Henvendelse af 9/6-20 vedrørende støjkompensationsmodellen, fra Morten Andersen, Vojens

Tilhører sager:

Aktører:


Brev til Forsvarsudvalget 9. juni 2020

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l166/bilag/20/2206440.pdf

Over Jerstal 9. juni 2020
Kære Forsvarsudvalg
På baggrund af forsvarsministerens seneste svar til jer, skal jeg knytte følgende kommentar til hendes svar
og for at understrege, hvad jeg tidligere har skrevet.
1. Det er umådeligt arrogant af ministeren, at hun blot henviser til tidligere skrivelse. Usandheder og
udokumenterede påstande bliver ikke mere rigtige af undlade at forholde sig til dem.
2. Ministeren forholder sig fortsat ikke til, at jeg anklager hende for at lyve.
Jeg vil opfordre udvalget til at konkret at spørge ministeren om, hvordan hun kan sige, at det er forskellen
mellem den nuværende og den kommende støj, der er afgørende for, om man er ramt ift. den naboretlige
tålegrænse, slå fast af ingen er ramt ift. den, når det ligger fast, at den nuværende støj ikke er kendt for min
ejendom (og formentlig også mine naboers).
3. Hvordan kan forsvarsministeren påstå, at den naboretlige tålegrænse ikke kan sættes på formel, når det
er det hun gør ved at sige, at det er forskellen mellem den nuværende og den kommende støj, der er
afgørende for, om den naboretlige tålegrænse er overskredet?
4. Forsvarsministeren forholder sig ikke til, at stigningen i støjniveauet for nogle ejendomme, herunder min,
er så stort, at den naboretlige tålegrænse klart er overskredet. Stigningen er en god del af forklaringen på,
hvorfor Forsvaret ønsker andre krav – eller ingen – som følge af vedtagelsen af anlægsloven.
5. Forsvarsministeren forholder sig ikke til, at når hun og Forsvaret ikke vil medgive, at den naboretlige
tålegrænse er overskredet på min ejendom, så kan det udelukkende skyldes, at med en sådan
indrømmelse, vil min ejendom skulle opkøbes, og pengene til kompensationerne, kommer fra det
eksisterende budget for kampflyprogrammet, hvorfor en stigning i kompensationsbeløbet betyder
Forsvaret han mindre at købe ind for til egne ting.
6. Forsvarsministeren forholder sig fortsat ikke til, at hvis hun kan fastslå, at jeg ikke er ramt ift. den
naboretlige tålegrænse – hvordan ser regne stykket så ud for min ejendom – hvad er forskellen mellem den
nuværende og den kommende støj for min ejendom? (Det er jo det objektive kriterie, hun har fastlagt).
7. Forsvarsministeren giver mit forsat ikke anvisninger på, hvad jeg skal gøre, når jeg med udsigten til støjen
fra F-35’erne ikke kan få refinansieret mit hus med tvangsauktion til følge.
8. Når det gælder reelle støjmålinger i f.eks. Norge, har jeg vedhæftet det norske forsvars målinger. Så når
hun siger, hun ikke kender dem, må jeg antage, at hun ikke har læst, hvad jeg skriver eller ikke vil forholde
sig til dem.
9. Når Forsvarsministeren ikke forholder sig til reelle målinger i Norge, kan det skyldes at de går hende
imod. Men hvis anlægsloven/kompensationsmodellen ikke skal hastes igennem nu, vil jeg foreslå
ministeren at få dem fra det norske forsvar. De er offentlig tilgængelige, så jeg er sikker på, det norske
forsvar nok skal sende dem, hvis de bliver spurgt.
Forsvarsudvalget 2019-20
L 166 Bilag 20
Offentligt
10. Der må være fejl i de danske beregninger, når de viser markant lavere støj end i de lande, hvor de rent
faktisk har F-35’ere. Her henviser forsvarsministeren blot til at støjberegningerne er foretaget af
kvalificerede virksomheder. Forsvarsministeren forholder sig ikke til, at der kan være fejl i beregningerne.
11. Når forsvarsministeren siger hun har været i en god og fin dialog med naboerne lyver hun. Jeg har aldrig
været i dialog med hende – eller hendes forgænger for den sags skyld.
12. Når forsvarsministeren påstår, vi som naboer til flyvestationen må leve med mere støj, hvor
forklaringen er at samfundet i øvrigt bliver mere og mere støjende. Det er en udokumenteret påstand fra
Forsvarsministerens side, som i øvrigt ikke er sand. Der kommer til stadighed skrappere og skrappere
miljøkrav til alle i vores samfund. Herunder krav om lav støjpåvirkning af det omkringliggende samfund.
Blandt andet derfor nedlægges erhvervshavne, fordi det fremadrettet ikke er muligt, at leve op til
miljøkravene herunder støj, når der bygges boliger på havnene.
13. Forsvarets koncernstyringsdirektør har lovet mig en måling af den nuværende støj på min ejendom. Det
løfter vil Forsvaret ikke længere indfri, med begrundelsen at det ikke lader sig gøre. Det er direkte usandt.
En sådan støjmåling kan udføres.
14. Forsvaret er umådelig lang tid om at svare på mine spørgsmål, således at det er vanskeligt at give jer
som forsvarsudvalg det reelle billede, og svartiden og tonen i svarene kan være i strid med god
forvaltningsskik. Det ligger i hvert fald fast, at der fortsat er uafklarede helt afgørende spørgsmål som
Forsvaret og forsvarsministeren ikke tager stilling, hvorfor den demokratiske ret til at udfodre lovgivningen
inden dens vedtagelse er umulig i denne sag.
15. Hvis der ikke er noget støjproblem på min og mine fem naboers ejendomme, er der ikke noget problem
i at Forsvaret køber disse og sælger dem videre alene med baggrund i den usikkerhed, som der tydeligvis er
omkring støjforholdene. Samfundsøkonomisk og menneskeligt vil det være den bedste løsning for alle
parter.
På baggrund af disse ting vil jeg på det kraftigste anmode udvalget og i særdeleshed forligspartierne bag
købet af Danmarks nye kampfly bede om, enten at flytte min ejendom og mine fem naboers ejendomme til
rød zone/opkøbszonen eller sætte behandlingen af Anlægsloven på stand by, indtil disse ting er undersøgt
og belyst fuldt ud.
Med venlig hilsen
Morten Andersen
Skovvej 18, Over Jerstal
6500 Vojens
Tlf. 21 61 51 99