Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 9. maj 2020
Tilhører sager:
- På sagstrin: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre mulighed for at fravælge halalprodukter og sikre større viden om effekterne af halalafgifter. ()
- På sagstrin: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre mulighed for at fravælge halalprodukter og sikre større viden om effekterne af halalafgifter. ()
Aktører:
AX24780
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b62/20191_b62_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 9. juni 2020 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at indføre mulighed for at fravælge halalprodukter og sikre større viden om effekterne af halalafgifter [af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl.] 1. Indstillinger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og NB) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling. Et mindretal i udvalget (DF og NB) indstiller beslut- ningsforslaget til vedtagelse uændret. Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be- tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2. Politiske bemærkninger Dansk Folkeparti Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har under ud- valgsbehandlingen stillet en række afklarende spørgsmål til ministeren. I spørgsmål 1 er der spurgt til, om der er tale om forskels- behandling, hvis man pålægger virksomhederne at oplyse om udgifterne til certificering af kød, der er halalslagtet. Ju- stitsministeren forstår spørgsmålet sådan, at der ønskes en oplysningspligt, og svaret er, at det er justitsministerens vur- deringen, at en indførelse af en oplysningspligt ikke vil rejse spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettig- hedskonventions (EMRK᾽s) artikel 14. Med andre ord vil en oplysningspligt for virksomheder til at oplyse om udgifterne til certificering af kød, der er halalslagtet, ikke være i strid med EMRK᾽s artikel 14. I spørgsmål 2 er der spurgt til, om en oplysningspligt for udgifter til al religiøs slagtning vil være forskelsbehandling i forhold til EMKR. Af svaret fra justitsministeren fremgår det, at det ikke vil rejse spørgsmål i forhold til diskriminati- onsforbuddet i EMRK᾽s artikel 14, at indføre en generelt formuleret oplysningspligt, der ikke alene vedrører udgifter til halalcertifikater, men også udgifter vedrørende certifice- ring af andre sammenlignelige slagtemetoder, f.eks. jødisk schæchtning. Med andre ord er det muligt at indføre en så- dan generel oplysningspligt, når blot oplysningspligten gæl- der alle typer af slagtninger. I spørgsmål 3 er der spurgt til, om en undersøgelse af, om halalcertificeringer anvendes til at finansiere islamiske akti- viteter, kunne være forskelsbehandling. Af svaret fra justits- ministeren fremgår det, at det ikke rejser spørgsmål i forhold til diskriminationsforbuddet i EMRK᾽s artikel 14 at indføre en generelt formuleret oplysningspligt vedrørende udgifter til religiøse aktiviteter. Med andre ord er det muligt at indfø- re en sådan generel oplysningspligt. I spørgsmål 4 er der spurgt til, om ikke religionsfrihed også er, at man ikke bør påtvinges religiøst eller rituelt slagtet kød. Af svaret fremgår det, at det er miljø- og føde- vareminister Mogens Jensens (S) holdning, at forbrugernes mulighed for at kunne fravælge halalproducerede fødevarer på eksempelvis sygehuse, plejehjem, børnehaver og i folke- skoler, er en beslutning, der tages lokalt, og at ministeren mener, at sådan bør det fortsat være. Heri er forslagsstillerne uenige og mener, at det bør være muligt for forbrugerne at kunne fravælge religiøst slagtet kød. Det er et personligt og individuelt valg, hvad man spi- ser og fravælger at spise, og det skal ikke være styret af en lokal kollektiv beslutning, der i nogle tilfælde er truffet ud fra et misforstået hensyn til minoriteter. Forbrugernes frie valg kan kun sikres gennem en klar og tydelig mærknings- ordning. I spørgsmål 5 er der spurgt til, om det er i orden, at man slagter hele produktionen rituelt, selv om man kun afsætter en mindre del af produktionen på markeder, der efterspørger rituelt slagtet kød. Af svaret fremgår det, at det ikke er en forudsætning efter bekendtgørelsen, at hele produktionen af- Til