Samlenotat vedr. forordning om oprettelse af et instrument for teknisk støtte

8. juni 2020
Samlenotat (vedrørende sektorretsakter) FEU 16. juni 2020
1) Forslag til Genopretningsfacilitet
KOM(2020)408
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
2
2) Forslag til InvestEU-program
KOM(2020)403
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
18
3) Forslag til Solvensstøtteinstrument under den Europæiske Fond for Strategiske Investe-
ringer (EFSI)
KOM(2020)404
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
36
4) Forslag til Instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse
KOM(2020)409
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
43
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0409 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 47
Dagsordenspunkt 1: Forslag til genopretningsfacilitet
KOM (2020) 408
1. Resume
Kommissionen har 28. maj 2020 offentliggjort forslag til dels en genopretningsfacilitet, hvorfra der
ydes finansiel assistance til modtagerlande, og dels et genopretningsinstrument, som tilvejebringer
finansiering til bl.a. genopretningsfaciliteten.
Forslagene er led i en pakke af forslag til EU’s flerårige finansielle ramme 2021-27 (MFF) og
genopretning af EU-landenes økonomier i lyset af COVID-19-krisen.
Forslaget til genopretningsfacilitet har til formål at fremme EU’s økonomiske, sociale og territori-
ale samhørighed, forbedre EU-landenes robusthed, tilpasningsevne, imødegå sociale og økonomiske
konsekvenser af COVID-19-krisen, styrke den grønne og digitale omstilling samt styrke økono-
misk vækst og arbejdspladser.
Forslaget til en genopretningsfacilitet indebærer, at der kan gives finansiel assistance til landene i
form af direkte støtte (bevillinger) og/eller udlån. Direkte støtte tildeles på basis af en fordelings-
nøgle og skal ikke tilbagebetales af det land, som modtager støtten. Lån skal tilbagebetales af det
land, som modtager støtten. Den samlede finansielle assistance fra genopretningsfaciliteten kan
ifølge forslaget udgøre op til 560 mia. euro (2018-priser), heraf 310 i direkte støtte og 250 i lån.
Den samlede finansielle assistance svarer til ca. 4,2 pct. af EU-landenes BNP i 2018, mens
direkte støtte og lån svarer til hhv. 2,3 pct. og 1,9 pct. af EU-landenes BNP.
Alle EU-lande kan komme i betragtning til finansiel assistance i form af direkte støtte og/eller
udlån fra genopretningsfaciliteten. Et land, som ønsker at modtage finansiel assistance, skal ansøge
herom ved at udarbejde en genopretningsplan til Kommissionen, som oplister reformer og investe-
ringer, hvortil den finansielle assistance ydes. Udbetaling af den finansielle assistance til et land er
betinget af, at landet løbende opnår milepæle og målsætninger fastsat i landets genopretningsplan.
Opnås milepæle og målsætninger ikke, frafalder udbetaling af finansiel assistance til landet.
Forslaget til genopretningsinstrument indebærer, at Kommissionen på vegne af EU-landene kan
optage lån på kapitalmarkeder mv. (udsteder obligationer) med sikkerhed i EU-budgettet. De af
Kommissionen optagne lån under genopretningsinstrumentet tilbagebetales af alle EU-lande vha.
modtagerlandes tilbagebetaling af lån samt EU-landenes bidrag til EU’s budget, jf. Kommissio-
nens reviderede MFF-forslag også fremsat 28. maj 2020.
Forslagene forventes at have negative statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark
sammen med de andre EU-lande vil skulle bidrage til at tilbagebetale de af Kommissionen optagne
lån og ikke i samme omfang forventes at modtage direkte støtte.
Forslagene om genopretningsfacilitet og –instrument er på dagsordenen for ECOFIN 9. juni
2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 29. maj 2020. Formandskabet har
endnu ikke fremlagt kompromisforslag. Det Europæiske Råd og evt. eurotopmøde ventes 19. juni
Side 3 af 47
2020 at have en overordnet drøftelse af Kommissionens forslag til MFF og genopretning i lyset af
COVID-19 offentliggjort 27.-29. maj 2020.
Der henvises til dagsordenspunkt om EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027 for uddybning
vedr. forslag til genopretningsinstrument.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd (DER) opfordrede 26. marts 2020 EU’s finansministre til at
komme med forslag til at imødegå COVID-19-krisens hidtil usete karakter.
Finansministrene nåede 9. april 2020 til enighed om en rapport med forslag til DER.
Rapporten anfører bl.a., at man er enige om at arbejde med en genopretningsfond
(”Recovery Fund”), der skal understøtte genopretningen af EU-landenes økono-
mier. Genopretningsfonden skal levere finansiel assistance gennem EU-budgetpro-
grammer og sikre solidaritet med de hårdest ramte EU-lande. Genopretningsfon-
den skal være midlertidig, målrettet og stå mål med de ekstraordinære omkostninger
ved den aktuelle krise og hjælpe med at sprede omkostningerne over tid gennem
passende finansiering.1
Forslaget supplerer allerede besluttede fælleseuropæiske tiltag til at adressere CO-
VID-19-krisen, herunder EU-instrument til finansiel assistance til nationale løn-
kompensationsordninger o.l. (SURE), en garantifond under den europæiske inve-
steringsbank (EIB) samt lån fra eurolandenes fælles lånefond (ESM), som indebæ-
rer finansiel assistance for i alt 540 mia. euro.
Kommissionen har på den baggrund den 28. maj 2020 fremlagt forslag til en gen-
opretningsfacilitet og et genopretningsinstrument2
:
 Et forslag til en forordning om en genopretningsfacilitet (”Recovery and Re-
silience Facility”)3
. Forslaget til genopretningsfacilitet fremsættes med hjemmel
i EU-traktatens (TEUF) artikel 175. Denne artikel indebærer, at forslaget skal
vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-beslut-
ningsprocedure. Rådet træffer beslutning om forslaget med kvalificeret flertal.
 Et forslag til en forordning om et genopretningsinstrument (”Next Genera-
tion EU”), som tilvejebringer finansiering til genopretning i lyset af COVID-
19-krisen, herunder finansiering af genopretningsfaciliteten. Forslaget til gen-
opretningsinstrument fremsættes med hjemmel i TEUF artikel 122. Rådet træf-
fer beslutning om forslaget med kvalificeret flertal.
1 Link til rapport af 9. april 2020: https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2020/04/09/re-
port-on-the-comprehensive-economic-policy-response-to-the-covid-19-pandemic/.
2 Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsplan for EU: https://ec.europa.eu/info/live-work-
travel-eu/health/coronavirus-response/recovery-plan-europe_en samt https://ec.europa.eu/info/publicati-
ons/mff-2021-2027-sectoral-acts_en.
3 Forslaget træder i stedet for Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk reformstøtteprogram (”Eu-
ropean Reform Support Programme” – ERSP) fremsat 31. maj 2018, som trækkes tilbage. Det træder også i
stedet for eurobudgetinstrumentet (”Budgetary Instrument for Competitiveness and Convergence” – BICC).
Side 4 af 47
Kommissionen har derudover 28. maj 2020 fremsat ændringsforslag til beslutning
om EU's egne indtægter (KOM (2020) 445). Det foreslås bl.a. at give Kommissio-
nen bemyndigelse til at optage lån på kapitalmarkeder mv. mhp. at tilvejebringe
finansiering til genopretningsinstrumentet. Beslutningen vedtages af EU-landene
med enstemmighed og efterfølgende ratifikation i medlemslandenes nationale par-
lamenter med hjemmel i TEUF artikel 311.
3. Formål og indhold
Forslagene til genopretningsfacilitet og genopretningsinstrument omfatter alle EU-
lande og er en del af en pakke af forslag vedr. EU’s flerårige finansielle ramme 2021-
27 (MFF) og genopretning af landenes økonomier i lyset af COVID-19-krisen.
Genopretningsfacilitet
Centrale elementer i forslaget til genopretningsfacilitet er:
 Formål og anvendelsesområde
 Finansiel assistance
 Planer for genopretning og robusthed
 Udbetaling og suspension
 Rapportering, information og kommunikation
 Komplementaritet, overvågning og evaluering
 Bekæmpelse af svindel og korruption
 Hjemmel og beslutningsprocedure
Formål og anvendelsesområde
Forslaget har til formål at fremme EU’s økonomiske, social og territorial samhørig-
hed, grøn og digital omstilling, sundhed, konkurrenceevne, robusthed, produktivi-
tet, uddannelse og kompetencer, forskning og udvikling, smart, bæredygtig og in-
kluderende vækst, arbejdspladser og investeringer samt finansiel stabilitet.
Forslagets formål skal opnås gennem finansiel assistance samt reformer og investe-
ringer som fastlagt i de planer for genopretning og robusthed, som landene iht.
forslaget hver især skal udarbejde for at opnå finansiel assistance (”Recovery and
Resilience Plans” – herefter ’genopretningsplaner’).
Forslagets formål om finansiel assistance til reformer og investeringer skal opnås i
tæt samarbejde mellem Kommissionen og landene.
Finansiel assistance
Forslaget indebærer, at der fra genopretningsfaciliteten kan gives finansiel assistance
til EU-landene i form af direkte støtte (”financial contribution”) og/eller i form af
udlån. Direkte støtte skal ikke tilbagebetales af det land, som modtager støtten. Lån
skal tilbagebetales af det land, som modtager lånet.
Side 5 af 47
Den samlede finansielle assistance fra genopretningsfaciliteten kan ifølge forslaget
udgøre op til 560 mia. euro (2018-priser), heraf 310 i direkte støtte og 250 i lån, jf.
tabel 1. Den samlede finansielle assistance svarer til ca. 4,2 pct. af EU-landenes BNP.
Tabel 1
Kommissionens forslag til genopretningsfacilitet
Finansiel assistance
Mia. euro
(2018-priser)
Andel (pct.
af EU27 BNP
i 2018)
Mia. euro
(løbende
priser)
Direkte støtte 310 2,3 334,95
- Heraf i perioden fra ikrafttræden – 31. december 2022 186 1,4 200,97
- Heraf i perioden 1. januar 2023 – 31. december 2024 124 0,9 133,98
Lån (i perioden fra ikrafttræden – 31. december 2024) 250 1,9 267,96
I alt 560 4,2 602,91
Kilde: Kommissionens forslag og egen tilvirkning.
Direkte støtte (”financial contribution”)
Den direkte støtte skal understøtte, at modtagerlandene hver især gennemfører de-
res genopretningsplaner og de reformer og investeringer, som er fastlagt heri. Di-
rekte støtte ydes på betingelse af, at modtagerlande opnår milepæle og målsætninger
iht. sin genopretningsplan og en afgørelse herom, jf. afsnit nedenfor.
Der fastlægges for hvert EU-land en nominel øvre grænse for direkte støtte fra
genopretningsfaciliteten til landet, jf. bilag 1. Grænsen udregnes efter en fordelings-
nøgle, som tager højde for landenes andel af EU’s samlede befolkning, bruttonati-
onalindkomst (BNP) pr. indbygger og ledighedsprocent. Nøglen er baseret på tal
for 2015-19. Et lands øvre grænse for direkte støtte er højere, jo større landets be-
folkning er, jo lavere dets BNP pr. indbygger er, og jo højere ledighedsprocent lan-
det har sammenlignet med andre lande.
Direkte støtte på mindst 60 pct. (mindst 186 mia. euro) af den samlede direkte støtte
gøres tilgængelig for landene i perioden fra genopretningsfacilitetens ikrafttræden
indtil 31. december 2022. I perioden 1. januar 2023 til 31. december 2024 kan Kommis-
sionen vælge også at gøre direkte støtte tilgængelig. Den samlede direkte støtte vil
blive gjort tilgængelig i rater iht. en offentliggjort kalender, som vil følge det euro-
pæiske semester.
Udbetaling vil afhænge af det enkelte lands gennemførelse af tiltagene i landets gen-
opretningsplan.
Udlån
Kommissionen kan indtil 31. december 2024, på anmodning fra et EU-land, tildele
landet et lån fra genopretningsfaciliteten til at understøtte gennemførelse af landets
genopretningsplan. Lån skal finansiere nye reformer og investeringer, ud over dem
som finansieres af direkte støtte.
Side 6 af 47
Et lands anmodning om et lån skal indeholde begrundelse herfor og påvise et større
finansieringsbehov forbundet med de reformer og investeringer, som er fastlagt i
landets genopretningsplan, end hvad der finansieres af den direkte støtte.
Et lån til et land kan ikke være større end forskellen mellem det skønnede samlede
finansieringsbehov forbundet med landets genopretningsplan og landets øvre no-
minelle grænse for direkte støtte.
Lånet skal udbetales i rater og på betingelse af landets indfrielse af milepæle og
målsætninger for reformer og investeringer fastlagt i genopretningsplanen. Lån til
et land kan som udgangspunkt højst udgøre 4,7 pct. af landets bruttonationalind-
komst (BNI), idet Kommissionen i ekstraordinære situationer kan beslutte at yde et
endnu større lån.
Vilkårene for lån fastlægges i en låneaftale mellem Kommissionen og det pågæl-
dende land. Låneaftalen skal bl.a. fastlægge det lånte nominelle beløb (i euro), den
gennemsnitlige løbetid, perioden, hvor lånet er tilgængeligt, prisvilkår (rente mv.),
det højeste antal rater, som lånet kan udbetales i, samt en plan for tilbagebetaling.
Modtagerlandet skal betale Kommissionens omkostninger ved at tilvejebringe lån.
Forslaget indeholder således ikke en præcisering af lånenes vilkår, herunder renter
m.v., der fastlægges i den enkelte låneaftale.
Genopretningsplaner
Alle EU-lande kan komme i betragtning til finansiel assistance fra genopretningsfa-
ciliteten i form af direkte støtte og/eller udlån. Et land, som ønsker at modtage
finansiel assistance fra genopretningsfaciliteten i et givet år, skal udarbejde en gen-
opretningsplan, som skal udgøre et supplement til landets nationale reformpro-
gram. Genopretningsplanen for et givet år (fx 2021) skal afleveres til Kommissionen
på et tidspunkt i perioden fra 15. oktober året inden (fx 2020) til 30. april i det
pågældende år (fx 2021), jf. bilag 2. Det vil indebære, at der tidligst kan udbetales
midler fra genopretningsfaciliteten i løbet af 2021.
Indhold af genopretningsplan
Et lands genopretningsplan skal særligt:
 Begrunde og forklare genopretningsplanen, herunder hvordan landespe-
cifikke udfordringer og prioriteter identificeret som led i EU-landenes øko-
nomiske samarbejde (det europæiske semester) forventes adresseret.
 Forklare, hvordan genopretningsplanen styrker landets vækstpotentiale, ar-
bejdspladser, økonomiske og sociale robusthed, imødegår økonomi-
ske og sociale konsekvenser af krisen, og bidrager til økonomisk, social
og territorial samhørighed og konvergens.
 Forklare, hvordan tiltagene i genopretningsplanen kan forventes at bidrage til
den grønne og digitale omstilling og udfordringer forbundet hermed.
Side 7 af 47
 Opliste milepæle, målsætninger og give en indikativ tidsplan for gen-
nemførelse af reformer over en periode på højest fire år og for gennemfø-
relse af investeringer over en periode på højest syv år.
 Begrunde skøn for de samlede omkostninger forbundet med reformer og
investeringer omfattet af genopretningsplanen, herunder hvordan omkost-
ningerne står mål med den forventede effekt på økonomien og beskæftigelse.
 Indeholde information om anden EU-finansiering, hvis relevant.
 Forklare sammenhængen mellem tiltagene i genopretningsplanen.
 Redegøre for tiltag til at sikre en effektiv gennemførelse af genopretnings-
planen, herunder gennem fastsættelse af milepæle, målsætninger og relaterede
indikatorer.
 Anmode om lån og fastsætte dertil forbundne milepæle, hvis relevant.
