Betænkning afgivet d. 9/6-20

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet B 62 - omtryk

    https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/b62/bilag/2/2210179.pdf

    Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 9. juni 2020
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om at indføre mulighed for at fravælge
    halalprodukter og sikre større viden om effekterne af halalafgifter
    [af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl.]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og
    NB) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2.
    (sidste) behandling.
    Et mindretal i udvalget (DF og NB) indstiller beslut-
    ningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
    Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-
    tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
    ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har under ud-
    valgsbehandlingen stillet en række afklarende spørgsmål til
    ministeren.
    I spørgsmål 1 er der spurgt til, om der er tale om forskels-
    behandling, hvis man pålægger virksomhederne at oplyse
    om udgifterne til certificering af kød, der er halalslagtet. Ju-
    stitsministeren forstår spørgsmålet sådan, at der ønskes en
    oplysningspligt, og svaret er, at det er justitsministerens vur-
    deringen, at en indførelse af en oplysningspligt ikke vil rejse
    spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettig-
    hedskonventions (EMRK᾽s) artikel 14. Med andre ord vil en
    oplysningspligt for virksomheder til at oplyse om udgifterne
    til certificering af kød, der er halalslagtet, ikke være i strid
    med EMRK᾽s artikel 14.
    I spørgsmål 2 er der spurgt til, om en oplysningspligt for
    udgifter til al religiøs slagtning vil være forskelsbehandling i
    forhold til EMKR. Af svaret fra justitsministeren fremgår
    det, at det ikke vil rejse spørgsmål i forhold til diskriminati-
    onsforbuddet i EMRK᾽s artikel 14, at indføre en generelt
    formuleret oplysningspligt, der ikke alene vedrører udgifter
    til halalcertifikater, men også udgifter vedrørende certifice-
    ring af andre sammenlignelige slagtemetoder, f.eks. jødisk
    schæchtning. Med andre ord er det muligt at indføre en så-
    dan generel oplysningspligt, når blot oplysningspligten gæl-
    der alle typer af slagtninger.
    I spørgsmål 3 er der spurgt til, om en undersøgelse af, om
    halalcertificeringer anvendes til at finansiere islamiske akti-
    viteter, kunne være forskelsbehandling. Af svaret fra justits-
    ministeren fremgår det, at det ikke rejser spørgsmål i forhold
    til diskriminationsforbuddet i EMRK᾽s artikel 14 at indføre
    en generelt formuleret oplysningspligt vedrørende udgifter
    til religiøse aktiviteter. Med andre ord er det muligt at indfø-
    re en sådan generel oplysningspligt.
    I spørgsmål 4 er der spurgt til, om ikke religionsfrihed
    også er, at man ikke bør påtvinges religiøst eller rituelt
    slagtet kød. Af svaret fremgår det, at det er miljø- og føde-
    vareminister Mogens Jensens (S) holdning, at forbrugernes
    mulighed for at kunne fravælge halalproducerede fødevarer
    på eksempelvis sygehuse, plejehjem, børnehaver og i folke-
    skoler, er en beslutning, der tages lokalt, og at ministeren
    mener, at sådan bør det fortsat være.
    Heri er forslagsstillerne uenige og mener, at det bør være
    muligt for forbrugerne at kunne fravælge religiøst slagtet
    kød. Det er et personligt og individuelt valg, hvad man spi-
    ser og fravælger at spise, og det skal ikke være styret af en
    lokal kollektiv beslutning, der i nogle tilfælde er truffet ud
    fra et misforstået hensyn til minoriteter. Forbrugernes frie
    valg kan kun sikres gennem en klar og tydelig mærknings-
    ordning.
    I spørgsmål 5 er der spurgt til, om det er i orden, at man
    slagter hele produktionen rituelt, selv om man kun afsætter
    en mindre del af produktionen på markeder, der efterspørger
    rituelt slagtet kød. Af svaret fremgår det, at det ikke er en
    forudsætning efter bekendtgørelsen, at hele produktionen af-
    Til beslutningsforslag nr. B 62 Folketinget 2019-20 OMTRYK
    Korrektion af afgivelsesdato
    OMTRYK
    AX024780
    Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
    (Omtryk - 15-06-2020 - Dato ændret) B 62 Bilag 2
