsættelse af bødens størrelse er ikke bin-
dende ved bødevedtagelse efter stk. 1.
Stk. 3. Hvis tiltalte vedtager en bøde eller konfiskation ef-
ter stk. 1, tilføres retsbogen oplysninger herom. En vedtagel-
se har samme virkning som en dom med hensyn til fuldbyr-
delse og gentagelsesvirkning.
§ 950. En sag kan afgøres, ved at retten tildeler tiltalte en
advarsel, hvis
1) retten finder, at tiltalte er skyldig,
2) sagen egner sig til afgørelse ved en advarsel på grund
af lovovertrædelsens karakter, herunder navnlig fordi
der er tale om et førstegangstilfælde af en ringe forseel-
se, og
3) tiltalte ikke protesterer.
Stk. 2. Oplysning om advarslen tilføres retsbogen.
Fjerde afsnit
Retsmidler mod trufne afgørelser
Kapitel 96
Anke til Østre Landsret
§ 951. Retten på Færøernes domme i straffesager kan an-
kes til Østre Landsret af anklagemyndigheden eller af tiltalte
i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel. Anken kan
ud over dommen omfatte den forudgående behandling af
sagen og de afgørelser, der er truffet under sagen.
§ 952. Anklagemyndigheden kan kun anke, når der efter
loven kan idømmes andre offentligretlige følger end bøde
eller konfiskation for lovovertrædelsen.
Stk. 2. Tiltalte kan kun anke, når tiltalte har givet møde
ved Retten på Færøerne og er idømt
1) mere end 20 dagbøder,
2) en bøde på over 6.000 kr.,
3) konfiskation af genstande af tilsvarende værdi eller
4) andre offentligretlige følger.
Stk. 3. Hvis sagen er fremmet i medfør af § 905, stk. 3, nr.
4, kan tiltalte anke, selv om tiltalte ikke har givet møde ved
Retten på Færøerne, hvis betingelserne i stk. 2 i øvrigt er op-
fyldt.
126
Stk. 4. Afgørelser efter §§ 949 og 950 kan ikke indbringes
for højere ret.
§ 953. Procesbevillingsnævnet kan tillade anke af dom-
me, der ikke kan ankes efter § 952, stk. 1-3, hvis sagen er af
principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler for det.
Stk. 2. Ansøgning om tilladelse til anke skal indgives til
Procesbevillingsnævnet inden 14 dage efter dommens afsi-
gelse. Hvis det er tiltalte, der vil anke, beregnes fristen som i
§ 954, stk. 2 og 3. Procesbevillingsnævnet kan undtagelses-
vis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men
inden 1 år efter dommens afsigelse. Hvis det er anklagemyn-
digheden, der ønsker at anke, skal den samtidig med ansøg-
ningen til Procesbevillingsnævnet sende underretning om
ansøgningen til tiltalte. Manglende underretning medfører
ikke, at sagen kan afvises.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse
på tilladelse til anke af de afgørelser, der er nævnt i § 952,
stk. 4.
Stk. 4. Hvis Procesbevillingsnævnet meddeler tiltalte eller
anklagemyndigheden tilladelse til anke efter stk. 1 eller 3,
indbringer anklagemyndigheden sagen for Østre Landsret.
Sagen skal indbringes, inden 14 dage efter at Procesbevil-
lingsnævnet har underrettet anklagemyndigheden om tilla-
delsen. Hvis det er anklagemyndigheden, der har fået tilla-
delse til anke, skal anklagemyndigheden forkynde en med-
delelse om anke for tiltalte, jf. § 957, stk. 2, inden udløb af
den frist, der er anført i 2. pkt.
§ 954. Ankefristen er 14 dage og regnes fra dommens af-
sigelse, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis dommen skal forkyndes efter § 264, stk. 5,
regnes tiltaltes ankefrist fra forkyndelsen.
Stk. 3. Hvis sagen er afgjort efter § 947 og tiltalte ikke var
til stede eller gjort bekendt med tidspunktet for dommens af-
sigelse, regnes tiltaltes ankefrist fra den dag, hvor retten har
sendt en udskrift af dommen til tiltalte.
§ 955. Er en dom eller afgørelse anket efter §§ 952 eller
953, kan også modparten anke (kontraanke), når en sådan
anke iværksættes, inden 14 dage efter at modparten har fået
meddelelse om den anden parts anke, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er en dom eller afgørelse anket af anklagemyndig-
heden efter § 952, jf. § 954, regnes tiltaltes frist for kon-
traanke uanset tidspunktet for anklagemyndighedens anke
inden for ankefristen fra dagen efter udløb af ankefristen ef-
ter § 954, stk. 1.
Stk. 3. Hvis tiltalte har fået tilladelse til anke efter § 953,
regnes anklagemyndighedens frist for kontraanke fra det
tidspunkt, hvor Procesbevillingsnævnet har sendt anklage-
myndigheden underretning om tilladelsen.
§ 956. Anklagemyndigheden kan anke både til fordel og
til skade for tiltalte.
Stk. 2. Anke til fordel for tiltalte kan også iværksættes af
tiltalte selv eller, hvis tiltalte er under 18 år, af tiltaltes
værge.
Stk. 3. Hvis tiltalte er død, men forinden er idømt fæng-
selsstraf, kan tiltaltes ægtefælle, slægtninge i op- eller ned-
stigende linje og søskende anke på tiltaltes vegne. Anklage-
myndigheden kan i dette tilfælde også anke en dom til fordel
for tiltalte.
Stk. 4. Tiltaltes forsvarer for byretten har pligt til efter an-
modning at bistå tiltalte med råd om, hvorvidt tiltalte bør an-
ke dommen, og til at bistå tiltalte med at iværksætte anke.
§ 957. Vil anklagemyndigheden anke til skade for tiltalte
efter § 952, jf. § 954, eller kontraanke til skade for tiltalte
over for tiltaltes anke efter samme bestemmelser, skal en
meddelelse om anke være Østre Landsret i hænde inden ud-
løb af fristen for anklagemyndighedens anke eller kontraan-
ke. Kopi af ankemeddelelsen sendes så vidt muligt samtidig
til tiltalte med digital post eller med anbefalet brev og til
Retten på Færøerne og tiltaltes forsvarer. Er tiltalte vare-
tægtsfængslet eller undergivet anden foranstaltning, jf. §
795, kan kopien af ankemeddelelsen dog sendes til det vare-
tægtsfængsel (arresthus) eller den institution, hvor tiltalte er
anbragt.
Stk. 2. Vil anklagemyndigheden i andre tilfælde anke eller
kontraanke til skade for tiltalte, skal anklagemyndigheden
forkynde en meddelelse om anke for tiltalte inden udløb af
fristen for anklagemyndighedens anke eller kontraanke.
Stk. 3. Anklagemyndigheden kan iværksætte anke til for-
del for tiltalte, selv om ankefristen er udløbet. Sådan anke
hindres heller ikke, ved at tiltalte har givet afkald på anke.
Stk. 4. Ankemeddelelsen skal indeholde oplysning om, at
tiltalte eller forsvareren i givet fald senere vil blive underret-
tet om tidspunktet for hovedforhandlingen. En kopi af med-
delelsen sendes til Retten på Færøerne.
§ 958. Vil tiltalte anke, må tiltalte give meddelelse herom
inden udløb af ankefristen.
Stk. 2. Ankemeddelelsen kan ved personlig henvendelse
fremsættes mundtligt til Retten på Færøernes retsbog eller til
den, som foretager forkyndelsen, og som i så fald skal gøre
notat om anken i forkyndelsespåtegningen. Ellers indgives
en skriftlig ankemeddelelse til anklagemyndigheden eller til
Retten på Færøerne. Ankemeddelelsen skal være underskre-
vet af tiltalte. Er tiltalte fængslet, kan ankemeddelelsen også
fremsættes mundtligt til den byrets retsbog, i hvis kreds
fængslet ligger, eller over for fængselsbestyreren, som i så
fald skal gøre notat om anken i en dertil indrettet bog. Hvis
tiltaltes ankemeddelelse er fremsat til sidstnævnte bog eller
til en retsbog eller er indgivet til retten, skal henholdsvis ud-
skrift af tilførslen og den modtagne ankemeddelelse uden
ophold sendes til anklagemyndigheden.
Stk. 3. Har tiltalte anket efter § 952, jf. § 954, eller kon-
traanket over for anklagemyndighedens anke efter samme
bestemmelser, sørger anklagemyndigheden for, at en med-
delelse med det indhold, der er angivet i § 957, stk. 4, sna-
rest muligt sendes til tiltalte efter fremgangsmåden i § 957,
stk. 1. I andre tilfælde gives sådan meddelelse ved forkyn-
delse efter fremgangsmåden i § 957, stk. 2. Anklagemyndig-
heden underretter endvidere Retten på Færøerne om anken,
medmindre ankemeddelelsen har passeret retten.
§ 959. Afkald på anke kan finde sted, efter at dommen er
afsagt. En anke kan frafaldes, så længe landsretten ikke har
afsagt dom. Frafaldes anke, efter at hovedforhandling ved
127
Østre Landsret er begyndt, kan landsretten dog alligevel
prøve de ankegrunde, som retten af egen drift skal tage i be-
tragtning efter § 978.
§ 960. Østre Landsret afviser en anke, som ikke har fun-
det sted inden udløbet af ankefristen, jf. § 954.
Stk. 2. Østre Landsret kan dog tillade anken, hvis den
part, der anker, sandsynliggør, at den pågældende først efter
udløb af ankefristen er blevet bekendt med den omstændig-
hed, som anken støttes på, eller at overskridelse af fristen i
øvrigt skyldes grunde, som ikke kan tilregnes den pågælden-
de. Ankemeddelelsen skal iværksættes, inden 14 dage efter
at den, der anker, er blevet bekendt med ankegrunden, eller
efter at de omstændigheder, som har medført overskridelsen
af fristen, ikke længere er til stede. Ankemeddelelsen skal
indeholde oplysning om begrundelsen for overskridelsen af
fristen.
Stk. 3. Har tiltalte iværksat anke (kontraanke) i medfør af
§ 955, stk. 2, for sent, kan Østre Landsret tillade anken, hvis
der er rimelig grund til det.
§ 961. Hvis anke er sket inden udløbet af ankefristen, kan
dommen ikke fuldbyrdes over for den, som anken vedrører.
Stk. 2. Er anke sket efter udløbet af ankefristen, kan Østre
Landsret efter anmodning beslutte, at fuldbyrdelse af dom-
men skal udsættes eller standses. Dette sker i hvert fald, hvis
anke tillades efter § 960, stk. 2.
Stk. 3. Når en ansøgning efter § 953 er indgivet til Proces-
bevillingsnævnet, kan Østre Landsrets præsident bestemme,
at fuldbyrdelsen skal udsættes eller standses. Dette sker i
hvert fald, hvis anke tillades.
§ 962. Anke kan støttes på,
1) at Retten på Færøerne har tilsidesat regler for sagens
behandling eller anvendt disse forkert,
2) at straffens størrelse ikke står i passende forhold til lov-
overtrædelsen,
3) at Retten på Færøerne ved afgørelsen af, om tiltalte
skal dømmes, har anvendt loven urigtigt, eller
4) at spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte skal dømmes, er
urigtigt afgjort som følge af fejlagtig bedømmelse af
beviserne i sagen.
Stk. 2. Tilsidesættelse eller forkert anvendelse af regler
for sagens behandling, som retten ikke påser af egen drift,
kan kun benyttes som ankegrund efter stk. 1, nr. 1, hvis par-
ten har fremsat indsigelse herom under sagens behandling
ved Retten på Færøerne.
Stk. 3. En anke anses for at omfatte bedømmelsen af bevi-
serne for tiltaltes skyld, jf. stk. 1, nr. 4, medmindre andet
fremgår af ankemeddelelsen.
§ 963. Den, der anker, skal i ankemeddelelsen anføre,
hvad anken støttes på, jf. § 962. Hvor særlige grunde taler
for det, kan Østre Landsret give den pågældende adgang til
at angive begrundelsen for anken efter ankefristens udløb.
§ 964. Når anke er sket, kan modparten anmode Østre
Landsret om straks at afvise ankesagen, hvis
1) de frister og fremgangsmåder, der er fastsat i dette ka-
pitel, ikke er overholdt,
2) den, der anker, mangler beføjelse til at anke,
3) den påberåbte ankegrund utvivlsomt ikke kan føre til
ophævelse af dommen eller
4) anke er udelukket efter § 952.
Stk. 2. Retten kan endvidere afvise sagen af egen drift af
de i stk. 1 nævnte grunde.
Stk. 3. Afvisning efter stk. 1 eller 2 sker ved kendelse, ef-
ter at der er givet den part, der anker, adgang til at udtale sig
mundtligt eller skriftligt.
§ 965. Hvis Østre Landsret ikke straks afviser anken, be-
skikker landsrettens præsident en forsvarer for tiltalte, hvis
denne ikke selv har valgt en forsvarer.
§ 966. Retsmøder, som afholdes inden hovedforhandlin-
gen, er ikke offentlige. Reglerne i § 766 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Anmodninger til retten, som ikke fremsættes
mundtligt i et retsmøde, indleveres skriftligt til retten. Er til-
talte fængslet, kan tiltaltes henvendelse til retten fremsættes
over for fængselsbestyreren, som skal gøre notat herom i en
dertil indrettet bog. Udskrift sendes uden ophold til retten.
§ 967. Hvis anken omfatter bedømmelsen af beviserne for
tiltaltes skyld, finder en fuldstændig ny hovedforhandling
sted for Østre Landsret. Anken forberedes, behandles og af-
gøres efter reglerne i kapitel 92-94, medmindre andet er be-
stemt i dette kapitel. Reglerne i §§ 977-982 finder ikke an-
vendelse.
Stk. 2. Hvis anken ikke omfatter bedømmelsen af beviser-
ne for tiltaltes skyld, behandles sagen efter reglerne i kapitel
93, medmindre andet er bestemt i dette kapitel. § 892 og §
899 finder tilsvarende anvendelse. Reglerne i § 766 finder
tilsvarende anvendelse under hovedforhandlingen. Reglen i
§ 904 finder ikke anvendelse.
