Kopi af BOU alm. del - svar på spm. 147 om det gennemsnitlige årlige forbrug af penge fra Landsbyggefonden ved alle tidligere boligaftaler m.v., fra boligministeren

BOLIGMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Boligudvalget
Folketinget
10. juni 2020
2020-4810
Boligudvalget har i brev af 18. maj 2020 stillet mig følgende spørgsmål (BOU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Ole Birk Olesen (LA).
Spørgsmål nr. 147:
Vil ministeren redegøre for det gennemsnitlige årlige forbrug af penge fra
Landsbyggefonden ved alle tidligere boligaftaler, ved den af regeringen foreslå-
ede boligaftale, og ved maksimalt forbrug ved indgåelse af fremtidige boligafta-
ler, såfremt den af regeringen foreslåede aftale for de kommende år gennemfø-
res?
Svar
I tabel 1 fremgår Landsbyggefondens midler fordelt på forskellige kategorier i
boligaftalerne fra 2002 til 2018. Gennemsnittet i tabellen er udregnet for årene
2003-2020, da midlerne fra 2021-2026 kun vedrører de udsatte områder og
ikke resten af den almene boligsektor.
I perioden 2003-2020 har det gennemsnitlige årlige forbrug fra Landsbygge-
fonden været på 4.295 mio. kr. fordelt på 3.707 mio. kr. til renovering, 405 mio.
kr. til boligsociale indsatser, 95 mio. kr. til infrastruktur og 88 mio. kr. til ned-
rivning.
Boligudvalget 2019-20
L 200 Bilag 4
Offentligt
Side 2/3
Tabel 1. Landsbyggefondens midler 2003-2026 i boligaftaler 2002-2018
Renovering
(mio. kr.)
Bolig-
social
indsats
(mio. kr.)
Infra-
struktur
(mio. kr.)
Nedrivning
(mio.kr.)
I alt
2003 1) 1.500 1.500
2004 1) 1.500 1.500
2005 1) 1.500 1.500
2006 2) 2.195 600 2.795
2007 3) 2.400 400 2.800
2008 3) 2.400 400 2.800
2009 3) 2.400 400 2.800
2010 3) 2.400 400 2.800
2011 4) 10.640 440 150
500 mio. kr.
samlet i årene
2011-2014
11.355
2012 4) 6.803 440 150 7.518
2013 4) 5.890 440 150 6.605
2014 4) 1.890 440 150 2.605
2015 5) 4.200 465 150
600 mio. kr.
samlet i årene
2015-2018
4.965
2016 5) 4.200 465 150 4.965
2017 5) 2.555 465 160 3.330
2018 5) 2.500 465 160 3.275
2019 6) 2300 + 100 380 160 + 35 200 3.040 + 135
2020 6) 2300 + 200 380 160 + 35 200 3.040 + 235
2021 7) 830 380 190 60 1.460
2022 7) 830 380 190 60 1.460
2023 7) 830 380 190 60 1.460
2024 7) 830 380 190 60 1.460
2025 7) 830 380 185 60 1.455
2026 7) 830 380 185 60 1.455
Årligt gns.
2003-2020
(2019-pl)
3.707 405 95 88 4.295
Anm.: Siden 2007 har Landsbygefondens procentdel af ydelsesstøtte til nybyggeri været 25 pct.
1) Boligaftale 2002 (2003-PL) 5) Boligaftale 2014 (2015-PL)
2) Boligaftale 2002 og lov nr. 1421 af 21. december 2005
(2006-PL)
6) Boligaftale 2014 (2015-PL) + Parallelsamfundsaftale
(2018-pl)
3) Boligaftale 2006 (2007-PL) 7) Parallelsamfundsaftale (2018-pl)
4) Boligaftale 2010 samt lov nr. 1363 af 28. december 2011,
lov nr. 556 af 18. juni 2012 og lov nr. 893 af 4. juli 2013
(2011-PL)
Side 3/3
Tabel 2 viser rammerne for perioden 2020-2026 i boligaftalen af 19. maj 2020.
Tilskudspuljerne omfatter puljerne til digitalisering, bæredygtige investeringer,
grøn garanti samt huslejenedsættelser på øerne.
Med boligaftalen 2020 afsættes i alt 30.150 mio. kr. til renovering svarende til
gennemsnitligt 5.025 mio. kr. om året i perioden 2021-2026. I alt 12 mia. kr.
fremrykkes til 2020 for at afvikle Landsbyggefondens venteliste til renovering
og for at holde hånden under beskæftigelsen under coronakrisen.
Tabel 2. Rammer til renovering, tilskudspuljer samt nedrvning i boligaftalen af 19.
maj 2020 (mio. kr. i faste 2019-priser)
Renoveringsramme
(ekskl. tilskudspul-
jer og nedrivnings-
ramme)
Ramme til
nedriv-
ning
Tilskudspul-
jer
I alt
2020 12.000 0 5 12.005
2021 7.035 44 66 7.145
2022 2.049 44 107 2.200
2023 2.049 44 107 2.200
2024 2.049 44 107 2.200
2025 2.049 44 107 2.200
2026 2.049 44 107 2.200
Udover de tiltag, som vises i tabel 2, indgår for perioden til og med 2026
Landsbyggefondens medfinansiering af Boligsocialt Udviklingscenter og Effek-
tiviseringsenheden samt en forlængelse af den nedsatte kommunale grundkapi-
tal.
Det maksimale forbrug ved fremtidige boligaftaler afhænger blandt andet af,
hvor meget det politisk besluttes, at Landsbyggefonden må låne af staten.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek