Aktstykke 216

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20191/aktstykke/aktstk216/20191_aktstk_anmeldt216.pdf

216
Sundheds- og Ældreministeriet. København, den 9. juni 2020.
a. Sundheds- og Ældreministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at overføre i alt
333,0 mio. kr. i 2020 til § 16.11.16. Lægemiddelstyrelsen til indkøb af kritiske lægemidler samt til
opbygning af lagre til håndtering af COVID-19.
b. Udbruddet af COVID-19 i Danmark har medført et akut behov for indsatser for at imødegå nogle
af de udfordringer, som COVID-19 har medført på sundhedsområdet.
Som følge af COVID-19 er der opstået en øget efterspørgsel på lægemidler på globalt plan. USA
begyndte at opkøbe lægemidler, mens Indien har forbudt eksport af en række kritiske lægemidler og
aktivstoffer til produktion af lægemidler. Indien har dog ophævet eksportrestriktionerne for aktivstof-
fer, men endnu ikke for færdige produkter. Begge dele satte det globale lægemiddelmarked under
yderligere pres. Danmark påbegyndte i marts en opbygning af strategiske lagre af kritiske lægemidler
i både primær- og sekundærsektoren for at undgå en mangelsituation af kritiske lægemidler.
Behovet for at indkøbe og opbygge lagre er skønnet til at indebære udgifter for i alt 333,0 mio. kr.
med de nuværende aftaler, jf. nedenfor. Behovet for yderligere opbygning af lagre kan øges i løbet af
året afhængig af COVID-19-situationens påvirkning af lægemiddelforsyningen. Finansudvalget vil
blive forelagt et aktstykke senere i 2020, hvis Lægemiddelstyrelsen vurderer, at der viser sig et behov
herfor. På nuværende tidspunkt har Danmark dog ikke oplevet væsentlige mangler på kritisk medi-
cin.
Udvidelse af medicinlagre til human brug
På grund af risikoen for forsyningsproblemer med lægemidler, som følge af udbruddet af CO-
VID-19, har Lægemiddelstyrelsen indgået aftaler med lægemiddelgrossisterne i primærsektoren om
at opbygge et større lager af kritiske lægemidler i Danmark (overlageret). Konkret betyder aftalerne,
at grossisterne, ved siden af deres almindelige køb af lægemidler til det danske marked, så vidt mu-
ligt skal indkøbe en udvidet beholdning af udvalgte kritiske lægemidler, som er udpeget af Lægemid-
delstyrelsen til et ”låst” lager, der kan frigives efter aftale med Lægemiddelstyrelsen, hvis der skulle
opstå en forsyningssituation. Grossisterne bærer udgifter ved indkøb og lagerhold mm. i forbindelse
med dette overlager samt den tilknyttede risiko for, at de ekstraordinære indkøb af lægemidler med-
fører kassering, f.eks. som følge af overskridelse af udløbsdato på lægemidler. Det forventes, at Læ-
gemiddelstyrelsen samlet set skal betale 200,0 mio. kr. i 2020 til grossisterne for deres ydelser i for-
Aktstykke nr. 216 Folketinget 2019-20
Sundheds- og Ældremin., j.nr. 2007504
CN001292
bindelse med overlageret. Lægemiddelstyrelsen har haft udgifter til grossisterne for 10,6 mio. kr. til
og med april måned 2020.
Yderligere lagre af kritiske lægemidler Human
Der kan vise sig behov for yderligere indkøb og lagre af kritiske sygehuslægemidler og apotekslæ-
gemidler. Som følge af COVID-19 har produktionen af lægemidler ligget stille i en periode. Udgif-
terne til yderligere indkøb og opbygning af lagre forelægges Finansudvalget senere i 2020, hvis Læ-
gemiddelstyrelsen vurderer, at der viser sig et behov.