§ 968. Anklagemyndigheden udarbejder en ekstrakt, der
skal indeholde
1) udskrift af Retten på Færøernes dom,
2) udskrift af retsbogen vedrørende hovedforhandlingen
ved Retten på Færøerne og
3) de dokumenter, der er nævnt i § 885, stk. 1, og § 887,
stk. 1.
Stk. 2. Ekstrakten indsendes til Østre Landsret og forsva-
reren så vidt muligt senest 2 uger før hovedforhandlingen.
Hvis sagen behandles efter § 982, indsendes ekstrakten til
landsretten og forsvareren senest samtidig med anklagerens
første procedureindlæg. Østre Landsrets præsident fastsætter
antallet af ekstrakter.
§ 969. I sager, hvor anken omfatter beviserne for tiltaltes
skyld, udarbejder anklagemyndigheden snarest muligt et an-
klageskrift. Anklageskriftet skal opfylde kravene i § 881 og
skal herudover indeholde en henvisning til Retten på
Færøernes dom.
Stk. 2. Er anke sket efter § 952, jf. § 954, sker underret-
ning om anklageskriftet efter fremgangsmåden i § 957, stk.
1. I andre tilfælde forkyndes anklageskriftet for tiltalte.
128
Stk. 3. Forkyndes anklageskriftet inden udløbet af ankefri-
sten, jf. § 954, er anden ankemeddelelse fra anklagemyndig-
heden ikke nødvendig.
§ 970. Hvis en frifindende dom er anket af anklagemyn-
digheden, kan Østre Landsret afvise anken efter reglen i §
896, hvis retten finder,
1) at sagen ikke er undergivet offentlig påtale,
2) at det påtalte forhold ikke er strafbart, eller
3) at strafansvar er bortfaldet ved forældelse.
Stk. 2. Udebliver tiltalte uden oplyst lovligt forfald i et til-
fælde, hvor dommen er anket af tiltalte, og hvor anken om-
fatter bevisbedømmelsen, kan retten ved kendelse afvise til-
taltes anke, hvis retten finder, at sagen ikke med nytte kan
behandles, uden at tiltalte er til stede.
Stk. 3. Retten kan endvidere ved kendelse afvise tiltaltes
anke, hvis anklageskrift eller indkaldelse på grund af tiltal-
tes forhold ikke på sædvanlig måde har kunnet forkyndes
for tiltalte.
§ 971. Tiltalte har ret til at deltage i retsmøder vedrørende
behandling af anken.
Stk. 2. Hvis anken ikke omfatter beviserne for tiltaltes
skyld, kan sagen behandles, selv om tiltalte ikke møder.
Sagen kan dog kun behandles, hvis tiltaltes forsvarer er
mødt.
§ 972. Den indankede dom oplæses ved hovedforhandlin-
gens begyndelse, medmindre retten finder det mere hen-
sigtsmæssigt, at anklageren i stedet helt eller delvis redegør
for den påankede doms indhold, eller at retten gør sig be-
kendt med dommens indhold på anden måde.
§ 973. Nye beviser kan føres for Østre Landsret, hvis de
vedrører omstændigheder, som retten kan tage stilling til i
den pågældende sag.
Stk. 2. Anklagemyndigheden sørger for at fremskaffe så-
danne beviser og giver straks meddelelse herom til forsvare-
ren. Er der uenighed om, hvorvidt eller på hvilken måde en
oplysning skal fremskaffes, eller vil dens fremskaffelse gøre
det nødvendigt at udsætte sagen, træffer retten afgørelse.
Beslutter retten af egen drift, at nye oplysninger skal frem-
skaffes, giver den pålæg herom til anklagemyndigheden.
§ 974. Tilførsler til retsbøger om forklaringer afgivet af
vidner og skønsmænd under behandlingen ved Retten på
Færøerne kan ud over i de i § 920 nævnte tilfælde anvendes
som bevismiddel, hvis ingen af parterne inden hovedfor-
handlingen har anmodet om ny afhøring.
§ 975. Hvis kun tiltalte har anket, kan Østre Landsret ikke
idømme en strengere straf end ved Retten på Færøernes
dom.
§ 976. Tilsidesættelse eller forkert anvendelse af regler
for sagens behandling skal ikke medføre ophævelse af en
anket dom, medmindre det må antages, at overholdelse af
den pågældende regel kunne have medført, at sagen fik et
andet udfald.
Stk. 2. Tilsidesættelse eller forkert anvendelse af regler
for sagens behandling, som udelukkende er fastsat af hensyn
til tiltalte, kan ikke føre til en ændring af en anket dom til
skade for tiltalte.
§ 977. Hvis en part har støttet anken på forhold, der kan
føre til, at Østre Landsret afsiger ny realitetsdom, kan mod-
parten, uanset at ankefristen for dennes vedkommende er
udløbet, påstå dommen ophævet på grund af fejl, der kan fø-
re til sagens hjemvisning til fornyet behandling. Hvis en part
i et sådant tilfælde vil påstå dommen ophævet, må parten gi-
ve modparten meddelelse herom og om begrundelsen for på-
standen i så god tid før hovedforhandlingen, at modparten
får den nødvendige tid til at forberede sig.
Stk. 2. Østre Landsret kan, hvis særlige grunde taler for
det, tillade en part at støtte en anke på forhold, som ikke er
anført i partens ankemeddelelse, og som ikke er fremsat ret-
tidigt efter § 963 eller efter stk. 1, 2. pkt., og som heller ikke
skal tages i betragtning af landsretten af egen drift efter §
978. Retten udsætter sagen, hvis de nye forhold til støtte for
anken gør yderligere forberedelse nødvendig for modparten.
§ 978. Østre Landsret kan i reglen kun afgøre, om dom-
men skal ændres eller ophæves af den eller de grunde, som
er anført til støtte for anken. Herfra gælder dog følgende
undtagelser:
1) Hvis kun fejl ved sagens behandling er anført til støtte
for anken, kan retten, når dommen ikke ophæves af
denne grund, afgøre, om loven er urigtigt anvendt til
skade for tiltalte, eller om den idømte straf er ufor-
holdsmæssig høj.
2) Når retten i et tilfælde, hvor tiltalte er domfældt, finder,
at en væsentlig regel for sagens behandling, som har til
formål at beskytte tiltalte, er tilsidesat, kan retten ophæ-
ve dommen og hjemvise sagen, hvis retten finder, at
den begåede fejl gør domfældelsens rigtighed tvivlsom.
Stk. 2. Hvis en dom angår flere tiltalte eller flere lovover-
trædelser begået af samme tiltalte, men kun er anket for en
eller nogle tiltaltes eller lovovertrædelsers vedkommende,
kan landsretten tage et forhold, som er anført til støtte for
anken, i betragtning også i forhold til en tiltalt eller en lov-
overtrædelse, for hvis vedkommende dommen ikke er anket.
Det samme gælder de forhold, som landsretten har taget i
betragtning af egen drift efter stk. 1.
§ 979. Hvis Østre Landsret kommer til det resultat, at den
ankede afgørelse skal ændres, kan retten afsige ny realitets-
dom, når det nødvendige grundlag herfor er til stede.
Stk. 2. Skal tiltalte i et tilfælde, hvor landsretten vil afsige
ny realitetsdom, dømmes efter en straffebestemmelse, som
ikke er anvendt i den dom, der er anket, og har anklagemyn-
digheden heller ikke for landsretten nedlagt påstand om an-
vendelse af denne bestemmelse, skal der være givet parterne
adgang til at udtale sig herom.
§ 980. Finder retten, at den ankede afgørelse skal ændres,
men at betingelserne for, at retten kan afsige realitetsdom,
ikke er til stede, ophæver retten dommen. Hvis ophævelses-
grunden også helt eller delvis omfatter den behandling, som
ligger til grund for dommen, ophæver retten også helt eller
delvis denne behandling. Sagen hjemvises til ny behandling
ved Retten på Færøerne, hvis den foreliggende fejl ikke er af
129
en sådan karakter, at Retten på Færøerne burde have afvist
sagen. Østre Landsrets hjemvisningsdom skal om nødven-
digt angive, fra hvilket punkt den nye behandling skal be-
gynde.
§ 981. Hvis der er afsagt hjemvisningsdom, skal anklage-
myndigheden, hvis den ikke frafalder tiltale, snarest muligt
på ny indbringe sagen for Retten på Færøerne.
Stk. 2. Hvis Retten på Færøerne finder det nødvendigt,
kan den beslutte at genoptage behandlingen fra et tidligere
punkt end angivet i hjemvisningsdommen. Inden ny dom af-
siges, skal parterne have lejlighed til at udtale sig.
Stk. 3. Var sagen kun anket fra tiltaltes side, kan strengere
straf ikke idømmes end ved den tidligere dom, medmindre
betingelserne for genoptagelse er til stede.
§ 982. Retten kan med parternes samtykke bestemme, at
ankesagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, når
parterne nedlægger samstemmende påstande. Retten træffer
i så fald bestemmelse om parternes udveksling af skriftlige
procedureindlæg.
§ 983. Ved afstemningen i ankesager, der behandles
under medvirken af domsmænd, jf. § 698, stk. 3, har hver
dommer og hver domsmand 1 stemme. Hvis der undtagel-
sesvis kun medvirker 2 dommere, har hver af disse 1½ stem-
me. På samme måde har hver domsmand 1½ stemme, hvis
der undtagelsesvis kun medvirker 2 domsmænd.
Stk. 2. Ved afstemningen om skyldsspørgsmålet i ankesa-
ger, der behandles under medvirken af nævninger, jf. § 698,
stk. 2, har hver dommer og hver nævning 1 stemme. Næv-
ningerne afgiver deres stemme først, idet retsformanden af-
kræver hver enkel nævning dennes stemme i den rækkeføl-
ge, hvori nævningerne er udtaget. Dernæst stemmer dom-
merne, således at retsformanden afgiver sin stemme sidst.
En for tiltalte ugunstig afgørelse af skyldsspørgsmålet kan
kun vedtages med mindst 6 stemmer fra nævningerne og
mindst 2 stemmer fra dommerne.
Stk. 3. Ved afstemningen om sanktionsspørgsmålet i an-
kesager, der behandles under medvirken af nævninger, jf. §
698, stk. 2, har hver nævning 1 stemme, mens dommerne til-
sammen har lige så mange stemmer som nævningerne.
Dommerne har indbyrdes lige mange stemmer, medmindre
der undtagelsesvis kun medvirker 8 nævninger. I så fald har
den efter embedsalder yngste dommer 1 stemme mindre end
de øvrige, medmindre der undtagelsesvis kun medvirker 2
dommere. Ved afgørelsen af sanktionen stemmer skiftevis 3
nævninger og 1 dommer, således at nævningerne stemmer
først, og retsformanden sidst. I øvrigt finder reglerne i §§
257 og 258 tilsvarende anvendelse på rettens rådslagning og
afstemning. Ved lige stemmetal gælder med hensyn til straf-
udmålingen det for tiltalte gunstigste resultat.
Kapitel 97
Anke til Højesteret
§ 984. Østre Landsrets domme i straffesager kan kun an-
kes med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse
kan meddeles, hvis sagen er af principiel karakter eller sær-
lige grunde i øvrigt taler derfor. Tilladelsen kan begrænses
til en del af sagen, herunder med hensyn til de grunde, hvor-
på anken kan støttes, jf. § 985, stk. 2, hvis særlige grunde ta-
ler for det.
Stk. 2. Ansøgning om tilladelse til anke skal indgives til
Procesbevillingsnævnet inden 14 dage efter dommens afsi-
gelse. Hvis det er tiltalte, der vil anke, beregnes fristen efter
reglerne i § 954, stk. 2 og 3, og § 954, stk. 3, finder tilsva-
rende anvendelse, hvis sagen er behandlet efter § 982. Pro-
cesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis meddele tilladelse,
hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter dom-
mens afsigelse. Hvis det er anklagemyndigheden, der vil an-
ke, skal den samtidig med ansøgningen til Procesbevillings-
nævnet underrette tiltalte om ansøgningen. Manglende un-
derretning medfører ikke, at sagen kan afvises.
Stk. 3. Når ansøgning om tilladelse til anke er indgivet,
kan Højesteret beslutte, at fuldbyrdelse af dommen skal ud-
sættes eller standses. Dette sker i hvert fald, når anke tilla-
des.
§ 985. Ved iværksættelse af anken til Højesteret finder §
953, stk. 4, § 955, stk. 1 og 3, § 956, § 957, stk. 2-4, § 960,
stk. 1 og 2, og § 963 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Anke kan ske under henvisning til de grunde, der
er nævnt i § 962, stk. 1, nr. 1-3. Reglen i § 962, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Sager om opløsning af politiske foreninger kan al-
tid indbringes for Højesteret.
§ 986. Så snart anklagemyndigheden har forkyndt anke-
meddelelsen for tiltalte eller har modtaget dennes ankemed-
delelse med tilhørende begrundelse, indsender anklagemyn-
digheden sagens akter og en udskrift af hovedforhandlinger-
ne for Retten på Færøerne og Østre Landsret til Højesteret
med de bemærkninger eller anmodninger, som anklagemyn-
digheden finder nødvendige.
§ 987. Højesteret kan straks efter anmodning eller af egen
drift ved kendelse afvise anken af de grunde, der er nævnt i
§ 964, stk. 1, nr. 1-3, eller fordi Procesbevillingsnævnets til-
ladelse efter § 984 ikke foreligger.
Stk. 2. Afviser Højesteret ikke straks anken, beskikker
Højesterets præsident en forsvarer for tiltalte, hvis tiltalte ik-
ke selv har valgt en forsvarer.
§ 988. Ved Højesterets behandling af anken finder regler-
ne i §§ 959, 966, 971, 973 og 975-982 tilsvarende anvendel-
se.
Stk. 2. Skal vidner eller skønsmænd afhøres, kan Højeste-
ret, når retten finder det nødvendigt af hensyn til sagens
fuldstændige oplysning, bestemme, at de skal afhøres i Hø-
jesteret, jf. §§ 221 og 254. Ellers sker afhøring af vidner el-
ler skønsmænd efter reglerne i kapitel 80 og 81 ved Retten
på Færøerne efter anmodning fra Højesteret.
