B 92 - svar på spm. 1 om, at sikre boligejerne en grøn varmeforsyning, og at denne varmeforsyning uændret bør kunne leveres af lokale varmeselskaber, fra klima, energi- og forsyningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om udvidet kommunal adgang til individuel varmeforsyning. (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Karina Lorentzen Dehnhardt
ULØ B 92 - Svar på spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/b92/spm/1/svar/1670142/2208521.pdf
Side 1/1 Ministeren Dato 11. juni 2020 J nr. 2020 - 956 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Udvalget for Landdistrikter og Øer Christiansborg 1240 København K Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 14. maj 2020 stillet mig følgende spørgsmål 1 til B 92, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Spørgsmål 1 Af Energistyrelsens hjemmeside https://ens.dk/ansvarsomraader/varme/information-omvarme fremgår det, at både fjernvarme og naturgas er kollektive varmeløsninger. Her fremgår det ligeledes, at ”Kommunerne og forsyningsselskaberne er de centrale aktører i den kollektive varmeforsyning. Kommunerne udfører varmeplanlægningen og har ansvar for ud- bygning med varme og afgrænsningen mellem de forskellige kollektive forsynings- former, samt at dette sker i overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningslo- ven. Fjernvarme-, kraftvarme- og naturgasselskaber har det operationelle ansvar for at levere varme til forbrugerne”. Med en beslutning om at udfase både olie og naturgas, deler ministeren så ikke den opfattelse, at ved udfasningen af den kollek- tive varmeforsyning fra naturgas, er det fortsat et samfundsansvar at sikre bolig- ejerne en grøn varmeforsyning, og at denne varmeforsyning uændret bør kunne leveres af lokale varmeselskaber, uanset ejerskab, og endelig at denne kollektive grønne varmeforsyning, med ny teknologi og nye løsninger bør kunne tilbydes alle boligejere i kollektivt forsynede områder? Svar Jeg er enig i, at alle boligejere bør have adgang til grøn varme. Og det er uanset, om varmeforsyningen er individuel eller kollektiv, og om udbyderen er privat eller offentlig. Grøn varme til forbrugervenlige priser er netop målet med regeringens klimaudspil, som skal sætte skub i udfasningen af olie- og gasfyr. Med udspillet foreslår regeringen dels at ophæve bindinger på forbrugerne, så det bliver muligt for alle gasfyrsejere at skifte til en grøn opvarmningsform. Dels foreslår regeringen at øge det økonomiske incitament til at vælge varmepumpe eller fjern- varme til og olie- eller gasfyr fra. Regeringen vil sætte 2,3 mia. kr. af, bl.a. til ud- skiftning af olie- og gasfyr. Flere vil derved kunne få tilskud til at købe en varme- pumpe, fjernvarmen vil blive billigere, og flere vil kunne få en varmepumpe på abonnement. Derudover foreslår regeringen afgiftsændringer, så opvarmning med fossile brændsler bliver dyrere, og opvarmning med el bliver billigere. Med venlig hilsen Dan Jørgensen Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20 B 92 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt