Svar på spm. nr. S 1282: Kan ministeren oplyse, hvornår definitionen på kritisk infrastruktur for 5G-netværk offentliggøres, så teleoperatørerne kan vælge leverandør?

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af § 20 spm. S 1282.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s1282/svar/1668892/2206379.pdf

Side 1 af 1
Dato: 9. juni 2020
Enhed: SSC
Sagsnr.: 2020/003870
Dok.nr.: 99396
Bilag: Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Sikandar Siddique (UFG) har den 29. maj 2020
stillet følgende spørgsmål nr. S 1282, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1282:
Kan ministeren oplyse, hvornår definitionen på kritisk infrastruktur for
5Gnetværk offentliggøres, så teleoperatørerne kan vælge leverandør?
Svar:
Som det fremgår af statsministerens interview i Berlingske den 14. maj
2020, anser regeringen telekommunikation, herunder det kommende
5G-netværk, for at være en del af den kritiske infrastruktur.
Derfor forventer jeg at fremsætte et lovforslag i næste folketingssam-
ling, der sikrer, at der alene vælges pålidelige leverandører til bl.a. 5G-
netværket.
Der foreligger dog ikke et krav fra regeringens side om, at teleudby-
dernes leverandørvalg skal afvente ny lovgivning på området. TDC
valgte således allerede sidste år leverandør til deres kommende 5G-
netværk.
Center for Cybersikkerhed bidrager løbende til, at teleudbyderne tager
de rette hensyn til telenettets sikkerhed, herunder også i forbindelse
med leverandørvalg. Den kommende lovgivning vil tilføje en nødvendig
overbygning på samarbejdet mellem Center for Cybersikkerhed og te-
leudbyderne på dette punkt.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
2019-20
S 1282 endeligt svar
Offentligt