Stk. 3. Højesteret kan ligeledes, hvis det findes nødven-
digt til sagens fuldstændige oplysning, bestemme, at vidner
eller skønsmænd, der har været afhørt tidligere, indkaldes til
personlig afhøring under hovedforhandlingen i Højesteret.
§ 989. Under hovedforhandlingen har den part, som an-
ker, først ordet. I øvrigt foregår forhandlingen i de former,
130
som Højesteret under iagttagelse af reglerne herom i kapitel
4, 5 og 24 nærmere fastsætter. Reglerne i § 766 finder til-
svarende anvendelse.
Stk. 2. Afhøring af vidner for Højesteret foregår i over-
ensstemmelse med reglerne i §§ 916-919.
Kapitel 98
Kære til højere ret
§ 990. Kendelser og andre beslutninger afsagt af Retten
på Færøerne, som ikke eller ikke for tiden kan ankes i med-
før af §§ 951-955, kan kæres til Østre Landsret af enhver,
over for hvem kendelsen eller beslutningen indeholder en
afgørelse, medmindre andet er bestemt i loven.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 218, stk. 1, 2 eller 4,
kan med de i stk. 1 angivne indskrænkninger kære kendelser
om dørlukning, referatforbud og navneforbud. Kendelser om
dørlukning kan dog kun kæres, hvis den kærende har været
til stede eller været repræsenteret ved en person som nævnt i
1. pkt. fra samme massemedie i det retsmøde, hvor retten
behandlede spørgsmålet.
Stk. 3. Domme kan kun kæres i de tilfælde, der er nævnt i
§ 1039.
Stk. 4. Kendelser og andre beslutninger, der afsiges under
hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, kan
dog, medmindre andet er bestemt i loven, kun kæres, hvis
kendelsen eller beslutningen
1) angår sagens berammelse,
2) går ud på, at sagen udsættes, afvises eller hæves,
3) angår fængsling, beslaglæggelse, ransagning el.lign.,
4) angår dørlukning, referat- eller navneforbud, billed- el-
ler lydoptagelse eller tegning,
5) pålægger straf eller omkostninger eller
6) er rettet mod nogen, som ikke er part i sagen.
§ 991. Kendelser og andre beslutninger, der er afsagt af
Østre Landsret under behandling af en ankesag, kan kun kæ-
res til Højesteret af sagens parter eller de personer, der er
nævnt i § 990, stk. 2, under tilsvarende betingelser som an-
ført i § 990 og med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Så-
dan tilladelse kan meddeles, hvis kæremålet angår spørgs-
mål af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler
derfor.
Stk. 2. Ansøgning om tilladelse til kære skal indgives til
Procesbevillingsnævnet inden 14 dage efter kendelsens eller
beslutningens afsigelse. Er det tiltalte, der vil kære, og har
tiltalte ikke været til stede ved afsigelsen, regnes ansøg-
ningsfristen fra forkyndelsen af afgørelsen. Procesbevil-
lingsnævnet kan undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis an-
søgning indgives senere, men inden 1 år efter kendelsens el-
ler beslutningens afsigelse. Hvis det er anklagemyndighe-
den, der vil kære, skal den samtidig med ansøgningen til
Procesbevillingsnævnet give underretning om ansøgningen
til den, som kendelsen eller beslutningen vedrører.
Manglende underretning medfører ikke, at sagen kan afvi-
ses.
Stk. 3. Hvis Procesbevillingsnævnet meddeler tiltalte eller
anklagemyndigheden tilladelse til kære efter stk. 1, indbrin-
ger anklagemyndigheden sagen for Højesteret. Sagen skal
indbringes, inden 14 dage efter at Procesbevillingsnævnet
har underrettet anklagemyndigheden om tilladelsen.
Stk. 4. Kendelser og andre beslutninger, som er afsagt af
Østre Landsret under behandling af en ankesag, og som ret-
ter sig mod nogen, der ikke er part i sagen, kan kæres til Hø-
jesteret under tilsvarende betingelser som anført i § 990
uden tilladelse efter stk. 1, jf. dog § 1039, stk. 3.
§ 992. Hvor denne lov ikke bestemmer andet, er kære-
målsfristen 14 dage regnet fra afgivelsen af den beslutning,
hvorom talen er, dog at bestemmelserne i § 960 finder til-
svarende anvendelse.
Stk. 2. Kæremål medfører ikke opsættelse af beslutnin-
gens udførelse, medmindre det modsatte bestemmes enten af
den ret, som har afgivet beslutningen, eller af den ret, for
hvilken kære rejses.
Stk. 3. Kære mod afgørelse om, at der skal gives underret-
ning om indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. § 821, el-
ler om, at materiale, der er tilvejebragt ved et sådant ind-
greb, skal tilintetgøres, jf. § 824, har opsættende virkning.
§ 993. Kæremål fremsættes skriftlig for den ret, hvis be-
slutning påklages, eller erklæres mundtlig til dennes retsbog.
Rejses kæremål fra påtalemyndighedens side, lader denne
uden ophold samme forkynde for sigtede, og, når nogen an-
den for det foreliggende spørgsmåls vedkommende er at be-
tragte som modpart, tillige for sidstnævnte, medmindre påta-
lemyndigheden i retten i den pågældendes overværelse har
erklæret at ville rejse sådant kæremål. Rejses kæremål af
sigtede eller af nogen, der ikke er part i selve sagen, foran-
stalter retten under tilsvarende forudsætning påtalemyndig-
heden såvel som den, der ellers måtte være at betragte som
modpart, underrettet om kæremålet.
Stk. 2. Er sigtede fængslet, og er der ikke lejlighed for sig-
tede til at rejse kæremål til retsbogen overensstemmende
med stk. 1, kan denne fremsætte det til den byrets retsbog, i
hvis kreds fængslet ligger, eller til fængselsbestyrerens bog,
jf. § 898, stk. 2. Udskrift af tilførslen bliver da uopholdelig
at tilstille den ret, hvis beslutning påklages. Har sigtede en
forsvarer, er denne pligtig at bistå sigtede, således som be-
stemt i § 956, stk. 4.
§ 994. For så vidt den ret, hvis beslutning påkæres, ikke i
medfør af § 267 eller § 225 omgør beslutningen, således at
øjemedet med kæremålet dermed er opnået, indsender den
uden ophold kæremålet til den overordnede ret, ledsaget af
de fornødne udskrifter og andre dokumenter, disse sidste i
bekræftede afskrifter, for så vidt originalerne ikke kan und-
væres, og efter omstændighederne af de bemærkninger,
hvortil der fra rettens side måtte findes anledning.
Stk. 2. Såvel den, der har rejst kæremål, som modparten
kan indgive skriftlige udtalelser om sagen til den overordne-
de ret. Herved gælder det samme, som i § 993, stk. 1, 2. og
3. pkt., er bestemt om selve kæremålet.
§ 995. Den overordnede ret er ikke bundet ved den be-
dømmelse af de faktiske omstændigheder, hvorpå den påkla-
gede beslutning er grundet. Finder den overordnede ret, at
der skal indhentes nye oplysninger, giver retten pålæg her-
om til anklagemyndigheden. Reglen i § 973 finder herved
131
tilsvarende anvendelse. Angår kæremålet en kendelse eller
beslutning, der er truffet af en anden byret end den, hvor ho-
vedforhandlingen i øvrigt foregår, kan Østre Landsret give
pålæg om tilvejebringelse af nye oplysninger umiddelbart til
den ret, hvis kendelse eller beslutning er kæret.
Stk. 2. Når særlige grunde findes at tale derfor, kan den
overordnede ret undtagelsesvis på begæring eller af egen
drift anordne mundtlig forhandling, og en forsvarer bliver i
så fald altid at beskikke, medmindre sigtede selv har antaget
en forsvarer, eller den forsvarer, som allerede er beskikket
for sigtede, er beføjet til at møde for den overordnede ret og
erklærer sig villig hertil. Reglerne i § 766 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Rettens afgørelse træffes ved kendelse og medde-
les uden ophold alle vedkommende.
§ 996. Østre Landsrets afgørelse i en kæresag kan kun
kæres til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Sådan tilladelse kan meddeles, hvis kæremålet angår spørgs-
mål af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler
derfor. Tilladelsen kan begrænses til en del af sagen, hvis
særlige grunde taler for det. Reglerne i § 991, stk. 2 og 3,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 997. Omgørelse af en kendelse om dørlukning, der er
kæret efter § 990, stk. 2, 1. pkt., eller § 991, stk. 1, er uden
retsvirkning for det retsmøde, der er afholdt i den ret, hvis
afgørelse er kæret.
§ 998. Beslutninger vedrørende forberedelsen af et kære-
måls forhandling kan i lignende omfang som bestemt for an-
kesagers vedkommende træffes af rettens formand.
Kapitel 99
Genoptagelse
§ 999. Når retsforfølgning frafaldes, efter at tiltale er rejst,
uden at der afsiges dom i sagen, kan ud over det i § 727, stk.
2, nævnte tilfælde tiltale kun rejses, når nye beviser af vægt
senere kommer for dagen eller de i § 1000 angivne betingel-
ser er til stede.
§ 1000. Genoptagelse af en sag, som er pådømt ved Hø-
jesteret eller ved Østre Landsret, og hvorunder tiltalte er fri-
fundet, kan finde sted efter rigsadvokatens begæring,
1) når det ifølge en tilståelse, tiltalte senere har afgivet, el-
ler andre beviser, der senere er kommet for dagen, må
antages, at den pågældende har begået forbrydelsen, el-
ler
2) når falske forklaringer eller erklæringer er afgivne
under sagen af vidner eller skønsmænd eller falske eller
forfalskede dokumenter er benyttede under samme eller
noget strafbart forhold sigtende til at påvirke eller be-
stemme sagens udfald er udvist enten af tiltalte eller af
nogen, der i medfør af sit embede eller offentligt hverv
har medvirket ved sagens behandling, og der efter om-
stændighederne er god grund til at antage, at sådant har
bevirket eller medvirket til, at tiltalte har undgået dom-
fældelse.
Stk. 2. Under tilsvarende betingelser kan genoptagelse
finde sted, hvor tiltalte påstås at have gjort sig skyldig i en
væsentlig større forbrydelse end den, hvorfor tiltalte er dom-
fældt.
§ 1001. På begæring af en domfældt kan genoptagelse af
en ved Højesteret eller ved Østre Landsret pådømt sag finde
sted,
1) når nye oplysninger tilvejebringes og det skønnes anta-
geligt, at disse, om de havde foreligget under sagen,
kunne have bevirket frifindelse eller anvendelse af en
væsentlig mildere straffebestemmelse,
2) når noget sådant forhold oplyses som ommeldt i §
1000, stk. 1, nr. 2, og det skønnes antageligt, at sådant
kan have bevirket eller medvirket til domfældelsen, el-
ler
3) når der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder, der
gør det overvejende sandsynligt, at de foreliggende be-
visligheder ikke har været rigtigt bedømt.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 956, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt.,
finder her tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Kommer omstændigheder, som antages at give til-
talte eller andre på tiltaltes vegne føje til at andrage på sa-
gens genoptagelse, til rettens eller anklagemyndighedens
kundskab, bør de derom underrette vedkommende.
§ 1002. Genoptagelse kan ikke finde sted, så længe anke i
medfør af lovens almindelige regler står åben, eller så længe
en rejst ankesag henstår uafgjort.
Stk. 2. At straffen er udstået, er ikke til hinder for genop-
tagelse.
§ 1003. Begæring om genoptagelse fremsættes for Den
Særlige Klageret. I de i § 1001, stk. 1, nr. 3, omhandlede til-
fælde må begæringen fremsættes inden 5 år efter dommens
afsigelse, men har domfældte i medfør af dommen været un-
derkastet frihedsberøvelse, kan begæring om genoptagelse
dog altid fremsættes indtil 2 år efter domfældtes løsladelse.
Stk. 2. Begæringen indgives skriftligt og må angive de
omstændigheder, hvorpå den støttes, og de beviser, som for-
menes at skulle give sagen et andet udfald. Er tiltalte fængs-
let, kan dennes begæring fremsættes overensstemmende
med § 898 til byrettens retsbog eller fængselsbestyrerens
bog. Er begæringen støttet på nogen sådan grund som nævnt
i § 1000, stk. 1, nr. 2, jf. § 1001, stk. 1, nr. 2, må den så vidt
muligt være ledsaget af udskrift af en over den pågældende
afsagt straffedom. Udskrift af den tidligere dom bør medføl-
ge.
§ 1004. Findes i begæringen ingen grund opgivet, som ef-
ter loven kan bevirke genoptagelse, eller findes de påberåbte
omstændigheder eller bevisligheder åbenbart betydningslø-
se, kan retten straks ved kendelse afvise begæringen.
Stk. 2. Finder retten ikke anledning til sådan afvisning, gi-
ver den, for så vidt der ikke allerede med begæringen er
forelagt den en erklæring fra modparten, som efter omstæn-
dighederne skønnes fyldestgørende, denne lejlighed til at
udtale sig skriftligt eller mundtligt.
132
§ 1005. Finder retten, at yderligere oplysninger bør tilve-
jebringes, inden afgørelse træffes om, hvorvidt genoptagelse
bør finde sted, giver den, for så vidt den ikke selv vil foran-
stalte disse tilvejebragt, de i så henseende fornødne pålæg.
Skal vidner eller tiltalte afhøres, sker afhøringen efter reg-
lerne i kapitel 80 og 81, medmindre retten anser det nødven-
digt til sagens fuldstændige oplysning selv at modtage de
pågældende forklaringer.
Stk. 2. Hvor begæringen om genoptagelse er støttet på, at
et sådant strafbart forhold er begået som nævnt i § 1000, stk.
1, nr. 2, jf. § 1001, stk. 1, nr. 2, men en straffesag, som der-
om er rejst, endnu ikke er afsluttet, bliver om fornødent af-
gørelsen at udsætte, indtil sådan straffesag er endt.
Stk. 3. Beslutninger vedrørende forberedelsen af forhand-
lingen af en begæring om genoptagelse kan i lignende om-
fang som bestemt for ankesagers vedkommende træffes af
rettens formand.