    Offentligt
    sættes til befolkningsgrupper, der efterspørger dyr slagtet ef-
    ter religiøse ritualer. Eksempelvis er der fra andre lande ef-
    terspørgsel på lever eller hjerte fra kreaturer, der er slagtet
    rituelt, og det er grunden til, at dyrene slagtes rituelt, selv
    om kun en del af dyrene afsættes til markeder, der har krav
    om rituel slagtning.
    Hertil bemærker forslagsstillerne, at det er muligt, at kun
    en mindre del af de rituelt slagtede dyr eksporteres til lande,
    der efterspørger rituelt slagtet kød, og at resten sælges i
    Danmark. Men det ændrer ikke ved det grundlæggende ud-
    gangspunkt, at forbrugerne skal have mulighed for at kunne
    fravælge halalprodukter, der sælges i Danmark, og det kan
    forbrugerne kun, hvis der indføres en klar og tydelig mærk-
    ningsordning.
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget henviser til
    spørgsmål 1-5 og ministerens svar herpå. Alt i alt mener
    Dansk Folkeparti, at svarene på de stillede spørgsmål samlet
    set er opløftende i bestræbelserne på at få indført en mulig-
    hed for en mærkningsordning og/eller oplysningspligt for ri-
    tuelt slagtede produkter, så forbrugerne kan fravælge halal
    og andre religiøst slagtede produkter, når blot en sådan ord-
    ning formuleres generelt. Sker det, vil en sådan generel op-
    lysningspligt ikke være i strid med EMKR. Desuden er det
    muligt, jf. svarene, at sikre større viden om effekterne af ha-
    lalafgifter, når blot der formuleres en generel oplysnings-
    pligt vedrørende udgifter til religiøse aktiviteter.
    På den baggrund opfordrer Dansk Folkeparti Folketingets
    partier til at stemme for beslutningsforslaget, så regeringen
    kan komme i gang med arbejdet om at give forbrugerne en
    mulighed for at fravælge religiøst slagtede produkter og sik-
    re større viden om effekterne af halalafgifter.
    Socialistisk Folkeparti
    Socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke
    støtte forslaget i den form, det har nu, da det vurderes, at det
    vil være i strid med EU-lovgivning.
    SF vil dog gerne medvirke til at undersøge mulighederne
    for – inden for EU’s rammer – at sikre lettilgængelig oplys-
    ning til forbrugerne om, hvorvidt diverse produkter kommer
    fra halalslagtede dyr. Endvidere finder SF det relevant, at
    der oplyses bedre om dyrevelfærden, så information om,
    hvorvidt slagtningen er foretaget med eller uden bedøvelse,
    er let at tilgå.
    Konservative Folkeparti
    Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget går ind
    for, at forbrugerne skal have det bredest mulige beslutnings-
    grundlag, når det kommer til valg af fødevareprodukter.
    Derfor støtter KF også hensigten med dette beslutningsfor-
    slag. Dog anerkender KF, at som det er nu, har vi harmoni-
    serede regler i EU for fødevaremærkning. Derfor opfordrer
    KF ministeren til at fremme det synspunkt i EU, så forbru-
    gerne også har mulighed for at fravælge halalprodukter i
    danske fødevarebutikker.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 17. december 2019
    og var til 1. behandling den 6. februar 2020. Beslutningsfor-
    slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ud-
    lændinge- og Integrationsudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til
    ministeren for fødevare, fiskeri og ligestilling til skriftlig be-
    svarelse, som ministeren har besvaret.
    Bjørn Brandenborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) fmd. Jeppe Bruus (S)
    Julie Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Andreas Steenberg (RV)
    Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Jacob Mark (SF) Peder Hvelplund (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (UFG)
    Mads Fuglede (V) Fatma Øktem (V) Heidi Bank (V) Inger Støjberg (V) Jan E. Jørgensen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
    Morten Dahlin (V) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Marie Krarup (DF) Peter Skaarup (DF) Karsten Lauritzen (V)
    Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)
    Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
    udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    OMTRYK
    2
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
    OMTRYK
    3