Fremsat den 9. juni 2020 af Alex Vanopslagh (LA), Henrik Dahl (LA) og Ole Birk Olesen (LA)
Tilhører sager:
Aktører:
AX24725
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b181/20191_b181_som_fremsat.pdf
Fremsat den 9. juni 2020 af Alex Vanopslagh (LA), Henrik Dahl (LA) og Ole Birk Olesen (LA) Forslag til folketingsbeslutning om midlertidige skattelettelser Folketinget pålægger regeringen at øge jobfradraget midlertidigt i 2020, således at den gennemsnitlige fradragsværdi øges med 20.000 kr., at muliggøre udbetaling af indefrosne feriepenge via statslige lån og at halvere momsen i 2020 for restauranter, hoteller og andre serviceerhverv, der er hårdt ramt af coronakrisen. Beslutningsforslag nr. B 181 Folketinget 2019-20 AX024725 Bemærkninger til forslaget Formålet med forslaget er at sikre, at Danmark kommer så godt økonomisk igennem coronakrisen som muligt. Det kræver efter forslagsstillernes opfattelse, at man sætter mål- rettet ind i forhold til de brancher, der rammes hårdest af det økonomiske tilbageslag. I et almindeligt konjunkturtilbage- slag har tiltag rettet mod byggeriet historisk haft høj priori- tet, fordi byggebranchen generelt er blandt de allermest kon- junkturfølsomme erhverv. Man ser ofte et billede, hvor byg- gebeskæftigelsen rammes først og hårdest. Det er ikke til- fældet i den nuværende situation, hvor helt andre erhverv er mest udsatte. I den nuværende situation er det især turisme- branchen, beslægtede brancher og en række forskellige ser- viceerhverv, som rammes hårdest af følgerne af corona og de restriktioner, som er sat i værk for at bekæmpe dennes udbredelse. En pakke, som skal holde hånden under disse erhverv, bør give brugerne flere penge i hånden og gøre det mere attraktivt at benytte ydelser hos de hårdt ramte virk- somheder. Den brede og ensartede momssats er en grundpille i det danske skattesystem. Der er mange grunde til at foretrække den danske model i forhold til de langt mere komplicerede systemer i andre europæiske lande. Forslagsstillerne ser dog et meget påtrængende behov i den nuværende situation for at kunne hjælpe trængte erhverv målrettet, da de økonomi- ske konsekvenser af coronasituationen er meget asymme- trisk fordelt. Nationalbankens analyse viser f.eks. en stigen- de kortomsætning i apoteker og supermarkeder, imens rejse- bureauer, flyselskaber og hoteller nærmest er på nulpunktet. I lyset af de forhold bør man være villig til at tage værktøjer i brug, som normalt ellers ikke ville blive anset som veleg- nede til generel konjunkturgenopretning. Det foreslås, at momslempelsen samtænkes med Sundhedsstyrelsens anbe- falinger, så man ikke kommer til at understøtte en uhensigts- mæssig smitteadfærd. Man bør eksempelvis ikke give lavere moms til restauranter, før det er forsvarligt at gå ud og spise. Det er ligeledes vigtigt, at momslempelsen gives på ydelser, som ikke medfører uhensigtsmæssig ophobning. Derfor foreslås det, at lempelsen alene skal gælde serviceydelser i særligt trængte erhverv. Det må kunne forventes at gøres in- den for en ramme på 8-12 mia. kr. Jobfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og har dermed gennemsnitligt en fradragsværdi på 25,6 pct. svarende til den gennemsnitlige kommune- og kirkeskat. En øget fra- dragsværdi af jobfradraget på 20.000 kr. vil betyde, at fra- draget løftes til en maksimal værdi på ca. 80.000 kr. fra det nuværende niveau på 2.500 kr. Det må ventes at medføre et umiddelbart provenutab i størrelsesordenen 45 mia. kr. sva- rende til et provenutab efter tilbageløb i størrelsesordenen 35 mia. kr. Det vil betyde, at købekraften i befolkningen vil øges markant, samtidig med at der gives en markant gulerod for at være i beskæftigelse. DA og FH har sammen skitseret, hvordan man kan udbe- tale danskernes indefrosne feriepenge uden at dræne virk- somhedernes likviditet. Det kan ske, ved at staten udbetaler pengene og så overtager retten til den opsparede ferie fra lønmodtagerne. Samlet vil det kræve låntagning på omkring 100 mia. kr. Givet det ekstremt lave renteniveau vil det være en relativt billig måde at opnå en meget stor efterspørgsels- indsprøjtning. Det vil samtidig afhjælpe den situation, at der i overgangen til det nye feriesystem kan gå årtier, fra at fe- rierettigheder er optjent, til de kan udbetales. Samlet er der tale om en meget massiv pakke rettet mod at øge efterspørgslen i de hårdt trængte serviceerhverv. Om- fanget skal dog ses op imod de voldsomme økonomiske ud- fordringer. Nationalbanken forventer en bnp-vækst i 2020 på mellem -3 og -10 pct. En bnp-vækst på -3 pct. vil være det næststørste væksttilbageslag siden 1966, hvor de nuvæ- rende nationalregnskabstal går fra. En bnp-vækst på -10 pct. vil være den største vækstkrise i nyere tid. Derfor er der be- hov for vidtgående tiltag for at få dansk økonomi tilbage på sporet og holde hånden under beskæftigelsen. 2 Skriftlig fremsættelse Alex Vanopslagh (LA): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om midlertidige skattelettelser. (Beslutningsforslag nr. B 181) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3