Aktstk. 204 - svar på spm. 4 om appen er brugbar når den er færdigudvilket, fra sundheds- og ældreministeren

Tilhører sager:

Aktører:


FIU aktstk. 204 - svar på spm. 4.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/aktstk.204/spm/4/svar/1669814/2207972.pdf

Folketingets Finansudvalg har den 10 juni 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 4 til
sundheds- og ældreministeren om aktstykke 204 (Aktstykke om udvikling og drift af
smittestops-app som led i indsatsen mod COVID-19), som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jacob Mark (SF).
Spørgsmål nr. 4:
”Mener ministeren at appen er brugbar og relevant når den er færdigudviklet?”
Svar på spørgsmål nr. 4:
COVID-19 er en meget smitsom virus, som smitter gennem dråber og kontakt. Hvis
man derfor har været tæt på en person med COVID-19, så kan der være en risiko for,
at man er blevet smittet.
Lige nu er der et lavt antal smittede med COVID-19 i Danmark. I takt med at samfun-
det genåbner og danskerne begynder at mødes på fx arbejdspladser, i offentlig trans-
port eller i sociale sammenhænge, er der en risiko for, at antallet af smittede stiger.
Derfor skal der fortsat være et stort fokus på at mindske smitte i befolkningen, så an-
tallet af smittede forbliver på et lavt niveau.
Med appen kan du hurtigt få besked, hvis du har været i nærheden af en anden bru-
ger af appen, der er blevet testet positiv, og du derfor har været eksponeret for
smitte. Dermed kan du hurtigt følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger og blive
testet. På den måde kan du være med til at sikre, at du ikke spreder smitten yderli-
gere, hvis det viser sig, at du er blevet smittet med COVID-19. Da COVID-19 kan
sprede sig, før du viser symptomer, eller uden at du har symptomer, er det afgørende
for at stoppe smitteudbredelsen, at du hurtigt følger sundhedsmyndighedernes anbe-
falinger, hvis du har været eksponeret for smitte.
I appen får du besked, hvis du har været i nærheden af personer, som du ikke kender,
men som har fået COVID-19. Det er personer, som ikke gennem almindelig smittesop-
sporing kan oplyse dig om, at du havde været eksponeret for smitte. Det kan fx være
personer, du har været i nærheden af i offentlig transport.
Appen er et digitalt supplement til andre indsatser som testning, manuel smitteop-
sporing, isolation af smittede samt overholdelse af sundhedsfaglige retningslinjer om
fysisk afstand og god hygiejne, som alle er med til at stoppe udbredelsen af smitte i
samfundet.
Derfor mener jeg, at appen smitte|stop er et vigtigt bidrag til at forhindre, at smitten
med COVID-19 ikke spreder sig, mens Danmark genåbner.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Mathias Boberg Christensen
Folketingets Finansudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 11-06-2020
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPMBCH
Sagsnr.: 2008229
Dok. nr.: 1245781
Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 204 endeligt svar på § 16 spørgsmål 4
Offentligt