I et lands forberedelse af sin genopretningsplan kan landet anmode Kommissionen
om at assistere med at opnå dialog med andre lande for at opnå kendskab til deres
erfaringer med at udarbejde genopretningsplaner. Et land kan desuden anmode om
teknisk assistance til udarbejdelse af en genopretningsplan.
Vurdering af genopretningsplan
Kommissionen skal vurdere et EU-lands genopretningsplan i tæt samarbejde med
det pågældende land. Kommissionen skal i den forbindelse tage højde for informa-
tion om landet, der er opnået som led i det europæiske semester, landets begrun-
dede anmodning om finansiel assistance samt anden relevant information, herunder
særligt information indeholdt i landets nationale reformprogram og i dets nationale
energi- og klimahandlingsplan.
Kommissionen skal generelt vurdere vigtigheden af og sammenhængen mellem til-
tagene i et lands genopretningsplan og bidrag til den grønne og digitale omstilling
og skal i den forbindelse tage hensyn til flg. kriterier:
 Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere
landets udfordringer som identificeret i anbefalingerne til landet som led i
det europæiske semester.
 Genopretningsplanen indeholder tiltag, som er effektive bidrag til den
grønne og digitale omstilling og til udfordringer forbundet hermed.
 Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det på-
gældende land.
 Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands
vækstpotentiale, arbejdspladser, økonomiske og sociale robusthed,
imødegå økonomiske og sociale konsekvenser af krisen og til økono-
misk, social og territorial samhørighed.
 Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med
dets genopretningsplan er rimeligt og plausibelt og står mål med den for-
ventede effekt på økonomien og beskæftigelsen.
Side 8 af 47
 Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og of-
fentlige investeringer, der repræsenterer samhørighedsfremmende tiltag.
 De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv gennem-
førelse af genopretningsplanen.
Forslaget til genopretningsfacilitet fastlægger retningslinjer for Kommissionens
vurdering og afgørelse om genopretningsplaner, herunder et vurderingssystem for
at fremme gennemsigtighed og effektivitet.
Afgørelse om genopretningsplan
Kommissionen træffer afgørelse om et EU-lands genopretningsplan inden for fire
måneder efter, at landet har afleveret planen. Afgørelsen træffes af Kommissionen
i form af en implementerende retsakt, hvor alle EU-lande inddrages.4
Såfremt Kommissionen ifm. sin afgørelse godkender genopretningsplanen, skal af-
gørelsen nævne de reformer og investeringer, som landet skal gennemføre, herun-
der milepæle og målsætninger, samt størrelsen af den direkte støtte, som landet til-
deles. Derudover skal afgørelsen fastlægge, hvordan den direkte støtte udbetales i
rater, definere perioden i hvilken genopretningsplanen skal gennemføres, angive in-
dikatorer til at vurdere opfyldelsen af milepæle og målsætninger samt redegøre for
rammerne for Kommissionens adgang til de informationer og data, som ligger til
grund for genopretningsplanen.
Såfremt et land anmoder om lån, skal afgørelsen fastlægge lånebeløbet samt de re-
former og investeringer, som lånet skal finansiere.
Kommissionens afgørelse operationaliseres via en bilateral aftale mellem Kommis-
sionen og det pågældende land.
Afgørelsen om direkte støtte til et land bestemmes på baggrund af landets genop-
retningsplan og dens skøn for de samlede omkostninger forbundet med gennem-
førelse af planen. Det sker på følgende vis:
 Såfremt en genopretningsplan godkendes, og når de af landet skønnede om-
kostninger forbundet med genopretningsplanen svarer til eller er større end
landets nominelle øvre grænse for direkte støtte, tildeles landet direkte støtte
svarende til den øvre grænse for støtte til dette land.
 Såfremt en genopretningsplan godkendes, og når de skønnede omkostninger
forbundet med genopretningsplanen er mindre end landets nominelle øvre
4 Afgørelsen træffes iht. en komitologiprocedure, hvor Kommissionen vedtager en implementerende retsakt
efter inddragelse af EU-landene. Der anvendes under komitologiproceduren en undersøgelsesprocedure, som
indebærer, at såfremt et kvalificeret flertal af EU-landene støtter Kommissionens forslag til implementerende
retsakt, så skal Kommissionen vedtage retsakten. Hvis et kvalificeret flertal af lande er imod forslaget til imple-
menterende retsakt, så kan Kommissionen ikke vedtage retsakten. Hvis der ikke er noget kvalificeret flertal for
eller imod forslaget til implementerende retsakt, så kan Kommissionen enten vedtage retsakten eller foreslå en
ny ændret retsakt.
Side 9 af 47
grænse for direkte støtte, tildeles landet direkte støtte svarende til de skøn-
nede omkostninger.
 Såfremt en genopretningsplan ikke godkendes, idet den ikke lever op til kri-
terierne herfor, tildeles et land ingen direkte støtte.
Såfremt et lands genopretningsplan ikke godkendes, skal Kommissionen tilveje-
bringe en begrundelse for sin afgørelse.
Ændring af genopretningsplan
Et land kan anmode Kommissionen om at ændre sin afgørelse om en genopret-
ningsplan, såfremt milepæle og målsætninger, helt eller delvist, ikke længere er op-
nåelige for landet pga. objektive omstændigheder.5
Et land kan i den forbindelse
foreslå at ændre sin genopretningsplan eller aflevere en ny.
Såfremt Kommissionen vurderer, at landets begrundelse for at ændre sin genopret-
ningsplan eller aflevere en ny er retfærdiggjort, skal der træffes afgørelse herom in-
den for fire måneder efter aflevering af en ændret eller ny plan.
Såfremt Kommissionen vurderer, at landet begrundelse ikke er retfærdiggjort, skal
anmodningen afvises – ligeledes inden for fire måneder.
Udbetaling og suspension
Betalinger til et EU-land under genopretningsfaciliteten i form af direkte støtte
og/eller udlån kan generelt suspenderes, såfremt landet vurderes at afvige væsentligt
fra EU’s regler om økonomisk styring, som fastlagt i forordningen om fælles be-
stemmelser for en række EU-fonde under delt forvaltning (CPR).
Betalinger fra genopretningsfaciliteten skal ske i form af EU-budgetbevillinger og
er betinget af, at finansiering er til rådighed.
Efter opnåelse af milepæle og målsætninger iht. et lands genopretningsplan og af-
gørelsen herom kan landet på halvårlig basis anmode Kommissionen om udbetaling
af direkte støtte og/eller udlån. Kommissionen træffer inden for to måneder be-
slutning om, hvorvidt anmodningen imødekommes.
Hvis en anmodning om udbetaling af direkte støtte og/eller udlån godkendes, træf-
fer Kommissionen beslutning om udbetaling.
Såfremt en anmodning om udbetaling af direkte støtte og/eller udlån ikke godken-
des, så suspenderes udbetalingen enten helt eller delvist. Suspensionen løftes, når et
land måtte nå sine milepæle og målsætninger.
Såfremt et lands udbetaling suspenderes og landet ikke inden for seks måneder gør
betragtelige fremskridt med at nå sine milepæle og målsætninger, aflyses den direkte
5 Der gives i forslaget ikke eksempler på, hvad objektive omstændigheder kunne være.
Side 10 af 47
støtte og/eller udlån. Landet kan inden for to måneder fra Kommissionens konklu-
sion om aflysning af den finansielle assistance gøre indsigelse mod beslutningen.
Rapportering, information og kommunikation
Et modtagerland skal hvert kvartal i regi af det europæiske semester rapportere om
fremskridt med sin genopretningsplan. De kvartalsvise rapporter skal på passende
vis afspejles i et lands årlige nationale reformprogram.
Kommissionen skal tilsende Rådet og Europa-Parlamentet information om afgø-
relser om landenes genopretningsplaner.
Modtagere af finansiel assistance skal tilvejebringe offentlig information om tiltag
og resultater samt modtaget assistance.
Kommissionen skal ligeledes kommunikere om tiltag under genopretningsfacilite-
ten, herunder om tiltag og resultater.
Komplementaritet, overvågning og evaluering
Kommissionen og EU-landene skal sikre komplementaritet, synergi, samhørighed
og konsistens mellem genopretningsfaciliteten og andre instrumenter på EU-niveau
samt tiltag på nationalt niveau, herunder regionalt niveau.
Kommissionen skal overvåge gennemførelse og fremskridt med at opnå formålene
med genopretningsfaciliteten. Det skal i den forbindelse sikres, at data til at over-
våge gennemførelsen af tiltag og resultater indsamles effektivt og rettidigt.
Kommissionen skal årligt udarbejde en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet
om gennemførelsen af genopretningsfaciliteten. Rapporten skal indeholde informa-
tion om fremskridt med landenes genopretningsplaner, samt beløb som anvendes
fra genopretningsfaciliteten.
Kommissionen skal fire år efter, at genopretningsfaciliteten er etableret, udarbejde
en uafhængig evaluering, ligesom genopretningsfaciliteten uafhængigt og endeligt
skal evalueres ikke senere end ved udgangen af 2030. Evalueringen skal tilgå Rådet,
Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, samt Det
Europæiske Regionsudvalg. Det skal særligt evalueres, om og i hvilket omfang for-
målene med genopretningsfaciliteten er opnået, effektivitet i brugen af ressourcer,
den europæiske merværdi og den fortsatte relevans af alle genopretningsfacilitetens
formål og tiltag. Hvor relevant skal evalueringen følges af et forslag fra Kommissi-
onen til at ændre forordningen.
Den endelige vurdering skal foretage en helhedsvurdering af genopretningsfacilite-
ten og dens langsigtede effekt.
Side 11 af 47
Bekæmpelse af svindel og korruption
Forslaget skal efterleve EU’s finansforordning, som fastlægger de finansielle regler
for EU’s budget. Det indebærer bl.a., at EU’s finansielle interesser skal beskyttes
mod svindel, korruption og uregelmæssigheder.
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan i den forbindelse
foretage administrative undersøgelser, herunder inspektioner på stedet (on-site), af
hvorvidt der er sket svindel, korruption eller andre former for ulovlige handlinger.
Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan efterforske og retsforfølge svin-
del og andre kriminelle handlinger forbundet med EU-midler. Enhver, som mod-
tager EU-midler, skal samarbejde fuldt ud med Kommissionen, OLAF, EPPO og
Den Europæiske Revisionsret (ECA) om opklaring og adgang mhp. at beskytte
EU’s finansielle interesser.
Genopretningsinstrument
Forslaget til et genopretningsinstrument (”Next Generation EU”, KOM (2020)
441) tilvejebringer finansiering til en række særskilte forslag i regi af Kommissionens
reviderede MFF-forslag og skal ses i lyset af COVID-19-krisen.
Forslaget til genopretningsinstrument indebærer, at Kommissionen på vegne af
EU-landene optager lån på kapitalmarkeder mv. (udsteder obligationer) med sik-
kerhed i EU-budgettet. De af Kommissionen optagne lån tilbagebetales af alle EU-
lande vha. modtagerlandes tilbagebetaling af lån samt EU-landenes bidrag til EU’s
budget.
Det låneprovenu, der tilvejebringes af genopretningsinstrumentet, vil tilgå EU-bud-
gettet som formålsbestemte indtægter. Det indebærer, at udgifter finansieret her-
med ikke medregnes under EU’s udgiftslofter.
Låneprovenuet, der opnås under genopretningsinstrumentet, kan anvendes til fi-
nansiel assistance i form af direkte støtte, garantier og udlån. I forslaget til et gen-
opretningsinstrument afsættes samlet 750 mia. euro til finansiel assistance (2018-
priser), heraf ca. 433 mia. euro til direkte støtte, ca. 67 mia. euro til garantiprovisio-
ner og 250 mia. euro til lån, jf. tabel 2.
De ca. 433 mia. euro i direkte støtte er fordelt på 310 mia. euro til genopretnings-
faciliteten og ca. 123 mia. euro til andre EU-instrumenter. De ca. 67 mia. euro til
hensættelser (garantiprovisioner) anvendes til at afdække risiko ved øgede EU-ga-
rantier under program til fremme af investeringer i EU-landene (InvestEU), jf. sær-
skilt dagsordenspunkt, et solvensinstrument til rekapitalisering af virksomheder i regi
af den europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI), jf. særskilt dagsordens-
punkt, og EU's fond for bæredygtig udvikling (EFSD+). De 250 mia. euro til lån
anvendes alene under genopretningsfaciliteten.
Side 12 af 47
Tabel 2
Forslag til genopretningsinstrument – tilvejebringelse og fordeling af finansiel assistance, 2018-priser
Genopretningsinstrument (tilvejebringe finansiel assistance for 750 mia. euro)
Direkte støtte (433,2 mia. euro)
Hensættelser til garantier (66,8
mia. euro)
Udlån (250 mia. euro)
Genopretningsfacilitet:
310 mia. euro
InvestEU: 30,3 mia. euro
Genopretningsfacilitet:
250 mia. euro
Andre instrumenter:
123,2 mia. euro
EFSI/solvensstøtteinstrument:
26 mia. euro
Andre garantier: 10,5 mia. euro
Anm.: Genopretningsfacilitet. InvestEU, EFSI/solvensstøtteinstrument samt andre instrumenter/garantier. Der
henvises til separat dagsordenspunkt om revideret flerårig finansiel ramme (MFF) 2021-27, Invest EU og
EFSI/solvensstøtteinstrument for uddybning heraf.
Kilde: Kommissionens forslag til genopretningsinstrument.
De 500 mia. euro til direkte støtte består af de 310 mia. euro i direkte støtte under
genopretningsfaciliteten og 190 mia. euro i direkte støtte under andre EU-instru-
menter. De 250 mia. euro til lån anvendes alene under genopretningsfaciliteten.
Låneprovenuet fra genopretningsinstrumentet anvendes til finansiel assistance un-
der genopretningsfaciliteten og en række andre særskilte programmer i regi af Kom-
missionens reviderede MFF-forslag, eksempelvis program til fremme af investerin-
ger i EU-landene (InvestEU) og et solvensinstrument til rekapitalisering af virksom-
heder i regi af den europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI).
De fælles EU-lån, der udmøntes til direkte støtte i en række særskilte forslag, tilba-
gebetales af alle EU-lande via bidrag til EU’s budget fra 2028 og skal senest være
tilbagebetalt ved udgangen af 2058.
De fælles EU-lån, der udmøntes til direkte støtte i en række særskilte forslag, tilba-
gebetales af alle EU-lande via bidrag til EU’s budget fra 2028 og skal senest være
tilbagebetalt ved udgangen af 2058.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har udtalt sig om fælleseuropæiske tiltag i lyset af COVID-19,
herunder en genopretningsfacilitet. Europa-Parlamentet støtter en genopretnings-
facilitet, som er baseret primært på direkte støtte.6
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslagene tilfører EU-merværdi og respekterer nær-
hedsprincippet, henset til at formålene med forslagene ifølge Kommissionen bedre
kan opnås på EU-niveau frem for EU-landene på egen hånd.
Regeringen finder, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Forslagene er forordninger, som vil være direkte gældende i EU-landene.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslagene har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslagene må forventes at have negative statsfinansielle konsekvenser for Dan-
mark, idet Danmark ikke kan forvente at modtage direkte støtte fra genopretnings-
6 https://www.europarl.europa.eu/news/en/headlines/eu-affairs/20200506STO78509/plenary-highlights-re-
covery-fund-contingency-eu-budget-tracing-apps.
Side 13 af 47
faciliteten eller andre programmer finansieret af genopretningsinstrumentet i et om-
fang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som Danmark skal bidrage med
til genopretningsinstrumentet.
Direkte støtte til andre EU-lande vil alt andet lige reducere Danmarks statsfinan-
sielle handlerum og indebære statsfinansielle overførsler mellem landene. Udlån fra
genopretningsfaciliteten forventes alene at have negative statsfinansielle konse-
kvenser for Danmark, i det omfang lånene ikke tilbagebetales af modtagerlande.
De endelige statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af en samlet MFF-aftale.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslagene kan på den ene side have positive samfundsøkonomiske konsekvenser
for Danmark, i det omfang assistancen bidrager til genopretning af økonomierne i
modtagerlandene, som Danmark har samhandel med.
På den anden side kan det have negative samfundsøkonomiske konsekvenser for
Danmark, at den finansielle assistance gør brug af ressourcer, som ellers kunne have
understøttet økonomisk aktivitet i Danmark.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslagene kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser. De kan potentielt styrke
erhvervslivets rammevilkår. Sådanne konsekvenser skal generelt ses i tæt sammen-
hæng med de mulige statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landenes nærmere holdning til forslagene kendes endnu ikke. Der ventes i drøf-
telserne bl.a. fokus på balancen mellem direkte støtte og lån, fordelingsnøglen samt
den oveordnede størrelse af genopretningsfaciliteten og –instrumentet.
Nogle EU-lande støtter en genopretningsfond af en meget betydelig størrelse og
stiller som krav, at fonden baseres på landenes fælles optagelse af lån, der udmøntes
i form af direkte støtte og overførsler mellem lande.
Andre lande ønsker en fond, som har en mere begrænset størrelse, og som er base-
ret på lån og ikke direkte støtte og overførsler mellem lande. Nederlandene, Sverige,
Østrig og Danmark har 23. maj 2020 fremlagt et bud på en midlertidig genopret-
ningsfond, hvor den finansielle assistance er i form af lån på favorable vilkår til
hårdest ramte lande og ikke direkte støtte.
Tyskland og Frankrig offentliggjorde 18. maj 2020 et forslag til genopretning af
landenes økonomier i lyset af COVID-19-krisen, herunder forslag til en genopret-
ningsfond. Fonden skal ifølge Tyskland og Frankrig finansiere EU-budgetudgifter
Side 14 af 47
for 500 mia. euro og rettes mod sektorer og regioner hårdest ramt af krisen. Den
skal styrke landenes økonomier og investeringer, særligt i den grønne og digitale
omstilling samt i forskning og innovation. Fonden skal målrettes COVID-19-krisen
og være et ekstraordinært tiltag. Fonden skal finansieres inden for rammerne af EU-
budgettet og ligge ud over den næste MFF for perioden 2021-27.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Europa står i en ny økonomisk situation, hvor EU-landene skal være solidariske.
Regeringen vil udvise solidaritet og finder det grundlæggende vigtigt for Danmark,
at økonomierne i de øvrige EU-lande kommer bedst muligt ud af krisen. Regeringen
støtter derfor initiativer til at adressere COVID-19-krisen på såvel nationalt niveau
som EU-niveau. Der er allerede vedtaget store og vidtgående EU-initiativer på over
4000 mia. kr. med dansk støtte.
Regeringen støtter også etableringen af en genopretningsfacilitet og et genopret-
ningsinstrument og arbejder for, at forslagene udformes på en hensigtsmæssig
måde, herunder bidrager til genopretning af EU-landenes økonomier og fasthol-
der landenes ansvar for en sund national økonomisk politik.
Ud fra ønsket om solidaritet i Europa støtter regeringen forslaget om, at den finan-
sielle assistance fra genopretningsfaciliteten fokuseres på de lande, som er hårdest
ramt af COVID-19-krisen. Regeringen støtter ligeledes forslaget om, at midlerne
særligt skal bidrage til den grønne og digitale omstilling.
Regeringen lægger stor vægt på, at forslagene til genopretningsfacilitet og –instru-
ment bliver midlertidige og målrettet økonomisk genopretning efter COVID-19-
krisen. Der lægges stor vægt på at sikre forslagenes midlertidighed, og at forslagene
er engangstiltag, som afspejler den aktuelle exceptionelle økonomiske krise, og ikke
skaber præcedens. Der lægges stor vægt på, at forslagene afgrænses klart fra det
ordinære EU-budget.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om, at finansiel assistance baseres på
landenes genopretningsplaner, hvor landene fastlægger deres tiltag for at opnå for-
målene med assistancen, herunder styrkelse af vækst og beskæftigelse og investerin-
ger i grøn omstilling m.v.
Kommissionens forslag til genopretningsfacilitet og -instrument indebærer et prin-
cipielt nyt skridt i EU-samarbejdet om økonomisk politik, idet forslagene indebærer
fælles optagelse af EU-lån mhp. direkte støtte til EU-lande.
Regeringen er generelt særdeles skeptisk over for fælles gæld til finansiering af di-
rekte støtte, som vil indebære gældsfinansierede overførsler mellem landene.
Gældsfinansieret direkte støtte kan potentielt svække landenes tilskyndelse til at føre
sund og holdbar national økonomisk politik, herunder finanspolitik, som sikrer, at
landene selv kan håndtere kriser og understøtte vækst og beskæftigelse.
Side 15 af 47
Regeringen lægger derfor stor vægt på en genopretningsfacilitet, der bidrager til den
økonomiske genopretning med størst mulig vægt på lån til modtagerlandene på at-
traktive vilkår, samt at den direkte støtte reduceres i omfang ift. Kommissionens
forslag. Det vil være en solidarisk løsning.
Det skal generelt sikres, at modtagerlandene efterlever EU’s fundamentale rettighe-
der og retsstatsprincipper, og at der ikke sker svindel, korruption eller anden form
for kriminalitet i forbindelse med den finansielle assistance.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Rapporten fra udvidet eurogruppe 9. april 2020 til EU’s stats- og regeringschefer
vedr. fælleseuropæiske tiltag til håndtering af COVID-19 blev forelagt Folketingets
Europaudvalg 6. april 2020 forud for udvidet eurogruppe 7.-9. april 2020.
Rapporten blev også forelagt Europaudvalget 21. april 2020 ved en særskilt gen-
nemgang af den endelige rapport.
Samlenotat og skriftlig forelæggelse om økonomiske effekter af COVID-19 og po-
litiktiltag tilgik Europaudvalget 15. april 2020 ifm. uformelt ECOFIN 16. april 2020.
Samlenotat om genopretningsfond tilgik Europaudvalget 12. maj 2020 forud for
ECOFIN 19. maj 2020.
Samlenotat om Kommissionens forslag til genopretningsfacilitet og genopretnings-
instrument af 28. maj 2020 tilgik Europaudvalget 29. maj 2020 forud for ECOFIN
9. juni 2020.
Samlenotat om forberedelse af eurotopmøde og Det Europæiske Råd tilgik Euro-
paudvalget 3. juni 2020 forud for udvidet eurogruppe 11. juni 2020.
Side 16 af 47
Bilag 1: Fordeling og finansiering af nominel direkte støtte til EU-lande
Tabel 3
Kommissionens forslag til genopretningsfaciltiet – mulig nominel direkte støtte til EU-lande
Land 1) Fordelingsnøgle (pct.)
2) Øvre grænse for direkte
støtte (mia. euro) (løbende
priser)
2) Øvre grænse for direkte
støtte (mia. euro) (2018-
priser)
AT 0,95 3,19 2,95
BE 1,55 5,20 4,82
BG 1,98 6,62 6,13
CY 0,35 1,17 1,08
CZ 1,51 5,05 4,68
DE 6,95 23,28 21,55
DK 0,56 1,86 1,72
EE 0,32 1,09 1,00
EL 5,77 19,31 17,87
ES 19,88 66,58 61,62
FI 0,71 2,37 2,20
FR 10,38 34,76 32,17
HR 1,98 6,62 6,13
HU 1,98 6,63 6,14
IE 0,39 1,31 1,21
IT 20,45 68,48 63,38
LT 0,89 2,99 2,77
LU 0,03 0,11 0,10
LV 0,70 2,34 2,17
MT 0,07 0,24 0,23
NL 1,68 5,61 5,20
PL 8,65 28,97 26,81
PT 4,16 13,94 12,91
RO 4,36 14,59 13,51
SE 1,24 4,16 3,85
SK 1,98 6,63 6,14
SI 0,55 1,83 1,69
EU27 100,00 334,95 310,00
Kilde: Kommissionen.
Side 17 af 47
Bilag 2: Proces for genopretningsplan
Tabel 4
Proces for tildeling af finansiel assistance fra genopretningsfaciliteten
Skridt – genopretningsplan og finansiel assistance Timing
Et EU-land som ønsker finansiel assistance (direkte støtte, lån) udarbejder
og afleverer en genopretningsplan til Kommissionen sammen med sit
nationale reformprogram
Genopretningsplaner kan afleveres i
perioden 15. oktober til 30. april det
efterfølgende år
Kommissionen træffer afgørelse om genopretningsplanen Inden for fire måneder efter aflevering
Hvis genopretningsplan godkendes, så indgår Kommissionen og land aftale
som operationaliserer afgørelsen
Efter afgørelse er truffet
Land fremsætter anmodning om direkte støtte og/eller udlån som led i
gennemførelse af genopretningsplaner og opnåelse af milepæle og
målsætninger
Anmodninger om udbetalinger kan
fremsættes halvårligt
Kommisionen vurderer lands anmodning og om milepæle og målsætninger
er opnået
Inden for to måneder efter anmodning
om udbetaling
- Positiv vurdering af anmodning
Beslutning om udbetaling af finansiel
assistance
- Negativ vurdering af anmodning
Udbetaling af finansiel assistance
suspenderes. Land gives en måned til
evt. at gøre indsigelse
Land skal tage korrigerende tiltag for at ophæve suspension af finansiel
assistance
Korrigerende tiltag skal tages inden for
seks måneder fra suspension
Kommissionen beslutter, om
korrigerende tiltag er tilstrækkelige.
Land meddeles beslutning og gives to
måneder til evt. at gøre indsigelse
Den finansielle assistance aflyses,
såfremt vurderingen fortsat er negativ
Skridt – ændring af genopretningsplan Timing
Et land kan ændre alle aflevere en ny genopretningsplan, hvis milepæle og
målsætninger heri ikke længere er opnåelige pga. objektive
omstændigheder
På ethvert tidspunkt i perioden hvor
genopretningsplanen gennemføres
Kommissionen træffer afgørelse om en ændret eller ny genopretningsplan
Inden for fire måneder efter aflevering
af ændret/ny genopretningsplan
Kilde: Kommissionens forslag og egen tilvirkning.
Side 18 af 47
Dagsordenspunkt 2: Forslag til InvestEU-program
KOM(2020)403
1. Resume
Kommissionen har 29. maj 2020 fremlagt et forslag til forordning om oprettelse af et InvestEU-
program.
Forslaget er en del af en pakke af forslag vedr. EU’s flerårige finansielle ramme (”Multiannual
Financial Framework”, MFF) for 2021-2027 samt genopretning af EU-landenes økonomier i
lyset af COVID-19-krisen.
Forslaget er baseret på InvestEU-forslaget af 7. juni 2018, som samtidig trækkes tilbage, og
lægger fortsat op til at oprette et investeringsprogram bestående af tre dele: 1) en investeringsfond –
InvestEU-fonden, der skal fremme investeringer på basis af en garanti fra EU’s budget, 2) et
InvestEU-rådgivningsorgan, som kan yde teknisk bistand til projektudvikling, 3) en InvestEU-
portal, som skal være en lettilgængelig database til promovering af projekter, der har brug for
finansiering.
InvestEU-fonden er baseret på en garanti fra EU-budgettet til finansielle partnere for finansie-
rings- og investeringsaktiviteter, f.eks. Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som opfylder
InvestEU-fondens mål og kriterier for støtte. På baggrund af garantien fra EU-budgettet kan
EIB og øvrige finansielle partne-re fx give lån til konkrete virksomheders investeringsprojekter,
som ikke kan finansieres på markedsvilkår, fx grundet en for høj risiko for tab, men som kan
være samfundsøkonomisk rentable. InvestEU-fonden afdækker således risikoen for de finansielle
partnere via EU-budgetgarantien og derigennem for private og offentlige investorers investeringer
mhp. at tilskynde dem til at investere.
Der er overordnet tale om en genfremsættelse af det kompromisforslag, som Rådet og Europa-
Parlamentet i april 2019 opnåede en delvis aftale om i form af generel enighed om alle elementer
undtagen budgetrelaterede elementer. De budgetrelaterede elementer, herunder størrelsen på garan-
tien og udgifter til InvestEU-rådgivningsplatformen, InvestEU-portalen mv., forhandles som led i
Kommissionens reviderede forslag til den næste MFF for 2021-2027. Med det nye forslag øges det
samlede udgiftsniveau for InvestEU ift. det oprindelige forslag for at imødekomme et højere inve-
steringsbehov og usikkerhed i lyset af COVID-19-krisen. Herunder øges garantien fra EU-
budgettet fra 38 mia. kr. til ca. 75,2 mia. kr. i løbende priser mhp. at øge mobiliseringen af
offentlige og private investeringer fra 650 til samlet 1.000 mia. euro. Samtidig udvides program-
mets fokusområde til også at omfatte investeringer, der styrker EU's uafhængighed af tredjelande
for strategiske vigtige teknologier eller og forsyninger.
Investeringsperioden for InvestEU-fonden vil fortsat være 2021-2027. Det nye samlede udgiftsni-
veau for InvestEU for 2021-2027 er ca. 35,4 mia. euro i løbende priser.
Heraf udgør 33,8 mia. euro en hensættelse til en EU-garantifond til at understøtte garantien til
InvestEU-fonden på ca. 75,2 mia. euro, ca. 725 mio. euro vedrører udgifter til InvestEU-rådgiv-
ningsplatformen, InvestEU-portalen mv., og op til 900 mio. euro vedrører udgifter til EU-delta-
gelse i en evt. kapitaludvidelse i den Europæiske Investeringsfond (EIF).
Side 19 af 47
Af udgifterne dækkes 1 mia. euro af formålsbestemte indtægter sfa. tilbagebetalinger og inddrivelser
ifm. eksisterende finansielle instrumenter og den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer
(EFSI), hvormed den foreslåede budgetvirkning for InvestEU udgør ca. 34,4 mia. euro i løbende
priser (ca. 31,6 mia. euro i 2018-priser). Ca. 33 mia. euro i løbende priser (ca. 30,3 mia. euro i
2018-priser) foreslås finansieret af midler fra genopretningsinstrumentet, jf. særskilt dagsordens-
punkt. De resterende ca. 1,4 mia. euro (ca. 1,3 mia. euro i 2018-priser) foreslås finansieret under
MFF 2021-2027.
Regeringen støtter generelt formålet med Kommissionens InvestEU-forslag, som er at fremme
investeringer, vækst, beskæftigelse, bæredygtighed og konkurrenceevne i EU, herunder særligt i
lyset af den aktuelle krisesituation. Regeringen støtter Kommissionens ønske om at mindske EU's
afhængighed af tredjelande for strategisk vigtige teknologier og forsyninger, men finder samtidigt, at
et europæisk fokus på at sikre større forsyningssikkerhed ikke må lede til protektionisme.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde 7. juni 2018 forslag til forordning om oprettelse af et
InvestEU-program, KOM(2018)439. Formålet med programmet var at fremme in-
vesteringer og virksomheders adgang til finansiering i EU og særligt indenfor føl-
gende områder 1) bæredygtig infrastruktur, 2) forskning, innovation og digitalise-
ring, 3) små og mellemstore virksomheder (SMVer), 4) sociale investeringer og fær-
digheder.
InvestEU-programmet (herefter InvestEU) skulle med 2018-forslaget bestå af tre
dele: 1) en investeringsfond – InvestEU-fonden, der skal fremme investeringer på
basis af en garanti fra EU’s budget, 2) et InvestEU-rådgivningsorgan, som kan yde
teknisk bistand til projektudvikling, 3) en InvestEU-portal, der skal synliggøre in-
vesteringsprojekter i hele EU.