Parcetamol til børn – hjemkaldes fra detailhandel og magistral produktion
Lægemiddelstyrelsen måtte på grund af forsyningsvanskeligheder indføre restriktioner på brugen af
paracetamol til børn (oral suspension). I den forbindelse blev lægemidlerne trukket tilbage fra detail-
handlen til sikring af behovet i sekundærsektoren, og styrelsen pådrog sig herved et erstatningsansvar
i forhold til udgifterne ved hjemkaldelsen. Endvidere iværksatte Lægemiddelstyrelsen magistral pro-
duktion og skal derfor kompensere det producerende apotek for den produktion, der ikke kunne afta-
ges af sygehusene, da lægemidlet igen kom på markedet. Det forventes, at udgiften hertil vil være 3,0
mio. kr.
Øget indkøb ved Amgros
På grund af risikoen for forsyningsproblemer med lægemidler, som følge af udbruddet af CO-
VID-19, har Amgros, regionernes indkøbsorganisation, opbygget lagre af alle lægemidler til sekun-
dærsektoren samt sektorovergangslægemidler, der er udskrevet af sekundærsektoren til udlevering i
primærsektoren (apotekerne). Der er særligt fokus på kritiske lægemidler og lægemidler til intensiv
behandling. Det er aftalt, at Lægemiddelstyrelsen faktureres af Amgros til ovenstående første gang i
juni 2020. Det forventes, at udgifterne hertil vil være 70,0 mio. kr. Der er realiseret udgifter for 4,4
mio. kr. i perioden fra marts til maj, som faktureres til Lægemiddelstyrelsen ultimo juni sammen med
juni måneds forbrug.
Desuden indkøber Amgros lægemidler til afprøvning af behandling af COVID-19 samt til anven-
delse i kliniske forsøg. Danske Regioner har i regi af Amgros nedsat en Task Force til vejledning
med hensyn til, hvilke lægemidler der skal indkøbes. Task forcen består bl.a. af kliniske farmakolo-
ger og kliniske eksperter indenfor bl.a. infektionsmedicin og intensiv behandling samt repræsentanter
for Lægemiddelstyrelsen. Det forventes, at udgifterne hertil vil udgøre 60,0 mio. kr. Med udgangen
af maj er der indkøbt lægemidler for 33,6 mio. kr.
Parallelt med Amgros’ indkøb af lægemidlerne til lagrene fortsætter sygehusapotekerne deres van-
lige bestillingsmønstre, så de lokale lagre fastholdes og justeres efter det aktuelle behov på sygehuse-
ne. Amgros står for indkøbet af selve lægemidlerne, som Amgros fakturerer til Lægemiddelstyrelsen.
Udgifterne forbundet med håndteringen af COVID-19 på i alt 333,0 mio. kr. foreslås håndteret ved
en direkte opskrivning af Sundheds- og Ældreministeriets bevilling på forslag til lov om tillægsbevil-
ling for 2020. I lyset af den særlige situation som COVID-19 har påført dansk økonomi, lægges der
således op til at forhøje udgiftsbevillingen uden modgående reduktion på forslag til lov om tillægsbe-
villing for 2020. Såfremt der ikke er afløb for den tildelte merbevilling i 2020 vil den resterende del
af merbevillingen nedskrives på forslag til lov om tillægsbevilling.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i finansåret specificeres således:
§ 16.11.16. Lægemiddelstyrelsen (Statsvirksomhed)
12. COVID-19 relaterede udgifter
Udgift
2
22. Andre ordinære driftsomkostninger 333,0 mio. kr.
c. Sagen forelægges for Folketingets Finansudvalg nu, således at den nødvendige finansiering kan bli-
ve tilvejebragt i indeværende finansår.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at afholde udgifter på i alt 333,0 mio.
kr. i 2020 til ekstraordinære udgifter i forbindelse med håndteringen af COVID-19, således at der på
forslag til lov om tillægsbevilling for 2020 opføres følgende:
§ 16.11.16. Lægemiddelstyrelsen (Statsvirksomhed) 333,0 mio. kr.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 9. juni 2020
MAGNUS HEUNICKE
/ Lasse Damgaard
Til Finansudvalget.
3