Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 10. juni 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    AX24772

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b79/20191_b79_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 10. juni 2020
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om krav om økologisk drift og urørt skov på
    folkekirkens arealer
    [af Sikandar Siddique (ALT) m.fl.]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
    stiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) be-
    handling.
    Et mindretal i udvalget (EL) indstiller beslutningsforsla-
    get til vedtagelse uændret.
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-
    rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
    ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
    komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Radikale Venstre
    Radikale Venstres medlemmer af udvalget anerkender
    ambitionerne med B 79, men kan ikke støtte forslaget, som
    det er formuleret. Radikale Venstre foreslår, at Kirkeudval-
    get inddrager folkekirkens organisationer, først og fremmest
    Landsforeningen af Menighedsråd, for at prøve at nå mål-
    sætningen i B 79 vedrørende kirkejorde og skovbrug i et
    samvirke med folkekirkens organisationer.
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlemmer af udvalget udtaler følgende:
    »Du gav mig, o Herre, en lod af din jord, som jeg nu min
    egen må kalde«.
    Det var ikke et forsvar for kapitalismen og den private
    ejendomsret, som K. L. Aastrup skrev i 1945. Det var en
    glæde over, at mennesker får lov til at leve på en jord, der
    giver os gode muligheder, og en opfordring til, at vi skal
    passe godt på den. Det er, hvad B 79 handler om. Kirkens
    opgave er, hvis den har jord, at beskytte Vorherres skaber-
    værk – for at blive i kirkens eget sprog. Enhedslisten støtter
    B 79, men vi skal gøre mere, end forslaget lægger op til,
    uanset om det bliver vedtaget.
    Enhedslisten støtter Radikale Venstres forslag om,
    1) at Kirkeudvalget mødes med Landsforeningen af Me-
    nighedsråd for at drøfte, hvad der kan gøres for at
    fremme beslutningsforslagets indhold, og
    2) at Kirkeudvalget gennemfører en høring om emnet,
    f.eks. den 9. oktober 2020.
    Desuden foreslår Enhedslisten,
    3) at Kirkeudvalget laver en undersøgelse af, om forpagt-
    ning af jorde med klausul om økologisk drift og udlæg-
    ning til urørt skov vil indbringe flere eller færre ind-
    tægter til de lokale menighedsråd end forpagtning på
    traditionelle vilkår,
    4) at Kirkeministeriet opretter en pulje på 10 mio. kr., der
    kan bruges til at inspirere menighedsrådene til at ændre
    forpagtningsaftalerne i retning af forslagets formål, og
    5) at Kirkeministeriet uddanner og finansierer en gruppe
    ungdomsambassadører, der i 2 år tager rundt til menig-
    hedsrådene for at overbevise dem om det fornuftige i at
    omlægge til økologisk jordbrug og urørt skov.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 28. januar 2020 og
    var til 1. behandling den 28. februar 2020. Beslutningsfor-
    slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kir-
    keudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
    Til beslutningsforslag nr. B 79 Folketinget 2019-20
    AX024772
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 henven-
    delser om beslutningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til
    kirkeministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret.
    Annette Lind (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Flemming Møller Mortensen (S) Henrik Møller (S) Jan Johansen (S)
    Julie Skovsby (S) fmd. Kasper Sand Kjær (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Marianne Jelved (RV)
    Jens Rohde (RV) Ruben Kidde (RV) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Christian Juhl (EL)
    Rosa Lund (EL) Bertel Haarder (V) Louise Schack Elholm (V) nfmd. Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V)
    Troels Lund Poulsen (V) Gitte Willumsen (V) Marie Krarup (DF) Morten Messerschmidt (DF)
    Mette Hjermind Dencker (DF) Orla Østerby (KF) Birgitte Bergman (KF) Pernille Vermund (NB) Henrik Dahl (LA)
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
    2