InvestEU-fonden skulle ifølge 2018-forslaget erstatte eksisterende finansieringsin-
strumenter fra MFF 2014-2020, herunder den Europæiske Fond for Strategiske In-
vesteringer, EFSI, (også kaldet "Juncker-planen”) mhp. at have ét samlet EU-inve-
steringsstøtteprogram. Samtidig skulle InvestEU-fonden have én samlet forvalt-
ningsstruktur med ét regelsæt mhp. at skabe en mere strømlinet investeringsstøtte i
EU med bedre udnyttelse af EU-budgettets ressourcer.
Kommissionen vurderede ifm. 2018-forslaget, at InvestEU-fonden ville kunne mo-
bilisere samlet op til 650 mia. euro i private og offentlige investeringer via garantier
på 47,5 mia. euro, heraf 38 mia. euro fra EU-budgettet og 9,5 mia. euro fra finan-
sielle partnere, f.eks. EIB.
InvestEU-rådgivningsorganet skulle samle forskellige eksisterende rådgivningsorganer
til ét rådgivningsorgan for projektudviklingsstøtte.
InvestEU-portalen skulle være en lettilgængelig database til promovering af projekter,
der har brug for finansiering.
Side 20 af 47
Rådet og Europa-Parlamentet opnåede i april 2019 en delvis aftale om et kompro-
misforslag om InvestEU i form af enighed om alle elementer undtagen budgetrela-
terede elementer (herunder størrelsen på garantien og udgifter til InvestEU-rådgiv-
ningsplatformen, InvestEU-portalen mv.).
Kommissionen har 29. maj 2020 formelt trukket 2018-forslaget tilbage og fremlagt
et nyt forslag om oprettelse af et InvestEU-program, KOM(2020)403.
Det nye forslag er en del af en pakke af forslag til EU’s flerårige finansielle ramme
(”Multiannual Financial Framework”, MFF) for 2021-2027 og genopretning af EU-
landenes økonomier i lyset af COVID-19-krisen.
Forslaget om InvestEU af 29. maj 2020 er fremsat med hjemmel i TEUF artikel
175, stk. 3, hvorefter der kan vedtages særlige tiltag mhp. at styrke EU-landenes
samhørighed ud over strukturfondene, hvis der vurderes behov herfor.
Forslaget er endvidere fremsat med hjemmel i TEUF artikel 173, hvorefter der kan
træffes afgørelse om specifikke foranstaltninger vedr. udvikling af konkurrenceevne
uden harmonisering af EU-landenes love og administrative bestemmelser.
Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige lov-
givningsprocedure. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Formålet med InvestEU er at fremme investeringer og virksomheders adgang til
finansiering i EU.
Det nye forslag afspejler kompromisforslaget af april 2019, men øger bl.a. størrelsen
af InvestEU ift. Kommissionens oprindelige forslag. Kommissionen foreslår såle-
des, at garantien fra EU-budgettet under InvestEU-fonden øges fra 38 mia. euro til
ca. 75,2 mia. euro i løbende priser, hvormed Kommissionen vurderer, at InvestEU-
fonden vil kunne mobilisere samlet op til 1.000 mia. euro (mod før 650 mia. euro)
i private og offentlige investeringer.
Herudover forslås udgifter til InvestEU-rådgivningsorganet, InvestEU-portalen og
andre ledsageforanstaltninger vedr. InvestEU øget fra 525 mio. euro til ca. 725 mio.
euro i løbende priser. Som noget nyt forslår Kommissionen også, at der afsættes
midler i EU-budgettet for op til 900 mio. euro i løbende priser, så EU evt. kan øge
sit kapitalindskud i den Europæiske Investeringsfond (EIF). EIF er en del af EIB-
gruppen sammen med EIB og specialiserer sig i finansiering til mikro- og små og
mellemstore virksomheder.
Forslaget lægger op til igangsættelse 1. januar 2021 og en investeringsperiode frem
til 31. december 2027 svarende til MFF-perioden 2021-27.
Side 21 af 47
Kommissionen begrunder bl.a. forslaget om at øge størrelsen af InvestEU med et
generelt højere investeringsbehov og øget usikkerhed som følge af COVID-19-kri-
sen.
Forslaget skal fremme finansierings- og investeringsaktiviteter inden for følgende
områder: 1) bæredygtig infrastruktur, 2) Forskning, innovation og digitalisering, 3)
små og mellemstore virksomheder (SMV’er), 4) sociale investeringer og færdighe-
der, 5) strategiske investeringer.
Prioritetsområde 1-4 svarer til 2018-forslaget, mens prioritetsområde 5 er nyt. Det
nye InvestEU-forslag lægger således som noget nyt op til, at InvestEU skal fremme
finansierings- og investeringsaktiviteter i strategisk vigtige teknologier mhp. at
styrke EU's uafhængighed af tredjelande samt sikre EU's globale konkurrenceevne
på længere sigt. Fokus vil blandt andet være at fremme investeringer i den digitale
og grønne omstilling samt f.eks. kritisk infrastruktur og nøgleteknologier samt læ-
gemiddelproduktionen.
Investeringer under det nye prioritetsområde skal primært målrettes virksomheder,
som er etableret og opererer i EU, og hvis aktiviteter vurderes strategisk vigtige for
den digitale og grønne omstilling eller ligger inden for f.eks. kritisk infrastruktur og
forsyninger, nøgleteknologier samt lægemiddelproduktionen. Endvidere lægger
Kommissionen op til, at konkrete investeringsprojekter også kan inkludere såkaldte
"vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse" (Important Project of Common European
Interests, IPCEI) eller andre projekter af lignende karakter.
Kommission begrunder bl.a. forslaget om at udvide prioritetsområdet med, at CO-
VID-19-krisen ifølge Kommissionen har vist, at strategisk vigtige teknologier og
værdikæder i EU er væsentligt afhængig af udenlandske producenter, hvilket hæm-
mer den europæiske økonomis forsynings- og modstandsdygtighed generelt og sær-
ligt i en krisesituation som COVID-19. Endvidere er forslaget på linje med bl.a.
Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 om ”En ny industristrategi for Eu-
ropa”, KOM(2020)102.
Der lægges i forslaget forsat (som i kompromisforslaget) op til, at InvestEU skal
omfatte følgende tre elementer, jf. også nedenfor:
a) InvestEU-fonden, der skal fremme investeringer på basis af en garanti fra EU-
budgettet.
b) InvestEU-rådgivningsorganet, som kan yde teknisk bistand til projektudvikling.
c) InvestEU-portalen, som skal være en lettilgængelig database til at promovere
projekter, der har brug for finansiering.
Nedenfor beskrives ovenstående tre elementer samt ændringer i disse, som det nye
forslag indebærer. Der henvises generelt til grund- og nærhedsnotat oversendt til
Europaudvalget 24. juli 2018 om forslag til et InvestEU-program for uddybning
Side 22 af 47
samt samlenotatet oversendt til Europaudvalget 1. marts 2019 forud for ECOFIN
12. marts 2019.
a) InvestEU-fonden
Én samlet investeringsstøtteprogram, InvestEU-fonden
Med InvestEU-fonden etableres ét samlet EU- investeringsstøtteprogram, der skal
fremme investeringer i EU, og som erstatter 14 eksisterende finansieringsinstru-
menter i EU-budgettet fra MFF’en for 2014-20207
, herunder EFSI. Ifølge Kom-
missionen skal det bidrage til en mere effektiv investeringsstøtte i EU og bedre
udnyttelse af EU-budgettets ressourcer. Samtidig vil InvestEU-fonden have én
samlet forvaltningsstruktur med ét regelsæt, der bl.a. skal bidrage til bedre mulighe-
der for at supplere med andre EU-støtteprogrammer, fx strukturfondsmidler.
Finansiering
Kommissionens oprindelige forslag af 2018 lagde op til, at InvestEU-fonden skulle ba-
seres på en garanti på i alt 38 mia. euro fra EU-budgettet til finansielle partnere,
herunder EIB, understøttet af en konkret hensættelse fra EU-budgettet på 15,4 mia.
euro (dvs. en hensættelsessats på 40 pct. af EU-budgetgarantien). De finansielle
partnere skulle dertil selv bidrage med garantier på 9,5 mia. euro så der samlet stil-
ledes garantier for 47,5 mia. euro, jf. tabel 1.
Kommissionen lægger i det nye forslag op til, at InvestEU-fonden skal baseres på en
garanti på i alt ca. 75,2 mia. euro fra EU-budgettet til finansielle partnere, herunder
den Europæiske Investeringsbank (EIB), som vurderes at mobilisere offentlige og
private investeringer for ca. 1.000 mia. euro. EU-budgetgarantien forslås understøt-
tet af en konkret hensættelse fra EU-budgettet på 33,8 mia. euro, dvs. en hensæt-
telsessats på 45 pct. af EU-budgetgarantien. Kommissionen vurderer, at der behov
for en højere hensættelsessats sfa. højere markedsrisiko i lyset af COVID-19-krisen.
Kommissionen bemærker, at de finansielle partnere dertil selv skal bidrage med ga-
rantier på 12,5 mia. euro, så der samlet stilles garantier for 87,5 mia. euro, jf. tabel.
Kommissionen lægger i det nye forslag derudover op til, at der afsættes midler i
EU-budgettet for op til 900 mio. euro, så EU kan deltage i evt. kapitaludvidelse i
den Europæiske Investeringsfond (en del af EIB-gruppen sammen med EIB), der
specialiserer sig i finansiering til mikro- og små og mellemstore virksomheder. Dette
skal sikre, at EIF fortsat kan spille en væsentlig rolle ift. at støtte investeringer i EU
(og i InvestEU). Kommissionen bemærker, at EU (repræsenteret ved Kommissio-
nen) ved en evt. kapitaludvidelse bør kunne opretholde dens nuværende EIF-ejer-
andele.8
7 Se liste over eksisterende EU finansieringsinstrumenter, der samles under InvestEU, jf. bilag 1.
8 EU ved Kommissionen har pt. EIF-ejerandele for 29,7 pct. (svarende til 1,3 af 4,5 mia. euro), EIB ejer 59,1
pct., mens de resterende 11,2 pct. ejes af finansielle institutioner fra EU, UK og Tyrkiet.
Side 23 af 47
Anvendelse af EU-budgetgarantien
Forslaget indebærer en garanti fra EU-budgettet til finansielle partnere, særligt EIB,
for finansierings- og investeringsaktiviteter, som opfylder InvestEU-fondens mål
og kriterier for støtteberettigelse, jf. særskilt afsnit nedenfor.
På baggrund af garantien fra EU-budgettet kan EIB og øvrige finansielle partnere
fx give lån til konkrete virksomheders investeringsprojekter, som ikke kan finansie-
res på markedsvilkår, fx grundet en for høj risiko for tab, men som kan være sam-
fundsøkonomisk rentable. EU-garantien dækker således evt. tab for de finansielle
partnere fx i tilfælde af manglende tilbagebetaling på lån, hvis en virksomhed går i
betalingsstandsning. InvestEU-fonden afdækker således risikoen for de finansielle
partnere via EU-budgetgarantien og derigennem for private og offentlige investo-
rers investeringer mhp. at tilskynde dem til at investere.
Kommissionens forslag lægger fortsat op til, at EU-budgetgarantien under In-
vestEU kan ydes til EIB og andre finansielle institutioner som f.eks. Den Europæ-
iske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), Verdensbanken, Europarådets
Udviklingsbank (CEB), Den Nordiske Investeringsbank (NIB) m.fl. og nationale
erhvervsfremmende banker (i Danmark f.eks. Vækstfonden).9
På linje med kompromisforslaget af april 2019 skal EIB-gruppen have eneadgang
til 75 pct. af EU-budgetgarantien på ca. 75,2 mia. euro, mens de resterende 25 pct.
tildeles til andre finansielle partnere end EIB-gruppen. De finansielle institutioner
(udover EIB-gruppen), der ønsker at anvende EU-budgetgarantien og dermed være
en finansiel partner under InvestEU, skal fortsat hver indgå en garantiaftale med
Kommissionen, der præciserer bl.a. betingelserne for at yde budgetgarantien.
Fsva. EIB-gruppen forslås et særligt partnerskab mellem Kommissionen og EIB-
gruppen i stedet for en garantiaftale. EIB-gruppen skal i den forbindelse også bistå
Kommissionen i dele af implementeringen af InvestEU, herunder undersøge og
evaluere de finansielle institutioner, der ønsker at anvende EU-budgetgarantien,
hvis Kommissionen anmoder herom.
Prioritetsområder
Med Kommissionens nye forslag lægges der som nævnt op til at udvide InvestEU
med et prioritetsområde for strategiske investeringer, jf. også tabel 1.
Forslaget lægger fortsat op til, at Kommissionen gives beføjelser til at vedtage dele-
gerede retsakter, der kan justere opdelingen af EU-budgetgarantien i de fem priori-
tetsområder, jf. tabel 1, idet der kan justeres med op til 15 pct. for hvert prioritets-
område, hvis Kommissionen finder behov herfor.
9 EIB er den eneste mulige modtager af EU-garantien under EFSI.
Side 24 af 47
Ordning for retfærdig omstilling under InvestEU
I det nye forslag bemærker Kommissionen også, at der oprettes en særskilt ordning
for retfærdig omstilling under InvestEU. Ordningen er en af tre søjler under den
såkaldte Mekanisme for Retfærdig Omstilling (”Just Transition Mechanism”, JTM),
der udover ordningen under InvestEU består af en Fond for Retfærdig Omstilling,
KOM(2020)22 samt en lånefacilitet i EIB målrettet den offentlige sektor,
KOM(2020)453. Mekanismen har til formål at støtte de regioner og sektorer, der er
mest berørt af omstillingen til et klimaneutralt EU i 2050, særligt set ifht. deres
afhængighed af fossile brændstoffer.
Ordningen under InvestEU skal mobilisere private investeringer i retfærdig omstil-
ling i berørte regioner. Ordningen vil kun støtte projekter i regioner med såkaldte
territorielle planer10
samt projekter uden for disse regioner, hvis det vurderes afgø-
rende for regioner med territorielle planer. Investeringer under ordningen skal være
inden for prioritetsområderne.
10 Der skal for regioner, der påvirkes mest negativt af de økonomiske og sociale virkninger som følge af om-
stillingen mod en klimaneutral økonomi, udarbejdes såkaldte territorielle planer for retfærdig omstilling. EU-landene
skal sammen med de relevante myndigheder fra de pågældende regioner udarbejde en eller flere territoriale
planer, som dækker en eller flere berørte regioner. For uddybning henvises til Udenrigsministeriets grund- og
nærhedsnotat om oprettelse af Fonden for Retfærdig omstilling oversendt til Europaudvalget 5. februar 2020.
Tabel 1
InvestEU-fonden – finansiering og investeringer, mia. euro (løbende priser)
Oprindeligt forslag af
7. juni 2018
Nyt forslag af
29. maj 2020
EU-budgetgaranti til finansielle partnere (EIB m.fl.), heraf: 38 75,2
- bæredygtig infrastruktur 11,25 20,1
- forskning, innovation og digitalisering 11,25 10,2
- små og mellemstore virksomheder (SMV'er) 11,5 10,2
- sociale investeringer og færdigheder 4 3,6
- strategiske investeringer - 31,2
Hensættelse fra EU-budget til understøttelse af garanti 15,2 33,8
Samlede garantier under InvestEU 47,5 87,7
- EU-budgetgaranti til finansielle partnere (EIB m.fl.) 38 75,2
- Anslået garanti fra finansielle partnere 9,5 12,5
Mål for mobiliserede investeringer 650 1.000
Anm.: De opgjorte totaler i tabellen kan afvige fra summen af enkeltelementerne grundet afrunding.
Kilde: Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet, KOM(2018)439, samt
Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet, KOM(2020)403.
