B 71 - svar på spm. 4, om vi har en forpligtelse til at undtage anvendelse af strafcelle over for sårbare grupper, og om det bør indføres i lovgivningen, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse 4 (B 71).pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/b71/spm/4/svar/1669836/2208049.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om anvendelse af disciplinærstraf (B 71), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. juni 2020. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Katrine Busch
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 11. juni 2020
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Joachim Slott Sørensen
Sagsnr.: 2020-0038-0018
Dok.: 1511201
Retsudvalget 2019-20
B 71 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om anven-
delse af disciplinærstraf (B 71) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om vi har en forpligtelse til at undtage
anvendelse af strafcelle over for sårbare grupper og om det bør
indføres i lovgivningen?”
Svar:
FN’s standardminimumregler for behandling af indsatte (Mandela-reglerne)
anbefaler, at strafcelle ikke anvendes over for indsatte med psykisk eller
fysisk handicap, hvis det vil forværre de pågældendes tilstand. Det anbefales
endvidere, at strafcelle ikke anvendes over for kvinder og mindreårige børn,
således som det følger af andre FN-regelsæt.
Bestemmelsen henviser bl.a. til FN’s regler for behandling af kvindelige
indsatte og ikke-frihedsberøvende foranstaltninger for kvindelige forbry-
dere (Bangkok-reglerne), som anbefaler, at strafcelle ikke anvendes over for
gravide kvinder, kvinder med mindreårige børn og ammende kvinder.
Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller
Nedværdigende Behandling eller Straf (CPT) anbefaler i sin rapport af 7.
januar 2020 om forholdene for frihedsberøvede personer i Danmark, at bru-
gen af isolation som disciplinærstraf over for unge under 18 år afskaffes.
Hverken Mandela-reglerne, Bangkok-reglerne eller rapporterne fra CPT er
juridisk bindende for Danmark.
Efter straffuldbyrdelovens § 70 gælder der særlige regler for ikendelse af
strafcelle til unge under 18 år, idet tidsrummet højst kan fastsættes til 7 dage,
medmindre sagen angår vold mod personale i institutionen.
Det forudsættes i bemærkninger til loven, at varigheden af en strafcellean-
bringelse fastsættes til et tidsrum af maksimum 3 dage i alle almindeligt
forekommende tilfælde, og at varigheden kun i særlige tilfælde – f.eks. sager
vedrørende overfald på medindsatte – bør fastsættes til et tidsrum af mere
end 3 dage.
Det er Justitsministeriets vurdering, at de gældende regler i straffuldbyrdel-
sesloven om anvendelse af strafcelle ligger inden for rammerne af Dan-
marks internationale forpligtelser.
3
Justitsministeriet er dog ved at se nærmere på behovet for eventuelle juste-
ringer af disciplinærstraffesystemet, og i dette arbejde vil spørgsmålet om,
hvorvidt der bør gælde særlige regler for sårbare grupper, blive inddraget i
de videre overvejelser.