§ 1006. Retten afgør ved kendelse, om begæringen skal
tages til følge eller forkastes, og tages den til følge, går ken-
delsen ud på, at ny hovedforhandling skal finde sted. Er
domfældte død, skal retten altid uden ny hovedforhandling
enten forkaste begæringen om genoptagelse eller afsige
dom, hvorved den ældre dom ophæves.
§ 1007. Den nye hovedforhandling foregår ved Østre
Landsret. Den forberedes og fremmes overensstemmende
med de almindelige om hovedforhandling for landsret givne
regler. Om nævninger skal medvirke, bestemmes efter reg-
lerne i § 698.
§ 1008. Hvor genoptagelse er tilstået alene efter begæring
af domfældte eller nogen af de i § 956, stk. 2 og stk. 3, 1.
pkt., nævnte personer, må den nye dom ikke i noget punkt
afvige fra den tidligere dom til skade for domfældte. I andre
tilfælde må sådan afvigelse ikke ske for de punkters
vedkommende, som ikke berøres af genoptagelsesgrunden.
§ 1009. Den Særlige Klagerets kendelse, hvorved genop-
tagelse tilstås eller nægtes, er endelig og upåankelig.
§ 1010. Den Særlige Klageret kan efter rigsadvokatens
begæring tillade, at retsforfølgning i en sag, som er pådømt
ved en domstol uden for riget, og hvor tiltalte er frifundet,
finder sted på Færøerne, når betingelserne i § 1000, stk. 1,
nr. 1, er opfyldt.
Stk. 2. § 1003, stk. 2, 1. og 4. pkt., § 1004, § 1005, stk. 1
og 3, § 1006, 1. pkt., og § 1009 finder tilsvarende anvendel-
se.
Stk. 3. Sagen behandles ved Retten på Færøerne efter de
almindelige regler om hovedforhandling i 1. instans.
§ 1011. Begæring om genoptagelse medfører ikke udsæt-
telse eller standsning af dommens fuldbyrdelse, medmindre
retten bestemmer det modsatte. Det samme gælder om be-
slutning om genoptagelse, der træffes i henhold til § 1000.
Er genoptagelse besluttet i henhold til § 1001, bliver fuld-
byrdelsen altid at udsætte eller standse, hvis domfældte be-
gærer det.
§ 1012. Er en udebleven tiltalt blevet domfældt, uden at
anke efter reglerne i kapitel 96 kan finde sted, kan domfæld-
te begære sagen genoptaget til ny forhandling, når den på-
gældende godtgør at have haft lovligt forfald og ved dom-
fældte utilregnelige omstændigheder have været forhindret
fra i tide at anmelde dette, eller at stævningen ikke rettidigt
er kommet til domfældtes kundskab. Begæringen må frem-
sættes over for Retten på Færøerne inden sådan frist som be-
stemt i § 954, jf. § 960. Reglerne i § 1003, stk. 2, og §§
1004-1006 finder tilsvarende anvendelse. Nægtes genopta-
gelse, kan spørgsmålet indbringes for Den Særlige Klageret
efter reglerne om kære til Højesteret.
Stk. 2. Er en tiltalt blevet domfældt uden retsmøde efter §
947, stk. 1, nr. 3, kan domfældte begære sagen genoptaget
til forhandling, når domfældte godtgør at have været forhin-
dret i at anmode om et retsmøde på grund af omstændighe-
der, som ikke kan tilregnes den pågældende, eller at bøde-
forelægget ikke rettidigt er kommet til domfældtes kund-
skab. Reglerne i stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anven-
delse.
Stk. 3. Hvis sagen i medfør af § 905, stk. 3, nr. 4, er frem-
met i tiltaltes fravær, kan domfældte begære sagen genopta-
get til ny forhandling, hvis domfældte er afskåret fra at anke
dommen i medfør af § 952, stk. 3, jf. stk. 2, eller hvis den
domfældte godtgør at have haft lovligt forfald og ved dom-
fældte utilregnelige omstændigheder har været forhindret fra
i tide at anmelde dette, eller at stævningen ikke rettidigt er
kommet til domfældtes kundskab. Begæringen må fremsæt-
tes over for Retten på Færøerne inden 14 dage fra dommens
forkyndelse efter § 264, stk. 5. Retten kan undtagelsesvis
genoptage sagen, hvis begæring indgives senere, men inden
1 år efter dommens forkyndelse. Reglerne i stk. 1, 3. og 4.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Udebliver domfældte under den nye hovedforhand-
ling, hæver retten ved kendelse sagen, og den afsagte dom
bliver stående ved magt.
Stk. 5. Under de i stk. 1, 1. pkt., anførte betingelser kan
tiltalte begære genoptagelse af en ankesag, som er afvist på
grund af tiltaltes udeblivelse. Er en anke afvist i medfør af §
970, stk. 3, kan tiltalte begære genoptagelse, når
vedkommende godtgør, at det skyldes denne utilregnelige
omstændigheder, at anklageskrift eller stævning ikke på
sædvanlig måde har kunnet forkyndes for den pågældende.
Begæring om genoptagelse må fremsættes over for Østre
Landsret. I øvrigt finder bestemmelserne i stk. 1, 2.-4. pkt.,
tilsvarende anvendelse.
§ 1013. Hvis en straffesag genoptages i medfør af § 1012,
stk. 3, kan tilførsler til retsbogen om forklaringer afgivet af
vidner og skønsmænd under den forudgående behandling
foruden i de i § 920 nævnte tilfælde anvendes som bevis-
middel, hvis ingen af parterne inden hovedforhandlingen har
anmodet om fornyet afhøring.
133
Femte afsnit
Regler om behandlingen af private straffesager og om
forfølgning af borgerlige krav under straffesager
Kapitel 100
Regler om behandlingen af private straffesager
§ 1014. Straffesager, der påtales af private, behandles ef-
ter reglerne om den borgerlige retspleje, jf. dog § 1015.
§ 1015. Når nogen ved Retten på Færøernes dom i en sag,
hvorunder en privat sagsøger i den borgerlige retsplejes for-
mer har påtalt en forbrydelse, som er undergivet privat påta-
le, er dømt til fængsel, kan vedkommende rejse anke over-
ensstemmende med de regler, som gælder i offentlige sager.
Landfogeden har da overensstemmende med reglerne i kapi-
tel 96 at indbringe sagen for Østre Landsret, hvor ankesagen
forberedes og behandles efter de for offentlige sager gæl-
dende regler. Landfogeden lader meddelelse om ankesagen
forkynde for den private sagsøger, der har adgang til at slut-
te sig til forfølgningen for Østre Landsret overensstemmen-
de med bestemmelserne i § 730. Finder landfogeden, at en
offentlig interesse kræver, at Retten på Færøernes dom i en
privat forfulgt straffesag, jf. 1. pkt., gøres til genstand for
påanke, kan landfogeden af egen drift iværksætte en sådan,
og foranstående regler finder da tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Foranstående regler finder tilsvarende anvendelse,
hvor Østre Landsrets dom i en privat straffesag kan påankes
til Højesteret i medfør af reglerne i § 406 eller § 984.
Stk. 3. Den private sagsøger kan uanset sin stilling afhøres
som vidne i sagen.
Kapitel 101
Påtale af borgerlige krav under straffesager
§ 1016. I sager, som behandles efter kapitel 95 uden med-
virken af domsmænd, kan der tilkendes den forurettede er-
statning hos tiltalte for den ved forbrydelsen voldte skade,
når den pågældende har fremsat begæring herom for retten.
Der skal gives den forurettede lejlighed til at fremsætte er-
statningskrav, for så vidt sagen efter sin beskaffenhed giver
anledning hertil.
Stk. 2. I andre offentlige straffesager påhviler det anklage-
myndigheden efter den forurettedes begæring at forfølge
borgerlige krav, hvis dette kan ske uden væsentlig ulempe.
Stk. 3. Særlige beviser vedrørende borgerlige krav i en
nævningesag skal angives i bevisfortegnelsen, jf. §§ 885 og
887.
Stk. 4. Retten kan på ethvert trin nægte et borgerligt kravs
forfølgning under straffesagen, når den finder, at dets be-
handling under denne ikke kan ske uden væsentlig ulempe.
Stk. 5. Den forurettede kan på ethvert trin indtil sagens
optagelse til dom tage sin begæring efter stk. 1 og 2 tilbage
med forbehold for adgang til at påtale kravet i den borgerli-
ge retsplejes former.
§ 1017. Finder retten, at de oplysninger, der foreligger til
støtte for en påstand, som er fremsat i henhold til §§ 1015
og 1016, er ufuldstændige, eller at den domfældelse eller fri-
findelse, som finder sted for straffespørgsmålets
vedkommende, ikke vil medføre en afgørelse i samme ret-
ning af den heromhandlede påstand, bliver denne ikke at ta-
ge under påkendelse.
Stk. 2. I ethvert tilfælde, hvor retten ikke har påkendt et
under sagen påtalt borgerligt krav, står det den forurettede
frit for at påtale dette i den borgerlige retsplejes former.
§ 1018. Størrelsen af den erstatning, som tilkendes den
forurettede, fastsættes af retten. Ved stemmegivningen om
erstatningens størrelse bliver den sum gældende, som har
over halvdelen af stemmerne for sig, når dertil medregnes de
stemmer, som er afgivne for et højere beløb.
§ 1019. I sager, som forfølges af den forurettede, gøres
borgerlige krav gældende på samme måde som påstanden
om straf.
§ 1020. Påankes dommen for straffepåstandens
vedkommende, bliver også dens afgørelse vedrørende de
under straffesagen påtalte borgerlige krav at prøve af den
overordnede ret, for så vidt den afgørelse, der træffes for
straffepåstandens vedkommende, må bestemme afgørelsen
med hensyn til bemeldte krav. Ellers omfatter den overord-
nede rets prøvelse ikke de borgerlige krav, medmindre disse
udtrykkeligt er inddragne under anken, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Også i henseende til anke har påtalemyndigheden
at varetage den forurettedes tarv, når fornøden begæring fra
denne foreligger. Reglerne i § 1016, stk. 4, og § 1017 finder
også her tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Ved påanke, der omfatter også bevisbedømmelsen,
bliver de for den underordnede ret rejste borgerlige krav at
undergive den overordnede rets prøvelse, når ikke både til-
talte og den forurettede udtrykkeligt har frafaldet dette. Så-
danne krav kan derhos i dette tilfælde fra nyt af inddrages
under sagen i samme udstrækning, som om sagen var ind-
bragt for vedkommende overordnede ret som 1. instans.
Stk. 4. Kære finder ikke sted over for rettens beslutninger
vedrørende borgerlige krav.
§ 1021. Retten kan give den forurettede fri proces, når det
skønnes nødvendigt med advokatbistand ved opgørelsen af
erstatningskravet og den forurettede opfylder de økonomi-
ske betingelser efter § 353.
Stk. 2. Når omstændighederne taler for det, kan retten i
sager, hvor en person er afgået ved døden som følge af en
forbrydelse, beskikke en advokat for de pårørende til at bistå
med opgørelsen af erstatningskrav.
§ 1022. Over for rettens afgørelse angående et ved dom-
men påkendt borgerligt krav står særskilt anke i den borger-
lige retsplejes former såvel tiltalte som den forurettede åben,
når afgørelsen ville kunne påankes efter reglerne om den
borgerlige retspleje.
§ 1023. Under straffesager vedrørende forhold, der giver
grundlag for omstødelse af ægteskab efter § 23 i lov om æg-
teskabs indgåelse og opløsning, skal påtalemyndigheden ef-
ter anmodning fra Ankenævnet for social-, familie- og sund-
hedssager nedlægge påstand om ægteskabets omstødelse.
Bestemmelserne i §§ 1016-1022 finder tilsvarende anven-
delse.
134
Sjette afsnit
Fuldbyrdelsen af domme i straffesager
Kapitel 102
Fuldbyrdelse af domme i straffesager
§ 1024. Landfogeden drager omsorg for straffedommes
fuldbyrdelse såvel i henseende til straf som i henseende til
dommens øvrige bestemmelser, derunder erstatning til den
skadelidte, for så vidt denne begærer det. Landfogeden står
herved under statsadvokatens overtilsyn.
Stk. 2. Erstatning, der under straffesagen er tilkendt no-
gen, og andre ydelser, der ved dommen er pålagt den skyldi-
ge, inddrives efter de i bogen om den borgerlige retspleje
foreskrevne regler.
Stk. 3. I domme, hvorved nogen tilholdes at opfylde en
forpligtelse mod det offentlige, kan som tvangsmiddel fast-
sættes en fortløbende bøde, der tilfalder statskassen.
Stk. 4. Er den dømte varetægtsfængslet efter endelig dom,
anses fuldbyrdelsen af fængselsstraffen for påbegyndt den
dag, dommen er afsagt.
§ 1025. Opstår der med hensyn til dommens fortolkning
eller beregningen af fængselsstraffe, som er idømt eller træ-
der i stedet for idømt straf, eller i andre henseender, tvist
mellem landfogeden eller den denne overordnede myndig-
hed og den, over for hvem der er spørgsmål om at fuldbyrde
en straffedom, bliver spørgsmålet på dennes begæring at fo-
relægge Retten på Færøerne, men uden at den af statsadvo-
katen eller landfogeden anordnede fuldbyrdelse af den
grund behøver at udsættes, medmindre retten beslutter det.
Stk. 2. Rettens afgørelse træffes ved kendelse. Drejer tvi-
sten sig om, hvorvidt den, over for hvem der er spørgsmål
om at fuldbyrde straffen, er den domfældte, skal mundtlig
forhandling og bevisførelse finde sted i et offentligt retsmø-
de, i hvilket den pågældende er til stede. I andre tilfælde
træffes afgørelsen, efter at der så vidt fornødent er givet par-
terne lejlighed til at udtale sig mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Retten på Færøernes afgørelse af det i stk. 2, 2.
pkt., nævnte spørgsmål kan påankes til Østre Landsret. I øv-
rigt kan de i medfør af nærværende paragraf trufne afgørel-
ser alene være genstand for kære.
§ 1026. En straffedom kan ikke fuldbyrdes, før fristen for
anke efter lovens almindelige regel er udløbet eller ankeaf-
kald er meddelt.