Side 25 af 47
Horisontale bæredygtighedskrav
På linje med kompromisforslaget af april 2019 lægges der fortsat op til horisontale
bæredygtighedskrav i InvestEU, som blev indført bl.a. efter dansk ønske. Dermed
skal der som udgangspunkt ske en vurdering af alle projekter (og ikke kun projekter
under prioritetsområdet for bæredygtig infrastruktur) ift. overensstemmelse med
miljømæssig, klimamæssig og social bæredygtighed, før de kan tildeles EU-budget-
garantien. Kommissionen vil fremlægge en metode til bedre måling af, hvordan de
enkelte projekter bidrager til InvestEU’s bæredygtighedsmålsætninger.
Betingelser og kriterier for støtte fra EU-budgetgarantien
Kommissionens forslag lægger fortsat op til, at InvestEU-fonden udelukkende kan
yde støtte til finansierings- og investeringsaktiviteter, som 1) bidrager til EU’s poli-
tiske mål, 2) hører ind under støtteberettigede områder, jf. bilag 2, 3) er forvaltet af
en finansiel institution, som har indgået en garantiaftale under InvestEU-fonden
samt 4) er i overensstemmelse med fastlagte investeringsretningslinjer for hvert po-
litikområde.
Finansierings- og investeringsaktiviteter skal også opfylde kriterierne defineret i Fi-
nansforordningen, KOM(2018)1046, herunder adressere markedsfejl eller underin-
vestering, være økonomisk bæredygtige samt have brug for støtten for at blive gen-
nemført (såkaldt additionalitet).
Kommissionen bemærker også, at additionalitetsprincippet for finansierings- og in-
vesteringsaktiviteter under prioritetsområdet for strategiske investeringer vil afvige
ift. finansierings- og investeringsaktiviteter under de oprindelige prioritetsområder.
I stedet for rent risikorelaterede overvejelser vil støtten til strategiske investeringer
f.eks. kunne gå til større virksomheder mhp. at fastholde og udvikle deres produk-
tion inden for EU, eller hvor det af sikkerhedsmæssige hensyn vurderes relevant at
være kontrolleret af europæiske investorer. Det vil ikke være muligt for ikke-EU-
lande (tredjelande) at deltage i projekter under prioritetsområdet for strategiske in-
vesteringer.
Ledelse, forvaltning og rådgivning
Kommissionens nye forslag til ledelses- og forvaltningsstruktur er stort set uændret
ift. kompromisforslaget af april 2019.
Der lægges fortsat op til, at der vil blive oprettet et Styringsråd, der b.la. skal fastlægge
strategiske retningslinjer for InvestEU, operationelle procedurer og politikker samt
foreslå medlemmer til Investeringsudvalget, jf. nedenfor. Styringsrådet vil bestå af fire
repræsentanter fra Kommissionen, tre fra EIB-gruppen og to fra andre finansielle
partnere end EIB-gruppen.
Fsva. godkendelse af projekter skal nye potentielle finansierings- og investeringsak-
tiviteter fortsat igennem to led, før anvendelse af EU-budgetgarantien kan godken-
des, herunder i) Kommissionen kontrollerer om alle nye potentielle finansierings-
og investeringsaktiviteter opfylder EU’s lovgivning og politikker mv. Finansierings-
og investeringsaktiviteter af EIB-gruppen undtages, da EIB-gruppen fortager
Side 26 af 47
samme kontrol. ii) Et Investeringsudvalg godkender med simpelt flertal, om en finan-
sierings- og investeringsaktivitet kan anvende EU-budgetgarantien.
Investeringsudvalget vil bestå af eksterne sagkyndige med relevant markedsekspertise
og udpeges af Kommissionen på anbefalinger af Styringsrådet.
I det nye forslag lægger Kommissionen op til, at InvestEU fra programmets etab-
lering i 2021 overtager driften af Solvensstøtteinstrumentet under EFSI, jf. særskilt
dagsordenspunkt.
Rapportering, evaluering mv.
Kommissionens nye forslag til rapportering, evaluering mv. er overordnet set uæn-
dret ift. kompromisforslaget af april 2019.
Der lægges bl.a. fortsat op til, at Kommissionen årligt skal rapportere til Europa-
Parlamentet og Rådet om InvestEU’s fremskridt mv., samt at de finansielle partnere
halvårligt skal rapportere til Kommissionen om deres finansierings- og investerings-
aktiviteter under InvestEU-fonden. Med det nye forslag lægger Kommissionen op
til, at rækken af nøgleindikatorer, som rapporteringerne skal indeholde, udvides
med nøgleindikatorer, der vedrører finansierings- og investeringsaktiviteter under
prioritetsområdet for strategiske investeringer, jf. bilag 3.
b) InvestEU-rådgivningsorganet
Kommissionens forslag lægger fortsat op til at samle forskellige eksisterende råd-
givningsorganer til ét rådgivningsorgan for projektudviklingsstøtte, InvestEU-rådgiv-
ningsorganet. InvestEU-rådgivningsorganet skal yde teknisk bistand til projektudvik-
ling, herunder kapacitetsopbygning og vil være tilgængelig inden for hvert priori-
tetsområde. EIB-gruppen skal støtte Kommissionen i arbejdet med InvestEU-råd-
givningsorganet, herunder udformning, etablering og drift.
c) InvestEU-portalen
Kommissionens forslag lægger fortsat op til at oprette en lettilgængelig database,
InvestEU-portalen, der skal synliggøre investeringsprojekter i hele EU. InvestEU-por-
talen skal dermed medvirke til at bringe investorer og projekter sammen på tværs
af sektorer og landegrænser. Alene projekter, der opfylder EU’s lovgivning og po-
litik kan optages i InvestEU-portalen.
Udgifter til InvestEU-rådgivningsorganet, InvestEU-portalen og andre ledsageomkostninger
Kommissionen forslog oprindeligt, at der skulle afsættes i alt 525 mio. euro til ud-
gifter for InvestEU-rådgivningsorganet, InvestEU-portalen og andre ledsageforan-
staltninger vedr. InvestEU. Med det nye forslag lægger Kommissionen op til, at der
afsættes i alt ca. 725 mio. Det højere beløb skal ifølge Kommissionen bl.a. afspejle
tilføjelsen af det nye prioritetsområde samt et forventet højere behov for rådgiv-
ningsorganet i lyset af den aktuelle krisesituation.
Side 27 af 47
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er medlovgiver på forordningsforslaget i henhold til TEUF
artikel 294 (den almindelige lovgivningsprocedure). Europa-Parlamentet træffer be-
slutning om sin position til forslaget med simpelt flertal.
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om det konkrete forslag.
Europa-Parlamentet og Rådet opnåede i april 2019 en delvis aftale om et kompro-
misforslag.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget om oprettelse af InvestEU er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet. Formålet med InvestEU er at fremme investeringer
i EU og virksomheders adgang til finansiering, som ifølge Kommissionen ikke i
tilstrækkelig grad kan nås af EU-landene på egen hånd, men bedre kan nås på EU-
niveau.
Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes at få statsfinansielle konsekvenser.
Kommissionen lægger op til en garantistillelse på ca. 75,2 mia. euro i løbende priser,
der er det størst mulige tab for EU-budgettet under InvestEU-fonden.
Kommissionen lægger op til et samlet udgiftsniveau på ca. 35,4 mia. euro i løbende
priser i perioden 2021-2027, heraf:
 33,8 mia. euro i løbende priser, som hensættes fra EU-budgettet (hensættelses-
rate på 45 pct.) til at understøtte EU-budgetgarantien.
 Ca. 725 mio. euro fra EU-budgettet til projektudviklingsbistand og andre ledsa-
geomkostninger, og
 900 mio. euro fra EU-budgettet til en evt. kapitalindskud i EIF.
Heraf lægges op til, at 1 mia. euro af det samlede udgiftsniveau dækkes af formåls-
bestemte indtægter sfa. tilbagebetalinger og inddrivelser ifm. eksisterende finansielle
instrumenter og EFSI.
Den samlede budgetvirkning af forslaget udgør dermed ca. 34,4 mia. euro i løbende
priser (ca. 31,6 mia. euro i 2018-priser). Ca. 33 mia. euro i løbende priser (ca. 30,3
mia. euro i 2018-priser) foreslås finansieret af midler fra genopretningsinstrumentet,
jf. særskilt dagsordenspunkt. De resterende ca. 1,4 mia. euro (ca. 1,3 mia. euro i 2018-
priser) vil blive finansieret under MFF 2021-2027.
Side 28 af 47
Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konse-
kvenser for Danmark, i det omfang assistancen bidrager til genopretning af økono-
mierne i EU.
Forslaget kan også have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske
konsekvenser på længere sigt i det omfang, at forslaget fremmer investeringer og
virksomheders adgang til finansiering i EU og derigennem jobskabelse, langsigtet
vækst og konkurrenceevne i EU-landene, som ikke ellers ville være blevet skabt.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser for de enkelte EU-lande som
følge af forslaget må forventes at variere og bl.a. afhænge af landenes nuværende
respektive rammevilkår for investeringer.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landenes nærmere holdning til det nye forslag kendes endnu ikke, men landene
ventes generelt positivt indstillet over for forslaget, herunder i lyset af kompromis-
forslaget, som Rådet og Europa-Parlamentet opnåede en delvis aftale om i april
2019. Landene vil kunne have forskellige holdninger til det nye prioritetsområde for
strategiske investeringer.
EU-landene ventes generelt positivt indstillet over for de dele af forslaget, der af-
spejler kompromisforslaget, som Rådet og Europa-Parlamentet opnåede en fælles
forståelse om i april 2019.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter formålet med Kommissionens InvestEU-forslag, som er at
fremme investeringer, vækst, beskæftigelse, bæredygtighed og konkurrenceevne,
herunder særligt i lyset af den aktuelle krisesituation.
Regeringen finder det vigtigt, man i arbejdet med at fremme investeringer på læn-
gere sigt lægger vægt på at skabe sunde rammebetingelser, som er afgørende for at
mobilisere private investeringer. Regeringen finder desuden, at sunde og holdbare
offentlige finanser på nationalt niveau er den bedste forudsætning for at kunne pri-
oritere offentlige investeringer, herunder i den grønne omstilling. InvestEU vil
kunne være et supplement til EU-landenes arbejde med at understøtte investeringer,
men kan ikke træde i stedet herfor.
Regeringen finder, at fremme af bæredygtig finansiering på europæisk plan er cen-
tralt for at opfylde internationale og europæiske målsætninger inden for klima, na-
tur og miljø, herunder Parisaftalen og EU’s klimamål. Regeringen lægger vægt på
det horisontale bæredygtighedskrav for tildeling af EU-budgetgarantien.
Side 29 af 47
Fra dansk side er man åben over for det nye prioritetsområde for strategiske inve-
steringer i udvalgte teknologier og sektorer, som kan bidrage til at styrke europæiske
værdikæder og herigennem Europas strategiske uafhængighed til tredjelande, og
støtter, at der skal gives prioritet til den grønne og digitale omstilling. Regeringen
arbejder for, at Green Deal er i centrum for genopretningsplanen, herunder for et
særligt fokus på understøttelsen af grønne teknologier. Regeringen finder det desu-
den positivt, at der lægges op til at støtte fælleseuropæiske programmer eller pro-
jekter og arbejder i den forbindelse for, at dette sker på en måde, der også giver
SMV’er mulighed for at deltage.
Regeringen støtter op om Kommissionens ønske om at mindske EU's afhængighed
af tredjelande for strategiske vigtige teknologier og styrke EU’s forsyningssikkerhed,
men finder samtidigt, at et europæisk fokus på at sikre større forsyningssikkerhed
ikke må lede til generel protektionisme.
Forslagets fokus på at inddrage private midler i InvestEU-fonden er positivt. Re-
geringen finder, at det bør sikres, at inddragelse af private og offentlige midler i
projekter under InvestEU-fonden sker på balancerede risikovilkår, hvor størrelsen
af et muligt afkast ved en investering også følger størrelsen af den risiko, som in-
vestorer påtager sig. Ellers kan det føre til forkerte incitamenter og en usund risi-
koadfærd hos private investorer og igangsættelse af for risikable projekter.
Der lægges i den forbindelse vægt på, at risici for EU-budgettet forbundet med
InvestEU afgrænses.
Væsentlige elementer vedr. InvestEU bør generelt fastlægges i forordningen, og
alene tekniske og mindre væsentlige elementer bør fastlægges i delegerede retsakter
vedtaget af Kommissionen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget om InvestEU af 29. maj 2020 er ikke tidligere forelagt Folketinges Euro-
paudvalg.
Forslaget om InvestEU af 7. juni 2018 blev forelagt Folketinges Europaudvalg til
forhandlingsoplæg 18. januar 2019 forud for ECOFIN 22. januar 2019.
Forslaget om InvestEU af 7. juni 2018 blev senest forelagt Folketingets Europaud-
valg til orientering 9. marts 2019 forud for ECOFIN 12. marts 2019.
Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om oprettelse af
et InvestEU-program af 7. juni 2018 oversendt til Folketingets Europaudvalg 24.
juli 2018 samt samlenotatet oversendt til Europaudvalget 1. marts 2019 forud for
ECOFIN 12. marts 2019.
Side 30 af 47
Bilag 1: Finansielle instrumenter under MFF 2014-2020 afløst af InvestEU-fonden
Navn Kort forklaring
Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer
(EFSI)
Det primære element i Investeringsplanen for Europa vedtaget i 2015,
der skal styrke investeringer, vækst og konkurrenceevne i EU.
Lånefinansieringsinstrumentet og
egenkapitalinstrumentet under CEF
Connecting Europe Facility (CEF) er oprettet med det formål at gøre
det lettere at få adgang til finansiering af infrastrukturprojekter i trans-
port-, telekommunikations- og energisektoren. Egenkapitalinstrumen-
tet er ift. lånefinansieringsinstrumentet rettet mod mindre og mere risi-
kable projekter.
Lånegarantifaciliteten og
Egenkapitalfaciliteten for vækst under COSME
Programme for the Competitiveness of enterprises and SMEs
(COSME) er et EU-program, som har til formål at styrke europæiske
virksomheders konkurrenceevne og bæredygtighed samt fremme
iværksætterkulturen og forbedre SMV'ers vækst i EU. Egenkapitalfa-
ciliteten er ift. lånegarantifaciliteten rettet mod SMV'er overvejende i
deres ekspansions- og vækstfase.
InnovFin — egenkapital, og
InnovFin — SMV-garantien
InnovFin er et EU-program, der skal forbedre adgangen til finansie-
ring for innovative virksomheder. ”InnovFin - egenkapital” er overve-
jende rettet mod innovative virksomheder i deres ekspansions- og
vækstfase ift. ”InnovFin - SMV-garantien".
InnovFin — F&I-lånefaciliteten
InnovFin – F&I under InnovFin er rettet mod at fremme finansiering til
af forskning og innovation.
Instrumentet til privatfinansiering af energieffektivitet
(PF4EE)
PF4EE har til formål at øge privatfinansieringen til investeringer i pro-
jekter, der fremmer energieffektivitet.
Faciliteten til finansiering af naturkapital (NCFF)
NCFF støtter investeringer i naturkapital, der bidrager til at opnå bio-
diversitet og/eller målene om tilpasning til klimaændringerne.
EaSI - kapacitetsopbyggende investeringer
Egenkapitalinstrument under Programmet for beskæftigelse og social
innovation (EaSI) mhp. opbygning af finansielle formidleres kapacitet
inden for både mikrofinansiering og socialt iværksætteri.
EaSI - Mikrofinansiering og socialt iværksætteri
Finansieringsinstrument under EaSI, der har til formål at øge adgan-
gen til mikrofinansiering for sårbare grupper og mikrovirksomheder.
Garantiordningen for studielån
Garantiordningen tilvejebringer delgarantier til finansielle formidlere
for lån på gunstige tilbagebetalingsvilkår til studerende, der gennem-
fører en kandidatuddannelse under Erasmus+.
Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer
Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer under program-
met Et Kreativt Europa stiller garantier til banker, der gør forretninger
med kulturelle og kreative SMV'er.
Kilde: Kommissionen, EIB, Erhvervsstyrelsen og Vækstfonden.
