Svar på spm. nr. S 1435: Hvilke planlagte aktiviteter har regeringen i lyset af ministerens tilkendegivelse under spørgetiden den 11. juni 2020 om, at der er behov for udbredelse af kendskab til mulighederne for at etablere seniorbofællesskaber, og kan ministeren eksempelvis forestille sig at igangsætte udarbejdelse af informationsmateriale og kampagner samt en trin-for-trin guide som skitseret i afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om seniorbofællesskaber fra 2019?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på § 20 spm. S 1435.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s1435/svar/1671304/2210156.pdf

BOLIGMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Lovsekretariatet
Folketinget
Folketingsmedlem Nils Sjøberg (RV) har den 12. juni 2020 stillet mig følgende
spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 1435:
Hvilke planlagte aktiviteter har regeringen i lyset af ministerens tilkendegivelse
under spørgetiden den 11. juni 2020 om, at der er behov for udbredelse af
kendskab til mulighederne for at etablere seniorbofællesskaber, og kan mini-
steren eksempelvis forestille sig at igangsætte udarbejdelse af informationsma-
teriale og kampagner samt en trin-for-trin guide som skitseret i afrapporterin-
gen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om seniorbofællesskaber fra 2019?
Svar:
På baggrund af den tværministerielle arbejdsgruppe om seniorbofællesskaber i
2019 sendte den daværende regering et brev til kommuner og private aktører
om afrapporteringen. Siden har flere aktører selv udarbejdet informationsma-
teriale om bofællesskaber. For eksempel har Københavns Kommune lavet en
vejledning for almene bofællesskaber, hvor de forskellige faser i projektudvik-
lingen gennemgås.
Som oplyst i min besvarelse af S 1362 i Folketinget den 10. juni 2020 er kom-
munerne ansvarlige for den lokale boligforsyning. Det er derfor glædeligt, at
lokale aktører tager hånd om udbredelsen af kendskabet til seniorbofællesska-
ber, da byggeriet af bofællesskaberne skal løftes lokalt. Af den grund er der ikke
udarbejdet nogen guide fra statslig side.
Med boligaftalen 2020 er det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe for at un-
dersøge barrierer og muligheder for at lave almene bofællesskaber, herunder i
større bofællesskaber med blandede ejerformer. Jeg ser frem til at høre resulta-
terne og anbefalingerne fra arbejdsgruppen.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
15. juni 2020
2020-5329
2019-20
S 1435 endeligt svar
Offentligt