Stk. 2. Er domfældte varetægtsfængslet efter straffedom-
men, skal dommen fuldbyrdes, så snart det kan konstateres,
at dommen er endelig.
Stk. 3. Er der grund til at antage, at den dømte vil forlade
riget, inden fuldbyrdelse kan ske efter stk. 1, eller på anden
måde søge at unddrage sig fuldbyrdelse, kan det i en bøde-
dom bestemmes, at bøden straks kan inddrives, medmindre
der stilles sikkerhed for dens betaling.
Stk. 4. For bødedomme, som ikke kan ankes, og bødeaf-
gørelser efter § 949 gælder en fuldbyrdelsesfrist på 3 dage,
medmindre en længere frist fastsættes i medfør af straffelo-
ven. Fristen beregnes på den i § 954 angivne måde. Under
tilsvarende omstændigheder som angivet i stk. 3 kan landfo-
geden straks lade afgørelsen fuldbyrde, medmindre der stil-
les sikkerhed for bødens betaling.
Stk. 5. Med hensyn til erstatning, som er tilkendt ved en
straffedom, gælder den i § 537, stk. 1, fastsatte fuldbyrdel-
sesfrist.
§ 1027. Retten eller de lægdommere, der har medvirket
ved sagens behandling, kan indstille til justitsministeren, at
domfældte benådes. Justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om fremgangsmåden ved udøvelsen af lægdommeres
adgang til at afgive indstilling om benådning.
§ 1028. Bliver den, som er idømt fængselsstraf, alvorligt
syg, udsættes fuldbyrdelsen.
Stk. 2. Når en umiddelbar udståelse af straffen ville med-
føre uforholdsmæssige, uden for straffens øjemed liggende
følger for den pågældendes velfærd eller væsentlige ulemper
for det offentlige, kan justitsministeren tilstede udsættelse.
Stk. 3. Når den ret, som har fældet dommen, finder grund
til at indstille den domfældte til fuldstændig benådning eller
til at benådes med at lide straf af en mildere art, udsættes
straffens fuldbyrdelse, og det samme gælder, når ansøgning
herom indgives af den domfældte, for så vidt ikke allerede
tidligere en ansøgning er afslået. Hvorvidt en alt begyndt
fuldbyrdelse af straffen skal standses på grund af ansøgning
om benådning, afgør justitsministeren.
§ 1029. Efter at dom er afsagt, finder reglerne i kapitel 87
om beslaglæggelse til sikkerhed for det offentliges krav på
sagsomkostninger, krav på konfiskation efter straffelovens §
75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, og § 76 a, stk.
5, bødekrav eller forurettedes krav på erstatning i sagen til-
svarende anvendelse. Endvidere finder reglerne om ransag-
ning i kapitel 86 og reglerne om edition i kapitel 87 tilsva-
rende anvendelse, hvis der er bestemte grunde til at antage,
at der ved ransagning eller edition kan findes genstande eller
værdier, som kan beslaglægges efter 1. pkt. Afgørelser efter
1. og 2. pkt. træffes af Retten på Færøerne. I forbindelse
med afgørelse om beslaglæggelse efter 1. pkt. skal der træf-
fes afgørelse om, hvordan det beslaglagte skal anvendes, jf.
§ 855, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Har den, som er idømt ubetinget fængsel i 8 måne-
der eller mere, unddraget sig straffuldbyrdelsen, kan den
dømtes formue beslaglægges efter reglerne i kapitel 87. For-
uden i de i § 855, stk. 5, nævnte tilfælde bortfalder beslag-
læggelsen, når der er gået 10 år fra dommens afsigelse, med-
mindre retten efter begæring undtagelsesvis beslutter at op-
retholde den.
§ 1030. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om,
at landfogedens afgørelse om henstand med eller afdragsvis
betaling af bøder, sagsomkostninger og konfiskation ikke
kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 1031. Ovenstående regler finder med de af forholdets
natur eller særlige forskrifter følgende lempelser også an-
vendelse ved fuldbyrdelsen af kendelser, hvorved retten har
pålagt vidner eller andre straf.
Stk. 2. Fuldbyrdelse af de i § 225 omtalte kendelser kan
dog først finde sted, når fristen til at fremsætte begæring om
135
kendelsens ophævelse i henhold til § 225 er forløbet eller
retten har nægtet at efterkomme en sådan begæring.
Syvende afsnit
Sagsomkostninger m.v. i straffesager
Kapitel 103
Sagsomkostninger
§ 1032. I straffesager, som forfølges af en offentlig myn-
dighed, udredes omkostningerne ved sagens behandling og
straffens fuldbyrdelse af det offentlige med forbehold af ret
til at få dem erstattet efter nedenstående regler.
Stk. 2. Vederlag til en valgt forsvarer vedkommer ikke det
offentlige, dog kan retten undtagelsesvis, når det efter sa-
gens særlige omstændigheder findes rimeligt, at sigtede har
valgt den pågældende til forsvarer, hos det offentlige tilken-
de denne et beløb, der ikke kan overstige, hvad der i sagen
ville være blevet tilkendt en beskikket forsvarer. Udgifter,
der foranlediges ved skridt, som en tredjemand foretager i
sin interesse, er ligeledes det offentlige uvedkommende. Det
samme gælder udgifter i anledning af beviser, som sigtede
fremskaffer uden rettens foranstaltning, dog kan retten und-
tagelsesvis pålægge det offentlige at afholde sådanne udgif-
ter helt eller delvis, når sigtede skønnes at have haft rimelig
grund til at fremskaffe beviserne. Om udgifter, som udredes
af det offentlige i medfør af dette stykke, gælder samme for-
behold som i stk. 1 nævnt.
§ 1033. Er sigtede udeblevet trods lovlig indkaldelse og
uden oplyst lovligt forfald, og fremmes hovedforhandlingen
ikke til dom i tiltaltes fravær, jf. § 905, stk. 3, eller § 947,
stk. 1, nr. 1, skal sigtede erstatte det offentlige de nødvendi-
ge udgifter, som er medgået til behandlingen af det pågæl-
dende retsmøde.
§ 1034. Findes sigtede skyldig, eller kendes den pågæl-
dende ved dom uberettiget til oprejsning i anledning af straf-
feretlig forfølgning, er den pågældende pligtig at erstatte det
offentlige de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens
behandling. Justitsministeren kan fastsætte takster til brug
ved opgørelsen af det beløb, som sigtede skal betale til dæk-
ning af udgifter til sagkyndig bistand ved sagens behand-
ling.
Stk. 2. Har undersøgelsen været rettet på en anden forbry-
delse end den eller på andre forbrydelser foruden den, for
hvilken tiltalte dømmes, er den pågældende ikke pligtig til at
erstatte de derved foranledigede yderligere omkostninger, jf.
dog § 1036, men kan en sondring ikke ske, bestemmer ret-
ten, om og hvor stort et afdrag der bør gøres.
Stk. 3. Udgifter, der er foranledigede ved anke, kære eller
begæring om en genoptagelse, skal udredes af tiltalte, når
disse skridt enten har ført til et for tiltalte ugunstigere udfald
eller er iværksat af tiltalte selv og ikke har ført til forandring
til dennes fordel. Er anke rejst eller genoptagelse begæret af
nogen af de i § 956, stk. 3, 1. pkt., nævnte personer, er den
pågældende under tilsvarende betingelser pligtig at erstatte
de derved forvoldte udgifter.
Stk. 4. Omkostninger, som er forårsagede ved andres fejl
eller forsømmelser, bør ikke falde domfældte til last. Retten
kan også i dommen begrænse omkostningsansvaret, når den
finder, at dette ellers ville komme til at stå i åbenbart misfor-
hold til domfældtes skyld og vilkår, herunder når domfældte
er omfattet af straffelovens § 16 eller § 69 og idømmes for-
anstaltninger efter straffelovens § 68 eller § 70.
Stk. 5. Rejsegodtgørelser og dagpenge til Østre Landsrets
personale i anledning af rettens møder uden for dens hoved-
sæde, rejsegodtgørelser og dagpenge til nævninger og doms-
mænd, rejsegodtgørelser og dagpenge til statsadvokaten,
som foranlediges, af at denne har embedskontor på et andet
sted end det, hvor retten holdes, falder ikke domfældte til
last.
§ 1035. Dømmes flere tiltalte som meddelagtige i den
samme handling, har enhver især af dem at erstatte de udgif-
ter, som hidrører fra forhold, der alene vedrører
vedkommende. Med hensyn til andre omkostninger pålæg-
ger retten de enkelte deltagere at udrede en i forhold til gra-
den af deres deltagelse bestemt andel og kan tillige bestem-
me, at alle eller enkelte deltagere skal hæfte solidarisk.
§ 1036. Frifindes tiltalte, eller endes sagen i øvrigt uden at
have ført til sigtedes domfældelse, påhviler der
vedkommende ingen pligt til at udrede omkostninger, undta-
gen for så vidt disse måtte være forårsagede ved den pågæl-
dendes tilregnelige og retsstridige handlinger eller undladel-
ser, eller for så vidt § 1033 finder anvendelse.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om godtgørelse
for udgifter til befordring til og fra retten til tiltalte, der fri-
findes.
§ 1037. Er straffesagen foranlediget af tilregnelige og
retsstridige handlinger af andre end sigtede, eller er særegne
udgifter forårsagede ved sådanne handlinger eller undladel-
ser, påhviler der den pågældende erstatningspligt for de om-
kostninger, den pågældendes forhold har medført.
Stk. 2. Overensstemmende hermed kan det af den over-
ordnede ret, til hvilken anke har fundet sted, pålægges en
dommer at bære omkostninger, efter at der er givet domme-
ren lejlighed til at fremføre sit forsvar.
Stk. 3. Bortfalder en straffesag, hvis offentlige forfølgning
er betinget af den forurettedes begæring, fordi denne tager
sin begæring tilbage, kan den forurettede efter statsadvoka-
tens eller landfogedens påstand tilpligtes at erstatte det of-
fentlige de dette påførte udgifter.
§ 1038. Om erstatning af omkostninger træffer retten af-
gørelse ved dommen eller, når sagen endes uden dom, ved
kendelse.
Stk. 2. Er spørgsmålet om erstatning af omkostninger ved
enkelte retshandlinger eller afsnit i sagens behandling uaf-
hængigt af sagens udfald, kan der straks derom træffes afgø-
relse ved kendelse.
Stk. 3. Tredjemand, hvem det pålægges at erstatte om-
kostningerne, bør der forinden være givet lejlighed til at ud-
tale sig herom, for så vidt ikke særegne forskrifter er givne,
såsom med hensyn til udeblevne vidner.
136
Stk. 4. I sager, der afgøres efter § 949 eller med udenretlig
vedtagelse i medfør af § 878 eller § 58 g i lagtingslov om
færdsel, kan tillige spørgsmålet om erstatning af omkostnin-
ger afgøres med vedtagelse. Omkostninger, der er vedtaget,
kan inddrives efter samme regler, som gælder for afgørelser
om omkostninger, der er truffet ved dom.
§ 1039. Når en dom er påanket, prøver den overordnede
ret omkostningsspørgsmålet, for så vidt dettes afgørelse af-
hænger af ankens udfald eller det særlig er inddraget under
anken. En tilsvarende regel gælder, når kæremål rejses mod
en kendelse, der har pålagt erstatning af omkostninger i for-
bindelse med straf eller lignende følger. I andre tilfælde kan
kæremål rejses mod rettens afgørelse af omkostningsspørgs-
målet, når afgørelsen er uafhængig af sagens udfald og de
pålagte omkostningers beløb kan antages at ville overstige
40 kr.
Stk. 2. Foranstående regler gælder også med hensyn til
fastsættelse af vederlag til offentlige anklagere, hvor derom
bliver spørgsmål, og til forsvarere.
Stk. 3. Østre Landsrets afgørelser om vederlag til forsva-
rere kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog med-
dele tilladelse til, at afgørelsen kæres til Højesteret, hvis kæ-
remålet angår spørgsmål af principiel karakter eller andre
særlige grunde i øvrigt taler for det. Reglerne i § 991, stk. 2
og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Omkostninger, som det er pålagt at erstatte, kan
inddrives efter de i bogen om den borgerlige retspleje fore-
skrevne regler eller ved tilbageholdelse i indtægter efter de
regler, der gælder for bøder, jf. straffelovens § 52.
§ 1040. For så vidt der i straffesager bliver spørgsmål om
afgifter til statskassen, kan fri proces meddeles overensstem-
mende med reglerne i kapitel 41.
§ 1041. I sager om ændring eller ophævelse af foranstalt-
ninger, jf. straffelovens § 72, betaler det offentlige udgifter-
ne ved sagens behandling.
Stk. 2. Retten kan pålægge den dømte helt eller delvis at
betale sagens omkostninger, når der efter den dømtes for-
hold og sagens omstændigheder i øvrigt er særlig anledning
til det.
Kapitel 104
Offentlig omtale m.v. af straffesager
§ 1042. Ingen, som i embeds medfør er beskæftiget med
en straffesag, må, så længe sagen ikke er pådømt eller bort-
faldet, udtale sig uden for retten til offentligheden angående
skyldsspørgsmålet.
§ 1043. Offentlig gengivelse af retsforhandlinger skal væ-
re objektiv og loyal.
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes
den, som i tale eller skrift beregnet på at virke i en videre
kreds forsætlig eller ved grov uagtsomhed
1) giver væsentlig urigtig meddelelse om en straffesag,
der endnu ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet,
2) lægger hindringer i vejen for sagens oplysning eller,
3) så længe endelig dom i en straffesag ikke er afsagt,
fremsætter udtalelser, der er egnet til på uforsvarlig
måde at påvirke dommerne, domsmændene eller næv-
ningerne med hensyn til sagens afgørelse.
§ 1044. Hvis hensynet til fremmede magter gør det på-
krævet, at der ikke offentligt sker omtale af et forhold, der er
genstand for offentlig undersøgelse, kan politiet begære ret-
tens kendelse om, at offentlig omtale af sagen helt eller for
visse deles vedkommende er forbudt. Forhandlingerne her-
om og kendelsens afsigelse sker for lukkede døre.