Side 31 af 47
Bilag 2: Områder for mulig anvendelse af EU-budgetgarantien
1. Udvikling af energisektoren i overensstemmelse med prioriteringerne for energiunionen, herun-
der energiforsyningssikkerhed, overgangen til ren energi samt forpligtelserne iht. Agenda 2030
og Parisaftalen, via:
(a) udvidelse af produktionen, forsyningen og anvendelsen af ren og bæredygtig vedvarende energi samt
andre sikre og bæredygtige nul- og lavemissionsenergikilder -løsninger, der er sikre og bæredygtige
(b) energieffektivitet og energibesparelser (med fokus på at mindske energiefterspørgslen gennem styring af
efterspørgsel og bygningsrenovering)
(c) udvikling og modernisering af infrastrukturer til bæredygtig energi, herunder, men ikke begrænset til på
transmissions- og distributionsplan, lagringsteknologi, sammenkobling af elektricitet mellem medlemssta-
terne, intelligente net
(d) udvikling af innovative nul- og lavemissions-varmeforsyningssystemer og kombineret produktion af el og
varme;
(e) produktion og forsyning af bæredygtige syntetiske brændstoffer fra vedvarende energikilder samt andre
sikre og bæredygtige nul- og lavemissions vedvarende/kulstofneutrale kilder; biobrændstoffer, biomasse
og alternative brændstoffer, der bidrager til målene for direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018.
(f) infrastruktur til opsamling og lagring af CO2 i industrielle processer, bioenergianlæg og produktionsan-
læg i forbindelse med energiomstillingen.
2. Udvikling af bæredygtige og sikre transportinfrastrukturer og -udstyr samt innovative teknologier
i overensstemmelse med EUs prioriteringer på transportområdet og forpligtelserne i henhold til
Parisaftalen, navnlig via:
(a) projekter til støtte for udviklingen af Transeuropæiske Transportnetværks (TEN-T) infrastruktur, herunder
vedligeholdelse og sikkerhed i infrastrukturen, urbane knudepunkter, sø- og indlandshavne, lufthavne,
multimodale terminaler og deres forbindelse til hovednettene samt de telematikapplikationer, der er fast-
lagt i forordning (EU) 1315/2013 af 11. december 2013
(b) intelligente og bæredygtige projekter vedrørende bymobilitet herunder mobilitetsløsninger for indre vand-
veje og af innovativ karakter (rettet mod lavemissionstransportformer i byer, øget ikke-forskelsbehand-
lende tilgængelighed, reduktion af luft- og støjforurening, energiforbrug, smart city netværk, vedligehol-
delse eller forøgelse af sikkerhedsniveauet og/eller reducere ulykker)
(c) støtte til fornyelse eller opgradering af mobile transportaktiver med henblik på udbredelsen af lavemissi-
onsmobilitetsløsninger
(d) jernbaneinfrastruktur, andre jernbaneprojekter, infrastruktur til indre vandveje, massetransitprojekter
masseforsendelsesprojekter og søhavne
(e) infrastruktur til alternative brændstoffer for alle transportformer, herunder opladningsinfrastruktur.
(f) andre intelligente og bæredygtige mobilitetsprojekter, der er målrettet
a. trafiksikkerhed
b. tilgængelighed
c. reduktion af emissioner
d. udvikling og udbredelse af nye transportteknologier og -tjenester, såsom ifm. forbundne og
autonome transportformer eller integrerede billetsystemer
(g) projekter i relation til vedligeholdelse eller opgradering af eksisterende transportinfrastruktur, herunder
motorveje i TEN-T, hvor det er nødvendigt at opgradere, opretholde eller forbedre trafiksikkerheden, ud-
vikle intelligente transportsystemtjenester eller garantere infrastrukturintegritet og -standarder, sikre par-
keringsområder og -anlæg samt genopladnings- og påfyldningsstationer for alternative brændstoffer
3. Miljø og ressourcer navnlig via:
(a) vand-, herunder drikkevandsforsyning og sanitet, samt netværkseffektivitet, lækagereduktion, infrastruk-
tur til indsamling og behandling af spildevand, kystinfrastruktur og andre vandrelaterede grønne infra-
strukturer
(b) infrastruktur til affaldshåndtering
(c) projekter og foretagender inden for forvaltning af miljøressourcer og bæredygtige teknologier
(d) udvidelse og genopretning af økosystemer og hermed forbundne tjenester, herunder gennem forbedring
af natur og biodiversitet vha. grønne og blå infrastrukturprojekter
(e) bæredygtig udvikling af by-, land- og kystområder
(f) bekæmpelse af klimaændringer, herunder risikoreduktion af naturkatastrofer
(g) projekter og foretagender, der gennemfører den cirkulære økonomi ved at integrere aspekter vedrørende
ressourceeffektivitet i produktionen og produkternes livcyklus, herunder bæredygtig forsyning med pri-
mære og sekundære råstoffer
(h) dekarbonisering og betydelig reduktion af udledningerne i de energiintensive industrier, herunder demon-
strationsprojekter inden for innovative lavemissionsteknologier og udbredelsen heraf.
(i) dekarbonisering af energiproduktions- og distributionskæden ved at udfase anvendelsen af kul og olie.
(j) projekter til fremme af bæredygtig kulturarv.
4. Udvikling af infrastruktur til digitale forbindelser, navnlig via projekter til støtte for udbredelsen af
digitale netværk med meget høj kapacitet, 5G og forbedring af digitale forbindelser og adgang,
navnlig i landdistrikter og udkantsområder
5. Forskning, udvikling og innovation, navnlig via:
Side 32 af 47
(a) forsknings-, herunder forskningsinfrastruktur og støtte til forskningsverdenen, og innovationsprojekter,
som bidrager til målene under Horisont Europa
(b) virksomhedsprojekter, herunder erhvervsuddannelse og fremme af oprettelsen af klynger og virksom-
hedsnetværk
(c) demonstrationsprojekter og -programmer samt anvendelse af infrastrukturer, teknologier og processer i
forbindelse hermed
(d) samarbejdsprojekter inden for forskning og innovation mellem forskningsverdenen, industrien, offentlig-
private partnerskaber og civilsamfundsorganisationer
(e) overførsel af viden og teknologi
(f) forskning inden for centrale støtteteknologier og deres industrielle anvendelser, herunder nye og avance-
rede materialer
(a) nye effektive og tilgængelige sundhedsprodukter, herunder lægemidler, medicinsk udstyr, medicinal pro-
dukter til diagnosticering og avanceret terapi, nye antimikrobielle midler og innovative udviklingsproces-
ser, hvor anvendelsen af dyreforsøg undgås
6. Udvikling og udbredelse af digitale teknologier og tjenester, især mhp. at bidrage til målene for
Programmet for et digitalt Europa, navnlig via:
(a) kunstig intelligens
(b) kvanteteknologi
(c) cybersikkerheds- og netværksbeskyttelsesinfrastrukturer
(d) tingenes internet
(e) blockchain og anden distributed ledger-teknologi
(f) højtudviklede digitale færdigheder
(g) robotik og automatisering;
(h) kvanteteknologier
(i) fotonik;
(j) andre højtudviklede digitale teknologier og tjenester, som bidrager til digitaliseringen af EUs industri.og
integration af digitale teknologier, tjenester og færdigheder i EU's transportsektor
7. Finansiel støtte til enheder med op til 499 ansatte, med særligt fokus på SMV'er og små midcap-
selskaber, navnlig via:
(a) tilvejebringelse af driftskapital og investeringer
(b) tilvejebringelse af risikovillig finansiering fra iværksætterfasen til ekspansionsfasen for at sikre en tekno-
logisk førerposition inden for innovative og bæredygtige sektorer, herunder også at forbedre deres digita-
liserings- og innovationskapacitet og sikre deres globale konkurrenceevne
(c) tilvejebringelse af finansiering til erhvervelse af en virksomhed af ansatte eller ansattes deltagelse i ejer-
skab af en virksomhed.
8. Kulturelle og kreative sektorer, herunder kulturarv; mediebranchen, den audiovisuelle sektor og
journalistik og presse, navnligt gennem, men ikke begrænset til, udvikling af nye teknologier,
anvendelse af digitale teknologier og teknologisk forvaltning af intellektuelle ejendomsrettighe-
der
9. Turisme
10. Genopretning af industriområder (herunder forurenede områder) og restaurering til bæredygtig
anvendelse.
11. Bæredygtigt landbrug, skovbrug, fiskeri, akvakultur og andre elementer i den bredere bæredyg-
tige bioøkonomi.
12. Sociale investeringer, herunder til støtte for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale
rettigheder, navnlig via:
(a) mikrofinansiering, etisk finansiering, finansiering af sociale virksomheder og den sociale økonomi
(b) efterspørgsel og udbud af færdigheder
(c) uddannelse og relaterede tjenester, også for voksne
(d) sociale infrastrukturer, navnlig:
i) inkluderende uddannelse, herunder førskoleundervisning og børnepasning, og deres relaterede uddan-
nelsesinfrastrukturer og -faciliteter, alternativ børnepasning, studenterboliger og digitalt udstyr, der er til-
gængeligt for alle
ii) socialt boligbyggeri
iii) sundheds- og langtidspleje, herunder klinikker, hospitaler, primær pleje, hjemmepleje og pleje i nær-
miljøet.
(e) social innovation, herunder innovative sociale løsninger og ordninger til fremme af tiltag med social gen-
nemslagskraft og indvirkning på områderne under dette punkt
(f) kulturaktiviteter med et socialt formål
(g) foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kønnene
(h) integration af sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere
Side 33 af 47
(i) innovative sundhedsløsninger, herunder e-sundhed, sundhedstjenester og nye modeller for sundheds-
pleje
(j) inklusion af og bedre tilgængelighed for personer med handicap.
13. Udvikling af forsvarsindustrien for derved at bidrage til EUs strategiske uafhængighed, navnlig
via støtte til:
(a) EUs forsvarsforsyningskæde, navnlig gennem finansiel bistand til SMV og midcapselskaber
(b) selskaber, der deltager i disruptive innovationsprojekter i forsvarssektoren og nært relateret til teknolo-
gier med et dobbelt formål
(c) forsvarsforsyningskæden ved deltagelse i fælles forskning på forsvarsområdet og udviklingsprojekter,
herunder dem der støttes via Den Europæiske Forsvarsfond
(d) infrastruktur til forskning på forsvarsområdet og uddannelse.
14. Rumfart, navnlig gennem udvikling af rumsektoren i overensstemmelse med målene for rumstra-
tegien med henblik på:
(a) at maksimere fordelene for EUs samfund og økonomier
(b) øge rumsystemernes og -teknologiernes konkurrenceevne, navnlig ved at afhjælpe mangler i forsynings-
kæden
(c) understøtte iværksætteri inden for rumfart, herunder downstreamudvikling
(d) fremme EUs uafhængighed med hensyn til sikker adgang til rummet, herunder aspekter vedrørende
dobbeltanvendelse.
15. Have og oceaner igennem udvikling af projekter og virksomheder inden for den blå økonomi i
overensstemmelse med Finansieringsprincipperne for den Blå Økonomi, herunder økonomi og
dens principper for finansiering, navnlig gennem maritimt iværksætteri og maritim industri, ved-
varende havenergi og cirkulær økonomi.
Kilde: Bilag II til Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet, KOM(2020)403
Side 34 af 47
Bilag 3: Nøgleindikatorer til rapportering om InvestEU-fonden
1. InvestEU's finansieringsvolumen (fordelt på politikområder)
1.1 Samlet beløb for undertegnede foranstaltninger
1.2 Samlet beløb for mobiliserede investeringer
1.3 Samlet beløb for mobiliseret privat finansiering
1.4 Opnået løftestangs- og multiplikatoreffekt
2. InvestEU-finansieringens geografiske dækning (fordelt på politikområder, regioner og land)
2.1 Antal lande omfattet af projekter
2.2 Antal regioner omfattet af projekter
2.3 Projekters økonomiske omfang fordelt på land og region
3. InvestEU-finansieringens gennemslagskraft
3.1 Antal skabte eller støttede jobs
3.2 Investeringer til støtte for klimamål og, hvor det er relevant, opdelt efter prioritetsområde
3.3 Investeringer til støtte for digitalisering
3.4 Investeringer til støtte for industriel omstilling
4. Bæredygtig infrastruktur
4.1 Energi: Ekstra installeret nul- eller lavemissionskapacitet til produktion af vedvarende energi (MW) samt andre
sikre og bæredygtige nul- og lavemissionsenergi
4.2 Energi: Antal husstande, offentlige og kommercielle bygninger med forbedret energiforbrugsklassificering
4.3 Energi: Estimerede energibesparelser genereret af projekterne i kWh
4.4 Energi: Drivhusgasemissioner reduceret/undgået årligt i tons CO2-ækvivalenter
4.5 Energi: Investeringsvolumen i udvikling, fornyelse og modernisering af bæredygtig energiinfrastruktur
4.6 Det digitale område: Ekstra husstande, virksomheder, erhvervsejendomme eller offentlige bygninger med ad-
gang til bredbånd på mindst 100 Mbps, som kan opgraderes til gigabithastighed, eller antal oprettede wifi-
hotspots
4.7 Transport: Mobiliserede investeringer, særligt i Transeuropæiske Transportnetværk (TEN-T)
- Antallet af projekter for grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser (herunder projekter ved-
rørende byknudepunkter, regionale grænseoverskridende jernbaneforbindelser, multimodale platforme, sø-
havne, indlandshavne, forbindelser til lufthavne og kombiterminaler i TEN-T-hovednettet og det samlede net)
- Antallet af projekter, der bidrager til digitaliseringen af transport, navnlig gennem udbredelsen af ERTMS, RIS,
ITS, VTMIS/elektroniske søfartstjenester og SESAR
- Antallet af opførte eller opgraderede forsyningspunkter med alternative brændstoffer
- Antallet af projekter, der bidrager til transportsikkerheden
4.5 Miljø: Investeringer, der bidrager til gennemførelsen af planer og programmer, der kræves efter EU-lovgivningen
vedrørende luftkvalitet, vand, affald og natur
5. Forskning, innovation og digitalisering
5.1 Bidrag til målet om at investere 3 pct. af EU’s BNP i forskning, udvikling og innovation
5.2 Antal støttede virksomheder efter størrelse, der beskæftiger sig med forsknings- og innovationsprojekter
6. SMV'er
6.1 Antal støttede virksomheder fordelt på størrelse (mikro, små, mellemstore og små midcap)
6.2 Antal støttede virksomheder fordelt på udviklingsstadie (begynderstadie, vækst/udvidelse)
6.3 Antal støttede virksomheder fordelt på land og region
6.3 Antal støttede virksomheder fordelt efter sektor
6.4 Andel af investeringsvolumen under SMV-vinduet, der er gået til SMV'er
7. Sociale investeringer og færdigheder
7.1 Sociale infrastrukturer: Kapaciteten af og adgangen til den støttede sociale infrastruktur fordelt på sektorer:
bolig, uddannelse, sundhed, andet
7.2 Mikrofinansiering og finansiering af sociale virksomheder: Antal modtagere af mikrofinansiering og støttede
virksomheder i den sociale økonomi
7.5 Færdigheder: Antal personer, der erhverver nye færdigheder eller får deres færdigheder valideret og certificeret:
Formel uddannelse og videreuddannelse
8. Strategiske investeringer
8.1 Antal og omfang af projekter, der bidrager til levering af kritisk infrastruktur, opdelt efter fysisk infrastruktur og
de tilknyttede varer og tjenester, hvor relevant
Side 35 af 47
8.2 Øget kapacitet af kritisk infrastruktur, opdelt efter område, hvor relevant
8.3 Antal og volumen af projekter, der bidrager til udvikling af kritiske teknologier og forsyninger til sikkerheden i EU
og EU-lande og poster med dobbelt anvendelse
8.4 Antal støttede virksomheder fordelt på størrelse, der udvikler og fremstiller kritiske teknologier og forsyninger
til sikkerheden i EU og EU-lande og poster med dobbelt anvendelse
8.5 Antal og omfang af projekter, der bidrager til levering, fremstilling og lagring af kritiske forsyninger, herunder
kritiske sundhedsydelser
8.6 Øget kritiske forsyninger, herunder kritiske sundhedsydelser, understøttet til levering, fremstilling og lagring,
efter type, hvor det er relevant
8.7 Antal og omfang af projekter, der understøtter nøgle- og digitale teknologier, der strategisk er vigtige for EU's
industrielle fremtid.