beslutningsforslag nr. B 62 Folketinget 2019-20 OMTRYK Korrektion af afgivelsesdato OMTRYK AX024780 sættes til befolkningsgrupper, der efterspørger dyr slagtet ef- ter religiøse ritualer. Eksempelvis er der fra andre lande ef- terspørgsel på lever eller hjerte fra kreaturer, der er slagtet rituelt, og det er grunden til, at dyrene slagtes rituelt, selv om kun en del af dyrene afsættes til markeder, der har krav om rituel slagtning. Hertil bemærker forslagsstillerne, at det er muligt, at kun en mindre del af de rituelt slagtede dyr eksporteres til lande, der efterspørger rituelt slagtet kød, og at resten sælges i Danmark. Men det ændrer ikke ved det grundlæggende ud- gangspunkt, at forbrugerne skal have mulighed for at kunne fravælge halalprodukter, der sælges i Danmark, og det kan forbrugerne kun, hvis der indføres en klar og tydelig mærk- ningsordning. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget henviser til spørgsmål 1-5 og ministerens svar herpå. Alt i alt mener Dansk Folkeparti, at svarene på de stillede spørgsmål samlet set er opløftende i bestræbelserne på at få indført en mulig- hed for en mærkningsordning og/eller oplysningspligt for ri- tuelt slagtede produkter, så forbrugerne kan fravælge halal og andre religiøst slagtede produkter, når blot en sådan ord- ning formuleres generelt. Sker det, vil en sådan generel op- lysningspligt ikke være i strid med EMKR. Desuden er det muligt, jf. svarene, at sikre større viden om effekterne af ha- lalafgifter, når blot der formuleres en generel oplysnings- pligt vedrørende udgifter til religiøse aktiviteter. På den baggrund opfordrer Dansk Folkeparti Folketingets partier til at stemme for beslutningsforslaget, så regeringen kan komme i gang med arbejdet om at give forbrugerne en mulighed for at fravælge religiøst slagtede produkter og sik- re større viden om effekterne af halalafgifter. Socialistisk Folkeparti Socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte forslaget i den form, det har nu, da det vurderes, at det vil være i strid med EU-lovgivning. SF vil dog gerne medvirke til at undersøge mulighederne for – inden for EU’s rammer – at sikre lettilgængelig oplys- ning til forbrugerne om, hvorvidt diverse produkter kommer fra halalslagtede dyr. Endvidere finder SF det relevant, at der oplyses bedre om dyrevelfærden, så information om, hvorvidt slagtningen er foretaget med eller uden bedøvelse, er let at tilgå. Konservative Folkeparti Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget går ind for, at forbrugerne skal have det bredest mulige beslutnings- grundlag, når det kommer til valg af fødevareprodukter. Derfor støtter KF også hensigten med dette beslutningsfor- slag. Dog anerkender KF, at som det er nu, har vi harmoni- serede regler i EU for fødevaremærkning. Derfor opfordrer KF ministeren til at fremme det synspunkt i EU, så forbru- gerne også har mulighed for at fravælge halalprodukter i danske fødevarebutikker. 3. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 17. december 2019 og var til 1. behandling den 6. februar 2020. Beslutningsfor- slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ud- lændinge- og Integrationsudvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut- ningsforslaget. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til ministeren for fødevare, fiskeri og ligestilling til skriftlig be- svarelse, som ministeren har besvaret. Bjørn Brandenborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Andreas Steenberg (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Jacob Mark (SF) Peder Hvelplund (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (UFG) Mads Fuglede (V) Fatma Øktem (V) Heidi Bank (V) Inger Støjberg (V) Jan E. Jørgensen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Marie Krarup (DF) Peter Skaarup (DF) Karsten Lauritzen (V) Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB) Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 48 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42 Liberal Alliance (LA) 3 Alternativet (ALT) 1 OMTRYK 2 Dansk Folkeparti (DF) 16 Radikale Venstre (RV) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Nye Borgerlige (NB) 4 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4 OMTRYK 3