Stk. 2. Kendelsen bortfalder, når der er rejst tiltale eller
tiltale er frafaldet, men vedrører sagen flere personer, kan
kendelsen dog opretholdes, indtil undersøgelsen er afsluttet
for alles vedkommende.
Stk. 3. Nærmere bestemmelser om, på hvilken måde de i
nærværende paragraf omhandlede kendelser vil være at
bringe til pressens kundskab, udfærdiges af justitsministe-
ren.
Stk. 4. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde eller
under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 må-
neder.
§ 1045. Med bøde straffes den, der i forbindelse med om-
tale af en sag om overtrædelse af straffelovens § 210 og ka-
pitel 24 om seksualforbrydelser eller i øvrigt med henblik på
en sådan sag giver offentlig meddelelse om navn, stilling el-
ler bopæl på den forurettede eller på anden måde offentlig-
gør den pågældendes identitet.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at poli-
tiet offentliggør den forurettedes identitet, når dette findes
påkrævet af hensyn til sagens opklaring eller i øvrigt til be-
rettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse. Ved forevis-
ning af fotografier af forurettede finder §§ 864 og 866 dog
anvendelse.
§ 1046. Med bøde straffes den, som i forbindelse med
omtale af en straffesag eller i øvrigt med henblik på en så-
dan sag giver offentlig meddelelse om en medvirkende læg-
dommers navn, stilling eller bopæl eller på anden måde of-
fentliggør den pågældendes identitet.
§ 1047. Domme og kendelser i straffesager må kun gengi-
ves offentligt, når de er anonymiseret, således at sigtedes,
tiltaltes, forurettedes eller vidners identitet ikke fremgår.
Overtrædelse straffes med bøde.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på
retsinformationssystemer, der er omfattet af § 9 i lov om be-
handling af personoplysninger, eller på offentlig gengivelse,
der bygger på et sådant retsinformationssystem.
Ottende afsnit
Kapitel 105
Særlige bestemmelser om nogle forhør
§ 1048. Optagelse af forhør ved undersøgelsesret kan fin-
de sted i samme omfang som hidtil dels angående stedfund-
ne ildebrande, undvigelse af fanger, ulykkestilfælde, død-
fundne personer m.v., dels efter begæring af myndigheder til
137
oplysning om trængendes forsørgelseshjem og undersøgelse
af personlige forhold af retlig betydning.
Stk. 2. For så vidt der uden for strafferetsplejen er hjem-
mel for anvendelse af sådanne forholdsregler som de i fjerde
bog, andet afsnit, omhandlede for andre offentlige formåls
skyld, berøres de derom gældende regler ikke af denne lov.
Niende afsnit
Kapitel 106
Erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning
§ 1049. Den, der har været anholdt eller varetægtsfæng-
slet som led i en strafferetlig forfølgning, har krav på erstat-
ning for den derved tilføjede skade, hvis påtale opgives eller
tiltalte frifindes, uden at dette er begrundet i, at den pågæl-
dende findes utilregnelig. Erstatning ydes for økonomisk
skade og for lidelse, tort, ulempe og forstyrrelse eller øde-
læggelse af stilling og forhold.
Stk. 2. Selv om betingelserne for at yde erstatning efter
stk. 1 ikke er opfyldt, kan erstatning ydes, hvis den under
sagen anvendte frihedsberøvelse ikke står i rimeligt forhold
til strafforfølgningens udfald eller det af andre særlige grun-
de findes rimeligt.
Stk. 3. Erstatning kan nedsættes eller nægtes, hvis den sig-
tede selv har givet anledning til foranstaltningerne.
§ 1050. Efter samme regler som angivet i § 1049 kan er-
statning tillægges en sigtet, der som led i en strafferetlig for-
følgning har været udsat for andre straffeprocessuelle ind-
greb.
§ 1051. Har der over for en person, der ikke har været sig-
tet, været iværksat indgreb som led i en strafferetlig forfølg-
ning, kan erstatning ydes, hvis det findes rimeligt.
§ 1052. Der tilkommer den, der har udstået fængselsstraf
eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, erstat-
ning efter reglerne i § 1049, hvis anke eller genoptagelse
medfører bortfald af retsfølgen. I tilfælde af formildelse
ydes der erstatning, hvis den retsfølge, der er fuldbyrdet, er
mere indgribende end den, der idømmes efter anke eller
genoptagelse.
Stk. 2. Erstatning kan nægtes eller nedsættes, hvis den
dømte ved sit forhold under sagen har givet anledning til
domfældelsen.
§ 1053. Statsadvokaten træffer afgørelse vedrørende krav
om erstatning i medfør af dette kapitel. Justitsministeren kan
fastsætte, at nærmere angivne sager skal forelægges for rigs-
advokaten eller justitsministeren til afgørelse. Krav fra en
person, der har været sigtet, skal fremsættes inden 2 måne-
der efter meddelelse til sigtede om strafforfølgningens ophør
eller efter afsigelse af en endelig dom. Har tiltalte ikke været
til stede ved dommens afsigelse, beregnes fristen efter be-
stemmelserne i § 954, stk. 2 og 3. Krav fra andre skal frem-
sættes, inden 2 måneder efter at indgrebet er ophørt. Krav
om erstatning fremsættes over for den politidirektør eller
statsadvokat, der har haft ansvaret for efterforskningen i den
sag, som har givet anledning til kravet.
Stk. 2. Fremsættes kravet efter udløbet af den i stk. 1
nævnte frist, kan det behandles, hvis overskridelsen findes
undskyldelig.
Stk. 3. Rigsadvokaten behandler klager over afgørelser
truffet af statsadvokaterne vedrørende krav om erstatning.
Rigsadvokatens afgørelse i en klagesag kan ikke påklages til
justitsministeren. Klager over afgørelser truffet af statsadvo-
katerne indgives til vedkommende statsadvokat.
Stk. 4. Afgørelser vedrørende krav om erstatning truffet af
Rigsadvokaten som 1. instans kan ikke påklages til justits-
ministeren.
Stk. 5. Fristen for klager over afgørelser vedrørende krav
om erstatning er 4 uger, efter at klageren har fået meddelelse
om afgørelsen. Fremkommer klagen efter udløbet af denne
frist, skal den behandles, hvis fristoverskridelsen må anses
for undskyldelig.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 3 og 5 finder tilsvarende an-
vendelse på afgørelser om aktindsigt. Justitsministeren be-
handler klager over afgørelser om aktindsigt truffet af Rigs-
advokaten som 1. instans.
§ 1054. Imødekommes erstatningskravet ikke ved en af-
gørelse truffet af rigsadvokaten eller af justitsministeren,
kan den erstatningssøgende inden 2 måneder efter meddelel-
se om afslaget begære kravet indbragt for Retten på Færøer-
ne, hvis den har pådømt straffesagen. Sagen indbringes for
retten af statsadvokaten. Har straffesagen ikke været på-
dømt, indbringer statsadvokaten erstatningskravet for Retten
på Færøerne, hvis den pågældende foranstaltning er besluttet
på Færøerne, eller hvis den erstatningssøgende har hjemting
på Færøerne.
Stk. 2. Statsadvokaten kan bemyndige landfogeden til at
møde i sager efter stk. 1.
Stk. 3. På den erstatningssøgendes begæring beskikkes
der en advokat for vedkommende. De regler, der er fastsat
for forsvarere, finder anvendelse for den beskikkede advo-
kat.
Stk. 4. Erstatningssagen behandles i strafferetsplejens for-
mer. Retten kan dog nægte at behandle et erstatningskrav,
som fremsættes af nogen, der ikke har været sigtet, hvis kra-
vet ikke på rimelig måde vil kunne behandles i strafferets-
plejens former. Det står herefter den forurettede frit for at
fremsætte kravet i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 5. Sagen behandles under medvirken af domsmænd,
medmindre erstatningskravet er fremsat som følge af en sag
vedrørende en lovovertrædelse, der efter loven ikke kan
medføre højere straf end bøde eller fængsel i 4 år, eller af en
sag, der er afgjort i retten uden medvirken af nævninger el-
ler domsmænd.
§ 1055. Erstatningskravet falder i arv efter de almindelige
regler herom, dog således at krav på godtgørelse for en ikke-
økonomisk skade falder i arv, når det er fremsat i overens-
stemmelse med reglerne i § 1053.
§ 1056. Erstatningskrav, der på grundlag af færøsk rets al-
mindelige erstatningsregler rejses af sigtede, domfældte el-
ler andre i anledning af strafferetlig forfølgning, behandles
på begæring efter reglerne i dette kapitel.
138
Kapitel 107
Behandling af klager over politipersonale
§ 1057. Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersø-
ger og træffer afgørelse vedrørende klager over politiperso-
nalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager).
Stk. 2. Rigspolitichefen yder efter anmodning fra Politi-
klagemyndigheden bistand til undersøgelsen.
Stk. 3. Politiet kan på egen hånd foretage uopsættelige un-
dersøgelsesskridt. Politiet skal, snarest muligt efter at sådan-
ne undersøgelsesskridt er foretaget, underrette Politiklage-
myndigheden herom.
§ 1058. Klage indgives til Politiklagemyndigheden. Indgi-
ves klagen til politiet eller anklagemyndigheden, skal den
straks videresendes til Politiklagemyndigheden, medmindre
klagen er egnet til notitssagsbehandling efter § 1068. I så
fald sender politiet en kopi af klagen til Politiklagemyndig-
heden.
Stk. 2. Klage over myndighedsmisbrug fra politiets side
under behandlingen af en straffesag kan endvidere fremsæt-
tes mundtligt til retsbogen under straffesagens behandling.
Stk. 3. Klage skal indgives, senest 6 måneder efter at det
forhold, som klagen angår, har fundet sted. Politiklagemyn-
digheden kan i særlige tilfælde se bort fra fristen.
§ 1059. Politiklagemyndigheden kan af egen drift iværk-
sætte en undersøgelse efter reglerne i dette kapitel.
§ 1060. Politiklagemyndigheden undersøger sagen og sør-
ger for, at alt relevant materiale tilvejebringes. Politiet stiller
det materiale og de oplysninger til rådighed, som Politikla-
gemyndigheden anmoder om. Politiklagemyndigheden kan
indhente oplysninger fra klageren, indklagede og andre.
Stk. 2. Politiklagemyndigheden kan indhente en udtalelse
fra Det Færøske Sprogråd (Málráðnum) om sproglige
spørgsmål.
§ 1061. Politiklagemyndigheden kan afvise en adfærds-
klage, hvis det findes åbenbart, at der ikke er grundlag for at
indlede eller fortsætte en undersøgelse. Det skal fremgå af
afgørelsen, at den er truffet på dette grundlag.
§ 1062. Indklagede skal have udleveret en kopi af klagen
eller en fremstilling af sagens omstændigheder og have ad-
gang til at udtale sig herom.
§ 1063. Indklagede har ret til at møde med en bisidder.
Politiklagemyndigheden kan bestemme, at udgifterne til bi-
sidder betales af statskassen.
§ 1064. Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring
til Politiklagemyndigheden, hvis forklaringen må antages at
ville udsætte den pågældende for strafansvar eller discipli-
næransvar.
Stk. 2. Politiklagemyndigheden vejleder indklagede om
indholdet af stk. 1 og § 1062, § 1063 og § 1069, stk. 1, nr. 2.
Vejledningen skal gives, snarest muligt og senest inden ind-
klagede afgiver forklaring første gang. Det skal af sagens
materiale fremgå, at indklagede har modtaget behørig vej-
ledning.
§ 1065. Politiklagemyndigheden kan bestemme, at forkla-
ring skal afgives i retten.
Stk. 2. Retsmøder kan afholdes ved Retten på Færøerne
eller ved byretten i enhver retskreds i riget, hvor oplysning i
sagen må antages at kunne tilvejebringes.
§ 1066. Politiklagemyndigheden giver møde i retsmøder,
hvor der skal afgives forklaring efter § 1065, stk. 1.
Stk. 2. Indklagede og klageren skal så vidt muligt under-
rettes om retsmøder i sagen og have lejlighed til at være til
stede.
Stk. 3. Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring,
hvis forklaringen antages at ville udsætte den pågældende
for strafansvar eller disciplinæransvar. Retten vejleder ind-
klagede herom.
Stk. 4. Sagen behandles i strafferetsplejens former uden
medvirken af domsmænd.
§ 1067. Afgives forklaring i retten, jf. § 1065, beskikker
retten en advokat for klageren og indklagede.
Stk. 2. I andre tilfælde kan retten, når særlige grunde taler
derfor, efter begæring fra klageren eller indklagede beskikke
en advokat for den pågældende. Politiklagemyndigheden
vejleder om adgangen til at begære en advokat beskikket, og
Politiklagemyndigheden sørger for, at en anmodning herom
indbringes for retten. § 1065, stk. 2, finder tilsvarende an-
vendelse. Vejledningen skal gives, snarest muligt og senest
inden den pågældende afgiver forklaring første gang. Det
skal af sagens materiale fremgå, at den pågældende har
modtaget behørig vejledning.
Stk. 3. Advokatbeskikkelse efter stk. 1 og 2 sker uden ud-
gifter for klageren og indklagede.
Stk. 4. Den beskikkede advokat skal løbende have tilsendt
kopi af det materiale, som Politiklagemyndigheden tilveje-
bringer som led i undersøgelsen. Advokaten må ikke uden
tilladelse fra Politiklagemyndigheden overlevere det mod-
tagne materiale til sin klient eller andre.
Stk. 5. Den beskikkede advokat har adgang til at overvære
forklaringer, der afgives af klienten hos Politiklagemyndig-
heden, og har ret til at stille yderligere spørgsmål til sin kli-
ent. Advokaten underrettes om tidspunktet for afgivelse af
forklaring, der så vidt muligt skal aftales med advokaten.
Stk. 6. Den beskikkede advokat har adgang til at overvære
forklaringer, der afgives i retten, og har ret til at stille yderli-
gere spørgsmål. Advokaten underrettes om tidspunktet for
afholdelse af retsmøde, der så vidt muligt skal aftales med
advokaten.