Kilde: Bilag III til Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet, KOM(2020)403
Side 36 af 47
Dagsordenspunkt 3: Forslag til Solvensstøtteinstrument under
den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)
KOM(2020) 404
1. Resume
Kommissionen fremlagde 29. maj 2020 et ændringsforslag til forordningen om den Europæiske
Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), der skal etablere et Solvensstøtteinstrument. Forslaget
er en del af en pakke af forslag vedr. EU’s flerårige finansielle ramme 2021-27 (MFF) og gen-
opretning af landenes økonomier i lyset af COVID-19-krisen.
Forslaget skal hjælpe virksomheder, der grundlæggende er sunde, men som oplever solvensproblemer
(dvs. problemer med lav egenkapital) som følge af COVID-19-krisen, igennem krisen, så de bliver
i stand til at bidrage til genopretningen af økonomien, samt den digitale og grønne omstilling.
Forslaget skal også bidrage til at sikre lige konkurrencevilkår på det indre marked ved at mindske
uligheden i kriseramte virksomheders adgang til kapital på tværs af EU-landene.
Forslaget etablerer et midlertidigt Solvensstøtteinstrument under EFSI-forordningen. Instrumentet
skal mobilisere private investeringer for 300 mia. euro fra 2020 frem til udgangen af 2024. Det
skal ske på grundlag af en EU-budgetgaranti til Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som
allerede eksisterer under EFSI og som med Solvensstøtteinstrumentet forhøjes fra 26 mia. euro til
92,4 mia. euro, dvs. med 66,4 mia. euro (løbende priser).
Virksomheder i alle EU-lande kan komme i betragtning til EU-budgetgarantien under Solvens-
støtteinstrumentet. Fokus vil ifølge forslaget være på de EU-lande, der er hårdest ramt af CO-
VID-19 krisen, og som har mest begrænsede muligheder for at give national statslig solvensstøtte.
Kun virksomheder med en levedygtig forretningsmodel, som ikke var i problemer før krisen, kan
opnå finansiering fra på grundlag af EU-budgetgarantien.
Regeringen ønsker, at EU-landene kommer bedst muligt igennem COVID-19-krisen og at un-
derstøtte fair konkurrence i det indre marked. Regeringen er derfor i lyset af den ekstraordinære
situation åben for at drøfte etableringen af et Solvensstøtteinstrument under EFSI, men vil arbejde
for, at investeringsperioden (2020-24) forkortes, og at EU-budgetgarantien mindskes tilsvarende.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde 29. maj 2020 et ændringsforslag til forordningen om den
Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (”European Fund for Strategic In-
vestments” – EFSI). Ændringsforslaget skal etablere et Solvensstøtteinstrument.
Forslaget er en del af en pakke af forslag vedr. EU’s flerårige finansielle ramme
2021-27 (MFF) og genopretning af landenes økonomier i lyset af COVID-19-kri-
sen.
EFSI-forordningen blev vedtaget i juni 2015 og forlænget og udvidet i december
2017. EFSI er en del af den daværende Kommissions ”Investeringsplan for Eu-
Side 37 af 47
ropa”, hvor EFSI oprindeligt skulle mobilisere 315 mia. i private og offentlige in-
vesteringer i perioden 2015-2017, og senere helt op til 500 mia. euro, da EFSI i 2017
blev udvidet og forlænget til udgangen af 2020.
EFSI er etableret som en separat garantifacilitet, der er styret i regi af Den Europæ-
iske Investeringsbank (EIB).11
EFSI’s aktiviteter skal være adskilt fra EIB’s andre
aktiviteter. EFSI understøtter private og offentlige investeringer på grundlag af en
garanti fra EU-budgettet til EIB, som benytter garantien overfor erhvervsfrem-
mende banker, virksomheder mv. Formålet med EU-budgetgarantien er at mindske
private og offentlige investorers risiko og derved gøre det mere attraktivt for dem
at foretage investeringer, som er samfundsøkonomisk rentable, men som de måske
ellers ikke ville have foretaget, dvs. rette ”markedsfejl”.
EU-budgetgarantien skal på den måde fremme investeringer, som i betydeligt om-
fang overgår selve garantiens størrelse, dvs. opnå en gearing af garantien. EU-bud-
getgarantien til EIB indebærer en risiko for tab for EU-budgettet svarende til ga-
rantiens størrelse. Garantien er understøttet af en konkret hensættelse under EU-
budgettet, som skal dække eventuelle tab, og som udgør 35 pct. af garantien.
EFSI understøtter investeringer inden for infrastruktur, energi, forskning og udvik-
ling, miljø, landbrug, digitalisering, uddannelse, sundhed og sociale projekter. Der-
udover understøttes investeringer i virksomheder, herunder små opstartsvirksom-
heder. Under EFSI er det en investeringskomité12
(med deltagelse af eksperter), som
på grundlag af fastlagte kriterier beslutter, for hvilke konkrete investeringer EU-
budgetgarantien skal benyttes.
Der henvises generelt til samlenotater om EFSI, herunder ifm. ECOFIN 6. decem-
ber 2016, oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. november 2016.
Kommissionen har stillet forslag om, at der i den kommende flerårige finansielle
ramme (MFF) for 2021-2027 oprettes et nyt InvestEU-program, jf. særskilt dagsor-
denspunkt.
Forslaget om Solvensstøtteinstrumentet ændrer EFSI-forordningen, der har hjem-
mel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmådes (TEUF) artikel 172,
173 samt dele af artikel 175 og 182. Rådet og Europa-Parlamentet træffer fælles
beslutning om forslaget iht. den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet skal ved-
tage forslaget med kvalificeret flertal.
11 Link til Kommissionens hjemmeside for EFSI: https://ec.europa.eu/commission/priorities/jobs-growth-
and-investment/investment-plan-europe-juncker-plan/european-fund-strategic-investments-efsi_en. Link til
Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) hjemmeside om EFSI: https://www.eib.org/en/efsi/what-is-
efsi/index.htm.
12 Investeringskomitéen består af EFSI’s direktør samt otte uafhængige eksperter udpeget af EFSI’s daglige
ledelse.
Side 38 af 47
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er ifølge Kommissionen at mindske de store økonomiske
konsekvenser af COVID-19-krisen. Forslaget skal sikre, at EU-landenes virksom-
heder, der grundlæggende var sunde før krisen, men som oplever solvensproblemer
som følge af krisen, dvs. problemer med for lav egenkapital (fx som følge af tabt
omsætning/indtjening samt tab på kunder), også er i stand til at bidrage til genop-
retningen af økonomien, samt EU-prioriteter som den digitale og grønne omstilling.
Kommissionen bemærker desuden, at EU-landenes ulige muligheder for hver især
at give national statsstøtte til virksomheder risikerer at skabe ulige konkurrencevil-
kår i det indre marked. Forslaget skal dermed også bidrage til at skabe lige konkur-
rencevilkår. Kommissionen skønner, at EU-landenes virksomheder i lyset af CO-
VID-19-krisen har behov for ny kapital i niveauet 720-1.200 mia. euro.13
Det be-
mærkes, at der er stor usikkerhed forbundet med dette skøn.
Forslaget etablerer et midlertidigt Solvensstøtteinstrument under EFSI-forordnin-
gen, som tilvejebringer private investeringer til virksomheder med solvensproble-
mer, dvs. problemer med lav egenkapital. Forslaget øger til det formål EU-budget-
garantien under EFSI med 66,4 mia. euro, jf. tabel 1. EU-budgetgarantien stilles til
EIB, som anvender garantien til at gøre private investeringer i solvenstruede virk-
somheder mindre risikable og derved mere attraktive for investorerne.
Solvensstøtteinstrumentet skal på den måde skabe private investeringer for 300 mia.
euro. EU-budgettet understøtter på den måde (gennem EIB) private investeringer
i virksomheder og stiller ikke selv midler til rådighed direkte for virksomhederne.
Private investorer vil med et kapitalindskud i virksomheder opnå ejerandele i virk-
somhederne og kunne opnå et afkast på deres investering (udbytter mv.). Tab på
investeringer dækkes i et vist omfang af EU-budgetgarantien.
Tabel 1
Den Europæsieke Fond for Strategiske Investeringer – forslag til Solvensstøtteinstrument (mia. euro)
Nuværende EFSI
(2015-2020)
Forslag til EFSI Sol-
vensstøtteinstrument
(2020-2024)
I alt
(2015-2024)
EU-budgetgaranti til EIB 26 66,4 92,4
Konkret hensættelse til EU-garantifond 9,1 33,2 42,3
Mål for investeringer 500 300 800
Anm.: Alle beløb er angivet i løbende priser.
Kilde: Kommissionens forslag KOM(2020) 404.
13 Link til arbejdspapir fra Kommissionen: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/economy-finance/as-
sessment_of_economic_and_investment_needs.pdf.
Side 39 af 47
Der lægges op til en fleksibel udmøntning af Solvensstøtteinstrumentet, hvor bl.a.
EIB, nationale vækstfonde, private fonde og investeringsplatforme kan søge om
adgang til EU-budgetgarantien mhp. at investere i konkrete virksomheder med sol-
vensproblemer. EFSI’s investeringskomité tildeler herefter garantien til EIB m.v.
mhp. dækning af investeringerne i disse virksomheder (kriterier for egnede virk-
somheder fremgår af afsnittet Adgang til Solvensstøtteinstrumentet nedenfor).
For at understøtte garantien foreslår Kommissionen at hensætte 33,2 mia. euro i
løbende priser (31 mia. euro i 2018-priser) fra EU-budgettet til EU-garantifonden
(hensættelsesrate på 50 pct.) oven i de 9,1 mia. euro, der allerede er hensat fra EU-
budgettet i den nuværende EFSI-forordning. Den høje hensættelsesrate reflekterer
ifølge Kommissionen den høje risiko, der forbundet med investeringer under de
nuværende økonomiske forhold.
De øgede ressourcer til garantifonden mobiliseres dels ved at hæve forpligtelseslof-
terne under MFF 2014-2020 og dels gennem et nyt genopretningsinstrument
(”Next Generation EU”), jf. særskilt dagsordenspunkt.
Investeringsperiode og relation til InvestEU-fonden
Ifølge den nuværende EFSI-forordning skulle investeringsperioden for EFSI ud-
løbe ved udgangen af 2020, hvorefter EFSI skulle erstattes af InvestEU i den kom-
mende MFF for 2021-2027.
Grundet COVID-19-krisen ønsker Kommissionen imidlertid, at Solvensstøttein-
strumentet etableres og tages i brug snarest muligt i 2020 (dvs. inden InvestEU er
etableret). For at sikre dette placeres Solvensstøtteinstrumentet under EFSI, der
allerede er funktionsdygtig, og investeringsperioden foreslås ekstraordinært at løbe
fra 2020 til og med 2024. Investeringsperioden for EFSI’s øvrige aktiviteter udløber
fortsat ved udgangen af 2020 og afløses af InvestEU. For at undgå parallelle struk-
turer mellem EFSI og InvestEU, vil driften af Solvensstøtteinstrumentet blive over-
taget af InvestEU, når denne er etableret i 2021.
Kommissionen lægger op til, at mindst 60 pct. af investeringerne i virksomheder
under Solvensstøtteinstrumentet skal være godkendt ved udgangen af 2022, mens
de resterende investeringer skal godkendes frem mod udgangen af 2024.
Adgang til Solvensstøtteinstrumentet
Virksomheder i alle EU-lande og alle sektorer under den eksisterende EFSI-forord-
ning14
vil kunne komme i betragtning til EU-budgetgarantien under Solvensstøtte-
instrumentet. Fokus vil imidlertid ifølge forslaget være på virksomheder i de EU-
14 De relevante sektorer er jf. artikel 9, stk. 2 i EFSI-forordningen (EU 2015/1017) a) forskning, udvikling og
innovation, b) energisektoren, c) transportinfrastruktur, udstyr og innovationsteknologier til transport, d)
SMV’er og midcaps med op til 3.000 ansatte, e) information- og kommunikationsteknologier, f) miljø- og res-
sourceeffektivitet, g) human kapital, kultur og sundhed, h) bæredygtigt skovbrug, landbrug, fiskeri og aquakultur
og i) særlige industrier og tjenester i mindre udviklede regioner.
Side 40 af 47
lande, der er hårdest ramt af COVID-19 krisen, og som har mest begrænsede mu-
ligheder for at give national statslig solvensstøtte.
Et centralt princip under den eksisterende EFSI-forordning er, at EU-budgetgaran-
tien og investeringer på grundlag heraf ikke skal fordeles på forhånd på de enkelte
EU-lande eller på enkelte sektorer, men vurderes og godkendes af Investeringsko-
mitéen ud fra deres kvaliteter. Dette princip videreføres for Solvensstøtteinstru-
mentet.
EFSI’s ledelse, Styringsrådet15
(fra 2021 InvestEU’s ledelse), vil skulle fastsætte
tærskler for, hvor stor en andel af de samlede investeringer i virksomheder et geo-
grafisk område kan modtage. Formålet er at sikre, at EU-budgetgarantien ikke an-
vendes på et begrænset antal EU-lande. Disse geografiske tærskler skal løbende eva-
lueres og tilrettelægges, så størstedelen af investeringerne foregår i de lande, der er
hårdest ramt, og som har mere begrænsede muligheder for at yde national solvens-
støtte.
Virksomheder med solvensproblemer vil kun kunne modtage investeringer under
EU-budgetgarantien, såfremt de er registreret og opererer i et EU-land. Da instru-
mentet kun skal hjælpe virksomheder, hvis solvensproblemer alene skyldes CO-
VID-19-krisen, kræves det også, at virksomheder skal have en levedygtig forret-
ningsmodel, og at de ikke har været kriseramte16
inden COVID-19-krisen, her defi-
neret som ikke-kriseramte ved udgangen af 2019.
Investeringer i virksomheder, der vurderes at have et stort potentiale for at bidrage
til den grønne og digitale omstilling, vil særligt blive prioriteret. Disse virksomheder
kan modtage rådgivning om, hvordan de bedst omstiller sig.
For at sikre lige konkurrence, skal investeringer under EU-budgetgarantien foreta-
ges på kommercielle vilkår eller på vilkår i lighed med de midlertidige rammer for
statsstøtte, Kommissionen har vedtaget under COVID-19 krisen.17
EU-budgetga-
rantien under Solvensstøtteinstrumentet vil ikke være tilgængelig for virksomheder,
der allerede i 2019 ansås for at have solvensproblemer iht. statsstøttereglerne.
Det vil være op til EFSI’s investeringskomité at træffe beslutning om, hvordan EU-
budgetgarantien skal anvendes under Solvensstøtteinstrumentet.
15 EFSI’s daglige ledelse består af fem medlemmer, tre udpeget af Kommissionen, en udpeget af EIB og en
ekspert uden stemmeret udpeget af Europa Parlamentet. Den daglige ledelses direktør vælges blandt medlem-
merne med stemmeret.
16 Jf. Kommissionens meddelelse (2014/C 249/01) anses en virksomhed for at være kriseramt, når den uden
statslig indgriben næsten med sikkerhed vil være nødt til at indstille sin aktivitet på kort eller mellemlang sigt.
17 Link til Kommissionen hjemmeside for sine midlertidige statsstøtteregler: https://ec.europa.eu/commis-
sion/presscorner/detail/en/ip_20_838.