§ 1068. En adfærdsklagesag kan sluttes ved en samtale
mellem en overordnet polititjenestemand og klageren (no-
titssagsbehandling). Notitssagsbehandling kan kun gennem-
føres, hvis klageren er indforstået hermed. Samtalen skal
gennemføres hurtigst muligt efter klagens modtagelse.
Stk. 2. Indgives en adfærdsklage til politiet, kan politiet
tilbyde klageren en notitssagsbehandling. I en sag, der er
under behandling i Politiklagemyndigheden, kan denne
myndighed bestemme, at sagen skal sendes til politiet med
henblik på notitssagsbehandling, hvis det skønnes hensigts-
mæssigt.
139
Stk. 3. Indhentes der som led i en notitssagsbehandling en
udtalelse fra indklagede, kan der ikke efterfølgende pålæg-
ges den pågældende disciplinæransvar for det eller de for-
hold, som indgår i notitssagsbehandlingen.
Stk. 4. Den overordnede polititjenestemand, der gennem-
fører samtalen efter stk. 1, skal udarbejde en notits om det
passerede. Det skal fremgå af notitsen, at klageren er vejledt
om betydningen af notitssagsbehandling, og at sagen kan
forlanges afgjort af Politiklagemyndigheden. Det skal af no-
titsen endvidere fremgå, om klageren ønsker klagen afgjort
af Politiklagemyndigheden.
Stk. 5. Politiet sender kopi af notitsen til Politiklagemyn-
digheden, den regionale statsadvokat og rigspolitichefen.
§ 1069. Behandlingen af en adfærdsklagesag sluttes, hvis
1) der er grundlag for at rejse sigtelse mod indklagede,
2) indklagede er mistænkt for et strafbart forhold og for-
langer sagen behandlet som straffesag eller
3) det bestemmes, at sagen skal undersøges efter reglerne
i lov om undersøgelseskommissioner.
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, be-
handles straffesagen efter reglerne i kapitel 108. Behandlin-
gen af adfærdsklagesagen genoptages, hvis tiltale ikke rejses
eller gennemføres til fældende dom.
§ 1070. Politiklagemyndigheden træffer afgørelse i klage-
sagen. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administra-
tiv myndighed.
§ 1071. Politiklagemyndighedens afgørelse i klagesagen
skal træffes, inden rimelig tid efter at myndigheden har
modtaget klagen.
Stk. 2. Er afgørelsen ikke truffet inden 6 måneder efter
modtagelse af klagen, skal Politiklagemyndigheden skriftligt
underrette klageren og indklagede om, hvorpå sagen beror,
og hvornår der kan forventes en afgørelse. Der skal gives
underretning på ny, hvis der 6 måneder efter den seneste un-
derretning fortsat ikke er truffet afgørelse.
§ 1072. Politiklagemyndigheden underretter landfogeden
og rigspolitichefen, når der indledes en adfærdsklagesag.
Politiklagemyndigheden underretter endvidere landfogeden
og vedkommende statsadvokat og rigspolitichefen om afgø-
relsen i adfærdsklagesager.
Stk. 2. Disciplinærundersøgelse i anledning af en klage
indledes ikke, før behandlingen af adfærdsklagesagen er af-
sluttet.
§ 1073. Justitsministeren kan bestemme, at en undersø-
gelse ikke skal foretages efter reglerne i dette kapitel, hvis
hensynet til statens sikkerhed eller forholdet til fremmede
magter kræver det.
§ 1074. Politiklagemyndigheden kan behandle og afgøre
en klage over en disposition, som politipersonale har truffet,
hvis der er en nær sammenhæng mellem dispositionsklagen
og en adfærdsklage, som Politiklagemyndigheden behand-
ler.
§ 1075. Reglerne i dette kapitel finder tilsvarende anven-
delse i forhold til adfærd udvist af forsvarspersonale i tjene-
sten, når personalet yder bistand til politiet efter §§ 24 a-24
d i lov om politiets virksomhed. De underretninger, som
omtales i § 1072, stk. 1, sker i forhold til forsvarspersonale
til landfogeden, rigspolitichefen og Forsvarsministeriets Per-
sonalestyrelse.
Stk. 2. Den militære anklagemyndighed bistår Politiklage-
myndigheden i sager omfattet af stk. 1.
Kapitel 108
Straffesager mod politipersonale
§ 1076. Anmeldelser om strafbare forhold begået af poli-
tipersonale i tjenesten indgives til Den Uafhængige Politi-
klagemyndighed. Indgives anmeldelsen til politiet eller an-
klagemyndigheden, videresendes den straks til Politiklage-
myndigheden.
§ 1077. Politiklagemyndigheden iværksætter efter anmel-
delse eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig
formodning om, at politipersonale i tjenesten har begået et
strafbart forhold, som forfølges af det offentlige.
Stk. 2. Politiklagemyndigheden iværksætter endvidere ef-
terforskning, når en person er afgået ved døden eller er kom-
met alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller
mens den pågældende var i politiets varetægt.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 1072 finder tilsvarende anven-
delse.
§ 1078. Sager om overtrædelse af færdselslovens hastig-
hedsbestemmelser, der er begået af politipersonale, efter-
forskes ikke af Politiklagemyndigheden, hvis
1) den pågældende erkender sig skyldig,
2) hastighedsovertrædelsen ikke skønnes at ville medføre
anden sanktion end bøde eller betinget frakendelse af
førerretten og
3) hastighedsovertrædelsen ikke involverer tredjemand.
Stk. 2. Politiklagemyndigheden efterforsker ikke sager,
hvor landfogeden har vurderet, at der i forbindelse med poli-
tipersonales overtrædelse af færdselslovens hastighedsbe-
stemmelser er tale om udrykningskørsel i et køretøj mærket
med politiets kendetegn eller med synlige udrykningssigna-
ler.
Stk. 3. Landfogeden underretter Politiklagemyndigheden
og rigspolitichefen om udenretligt vedtagne bøder og betin-
gede frakendelser af førerretten i sager omfattet af stk. 1.
§ 1079. Ved behandlingen af de sager, der er nævnt i §§
1076 og 1077, udøver Politiklagemyndigheden under efter-
forskningen de beføjelser, der ellers tilkommer politiet, jf.
dog § 1080, stk. 3.
Stk. 2. Rigspolitichefen yder efter anmodning fra Politi-
klagemyndigheden bistand under efterforskningen.
Stk. 3. Politiet kan på egen hånd foretage uopsættelige ef-
terforskningsskridt. Politiet skal, snarest muligt efter at så-
danne efterforskningsskridt er foretaget, underrette Politikla-
gemyndigheden herom.
Stk. 4. Politiklagemyndigheden kan indhente en udtalelse
fra Det Færøske Sprogråd om sproglige spørgsmål.
140
§ 1080. Offentlig påtale i de sager, der er nævnt i §§ 1076
og 1077, tilkommer statsadvokaten, medmindre påtale efter
denne lov eller regler fastsat i medfør af loven tilkommer
rigsadvokaten eller justitsministeren. Adgangen til at opgive
påtale tilkommer påtalemyndigheden.
Stk. 2. Politiklagemyndigheden udøver ved behandlingen
af de sager, der er nævnt i §§ 1076 og 1077, de beføjelser,
der ellers tilkommer politiet efter § 768, stk. 1. Politiklage-
myndighedens afgørelser efter 1. pkt. kan påklages til stats-
advokaten.
Stk. 3. Statsadvokaten udøver ved behandlingen af de sag-
er, der er nævnt i §§ 1076 og 1077, de beføjelser, der ellers
tilkommer politiet efter § 768, stk. 2.
Stk. 4. Statsadvokaten varetager udførelsen af de sager,
der er nævnt i §§ 1076 og 1077, ved Retten på Færøerne og
Østre Landsret.
§ 1081. Når efterforskningen er afsluttet, sender Politikla-
gemyndigheden sagen til statsadvokaten med henblik på af-
gørelse af tiltalespørgsmålet.
Stk. 2. Politiklagemyndigheden udarbejder en redegørelse
til statsadvokaten om efterforskningen. Redegørelsen skal
indeholde en gennemgang af efterforskningen og oplysning
om de faktiske omstændigheder af betydning for sagens af-
gørelse. Redegørelsen kan indeholde en vurdering af vægten
af de fremkomne beviser.
Stk. 3. Statsadvokaten kan anmode Politiklagemyndighe-
den om at foretage yderligere efterforskning.
Stk. 4. Politiklagemyndigheden kan påklage statsadvoka-
tens afgørelser efter § 1080, stk. 1 og 3, til rigsadvokaten.
Rigsadvokatens afgørelse i en klagesag kan ikke påklages til
justitsministeren. Fristen for at klage er 4 uger, efter at Poli-
tiklagemyndigheden har fået meddelelse om afgørelsen.
Fremkommer klagen efter udløbet af denne frist, skal den
behandles, hvis fristoverskridelsen må anses for undskylde-
lig.
§ 1082. Er der ikke inden 1 år fra modtagelsen af en an-
meldelse om et strafbart forhold, der er omfattet af dette ka-
pitel, truffet afgørelse om afvisning af anmeldelsen, indstil-
ling af efterforskningen, påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
tiltalerejsning, eller er der ikke anmodet om retsmøde med
henblik på sagens behandling som tilståelsessag i medfør af
§ 877, skal der gives skriftlig underretning til anmelder og
de personer, der skal underrettes om statsadvokatens afgø-
relse efter § 1080, stk. 1 og 3, eller Politiklagemyndighedens
afgørelse efter § 1080, stk. 2.
Stk. 2. Underretning efter stk. 1 skal ligeledes gives, hvis
der ikke, inden 1 år efter at Politiklagemyndigheden har ind-
ledt efterforskning i sager omfattet af § 1077, stk. 2, er truf-
fet afgørelse om indstilling af efterforskningen, påtaleopgi-
velse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning eller er anmodet om
retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelses-
sag i medfør af § 877.
Stk. 3. Der skal gives underretning på ny, hvis der 6 må-
neder efter den seneste underretning fortsat ikke er truffet
afgørelse.
§ 1083. Retten beskikker en forsvarer, hvis det følger af
bestemmelserne i kapitel 78 eller særlige grunde taler der-
for.
§ 1084. Retten beskikker en advokat for den forurettede,
hvis det følger af bestemmelserne i kapitel 79, eller efter an-
modning fra den pågældende, hvis særlige grunde taler der-
for.
Stk. 2. Er den forurettede afgået ved døden, beskikker ret-
ten efter anmodning fra den forurettedes nære pårørende en
advokat for de pårørende, når forholdene taler derfor.
Stk. 3. Den advokat, der er beskikket efter stk. 1 eller 2,
har adgang til det materiale, der er nævnt i § 752, stk. 2, 2.
pkt., jf. 3. pkt., uanset om der er rejst tiltale i sagen.
Stk. 4. Bestemmelserne i kapitel 79 finder i øvrigt tilsva-
rende anvendelse.
§ 1085. Statsadvokaten kan bestemme, at en straffesag,
der omfatter flere forhold eller flere sigtede, i sin helhed
skal efterforskes af Politiklagemyndigheden efter bestem-
melserne i dette kapitel, hvis en sådan behandling er påkræ-
vet med hensyn til et af forholdene eller en af de sigtede og
en samlet efterforskning skønnes hensigtsmæssig.
Stk. 2. Politiklagemyndigheden kan behandle en klage
over en disposition, som politipersonale har truffet, hvis der
er en nær sammenhæng mellem dispositionsklagen og en
igangværende efterforskning i Politiklagemyndigheden.
Stk. 3. Statsadvokaten træffer afgørelse i dispositionskla-
ger omfattet af stk. 2.
§ 1086. Bestemmelserne i denne lov om behandlingen af
straffesager finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
§ 1087. Justitsministeren kan bestemme, at en sag ikke
skal behandles efter reglerne i dette kapitel, hvis hensynet til
statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter kræver
det.
§ 1088. Erstatningskrav, der rejses af en person, der er
kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben,
eller mens den pågældende var i politiets varetægt, eller rej-
ses af nære pårørende til en person, der er afgået ved døden
som følge af politiets indgriben, eller mens den afdøde var i
politiets varetægt, behandles på begæring efter fremgangs-
måden i kapitel 106. Erstatningskrav skal dog fremsættes in-
den 2 måneder efter endelig afgørelse i en sag omfattet af §
1077, stk. 2, eller i en straffesag mod politipersonale i anled-
ning af skade eller dødsfald som nævnt i 1. pkt.
Stk. 2. Udgifter til advokatbeskikkelse i sager, der er om-
fattet af stk. 1, afholdes af statskassen.
§ 1089. Reglerne i dette kapitel finder tilsvarende anven-
delse i forhold til strafbare forhold begået af forsvarsperso-
nale i tjenesten, når personalet yder bistand til politiet efter
§§ 24 a-24 d i lov om politiets virksomhed. De underretnin-
ger, som omtales i § 1072, stk. 1, jf. § 1077, stk. 3, sker i
forhold til forsvarspersonale til landfogeden, rigspolitiche-
fen og Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
Stk. 2. Den militære anklagemyndighed bistår Politiklage-
myndigheden og statsadvokaten i sager omfattet af stk. 1.
Efter indstilling fra Politiklagemyndigheden kan videre for-
141
følgning af sager omfattet af stk. 1 overlades til den militære
anklagemyndighed til behandling i den militære retsplejes
former, hvis viden om militærfaglige forhold eller militær-
specifikke regler er af særlig betydning for sagen, og hvis
statsadvokaten og den militære anklagemyndighed er enige
herom.
Kapitel 109
Landsstyrets ansvar
§ 1090. Lagmanden eller Lagtinget kan beslutte at rejse
tiltale mod landsstyremedlemmer om forhold vedrørende
deres embedsførelse og beslutter samtidig, hvem der skal
virke som anklager på vegne af det offentlige i sagen.
Stk. 2. Den af lagmanden eller Lagtinget udpegede ankla-
ger har samme rettigheder og pligter i sagen, som anklage-
myndigheden har i andre sager, men er ikke undergivet no-
gen rigsmyndighed.
§ 1091. Sager om landsstyremedlemmers ansvar for deres
embedsførelse behandles som nævningesager, jf. kapitel 94.
Kapitel 110
Domstolsprøvelse af opholdsforbud og bortvisning
§ 1092. Den, der gives opholdsforbud eller bortvises, kan,
inden 14 dage efter at afgørelsen er forkyndt for den pågæl-
dende, kræve, at politiet indbringer afgørelsen for Retten på
Færøerne.
Stk. 2. Den, der kræver en afgørelse om opholdsforbud el-
ler bortvisning indbragt for retten (klageren), skal til politiet
oplyse en adresse og et eventuelt telefonnummer, hvortil
indkaldelse til et eventuelt retsmøde kan meddeles. Forkyn-
delse af indkaldelse til retsmøde er ikke nødvendig.
Stk. 3. Sagen skal snarest muligt og senest inden 1 uge ef-
ter modtagelse af anmodningen indbringes for Retten på
Færøerne. I sager om bortvisning skal indbringelse dog ske
inden 24 timer.
Stk. 4. Anmodning om indbringelse for retten har ikke op-
sættende virkning.
§ 1093. Der beskikkes en advokat for den, der kræver en
afgørelse om bortvisning indbragt for retten. Der kan be-
skikkes en advokat for den, der kræver en afgørelse om op-
holdsforbud indbragt for retten, hvis retten efter sagens be-
skaffenhed, indgrebets karakter, klagerens person og om-
stændighederne i øvrigt finder det ønskeligt. Den beskikke-
de advokat har samme beføjelser som en forsvarer i en straf-
fesag. Om salær og godtgørelse for udlæg til en beskikket
advokat gælder samme regler som for beskikkede forsvare-
re, jf. § 749.
Stk. 2. Der kan beskikkes en advokat for en forurettet, der
skal afgive forklaring i retten. Reglerne i §§ 752 og 753 fin-
der tilsvarende anvendelse.
§ 1094. Sagen behandles skriftligt eller mundtligt efter
rettens bestemmelse.
Stk. 2. Behandles sagen mundtligt, skal retsmøde afholdes
snarest muligt. Såfremt anmodningen om sagens indbringel-
se for retten fremsættes ved forkyndelsen af en førstegangs-
afgørelse om bortvisning, skal retsmøde afholdes inden 5
dage.
Stk. 3. Klageren har ret til at være til stede i et eventuelt
retsmøde og udtale sig, medmindre retten finder, at dette af
særlige grunde er nytteløst eller skadeligt for den pågælden-
de. Sagen kan behandles, selv om den pågældende udebli-
ver. Er der beskikket advokat efter § 1093, stk. 1, kan sagen
dog kun behandles, hvis den beskikkede advokat er mødt.
Stk. 4. Retten træffer afgørelse på grundlag af sagens do-
kumenter og en eventuel forklaring i retten fra klageren.
Under særlige omstændigheder kan retten tillade yderligere
bevisførelse.
Stk. 5. Rettens afgørelse træffes ved kendelse. Går afgø-
relsen ud på, at indgrebet godkendes, anføres i kendelsen de
konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at be-
tingelserne er opfyldt.
Stk. 6. Pålægges der klageren sagsomkostninger i en straf-
fesag, der angår forhold, som har givet anledning til op-
holdsforbuddet eller bortvisningen, pålægges det ved dom-
men i straffesagen tillige den pågældende at betale omkost-
ningerne ved sagen om opholdsforbud eller bortvisning.
Retten kan dog undtagelsesvis bestemme, at disse omkost-
ninger helt eller delvis skal betales af statskassen, såfremt
særlige omstændigheder taler for det.
§ 1095. Med hensyn til erstatningskrav finder § 1056 an-
vendelse. Med hensyn til tilbageholdelse efter § 9 i lagtings-
lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning finder § 1049
dog anvendelse, når bortvisning ikke gennemføres eller god-
kendes.
Femte bog
Slutnings- og overgangsbestemmelser
Kapitel 111
Ikrafttræden
§ 1096. Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog §
1097.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov for Færøerne om rettens
pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 9. marts 2004, med
undtagelse af lovens § 108.
§ 1097. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
træden af § 5, stk. 4, § 10, stk. 5, §§ 20, 21, 169 og 187, §
188, stk. 2-5, § 196, stk. 3 og 4, § 198, stk. 1, nr. 4-6, § 199,
stk. 1, nr. 5 og 6, og stk. 2, 2. pkt., §§ 202 og 203, § 205,
stk. 3, § 233, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3-6, § 263, stk. 7, § 381,
stk. 6, § 384, stk. 7, § 408, stk. 3, § 411, stk. 5, § 449, stk. 7,
og §§ 1075 og 1089. Ministeren kan herunder fastsætte, at
bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter. Be-
stemmelserne i § 233, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3-6, træder i
kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse.
Kapitel 112
Overgangsbestemmelser
§ 1098. § 18, stk. 1, finder ikke anvendelse på ansøgnin-
ger om procesbevilling, som er indgivet inden lovens ikraft-
142
træden. På sådanne ansøgninger finder de tidligere gældende
regler anvendelse.
Stk. 2. Nævninge- og domsmandslisterne for Retten på
Færøerne og Østre Landsret, jf. § 106, dannes første gang
for perioden fra lovens ikrafttræden indtil den 31. december
2023. Nævninge- og domsmandslisten for Retten på Færøer-
ne udgøres af den tidligere nævningeliste. Nævninge- og
domsmandslisten for Østre Landsret dannes ved lodtrækning
blandt de personer, der er tilbage på grundlisten.
Stk. 3. § 134, stk. 2, finder ikke anvendelse på afgørelser,
der er truffet før lovens ikrafttræden. På sådanne afgørelser
finder de tidligere gældende regler anvendelse.
Stk. 4. Personer, der har bestået juridisk kandidateksamen
før den 1. januar 1997, kan beskikkes som advokat, uanset
at de ikke opfylder betingelsen i § 151, stk. 2, nr. 5.
Stk. 5. Uanset § 170 kan en retssag, som er anlagt i 1. in-
stans inden lovens ikrafttræden, udføres af andre end advo-
kater efter den tidligere gældende § 131, stk. 2. Dette gælder
også ved appel af en sådan sag.
Stk. 6. Uanset § 172 har en advokat møderet for landsret
og i alle sager for Sø- og Handelsretten i sager, der indbrin-
ges for landsretten eller Sø- og Handelsretten inden 5 år ef-
ter lovens ikrafttræden.
Stk. 7. Uanset § 173 har en advokat møderet for Højeste-
ret i sager, der indbringes for Højesteret inden 5 år efter lo-
vens ikrafttræden.
Stk. 8. §§ 270-273 og kapitel 32, 43 og 49 finder ikke an-
vendelse i sager, der er anlagt i 1. instans før lovens ikraft-
træden. I sådanne sager finder de tidligere gældende regler
anvendelse.
Stk. 9. § 287, stk. 4 og 5, kapitel 46 og 47, §§ 485, 523 og
532 og kapitel 66 finder ikke anvendelse på appel af afgørel-
ser, der er truffet før lovens ikrafttræden. I sådanne sager
finder de tidligere gældende regler anvendelse.
Stk. 10. Kapitel 50 finder ikke anvendelse på anmodnin-
ger om forbud, der er indgivet før lovens ikrafttræden. På
sådanne anmodninger finder de hidtil gældende regler an-
vendelse.
Stk. 11. Kapitel 74 og 91-97 finder ikke anvendelse i sag-
er, hvor der inden lovens ikrafttræden er rejst tiltale i 1. in-
stans. I sådanne sager finder de hidtil gældende regler an-
vendelse. Uanset 1. og 2. pkt. finder loven dog anvendelse,
når en sag genoptages efter lovens ikrafttræden.
Stk. 12. Verserende undersøgelser af klager over politiet
behandles efter denne lov.
§ 1099. Regler fastsat i medfør af § 14, stk. 2, i lov for
Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af
9. marts 2004, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller aflø-
ses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs § 8, stk. 3.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 19, stk. 1, i lov for
Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af
9. marts 2004, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller aflø-
ses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs § 10, stk. 1.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 43 b, stk. 5, 4. pkt., i
lov for Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr.
148 af 9. marts 2004, forbliver i kraft, indtil de ophæves el-
ler afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs § 59,
stk. 4, 2. pkt.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 43 c, stk. 1, i lov for
Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af
9. marts 2004, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller aflø-
ses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs § 60, stk. 1.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 57, stk. 4, i lov for
Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af
9. marts 2004, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller aflø-
ses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs § 91, stk. 5.
Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 58, stk. 1, i lov for
Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af
9. marts 2004, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller aflø-
ses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs § 213, stk.
1.
Stk. 7. Regler fastsat i medfør af § 72 i lov for Færøerne
om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 9. marts
2004, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af for-
skrifter udstedt i medfør af denne lovs § 104.
Stk. 8. Regler fastsat i medfør af § 95, stk. 1, i lov for
Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af
9. marts 2004 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
denne lovs § 128, stk. 1.
Stk. 9. Regler fastsat i medfør af § 119, stk. 5, i lov for
Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af
9. marts 2004 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
denne lovs § 151, stk. 5.
Stk. 10. Regler fastsat i medfør af § 124 d, stk. 1, i lov for
Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af
9. marts 2004 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
denne lovs § 159, stk. 1.
Stk. 11. Regler fastsat i medfør af § 124 f i lov for Færø-
erne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 9.
marts 2004 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af den-
ne lovs § 161.
Stk. 12. Regler fastsat i medfør af § 126, stk. 5, i lov for
Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af
9. marts 2004 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
denne lovs § 164, stk. 5.
Stk. 13. Regler fastsat i medfør af § 127 i lov for Færøer-
ne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 9. marts
2004, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af for-
skrifter udstedt i medfør af denne lovs § 165.
Stk. 14. Regler fastsat i medfør af § 130 i lov for Færøer-
ne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 9. marts
2004 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæ-
ves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs
§ 168.
Stk. 15. Regler fastsat i medfør af § 165, stk. 1, i lov for
Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af
9. marts 2004, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller aflø-
ses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs § 213, stk.
1.
143
Stk. 16. Regler fastsat i medfør af § 491, stk. 4, i lov for
Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af
9. marts 2004, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller aflø-
ses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs § 548, stk.
4.
Stk. 17. Regler fastsat i medfør af § 723, stk. 1, nr. 5, i lov
for Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148
af 9. marts 2004, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller af-
løses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs § 725, stk.
1, nr. 7.
Stk. 18. Regler fastsat i medfør af § 732, stk. 2, 2. pkt., i
lov for Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr.
148 af 9. marts 2004, forbliver i kraft, indtil de ophæves el-
ler afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs §
740, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 19. Regler fastsat i medfør af § 765, stk. 5, i lov for
Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af
9. marts 2004 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
denne lovs § 790, stk. 6.
Stk. 20. Regler fastsat i medfør af § 776 i lov for Færøer-
ne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 9. marts
2004, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af for-
skrifter udstedt i medfør af denne lovs § 809.
Stk. 21. Regler fastsat i medfør af § 811, stk. 2, i lov for
Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af
9. marts 2004 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
denne lovs § 861, stk. 2.
Stk. 22. Regler fastsat i medfør af § 931, stk. 5, i lov for
Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af
9. marts 2004, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller aflø-
ses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs § 878, stk.
5.
Stk. 23. Regler fastsat i medfør af § 1008, stk. 1, i lov for
Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af
9. marts 2004, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller aflø-
ses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs § 1034, stk.
1.
Stk. 24. Regler fastsat i medfør af § 1010, stk. 2, i lov for
Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af
9. marts 2004, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller aflø-
ses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs § 1036, stk.
2.
Stk. 25. Regler fastsat i medfør af § 1017 a, stk. 3, i lov
for Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148
af 9. marts 2004, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller af-
løses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs § 1044,
stk. 3.
Kapitel 113
Ændringer i anden lovgivning
§ 1100. Norske Lov, 5. bog, 7. kapitel, artikel 6 og 8-10,
ophæves.
§ 1101. I lov for Færøerne om retsafgifter, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 217 af 13. maj 1981, som sat i kraft for Færøerne
ved lov nr. 794 af 26. november 1986 og som ændret senest
ved § 3 i lov nr. 505 af 12. juni 2009, foretages følgende æn-
dringer:
1. I § 2, stk. 1, ændres »retsplejelovens §§ 226-228 jfr. dog
stk. 2« til: »§ 440 i retsplejelov for Færøerne«.
2. § 2, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
3. I § 6, 1. pkt., ændres »retsplejelovens § 251« til: »§ 285 i
retsplejelov for Færøerne«.
4. I § 6, 2. pkt., ændres »retsplejelovens § 252« til: »§ 286 i
retsplejelov for Færøerne«.
5. I § 13, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) En part, der har en retshjælpsforsikring eller anden for-
sikring, der dækker omkostninger ved sagen, og som
opfylder de økonomiske betingelser efter § 353 i rets-
plejelov for Færøerne.«
6. I § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 1 og 2« til: »nr. 1, 2 og
4«.
7. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »§§ 3, 4 og 6« til: »§ 5«.
8. § 17, stk. 1, nr. 3 og 4, affattes således:
»3) Forretninger vedrørende meddelelse af forbud eller på-
bud.
4) Forretninger vedrørende bevissikring ved krænkelse af
immaterialrettigheder m.v.«
9. I § 22, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ændres »retsplejelo-
vens § 576« til: »§ 637 i retsplejelov for Færøerne«.
10. I § 39, stk. 1, nr. 2, ændres »retsplejelovens §§ 672, jfr.
§ 660, stk. 1, 2. pkt.« til: »konkurslovens § 246.«.
11. I § 43, stk. 1, ændres »§ 48, stk. 1 og 2« til: »§ 48, stk.
1«.
12. § 48, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
13. I § 49, stk. 1, nr. 6, ændres »retsplejeloven« til: »retsple-
jelov for Færøerne«, og »§ 41« ændres til: »§ 736«.
14. §§ 52 og 56 ophæves.
15. I § 58, 1. pkt., ændres »retsplejelovens § 423, stk. 1-4,«
til: »§ 438 i retsplejelov for Færøerne«.
16. I § 64, stk. 4, udgår », bortset fra de i stk. 7 nævnte til-
fælde,«.
144
17. § 64, stk. 7, ophæves.
Folketinget, den 16. juni 2020
TRINE TORP
/ Annette Lind
145