Side 41 af 47
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu
ikke fastlagt sin holdning til forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, da forslaget er nød-
vendigt for at sikre fair konkurrence på det indre marked.
Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er en forordning, som vil være direkte gældende i EU-landene.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Ifølge forslaget forhøjes EU-budgetgarantien under EFSI som følge af Solvensstøt-
teinstrumentet med 66,4 mia. euro (2020-2024), der er det størst mulige tab for EU-
budgettet under Solvensstøtteinstrumentet. I det omfang EU-budgettet påføres tab
under Solvensstøtteinstrumentet, vil det have negative statsfinansielle konsekvenser
for EU-landene, herunder Danmark, via EU’s budget.
Det bemærkes, at der allerede i 2020 foreslås tilført 5 mia. euro i forpligtelser og 2,5
mia. euro i betalinger til solvensstøtte instrumentet. Denne merudgift adresseres
Kommissionens forslag ændringsbudget nr. 6 til EU’s 2020-budget.
Samfundsøkonomiske konsekvenser og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske- og erhvervsøkonomiske konse-
kvenser i det omfang, at forslaget gør det nemmere for virksomheder med sunde
forretningsmodeller, men som har solvensproblemer som følge af COVID-19-kri-
sen, at tiltrække privat kapital og komme gennem krisen. Forslaget kan dermed være
med til at sikre en hurtigere genopretning, fremme investeringer og mindske ar-
bejdsløshed som følge af COVID-19-krisen, særligt i lande hårdt ramt af krisen.
Det er uklart, i hvilket omfang danske virksomheder vil finde det attraktivt at opnå
finansiering på grundlag af Solvensstøtteinstrumentet.
Såfremt solvensstøtte til kriseramte virksomheder ikke udfases tilstrækkeligt hurtigt,
eller at virksomheder med svage forretningsmodeller holdes kunstigt i live gennem
instrumentet, må forslaget forventes at føre til svagere eller ulige konkurrence på
det indre marked og lavere produktivitet.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Side 42 af 47
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes konkrete holdninger til forslaget kendes endnu ikke. Mange lande
ventes generelt at støtte forslaget mhp. at mindske de økonomiske konsekvenser af
COVID-19-krisen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ønsker, at EU-landene kommer bedst muligt ud af COVID-19-krisen,
og at der sikres lige konkurrencevilkår på det indre marked. Regeringen er derfor i
lyset af den ekstraordinære situation åben overfor, at der etableres et Solvensstøtte-
instrument under EFSI-forordningen.
Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at forslaget er midlertidigt og begræn-
ses til virksomheder med en levedygtig forretningsmodel, og som ikke var i proble-
mer inden COVID-19-krisen.
Regeringen støtter, at Solvensstøtteinstrumentet skal bidrage til den grønne og di-
gitale omstilling.
Regeringen er skeptisk overfor, at investeringsperioden for Solvensstøtteinstrumen-
tet løber frem til og med 2024, idet det må forventes, at solvensproblemer i virk-
somheder med sunde forretningsmodeller mindskes i takt med, at økonomien gen-
oprettes. Regeringen vil derfor arbejde for, at investeringsperioden forkortes og
EU-budgetgarantien mindskes tilsvarende.
Regeringen lægger vægt på, at støtte fra Solvensstøtteinstrumentet gives i overens-
stemmelse med de gældende statsstøtteregler, herunder den nuværende, midlerti-
dige COVID-19 statsstøtteramme, som indtil videre gælder til 31. december 2020,
og fremtidige statsstøtteregler efter 31. december 2020.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen om et Solvensstøtteinstrument under EFSI er ikke tidligere forelagt Folke-
tingets Europaudvalg.
For generel information om EFSI henvises til samlenotater forelagt Folketingets
Europaudvalg ifm. ECOFIN 9. december 2014, ECOFIN 19. juni 2015 og ECO-
FIN 6. december 2016.
Side 43 af 47
Dagsordenspunkt 4: Forslag til instrument til teknisk støtte til
reformgennemførelse
KOM(2020)409
1. Resume
Kommissionen fremlagde 28. maj 2020 et forslag om oprettelse af et instrument til teknisk støtte
til reformgennemførelse (TSI).
Forslaget er baseret på Kommissionens forslag om et instrument til teknisk støtte til reformgen-
nemførelse fra 31. maj 2018, som Kommissionen samtidig har trukket tilbage. Forslaget er en del
af en pakke af forslag vedr. EU’s flerårige finansielle ramme (”Multiannual Financial
Framework” – MFF) for 2021-2027 samt genopretning af EU-landenes økonomier i lyset af
COVID-19-krisen.
Støtten fra instrumentet er efterspørgselsdrevet og baseret på frivillighed. Det vil således kun være
EU-lande, der anmoder om assistance, der vil modtage støtte fra instrumentet. EU-landene kan
bl.a. anmode om teknisk støtte til reformer igangsat på EU-landenes eget initiativ, ifm. økonomi-
ske tilpasningsprogrammer samt reformer relateret til EU’s økonomiske samarbejde, fx de lande-
specifikke anbefalinger, EU-lov eller genopretningsplaner under genopretningsfaciliteten, jf. sær-
skilt dagsordenspunkt.
Instrumentet til teknisk støtte til reformgennemførelse vil træde i kraft fra 2021 og foreslås finan-
sieret over EU-budgettet. Den samlede finansieringsramme for gennemførelsen af instrumentet til
teknisk støtte til reformgennemførelse udgør i perioden fra 2021 til 2027 864,4 mio. EUR (sva-
rende til 767 mio. EUR i 2018-priser).
Regeringen ser generelt positivt på forslaget og kan støtte oprettelsen af et instrument til teknisk
støtte til reformgennemførelse (TSI).
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2020)409 af 28. maj 2020 fremlagt forslag til forord-
ning om oprettelse af et instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse
(’Technical Support Instrument’, TSI).
Forslaget er baseret på Kommissionens forslag af 31. maj 2018 om oprettelse af et
instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse, der blev præsenteret som del
af Kommissionens forslag til et europæisk reformstøtteprogram (’European Re-
form Support Programme’, ERSP), som Kommissionen samtidig har trukket til-
bage. Kommissionens nye forslag afspejler de hidtidige forhandlinger om ERSP og
den enighed, der tegnede sig på teknisk niveau, om Kommissionens forslag om
instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse fra maj 2018.
Side 44 af 47
Med Kommissionens forslag lægges der overordnet set op til en videreførelse af det
nuværende støtteprogram for strukturreformer (SRSP), der siden 2017 har ydet tek-
nisk støtte mhp. at forbedre EU-landenes kapacitet til at gennemføre reformer, og
som løber frem til udgangen af 2020.
Det nye forslag om et instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse er en
del af en pakke af forslag vedr. EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-
2027 samt genopretning af EU-landenes økonomier i lyset af COVID-19-krisen
offentliggjort 27.-29. maj.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 175, stk. 3. Ifølge denne artikel
kan Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsmæssige proce-
dure vedtage særlige tiltag mhp. at styrke samhørighed ud over strukturfondene,
hvis der vurderes at være behov for yderligere at styrke samhørighed, og dette ikke
kan gøres inden for rammerne af andre EU-politikker.
Forslaget er endvidere fremsat med hjemmel i TEUF artikel 197, stk. 2. Ifølge
denne artikel kan Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivnings-
mæssige procedure vedtage særlige tiltag mhp. at forbedre EU-landenes administra-
tive kapacitet til at gennemføre EU-retten, bl.a. ved at fremme udveksling af oplys-
ninger og støtte uddannelsesprogrammer.
Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige lov-
givningsprocedure. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Det overordnede formål med instrumentet til teknisk støtte til reformgennemfø-
relse (TSI) er at fremme samhørighed ved at levere teknisk støtte og rådgivning til
reformgennemførelse i EU-landene.
Kommissionen begrunder sit forslag med, at der er behov for fremme af reformer
for at sikre bæredygtig vækst og genopretning af EU-landenes økonomier efter CO-
VID-19-pandemien. Reformerne skal adressere underliggende sociale og økonomi-
ske sårbarheder i EU-landene, styrke økonomiernes robusthed og fremme potenti-
alet for bæredygtig vækst. Hensigten med Kommissionen forslag er at fremme
denne type reformer ved at yde teknisk støtte mhp. at styrke EU-landenes admini-
strative og institutionelle kapacitet fsva. reformgennemførelse. Kommissionen læg-
ger således op til, at TSI overordnet set skal være en videreførelse af det nuværende
støtteprogram for strukturreformer (SRSP), som blev vedtaget af Rådet 11. maj
2017 og løber frem til udgangen af 2020.
Kommissionen foreslår, at man med TSI konkret kan yde teknisk støtte til reformer
igangsat på EU-landenes eget initiativ eller ifm. økonomiske tilpasningsprogrammer
samt reformer relateret til EU’s økonomiske samarbejde, fx de landespecifikke an-
befalinger, EU-lov eller genopretningsplaner under genopretningsfaciliteten, jf. sær-
skilt dagsordenspunkt. TSI kan således bl.a. benyttes til teknisk støtte til reformer vedr.
Side 45 af 47
offentlig forvaltning, erhvervsklimaet, produkt- og servicemarkederne, sundheds-
sektoren, uddannelse og den finansielle sektor. Der vil i TSI være et særligt fokus
på reformer mhp. at fremme den grønne og digitale omstilling. Tiltag, der støttes af
TSI, kan også modtage støtte fra andre EU-programmer, -instrumenter eller -fonde.
De tekniske støtteforanstaltninger, som kan finansieres inden for rammerne af TSI,
omfatter bl.a. rådgivning til beslutningstagere, udformning af strategier og kørepla-
ner for lovgivningsmæssige, institutionelle, strukturelle og administrative reformer
samt generel rådgivning fra eksperter, herunder udstationerede eksperter mhp.
kompetenceopbygning i nationale myndigheder vha. af fx seminarer og træningsak-
tivitet. Støtteforanstaltningerne indbefatter bl.a. også indsamling af data og udvik-
ling af relevante metodiske værktøjer.
Instrumentet til teknisk støtte til reformgennemførelse vil træde i kraft fra 2021 og
foreslås finansieret over EU-budgettet. Den samlede finansieringsramme for gen-
nemførelsen af instrumentet udgør i perioden 2021-2027 864,4 mio. EUR (svarende
til 767 mio. EUR i 2018-priser)18
. I tillæg til den samlede finansieringsramme har
EU-landene mulighed for på frivillig basis at overføre midler afsat til teknisk assi-
stance ifm. andre EU-programmer til assistance under TSI.
Proceduren for TSI
EU-lande indsender en formel anmodning til Kommissionen om at modtage tek-
nisk støtte til gennemførelse af en konkret reform. I anmodningen specificeres for-
mål mv. med den konkrete reform, og hvilken form for teknisk støtte, der ønskes.
Kommissionen vurderer herefter EU-landenes anmodninger om teknisk støtte ud
fra en række parametre, herunder hvor presserende og omfattende de konkrete ud-
fordringer, der ønskes adresseret med reformen, er, støttebehovet og EU-landets
generelle administrative kapacitet. På baggrund af denne vurdering vil Kommissio-
nen og EU-landet aftale konkrete tekniske støtteforanstaltninger, mål, en vejle-
dende tidsplan, og det skønnede samlede finansieringsbehov, som fastsættes i en
samarbejds- og støtteplan.
Kommissionen vil herefter vedtage et arbejdsprogram for gennemførelsen af det
konkrete tekniske støtteprogram vha. gennemførelsesretsakter, hvorefter relevante
tekniske støtteforanstaltninger kan iværksættes.
18 Det nuværende støtteprogram for strukturreformer (SRSP) har en samlet finansieringsramme på 222,8 mio.
euro i perioden 2017-2020.
Side 46 af 47
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal godkende forordningsforslaget i henhold til TEUF artikel
294 (den almindelige lovgivningsprocedure).
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om det konkrete forslag.
Europa-Parlamentet har generelt været positivt indstillet over for Kommissionens
forslag om oprettelse af et instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse ifm.
Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk reformstøtteprogram af 31.
maj 2018.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at TSI overholder nærhedsprincippet. Kommissionen be-
grunder dette med at: i) teknisk assistance til gennemførelse af reformer, der bidra-
ger til samhørighed ved at understøtte genopretningen, økonomiernes robusthed
samt konvergens mellem landene, er af fælles interesse for EU, ii) finansieringen
over EU-budgettet er målrettet aktiviteter, hvis formål ikke i tilstrækkeligt omfang
kan opnås af EU-landene selv, og hvor involvering på EU-niveau kan tilføre mer-
værdi i forhold til EU-landenes indsats, iii) støtten ydes på frivillig basis efter an-
modning fra EU-landene selv, og selve reformgennemførelsen er fortsat national
kompetence.
Regeringen er generelt enig i Kommissionens vurderinger. Forslaget vurderes at
kunne tilføre merværdi i forhold EU-landenes egen indsats, idet omfang instrumen-
tet bidrager til gennemførelse af reformer, der fremmer genopretningen af de euro-
pæiske økonomier, økonomiernes robusthed og den grønne omstilling.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget har ikke i sig selv direkte konsekvenser for dansk ret.
Figur 1
Oversigt: Gennemførelse af TSI
Dialog mellem det på-
gældende EU-land og
Kommissionen
EU-landet ind-
sender anmod-
ning om teknisk
støtte
Kommissionen
yder teknisk støtte
til EU-landet
Kommissionen vurde-
rer anmodningen og
aftaler i fællesskab
med det pågældende
EU-land, hvilken tek-
nisk støtte, der er
mest passende.
Side 47 af 47
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionen lægger op til et samlet udgiftsniveau for TSI på 864,4 mio. EUR
(svarende til 767 mio. EUR i 2018-priser). Udgiftsniveauerne for TSI forhandles
som led i Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme for 2021-
2027.
TSI vil have statsfinansielle konsekvenser for Danmark via påvirkningen af EU-
budgettet. Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget.
Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget ventes at have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske
konsekvenser i det omfang, det fremmer EU-landenes implementering af nationale
reformer, der bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse.
8. Høring
Forslaget er ikke sendt i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige landes holdninger til det konkrete forslag kendes endnu ikke.
EU-landene ventes generelt positivt indstillet over for Kommissionens forslag, idet
forslaget tager udgangspunkt i Kommissionens forslag om et instrument til teknisk
støtte til reformgennemførelse af 31. maj 2018 (præsenteret som del af Kommissi-
onens forslag om et Europæisk Reformstøtteprogram) og den efterfølgende be-
handling af dette forslag på teknisk niveau, og idet forslaget generelt lægger op til
en videreførelse af det eksisterende instrument til teknisk støtte, der udløber i 2020.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at det efter 2020 fortsat vil være muligt for EU-lande at søge
om teknisk støtte fra Kommissionen mhp. at styrke nationale myndigheders re-
formkapacitet, herunder opbygningen af institutioner og sikring af sund forvaltning.
Regeringen kan derfor støtte forslaget om at etablere et instrument til teknisk støtte
til reformgennemførelse (TSI).
Regeringen finder det centralt, at assistance fra TSI er baseret på frivillighed og klare
begrundelser for merværdien ved den tekniske støtte til reformgennemførelse.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
Folketingets Europaudvalg fik tilsendt grund- og nærhedsnotat om Kommissio-
nens forslag til et europæisk reformstøtteprogram (ERSP) af 31. maj 2018 den 29.
juni 2018, der bl.a. beskrev Kommissionens forslag om oprettelse af et instrument
til teknisk støtte til reformgennemførelse.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2020-1125 EKN 8. juni 2020
SAMLENOTAT
Sektorretsakter
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 16. juni 2020
vedlægges Finansministeriets samlenotat vedrørende sektorretsakter,
KOM(2020) 0408, KOM(2020) 0403, KOM(2020) 0404 og KOM(2020)
0409.
Jeppe Kofod
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0409 Bilag 1
Offentligt